Introduktion
Introduktion adminMetadata.dk indeholder en samlet indgang til information om og dokumentation af de metadata, som DBC producerer, indsamler og formidler.
Find information om bl.a. :
Målgruppen for sitet er primært bibliotekspersonale, systemadministratorer og lignende.
Information om Danbib, bibliotek.dk, databrønden, kilder i brønden og andre baser
på netpunkt findes på søstersitet www.danbib.dk
Klik på et menupunkt til venstre for at få foldet et menupunkt ud.
Bibliografisk nyt
Bibliografisk nyt crpBibliografisk nyt indeholder nyheder om DBC's bibliografiske registrering og standarder.
Seneste nyt
20.04.2023 Ændret praksis for rettelsesmeddelelser fra DBC
09.12.2022Forenklet praksis for udgavebetegnelser - revideret formatvejledning
01.11.2022Rettelser på serier
20.10.2022Bedre præsentation af serier - part one
17.02.2022Første skridt på vejen mod en verden fri for tomme delfelter
17.02.2022Webinar - revideret formatvejledning for bøger - januar 2022
19.05.2022Holland er blevet til Nederlandene i DK5
For mere information om DBC's bibliografiske registrering, se de enkelte underkategorier til Bibliografisk nyt i venstremenuen
Bibliografisk nyt redigeres af Hanne Hørl Hansen
Rettelser på serier
Rettelser på serier hahI forbindelse med den nye praksis for populærserier er en lang række serier og nummereringer blevet ensrettet og smukkeseret inden konverteringen. Det betyder, at der også er sket ændringer i metadata.
Hvor disse ændringer har haft en betydning i forhold til labels, er der blevet udsendt rettelsesmeddelelser efter almindelig procedure.
Rettelser i serietitler
I forbindelse med projektet er der foretaget en grundig datavask, hvor fejlagtige poster, eller poster, der ikke er blevet rettet i forbindelse med tidligere Praxis-ændringer, nu er blevet rettet og strømlinet og gjort klar til de nye opslag.
I en lang række tilfælde har en serie været registreret på forskellig vis og under forskellige titler. I de tilfælde har vi valgt én bestemt form og slettet evt. overflødige 526-noter, hvis disse har dækket over det samme indhold.
Eksempler
- Krimiserien Kate Burkholder er blevet fjernet fra posterne, da der i forvejen findes en nummereret etableret serie, som dækker det samme: Kate Burkholder - Amish krimi
- Samhørende-serien En ¤stråle fra rummet er blevet slettet, da der findes en nummereret serie Stjernefolket, som dækker over samme indhold.
Eksempler på andre typer rettelser er
- Samhørende-serien Hannah af Hanne Højgꜳrd Viemose er blevet ændret til: Hannah (Hanne Højgꜳrd Viemose) for at skelne den fra serien med samme navn af Anne-Marie Donslund
- Samhørende-serien Kærlighed i sort og hvidt er blevet slået sammen med og under titlen Broerne i Madison County, da de to serier dækker det samme
En del af disse rettelser betyder, at der kan være forskel på, hvad der står på en given label og i en post i basen. Vi har valgt at udelade dem fra de ugentlige BKR-rettelser og samle dem i en separat pulje, da vi har vurderet, at ændringerne er af mindre betydning, i forhold til hvor meget arbejde der vil være med at rette materialerne, og hvor mange af dem, der er i omløb i samlingerne.
For de som måtte ønske at løbe disse titler igennem, har vi givet posterne en unik katalogkode, så de kan fremsøges med søgekoden kk=DAT202200.
Særligt vedrørende krimiserier
Alle krimiserie-noter er erstattet af et serieopslag med titlen: Krimiserien med <navn på hovedperson/-gruppe>
og har en fast alternativ titel: <navn på hovedperson/-gruppe>-serien
Både titler og alternative titler (på alle serier, ikke kun krimiserier) kan søges med søgekoderne ti/lti, se/lse og ps/lps - hvor ps/lps alene søger i de nye serie- og universopslag.
Eksempler
- Nora Sand → Krimiserien med Nora Sand med alternativ titel Nora Sand-serien
- Rönning og Stilton → Krimiserien med Rönning og Stilton med alternativ titel Rönning og Stilton-serien
- Torsdagsklubben → Krimiserien med Torsdagsklubben med alternativ titel Torsdagsklubben-serien
Posterne har fået en unik katalogkode, så de kan fremsøges med søgekoden kk=DAT202211.
Nummerering på letlæsningsserier for begynderlæsere fjernes
Alle samhørende-noter på letlæsningsserier for begynderlæsere, der har haft en konstrueret rækkefølge, har fået fjernet nummereringen.
Eksempler
- Tor og Tim på nat-tur
Serie:4. del afTor på bas - Alvin og ægget
Serie:14. del afAlvin og musen - Palles far er skæg
Serie:48. del afDet er Palles far
Hvis man ønsker at gennemgå disse ændringer, kan posterne fremsøges med søgningen kk=DAT202222.
Rettelser i serienummereringer
Rettelser af fejlagtige nummereringer er udsendt løbende med de ugentlige BKR-rettelser.
Bedre præsentation af serier - part one
Bedre præsentation af serier - part one hahSerieprojektet går i drift
I slutningen af oktober går første del af det med spænding ventede serieprojekt i drift.
Med serieprojektet indføres en ensartet måde at registrere populærserier.
Med populærserier menes serier - fortrinsvist af skønlitterær karakter - som har en indholdsmæssig sammenhæng i form af figurgalleri eller handling, eller som har en form og et indhold, der appellerer til lystlæsning.
Den nye måde at registrere disse serier på betyder, at det bliver lettere at anvende data, og at visning af serier i slutbrugerrettede grænseflader kan forbedres markant.
Hvor populærserier hidtil er blevet behandlet forskelligt afhængigt af, om de enkelte materialer har været forsynet med en serietitel eller ej, indføres nu én og samme metode.
Dermed præsenteres serierne fremover ensartet, uanset om der er tale om en serie i bibliografisk forstand, en serie som hidtil er blevet beskrevet i en note eller et flerbindsværk.
Eksempler
Almindelig serie
440 00 *0 norm *a Ponyakademiet *v 1
440 00 *0 norm *a Ponyakademiet *v 2
Bliver beriget med registrering efter ny metode
845 00 *a Ponyakademiet *v 1
845 00 *a Ponyakademiet *v 2
Flerbindsværk
245 00 *a Kandrakars hjerte
245 00 *g Bog 1 *b af 3
245 00 *g Bog 2 *b af 3
245 00 *g Bog 2 *b af 3
Bliver beriget med registrering efter ny metode
845 00 *a Kandrakars hjerte *v 1
845 00 *a Kandrakars hjerte *v 2
845 00 *a Kandrakars hjerte *v 3
Samhørende - note
526 00 *i Samhørende *t Spis, bed, elsk *t Gift
526 00 *& 1 *i 2. del af *t Spis, bed, elsk *b . Seriens indhold se denne
Bliver erstattet med registrering efter ny metode
845 00 *a Spis, bed, elsk *v 1
845 00 *a Spis, bed, elsk *v 2
Krimiserie - note
526 00 *i Krimiserien med *t Wiking Stormberg ; 1
526 00 *i Krimiserien med *t Wiking Stormberg ; 2
Bliver erstattet med registrering efter ny metode
845 00 *a Krimiserien med Wiking Stormberg *v 1
845 00 *a Krimiserien med Wiking Stormberg *v 1
Indgår i - note
526 00 *& 1 *i Indgår i *t Amager-trilogien
Bliver erstattet med registrering efter ny metode
845 00 *a Amager-trilogien
Universer
Med serieprojektet indføres også en ny entitet, universer, som samler alle de materialer, der indgår i større fiktive sammenhænge.
Det kan fx være, når flere serier opstår omkring det samme persongalleri indenfor det samme miljø eller i den samme fiktive verden, fx The Wizarding World, Discworld-universet eller Michael Connellys krimiunivers.
Via universerne kan brugerne finde materialer på tværs af serier og på tværs af materialetyper.
Masser af poster beriges med nye data
Når projektet går i drift betyder det, at mange tusinde fællesposter i Brønden rettes og bliver beriget med de nye serie- og universdata.
Først rettes og beriges DBC's poster og hurtigt herefter folkebibliotekernes fællesposter.
For en del poster medfører rettelserne også ændringer i titler og nummerering. Der udsendes en særskilt meddelelse i uge 43 om disse ændringer, og hvordan de ændrede poster kan fremsøges.
Nye formidlingstiltag
Med den nye måde at registrere populærserier bliver der også mulighed for at angive, hvilken titel i en serie, der skal læses først, og hvorvidt delene i en serie kan læses i vilkårlig rækkefølge.
Det kan være en stor hjælp for såvel formidlere som slutbrugere, når de skal finde ud af, hvordan man “entrer” en serie, og hvordan man kommer videre.
Disse nye data vil indgå i nye registreringer og vil løbende blive tilføjet til DBC's eksisterende poster.
Vejledning til registrering af populærserier og universer
Folkebiblioteker og andre, der følger DBC's praksis på området, kan finde en opdateret formateringsvejledning nedenfor, hvor det fremgår hvordan man registrerer populærserier i nyt felt 845 og universer i felt 846.
Der er også vejledning til hvordan man angiver om en titel skal læses først, og om en serie kan læses uafhængigt af rækkefølge.
Vejledningen for registrering af populærserier erstatter tidligere praksis for registrering af krimiserier og samhørende skønlitterære serier i felt 526.
Formateringsvejledning
I bedes tage den nye praksis i brug ved nye registreringer fra uge 44.
Ældre poster vil blive rettet fra centralt hold snarest.
Første skridt på vejen mod en verden fri for tomme delfelter
Første skridt på vejen mod en verden fri for tomme delfelter hahFBI-nyt 17.2. 2022
For at gøre os fri af de tomme delfelter, er der i danMARC2 blevet indført en kode ’norm’ i felt 440 delfelt *0.
Koden fortæller – ligesom delfeltet – at indholdet i feltet udgør den normative form for en given serie.
Koden er obligatorisk, og vi tilføjer den løbende i vores registreringer.
Alle eksisterende poster, som indeholder felt 440 med delfelt *0, vil få tilføjet koden retrospektivt ved hjælp af masserettelser.
Når masserettelserne er blevet udført, vil indholdet blive valideret.
Vi forventer at gennemføre masserettelserne i løbet af næste uge og sætte valideringen op ugen efter.
Jeres poster vil herefter fejle, hvis felt 440 indeholder delfelt 0 uden koden ”norm”, derfor vil vi opfordre jer til at begynde at tage koden i brug i jeres registreringer.
På det netop afholdte webinar om formatændringer for primært folkebiblioteker var de tekniske ændringer stadig i støbeskeen.
De er nu kommet på plads, så vi har opdateret formatvejledningen, der findes her: Formatvejledning om bøger
Læs mere om felt 440, delfelt *0, kode "norm"
Webinar - revideret formatvejledning for bøger- januar 2022
Webinar - revideret formatvejledning for bøger- januar 2022 hahWebinaret blev annonceret via FBI-nyt december 2021 og afholdt 18. januar 2022.
Slides fra webinaret kan ses her Formatvejledning2022_1.pdf
Holland er blevet til Nederlandene i DK5
Holland er blevet til Nederlandene i DK5 hahI overensstemmelse med Udenrigsministeriets praksis er DK5 nu rettet igennem, så termerne ”Nederlandene” og ”nederlandsk” bruges i stedet for ”Holland” og ”hollandsk”.
Det påvirker primært grupperne
47.1 Nederlandene
81.47 Nederlandsk litteraturhistorie
84.7 Nederlandsk skønlitteratur
89.47 Nederlandsk
97.1 Nederlandenes historie
- desuden er der rettet i eller tilføjet diverse noter og registerhenvisninger.
Vi har endvidere nedlagt grupperne 48.689 De hollandske Antiller og 98.689 De hollandske Antillers historie.
De nederlandske Antiller ophørte med at eksistere som administrativ enhed i 2010. Geografisk tilhører øerne De små Antiller, så værker om Aruba, Bonaire, Curaçao, Saba, Sint Eustatius og Sint Maarten sættes fremover i 48.687 (geografi) og 98.687 (historie). Ældre poster er rettet.
Forenklet praksis for udgavebetegnelser - revideret formatvejledning
Forenklet praksis for udgavebetegnelser - revideret formatvejledning hahUdgavebetegnelse fremgår som hovedregel af de etiketter bibliotekerne sætter på materialerne til brug for hurtig identifikation.
Det Rådgivende Udvalg for Supplerende Biblioteksdata har behandlet og er enige i følgende forenkling af praksis:
Hidtil har man i felt 250 delfelt b anført et minustegn, når indholdet af delfelt a var 1. udgave.
Minustegnet kunne bruges af etiketteprogrammer som indikator for, at der ikke skulle udskrives en udgavebetegnelse på etiketten.
Brug af minustegn i felt 250 delfelt b ophører, idet udvalget har vurderet, at det ikke vil genere, at 1. udgave evt. fremgår af etiketten.
Felt 250 delfelt b bruges ligeledes til at forkorte udgavebetegnelser. Indholdet af delfelt b kan i sådanne tilfælde bruges på etiketter. Fremover bliver alene udgavebetegnelser på over 25 tegn forkortet i delfelt b.
250 delfelt b anvendes fortsat til at uddybe udgavebetegnelser som Ny udgave med årstal og af folkebibliotekerne til at angive forlags- og serieforkortelser på udenlandske bøger, såfremt dette er relevant.
Formateringsvejledningen for bøger er justeret så ny praksis afspejles og kan ses her: Formateringsvejledninger
Bibliografisk nyt - arkiv til og med 2021
Bibliografisk nyt - arkiv til og med 2021 mdy@dbc.dkGenerel information
Generel information crpÆndringer i de nationalbibliografiske optagelseskriterier 2014
Ændringer i de nationalbibliografiske optagelseskriterier 2014 crp3. juni 2014
Ny tillægsaftale til Nationalbibliografiaftalen betyder at de nationalbibliografiske optagelseskriterier for Dansk bogfortegnelse og Dansk periodicafortegnelse, Danske musikoptagelser, Dansk artikelindeks, Dansk billedfortegnelse og Dansk lydfortegnelse er ændret 9. april 2014.
Ændringerne består i korte træk af følgende:
I Dansk bogfortegnelse kan der nu optages danske bøger udgivet i udlandet (udenlandske danica). Optagelse er begrænset til: Publikationer udgivet i udlandet indeholdende fyldestgørende dansk tekst.
Ved fyldestgørende forstås, at al teksten er på dansk eller dansk er parallelsprog gennem hele publikationen.
Dette er en længe ønsket udvidelse af optagelseskriterierne – dog er der aftalt, at der ikke udføres opsøgende virksomhed på området, men at man optager det, der modtages via udgivere, biblioteker eller andre.
I Danske musikoptagelser begrænses optagelseskriterierne således, at musikoptagelser fremstillet med henblik på promovering eller reklame for et salgsobjekt, musikoptagelser, der ikke kan erhverves selvstændigt og musikoptagelser, som kun har interesse for en snæver eller lokal kreds, fremover ikke optages.
Dette er en begrænsning af de nugældende optagelseskriterier, der stammer fra en tid, hvor fremstilling af musikoptagelser stort set kun skete i et professionelt regi.
I Dansk artikelindeks kan der nu optages artikler uanset indhold og samtidig begrænses optagelse af debatindlæg således af et debatindlæg minimum skal være på 2000 typografiske enheder for at blive optaget.
Konsekvensen af disse ændringer er:
- at fx nye onlinetidsskrifter, der udelukkende består af lyd eller film vil kunne indekseres
- at de mindste debatindlæg på blot et par linjer kan udelades.
I Dansk billedfortegnelse og Dansk lydfortegnelse medtages periodica fremover kun efter de samme retningslinjer som periodica i Dansk bogfortegnelse.
Hidtil har fortegnelserne ifølge optagelseskriterierne skulle medtage periodica på linje med Dansk periodicafortegnelse, men der har mere været tale om en teoretisk problemstilling, - vi har ikke tidligere set periodica på områderne (pånær årspublikationer som lydbøger).
På nettet er problemstillingen dog blevet mere relevant og Dansk periodafortegnelse har allerede optaget periodica med andet end tekst.
Fra 1. juni 2014 arbejder vi i alle fortegnelser efter de nye kriterier.
Ændringer og udvidelser i DBC's bibliotekskatalogisering fra 2008
Ændringer og udvidelser i DBC's bibliotekskatalogisering fra 2008 crp2008
Januar 2008 ophører de trykte seddelfortegnelser og afløses af kombileverancer. Sidste trykte seddelfortegnelse har ugekoden 200751 og udsendes 20. december. Fra uge 200801 er afløseren Kombileverancer i drift.
Samtidig udvides bibliotekskatalogiseringen fra uge 200802 til at omfatte flere materialer end hidtil på AV-området.
En generel beskrivelse af DBC’s bibliotekskatalogisering findes under Bibliotekskatalogisering.
Selve produktet 'Kombileverancer' er beskrevet i Danib og netpunkt.dk information: Kombileverancer afløser de trykte seddelfortegnelser
Nedenfor er beskrevet ændringer i de bibliografiske poster.
Historisk set er begrebet bibliotekskatalogisering ofte blevet opfattet synonymt med seddelfortegnelser.
DBC's bibliotekskatalogisering er imidlertid ikke sammenhængende med publiceringsformen, men kan beskrives som summen af de redaktions- og registreringsopgaver, der finansieres via katalogiseringsbidraget.
Det drejer sig bl.a. om:
- opsøgende arbejde med henblik på at opspore biblioteksrelevant materiale
- selektion af materialer (udvælgelse af hvilke titler der er interessante for bibliotekerne)
- foreløbige registreringer af modtagne materiale
- selektion og håndtering af titler, hvor registrering vælges fremskyndet aht. aktualietet i materialevalget
- udbygning af nationalbibliografiske poster med biblioteksrelevante oplysninger(f.eks. indholdsbeskrivende noter og emneord)
- grundregistreringer af materialer der falder udenfor nationalbibliografien
- udarbejdelse af materialevalgsoplysninger (afmærkninger, materialevalgsnoter)
- vedligeholdelse af poster
- projektorienteret registrering (f.eks. artikler på nettet, links til netversion af artikel, downlånposter, emnepakker mv.).
Ændringer i kodning i forbindelse med de trykte seddelfortegnelsers ophør
Titler med materialevalgsoplysninger er frem til 2008 fordelt på de fire seddelfortegnelser ud fra katalogkoderne SFD, SFA, SFG og SFM.
Fra 2008 kodes samtlige titler med materialevalgsoplysninger blot med katalogkoden BKM (bibliotekskatalogiseret materiale ).
Hvis man ønsker at afgrænse sin søgning blandt BKM-titlerne til en særlig materialetype, skal man kombinere med søgning på f.eks. generelle og specifikke materialebetegnelser.
BKM-kodningen er tænkt fleksibelt. Derfor vil en mindre del af titlerne kunne indgå i flere søgninger, hvis de er relevante i flere sammenhænge. F.eks. vil en sangbog med en del noder, der er katalogiseret med udgangspunkt i reglerne for tekst, også kunne indgå i søgningen på noder.
Fleksibiliteten har netop været et af målene med omlægningen. Medietyperne er i dag ikke så rene typer som tidligere men sammensættes mere blandet mht. indhold. Samtidig er organiseringen af hvem, der tager sig af hvilke materialetyper i materialevalget på de enkelte biblioteker, individuel fra bibliotek til bibliotek. Med den nye kodning kan materialevalget ske ud fra andre aspekter end det fysiske materiale f.eks. målgruppe eller indholdselementer. Fleksibiliteten vil dog samtidig kræve lokale afklaringer.
Materiale, hvis registrering fremskyndes af aktualitetshensyn (KVIK-bøger), får fremover katalogkoden BKX.
Væsentlige rettelser, der tidligere har fremgået af seddelfortegnelserne, kan fremover søges med katalogkoden BKR. Alle rettede poster vil som hidtil indgå i dataleverancer.
Med indførelsen af én generel katalogkode til brug for materialevalg af nye bibliotekskatalogiserede materialer gennemføres også en mindre tilpasning af de øvrige materialevalgsafmærkninger, - f.eks. vil alle materialer fremover være positivt afmærket herfor, hvis materialet er relevant for voksne.
Katalogkoder og afmærkninger er dokumenteret i Materialevalg – katalogkoder og afmærkninger
Særlige forhold vedr. de enkelte materialeområder
AV området
Udvidelser og ændringer
Fra januar 2008 udvides bibliotekskatalogiseringen til også at omfatte et udvalg af spillefilm, der er relevante for bibliotekerne og hvor den danske rettighedshaver har indvilget i at materialet i en eller anden grad må bruges i bibliotekssammenhæng.
Herudover udvides med et udvalg af udenlandske multimedier og sprog- og leg materialer.
Materialerne vil få katalogkoden BKM og blive afmærket på linje med andre materialer.
Mængden vil være ca. 1000 registreringer årligt.
Den registrering af udvalgte spillefilm og udenlandske multimedier, der indtil 2008 har fundet sted, er udført som katalogiseringsservice for BiblioteksMedier (poster med katalogkoderne CDV og CDR). Indlemmelsen i bibliotekskatalogiseringen betyder også en udvidelse af posternes niveau, idet registreringen i modsætning til tidligere vil indeholde emneord og noter.
Fremover vil bibliotekskatalogiseringen af film og multimedier være leverandøruafhængig. Oplysninger i registreringen, der knytter sig til enkelte leverandører, bliver udeladt.
En redaktion vil både opsøge relevante udgivere og materialer og selektere disse til registrering. Udover krav til indholdet vil rettigheder mht. anvendelse af materialet i bibliotekerne være et væsentligt parameter i udvælgelsen.
Leverandører vil fortsat – som katalogiseringsservice - kunne købe sig til registrering af materialer, der ikke selekteres til BKM-kodning.
Leverandøroplysninger
Af posterne vil kun fremgå den danske agenturholder. Bibliotekerne kan herefter selv vælge, hvilken leverandør de vil bede om at anskaffe materialet til dem fra agenturholderen. Leverandørerne tilbydes oversigter over hvilke titler, der er blevet bibliotekskatalogiseret. Agenturholderen vil fremgå af felt 991, delfelt o og er således primært en oplysning til leverandører af materialetypen til bibliotekerne.
Pris
Den pris vi anfører i registreringen i felt 021d, vil være en vejledende pris fra agenturholderen.
Hvis en vejledende pris ikke haves anføres ingen pris. Enkelte leverandørers priser vil ikke fremgå.
Frigivelsesdato
En evt. dato for frigivelse til udlån vil fremgå af felt 991, delfelt o
Brugsret på film
Fremover bruges kun kategorierne A, B, C+, D som beskrevet i Materialevalg – katalogkoder og afmærkninger.
Den kategori, der anføres, er ikke nødvendigvis identisk med den brugsret den enkelte leverandør kan tilbyde. Det vil altid være den maksimalt opnåelige brugsret, der anføres.
Kategorien vil fortsat fremgå af felt 021. Kategorisering v.hj.a. talkoderne 0 til 6 bortfalder.
Lektørudtalelse
Disse vil fremgå af afmærkningerne som koden l.
Søgning
Ugens bibliotekskatalogiserede AV-materialer vil i overensstemmelse med praksisregler for søgeveje kunne søges som:
kk=BKM{periode} og (hm=bi eller hm=fi eller hm=ly eller hm=el eller hm=tm eller hm=sm)
Søgningen omfatter bibliotekskatalogiserede materialer med koderne g, m, r, t, u eller v i 009*a
Bøger
Positiv voksenafmærkning indføres fra 2008 og materialer kan fremover både have børne-, skole- og voksenmarkering.
Seddelfortegnelsens A- og H-fortegnelse erstattes af afmærkningerne a (materiale for alle biblioteker) og y (yderligere materiale)
Rettelser vedr. opstillingsdata på titler optaget i Dansk bogfortegnelse har tidligere været publiceret i seddelfortegnelsen. Disse rettelser vil fortsat blive eksponeret som en bibliotekskatalogiseringsservice, men dette vil nu ske ved tildeling af katalogkoden BKR.
Ugens bibliotekskatalogiserede bøger vil i overensstemmelse med praksisregler for søgeveje kunne søges som:
kk=BKM{periode} og hm=te og hm=xx
Søgningen omfatter bibliotekskatalogiserede materialer med koden a i 009*a og koden xx i 009*g
Musikalier
Positiv voksenafmærkning indføres fra 2008.
Leverandørkoder bringes fortsat i posterne. Forklaringen af koderne vil fremover fremgå af oversigten Leverandører af noder til bibliotekskatalogiseringen
Bibliotekskatalogiserede musikalier publiceres kun månedlig og vil i overensstemmelse med praksisregler for søgeveje kunne søges som:
kk=BKM{periode} og hm=mu
Søgningen omfatter bibliotekskatalogiserede materialer med koderne c eller d i 009*a
Bemærk at man på trods af den månedlige publicering bør søge på samtlige uger i en periode for at opsamle materialer med nodeindhold, der er publiceret som f.eks. tekst.
Musikoptagelser
Positiv voksenafmærkning indføres fra 2008.
Bibliotekskatalogiserede musikoptagelser vil i overensstemmelse med praksisregler for søgeveje kunne søges som:
kk=BKM{periode} og hm=lm
Søgningen omfatter bibliotekskatalogiserede materialer med koden s i 009*a
Katalogkoden DAT ophører, brug af katalogkoden BKR reduceres og synlighed af materialevalgsoplysninger under udarbejdelse fra uge 201901
Katalogkoden DAT ophører, brug af katalogkoden BKR reduceres og synlighed af materialevalgsoplysninger under udarbejdelse fra uge 201901 hahKatalogkoden DAT blev oprindeligt brugt til at udtrække opdaterede DBC-poster fra ugen til dataleverancen Nye og ajourførte poster.
Med overgangen til FBS er dette ikke længere aktuelt i folke- og skolebibliotekssammenhæng, idet DBCs poster bruges direkte lokalt og rettelser dermed automatisk er en del af lokalkatalogen i samme øjeblik, de er lavet. Brugen af katalogkoden ophører derfor fra uge 201901.
Samtidig reduceres brugen af katalogkoden BKR:
BKR-koden har tidligere været brugt til på ugebasis at give bibliotekerne besked om rettelse af opstillingsdata og andre udvalgte rettelser og tilføjelser.
Besked om rettelser i opstillingsdata samt omkatalogisering fra monografi til periodicum (eller omvendt) vil fremover ikke udløse BKR-kode. Sådanne rettelser bevirker i FBS, at der i samme øjeblik DBC retter posten, dannes en påhængspost med de gamle opstillingsdata for de biblioteker, der har beholdning på materialet (medmindre biblioteket i forvejen har en påhængspost med lokale opstillingsdata).
Biblioteket kan herefter i FBS fremsøge nydannede påhængsposter og tage stilling til, hvorvidt de vil rette deres opstilling eller lokalt beholde den gamle opstilling. Hvad der måtte være rettet, vil fremgå af en note i felt 990 i fællesposten, der senest dagen efter rettelsen vil foreligge.
Væsentlige rettelser, der ikke påvirker opstilling: Dette er rettelser, der kan betydning for materialehåndteringen i biblioteket som fx tilføjelse af note om samhørende materiale. Rettelsen vil som andre rettelser umiddelbart slå igennem i den lokale katalog, fordi DBC’s post anvendes, men vil fortsat også få BKR-koden og kan derfor som hidtil fremsøges på ugebasis. Hvad der måtte være rettet, vil fremgå af en note i felt 990 i fællesposten.
Inden ændringerne blev besluttet, havde vi brugen af DAT og BKR i høring blandt bibliotekerne på bibliotek.dk’s profblog, bl.a. med det formål at undersøge hvorvidt FFU-bibliotekerne anvendte den gamle kodning. Udfra de modtagne svar var dette ikke tilfældet. Alle ajourførte poster vil som hidtil kunne fremsøges på ajourføringsdato.
Hidtil er materialevalgsoplysninger i felt 990 (markering af voksen, børn, skole, materialevurdering mv.) blevet tilføjet DBC’s post på ugebasis og når oplysninger var færdigredigeret.
Materialevalgsoplysninger vil fremover fremgå af de foreløbige poster, men skal som andre oplysninger i posten betragtes som uredigerede og foreløbige, indtil posten er endeligt publiceret.
Publiceringstidspunktet vil fremgå af ugekoden i katalogkoden. Jf. https://www.dbc.dk/nationale-opgaver/bibliotekskatalogisering/publicering-2017-af-bibliotekskatalogiserede-materialer.
Kontakt: Hanne Hørl Hansen hah@dbc.dk
Bøger
Bøger crp21.03.2019 Ny type af poster med betydning for materialevalg
24.08.2017 Klassemærker på ph.d.-afhandlinger
02.11.2016: Præaccessionsposter
20.01.2016: Ny katalogkode på lydbøger i eReolen: nu to koder NLY og NLL
17.12.2014: Ny katalogkode ERL i forbindelse med ny forretningsmodel i eReolen
18.12.2013: Katalogisering af udenlandske bøger - niveau
05.04.2013: Ændret praksis vedr. børnebøger: serieregistrering foretrækkes fremfor registrering som flerbindsværk
28.06.2012: Aldersangivelse som emneord - ændring af praksis på bibliotekskatalogiserede børne- og skolematerialer
2011:
- Frie bogpriser - konsekvenser i Dansk bogfortegnelse
- Kodning af billedbøger og tegneserier i felt 008 *d
2010:
2009:
2007:
2006:
- Justering af bibliotekskatalogiseringsnoterne
- Ophør af registrering af visse publikationer for KB og SB
1996:
Se desuden Formateringsvejledning for bøger
Afskaffelse af a- og y-afmærkninger på BKM titler - felt 990 *c
Afskaffelse af a- og y-afmærkninger på BKM titler - felt 990 *c crpFebruar 2010
Afmærkningerne a (materialer for folkebiblioteker grundniveau) og y (materialer for folkebiblioteker ud over grundniveau) afskaffes på BKM-titler fra og med BKM201005. Afmærkningerne har været formateret i 990 *c.
Dette sker efter en gennemgang af bogområdets selektion af BKM-titler og en efterfølgende høringsrunde i bibliotekerne, som ikke medførte nogle kommentarer.
Følgende afmærkninger fortsætter og vil som hidtil være formateret i 990 *b:
v (materiale der skønnes relevant for voksenafdelinger)
b (materiale der skønnes relevant for børnebiblioteker)
s (materiale der skønnes relevant for skolebiblioteker)
Y-afmærkningen skønnes ikke længere relevant fordi:
- Det generelt højere uddannelsesniveau i hele landet medfører, at en stor del af de tidligere y-afmærkede titler også er relevant for folkebibliotekernes grundniveau.
- Den ændrede biblioteksstruktur efter kommunalreformen har medført bibliotekssammenlægninger til større enheder.
- De elektroniske materialevalgssystemer har medført at bibliotekerne selv kan danne materialevalgslister ud fra individuelle behov, og at de trykte seddelfortegnelsers opdelte abonnementer i a og y er afskaffet.
- Kun få abonnenter på Kombileverancerne har benyttet afmærkningen y som kriterium for dannelsen af materialevalgslister.
- Samme materialevalgsafmærkninger på alle materialetyper.
Derudover er der følgende ændringer af selektionen til BKM:
- Udstillingskataloger selekteres som hovedregel ikke til BKM, når de er på under 49 sider.
- Arbejdsmiljøpjecer på enkelte områder selekteres ikke til BKM.
- Pjecer på under 17 sider, der ikke optages i Dansk bogfortegnelse, selekteres som hovedregel heller ikke til BKM.
Dokumentationen Materialevalg - katalogkoder og afmærkninger i danMARC2 er ajourført i overensstemmelse hermed
Aldersangivelse som emneord - ændring af praksis på bibliotekskatalogiserede børne- og skolematerialer
Aldersangivelse som emneord - ændring af praksis på bibliotekskatalogiserede børne- og skolematerialer crp28. juli 2012
Hidtil har aldersemneord (brugt fra 2009) været inddateret som en streng fx for 5-7 år.
Fra 1. juli 2012 vil hver alder optræde i eget felt, så hver alder kan søges alene og vil blive vist alene.
I DanBib har hver enkelt alder hidtil kunne søges separat, idet der blev foretaget en udfoldning af for-til alderen søgemæssigt.
Ved allerede i inddateringen at udfolde aldersangivelserne kan bibliotekerne lettere få tilsvarende søgemæssig glæde af disse i deres egen katalog.
Før:
666 *0 *u for 4-6 år
Efter:
666 *0 *u for 4 år
666 *0 *u for 5 år
666 *0 *u for 6 år
Berørte poster fra DBC og folkebibliotekernes fra perioden 2009-2012 vil blive rettet.
Der vil også ske ændringer i de emneord, hvor højtlæsning på skønlitteratur indgår sammen med alder (666 *0 *u for højtlæsning og 666 *0 *u for 5 år) og endvidere ved emneord kombineret med aldersangivelse på faglitteratur (fx 666 *0 *u formidling for 5 år og 666 *0 *u selvlæsning for 10 år). Noten Let at læse konverteres til emneordet: Let at læse.
Flere emneord på alder:
Der vil i sensommeren/det tidlige efterår 2012 yderligere ske en konvertering af de tidligere 517-aldersnoter (fra 1980’erne – 2009) til aldersemneord. Reglen for konverteringen vil være, at der dannes aldersemneord på fra-alderen nævnt i noten + de to efterfølgende aldersangivelser:
Før:
517 *&1 Fra 9 år
Efter:
666 *0 *u for 9 år
666 *0 *u for 10 år
666 *0 *u for 11 år
Ved alderen ”fra 15 år” lægges kun 1 år til, da den øverste aldersgrænse for børnebøger er 16 år, og kun 517-noter med ”ren” alder konverteres til emneord efter denne ”2-års-regel”.
Alle rettelser vil blive udsendt i dataleverancer.
Kontakt
Per NonboeForsøg med aldersangivelser på børnebøger
Forsøg med aldersangivelser på børnebøger crp2009
DBC har af hensyn til søgning gennem længere tid arbejdet på at forbedre vores angivelser af materialernes målgruppe. På de netop afholdte DanBib-møder blev der orienteret herom.
Generelt arbejder vi hen imod, at målgrupper skal søges som kontrollerede emneord fremfor som en blanding af emneord og forskelligt formulerede noter.
Aldersangivelser
En særlig problemstilling er angivelse af målgruppe med aldersangivelser på børne/skoleområdet.
Disse er hidtil formateret som: 517 00 *a Fra 11 år
Denne form er ikke speciel søgevenlig, hvis man f.eks. søger materialer til 13-årige.
Hensigten på børneområdet er derfor fremover at angive et aldersinterval som emneord, der kan danne basis for en mere nuanceret registeroplægning og dermed forbedre søgemulighederne.
Fremtidig praksis:
666 00 *u for 11-13 år
For at undersøge om det reelt er muligt altid at angive målgruppen som et interval, iværksætter vi et forsøg på bogområdet. Under forsøget vil formateringen af aldersangivelser ske som emneord i felt 666 *u.
I forsøget vil indgå nye 1. udgaver af børnebøger i bibliotekskatalogiseringsugerne 200910 til 200913 og evt. 200914.
Herefter evaluerer vi formen.
Aldersangivelser på ovenstående materialer fra forsøget vil skulle søges som målgruppeemneord (nb og lnb).
Hvis forsøget bliver permanent tages der stilling til supplerende forbedringer af søgemulighederne, - sådan så det i tilfældet for 11-13 år også bliver muligt at søge på 12 år i Danbib og bibliotek.dk.
Hvis I i forsøgsperioden støder på ting der undrer jer eller har kommentarer til den nye praksis, er I meget velkommen til at henvende jer.
Nærmere beskrivelse af de retningslinjer, der vil være gældende for forsøget
Som overordnet regel anføres ved aldersangivelsen den primære målgruppe, idet forlagets intention med bogen følges.
- Den øverste alder, der angives, er 15 år.
- I princippet skal alt BS-afmærket skøn- og faglitteratur indeholde en aldersangivelse for hvornår materialet kan læses og forstås af barnet.
- Titler, der henvender sig til børn der ikke er selvlæsende (f.eks. billedbøger til 0-6-årige) underforstås dog altid formidlet af en voksen.
- Titler beregnet til undervisning, som kun er S-afmærkede, får fremover kun klassetrin og ikke aldersangivelse.
- Faglitteratur, der oprindeligt er tiltænkt voksne men også kan bruges af større børn, får ikke aldersangivelse (f.eks. Gyldendals røde ordbøger, atlas mv.)
- Skønlitteratur, der både er for unge og voksne og er klassificeret som voksenbog, får ikke aldersangivelse (f.eks. Den kroniske uskyld)
Højtlæsning, formidling mv.
Fremover anføres oplysninger om bogens egnethed til højtlæsning, formidling og selvlæsning som emneord fremfor som note i felt 517.
Skønlitterære titler, der er direkte beregnet på eller helt oplagt er egnet for højtlæsning af en voksen til et barn - småbørnsbøger og i få tilfælde bøger til større børn om et svært emne - får fremover emneordet
666 00 *u højtlæsning for 5-6 år
Faglitterære titler, der er direkte beregnet på eller helt oplagt er egnet til formidling af en voksen til et barn, selvom barnet selv kan læse, får fremover emneordet
666 00 *u formidling for 10-12 år
Ved helt oplagt forstås f.eks. at indholdet henvender sig til barnet men at teksten/anvisninger ikke kan forventes at kunne læses/forstås af barnet eller at indholdet er af en sådan alvorlig karakter at en dialog med en voksen en anbefalelsesværdig.
Ved faglitteratur kan en selvlæsningsalder samtidig angives som
666 00 *u formidling for 5-7 år
666 00 *U for 9-12 år *u selvlæsning for 9-12 år
Retningslinjerne vil kunne blive justeret under forsøget.
Letlæsningsbøger
Noten Let at læse vil fremover blive formateret som målgruppeemneord:
666 00 *u let at læse
Kontakt
Frie bogpriser - konsekvenser i Dansk bogfortegnelse
Frie bogpriser - konsekvenser i Dansk bogfortegnelse crp2011
Fra 1. januar 2011 er priserne på det danske bogmarked frie
Det betyder, at der i Dansk bogfortegnelse ikke fremover kan angives en fast pris ved udgivelsen.
Indtil videre fortsætter Dansk bogfortegnelse dog med at medtage pris i begrænset omfang: En evt. pris vil være forlagets vejledende udsalgspris og vil kun forekomme, såfremt forlaget har oplyst denne i forbindelse med indsendelse af materialet.
I forhold til nu er det en begrænsning, idet der ikke længere vil være priser på alle bibliotekskatalogiserede bøger.
Samhandelsoplysninger
Samhandelsreglerne mellem Boghandler- og Forlæggerforeningen ophører også 1. januar 2011. Derfor undersøges det ikke fremover, om forlaget giver rabat til boghandlere i forbindelse med videresalg af enkelteksemplarer. Tilføjelsen net. til ikke-rabatgivende titler bortfalder som konsekvens heraf.
I pdf-udgaven af Dansk Bogfortegnelses ugefortegnelse samt i pdf-filen med forlagsadresser har det ved hjælp af symbolet sort cirkel hidtil været markeret, at forlaget havde overenskomst med Bogbranchens Fællesråd.
Markeringen vil fremover betyde, at der er tale om et kommercielt forlag. Ved kommercielt forlag forstås, at forlagets udgivelser alene eller samtidig med eget salg også udbydes med henblik på videresalg i detailhandlen. Oplysningen gives på forlagsniveau og ikke på titelniveau.
Nuværende forlag der har overenskomst med Bogbranchens Fællesråd samt forlag uden overenskomst, der hidtil konsekvent har oplyst, at de gav rabat ved videresalg gennem boghandel, betragtes som udgangspunkt som kommercielle.
Nuværende forlag uden overenskomst, der hidtil ikke har givet rabat til boghandlere eller forlag der har haft skiftende praksis herfor, anføres uden markering i ugefortegnelsen og i forlagsadresser.
Nye forlag spørges i forbindelse med køb af ISBN-numre om deres status.
Et forlag kan naturligvis få rettet sine oplysninger efter henvendelse til DBC. Kontakt isbn@dbc.dk herfor.
Markeringen af kommercielle udgivere videreføres efter ønske fra Kulturstyrelsen af kulturpolitiske årsager, idet oplysningen er et væsentligt parameter i den danske bogstatistik.
Justering af bibliotekskatalogiseringsnoterne
Justering af bibliotekskatalogiseringsnoterne crp2006
Fra uge 200605 er følgende justeringer trådt i kraft:
Litteratur for voksne
Genrebetegnelsen: Kriminalroman ændres til:
Krimi
Dvs. at den indholdsbeskrivende note på såvel børne- som voksenkriminalromaner indledes med ordet: Krimi.
Litteratur for børn
Noten til skønlitteratur for børn: Velegnet til oplæsning ændres til:
Egnet til højtlæsning
Ex.
Johnson, Jane: Det hemmelige land. 2006. Fantasy om drengen Ben, som overtales af den talende kat Iggy, til en rejse sammen til den parallelle verden Eidolon, hvor et spændende og dramatisk eventyr med ondskab og sære væsner venter dem, og familiehemmeligheder afsløres. Fra 8 år ; Egnet til højtlæsning
Den differentierede note til faglitteratur for børn ændres
fra:
Velegnet til oplæsning fra .. år
Selvlæsning fra .. år
til:
Fra .. år
Egnet til højtlæsning/formidling fra .. år
Ex.
Berg, Øivind: Vinter. 2005.
56
Om alt det spændende, der sker i naturen om vinteren. Om vinterens dyreliv og naturfænomener. Om alle de ting, man kan lave, f.eks. finde ting på stranden, fiske, kælke, stå på ski, løbe på skøjter m.m. På omslaget: Aktiviteter, fakta, oplevelser Egnet til højtlæsning/formidling fra 6 år ; Selvlæsning fra 11 år
Kontakt
Katalogisering af udenlandske bøger - niveau
Katalogisering af udenlandske bøger - niveau crp18. december 2013
DBC har indgået aftale med centralbibliotekerne i Gentofte, Herning, Odense, Roskilde, Vejle og Aalborg om katalogisering af deres udenlandske bøger.
Bibliotekerne vil selv forkatalogisere disse og når bogen modtages, vil den blive færdigkatalogiseret af DBC indenfor 2 dage efter modtagelsen.
Når folkebiblioteker udenfor aftalen støder på forkatalogiseringer, kan de enten vælge at afvente, at DBC færdigkatalogiserer materialet, eller vælge at overtage den foreløbige post og færdiggøre katalogiseringen.
Aftalen vil være i drift fra 2014, men DBC’s katalogisering af udenlandsk materiale indledes allerede nu med, at DBC på centralbibliotekernes vegne katalogiserer en stor mængde bøger indkøbt på Frankfurtmessen. Disse vil dog umiddelbart blive katalogiseret uden oprettelse af foreløbige poster, men på det fremtidige niveau som beskrevet nedenfor .
Bibliotekernes foreløbige poster vil indeholde følgende data:
001 00 *a *b *c *d *f a
002 00 *b *c *x
004 00 *r n *a e
008 00 *t m *bxx *l und *v 4
009 00 *a a *g xx
021 00 *e <evt. 13-cifret ISBN> *x <evt. 10-cifret ISBN> Enten e eller x skal være tilstede
100 00 *a <evt. efternavn> *h <evt. fornavn>
245 00 *a <Hovedtitel>
250 00 *a <Evt. udgave>
652 00 *m Uden klassemærke
s10 00 *a <Biblioteksnummer>
Når DBC færdigkatalogiserer materialet på vegne af centralbibliotekerne er følgende niveau aftalt:
- nødvendige søgekoder, såsom udgivelsesår og -land, sprog, materialebetegnelse osv.
Katalogiseringsniveauet vil være 4 - ISBN-nummer
- forfatter (kontrolleret navneform), illustrator, redaktør (normalt ukontrolleret hvis ikke hovedophav)
- beskrivelse: titel, evt. undertitel, udgavebetegnelse, forlag og forlagets hjemsted, udgivelsesår, sidetal,
illustrationsangivelse, evt. størrelse på bogen - seriebetegnelse
- klassemærke
- en indholdsbeskrivende note på bogens sprog kopieres til felt 504 eller hvis relevant en indholdsciterende note
kopieres til felt 530, såfremt sådanne noter findes i vores kilde til genbrug af registrering.
På skønlitteratur anføres derudover et eller to af følgende genreemneord, såfremt disse er relevante:
krimi
science fiction
fremtidsfortællinger
fantasy
spændende bøger
psykologisk thriller
kærlighed
historie
slægtsromaner
biografiske romaner
På faglitteratur anføres udover den basale beskrivelse danske kontrollerede emneord.
Niveauet er fastlagt i samarbejde med centralbibliotekerne i en afvejning mellem behov og økonomi.
Herudover vil DBC’s praksis for genbrug ved katalogiseringen af udenlandske bøger resultere i, at langt flere titler fremover vil fremtræde med noter på bogens sprog frem for dansk.
Tidligere har hovedreglen været, at sproget i indholdsbeskrivende noter var dansk uanset bogens sprog. Der er både formidlingsmæssige fordele og ulemper herved. I dette tilfælde er valget truffet ud fra ønsket om rationelt genbrug.
Folkebiblioteker udenfor aftalen kan selvfølgelig også vælge at følge niveauet i deres katalogiseringer af udenlandske bøger, - herunder genbruge data på andre sprog end dansk.
Ejerkoderne på posterne vil fortsat være bibliotekets og ikke DBC’s. Andre biblioteker er velkomne til at rette og udbygge posterne og derved overtage disse.
Kontakt
Kodning af billedbøger og tegneserier i felt 008 *d
Kodning af billedbøger og tegneserier i felt 008 *d crp2011
Dansk bogfortegnelse tog den 1.4. 2011 nye koder for henholdsvis tegneserier (koden 1) og billedbøger (koden 2) i 008 delfelt d i brug. Koderne er indført aht. Biblioteksafgiften.
Anvendelsen fremgår af danMARC2:
"Koderne 1 og 2 anvendes, når der er tale om materialer, hvor tekst og illustrationer må betragtes som ligeværdige og i samspil (materiale katalogiseret efter 1/9a).
Koden 2 anvendes desuden til pegebøger for børn uden tekst."
Koderne har redundans til opstillingsignaturerne te og bi i felt 038, men da felt 038 ikke i sig selv er en kodning for indholdet men blot en opstillingssignatur, der vil kunne ændre sig efter behov og fordi opstillingssignaturer ikke indgår i det nationalbibliografiske niveau, er den nye kodning indført.
Felt 038 vil som hidtil fremgå af posterne.
Forskellene for bibliotekerne er:
- at den nye kode fremover vil kunne ses i nationalbibliografiske poster i felt 008
- at felt 038 fremover også kan forekomme på rene nationalbibliografiske poster, der ikke er bibliotekskatalogiseret
- at koden fra 008 ifølge Praksisregler for søgeveje vil indgå i søgning på linje med indholdet af felt 038 (søgekode bs)
Krimiserier
Krimiserier crp2009
Det bliver nu muligt at se i katalogen, i hvilken rækkefølge man bør læse nyere kriminalromaner med samme hovedpersoner.
Ændringen sker efter flere henvendelser fra biblioteker kombineret med tilbagemeldinger på DanBib-møderne i foråret 2009.
DBC vil frem til ultimo maj inddatere noter på alle bind i alle biblioteksrelevante udgaver af ca. 50 udvalgte krimiserier.
I alt regner vi med at ca. 1200 poster vil blive rettet.
Hertil kommer, at vi også forventer at rette de tilsvarende lydbogsudgaver.
Mange biblioteker har lagt oversigter over krimiserier på nettet og vi har taget udgangspunkt i listen fra Vejen Bibliotek og suppleret fra andre bibliotekers lister og anden information.
Hensigten er ikke at opnå fuldstændighed på området. Vi har valgt en pragmatisk tilgang, hvor vi retter de væsentligste serier igennem.
Vi er efterfølgende åbne for biblioteksforslag omhandlende de serier, der ikke blev rettet.
Hovedprincipperne vil være følgende:
På alle poster i serien gives en note i felt 526 indholdende navn og evt. den betegnelse hovedpersonen er kendt under samt nummeret i rækkefølgen. Alternativt til et navn kan angives en betegnelse serien er kendt under.
526 00 *i Krimiserien med *t Fandorin ; 5
Formateringen bevirker:
- at man kan se på den enkelte titel, hvilket nummer i serien, det drejer sig om
- at man ved skanning i titelregistret på hovedpersonens navn har en indgang til at finde andre numre i serien, f.eks. det 1. bind
Fandorin ; 1
Fandorin ; 2
Fandorin ; 3
Fandorin ; 4
Fandorin ; 5
Men:
Bemærk: Krimiserier der i forvejen har egen decideret seriebetegnelse og nummerering og hvor man derfor allerede kan se rækkefølgen af bindene rettes ikke
440 00 *0 *a Roman om en forbrydelse *V 3 *v 3. bog
440 00 *0 *a Millennium *v 3. bind
En løsning med fulde samhørende noter som det kendes fra skønlitterære samhørende værker er bl.a. af ressourcemæssige grunde fravalgt.
Når kampagnen med påførsel af noter retrospektivt er færdig, udsendes primo juni en samlet dataleverance på de rettede poster. Nærmere information herom følger på listen om vore dataleverancer. Noterne vil dog allerede nu kunne ses og leveres, hvis en af de rettede poster af andre grunde indgår i en dataleverance.
Efter kampagnen videreføres arbejdet med noter på krimiserier som en del af den almindelige bibliotekskatalogisering.
Let-tal og lix
Let-tal og lix crp2009
DBC påbegynder inddatering af let-tal pr. 1. november 2009.
Let-tal vil som lix blive inddateret, hvis tallet fremgår af materialet. Vi påfører kun let-tal ved helt nye titler og nye udgaver - ikke på oplag.
Let-tal inddateres i felt 042 i overensstemmelse med den formatudvidelse, Styrelsen for Bibliotek og Medier udmeldte i juni 2009.
Samtidig med, at vi påbegynder kodningen for let-tal, vil *2 med koden lix blive taget i brug, når vi fremover angiver et materiales lix-tal.
Bemærk, at koden for lix kun vil blive påført fremadrettet - dvs. at det i ældre poster, hvor delfelt *2 ikke findes, vil det være underforstået, at 042 indholder et Lix-tal - jf. beskrivelsen af felt 042 i danMARC2: http://www.kat-format.dk/danMARC2/Danmarc2.24.htm#pgfId=1574635
Søgbarhed
Let-tal vil indtil videre kunne søges som lix-tal - dvs. med koden ix.
På sigt vil tallene blive adskilt søgemæssigt, idet Praksisregler for søgeveje forventes udvidet med en særlig søgekode til let-tal nemlig koden lt (der tages forbehold, da denne kode endnu ikke er endelig offentliggjort i Praksisregler for søgeveje).
Kontakt
Ny katalogkode ERL i forbindelse med ny forretningsmodel i eReolen
Ny katalogkode ERL i forbindelse med ny forretningsmodel i eReolen crp17. december 2014
I forbindelse med den nye e-bogsudlånsaftale, hvor eReolens og Ebibs titler alle skal indgå i eReolen, sker følgende:
Fra uge 201503 vil I støde på poster med en ny katalogkode ERL.
ERL er den katalogkode, der i fremtiden vil blive brugt til materialer i eReolen, der er omfattet af den såkaldte licensmodel (bibliotekerne køber licens til et fast antal udlån for pr. titel).
Bemærk: Det er muligt, at urlen, der knytter sig til ERL-koden, en kort overgang ikke vil være aktiv. Urlen vil blive aktiv, når eReolens system går i luften med den nye forretningsmodel.
Den tidligere anvendte kode for eReolens titler ERE fortsætter og vil som hidtil blive brugt til materialer på eReolen omfattet af den såkaldte klik-model (bibliotekerne betaler pr. downlån)
Katalogkoden EBI, der har været brugt til titler i Ebib, vil fortsat være i posterne frem til ebib.dk officielt lukkes.
Koden fjernes herefter fra vores poster.
Kontakt
Ophør af registrering af visse publikationer for KB og SB
Ophør af registrering af visse publikationer for KB og SB crp2006
DBC ophørte i uge 200650 med at registrere publikationer, der faldt uden for Optagelseskriterierne til Dansk Bogfortegnelse, for Det Kongelige Bibliotek (KB) og Statsbiblioteket (SB). Ordningen kørte fra uge 200620 til uge 200650.
Poster, der har været oprettet som en del af ordningen, vil indeholde katalogkoden KBP eller katalogkoden SBP i felt 032 delfelt x.
Publikationerne blev registreret på et minimumsniveau, hvilket f.eks. indebærer, at posterne fra denne ordning ikke indeholder DK5-klassemærke, pris m.m.
Kommentarer og spørgsmål
Kirsten Pødenphant
Praksis ved gengivelse af 10- og 13 cifrede ISBN
Praksis ved gengivelse af 10- og 13 cifrede ISBN crp2007
Fra 1. januar 2007 må forlagene kun tildele ISBN, der består af 13 cifre. Det betyder, at et 10-cifret ISBN tildelt efter denne dato er fejltildelt. DBC har valgt følgende praksis for gengivelse af ISBN:
Bøger med udgivelsesår 2006 eller lavere trykt i bogen:
Disse skal have 10-cifret ISBN. Derudover må også forekomme 13-cifret ISBN.
Hvis kun et 13-cifret ISBN er trykt, findes det tilsvarende 10-cifrede. Dette kan gøres via det internationale ISBN-kontors hjemmeside http://www.isbn-international.org/converter/converter.html
Hvis bøgerne har både 10- og 13-cifrede ISBN, medtages begge numre i posten.
13-cifret ISBN angives før 10-cifret ISBN som anvist i danMARC2:
Eksempel:
001 00 *a 2 647 697 6
004 00 *r n *a e
008 00 *t m *u f *a 2006 *b dk *l dan *v 0
009 00 *a a *g xx *b r *h xc
021 00 *e 9788721027599 *c hf. *d kr. 229,00
021 00 *a 87-21-02759-5
...
Bøger med udgivelsesår 2007 ff. trykt i bogen:
Disse må kun have 13-cifret ISBN. Et evt. 10-cifret ISBN sættes i 021*x.
Eksempel:
001 00 *a 2 660 121 5
004 00 *r n *a e
008 00 *t m *u f *a 2007 *b dk *l dan *v 0
009 00 *a a *g xx
021 00 *e 9788702055818 *c hf. *d kr. 175,00 *x 8702055813
...
Oplag:
10-cifret ISBN på oplag betragtes ikke som fejltrykt, hvis 1. oplag af udgaven udkom før 2007. Registreringen skal dække samtlige oplag af udgaven, og det 10-cifrede nummer før 2007 er derfor korrekt tildelt.
Eksempel:
001 00 *a 2 520 516 2
004 00 *r n *a e
008 00 *t m *u r *a 2004 *z 2007 *b dk *j f *l dan *v 0
009 00 *a a *g xx
021 00 *e 9788756770613 *c hf. *d kr. 169,00
021 00 *a 87-567-7061-8
032 00 *a DBF200709 *x SFD200709
100 00 *a Lind *h Henriette
245 00 *a Nynnes dagbog 2 *e Henriette Lind og Lotte Thorsen ...
250 00 *a 1. udgave *b ÷ *x 13. oplag
260 00 *a [Kbh.] *b Politiken *c 2007
...
Der vil selvfølgelig fortsat forekomme materialer helt uden ISBN.
Kontaktperson
Registrering af oplag
Registrering af oplag crp2010
DBC skiftede medio juni 2010 metode for registrering af oplag i Dansk bogfortegnelse.
Ændringen skete for at imødekomme flere bibliotekers ønske om at kunne nedtone oplysninger om senere oplag.
Argumentet herfor er, at brugerne ofte tror, de får et forældet materiale, når biblioteket har materialet i et tidligere oplag end det, der fremgår af katalogen. Forslaget blev præsenteret for ca. 1 år siden på Danbib-møder, hvor der var bred tilslutning til den nye metode. Det iværksættes nu efter at være forelagt Bibliografisk Råd og efter de nødvendige formatudvidelser er foretaget.
Ændringer
Posten vil fremover afspejle udgaven i felt 250 og felt 260.
De enkelte oplag vil være registreret i hvert sit felt 521 - seneste oplag i felt 521 delfelt b - forudgående oplag i felt 521 delfelt a.
Før: Nyt oplag registreret efter gammel metode
001 00 *a2 801 665 4 ...
004 00 *r n *a e
008 00 *t m *u r *a 2009 *z 200910 *b dk *d y *l dan *v 0
009 00 *a a *g xx
021 00 *e 9788770990172 *c ib. *d kr. 249,00
032 00 *a DBF201016 *x BKM201016 *x ACC200947
100 00 *a Christensen *h Henrik *4 aut
245 00 *a Mad til rigtige mænd og deres koner
250 00 *a 1. udgave *b ÷ *x 2. oplag
260 00 *a Kbh. *b Lindhardt og Ringhof *c 2010
300 00 *a 132 sider *b ill. i farver
...
520 00 *a Tidligere: 1. udgave. 2009. (1. oplag: Kbh. : DR)
521 00 *a [1. oplag] *c 2009
521 00 *b 2. oplag *c 2010
652 00 *m 64.1
...
Efter: Samme oplag registreret efter ny metode
001 00 *a 2 801 665 4 ...
004 00 *r n *a e
008 00 *t m *u r *a 2009 *z 2010 *b dk *d y *l dan *v 0
009 00 *a a *g xx
021 00 *e 9788770990172 *c ib. *d kr. 249,00
032 00 *a DBF201016 *x BKM201016 *x ACC200947
100 00 *a Christensen *h Henrik *4 aut
245 00 *a Mad til rigtige mænd og deres koner
250 00 *a 1. udgave *b ÷
260 00 *a Kbh. *b DR *c 2009
300 00 *a 132 sider *b ill. i farver
...
521 00 *a 1. oplag *c 2009
521 00 *b 2. oplag *g Lindhardt og Ringhof *c 2010
652 00 *m 64.1
...
I Dansk bogforetegnelses ugefortegnelse vil oplag fremover blive vist som:
Christensen, Henrik: Mad til rigtige mænd og deres koner
/ forfatter: Henrik Christensen. - 1. udgave. - Kbh. : DR,
2009. - 132 sider : ill. i farver. - DK 64.1.
Seneste oplag: 2. oplag. Lindhardt og Ringhof, 2010
ISBN-13: 978-87-7099-017-2 ib. : kr. 249,00.
2 801 665 4*
Uddybning af metoden
Felt 021 (ISBN) og felt 008 (*u r i kombination med årstal i i delfelt a og z) vil fortsat beskrive alle oplag af udgaven. Prisen i 021 delfelt d vil afspejle seneste oplag af udgaven.
Oplag publiceres som hidtil i Dansk bogfortegnelse.
Forskelle mellem enkelte oplag, fx. serieskift, anføres i generelle vendinger i en 520-note i begrænset omfang og ikke oplagsspecifikt.
Kun oplagsbetegnelse og udgivelsesår vil fremgå af beskrivelsen af det enkelte oplag i felt 521, ligesom evt. ændring mht. forlag vil kunne fremgå af oplagsbeskrivelsen.
I komplicerede flerbindsværker (fx skolebogsystemer) vil forlagsskift som hidtil kun fremgå af en generel note på hovedposten
(520 00 *a 2001-2004 udgivet: ....).
Forslag i forbindelse med fremvisning
I basen vil fortsat forekomme nye poster lavet efter den gamle metode (f.eks. genbrugte udenlandske poster) ligesom gamle poster ikke rettes, medmindre de opdateres til Dansk bogfortegnelse.
Såfremt oplag ønskes vist kan følgende logik anvendes:
Det undersøges, om der er tale om oplag (008 *ur) og hvis dette er tilfældet:
- Hvis 250 *x er udfyldt udskrives dette felt og evt. felt 521 ignoreres.
- Hvis felt 250*x ikke er udfyldt, udskrives det felt 521, der indeholder *b. som en note med den foranstillede tekst "Seneste oplag: "
Overgangsproblematikker
Poster, hvor et nyt oplag skal registreres til Dansk bogfortegnelse, vil så vidt muligt blive rettet til at følge den nye metode.
Bibliotekernes egne poster
Bibliotekerne er velkomne til at følge den nye praksis for registrering af oplag. En opdateret version af formateringsvejledningen for bøger er i forbindelse med implementeringen blevet publiceret på danbib.dk:
Supplerende biplaceringer til faglitteratur erstattes af emneord
Supplerende biplaceringer til faglitteratur erstattes af emneord crp1996
Tildeling af biplaceringer der ligger ud over DK5's foreskrevne niveau - de såkaldte bibliotekskatalogiseringsbiplaceringer ophører i løbet af 1996.
Den umiddelbare anledning til denne beslutning er DBC's projekt vedrørende koordinering af emnedata.
Dette projekts primære mål er at tilvejebringe en ensartet indeksering af artikler og bøger. I projektet indgår tillige, at der skal foretages en vurdering af, om der er områder, hvor den nuværende emnebehandling kan ændres, således at den bedst muligt modsvarer de de ændrede søgebehov som følger af overgangen fra trykte til elektroniske kataloger.
De særlige biplaceringer, der her er tale om, blev i sin tid indført for at supplere emneindgangene i de trykte kortkataloger.
Siden DBC startede emneordstildelingen på bogområdet, har de imidlertid spillet en stadig mindre rolle, og er på nuværende tidspunkt da også på de fleste områder helt erstattet af emneord.
Faglitteratur
I første omgang vil ændringen kun berøre faglitteraturen, idet biplaceringer, der er tildelt udover reglerne i DK5, vil være erstattet af emneord for så vidt angår de faglitterære titler i A(B)+H seddelfortegnelserne.
Der er kun tre områder tilbage inden for faglitteraturen hvor de supplerende biplaceringerne har været anvendt i de senere år:
- Faglitteratur, beregnet til sprogundervisning. Hovedplaceres under emnet, med en supplerende biplacering i sproggruppen, f.eks. 89.4
- Fotografiske billedværker, der i følge DK5 skal placeres under emnet, er hidtil blevet biplaceret i 75.7408
- Egentlige erhvervsvejledninger, der efter reglerne placeres under faget, har fået en supplerende biplacering i 37.09
I alle 3 tilfælde vil man i dag give emneord der udtrykker det samme som de supplerende biplaceringer.
I det første, vil man give emneordet "for tyskundervisning" (niveau/brugerkategori),
i det andet bl.a. "fotografier" og "billedværker" (formbetegnelser) og
i det tredje "erhvervsbeskrivelser" (formbetegnelse)
Emneordene kan med fordel bruges som søgeindgange til dokumenterne fremfor biplaceringerne, og vil derfor fremover erstatte disse.
Skønlitteratur
For skønlitteraturens vedkommende vil biplaceringspraksis blive tage op til en nærmere vurdering i forbindelse med DBC's igangværende projekt vedr. indeksering af skønlitteratur. Resultaterne heraf forventes at foreligge inden årets udgang.
Fortsat biplaceringer i "Dansk bogfortegnelse"
For en god ordens skyld skal det understreges, at ovennævnte ændringerne ikke berører den almindelige praksis for tildeling af biplaceringer i Dansk Bogfortegnelse, hvor der fortsat kan gives op til 2 biplaceringer, hvis det er påkrævet.
Arkiv
Arkiv crp2011:
Frie bogpriser - konsekvenser i Dansk bogfortegnelse
Kodning af billedbøger og tegneserier i felt 008 *d
2010:
Afskaffelse af a- og y-afmærkninger på BKM titler - felt 990 *c
Registrering af oplag
2009:
Forsøg med aldersangivelser på børnebøger
2007:
Praksis ved gengivelse af 10- og 13 cifrede ISBN
2006:
Justering af bibliotekskatalogiseringsnoterne
Ophør af registrering af visse publikationer for KB og SB
1996:
Supplerende biplaceringer til faglitteratur erstattes af emneord
Klassemærker på ph.d.-afhandlinger
Klassemærker på ph.d.-afhandlinger hahPh.d.-afhandlinger registreres fremover uden klassemærker (fra og med DBF201735). Det sker som en konsekvens af besparelse på Nationalbibliografien, og den konkrete udmøntning i form af udeladelse af klassemærker på ph.d.-afhandlinger sker efter aftale med Enheden for Biblioteker i Slots- og Kulturstyrelsen. I posterne vil det i felt 652 være udtrykt som ”Uden klassemærke”.
I løbet af få uger vil det blive muligt for folkebibliotekerne, at berige disse nationalbibliografske poster med klassemærke(r) og således overskrive "Uden klassemærke".
Andre biblioteker kan lokalt tilføje et ønsket klassemærke.
Kontakt: Per Nonboe
Ny katalogkode på lydbøger i eReolen - nu to koder NLY og NLL
Ny katalogkode på lydbøger i eReolen - nu to koder NLY og NLL crp20. januar 2016
Fra uge 201603 vil I støde på poster med en ny katalogkode NLL.
NLL er den katalogkode, der i fremtiden vil blive brugt til lydbøger i eReolen, der er omfattet af den såkaldte licensmodel (bibliotekerne køber licens til et fast antal udlån).
Den tidligere anvendte kode for eReolens lydbøger NLY fortsætter og vil som hidtil blive brugt til materialer på eReolen omfattet af den såkaldte klik-model (bibliotekerne betaler pr. downlån)
Kontakt
Ny type af poster med betydning for materialevalg
Ny type af poster med betydning for materialevalg hah
Fra i morgen vil man i Danbib kunne se de første poster med katalogkoden FFK (Færdig forkatalogisering).
Koden bruges til materiale, der er færdigkatalogiseret på baggrund af en færdig printfil til den fysiske bog modtaget fra forlaget før den fysiske bog udgives.
Posterne vil indeholde en note om, hvornår udgivelse forventes.
Hvis en e-bogsversion foreligger samtidig med printfilen, vil denne ligeledes være færdigkatalogiseret med katalogkoden FFK og note om forventet udgivelse.
Posterne vil være helt færdige mht. noter og afmærkninger ligesom en eventuel lektørudtalelse også vil foreligge, når FFK-kodens publiceringsuge rammes - på linje med publicering af DBF- og BKM-titler.
Endelig katalogkode for Dansk bogfortegnelse (DBF) og bibliotekskatalogisering (BKM) påføres, når DBC modtager den fysiske bog eller konstaterer e-bogen publiceret.
Denne nye type forkatalogiseringer er realiseret efter initiativ af Centralbibliotekerne. DBC samarbejder pt. med forlagene L&R samt Gyldendal om fremsendelse af printfiler på deres materialer.
Der kan ikke forventes forkatalogiseringer på alle disse forlags materialer – særligt i starten kan omfanget være begrænset.
Formålet med de færdige forkatalogiseringer er, at bibliotekerne kan foretage materialevalg og bestilling på en række nye titler, før disse er udgivet og dermed hurtigere få materialerne på hylden.
Visionen er at nå til det punkt, hvor et materiale kan stå på hylden på biblioteket, den dag det udkommer.
Bibliotekerne kan selvfølgelig også vælge at se bort fra forkatalogiseringer ved materialevalget og fastholde de nuværende materialevalgssøgninger.
På danbib.dk har vi tilrettet forslagene til materialevalgssøgninger i FBS, så de nu inkluderer de færdige forkatalogiseringer http://www.danbib.dk/fbs-sogninger-materialevalg.
Præaccessionsposter
Præaccessionsposter crp2. november 2016
Fra slutningen af uge 44 vil der blive overført præaccessionsposter til Danbib. Præaccessionsposter er kun synlige i Danbib - ikke i bibliotek.dk.
Præaccessionsposter er en betegnelse for accessionsposter på trykte bøger, som endnu ikke er modtaget og accessionsregistreret på DBC.
Præaccessionsposten vil indeholde faustnummer, ISBN, titel, forlag, forfatterangivelse i ligefrem orden og oplysninger om, at bogen endnu ikke er modtaget og den forventede udgivelsesdato ifl. forlaget. Posterne får katalogkoden ”ACT” i 032*X.
En del biblioteker har tidligere efterspurgt præaccessionsposter, som giver dem mulighed for at se, at bogen er på vej og for at foretage reservation på et tidligt tidspunkt.
Eksempel på præaccessionspost:
001 00 *5 244 287 7*b 870970 *c 20161020 *d 20161020 *f a
004 00 *r n *a e
008 00 *t m *u f *a 2016 *b dk *l dan *v 7
009 00 *a a *g xx
021 00 *e9788711567807
032 00 *x ACT201642
245 00 *aBridget Jones' Baby
260 00 *bLindhardt og Ringhof *c2016
512 00 *a Endnu ikke modtaget, forventet udgivelsesdato ifølge forlaget d. 9.11.2016
652 00 *m NY TITEL
720 00 *oHelen Fielding*4aut
f06 00 *b v
s10 00 *a DBC
Kontakt
Ændret praksis vedr. børnebøger: serieregistrering foretrækkes fremfor registrering som flerbindsværk
Ændret praksis vedr. børnebøger: serieregistrering foretrækkes fremfor registrering som flerbindsværk crp5. april 2013
Ved mange børnebøger kan det være svært at afgøre, hvorvidt der er tale om et flerbindsværk eller en serie.
Når de almindelige katalogiseringsregler følges, er en del skøn ind over valg af katalogiseringsmetode, hvorfor udfaldet ikke altid er helt gennemskueligt.
På baggrund af en henvendelse fra et bibliotek havde vi derfor tilbage i november/december 2012 en dialog på profblog om, hvordan bibliotekerne helst så den stigende mængde børnebøger, der kan beskrives såvel som flerbindsværk som serie, registreret.
Tilbagemeldingerne var klare: Hvis det kan lade sig gøre, ønskede man, at vi trak til serieregistrering.
http://profblog.bibliotek.dk/archive/2012/11/15/boerneboeger-serieregistrering-eller-flerbindsvaerk
Dette ønske imødekommer vi nu og vores praksis, der pt. udelukkende vedrører skønlitterære børne- og ungdomsserier, vil fra 2013 uge 14 være følgende:
Seriekatalogisering:
Vælges når materialet fremtræder som del af en serie, men også i de tilfælde, hvor en fælles titel i den primære kilde står fremhævet i forhold til en specifik titel for delen.
Den fælles titel kan godt have anderledes typografi og eller være logo-agtig.
Den ofte fremhævede fælles titel citeres først i 245*a, og dernæst – efter en tankestreg – den specifikke titel. Der laves en 745 på den specifikke titel.
Den fælles titel bruges også som serietitel i 440 uden skarp parentes.
Ved unummererede serier tilføjes nummerering i skarp parentes i 440*v allerede ved registrering af 1. del for at undgå tilføjelse af samhørende-note i 526.
Hvis en evt. nummerering indgår som del af fællestitlen eller står mellem fællestitlen og den specifikke titel for delen i den primære kilde, benyttes fællestitlen kun som serietitel i 440 og den specifikke titel for delen bliver titel i 245*a.
Eksempel 1: (Fællestitlen er fremhævet på titelsiden og ingen nummerering)
100 00 *a Garcia *h Kami *4 aut
241 00 *a Beautiful creatures
245 00 *a Beautiful creatures - stormvind
440 00 *0 *a Beautiful creatures *V 1 *v [1]
745 00 *a Stormvind
Eksempel 2: (Fællestitlen er fremhævet på titelsiden med nummerering)
100 00 *a Schwartz *h Sandra *4 aut
245 00 *a Dronningens hævn
440 00 *0 *a Myrernes rige *v 1
Flerbindskatalogisering:
Vælges kun når materialet klart fremtræder som del af et flerbindsværk: Dvs. ved materialer der kun har en fællestitel og en bind-nummerering, ved materialer hvor bindtitlen ikke fremgår af titelsiden og ved materialer, hvor bindtitlen ikke kan stå alene.
I tvivlstilfælde trækkes til seriekatalogisering.
BEMÆRK
- at ovenstående praksis kun gælder for katalogisering af skønlitterære børnebogsserier. Serier og flerbindsværker med faglitteratur eller voksen skønlitteratur følger hidtidig praksis ved valg af katalogiseringsmetode.
- ved oplag, nye udgaver og nye bind af eksisterende skønlitterære serier/flerbindsværker følges som hovedregel den hidtidige valgte katalogiseringsmetode for at undgå omkatalgiseringer, forskellig placering af bind i samme serie mv.
Den ny praksis gælder således kun for nye serier.
Kontakt
Artikler og anmeldelser
Artikler og anmeldelser crpFunktionskoder for ophav på artikler
Funktionskoder for ophav på artikler crp06. juli 2012
Fra 1.8.2012 tages funktionskoder for ophav i brug på artikler.
Dvs. hvor vi tidligere ikke angav en ophavsfunktion men blot lavede et opslag på forfatteren til artiklen i felt 700 eller hvor en ophavsfunktion fremgik af felt 245*e og havde opslag i felt 700 anvendes fremover udelukkende felt 700 delfelt 4 indeholdende kode for ophavets funktion.
Funktionskoderne bruges i overensstemmelse med bilag J til DanMarc 2, http://www.kat-format.dk/danMARC2/Danmarc2.bilagJ.htm
Funktionskoder har været i brug på bog- og lydområdet samt ved elektronisk tekster fra 15. juni 2009.
Søgeveje og visformater vil fungere som på ovenstående områder.
Funktionskoderne tages ikke i brug for anmeldelser i denne omgang.
Eksempler på praksis før og efter brug af funktionskoder
Eks. 1
Før: praksis ved artikel uden interview uden brug af funktionskoder
245 00 *a Jeg chatter, derfor tænker jeg
700 00 *a Engelhardt *h Robin
Efter: praksis ved artikel uden interview med brug af funktionskoder
245 00 *a Jeg chatter, derfor tænker jeg
700 00 *a Engelhardt *h Robin*4aut
Hvor aut angiver funktionskoden for forfatter
Eks. 2
Før: praksis ved interview uden brug af funktionskoder
245 00 *a Alle skal have råd til at bygge energirigtigt *e Anne-Mette Skovg@ård Hald, interview med Jacob Bang
700 00 *å 1 *a Hald *h Anne-Mette Skovg@ård
700 00 *a Bang *h Jacob
900 00 *a Skovg@ård Hald *h Anne-Mette *z 700/1
Efter: praksis ved interview med brug af funktionskoder
245 00 *a Alle skal have råd til at bygge energirigtigt
700 00 *å 1 *a Hald *h Anne-Mette Skovg@ård*4ivr
700 00 *a Bang *h Jacob*4ive
900 00 *a Skovg@ård Hald *h Anne-Mette *z 700/1
Hvor ivr og ive angiver funktionskoderne for henholdsvis interviewer og interviewede
Kontakt
Ibrugtagning af kodning for tilgængelighed på netartikler og netanmeldelser
Ibrugtagning af kodning for tilgængelighed på netartikler og netanmeldelser crp08. januar 2013
Fra 15.1.2013 tages kodning for netdokumenters tilgængelighed i brug på artikler og anmeldelsesområdet. Koden vil fremgå af felt 008 delfelt n.
Der kodes a for ubegrænset adgang, dvs. gratis adgang og b for begrænset adgang, dvs. adgang mod betaling eller anden form for begrænsning som for eksempel krav om medlemskab af en forening.
Artikelposter med link til Infomedia betragtes som poster med begrænset adgang.
Hvis der i samme post er flere links med såvel begrænset som ubegrænset adgang til samme netdokument, kodes efter den ubegrænsede adgang.
Artikler med ubegrænset netadgang søges med søgekoden br=ou
(Hvis man fx. søger br=ou og em=forelæsninger, findes forelæsninger, som er tilgængelige uden abonnement.)
Artikler med begrænset netadgang søges med søgekoden br=od
Kodningen anvendes allerede ved netmaterialer på de øvrige nationalbibliografiske områder.
Kontakt
Ratings/vurderinger i anmeldelser
Ratings/vurderinger i anmeldelser crp2008
I musikanmeldelser anføres allerede i dag, hvis anmelderen udtrykker sin vurdering gennem rating.
Vi har valgt at udvide bibliotekskatalogiseringen på anmeldelsesområdet yderligere, så eventuelle ratings i anmeldelser på andre materialer fremover ligeledes anføres. Oplysningen anføres kun, hvis den fremgår af anmeldelsen og vil være formateret i anmeldelsespostens felt 504.
Eksempel på filmpost og dertil hørende anmeldelsespost med ratings:
001 00 *a 2 589 094 9 *b 870971 *c 20060418152302 *d 20060418 *f a 004 00 *r n *a e 008 00 *t m *u f *a 2005 *b dk *l dan *v 0 009 00 *a m *g th 015 00 *a 8 892 835 0 021 00 *n 25890949 *d kr 968,75 *b DBC mediers brugsretskategori: C+ 032 00 *a DBI200538 *x CDV200538 041 00 *a dan *u swe *u nor *u fin *u eng *u dan 245 00 *a Nordkraft *e baseret på en roman af Jakob Ejersbo *e fotograf Jørgen Johansson *f producere Meta Louise Foldager,Morten Kaufmann *e manuskript & instruktion Ole Christian Madsen 260 00 *a [Kbh.] *b Nordisk Film *c [2005] 300 00 *n 1 dvd-video *l 2 t., 5 min. 508 00 *a Undertekster på svensk, norsk, finsk og engelsk 508 00 *a Tekstet for hørehæmmede på dansk 534 00 *a Af indholdet: Ekstra (Se filmen kommenteret af instruktøren Ole Christian Madsen ; Trailer) 652 00 *m 77.7 700 00 *a Ejersbo *h Jakob 700 00 *a Johansson *h Jørgen 700 00 *a Madsen *h Ole Christian *c f. 1965-06-18 s10 00 *a IDX ............................................................ 001 00 *a 8 892 835 0 *b 870971 *c 20060418152302 *d 20060418 *f a 004 00 *r n *a i 008 00 *t a *u f *a 2006 *b dk *d s *l dan *v 0 *r ap 009 00 *a a *g xx 014 00 *a 2 589 094 9 *x ANM 016 00 *a 2 290 059 5 032 00 *a ANU200617 *a DAN200616 245 00 *a [Anmeldelse] 300 00 *a S. 65 504 00 *aVurdering: 4/6 557 00 *a Ekko *j 2006 *z 1600-0315 *V Nr. 0031 (2006) *v Nr. 31 (2006) 700 00 *a Green Jensen *h Bo 900 00 *a Jensen *h Bo Green *z 700 s10 00 *a IDX
Vi begynder den udvidede registrering af ratings fra d. 3.11.2008.
Dk5 og emneord
Dk5 og emneord crpDK5
10.januar 2020
Forenkling af målgruppeemneord på børnebøger
26. juni 2018:
Aldersgrænsen for børnefilm i 77.74 ændres til op til 16 år
6. marts 2018:
Brug DK5 i formidlingen - I har allerede betalt!
Amerikansk skønlitteratur - DK5 83.8 nedlagt
26. januar 2017: DK5. Rettelser og tilføjelser 2017
Se tidligere års rettelser og tilføjelser til 2012-udgaven
Emneord
26. september 2018: Nye skønlitterære genrer, september 2018
2. maj 2017: Ny skønlitterær genre og omdøbt og revideret genre
DK5. Rettelser/tilføjelser til 2012-udgaven.2017
DK5. Rettelser/tilføjelser til 2012-udgaven.2017 hah26. januar 2017
Fra og med bogfortegnelsens uge 201701 tages Rettelser og tilføjelser til DK5 i brug.
De aktuelle rettelser og tilføjelser fremgår af DK5. Rettelser og tilføjelser 2017. Rettelserne er markeret med rødt.
Alle rettelser og tilføjelser bliver tilgængelige i DK5 web i løbet af januar.
Der er ganske få ændringer i år. Overskriften til 37.16 er ændret til ”Sundhed i skolen”, og noten er præciseret i forhold til 61.39 Børns sundhed. Der er hverken nyoprettede eller nedlagte grupper i år.
Endvidere har der været mindre opstramninger og præciseringer af praksis i andre noter.
Ændringerne i DK5's systematik medfører ganske få ændringer i DK5-registrene. Ændringer og tilføjelser fremgår af pdf-filen med rettelser og tilføjelser og publiceres ligeledes i DK5web.
DK5. Rettelser og tilføjelser 2017
Spørgsmål og kommentarer
Birgit Gøtterup, bg@dbc.dk
Emneord. Definitioner af musikemneord
Emneord. Definitioner af musikemneord crp2008
Fra efteråret 2008 indgik musikemneord i emneordsbasen.
Intentionen var i den forbindelse, at der skulle udarbejdes definitioner på genrer, anvendelse mv. for en række ord.
Der er nu udarbejdet ca.100 definitioner, hvilket svarer til en tiendedel af musikemneordene. Fremover vil der blive udarbejdet definitioner ved oprettelsen af nye emneord. Det retrospektive arbejde vil også fortsætte i den grad, behovet skønnes at være til stede.
Ved de mere udførlige definitioner tilføjes der i mange tilfælde også noter om centrale kunstnere. Derudover tilføjes flere "se"- og "se-også"-henvisninger.
Vi håber, disse tiltag vil kunne optimere brugen af DBC's musikemneord og bidrage til endnu mere konsistens.
Kontakt
Emneord. Skønlitterære genrer -nye definitioner
Emneord. Skønlitterære genrer -nye definitioner crp29. januar 2009
De skønlitterære genrer fantasy, fantastiske fortællinger, eventyr og eventyrlige fortællinger har fået deres defintioner revideret.
De nye definitioner fremgår af emneordsbasen. Nedenfor er en oversigt over de nye formuleringer.
En bog kan ikke tildeles flere af de følgende genrer. Man må vælge den genre der er væsentligst og gennemgående for bogen. Der kan suppleres med andre skønlitterære emneord.
Fantasy
Note:
Genre. Personerne agerer i et mytologisk, tidsløst univers,
hvor kampen mellem det gode og det onde er fremherskende. Det er
befolket med sære typer og overnaturlige væsener som f.eks drager, dæmoner, troldmænd. Handlingen kan udspille sig såvel i en fortid som i en fremtid. Dungeons and dragons univers
Se også:
fantastiske fortællinger
eventyrlige fortællinger
Fantastiske fortællinger
Note:
Genre. Universet er en blanding af fantasi og virkelighed. Der vendes op og ned på hverdagens hændelser og hændelserne i den
overnaturlige verden. Genren har flere realitetslignende træk end fantasy. Genrens motiver kan være inspireret af eventyr og myter, men i eventyrets verden forekommer overnaturlige begivenheder som en selvfølgelighed. Figurerne i fantastiske fortællinger er tvetydige
Se også:
fantasy
eventyrlige fortællinger
Eventyr
Note:
Genre. Såvel de klassiske eventyr (folke- og kunsteventyr) som moderne fortællinger, der er opbygget efter eventyrets grundregler
Eventyrlige fortællinger
Note:
Genre. Bredere end "eventyr", ofte en fantasiverden, der indgår i et univers der har bibeholdt nogle af eventyrets træk.
Genren kan også bruges ved fortællinger der tager læseren med på en rejse ofte med en helt eller heltinde der skal overvinde en række farefulde forhindringer
Brugt for:
eventyrromaner
Se også:
fantasy
fantastiske fortællinger
Vejledning i indeksering af faglitteratur. Ny udgave
Vejledning i indeksering af faglitteratur. Ny udgave crpIndeksering af faglitteratur forklarer og illustrerer DBC's faglitterære indekseringspraksis.
Den tidligere udgaves skelnen mellem emneord med eller uden autoritetsposter og beskrivelsen af oprettelse af autoritetsposter er taget ud af den nye vejledning.
Med hensyn til ændring i måden at indeksere på er den mest omfattende ændring sket på målgruppeområdet (afsnit 5.8).
Herudover er der kun tale om mindre ændringer og justeringer i principperne for tildeling af emneord.
2010-versionen udkommer udelukkende i elektronisk form.
Adgang til indekseringsvejledningen er gratis. Gå til Vejledning i Indeksering af faglitteratur (pdf)
Kontakt
Ændringer ved angivelse af målgruppe
Ændringer ved angivelse af målgruppe crp2009
Fra og med mandag den 5.10. 2009 ændrer DBC praksis.
Baggrund
Målgrupper har hidtil været angivet flere steder i posten: I nogle tilfælde som note i 517, i andre som materialevalgsnote (felt 991) og endelig som emneord i felt 666 *u.
Dertil kommer, at posten i nogle tilfælde har indeholdt de samme oplysninger både som note og emneord.
Målgruppeemneord har hidtil været tildelt restriktivt, dvs. kun i forbindelse med en ”overraskelse”. Eksempelvis har en lærebog i matematik ikke fået emneordet for matematikundervisning, hvis oplysningen fremgik af titel eller andet i posten.
Denne praksis har understøttet brugernes behov for at udvælge materiale i et søgesæt men er ikke hensigtsmæssig til deciderede søgeformål.
Formålet med at indføre ny praksis på området er derfor at
- Tildele kontrollerede emneord til brug for søgning på målgrupper
- Undgå ”søgefælder” for brugerne ved søgning på målgrupper
- Opstille klare regler for tildeling af målgruppeemneord
Ny indekseringspraksis
Overordnet angives målgruppe, hvis en specifik målgruppe fremgår af materialet eller af medfølgende materiale.
Målgruppen angives som kontrolleret emneord.
Kun når en målgruppe ikke kan udtrykkes kort og dækkende i form af et eller flere 666-målgruppeemneord formuleres en note i felt 517, fx ”Beregnet til samtale mellem børn og voksne om vold i familien”.
Målgruppeoplysningerne i 991 (materialevalgsnote) gives ikke længere.
Materialer beregnet til undervisningsbrug
For indeksering af faglitteratur generelt se DBC's vejledning Indeksering af faglitteratur (kræver abonnement)
Folkeskolen
Materialer til folkeskolen får altid emneordet for folkeskolen kombineret med eventuelle klassetrin – fx:
666 00 *u for folkeskolen
666 00 *u for 4. klasse
666 00 *u for 5. klasse
666 00 *u for 6. klasse
Desuden gives skolefaget som målgruppeemneord, hvis materialet retter sig mod et bestemt fag- fx
666 00 *u for historieundervisning
De gymnasiale uddannelser
Materialer til de gymnasiale uddannelser får altid emneordet for gymnasiale uddannelser kombineret med de enkelte gymnasiale uddannelser.
For de enkelte gymnasiale uddannelser bruges fast følgende termer:
for stx
for hf
for hhx
for htx
Et materiale der henvender sig til enkelte eller flere af de gymnasiale uddannelser, fx stx og hf, vil få målgruppeemneordene:
666 00 *u for gymnasiale uddannelser
666 00 *u for stx
666 00 *u for hf
Et materiale beregnet for alle gymnasiale uddannelser vil udover for gymnasiale uddannelser få alle de enkelte gymnasiale uddannelser som målgruppeemneord: for gymnasiale uddannelser, for stx, for hf, for hhx, for htx.
Desuden gives skolefaget som målgruppeemneord, hvis materialet retter sig mod et bestemt fag, fx
666 00 *u for historieundervisning.
De gymnasiale uddannelser er ikke opdelt på klassetrin, men de enkelte fag er niveaudelte. Der gives målgruppeemneord på niveau. Fx vil materiale beregnet til undervisning i kemi på A-niveau i gymnasiet få
666 00 *u for gymnasiale uddannelser
666 00 *u for stx
666 00 *u for kemiundervisning
666 00 *u for A-niveau
Andre uddannelsesniveauer
For materialer, der retter sig mod studerende ved uddannelser til primært én profession eller i et bestemt fag angives målgruppeemneordet som navnet på uddannelsen i ubestemt entalsform, fx for arkitektuddannelse, for sygeplejerskeuddannelse, for automekanikeruddannelse
Aldersgrupper og niveau
På børnelitteratur angives den aldersgruppe, som materialet henvender sig til, dog højst 16 år.
Hidtil har denne oplysning fremgået af en note (517 *aFra 11 år)
Fremover angives oplysningen som et aldersinterval formateret som emneord, der kan danne basis for en mere nuanceret registeroplægning og dermed forbedre søgemulighederne.
Fremtidig praksis:
666 00 *u for 11-13 år
Denne formateringsmetode gør søgning på enkelte aldre i intervallet muligt (fx for 12 år) såfremt det anvendte søgesystem indrettes herpå.
Hvis materialet kræver formidling, kan aldersangivelsen kombineres hermed fx formidling for 10-12 år.
Aldersangivelsen kan også kombineres med materialets anvendelighed til såvel formidling for mindre børn som selvlæsning af større børn. Emneordet ”selvlæsning for …” anvendes kun i denne kombination:
666 00 *u formidling for 5-8 år
666 00 *U for 9-12 år*u selvlæsning for 9-12 år
Deciderede undervisningsmaterialer får ikke alder, men kun klassetrin som emneord.
Se også DBC's Indeksering af skønlitteratur afsnit 5.5 (kræver abonnement).
Implementering
Når den nye indekseringspraksis træder i kraft mandag den 5.10. vil den også gælde for nye udgaver og oplag (på såvel faglitteratur som børneskønlitteratur)
Der vil i tilknytning til indførelsen af ny indekseringspraksis på målgrupperområdet blive lavet masserettelser på såvel DBC- som decentrale emneord, og henvisninger fra tidligere anvendte termer vil blive oprettet, fx for sygeplejestuderende brug for sygeplejerskeuddannelse.
Fra og med mandag den 5.10. 2009 ændrer DBC praksis.
Baggrund
Målgrupper har hidtil været angivet flere steder i posten: I nogle tilfælde som note i 517, i andre som materialevalgsnote (felt 991) og endelig som emneord i felt 666 *u.
Dertil kommer, at posten i nogle tilfælde har indeholdt de samme oplysninger både som note og emneord.
Målgruppeemneord har hidtil været tildelt restriktivt, dvs. kun i forbindelse med en ”overraskelse”. Eksempelvis har en lærebog i matematik ikke fået emneordet for matematikundervisning, hvis oplysningen fremgik af titel eller andet i posten.
Denne praksis har understøttet brugernes behov for at udvælge materiale i et søgesæt men er ikke hensigtsmæssig til deciderede søgeformål.
Formålet med at indføre ny praksis på området er derfor at
- Tildele kontrollerede emneord til brug for søgning på målgrupper
- Undgå ”søgefælder” for brugerne ved søgning på målgrupper
- Opstille klare regler for tildeling af målgruppeemneord
Ny indekseringspraksis
Overordnet angives målgruppe, hvis en specifik målgruppe fremgår af materialet eller af medfølgende materiale.
Målgruppen angives som kontrolleret emneord.
Kun når en målgruppe ikke kan udtrykkes kort og dækkende i form af et eller flere 666-målgruppeemneord formuleres en note i felt 517, fx ”Beregnet til samtale mellem børn og voksne om vold i familien”.
Målgruppeoplysningerne i 991 (materialevalgsnote) gives ikke længere.
Materialer beregnet til undervisningsbrug
For indeksering af faglitteratur generelt se DBC's vejledning Indeksering af faglitteratur (kræver abonnement)
Folkeskolen
Materialer til folkeskolen får altid emneordet for folkeskolen kombineret med eventuelle klassetrin – fx:
666 00 *u for folkeskolen
666 00 *u for 4. klasse
666 00 *u for 5. klasse
666 00 *u for 6. klasse
Desuden gives skolefaget som målgruppeemneord, hvis materialet retter sig mod et bestemt fag- fx
666 00 *u for historieundervisning
De gymnasiale uddannelser
Materialer til de gymnasiale uddannelser får altid emneordet for gymnasiale uddannelser kombineret med de enkelte gymnasiale uddannelser.
For de enkelte gymnasiale uddannelser bruges fast følgende termer:
for stx
for hf
for hhx
for htx
Et materiale der henvender sig til enkelte eller flere af de gymnasiale uddannelser, fx stx og hf, vil få målgruppeemneordene:
666 00 *u for gymnasiale uddannelser
666 00 *u for stx
666 00 *u for hf
Et materiale beregnet for alle gymnasiale uddannelser vil udover for gymnasiale uddannelser få alle de enkelte gymnasiale uddannelser som målgruppeemneord: for gymnasiale uddannelser, for stx, for hf, for hhx, for htx.
Desuden gives skolefaget som målgruppeemneord, hvis materialet retter sig mod et bestemt fag, fx
666 00 *u for historieundervisning.
De gymnasiale uddannelser er ikke opdelt på klassetrin, men de enkelte fag er niveaudelte. Der gives målgruppeemneord på niveau. Fx vil materiale beregnet til undervisning i kemi på A-niveau i gymnasiet få
666 00 *u for gymnasiale uddannelser
666 00 *u for stx
666 00 *u for kemiundervisning
666 00 *u for A-niveau
Andre uddannelsesniveauer
For materialer, der retter sig mod studerende ved uddannelser til primært én profession eller i et bestemt fag angives målgruppeemneordet som navnet på uddannelsen i ubestemt entalsform, fx for arkitektuddannelse, for sygeplejerskeuddannelse, for automekanikeruddannelse
Aldersgrupper og niveau
På børnelitteratur angives den aldersgruppe, som materialet henvender sig til, dog højst 16 år.
Hidtil har denne oplysning fremgået af en note (517 *aFra 11 år)
Fremover angives oplysningen som et aldersinterval formateret som emneord, der kan danne basis for en mere nuanceret registeroplægning og dermed forbedre søgemulighederne.
Fremtidig praksis:
666 00 *u for 11-13 år
Denne formateringsmetode gør søgning på enkelte aldre i intervallet muligt (fx for 12 år) såfremt det anvendte søgesystem indrettes herpå.
Hvis materialet kræver formidling, kan aldersangivelsen kombineres hermed fx formidling for 10-12 år.
Aldersangivelsen kan også kombineres med materialets anvendelighed til såvel formidling for mindre børn som selvlæsning af større børn. Emneordet ”selvlæsning for …” anvendes kun i denne kombination:
666 00 *u formidling for 5-8 år
666 00 *U for 9-12 år*u selvlæsning for 9-12 år
Deciderede undervisningsmaterialer får ikke alder, men kun klassetrin som emneord.
Se også DBC's Indeksering af skønlitteratur afsnit 5.5 (kræver abonnement).
Implementering
Når den nye indekseringspraksis træder i kraft mandag den 5.10. vil den også gælde for nye udgaver og oplag (på såvel faglitteratur som børneskønlitteratur)
Der vil i tilknytning til indførelsen af ny indekseringspraksis på målgrupperområdet blive lavet masserettelser på såvel DBC- som decentrale emneord, og henvisninger fra tidligere anvendte termer vil blive oprettet, fx for sygeplejestuderende brug for sygeplejerskeuddannelse.
Kontakt
Tidligere års rettelser og ændringer i DK5
Tidligere års rettelser og ændringer i DK5 crpDK5. Rettelser og tilføjelser. 2015
DK5. Rettelser og tilføjelser. 2015 crpFra og med bogfortegnelsens uge 201501 tages en række rettelser og tilføjelser til DK5 2012-udgaven i brug.
De aktuelle rettelser og tilføjelser fremgår af DK5. Rettelser og tilføjelser 2015. Rettelserne er markeret med rødt.
Alle rettelser og tilføjelser bliver tilgængelige i DK5 web i løbet af januar.
Der er ganske få ændringer i år. Det har været nødvendigt, at præcisere, at 39.8 også omfatter fritid i alm for børn og unge. Når der tales om i alm. er det altså i forhold til særlige fritidsinteresser, som sport og frimærker, som sættes under emne.
Der har været ønske om større opdeling af de nordvestafrikanske (ferie)øer. Det har vi løst ved at nedlægge grupperne for De Nordvestafrikanske Øer under geografi og historie og flytte øerne ind under det land, de hører til.
Dvs. at De Kanariske Øer, Fuerteventura og Tenerife fremover betragtes som enkelte lokaliteter i Spanien og der nyoprettes en gruppe til enkelte lokaliteter i Portugal, hvor så Madeira, Porto Santo og Azorerne placeres. Der er tilsvarende rettelser under historie.
Ændringerne i DK5's systematik medfører ændringer i DK5-registrene. Ændringer og tilføjelser fremgår af pdf-filen med rettelser og tilføjelser og publiceres ligeledes i DK5web og i de nye udgaver af registrene, som udkommer i løbet af foråret.
DK5. Rettelser og tilføjelser 2015 (pdf)
Kontakt
DK5. Rettelser og tilføjelser. 2014
DK5. Rettelser og tilføjelser. 2014 crpFra og med bogfortegnelsens uge 201401 tages en række rettelser og tilføjelser til DK5 2012-udgaven i brug.
De aktuelle rettelser og tilføjelser fremgår af DK5. Rettelser og tilføjelser 2014. Rettelserne er markeret med rødt.
Alle rettelser og tilføjelser bliver tilgængelige i DK5 web i løbet af januar.
I år har vi foretaget en række mindre rettelser og præciseringer af noterne. F.eks. opfattes pirateri i vore dage som noget kriminelt og flyttes til 34.38. Dvs. at 65.99 fremover forbeholdes det historiske sørøveri og kapervæsen. Beredskab i alm. flytter til 61.49, forebyggelse af ulykker og ulykker i alm. Civilforsvaret, dvs. beskyttelse mod krigshandlinger sættes fortsat i 62.66.
Grupperne for flamsk litteraturhistorie, skønlitteratur og sprog nedlægges, da skriftsproget er lig med nederlandsk. Skånsk har hidtil været placeret som dansk dialekt, men vi må erkende, at det i almindelige opfattelse er en variant af svensk sprog. Endelig oprettes en gruppe til USA’s historie i det 21. århundrede, og 98.636 ændrer overskrift til 1946-1999.
Ændringerne i DK5's systematik medfører ændringer i DK5-registrene. Ændringer og tilføjelser fremgår af pdf-filen med rettelser og tilføjelser og publiceres ligeledes i DK5web og i de nye udgaver af registrene, som udkommer i løbet af foråret.
DK5. Rettelser og tilføjelser 2014 (pdf)
Spørgsmål og kommentarer
Birgit Gøtterup, bg@dbc.dk
DK5. Rettelser og tilføjelser. 2013
DK5. Rettelser og tilføjelser. 2013 crpFra og med bogfortegnelsens uge 201305 tages en række rettelser og tilføjelser til DK5 2012-udgaven i brug.
De aktuelle rettelser og tilføjelser fremgår af DK5. Rettelser og tilføjelser 2013. Rettelserne er markeret med rødt.
Alle rettelser og tilføjelser er tilgængelige i DK5 web.
I år har vi præciseret noterne i 07, så de enkelte grupper også indeholder mediernes netudgaver, vi har oprettet en ny gruppe 32.18 til islamisme og vi har samlet alle former for julemusik undtagen klassiske enkeltværker i gruppe 78.799.
Hertil kommer enkelte mindre rettelser og konsekvensrettelser i forhold til ovenstående.
Ændringerne i DK5's systematik medfører ændringer i DK5-registrene. Ændringer og tilføjelser fremgår af pdf-filen med rettelser og tilføjelser og publiceres ligeledes i DK5web og i de nye udgaver af registrene, som udkommer i løbet af foråret.
DK5. Rettelser og tilføjelser 2013 (pdf)
Kontakt
DK5. Rettelser og tilføjelser. 2012
DK5. Rettelser og tilføjelser. 2012 crpI år publiceres årets rettelser og tilføjelser til DK5 2007-udgaven uden kumulering med årene 2008-2011, fordi et nyt hovedbind udgives i foråret 2012.
Fra og med bogfortegnelsens uge 201205 tages en række rettelser og tilføjelser til DK5 i brug.
De aktuelle rettelser og tilføjelser fremgår af DK5. Rettelser og tilføjelser 2012
Alle rettelser og tilføjelser bliver tilgængelige i DK5 web i løbet af januar 2012.
I år har vi revideret sprogbrugen i gruppe 19, hvor edb er erstattet af IT, og der er kommet en underdeling af 19.639, således at det sociale net fremover sættes i 19.6393.
Vi har fortsat revisionen af sprogbrugen i gruppe 62 og 65, og nedlagt enkelte forældede grupper under 65.3.
Noten om skønlitteratur gruppe 82-88 er omskrevet og grupperet i afsnit, så det er blevet mere overskueligt.
Sydsudan er kommet til som nyt land under geografi 48.426 og historie 98.426. Israels historie i 98.22 har fået ændret overskriften, så den eksplicit også omfatter Palæstinas historie i alm. Der er oprettet en undergruppe til Vestbredden og Gazas historie efter 1967.
Hertil kommer enkelte mindre rettelser og konsekvensrettelser i forhold til ovenstående.
Ændringerne i DK5's systematik medfører ændringer i DK5-registrene. Disse ændringer fremgår af pdf-filen med rettelser og tilføjelser og publiceres ligeledes i DK5web og i de nye udgaver af registrene, som udkommer i løbet af foråret.
Kontakt
DK5. Rettelser og tilføjelser. 2011
DK5. Rettelser og tilføjelser. 2011 crpFra og med bogfortegnelsens uge 201105 tages en række rettelser og tilføjelser til DK5 i brug.
De aktuelle rettelser og tilføjelser fremgår af DK5. Systematik, rettelser og tilføjelser. 2011, til 2007-udgaven
Alle rettelser og tilføjelser er tilgængelige i DK5 web.
I år har vi fortsat revisionen af 62 med gruppe 62.4. 37.33 og 37.34 er revideret, så de også omfatter de danske forhold i alm. hvorimod skoleadministration og lovgivning for enkelte skoleformer sættes i undergrupperne under 37.36.
Litauisk sprog er udskilt fra lettisk under såvel sprog, 89.86, som skønlitteratur, 88.76 og litteraturhistorie i 81.86.
64.102 Andre landes kogekunst i alm. underdeles geografisk fremover, så det er muligt at udskille de enkelte landes kogekunst.
Hertil kommer enkelte mindre rettelser og konsekvensrettelser i forhold til ovenstående.
Ændringerne i DK5's systematik medfører ændringer i DK5-registrene. Disse ændringer fremgår af pdf-filen med rettelser og tilføjelser og publiceres ligeledes i DK5web og i de nye udgaver af registrene, som udkommer i løbet af foråret.
Kontakt
Dk5. Rettelser og tilføjelser. 2010
Dk5. Rettelser og tilføjelser. 2010 crpFra og med bogfortegnelsens uge 201005 tages en række rettelser og tilføjelser til DK5 2007-udgaven i brug.
De aktuelle rettelser og tilføjelser fremgår af DK5. Systematik, rettelser og tilføjelser. 2010, til 2007-udgaven
Alle rettelser og tilføjelser vil være tilgængelige i DK5 web sidst i januar.
Der er i år revideret i grupperne 62-62.39, hvor en række meget sjældent brugte undergrupper er nedlagt.
I gruppe 35 er overskriften ændret til Offentlig forvaltning, og gruppe 35 dækker fremover de almene værker om offentlig forvaltning, hvorimod statslig forvaltning fremover sættes i 35.1, og lokalforvaltning fortsat i 36.
Hertil kommer enkelte mindre rettelser og konsekvensrettelser i forhold til ovenstående.
Ændringerne i DK5's systematik medfører ændringer i DK5-registrene. Disse ændringer fremgår af pdf-filen med rettelser og tilføjelser og publiceres ligeledes i DK5web og i de nye udgaver af registrene, som udkommer i løbet af foråret.
Dk5. Rettelser og tilføjelser. 2009
Dk5. Rettelser og tilføjelser. 2009 crpFra og med bogfortegnelsens uge 200905 tages der nye rettelser og tilføjelser til DK5 i brug.
De aktuelle rettelser og tilføjelser fremgår af vedhæftede dokument.
DK5. Rettelser og tilføjelser 2009
En kumuleret udgave af samtlige rettelser og tilføjelser til sidste hovedudgave af Systematisk del fra 2007 vil blive publiceret som pdf-udgave i løbet af februar.
Når den kumulerede udgave foreligger, vil den kunne downloades fra Bibliografisk Nyt. Der gives besked via Bibliografisk Nyt, når den kumulerede fil er klar.
Alle rettelser og tilføjelser vil ligeledes være tilgængelige i DK5 web sidst i januar.
Der er i år foretaget en underdeling af ledelsesgrupperne 60.1 og 60.13. Herudover er der redigeret i en del noter.
Ændringerne i DK5's systematik medfører ændringer i DK5-registrene. Disse ændringer publiceres sammen med den kumulerede udgave af Rettelser og tilføjelser, i DK5web og i de nye udgaver af registrene, som udkommer i løbet af foråret.
Kontakt
DK5. Rettelser og tilføjelser. 2008
DK5. Rettelser og tilføjelser. 2008 crpRettelserne er offentliggjort i DK5web.
Download en pdf-fil med Rettelser og tilføjelser. 2008.
Der er i år foretaget en revision af psykiatrigruppen 61.642, således at der f.eks. er oprettet en gruppe 61.645 til psykiske udviklingsforstyrrelser, som f.eks. autisme og ADHD. Sprogbrugen i grupperne er tilnærmet til ”Klassifikation af sygdomme : 10. revision”.
Samtidig er gruppe 13.7 Klinisk psykologi nedlagt, og den kliniske psykologi placeres fremover sammen med psykiatrien i 61.642 eller i undergrupperne under de enkelte psykiske sygdomme.
Endvidere er kemien blevet udskilt helt fra fysikken, således at også den almene kemi fremover sættes i 54.
Herudover er der rettelser af fejl i hovedudgaven 2007.
Rettede registerord
De nyeste ændringer i DK5's systematik medfører ændringer i DK5-registrene. Disse er medtaget som et særskilt bilag i supplementet. Endvidere er medtaget nyoprettede registerord fra 2007.
Nye registerord og rettelser vil endvidere blive medtaget i 2008-udgaven af DK5's alfabetiske og systematiske register, som forventes at udkomme ultimo april 2008.
Kontakt
Tillægstal til DK5
Tillægstal til DK5 crpTillægstal for skønlitteratur
Ved underdeling af skønlitteraturen anvendes et system af tillægstal, som adskilles fra det egentlige klassemærke ved en kort streg.
Tillægstallene for skønlitteratur består af to cifre, hvoraf det første angiver publiceringssproget, og det andet dels angiver digtarten, dels markerer antologiform.
1. ciffer betyder:
0 Skrifter på originalsproget
1 Skrifter oversat til fremmedsprog
2 Skrifter oversat til dansk
2. (og 3.) ciffer betyder:
0 Digte. Antologier
1 Digte. Værker af enkelte forfattere
2 Skuespil. Antologier
3 Skuespil. Værker af enkelte forfattere
4 Romaner og noveller. Antologier
5 Romaner og noveller før 1901. Værker af enkelte forfattere
6 Romaner og noveller fra 1901. Værker af enkelte forfattere
7 Humor, tegneserier etc. Antologier
8 Humor, tegneserier etc af enkelte forfattere
9 Børne- og ungdomsbøger 90 Digte for børn. Antologier
91 Digte for børn. Enkelte forfattere
92 Børnekomedier. Antologier
93 Børnekomedier. Enkelte forfattere
94 Fortællinger for børn. Antologier
96 Fortællinger for børn. Enkelte forfattere
97 Humor, tegneserier etc. for børn. Antologier
98 Humor, tegneserier etc. for børn. Enkelte forfattere
Et par eksempler:
86-06 Romaner og noveller på dansk (som originalsprog) af enkelte forfattere fra 1901 - for voksne.
86-096 Fortællinger på dansk (som originalsprog) af enkelte forfattere - for børn.
86-09? Al skønlitteratur for børn og unge på dansk (som originalsprog).
Emneord: Nye skønlitterære genrer, september 2018
Emneord: Nye skønlitterære genrer, september 2018 hahFølgende nye skønlitterære genrer er blevet oprettet:
1. Domestic noir
Note: Genre. Krimi, der foregår inden for hjemmets fire vægge og som regel har kvindelige hovedpersoner. Tager ikke udgangspunkt i kriminalhistorier med mordere, men er snarere underspillede psykologiske gysere, hvor den hjemlige sfære med ægteskabet og kernefamilielivet i centrum, er det farlige
Se også:
psykologisk thriller
2. Historiske romaner
Note: Genre. Roman der udspiller sig i fortiden et sted mellem fri fantasi og historiske fakta. Den gør brug af fortidens begivenheder, personer og miljøer samtidig med, at forfatteren er fri til at digte både til og fra. Fortiden skal her forstås som fra forhistorisk tid og frem til mellemkrigstiden
Brugt for:
historisk fiktion
Se også:
slægtsromaner
biografiske romaner
3. Dannelsesromaner
Note: Genre hvor en hovedpersons liv beskrives fra barndom og ungdom til voksen, moden person. Undervejs er hovedpersonens modning konfliktfyldt og præget af uforsonlighed, men dette overvindes til slut, hvorved et idealiseret billede af et dannet menneske fremstår. Er beslægtet med udviklingsromanen. I dannelsesromanen finder hovedpersonen sin plads i livet som et dannet, ansvarligt menneske, mens udviklingsromanen skildrer tabet af illusioner og drømme.
Se også:
udviklingsromaner
4. Kollektivromaner
Note: Genre som skildrer en samfundsgruppes liv og udvikling. Kollektivromanen har ikke bare én eller et par hovedpersoner. Mennesket ses som et socialt væsen. Vinklen er snarere samfundskritisk end psykologisk.
5. Udviklingsromaner
Note: Genre hvor et helt livsforløb skildres og hovedpersonens tankemæssige og sociale udvikling er central for historien. Ofte beskrives de ydre vilkårs indflydelse på personens opvækst og karakteregenskaber. Er beslægtet med dannelsesromanen. I dannelsesromanen finder hovedpersonen sin plads i livet som et dannet, ansvarligt menneske, mens udviklingsromanen skildrer tabet af illusioner og drømme.
Se også:
dannelsesromaner
Generelt for alle genrer:
Genrerne fremgår af emneordsbasen og indekseringsvejledningen for skønlitteratur på metadata.dk. Der kan suppleres med andre skønlitterære emneord.
DBC har tilføjet genrerne på en række udvalgte allerede registrerede titler.
Historiske romaner har tidligere eksisteret som genre, men udgik som genreemneord i 1991. Her har vi tilføjet genren på udvalgte titler fra 1991 og frem til i dag.
Kontakt:
Nina Kopp (nk@dbc.dk), Camilla Riis Petersen (crp@dbc.dk) eller Pernille Manthey Lovisendal (pml@dbc.dk)
Ny skønlitterær genre og omdøbt og revideret genre
Ny skønlitterær genre og omdøbt og revideret genre hah1. Den skønlitterære genre young adult er blevet oprettet. Genren fremgår af emneordsbasen og indekseringsvejledningen for skønlitteratur. Der kan suppleres med andre skønlitterære emneord.
- Young adult
Note: Genre. Litteratur der omhandler overgangen fra barn til voksen og kredser om emner som identitetsdannelse, seksualitet, opdagelsesrejser i bredeste forstand og tabet af nærtstående relationer. Bruges ofte om litteratur, der primært udspiller sig i en realistisk og nutidig verden. Genren bruges ikke om al litteratur, der omhandler unges liv, men skal have et fokus på "coming of age" tematik.
Brugt for: YA
2. Den skønlitterære genre spændende bøger er blevet omdøbt til spænding, og definitionen er blevet revideret. Den nye definition fremgår af emneordsbasen og indekseringsvejledningen for skønlitteratur. Der kan suppleres med andre skønlitterære emneord. DBC retter poster med emneordet spændende bøger til ny praksis.
- Spænding
Note: Genre, hvor handlingen er i centrum, mens personbeskrivelser, motiver og miljø er af mindre betydning. Helte og skurke er klart definerede og den ene (farefulde) begivenhed afløser den anden. Genren bruges ikke sammen med "krimi", men i stedet for.
Brugt for:
spændende bøger
spændingsromaner
Kontakt:
Nina Kopp (nk@dbc.dk) eller Camilla Riis Petersen (crp@dbc.dk)
Film, spil og multimedier
Film, spil og multimedier crpDBC's katalogiseringsniveau for elektroniske materialer
DBC's katalogiseringsniveau for elektroniske materialer crpNedenfor angives i hovedtrækkene DBC's katalogiseringsniveau for elektroniske materialer efter de nye katalogiseringsregler. For en mere detaljeret gennemgang af DBC's katalogiseringspraksis henvises til DBC's kursustilbud vedrørende katalogisering og formatering.
Elektroniske materialer i fast fysisk form
Det nationalbibliografiske niveau bygger på den DBC-praksis, som har været gældende også før området blev nationalbibliografi, og som formatundervisningen har dækket.
Hidtidig DBC-praksis har ikke indebåret installation af samtlige cd-rom'er og disketter for at kunne anvende titelskærmbilledet som første primære kilde, samt for at finde frem til skærmsiden med ophavsoplysninger. Denne praksis vil fortsætte som hidtil og er dermed en afvigelse fra reglerne.
Der vil ikke blive kodet for filtype i felt 008q.
Som noget nyt vil tolkningen af §9.7B1a betyde, at kun følgende systemkravselementer vil være obligatoriske: Maskintype; arbejdslager/ram; styresystem; cd-rom-drev hastighed; skærm/grafikkort; lydkort.
Elektroniske materialer i onlinetilgængelig form
Katalogiseringsniveauet er under stadig justering for disse publikationer, men følgende er besluttet indtil videre.
Afsnit 9.3B Filbeskrivelse samt den tilhørende kodning i felt 008q vil ikke fremover blive anvendt.
I Afsnit 9.4 anvendes ikke hjemsted (felt 260a) samt adresse (felt 260d).
Ved formatering i felt 008t (kode for bibliografisk kategori) bruges koden "m" også for dynamiske publikationer, mens koden "p" kun anvendes for periodica efter den hidtidige definition.
Der er endnu ikke taget stilling til det personlige ophav for de dynamiske publikationer.
Alle elektroniske materialer
Nedenstående skema viser, hvilke noter der betragtes som nationalbibliografi og hvilke som bibliotekskatalogisering. Det skal bemærkes at det endnu ikke er fastlagt, om der vil være tilfælde hvor indholdsnoterne på de onlinetilgængelige publikationer er nationalbibliografiske. Indtil notebrugen er endeligt fastlagt for onlinepublikationerne vil disse blive formateret uden brug af delfelt 1.
NOTER FOR ELEKTRONISKE MATERIALER FORDELT PÅ NATIONALBIBLIOGRAFI (NB) OG BIBLIOTEKSKATALOGISERING (BK)
NB | BK | |
Systemkrav (9.7B1a)
Kommentar/DBC-praksis: Obligatorisk note iflg. reglerne. DBC-niveau: Oplysning om:maskintype; arbejdslager/ram; styresystem; cd-rom-drev hastighed; skærm/grafikkort; lydkort medtages |
x | |
Adgangsmåde (9.7B1b)
Kommentar/DBC-praksis: Noten formateres altid i felt 856 |
x | |
Art og afgrænsning (9.7B1c) | x | |
Sprog (9.7B2)
Kommentar/DBC-praksis: Programmeringssprog oplyses ikke |
||
Hovedtitlens kilde (9.7B3)
Kommentar/DBC-praksis: Obligatorisk note iflg. reglerne. DBC-praksis: Noten medtages på materialer i fast fysisk form. Noten medtages på onlinepublikationer,hvis kilden er andet end titelskærmbilledet |
x | |
Titelvarianter (9.7B4) | x | |
Paralleltitler, undertitler og anden titelinformation (9.7B5) | x | |
Ophavsangivelser (9.7B6) | x | |
Udgave og historie (9.7B7) | x | |
Filbeskrivelse (9.7B8)
Kommentar/DBC-praksis: Anvendes ikke af DBC |
||
Publicering, distribution el.lign. (9.7B9) | x | |
Fysisk beskrivelse (9.7B10) | x | |
Bilag og andet supplerende materiale (9.7B11) | x | |
Serie (9.7B12) | x | |
Disputats el.lign (9.7B13)
Kommentar/DBC-praksis: Næppe af betydning i praksis |
x | |
Målgruppe og tilgængelighed (9.7B14) | x | |
Referencer til publiceredebeskrivelser (9.7B15) | x | |
Andre forekommende materialetyper (9.7B16) | x | |
Indholdsbeskrivelse (9.7B17) | x | |
Indhold (9.7B18)
Kommentar/DBC-praksis: I visse tilfælde nationalbibliografi, som også for bøgerne |
x | |
Numre i materialet (9.7B19) | x | |
Specifikke oplysninger om eksemplaret, der beskrives og bibliotekets beholdning (9.7B20)
Kommentar/DBC-praksis: Ikke relevant for DBC |
x | |
Sammenhæng med andre værker (9.7B21)
Kommentar/DBC-praksis: Næppe relevant for DBC |
x | |
Samlet note om det originale materiale (9.7B22)
Kommentar/DBC-praksis: Næppe relevant for DBC |
x | |
Andre noter (9.7B23) | x | |
Note om grundlag for beskrivelsen (9.7B23a)
Kommentar/DBC-praksis: Anvendes ved dynamiske online-materialer |
x |
Felt 300 e - Tekniske oplysninger
Felt 300 e - Tekniske oplysninger crp2001
Oplysning om teknisk format - ofte sammenfaldende med materialetype - bliver fremover inddateret og søgbart i felt 300 delfelt e.
Som følge af ændringerne i katalogiseringsregler og format medtages fra uge 45 2001 oplysning om materialets tekniske format i felt 300 delfelt e for elektroniske materialer i fast fysisk form. Ændringerne i katalogiseringsregler og danMARC2 er beskrevet på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under nyheder.
I DBC's poster er indtil videre anvendt følgende betegnelser for tekniske oplysninger:
game boy
game boy advance
game boy color
nintendo 64
playstation
playstation 2
U-matic
VHS
De tekniske oplysninger vil i den kommende nyoplægning af DanBib blive søgbare med koderne ts og lts, det vil sige, at f.eks. playstation 2 materialer kan søges som "lts=playstation 2".
Eksisterende poster i base DBC vil blive rettet.
De rettede DBC-poster vil blive udsendt som supplementsleverance til "Nye og ajourførte poster" i uge 47. Rettede decentrale poster vil indgå i leverancen "Decentrale poster" fra og med uge 45.
Ibrugtagning af kode for spil
Ibrugtagning af kode for spil crpMedierådets PEGI-afmærkninger
Medierådets PEGI-afmærkninger crp2004
Medierådets PEGI-aldersangivelser: PEGI (Pan European Game Information) er producenternes vejledende ikonafmærkninger af interaktive spil. Disse aldersangivelser citeres fra uge 200424 som note hvis de fremgår af materialet. Noten inddateres i felt 517 i SFD- såvel som i rene DBF-poster.
Eksempel:
517 *a PEGI-mærkning: 3+
Man kan læse mere om mærkningen på Medierådets hjemmeside.
Multimedier på nettet
Multimedier på nettet crp2010
DBC påbegynder ultimo maj 2010 registreringen af multimedier på nettet.
Multimedier som for eksempel spil og sprogkurser optages normalt i Dansk bogfortegnelse, når de udkommer på cd-rom og opfylder optagelseskriterierne. På linje hermed optages multimedier på nettet som statiske netpublikationer: Katalogkoderne IDO og NET vil blive anvendt og posterne vil dermed indgå i dataleverancer og søgninger på normal vis.
Netmultimedier vil i felt 009 alle have materialekodningen:
009 00 *a t *g xe
Registreringen vil i vid udstrækning bygge på registreringen af den fysiske udgave af materialet, hvis en sådan forefindes.
Kontakt
Opstilling af filmede balletter
Opstilling af filmede balletter crp2009
Pr. 1. januar 2009 ændrede vi praksis for opstilling og katalogisering af balletter udgivet på dvd-video.
Som opstillingselement vælges nu en standardtitel for balletten, således at alle udgivelser af f.eks. Svanesøen fremover opstilles under denne titel uanset titlen på materialet.
Standardtitlen formateres i felt 239 delfelt t - koreografen på den aktuelle udgivelse i et tilhørende delfelt ø (- tidligere blev balletter opstillet efter materialets titel og standardtitlen angivet i felt 739).
Ved udgivelser, der indeholder flere balletter, sættes de enkelte balletter nu i felt 795, hvor de tidligere blev angivet i felt 530. Komponisten til en ballet på dvd sættes fortsat i felt 700.
Kontakt
Udeladelse af oplysninger om letterbox-format og surround-lyd
Udeladelse af oplysninger om letterbox-format og surround-lyd crp2005
Oplysning om en films format (hidtil kun 'letterbox') og surround-lyd medtages fra 2005 ikke længere i DBCs katalogiseringer.
Det nøjagtige format kan i mange tilfælde ikke bestemmes. Antallet af formater er eksploderet, og de fleste nye film er anamorfe (tilpasser sig det udstyr, de afspilles på).
Surround-lyd er mere reglen end undtagelsen på film i dag.
Oplysning om mono eller sort-hvide sekvenser oplyses fortsat.
Kontakt
Udvidelse i brugen af felt 006
Udvidelse i brugen af felt 006 crp2006
Fra uge 200636 udvider DBC brugen af felt 006 til også at omfatte evt. begrænsninger i adgang til materialerne for bestemte målgrupper.
Indtil nu har feltet kun været brugt af DBC til angivelse af karenstid til musik, men fremover vil det også omfatte kodede oplysninger om adgangsbegrænsninger til film og aldersbegrænsede anbefalinger for udlån af spil.
Materialerne er optaget i fortegnelserne DBI, DBF, CDR, CDV.
For forklaring af kodernes betydning se danMARC2
Ønsker om andre aldersbegrænsninger og aldersafgrænsede anbefalinger sendes til Bibliografisk Råd.
Bemærk at loven kræver at bibliotekerne sørger for at udlån af film følger Medierådet for Børn og Unges mærkning af film. Se nærmere på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside og i Medierådets portal
Film
Noter:
Mærkning: tilladt for alle
Fra 5 år
Kodning:
006 *d0 *2b
006 *e5 *2d
Noter:
Mærkning: Tilladt for børn over 11 år
Fra 12 år
Kodning:
006 *d11 *2b
006 *e12 *2d
Bemærk det er lovpligtigt at følge Medierådets afmærkning.
Hvis der er en afmærkning af målgruppe fra DBC mediers konsulenter, er den kun anbefalende.
Cd-rom
006 bruges også til aldersafgrænsede anbefalinger om brug af computerspil.
Noter:
PEGI-mærkning: 16+
Fra 10 år
Kodning:
006 *e16 *2c
006 *e10 *2d
Bemærk at DBCs lektører ofte vurderer spil mm. anderledes end de vejledende PEGI-mærkninger.
PEGI-mærkning: Pan European Game Information. Europæisk mærkning af computerspil. Laves ud fra oplysninger fra producenten om indhold mht: vold, bad language, gys, racisme, sex og narko. Herudfra genereres udover ovennævnte "advarsler" også en aldersanmærkning (=skadelighedsangivelse) (3+, 7+, 12+, 16+, 18+). Her er altså tale om advarsler.
PEGI-mærkning er ikke lovbefalet, men anbefalet af Medierådet.
Note med aldersangivelse: angives af DBCs lektører ud fra hvilken aldersgruppe spillet anses for egnet til. Der er altså tale om en menneskelig vurdering af hvilken målgruppe spillet egner sig til, og om anbefaling ikke advarsel. Aldersanbefalingen kan derfor både ligge højere og lavere end PEGI-mærkningen.
Retrospektive rettelser
Styrelsen for Bibliotek og Medier har finansieret en særkørsel hvor DBC har rettet poster der tidligere har været medtaget i de berørte fortegnelser (DBI, DBF, CDR, CDV), og som indeholdt note om Medierådets afmærkning.
Bibliotekerne kan hente de rettede poster som dataleverancer eller ved selv at downloade posterne fra DanBib.
Nærmere meddelse om mulighederne for dataleverancer og download er udsendt på eNyhedsbrevet: Post-meddel uge 36.
Kodning af anbefalet adgangsbegrænsning er ikke foretaget retrospektivt.
Decentrale poster
DBC's rettelser omfatter ikke decentrale poster da forskellig praksis ved udformning af felt 517 (note om målgruppe og anvendelighed) betyder at en maskinel rettelse vil være for usikker.
Bibliotekerne opfordres til selv at foretage retttelser i egne poster i det omfang materialerne er omfattet af Medierådet for Børn og Unges klassificering.
Styrelsen for Bibliotek og Medier er ved at afklare hvordan bibliotekerne skal håndtere egne importerede film som ikke har været genstand for Medierådets vurdering.
Kontakt
Vedrørende registrering:
Kirsten Pødenphant
Vedrørende dataleverancer og download:
DBC's Kundeservice
Lyd
Lyd crpKrimiserier
Krimiserier crpDet bliver nu muligt at se i katalogen, i hvilken rækkefølge man bør læse nyere kriminalromaner med samme hovedpersoner.
Ændringen sker efter flere henvendelser fra biblioteker kombineret med tilbagemeldinger på DanBib-møderne i foråret 2009.
DBC vil frem til ultimo maj inddatere noter på alle bind i alle biblioteksrelevante udgaver af ca. 50 udvalgte krimiserier.
Ialt regner vi med at ca. 1200 poster vil blive rettet.
Hertil kommer, at vi også forventer at rette de tilsvarende lydbogsudgaver.
Mange biblioteker har lagt oversigter over krimiserier på nettet og vi har taget udgangspunkt i listen fra Vejen Bibliotek og suppleret fra andre bibliotekers lister og anden information.
Hensigten er ikke at opnå fuldstændighed på området. Vi har valgt en pragmatisk tilgang, hvor vi retter de væsentligste serier igennem.
Vi er efterfølgende åbne for biblioteksforslag omhandlende de serier, der ikke blev rettet.
Hovedprincipperne vil være følgende:
På alle poster i serien gives en note i felt 526 indholdende navn og evt. den betegnelse hovedpersonen er kendt under samt nummeret i rækkefølgen. Alternativt til et navn kan angives en betegnelse serien er kendt under.
526 00 *i Krimiserien med *t Fandorin ; 5
Formateringen bevirker:
- at man kan se på den enkelte titel, hvilket nummer i serien, det drejer sig om
- at man ved skanning i titelregistret på hovedpersonens navn har en indgang til at finde andre numre i serien, f.eks. det 1. bind
Fandorin ; 1
Fandorin ; 2
Fandorin ; 3
Fandorin ; 4
Fandorin ; 5
Men:
Bemærk: Krimiserier der i forvejen har egen decideret seriebetegnelse og nummerering og hvor man derfor allerede kan se rækkefølgen af bindene rettes ikke
440 00 *0 *a Roman om en forbrydelse *V 3 *v 3. bog
440 00 *0 *a Millennium *v 3. bind
En løsning med fulde samhørende noter som det kendes fra skønlitterære samhørende værker er bl.a. af ressourcemæssige grunde fravalgt.
Når kampagnen med påførsel af noter retrospektivt er færdig, udsendes primo juni en samlet dataleverance på de rettede poster. Nærmere information herom følger på listen om vore dataleverancer. Noterne vil dog allerede nu kunne ses og leveres, hvis en af de rettede poster af andre grunde indgår i en dataleverance.
Efter kampagnen videreføres arbejdet med noter på krimiserier som en del af den almindelige bibliotekskatalogisering.
Kontakt
Søgning på netlydbøger for børn
Søgning på netlydbøger for børn crpDenne sag er en opfølgningssag fra januars DanBib-møder:
Hvis man vil afgrænse en søgning på lydbøger til kun at omfatte lydbøger for børn anbefales det at kombinere søgningen med ka=b (iflg. gældende Praksisregler for søgeveje).
Koden ka søger i koderne fra eventuelle afmærkninger i felt 990 (b, s, v).
Felt 990 har hidtil kun været anvendt på fysiske lydbøger, men vil fremover også optræde på netlydbøger, der har et bogligt forlæg, hvorfra vi kan kopiere afmærkningen.
Der er således ikke tale om en garanti for afmærkning af alle netlydbøger, men om at vi anvender oplysningen, hvis vi har den ved hånden, hvilket som oftest vil være tilfældet.
I danMARC2's felt 008 delfelt o kan kodes for børne- eller skolemateriale: Vi koder ikke andre materialer end bøger i felt 008 *o, idet koden her er defineret og anvendes til rent statistiske formål. Koden fra 008 *o er som sådan mere snæver end det, vi normalt betragter som målgruppeoplysninger. Samtidig kan koden ikke gentages, hvilket f.eks. betyder, at et materiale i felt 008 ikke både kan kodes som børne- og skolemateriale.
I DanBib kan man udover søgning på ka også anvende søgningen ma=bø, idet DanBibs ma-register omfatter en opsamling af alle typer børneafmærkninger herunder afmærkningen i felt 990.
Kontakt
Musik
Musik crpBKM-koder på netmusik
BKM-koder på netmusik hahFra uge 201748 sætter vi BKM-koder på biblioteksrelevant netmusik.
Nettet er det primære publiceringsmedie for megen musik og det bør afspejles i vores bibliotekskatalogisering.
I den fysiske verden betyder BKM-koden, at materialet kan købes, men på nettet kommer og går løsninger og dermed adgang.
Vi må derfor i højere grad opfatte BKM-kodningen på netområdet som udtryk for relevans for biblioteker frem for vished om tilgængelighed.
Den foreslåede praksis er parallel med bogområdet, hvor e-bøger får tildelt BKM-koder uanset om de aktuelt er tilgængelige på f.eks. e-Reolen eller ej.
På en nyligt afholdt temadag for musikbibliotekarer var der positive tilkendegivelser omkring forslaget.
Hvis BKM-kodningen af netmusik giver jer problemer i forhold til BKM-søgninger med andre formål, giver vi gerne vejledning herom.
Vi forventer på et senere tidspunkt at påføre BKM-koder retrospektivt på relevante netmusik-registreringer.
Kontakt: Hanne Lydom Thomsen
hlt@dbc.dk
Bilag til musik på cd eller dvd
Bilag til musik på cd eller dvd crpDBC forenkler formateringspraksis vedrørende diverse trykte bilag til cd'er og dvd'er. Formålet med dette er at opnå et mere ensartet informationsniveau uagtet bilagenes fysiske form ved selve registreringen. Bibliotekerne har forskellig praksis mht. klargøring af bilag og netop dette bevirker, at DBC's registering af bilag ikke kan blive optimal for alle. Den nye praksis skal øge gennemskueligheden i katalogiseringen.
Følgende ændringer indføres:
- Der skelnes ikke længere mellem omslag, hæfter og bilag. Kun følgende fem betegnelser benyttes i 300 *d: bog, bilag, tekstbilag, kommentarbilag, tekst- og kommentarbilag. Termen "omslag" kan dog stadig forekomme i visse 512-noter (fx. "Hovedtitel fra omslag").
- Alle bilag kodes i 009 med *ba *hxx (altså også et bilag i jewelcase, (det der tidligere blev betegnet som omslag))
- 512-noten: Tekster på omslag, anvendes restriktivt (hvis teksten fx er trykt direkte på et digipack-omslag)
- Tekst kodes stadig i 005 med *he
Eksempler på hvordan bilag fremover formateres:
En jewelcase/digipack med bilag uden tekst:
009 *as *gxc *ba *hxx
300 *n1 cd *d1 bilag
En jewelcase/digipack med tekstbilag:
005 *he
009 *as *gxc *ba *hxx
300 *n1 cd *d1 tekstbilag
Brug af versaler på skæringstitler
Brug af versaler på skæringstitler crpMetadata genbruges i stigende grad systemer imellem, og DBC står for at påbegynde import af metadata til brug i registreringsarbejdet. For at gøre rationalet heri optimalt, har vi valgt fremover at acceptere, at titler på skæringer kan optræde med varianter i brugen af versaler frem for efter gældende retskrivning. Man vil således fremover kunne se skæringstitler hvor hvert ord indledes med stort, og andre titler, hvor dette ikke er tilfældet.
Denne rationelle løsning er valgt, da den ikke medfører søgemæssige konsekvenser.
Brugen af afmærkningen for klassisk standardværk ophørt
Brugen af afmærkningen for klassisk standardværk ophørt crpAfmærkningen, der i DanBib hidtil har fremgået af felt 990*b med indhold k og i den trykte seddelfortegnelse som en stjerne, er ophørt.
Med de mange nye dvd-udgivelser på musikområdet var det nødvendigt at revurdere ordningen, da den burde udvides til også at omfatte dvd-udgivelser, hvis den skulle fortsætte.
Koden var oprindelig tænkt som hjælp til opbygning af helt nye musiksamlinger. Vi skønner, at bibliotekerne har haft mulighed for at få etableret en solid musiksamling i de forgangne år, hvor afmærkningen har fundet sted. Vi har derfor valgt at ophøre med afmærkningen.
Kontakt
Delfelt *7 i musikposter
Delfelt *7 i musikposter crpHvor 2 (eller flere) titler typografisk er adskilte af skråstreg, formateres begge (alle) titlerne i *a eller *v - afhængig af om det er uddragstitler (*v) eller almindelige titler (*a), foran skråstregen indsættes: *7 dvs. *7/*v eller *7/*a
Hvor der mellem 2 dele af en titel (f.eks recitativ og arie) er indsat udeladelsestegn ( ... ), formateres begge dele af titlen i hvert sit delfelt, udeladelsestegnet formateres i *7: hård blank...hård blank dvs.
*7# ...# *v eller *7# ...# *a
Delfelt *7 kan også anvendes, hvor man ønsker opslag på en titel, der indgår i en sproglig sammenhæng uden typografiske skilletegn.
Foran titlen inddateres: *7 hård blank*u dvs. *7# *u
Efter: |
Foran: |
Tegnbeskrivelse: |
Eksempel |
(*v |
hård blank |
*7# (*v |
|
(*a |
hård blank |
*7# (*a |
|
) |
*a |
blank-semikolon-hård blank |
*7) ;# *a |
) |
*u |
blank-kolon-hård blank |
*7) :# *u |
) |
*c |
blank-kolon-hård blank |
*7) :# *c |
) |
*p |
blank-lighedstegn-hård blank |
*7) =# *p |
) |
*e |
blank-skråstreg-hård blank |
*7) /# *e |
Eksempler:
Felt 239
*tLes ¤miserables*7# (*vOne day more*7)*Øbrymer. blandet kor*øFor blandet kor, ved Mark A. Brymer
vises som:
[Les ¤miserables (One day more)]
*tKantate, HWV 122*7# (*vDeh lascia addolcire*7) :# *uApollo e Dafne*uLa terra è liberata*Øknipschild*øVed Ann Knipschild
vises som:
[Kantate, HWV 122 (Deh lascia addolcire) : Apollo e Dafne : La terra è liberata]
Felt 739
Brug af delfelt *7 i felt 739 er helt parallel til brugen i felt 239, dog skal indholdet af felt 739 ikke udlægges i skarpe parenteser.
Felt 795
*aSuite for orkester nr. 3, D-dur, BWV 1068*7# (*vAir*7) ;# *aSuite for lut, e-mol, BWV 996 (Bourrée)*aKantate nr. 147*7# (*vJesus bleibet meine Freude*7) :# *uHerz und Mund und Tat und Leben*aKantate nr. 208*7# (*vSchafe konnen sicher weiden*7) :# *uWas mir behagt, ist nur die muntre Jagd*uJagtkantate *aNotenbuchlein fur Anna Magdalena Bach 1725*7# (*vMenuet for klaver, G-dur, BWV Anh. 114*7) ;# *aPræludium for lut, c-mol, BWV 999
vises som:
Suite for orkester nr. 3, D-dur, BWV 1068 (Air) ; Suite for lut, e-mol, BWV 996 (Bourrée) ; Kantate nr. 147 (Jesus bleibet meine Freude) : Herz und Mund und Tat und Leben ; Kantate nr. 208 (Schafe konnen sicher weiden) : Was mir behagt, ist nur die muntre Jagd : Jagtkantate ; Notenbuchlein fur Anna Magdalena Bach 1725 (Menuet for klaver, G-dur, BWV Anh. 114) ; Præludium for lut, c-mol, BWV 999
*aAve Maria*cefter*7# *uCavalleria rusticana (Intermezzo)
vises som:
Ave Maria : efter Cavalleria rusticana (Intermezzo)
*aDon Juan*7# (*vDon Ottavio, son morta*7# ...# *vOr sai chi l'onore*vCalmatevi, idol mio*7# ...# *vNon mi dir bell'idol mio*7) /# *ePeter Bronder, tenor*aMisera, dove son!*7# ...# *aAh! non son io che parlo, Köchel 369
vises som:
Don Juan (Don Ottavio, son morta ... Or sai chi l'onore ; Calma-tevi, idol mio ... Non mi dir bell'idol mio) / Peter Bronder, tenor ; Misera, dove son! ... Ah! non son io che parlo, Köchel 369
*aParafraser for klaver over sange af Mendelssohn, S 547*7# (*a Auf Flugeln des Gesanges*aSonntagslied *aReiselied*aNeue Liebe*aFruhlingslied *aWinterlied*aSuleika*7) ;# *aReminiscenser af Donizettis Lucrezia Borgia, S 400
vises som:
Parafraser for klaver over sange af Mendelssohn, S 547 (Auf Flugeln des Gesanges ; Sonntagslied ; Reiselied ; Neue Liebe ; Fruhlingslied ; Winterlied ; Suleika) ; Reminiscenser af Donizettis Lucrezia Borgia, S 400
*aWhoville medley*7# (*aPerfect Christmas night*7/*aGrinch*7) ;# *aThe ¤shape of things to come*cincludes:*7# *uHappy who-lidays
vises som:
Whoville medley (Perfect Christmas night/Grinch) ; The ¤shape of things to come : includes: Happy who-lidays
*aBørnenes jul, opus 36*7# (*vJuletræet*7# (*vDrengenes runddans*7))
vises som:
Børnenes jul, opus 36 (Juletræet (Drengenes runddans))
Formatering af Super Audio CD (SACD) rettes
Formatering af Super Audio CD (SACD) rettes crpDer udgives både ordinære SACD'er og hybrid SACD'er; de første kan kun spilles på særlige SACD-afspillere, de sidste indeholder både et cd-lag og et SACD-lag og kan derfor også afspilles på almindelige cd-afspillere.
Det er kun den sidste type, der tilbydes i G-fortegnelsen, men begge typer medtages i nationaldiskografien.
Nuværende formatering af hybrid SACD:
300 00 *n 1 cd/sacd
512 00 *a Hybrid SACD - kan afspilles på Super Audio CD- og almindelig cd-afspiller
Fremtidig formatering af hybrid SACD:
300 00 *n 1 cd *e hybrid SACD
512 00 *a Kan afspilles på Super Audio CD- og almindelig cd-afspiller
Felt 300 vises som:
1 cd (hybrid SACD)
Fremtidig formatering af SACD:
300 00 *n 1 cd *e SACD
512 00 *a Kan kun afspilles på Super Audio CD-afspiller
Felt 300 delfelt *e er søgbart i Netpunkt (DanBib) og bibliotek.dk med søgekoderne: ts (ordsøgning) og lts (frasesøgning).
Den ændrede formatering træder i kraft med SFG200423. Alle SACD-titler, der har været tilbudt i G-fortegnelsen, rettes samtidigt.
Kontakt:
Formatering af skæringer/tracks i 795/770/780
Formatering af skæringer/tracks i 795/770/780 crpDBC vil fremover registrere skæringer i den rækkefølge, de forekommer på cd'en / i noden. (Hidtil har vi ved registrering af antologier samlet bidrag af samme udøver i ét 795-felt uden hensyn til rækkefølgen af numrene på materialet).
Den nye praksis har i en produktionsmæssig sammenhæng flere fordele: mulighed for genbrug af data fra andre kilder, f.eks. eksterne databaser, enklere mulighed for at eksperimentere med egentlige skæringsposter, forenklinger i selve registreringsprocessen mv.
Ændringen betyder, at bibliotekerne fremover får vist indholdsnoten, så den tilsvarer materialets rækkefølge, med mindre biblioteket eller dets systemleverandør koder visformaterne så avanceret, at værker af samme ophav samles i visningen.
Praksis
Hver enkelt skæring på en udgivelse registreres i sit eget felt efter nedenstående principper:
Antologier
Hver skæring registreres i sit eget 795-felt med tilhørende 770/780-felt og i den rækkefølge, skæringen optræder i posten.
For den klassiske musiks vedkommende bliver der ikke tale om at registrere hver sats for sig, men at det enkelte værk får sit eget 795-felt. Skæringsniveau er med andre ord i denne forbindelse værkniveau
Eksempel :
770 00 *å11 *a Reichhardt *h Poul
795 00 *å11 *a Nissernes vagtparade
770 00 *å12 *a Stenz *h Maria
795 00 *å12 *a Det lugter af jul
780 00 *å13 *a Nyborg-Jensens Piger og Drenge
795 00 *å13 *a Nu er det december
780 00 *å14 *a Nyborg-Jensens Piger og Drenge
795 00 *å14 *a Julemandens rejse
780 00 *å15 *a Bjørn & Okay
795 00 *å15 *a Søren Banjomus
780 00 *å16 *a Nyborg-Jensens Piger og Drenge
795 00 *å16 *a Det tripper og trasker *u Nisse polska
770 00 *å17 *a Winckler *h Gustav
795 00 *å17 *a Juleaftens alfabet
Øvrige
Hver skæring registreres i sit eget 795-felt.
Hvis der ikke - ved hjælp af å-feltnummerator - er tilknyttet et 770/780-felt til feltet, refererer skæringen automatisk til det 100/110-felt, der er i posten.
Eksempel:
100 00 *a Park *h Jakob
245 00 *a Tales from a lost poet
795 00 *å11 *a Bewitched
795 00 *å12 *a In your white dress
795 00 *å13 *a Cosmic infatuation
795 00 *å14 *a Et ¤sted mellem årstider
795 00 *å15 *a This is not a fairy tale
…
Som en udløber af praksisændirngerne, ophører DBC med at tildelte analytiske emneordsstrenge på det klassiske område. Der vil fremover kun optræde en fælles emneordsstreng i posten.
Ændringerne beskrevet ovenfor kommer også til at gælde noderegistreringen.
Katalogisering af filmet musik
Katalogisering af filmet musik crpFølgende beskrivelse omfatter film, videogrammer, dvd’er og lignende materialer med levende billeder, hvoraf musikken udgør et væsentligt element på enten hele materialet eller dele heraf.
Vi har opdelt filmoptagelserne i typer efter indholdets art, vel vidende at der altid vil være udgivelser, der falder udenfor disse kategorier.
I sådanne tilfælde må man ud fra en samlet vurdering af film, musik, titelbilleder, originalt opbevaringsudstyr og evt. ledsagende materiale så vidt muligt skønne, om musikken illustrerer billederne (underlægningsmusik) eller om billederne illustrerer musikken!
Hovedprincippet i nedenstående kategorisering er, at det skal være så enkelt og nemt for både DBC og brugerne at gennemskue, om en film/musik-optagelse skal katalogiseres efter filmreglerne eller efter musikreglerne. Udgangspunktet er, at katalogiseringen følger DK5-klassemærket, d.v.s. at en film, der er klassificeret som musik (i gruppe 78.3-78.8 "Musikalier og musikoptagelser"), også katalogiseres efter musikreglerne, og at en filmoptagelse, der er klassificeret som film (i gruppe 77 med undergrupper), katalogiseres efter filmreglerne. Herudover kan der være behov for i noter at beskrive den del af indholdet (musik/film), som ikke tilgodeses via katalogiseringen.
Typer
Musik-videoer
Video eller samling af videoer hvor musikdelen består af et indspillet stykke musik, og hvor filmdelen, som kan variere fra billeder af musikerne til små spillefilm, understøtter musikken.
Katalogiseres som musik.
Live-koncerter
Herunder hører festival-optagelser, tv-shows, melodi grand prix mv.
Katalogiseres som musik, hvis vægten er på selve koncerten fremfor interviews, stemningsbilleder m.m. Betragtes i tvivlstilfælde som musik.
Revyer
Fortolkes bredt som optræden med blanding af sketches og musik, f.eks. også Linie 3, Det Brune Punktum m.fl.
Katalogiseres som film og hovedplaceres i 77.56.
Biplaceres i 78.81:6.
Operaer og operetter
Omfatter såvel sceniske opførelser som filmatiserede opførelser uden for en scene.
Katalogiseres som musik og hovedplaceres i 78.81:2 (operaer) eller 78.81:4 (operetter).
Hvis handling, dialog mv. er ændret/udvidet væsentligt ifht. det oprindelige forlæg, f.eks. den danske film Sommer i Tyrol, katalogiseres værket som film, hovedplaces i 77.7 og biplaceres i 78.81:2 eller 78.81:4.
Musicals og syngespil
Omfatter såvel sceniske opførelser som filmatiserede opførelser uden for en scene (filmmusicals).
Katalogiseres som film, hovedplaceres i 77.7 og biplaceres i 78.81:3 (syngespil) eller 78.81:5 (musicals).
Rene sanguddrag fra musicals eller syngespil katalogiseres som musik og hovedplaceres i 78.81:5.
Film med sang
Omfatter film med sangindslag, som ikke tilhører en af ovennævnte kategorier, f.eks. Pigen med paraplyerne, Dancer in the dark, The singing detective, Everyone says I love you o.l.
Katalogiseres som film, hovedplaceres i 77.7 og biplaceres ikke.
Balletter
Omfatter såvel sceniske opførelser som filmatiserede opførelser uden for en scene.
Katalogiseres som film, hovedplaceres i 77.43 og biplaceres i 78.89.
Karaoke
Behandles som musik.
Musikdokumentar
Dokumentarisk fremstilling af en musikgenre, musikepoke, musikgruppe eller –udøver mv.
Katalogiseres som film, hovedplaceres i 78.9 eller 99.4 og biplaceres i 78.3-78.8, hvis musikdelen er væsentlig, f.eks indholder hele musikstykker.
Blandet indhold
Omfatter videoer med blandede indslag af musik, fortællinger, dans og lignende.
Katalogisering af filmatiseret musik efter musikreglerne
Kodes 009 *as *bm
Opstillingkode i felt 039, f.eks. OPR (= OPERAER)
Katalogiseres med felt 100/110
Klassiske standardtitler angives i 239 + ø-felt
Titlen gengives som den er nævnt i materialet i 245.
Musikudøvere og ophavsangivelser på filmen sættes i 245.
Note i 512 om sprog på tekster i hæftet udelades.
Musikindholdet beskrives i analyser i 770/780 og 795
Nationalbibliografisk kodning
Danske poster, der katalogiseres som musik, optages i Danske musikoptagelser og kodes med DMO-koden.
Danske poster, der katalogiseres som film optages i Dansk billedfortegnelse og kodes med DBI-koden.
Ibrugtagning
Den ovenfor beskrevne katalogiseringsmåde er behandlet og godkendt i Bibliografisk Råd (BIR) og tages i brug af DBC fra ugefortegnelsene 200610.
Kontakt
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til
Links til MySpace på musikoptagelser
Links til MySpace på musikoptagelser crpFra 200802 vil vi påføre links til MySpace ved registreringen af nye musikoptagelser.
Linket påføres, hvis det umiddelbart er til at finde på registreringstidspunktet. Det kan være et link til smagsprøver på den aktuelle udgivelse men kan også være et generelt link til kunstnerens MySpace-side.
Linket er tænkt anvendt både som appetitvækker overfor brugerne og som hjælp i materialevalget.
Pt. har vi ikke planlagt løbende vedligeholdelse af links til MySpace. Man vil derfor kunne støde på døde links, når en side nedlægges eller lign.
Formateringen vil se ud som i dette eksempel:
529 00 *a MySpace *u http://www.myspace.com/pyramidy
Ny definition af musikopstillingsgruppen BLUES
Ny definition af musikopstillingsgruppen BLUES crpFremover defineres gruppen sådan:
Her sættes blues, gospel og spirituals. I tvivlstilfælde placeres i JAZZ eller ROCK.
Ændringen har sammenhæng med DK5-redaktionsgruppens godkendelse af et forslag fra DBC om at tage formuleringen om "de amerikanske negre" ud af noten til gruppe 78.792. Denne ændring publiceres sammen med andre DK5-rettelser omkring årsskiftet.
DBC tager den nye definition i brug nu og vil følgelig fremover placere væsentlig flere bluesudgivelser i BLUES.
Nye pladeanmeldelser
Nye pladeanmeldelser crpDBC gennemfører i den kommende tid en række ændringer i måden hvorpå vi registrerer og formidler adgang til anmeldelser af fonogrammer. Fokus flyttes fra trykte til online anmeldelser, så vi så vidt muligt formidler direkte adgang til fuldtekstanmeldelser på nettet.
Flere kilder
Registreringen kommer til at omfatte væsentlig flere kilder end tilfældet er i dag. Vi har udvalgt en række kvalitetssteder på nettet, og der vil løbende komme nye anmeldelseskilder til. En komplet oversigt over hvilke kilder vi registrerer fra kan findes i denne beskrivelse af Pladeanmeldelser.
Vi ophører dog ikke med at indeksere trykte anmeldelser. Registrering af danske, trykte anmeldelser, der er defineret som en del af nationalbibliografien, fortsætter. Desuden fortsætter vi registreringen af de trykte kilder, der ikke umiddelbart kan erstattes af kilder på nettet.
Selektiv registrering
For at skabe rum for de nye anmeldelser registreres alle kilder – bortset fra dem, der er omfattet af nationalbibliografien – selektivt, sådan at der fokuseres på anmeldelser af udgivelser, der kommer på eller forventes at komme på G-fortegnelsen.
Ratings og citater
Den enkelte registrering udvides med gengivelse af anmeldelsens rating, altså anmelderens vurdering udtrykt ved hjælp af stjerner el.lign.
I et vist omfang medtages også citater fra anmeldelserne. Formålet er, at brugerne kan danne sig et hurtigt overblik over, hvordan en udgivelse er anmeldt.
Nye musikanmeldelser er tilgængelige i DanBib fra 1. februar 2006. I Netpunkt kan ratings og citater ses i anmeldelsesformatet.
De nye oplysninger formateres i felt 504, der gentages med rækkefølgen citat, vurdering. Felt 504 tages således som noget nyt i brug i anmeldelsesposter.
Eksempel på en ny pladeanmeldelsespost:
001 00 *a 2 605 504 0 *b 870973 *c 20060111150517 *d 20051222 *f a
004 00 *r n *a i
008 00 *t a *u f *a 2005 *b dk *d s *l dan *r an *v 0
009 00 *a a *g xx
010 00 *aD980828367
014 00 *a 2 605 503 2 *x ANM
016 00 *a 0 324 254 4
032 00 *x PLA200512 *x PLU200602
245 00 *a [Anmeldelse]
300 00 *a Sektion 2, s. 7
504 00 *a "Det svenske rockikon har begået en genistreg af et
nedtonet rockalbum, hvorpå han synger passioneret om sit
hudnære forhold til København ... Det her er mesterværket i
Joakim Thåströms samling"
504 00 *a Vurdering: 6/6
557 00 *a Berlingske tidende *j 2005 *V 2005-12-22 *v 2005-12-22
700 00 *aSøie Hansen*hThomas
900 00 *aHansen*hThomas Søie*xse*wSøie Hansen, Thomas*z700
s10 00 *a MUS
Kontakt
Priser i BKM-musikposter
Priser i BKM-musikposter crpPr 1. januar 2009 har DBC skiftet leverandør af musik-cd'er og musik-dvd'er til registrering. De priser, vi angiver i posterne, vil derfor fremover være vores nye leverandørs priser.
De nye priser optræder første gang i poster med BKM-kode 200903. I en kort overgangsperiode vil der kunne optræde priser i en uges BKM-poster fra både vores gamle og vores nye leverandør.
Kontakt
Registrering af soundtracks fra film
Registrering af soundtracks fra film crpFremover placeres soundtracks fra film altid i filmmusik og under titel - uanset om al musikken er af en komponist eller ej, og uanset om der evt. er tale om filmatiserede musicals el. lign.
Eksempler:
039 00 *a fil
245 00 *a Fame *c original motion picture soundtrack
...
526 00 *a Af lydsporet til Kevin Tancharoens film
652 00 *m 78.81 *v 5
652 00 *p 78.81 *v 8
652 00 *p 78.7941
039 00 *a fil
245 00 *a Sin nombre *c original motion picture soundtrack *e music by Marcello Zarvos...
...
526 00 *a Af lydsporet til Cary Joji Fukunagas film
652 00 *p 78.81 *v 8
...
700 00 *a Zarvos *h Marcelo
Filmatiserede operaer placeres dog stadig som opera, hvis der er tale om hele operaen i "ren" udgave.
Kontakt
Rettelse af karaoke
Rettelse af karaoke crpEfter at filmet musik nu katalogiseres efter musikreglerne og de gamle poster er rettet, skal dvd'er og vhs'er indeholdende karaoke også rettes til. De har hidtil været katalogiseret efter filmreglerne og har ikke haft opstilling. Fremover bliver de katalogiseret som musik og får opstillingsgruppen mmo (music minus one) som afspejler anvendelsen af materialet. Formateringen bliver således:
Karaoke-dvd med stillbilleder
005 *h y
009 *a s *b g *b a *g th
039 *a mmo
300 *n 1 dvd-video
666 *o karaoke (tilføjes til poster med emneord)
Karaoke-dvd med levende billeder
005 *h y
009 *a s *b m *b a *g th
039 *a mmo
300 *n 1 dvd-video
666 *o karaoke (tilføjes til poster med emneord)
Karoke-vhs med stillbilleder
005 *h y
009 *a s *b g *b a *g nh
039 *a mmo
300 *n 1 kassette *e VHS
666 *o karaoke (tilføjes til poster med emneord)
Karaoke-vhs med levende billeder
005 *h y
009 *a s *b m *b a *g nh
039 *a mmo
300 *n 1 kassette *e VHS
666 *o karaoke (tilføjes til poster med emneord)
Flerbindskatalogisering anvendes ikke.
De gamle poster rettes til (både DBC-poster og decentrale poster) og flerbindsværkerne omkatalogiseres til enkeltposter. Da vi ikke har materialerne i hånden, vil det være svært at afgøre, om der er stillbilleder eller levende billeder på. Materialerne bliver kodet som stillbilleder, medmindre det fremgår tydeligt, at det er levende billeder.
Disse rettelser blev sendt ud i de ordinære dataleverancer i uge 31, 2006.
Spørgsmål og kommentarer er velkomne.
Kontakt
Rettelse af musik-cd-poster med forkert kodning i felt 009
Rettelse af musik-cd-poster med forkert kodning i felt 009 crp009 *a s *g xc *b t *h tb (eller: *a s *g xc *b m *h tb)
*300 *n 1 cd/cd-rom
Omkring 1/3 af ovennævnte poster indeholder desuden:
512 *a Cd-rom-indhold:
Da der kun foreligger 1 fysisk materiale, skal den specifikke materialebetegnelse kodes ud fra den dominerende specifikke materialebetegnelse, dvs. xc - posten skal derfor kodes:
009 *a s *b t *g xc (eller: *a s *b m *g xc)
300 *n 1 cd
534 *a Indeholder også:
Rettelsesprocedure
Rettelsen drejer sig omkring 3.500 poster.
Både centrale og decentrale poster vil blive rettet.
Rettelserne vil ske i december 2005.
Levering
Rettede "ikke-DBC"-poster udsendes løbende i dataleverancerne med decentrale poster. Første gang i uge 48, 2005.
Poster der tidligere har været udsendt i leverancerne "Nye og ajourførte poster" udsendes samlet i januar 2006.
Eksempler på fremtidig formateringspraksis
Det er et hovedprincip, at der er sammenhæng mellem kodningen af specifik materialebetegnelse i felt 009 og felt 300.
Når et materiale indeholder flere typer af supplerende indhold, kodes disse i følgende rækkefølge: visuel (m), auditiv (r,s), elektronisk (t), laborativ (u), trykt (a,c), dog kodes musik som første supplerende kode ved dvd-audio.
Nedenstående er eksempler på den korrekte praksis:
Musikoptagelse på cd:
009 *a s *g xc
300 *n 1 cd
Musikoptagelse på cd + løst hæfte:
009 *a s *g xc *b a *h xx
300 *n 2 cd'er *d 1 tekst- og kommentarhæfte
Musikoptagelse på cd + løst nodebilag:
009 *a s *g xc *b c *h xx
300 *n 2 cd'er *d 1 nodebilag
Musikoptagelse på dvd-audio:
009 *a s *g xd
300 *n 1 dvd *e dvd-audio
512 *a Kan afspilles på dvd-audio- og dvd-video-afspillere
Musikoptagelse på dvd-video + løst hæfte:
009 *a m *b s *g th *b a *h xx
300 *n 2 dvd-videoer *l ca. 101 min. *d 1 kommentarhæfte
Musikoptagelse på cd med cd-rom-indhold (levende billeder):
009 *a s *b m *g xc
300 *n 1 cd
534 *a Indeholder også:
Musikoptagelse på cd med cd-rom-indhold (elektronisk materiale) + løst hæfte:
009 *a s *b t *g xc *b a *h xx
300 *n 1 cd *d 1 tekst- og kommentarhæfte
534 *a Indeholder også:
Musikoptagelse på cd + musikoptagelse på dvd-audio (delvis) med levende billeder + løst hæfte:
009 *a s *g xc *b s *b m *h xd *b a *h xx
300 *n 1 cd *d 1 dvd *e dvd-audio *d 1 kommentarhæfte
512 *a Dvd-indhold: All songs in 5.1 surround sound, video documentary, lyrics, photo gallery, web link. - Kan afspilles på dvd-audio- og dvd-video-afspillere
Musikoptagelse på cd + musikoptagelse på dvd-video + løst hæfte:
009 *a s *g xc *b m *b s *h th *b a *h xx
300 *n 2 cd'er *d 1 dvd-video *d 1 kommentarhæfte
512 *a Dvd-indhold: 30-minute bonus dvd of live footage from the recording sessions, showing each of the six artists performing a complete aria
Musikoptagelse på cd + ikke-clearet bonus-dvd (med musikoptagelse - levende billeder):
009 *a s *g xc (dvd kodes ikke i 009)
300 *n 1 cd (dvd udelades i felt 300)
512 *a Udgivet med dvd: (kort indholdsbeskrivelse)
991 *o Anvendelse: Der foreligger ikke tilladelse fra rettighedshaver til udlån af dvd-videoen
Kontakt
Spørgsmål og kommentarer om rettelsen generelt sendes til Hanne Hørl Hansen
Specifikke spørgsmål og kommentarer om eksemplerne sendes til Dan Nybo Jensen
Spørgsmål om dataleverancer sendes til Hugin Eide
Sondringer på noder med hovedplacering i 78.7 eller 78.81:8
Sondringer på noder med hovedplacering i 78.7 eller 78.81:8 crpDBC ændrer praksis for valg af sondringsdata i forbindelse med nodeudgivelser, hvor samme titel kan udkomme for flere besætninger (piano, vocal, guitar ; guitar tab edition ; bass tab edition m. fl.).
For at undgå dobbeltposter opfordres de folkebiblioteker, der indsender nodeposter til DanBib til at indføre samme praksis.
Formålet med den nye praksis er at lette udvælgelsen af sondringsdata samt at ensarte disse. Samtidig vil besætningen fremover altid kunne medtages på bogryggen, hvilket skønnes at være en fordel for brugerne, da hovedplaceringen ikke er opdelt efter instrument.
Praksis er fremover:
1. Hvis besætningen fremgår af serietitel eller undertitel bruges denne
- 245 00 *a A ¤hundred million suns* cpiano, vocal, guitar*ø Piano, vocal guitar
- 245 00 *a The ¤seldom seen kid *c an album *c [\guitar tab edition\] *e by Elbow *e words and music by Guy Garvey, Craig Potter, Mark Potter ... [et al.] *f illustration by Oliver East *e arranger: Alex Davis & Olly Weeks *e associate editor: Matt Byrne *f editor: Lucy Holliday *ø Guitar tab edition
- 245 00 *a The ¤greatest '70s rock guitar *c 41 of the best guitar songs from your favorite artists *c authentic \guitar tab edition\ *ø Guitar tab edition
- 245 00 *a 50 great songs *c [easy piano arrangements of 50 great songs] *ø Really easy piano
- 440 00 *0 *a \Really easy piano\
2. Hvis besætningen ikke fremgår af serietitel eller undertitel udvælges sondringselementet fra besætningsnoten i felt 509
Tracktitler på klassisk musik
Tracktitler på klassisk musik hahDBC er begyndt at gengive udgiverens tracktitler på enkelte klassiske udgivelser.
Disse titler vil fremgå af felt 796, der er beskrevet i danMARC2 http://www.kat-format.dk/danMARC2/Danmarc2.8a1.htm.
Ibrugtagningen sker i forbindelse med test af en ny version af vores katalogiseringsklient og vil derfor i begyndelsen alene forekomme på poster, der produceres via denne version.
Når versionen tages endeligt i brug, vil ordningen blive udvidet til alle de klassiske udgivelser, vi kan hente data om de enkelte tracks på.
Konsekvensen af denne udvidelse vil være, at mange klassiske tracks fremover vil kunne søges med de titler, der fremgår af indspilningen og ikke alene som standardtitlen for værket.
Kontakt: Hanne Hørl Hansen, hah@dbc.dk
Valg af opstillingselement for klassiske musikfonogrammer
Valg af opstillingselement for klassiske musikfonogrammer crpValg af opstillingselement for klassiske musikfonogrammer med flere værker af 1-3 komponister
De nye regler (1.del, § 19 II, Brug af opstillingselement, afsnit A2 og B) fastslår, at som opstillingselement vælges en komponist + »standardtitel«. »Standardtitlen« kan enten være et værk nævnt i hovedtitlen, fonogrammets første værk eller et værk, der fylder mere end 50% af fonogrammet.
Standardtitlen kan også være en kollektiv »standardtitel«, hvis der er tale om en komplet indspilning af en værkrække, sange, eller ukomplette værkrækker af mindre stykker, som ikke specificeres i indholdnote eller analyser.
Eneste undtagelse fra denne regel er for fonogrammer som er katalogiseret med en serietitel med tilhørende nummerering som hovedtitel. Her vælges serietitlen som opstillingselement for alle dele af serien uanset antallet af komponister (jvnf. afsnit B og afsnit C1, punkt b).
Disse regler fungerer i mange tilfælde fint, men især ved fonogrammer med mange små værker af 1-3 komponister kan det virke uhensigtsmæssigt, at opstillingselementet bliver første komponist + »standardtitel« på første værk. De gamle regler indeholdt en "spærregrænse" på 6 værker, hvor et fonogram med flere end 6 titler blev opstillet under komponist + pladens titel.
En tilsvarende spærregrænse lægger de nye regler ikke op til, og det ville nok også være vanskeligt enten at videreføre reglen med de 6 titler, som jo meget var bundet op på størrelsen af et kartotekskort, eller at finde nogle fornuftige argumenter for et andet (tilfældigt?) antal titler.
Her et forslag til, hvordan man kan "tolke" sig til en praksis.
Regler (med ny praksis i kursiv):
A2. Flere værker af én komponist. Som opstillingselement vælges komponisten + »standardtitel«. Valget af »standardtitel« baseres i prioriteret rækkefølge på:
a) hovedtitlens rækkefølge, når hovedtitlen omfatter værktitler (evt. kollektive)
b) fonogrammets første værkgruppe. Såfremt den første værkgruppe er atypisk for fonogrammet som helhed, dvs. hvis en anden værkgruppe er klart dominerende for udgivelsen, vælges i stedet denne værkgruppes kollektive »standardtitel«
Kollektiv »standardtitel« vælges, når fonogrammet indeholder:
- en komplet indspilning af en værkrække, når denne omfatter mere end 2 værker
- sange
- ukomplette værkrækker ...
Ny praksis: "Sange" fortolkes meget bredt! Reglen omfatter således også motetter, madrigaler mv., og også uddrag af vokalværker og af sceniske værker (arier, ouverturer, intermezzi mv.).
Som kollektiv »standardtitel« anvendes f.eks.: operaarier (opera), arier ( operette, vokalværker, blandede genrer), sange (musicals, skuespil mv.).
Bemærkninger: Ved flere end 3 uddrag af det sceniske værk, der efter gældende regler skal vælges som opstillingselement, vælges ikke den kollektive »standardtitel«. I stedet vælges: »standardtitel« for værk (uddrag).
Eksempler:
Operaer
Rossini, Gioacchino
[Operaarier]
Rossini arias & duets / Vesselina Kasarova, mezzosopran ; Münchner Rundfunkorchester ; dirigent: Arthur Fagen. - [S.l.] : RCA Victor, p 1999. - 1 cd : digitaloptagelse. - (Red seal)
(Compact disc)
Sunget på italiensk
Indspillet i München 1998
RCA Victor 74321571312
Tekster på omslag
Katalogkoder: SFG199918 SFGO199918
Pris: kr. 139,00
Indhold:
Rossini, Gioacchino: Bianca e Falliero (Tu non sai qual colpo atroce) / Chor des Bayerischen Rundfunks ; Italienerinden i Algier (Per lui che adoro) / solister: Theodor Weimer, Dankwart Siegele, Wolfgang Klose ; Italienerinden i Algier (Cruda sorte! Amor tiranno!) / Chor des Bayerischen Rundfunks ; Askepot (Una volta c'era un re ... Un soave non so che) / solister: Juan Diego Flórez, Monica Schmitt, Henrike Paede ; Semiramis (Ecco mi alfine in Babilonia ; Ah, quel giorno ognor rammento) ; Armida (Amor ... Possente nome! ... Vacilla a quegli accenti) / Juan Diego Flórez, tenor ; Othello (Ah, vieni, nel tuo sangue) / Juan Diego Flórez, tenor ; La donna del lago (Tanti affetti) / Chor des Bayerischen Rundfunks
FAUSTNR: 2 242 336 3
Operaer
Mozart, Wolfgang Amadeus
[Figaros bryllup (uddrag)]
Barbara Bonney sings Mozart / Barbara Bonney, sopran. - Decca. - 1 cd : digitaloptagelse
(Compact disc)
Indspilninger publiceret 1988-1995
Decca 460571-2
Katalogkoder: SFG199907 SFGO199907
Pris: kr. 139.00
Indhold:
Mozart, Wolfgang Amadeus: Figaros bryllup (Cinque, dieci) / Petteri Salomaa, baryton ; Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Figaros bryllup (Venite - inginocchiatevi ; Giunse alfin il momento ... Deh vieni, non tardar) / Drottningholms Slotsteaters Kor og Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Figaros bryllup (Crudel! Perché finora) / Håkan Hagegård, baryton ; Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Figaros bryllup (Sull'aria ... Ricevete, o padroncina) / Arleen Auger, sopran ; Drottningholms Slotsteaters Kor og Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Don Juan (Giovinette che fate all' amore ; Masetto, senti un po'! ; Presto, presto, pria ch'ei venga) / Bryn Terfel, baryton ; Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Don Juan (La ci darem la mano) / Håkan Hagegård, baryton ; Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Don Juan (Vedrai, carino) / Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Titus (Ah, perdona al primo affetto) / Diana Montague, mezzosopran ; The Academy of Ancient Music, London ; dirigent: Christopher Hogwood ;
Titus (S'altro che lagrime) / The Academy of Ancient Music, London ; dirigent: Christopher Hogwood ; Tryllefløjten (Bei Männern, welche Liebe fühlen) / Gilles Cachemaille, baryton ; Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Tryllefløjten (Schnelle Füsse, rascher Mut) / Gilles Cachemaille, baryton ; Martin Petzold, tenor ; Drottningholms Slotsteaters Kor og Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Tryllefløjten (Ach, ich fühl's, es ist verschwunden) / Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Tryllefløjten (Soll ich dich, Teurer, nicht mehr sehn?) / Kristinn Sigmundsson, bas ; Kurt Streit, tenor ; Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Tryllefløjten (Tamino mein! ... Wir wandelten durch Feuersgluten) / Kurt Streit, tenor ; Petteri Salomaa, baryton ; Robert Wörle, tenor / Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Giunse alfin il momento ... Al desio di chi t'adora, Köchel 577 / Drottningholms Slotsteaters Kor og Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Un moto di gioia mi sento, Köchel 579 / Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman
FAUSTNR: 2 236 375 1
c) fonogrammets første værk. I alle andre tilfælde vælges »standardtitel« til det første værk på fonogrammet. Hvis dette værk er atypisk for fonogrammet som helhed, dvs. hvis et andet værk fylder mere end 50% af fonogrammet, vælges i stedet dette værks »standardtitel«.
Ny praksis: Indeholder hovedtitlen én eller flere værktitler, vælges denne (eller den første) som »standardtitel« (jvnf. a).
Indeholder hovedtitlen ikke værktitler, men udgivelsen indeholder et værk eller en værkgruppe, der er klart dominerende for udgivelsen (jvnf. b og c), vælges dette værks eller værkgruppes »standardtitel«.
I alle andre tilfælde vælges som opstillingselement komponisten + hovedtitel.
Eksempler:
Orkestermusik
Bartók, Béla
[Koncert for violin og orkester nr. 2, Sz 112, 1938]
Violin concerto no. 2 Sz 112 / Béla Bartók. - Hamburg : DGG, p 1999. - 1 cd : digitaloptagelse
(Compact disc)
Gil Shaham, violin ; Chicago Symphony Orchestra ; dirigent: Pierre Boulez
DGG 459639-2
Katalogkoder: SFG199915
Pris: kr. 147,00
Indeholder også:
Bartók, Béla: Rapsodi for violin og orkester nr. 1, Sz 87 ; Rapsodi for violin og orkester nr. 2, Sz 90
FAUSTNR: 2 239 864 4
Orkestermusik
Strauss, Richard
[Symfoni, d-mol, AV 69]
Frühe Sinfonien / Richard Strauss ; dirigent: Karl Anton Rickenbacker. - München : Koch Schwann, p 1998. - 1 cd : digitaloptagelse. - (Der unbekannte Richard Strauss ; 3)
(Compact disc)
Indspillet i München 1986 og Garmisch-Partenkirchen, Tyskland 1997
Koch Schwann 3-6532-2
Katalogkoder: SFG199910
Pris: kr. 147,00
Indhold:
Strauss, Richard: Symfoni, d-mol, AV 69 / Symphonieorchester des Bayrischen Rundfunks ; Symfoni, f-mol, opus 12 / Rundfunk-Sinfonieorchester Berlin
FAUSTNR: 2 237 636 5
Orkestermusik
Paganini, Nicolò
[Koncerter for violin og orkester]
The best of Paganini. - [S.l.] : Philips, p 1999. - 2 cd'er. - (Classics). - (Duo)
(Compact disc)
Indspillet 1958, i Monte Carlo 1972 og i London 1971 og 1987
Philips 462865-2
Katalogkoder: SFG199920 SFGO199920
Pris: kr. 169,00
Indhold:
Paganini, Nicolò: Koncert for violin og orkester nr. 1, D-dur (Es-dur), opus 6 / Arthur Grumiaux, violin ; Orchestre National de l'Opéra de Monte Carlo ; dirigent: Piero Bellugi ; Koncert for violin og orkester nr. 2, h-mol, opus 7 / Ivry Gitlis, violin ; Warsaw National Philharmonic Symphony Orchestra ; dirigent: Stanislaw Wislocki ; Koncert for violin og orkester nr. 3, E-dur / Henryk Szeryng, violin ; London Symphony Orchestra ; dirigent: Alexander Gibson ; Koncert for violin og orkester nr. 4, d-mol / Arthur Grumiaux, violin ; Orchestre National de l'Opéra de Monte Carlo ; dirigent: Piero Bellugi ; I palpiti, opus 13 / Arthur Grumiaux, violin ; Riccardo Castagnone, klaver ; Le streghe, opus 8 / Arthur Grumiaux, violin ; Riccardo Castagnone, klaver ; Capricer for violin, opus 1 (Nr. 13, B-dur ; Nr. 20, D-dur) / arranged by: F. Kreisler ; Ivry Gitlis, violin ; Tasso Janopulo, klaver ; Capricer for violin, opus 1 (Nr. 24, a-mol) / arranged by: L. Auer ; Ivry Gitlis, violin ; Tasso Janopulo, klaver ; Moto perpetuo, opus 11 / Academy of St Martin in the Fields ; dirigent: Sir Neville Marriner
FAUSTNR: 2 243 952 9
Kammermusik
Grainger, Percy
Works for pianos / Percy Grainger ; Penelope Thwaites, Wayne Marshall, John Lavender, klaver. - Colchester : Chandos, p 1999. - 1 cd : digitaloptagelse. - (The Grainger edition ; volume 10)
(Compact disc)
Indspillet i Maida Vale, England 1998
Chandos CHAN 9702
Katalogkoder: DMO199910 SFG199910
Pris: kr. 139,00
Indhold:
Grainger, Percy: Green bushes ; Let's dance gay in green meadow ; In Bristol town ; English dance ; Zanzibar boat song ; The widow's party ; Ye banks and braes o' Bonnie Doon ; Jutish medley (Choosing the bride ; The dragoon's farewell ; The shoemaker from Jerusalem ; Husband and wife) ; Harvest hymn / Rhondda Gillespie, klaver ; Country gardens / Rhondda Gillespie, klaver ; Random round / Rhondda Gillespie, Anthony Gray, Barry Peter Ould, klaver ; The keel row / Rhondda Gillespie, Anthony Gray, klaver ; The warriors
FAUSTNR: 2 237 664 0
B. Fonogrammer med værker af to eller tre komponister. Ved en musikoptagelse , der indeholder en samling af to eller tre komponisters værker, betragtes værkerne altid som det primære ved valget af opstillingselement ...
Ny praksis: Reglen anvendes ikke på fonogrammer, som har en (egentlig) fællestitel, og hvor hovedudøveren er stærkt fremhævet (navn, foto mv. på omslag/etikette) på bekostning af komponisterne og de enkelte værker. I disse tilfælde vælges hovedudøver + hovedtitel som opstillingselement.
Eksempel:
Operaer. Antologier
Álvarez, Marcelo
Bel canto / Marcelo Álvarez, tenor ; Den Walisiske Nationaloperas Orkester ; dirigent: Carlo Rizzi. - Sony Classical. - 1 cd : Digitaloptagelse
(Compact disc)
Indspillet i Swansea, Wales 1998
Sony Classical SK 60721
Tekster på omslag
Katalogkoder: SFG199905 SFG199905 DAT199906
SFGO199905
Pris: kr. 139.00
Indhold:
Verdi, Giuseppe: Rigoletto (Questa o quella ; Ella mi fu rapita ... Parmi veder le lagrime ... Possente amor mi chiama ; La donna è mobile) / Den Walisiske Nationaloperas Kor ; La traviata (Lunge da lei ... De' miei bollenti spiriti ... O mio rimorso!) Donizetti, Gaetano: Elskovsdrikken (Una furtiva lagrima) ; Il Duca d'Alba (Inosservato, penetrava ... Angelo casto e bel) ; Lucia di Lammermoor (Tombe degl'avi miei ; Fra poco a me ricovero) ; Linda di Chamounix (Linda! si ritirò ... Se tanto in ira agli uomini) ; La favorita (Favorita del Re ... Spirto gentil) Bellini, Vincenzo: Puritanerne (Son salvo, alfin son salvo ... Corre a valle) / Ying Huang, sopran ; Den Walisiske Nationaloperas Kor
FAUSTNR: 2 233 301 1
C. Fonogrammer med værker af flere end tre komponister
C1. Fonogrammer med værker af flere end tre komponister med fælles titel
Ved en musikoptagelse, der indeholder en samling af flere end tre komponisters værker, og som har en (egentlig) fælles titel, vælges som opstillingselement i nedenstående rækkefølge:
- hovedudøveren ....
Som hovedudøver etc. kan vælges personer eller korporationer af kammermusik- eller kammerkorstørrelse (ensembler indtil ca. 9 medlemmer)....
Ny praksis: Også større kor (med flere end ca. 9 medlemmer) kan vælges som opstillingselement.
Netpublikationer
Netpublikationer crpÆndringer i katalogkodning på netområdet
Ændringer i katalogkodning på netområdet crp2011
I juni 2011 blev der indgået en ny tillægsaftale til nationabibliografiaftalen, som vi på DBC nu er i fuld gang med at implementere.
En konsekvens af tillægsaftalen er, at netmaterialer integreres i de respektive nationalbibliografiske fortegnelser på basis af deres indhold (tekst, musik etc.)
Det betyder, at vi fra uge 2012-05 ophører med at bruge katalogkoden IDO, der hidtil har været anvendt ved registreringen af statiske tekster på nettet og istedet vil anvende katalogkoden DBF og dermed integrere online tekster fuldt ud i Dansk bogfortegnelse.
Koden NET anvendes ligeledes heller ikke mere fra uge 201205. Koden har været udtryk for bibliotekskatalogiseret netmateriale. Istedet vil bibliotekskatalogiseret netmateriale fra 201205 få tildelt BKM-kode.
Dataleverancekoden DIT udgår parallelt hermed og erstattes af DAT-koden. DIT-koden har været anvendt for netmaterialer, der skulle indgå i ugeleverancen, fordi de er blevet rettet efter de har været publiceret. Istedet vil netmaterialer, der skal publiceres i ugeleverancen, fremover få DAT-kode som andre materialer.
Konsekvensen heraf er at man fra årskiftet ikke kan bruge katalogkode til udpegning af netmaterialer men skal bruge materialebetegnelsen for online-materialer i stedet. (I Danbib: ma=xe).
Kombileverancer vil fortsætte som hidtil men blot få tilrettet søgekriterierne efter de ændrede forhold.
Ny kode i felt 008 *v: Herudover indføres fra uge 201205 også en ny kode for katalogiseringsniveau i felt 008 delfelt v. Den nye kode er 5. Koden betyder, at der er tale om kopikatalogiseret materiale. Koden vil blive anvendt, når vi kopierer fra en registrering af et fysisk materiale til en registrering af et netmateriale uden at kontrollere diverse oplysninger yderligere.
På artikel- og anmeldelsesområdet har der hidtil ikke været registreret netdokumenter nationalbibliografisk. Enkelte titler på nettet har dog været registret på projektbasis som bibliotekskatalogisering med katalogkoderne IDA og IDR. Disse koder udgår ligeledes fra uge 2012-05, hvor artikler og anmeldelser på nettet vil være integreret i nationalbibliografien.
Kontakt
Det ugentlige URL-tjek på DBCs netregistreringer
Det ugentlige URL-tjek på DBCs netregistreringer crp2006
Der foretages et automatisk ugentligt url-tjek på alle url'er i poster registreret af DBC i Marc-formatet. Det kan resultere i følgende rettelser i posterne:
En forkert url rettes til en korrekt url og forsynes med katalogkoden DIT. Eks.:
032 00 *a IDO200619 *x ACC200616 *x DIT200625
856 00 *z Adgangsmåde: Internet *uhttp://www.odense.dk/upload/Bymilj%C3%B8/Trafik/Trafiksikkerhed/skoleveje_i_danmark.pdf *y PDF-format
De sider der ikke umiddelbart kan findes igen, men hvor det forventes at de dukker op igen får tilføjet en note i 856z og forsynes med katalogkoden DIT. Eks.:
032 00 *x ACC200541 *a IDO200544 *x DIT200632
856 00 *z 31.7.2006 konstateret utilgængelig *z Adgangsmåde: Internet *uhttp://www.barritskov.com/sider/naturplan/img/Billeslund_Ebook.pdf *y PDF-format
Viser det sig at en side formodentlig aldrig kommer på nettet igen, erstattes 856-feltet af 501b og forsynes med katalogkoden IDU. Eks.:
032 00 *a IDO200449 *x ACC200448 *x IDU200602
501 00 *b 5.1.2006 konstateret utilgængelig på domænet: http://www.pwc.com/
Det hænder at en url er blevet fjernet og publikationen dukker op på nettet igen. I de tilfælde "genoplives" posten ved at felt 501 fjernes og felt 856 med url'en sættes på igen. Posten forsynes med en ny IDO-katalogkode og en note i felt 991, der forklarer hvad der er sket. Eks.:
032 00 *a IDO200415
856 00 *z Adgangsmåde: Internet *uhttp://130.226.56.167/nordisk/publikationer/1994_2004/nks-61.pdf *y PDF-format *s 1211 kB
991 00 *o 26.6.2003 konstateret utilgængelig, 2.4.2004 genfundet
Desværre fanger url-tjekket ikke alle fejlsider da mange url'er stadig eksisterer på nettet, men med forkert indhold, f.eks med oplysninger om at dokumentet ikke længere findes på internetadressen, men at man kan prøve at gå ind på den pågældende udgivers hjemmeside og kigge. Hvis I støder på en url i DanBib som ikke virker så er I meget velkomne til at sende en mail til Liselotte Surland som vil se på det hurtigst muligt.
Kontakt
URL-tjek af internetressourcer i DanBib’s base 150000 (2008)
URL-tjek af internetressourcer i DanBib’s base 150000 (2008) crp2008
Til biblioteker der har downloadet poster fra base 150000 i DanBib.
Basen indeholder poster, som er registreret i Dublin Core (DC) og dernæst konverteret til danMARC2.
Det drejer sig blandt andet om DBCs emnepakker.
Posterne er endnu ikke fuldt integreret i vores normale produktionsapparat, og indgår derfor heller ikke i den ugentlige dataleverance på netpublikationer, hvorpå der løbende foretages URL-tjek. Vi har derfor foretaget et særligt URL-tjek på disse poster, og de er nu gennemgået og tilrettet.
Her er et overblik over posterne i DanBib
Det samlede antal poster kan søges med ln=150000 (1685 poster).
Nogle af posterne - de biblioteksrelevante – har katalogkoden NET (798 poster)
Posterne uden koder er mere eksperimenterende og registreret som led i projektarbejde (887 poster)
Man finder de rettede poster således:
De poster, hvor URLen er ændret, er forsynet med katalogkoden DIT200814. Det drejer sig om 99 registreringer.
28 ressourcer er utilgængelige og registreringerne derfor forsynet med katalogkoden IDU200814
Håndtering af poster der skal slettes
Posterne fra base 150000 med IDU-kode 200814 forbliver i DanBib til ultimo maj 2008, hvorefter de bliver slettet. I har således mulighed for at identificere disse poster og slette dem i jeres lokale base, hvis I har lagt dem ind.
Bliver I fremover opmærksomme på inaktive URLer i vores registreringer, må I meget gerne, via en mail, give os besked herom. Vi vil hurtigst muligt herefter rette registreringerne.
Hvis I har kommentarer eller spørgsmål i forbindelse med URL-tjekket, kan I kontakte
Kontakt
BKM-kodning på maskinelt registrerede e-bøger der er ældre end 5 år
BKM-kodning på maskinelt registrerede e-bøger der er ældre end 5 år hahI slutningen af marts meldte vi ud, at vi havde startet maskinel registrering på en række e-bogsversioner af ældre bøger, jf. Maskinel registrering af e-bøger der er ældre end 5 år.
Posterne med DBR-kode ville også blive bibliotekskatalogiseret og få katalogkoden BKM, hvis titlen vurderes til at være biblioteksrelevant.
Dette gælder stadigvæk, men det er dog efterfølgende af ressourcemæssige hensyn besluttet, at emneord og indholdsnoter alene vil fremgå på disse poster, hvis de kan kopieres fra en anden post på titlen.
Af de maskinelt dannede poster, der også er BKM-kodede, vil det betyde at ca. 2/3 vil få emnedata fra ”gamle” poster. Den sidste 1/3 vil stadigvæk få en BKM-kode – men vil ikke blive forsynet med emnedata pga. manglende forlæg.
Kontakt: Per Nonboe
pn@dbc.dk
Maskinel registrering af e-bøger der er ældre end 5 år
Maskinel registrering af e-bøger der er ældre end 5 år hahForlag som fx L& R Sagabooks og Gyldendal er i gang med at digitalisere dele af deres bagkataloger.
Det har medført en stor stigning i antallet af registreringer af e-bøger til Dansk bogfortegnelse.
Følgende er derfor besluttet:
- Der laves ikke længere manuel registrering af e-bøger, hvor forlægget er en bestemt udgave af en tidligere udgivet bog, der er mere end 5 år gammel.
- Disse e-bøger vil fremover få en automatisk genereret post baseret på data dels fra den trykte bog dels fra distributøren.
- Registreringerne tildeles en særlig nationalbibliografisk katalogkode DBR med aktuelt ugenummer og en note med teksten Maskinelt dannet beskrivelse baseret på distributørdata eller Maskinelt dannet beskrivelse baseret på distributørdata og beskrivelsen af det fysiske forlæg.
En del af posterne med DBR-kode vil også blive bibliotekskatalogiseret og få katalogkoden BKM, hvis titlen vurderes til at være biblioteksrelevant.
De automatisk genererede poster vil begynde at optræde i danbib/Bibliotek.dk i løbet af uge 13 og vil indgå i de ugentlige dataleverancer.
Ovenstående sker efter aftale med Enheden for Biblioteker i Slots- og Kulturstyrelsen.
Kontakt: Per Nonboe
pn@dbc.dk
Regler og format på tværs af materialer
Regler og format på tværs af materialer crp008 *x - kodning for niveau på faglitteratur
008 *x - kodning for niveau på faglitteratur crp2010
DBC tager kodning for niveau på faglitteratur i anvendelse på bøger, netdokumenter, multimedier, film og lyd 8.4.2010.
Det nye delfelt x i felt 008 og koderne blev udmeldt af Styrelsen for Bibliotek og Medier 5.1.2010.
Formålet med kodningen er på sigt at give brugerne mulighed for at sortere i materialer udfra en simpel niveauangivelse. Hermed kan man forbedre formidlingen samtidig med at fejlbestillinger reduceres.
Særligt når poster ikke er bibliotekskatalogiseret med f.eks. målgruppeemneord, kan det være vanskeligt for brugere at gennemskue, om der fx er tale om et materiale for folkeskoleelever eller for fagfolk. Brugere kan ikke forventes at være opmærksomme på andre indikatorer på niveau i posten såsom forlag, omfang mv.
Vi vil derfor gerne opfordre til en bred ibrugtagning af koden i såvel folke- som forskningbiblioteker.
Koderne inddateres i det nye delfelt x i felt 008.
Delfeltet kan gentages.
Der anvendes følgende koder:
01 Førskoleniveau
02 Folkeskoleniveau
03 Gymnasieniveau
04 Fagligt niveau(Omfatter: Materialer til erhvervsfaglige uddannelser, videregående uddannelser, efter- og videreuddannelser samt til erhvervsgrupper og institutioner)
05 Forskningsniveau
06 Alment niveau(Omfatter: Generelle fag- og håndbøger, der ikke kan relateres til specifikke udannelsesmæssige eller faglige niveauer. Det kan f.eks. være målgrupper, der afgrænses på baggrund af interesse, nationalitet, handicap eller en bestemt alders- eller samfundsgruppe)
07 Udenfor kategori eller vurdering fravalgt
Hvis kodning helt er fravalgt kan koden 99 optræde. Fraværet af delfelt x svarer derfor til koden 99.
Praksis vil på DBC være, at der tages udgangspunkt i materialets egne niveauangivelser og kodes bredt.
For eksempel:
- Hvis et materiale præsenteres som både henvendt til pædagogstuderende, pædagoger og forældre anføres både koden for fagligt niveau (04) og koden for alment niveau (06).
008 00 *tm *uf *a2010 *b dk *d y *l dan *x 04 *x 06 *v0
- Hvis et materiale præsenteres som både henvendt til folkeskolens ældste klaser og gymnasiet anføres både koden for folkeskoleniveau (02) og koden for gymansieniveau (03).
008 00 *tm *uf *a2010 *b dk *d y *l dan *x 02 *x 03 *v0
Hvis kodning lokalt fravælges, opfordres man til ved genbrug af poster fra udlandet at undlade at slette en udenlandsk niveaukodning i posterne. Den udenlandske niveaukodning stammer fra MARC21 og har følgende værdier:
a - Preschool, b - Primary, c - Pre-adolescent, d - Adolescent, e - Adult,
f - Specialized, g - General, j - Juvenile.
Kontakt
DBC's praksis for tildeling af sprogkoder
DBC's praksis for tildeling af sprogkoder crpVed kodning af enkelte sprog i de sproggrupper, som tidligere havde èn samlet kode, kan det være vanskeligt at definere hvilket sprog, der skal kodes.
Ved kodning af enkelte sprog i de sproggrupper som tidligere havde en samlet kode, kan det være vanskeligt at definere hvilket sprog, der skal kodes. Generelt kodes i tvivlstilfælde med sproget som dækker det sted, hvor publikationen er udgivet. Ved oversatte værker og musikoptagelser kodes i tvivlstilfælde med det meste udbredte sprog i sproggruppen. Som kilde til det mest udbredte sprog kan anvendes: http://www.sil.org/ethnologue/
Trækkeregler for enkelte sproggrupper
Nedenfor er angivet trækkeregler for serbokroatisk og eskimoiske sprog.
Serbokroatisk:
Det er ikke længere tilladt at bruge fælleskoden ser. I stedet indføres separate koder for serbisk og kroatisk.
Sprogene er meget nært beslægtede, men kroaterne bruger det latinske alfabet, og serberne det kyrilliske alfabet.
Det betyder, at hvis publikationen ikke selv angiver enten serbisk eller kroatisk sprog, anvendes koden:
’scc’ for serbokroatisk i kyrillisk alfabet
’scr’ for serbokroatisk i latinsk alfabet
Ved oversat litteratur, der skal kodes for originalsprog i 041 og ved musikoptagelser med vokal, forsøges originalsproget bestemt ud fra det medfølgenden materiale. Hvis sproget ikke kan bestemmes ud fra det medfølgende materiale kodes med ’scr’.
Koden ’ser’ vil stadig kunne findes i ældre poster, men må ikke bruges på nye poster.
Eskimoiske sprog:
Samlekoden esk for eskimoiske sprog udgår og erstattes af koder for de enkelte sprog. Hvor det ikke fremgår af publikationen, hvilket eskimoisk sprog der er tale om, bruges koden for det sprog, der hører til udgivelsesstedet.
Nye koder og dækningsområde:
Kode |
Sprog |
Kommentarer |
Sprogkodens anvendelse geografisk |
iku |
inuktitut |
Bruges i ’Ethnologue’ som samlet betegnelse for eskimoiske sprog i Grønland, Canada og det nordvestlige Alaska til Norton Sound. |
Arktisk Canada |
ipk |
inupiaq |
Bruges i Den store danske encyklopædi som samlet betegnelse for det samme som Ethnologue kalder inuktitut. I ’Ethnologue’ om eskimoiske sprog i det nordvestlige Alaska fra Mackenzie Bay til Norton Sound. |
Det nordvestlige Alaska fra Mackenzie Bay til Norton Sound incl. |
kal |
kalaallisut |
Grønlandsk |
Grønland |
ypk |
yupik languages |
Bruges om eskimoiske sprog i det sydlige og vestlige Alaska og Sibirien. |
Kysten af Alaska fra Norton Sound og sydpå. Dog ikke Aleuterne, som får sprogkoden ale for aleutiske sprog. |
Kilder:
Den Store Danske Encyklopædi: eskimoisk-aleutiske sprog http://www.sil.org/ethnologue/
Ved oversat litteratur og musikoptagelser, hvor sproget ikke fremgår af det medfølgende materiale, kodes med ’kal’.
Håndtering af kommunenavne i forbindelse med kommunalreformen
Håndtering af kommunenavne i forbindelse med kommunalreformen crpMed kommunalreformen sammenlægges en række kommuner. Nogle af disse får nye navne mens andre overtager et eksisterende navn.
DBC har valgt ikke at gøre rede for denne store administrative ændring i de bibliografiske poster. Som udgangspunkt anvendes det navn der står i den konkrete publikation som navneform.Vi udformer ikke se-også henvisninger mellem nye, gamle og eventuelt midlertidige navne.
Det vil sige der er ingen henvisninger imellem den nye kommunes navn og de gamle kommuner der indgår heri:
Eksempel: Egedal Kommune
(Ingen henvisninger fra Egedal Kommune til Stenløse Kommune, Ølstykke Kommune og Ledøje-Smørum Kommune eller den modsatte vej)
I de tilfælde en kommunesammenlægning overtager et eksisterende navn har DBC valgt ikke at skelne mellem navnet på den gamle og den nye kommune.
Eksempel: Næstved Kommune
(Der skelnes ikke mellem den oprindelige Næstved Kommune og den nye Næstved Kommune (sammenlægning af Fladså Kommune, Fuglebjerg Kommune, Holmegaard Kommune, Næstved Kommune og Suså Kommune))
En del af de nye kommuner ses pt. betegnet med indledningen "Ny" eller lignende.
DBC har i disse tilfælde valgt det navn den kommende kommune selv præsenterer sig med på .
Hvis navnet senere viser sig at have været midlertidigt vil DBC ikke udfome se-også henvisninger fra og til denne type.
Eksempel: Ny Tønder Kommune
Kontakt
Prisoplysninger udelades af alle DBC’s poster
Prisoplysninger udelades af alle DBC’s poster crp2012
DBC ophører fra og med uge 201205 med at anføre pris på materialet både i nationalbibliografiske og bibliotekskatalogiserede poster. Ændringen gælder for alle materialetyper.
Årsagen er en kombination af flere faktorer:
- De faste bogpriser ophørte ved årsskiftet 2010/2011 og på andre områder har der aldrig været faste priser. De anførte priser har således alle siden årsskiftet kun kunne opfattes som vejledende, idet den faktiske pris har været leverandørafhængig
- Bibliografisk Råd diskuterede ovenstående på sit møde i juni 2010 og konklusionen var at ”BIR har den principielle holdning, at oplysninger om pris ikke hører til i en bibliografisk post”.
- I DanZIG-regi er der udarbejdet en standardiseret løsning for prisforespørgsel på materialet hos leverandører, således at bibliotekerne fremover ad den vej kan få oplyst den faktiske pris.
Kontakt
Samspil mellem anmeldte værker og anmeldelser
Samspil mellem anmeldte værker og anmeldelser crp2008
En ny registreringsmetode skal være med til at sikre en mere optimal udnyttelse af registrerede anmeldelser. Alle anmeldte værker oprettes fremover af DBC som poster i base DBCKat's base 870970.
Baggrunden er følgende:
Anmeldte spil og udenlandske bøger, der ikke bibliotekskatalogiseres af DBC, er hidtil kun blevet registreret i forbindelse med anmeldelsen.
Hvis et bibliotek efterfølgende har købt materialet er en ny post blevet oprettet og indsendt til DBCKat's base 870970 - uden forbindelse til anmeldelsen.
For at skabe bedre sammenhæng så anmeldelser i DanBib mv. altid fremgår i forbindelse med et eventuelt biblioteksmateriale, har vi valgt at omlægge vores registreringspraksis for anmeldte værker:
Ved registrering af en anmeldelse oprettes det anmeldte værk fremover altid af DBC som en post i base danbibs base DBCKat - base 870970.
Hvis posten kun oprettes p.gr.a. anmeldelsen oprettes den på et minimalt niveau med katalogiseringsniveau 4 i 008 *v og ejerkoden RET i s10 - uden klassemærke og uden navneformskontrol på evt. navneopslag.
Når et folkebibliotek eller DBC efterfølgende registrerer selve det anmeldte materiale, overtages og opdateres posten på det anmeldte værk blot.
Eksempel:
Anmeldt værk på xbox-spil før opdatering (konstrueret)
001 00 *a <faust>*b 870970 *c 20080617083120 *d 20080617 *f a
004 00 *r n *a e
008 00 *t m *u f *a 2008 *b us *l eng *v 4
009 00 *a t *g tb
245 00 *a Viking *cbattle for asgard *ø xbox 360
260 00 *a SEGA *c 2008
501 00 *a Afspilningsudstyr: Xbox 360
505 00 *a Actionspil
652 00 *mUDEN KLASSEMÆRKE
s10 00 *a RET
Biblioteker der køber dette materiale kan efterfølgende fremsende lokaliseringer til posten. Deruover kan biblioteket overtage og opgradere posten som ved andre poster med katalogiseringsniveau 4 i 008 *v og ejerkoden RET i s10.
Posten udbygges til det normale bibliotekskatalogiseringsniveau (herunder kontrol af eventuelle navneformer og klassifikation) og bibliotekets ejerkode indsættes.
Efter biblioteket har indberettet posten vil anmeldelsen fremgå i forbindelse med bibliotekekets materiale i f.eks. bibliotek.dk
Bemærk: Anmeldte begivenheder
Filmanmeldelser kommer typisk i forbindelse med en biografpremiere og registreres derfor som en anmeldelse af en begivenhed.
I biblioteksregi er det den fysiske udgave af filmen og ikke biograffilmen, der efterfølgende vil være i fokus.
Følgende er derfor besluttet:
Anmeldte begivenheder registreres fremover i base DBCKat - base 870970.
Hermed lanceres materialekoder for begiveheder i base DBCKat - base 870970. Følgende koder vil som dokumenteret i danMarc2 kunne optræde:
wt (teateropførelse)
wu (udstilling)
wf (filmvisning)
Anmeldte biograffilm vil herefter kunne genbruges, når den fysiske udgave af filmen registreres. Bemærk at ved opdatering af begivenhed til fysisk materiale skal materialekoden i 009 *g fra wf (filmvisning) skifte til koden for den materialetype biblioteket har filmen på - dvs. i de fleste tilfælde dvd (koden th)
Eksempel:
Anmeldt værk på biograffilm før opdatering (konstrueret)
001 00 *a<faust> *b 870970 *c 20080912140925 *d 20080912 *f a
004 00 *r n *a e
008 00 *t m *u f *a 2008 *b dk *l dan *v 4
009 00 *a m *g wf
245 00 *a Anja & Viktor - i medgang og modgang *e instruktion: Søren Frellesen
260 00 *c 2008
652 00 *mUDEN KLASSEMÆRKE
700 00 *a Frellesen *h Søren
s10 00 *a RET
Når dvd-udgaven af denne film kommer, vil denne post blive tilrettet, - herunder skifte materialekode i 009 *g.
Den ændrede praksis tages i brug pr. 3.11.2008
Sammensatte materialer
Sammensatte materialer crpMaterialebetegnelsers rækkefølge på sammensatte materialer
Materialebetegnelsers rækkefølge på sammensatte materialer crpDBC har gennem længere tid arbejdet på at forbedre vores registrering af sammensatte materialer.
Dette førte bl.a. til en modernisering i tolkningen af de nationalbibliografiske optagelseskriterier jf. Bibliografisk Nyt herom.
Vi har nu revurderet vores praksis for, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af et sammensat materiale nævnes i felt 009 og felt 300 delfelt n.
Hidtil har vi konsekvent fulgt en bestemt rækkefølge i felt 009 (billedmaterialer, lydmaterialer, elektroniske materialer, tredimensionale genstande, tekstmaterialer).
Samme rækkefølge har ligeledes været brugt i felt 300, - dog har vi gennem det seneste halve år eksperimenteret med nye regler for rækkefølge her.
Bemærk at sammensatte materialer ikke må forveksles med materialer med bilag:
I sammensatte materialer er de enkelte fysiske dele ligeværdige, mens der i materialer med bilag er tale om, at bilaget blot supplerer hovedmaterialet.
Årsagen til at ændre praksis er ønsket om, at det hovedindtryk et materiale giver og som det vil være naturligt at opstille materialet efter gerne skal svare til rækkefølgen af materialekoder i felt 009 og af de nævnte specifikke materialebetegnelser i felt 300.
Praksis ændres derfor, så vi fremover vurderer det enkelte materiale ud fra flere faktorer:
- Fysisk fremtrædelsesform (Hvilken del fylder mest rent fysisk - størrelse og omfang - fx fremtræder en bog med cd indsat i lomme oftest umiddelbart som en bog)
- Præsentation (Hvordan præsenteres de enkelte dele: lægges der særlig vægt på et af materialerne?, Hvordan er typografien etc.?)
- Distribution (distribueres en dvd-video som film eller musik?)
- Hensigt med udgivelsen (Sigter udgivelsen mod en bestemt anvendelse? Henvender materialet sig til en særlig målgruppe fx svage læsere?)
- Historik (Indgår et af materialerne i en serie som ellers kun indeholder den ene materialetype?)
- Fremvisning: Hvilket afspilningsudstyr kræves for at hele materialet kan vises (fx dvd-rom med tekst og film)?
Hvis et opstillingsmateriale kan udpeges ud fra en sådan vurdering, vil dette materiale fremgå som det førstnævnte i felt 009 og felt 300:
009 *a a *g xx *a m *g th
…
300 *n 1 bog *a 85 sider *b ill. i farver *n 1 dvd-video *l ca. 19 min.
Er det umuligt at bestemme et opstillingsmateriale efter kriterierne, følges den tidligere obligatoriske rækkefølge: billedmaterialer, lydmaterialer, elektroniske materialer, tredimensionale genstande, tekstmaterialer.
I de tilfælde hvor materialet omfatter flere end to typer, nævnes de efterfølgende i den tidligere obligatoriske rækkefølge.
Folkebibliotekernes indberetning af poster på sammensatte materieler skal fortsat dække alle dele af materialet.
Hvis et sammensat materiale vurderes forskelligt af to biblioteker, er der en øget risiko for, at der kan komme dobbeltposter i basen. Vi har vurderet denne risiko som værende minimal. Hvis man er omhyggelig med at slå op om en post findes i forvejen, vil der kun kunne opstå dobbeltposter ved forskellig vurdering indenfor samme uges indberetning af sammensat materiale.
Kontakt
Nationalbibliografisk registrering - sammensatte materialer
Nationalbibliografisk registrering - sammensatte materialer crpBibliografisk Råd har godkendt en modernisering i fortolkningen af de nationalbibliografiske optagelseskriterier.
Baggrunden herfor er et ønske om at minimere fejlagtige dobbeltindkøb i bibliotekerne og undgå uhensigtsmæssige reserveringer.
Bibliotekernes interesse er generelt én post pr. udlånsenhed og DBC har haft flere henvendelser herom. Udlånsenheder vil ofte være identisk med det man kan erhverve:
Hvis et sammensat materiale sælges samlet ønskes én post herpå.
Hvis en enkelt del af det sammensatte materiale samtidig kan erhverves separat ønskes også en post herpå, fordi nogle biblioteker kan tænkes at erhverve denne del alene.
Et sammensat materiale kendetegnes ved, at de enkelte dele af materialet har ligeværdig værdi og der ikke klart kan udpeges et hovedmateriale.
Ovenstående ønsker er taget til efterretning og fremover vil sammensatte materialer blive registreret i én post i DanBib og posten vil blive publiceret i de nationalbibliografiske fortegnelser, der er relevante for materialet.
Det betyder fx, at man i Dansk bogfortegnelse vil finde registreringer på sammensat materiale bestående af en bog og en dvd og samme registrering vil ligeledes indgå i Dansk billedfortegnelse.
I de tilfælde ét materiale kan udpeges som hovedmaterialet, katalogiseres fortsat som ét materiale med bilag og ikke som sammensat materiale.
Kontakt
danMARC2 dokumentation
danMARC2 dokumentation crp
008 *x - kodning for niveau på faglitteratur
008 *x - kodning for niveau på faglitteratur crp2010
DBC tager kodning for niveau på faglitteratur i anvendelse på bøger, netdokumenter, multimedier, film og lyd den 08.04 2010. Det nye delfelt x i felt 008 og koderne blev udmeldt af Styrelsen for Bibliotek og Medier 05.01 2010.
Formålet med kodningen er på sigt at give brugerne mulighed for at sortere i materialer udfra en simpel niveauangivelse. Hermed kan man forbedre formidlingen samtidig med at fejlbestillinger reduceres.
Særligt når poster ikke er bibliotekskatalogiseret med f.eks. målgruppe emneord, kan det være vanskeligt for brugere at gennemskue, om der fx er tale om et materiale for folkeskoleelever eller for fagfolk. Brugere kan ikke forventes at være opmærksomme på andre indikatorer på niveau i posten såsom forlag, omfang mv.
Vi vil derfor gerne opfordre til en bred ibrugtagning af koden i såvel folke- som forskningsbiblioteker.
Koderne inddateres i det nye delfelt x i felt 008.
Delfeltet kan gentages.
Der anvendes følgende koder:
01 Førskoleniveau
02 Folkeskoleniveau
03 Gymnasieniveau
04 Fagligt niveau(Omfatter: Materialer til erhvervsfaglige uddannelser, videregående uddannelser, efter- og videreuddannelser samt til erhvervsgrupper og institutioner)
05 Forskningsniveau
06 Alment niveau(Omfatter: Generelle fag- og håndbøger, der ikke kan relateres til specifikke udannelsesmæssige eller faglige niveauer. Det kan f.eks. være målgrupper, der afgrænses på baggrund af interesse, nationalitet, handicap eller en bestemt alders- eller samfundsgruppe)
07 Udenfor kategori eller vurdering fravalgt
Hvis kodning helt er fravalgt kan koden 99 optræde. Fraværet af delfelt x svarer derfor til koden 99.
Praksis vil på DBC være, at der tages udgangspunkt i materialets egne niveauangivelser og kodes bredt.
For eksempel:
- Hvis et materiale præsenteres som både henvendt til pædagogstuderende, pædagoger og forældre anføres både koden for fagligt niveau (04) og koden for alment niveau (06).
008 00 *tm *uf *a2010 *b dk *d y *l dan *x 04 *x 06 *v0
- Hvis et materiale præsenteres som både henvendt til folkeskolens ældste klaser og gymnasiet anføres både koden for folkeskoleniveau (02) og koden for gymansieniveau (03).
008 00 *tm *uf *a2010 *b dk *d y *l dan *x 02 *x 03 *v0
Hvis kodning lokalt fravælges, opfordres man til ved genbrug af poster fra udlandet at undlade at slette en udenlandsk niveaukodning i posterne. Den udenlandske niveaukodning stammer fra MARC21 og har følgende værdier:
a - Preschool, b - Primary, c - Pre-adolescent, d - Adolescent, e - Adult,
f - Specialized, g - General, j - Juvenile.
Kontakt
Felterne 650 og 651 tages i anvendelse pr. 1. maj 2014 i Danbibs base DBCkat
Felterne 650 og 651 tages i anvendelse pr. 1. maj 2014 i Danbibs base DBCkat crp04. april 2014
DBC vil fra 1. maj 2014 tillade felt 650 og felt 651 i poster indberettet af folkebibliotekerne.
Felt 650 indeholder Library of Congress og analoge emneord og felt 651 Library of Congress og analoge emneord indledt med geografisk navn.
Felterne vil optræde, hvis et evt. kopiforlæg for posten allerede indeholder felterne.
Vi har fundet det uhensigtsmæssigt, at man sletter emneord på en post, - særligt i de tilfælde, hvor der i øvrigt ikke tildeles emneord til materialet.
Kontakt
Flere sprogkoder for norsk - udmeldte formatændringer december 2013
Flere sprogkoder for norsk - udmeldte formatændringer december 2013 crp10. marts 2014
Kulturstyrelsen udmeldte den 19. december en række formatændringer.
Der er indført en række felter til brug for oplysninger fra poster, der oprindeligt er katalogiseret efter RDA og hvor oplysningerne ikke umiddelbart ellers kunne formateres i danMARC2.
I DBC’s egne poster og i de poster vi modtager fra folkebibliotekerne, tages disse felter ikke i brug.
Herudover blev der udmeldt ændringer for sprogkoder for norsk:
Norsk nor
Norsk bokmål nob
Norsk nynorsk nno
DBC har til hensigt fortsat anvende koden nor i vore katalogiseringer. Sprogkoden anvendes af DBC primært som kode for originalsprog og om originalen oprindeligt er skrevet på bokmål eller nynorsk vil ikke være til at afgøre.
Når der kodes for norsk som hovedsprog, vil vi ligeledes fortsætte med koden nor og anbefaler folkebibliotekerne samme praksis, medmindre særlige forhold taler for noget andet.
De mere specifikke koder for norsk vil således være tilladte men brugen næppe udbredt.
Kontakt
Fordeling af søgekoder på flere postniveauer. 2 udgave
Fordeling af søgekoder på flere postniveauer. 2 udgave crpI forbindelse med ibrugtagningen af danMARC2, ændrer DBC praksis fra formatering af søgekoder på bindniveau til formatering af søgekoder fordelt på hoved- og bindniveau.
Neden for bringes en revideret oversigt over DBC's praksis. Kun de koder, DBC anvender, er medtaget i oversigten.
NB. Kun søgekoder, der vedrører indholdet i det registrerede materiale indgår i nedenstående. Felterne 004 samt 008*v, der indeholder oplysninger der vedrører selve den bibliografiske post er således ikke behandlet i nærværende notat.
DBC's hovedprincipper for placeringen af søgekoderne er følgende:
- Søgekoder placeres kun i hoved- og bindposter, - aldrig i sektionsposter.
- Hvis en søgekode/et delfelt logisk set hører hjemme på et bestemt niveau, inddateres søgekoden altid på dette niveau (fx generel materialebetegnelse i hovedposten, kode for småtryk i bindposter)
- Hvor begge niveauer er logisk mulige, inddateres søgekodedelfelter på hovedpostniveau.
- Hvor ikke særlige forhold gør sig gældende, kan søgekodedelfelter inddateres på begge niveauer
- Samme delfelt kan inddateres med forskellig søgekode på flere niveauer inden for samme 'flerbindsværk', hvor koden på bindpostniveauet supplerer koden på hovedpostniveau. Koden på bindpostniveauet må ikke være i modstrid med koden på hovedpostniveau.
Disse principper har omsat til praksis følgende konsekvenser:
Følgende koder anføres udelukkende i hovedposter:
008u Kode for udgivelsesstatus, når koden er:
c Løbende periodikum
d Afsluttet periodikum
008c Kode for periodikums frekvens
008h Kode for periodikumtype
008i Kode for hovedtitlens alfabet eller skriftsystem
008q Kode for filtype (kun koderne aa, ba og ca anvendes)
009a Kode for generel materialebetegnelse (GMB)
009g Kode for specifik materialebetegnelse
Følgende koder anføres udelukkende i bindposter:
008d Kode for indholdets form, når koden er
å Småtryk
008t Kode for bibliografisk kategori, når koden er
m monografi
s samlingsværk
p periodikum
Alle typer af katalogkoder
Følgende koder anføres enten i hovedpost eller bindposter:
(Sagt lidt omskrevet: Hvis oplysningen gælder for alle værkets dele anføres oplysningen i hovedposten ellers anføres oplysningen på bindniveau. Hvis oplysningen er anført i hovedposten kan delfeltkoden ikke gentages på bindniveau)
005z Kode for anden lydoptagelse end musik og ledsagende materiale hertil, når indholdet er
p Indlæst tekst (lydbog)
q Indlæst tekst (lydbog, klausuleret for svagtseende og lign.)
008u Kode for udgivelsesstatus, når indholdet er
? Ukendt udg.år
r Uændret optryk
o Uafsluttet værk
f Førsteudgave
u Ny ændret udgave
008a Udgivelsesår
008z Efterfølgende udgivelsesår
Delfelt u, a og z betragtes som en samlet oplysning og anføres samlet på ét niveau.
Delfelterne a og z må i hovedposten ikke anvendes til at beskrive, at et flerbindsværk er udkommet over en årrække. Hvis de enkelte bind er udgivet i forskellige år anføres dette i stedet i delfelt a i bindposterne.
008b Kode for udgivelsesland
008e Kode for offentlig publikation
008f Kode for konferencepublikation
008g Kode for festskrift
008j Kode for skønlitterær form
008l Kode for hovedsprog
008m Kode for stor skrift
008o Kode for børne- eller skolematerialer
041a Materialets sprog
041b Mellemoriginalens sprog
041c Originaludgavens sprog
041p Sprog i parallel tekst
041d Sprog i resuméer
041e Sprog i mindre dele af materialet
041u Sprog i undertekster til film og videoer
Kommentar til felt 041: For nærmere uddybning se de efterfølgende eksempler.
Følgende koder kan anføres samtidigt med forskelligt indhold i hovedpost og bindposter:
(I sådanne tilfælde dækker oplysningen i hovedposten værket set som en helhed, mens oplysningen på bindniveauet blot skal ses som et supplement. "Supplement" dækker i denne forbindelse såvel uddybning af som tilføjelse til oplysningen i hovedposten)
005h Kode for ledsagende materiale til musikværker
005i Kode for partiturtype
005j Kode for stemmer
005k Kode for musikalsk notation
008d (dog ikke enkeltkoden å)
008k Kode for biografi
009b Kode for supplerende generel materialebetegnelse
009h Kode for supplerende specifik materialebetegnelse
NB:
Bemærk at koden 008 *v (kode for katalogiseringsniveau) i DBC betragtes som en formel oplysning om posten og ikke som en egentlig søgekode. 008 *v er derfor obligatorisk på alle poster (både hoved-, sektions- og bindposter)- på linie med felt 004.
Eksempler på udformning af felt 041:
041 inddateres enten på hoved- eller bindpost. Hovedprincippet er her, at 041 placeres på samme niveau som den tilhørende note om sprog eller originaltitel.
Hvis 041 anføres uden at feltets indhold medfører et ønske om en note placeres 041 for så vidt muligt på det niveau 008 delfelt l er placeret.
Eksempler:
1)
Et skolebogsværk til engelsk (grundbog og øvebog på engelsk, lærervejledning på engelsk men også med en smule dansk tekst)
Kodning:
Hovedpost: |
008 00 *l eng |
041 00 *a eng *e dan |
(Ingen kodning på lærervejledningen: Der udformes ingen note om sprog, derfor placeres 041 på samme niveau som 008)
2)
Når et resumé af hele værket findes i bind 8
Kodning:
Hovedpost: |
008 00 *l dan |
041 00 *a dan *d eng |
(Noten om resume er udformet på fælles niveau, da resumeet vedrører hele værket. 041 placeres derfor også i hovedposten. Ingen kodning på bindposten)
3)
Flerbindsværk, hvor alle bind er en oversættelse af den samme originaltitel:
Kodning:
Hovedpost: |
008 00 *l dan |
041 00 *a dan *cspa |
|
241 00 … |
4)
Flerbindsværk, hvor de enkelte bind er oversættelser af forskellige originaltitler:
Kodning:
Hovedpost: |
008 00 *l dan |
Bindpost 1: |
041 00 *a dan *cspa |
241 00 *a … |
|
Bindpost 2: |
041 00 *a dan *cspa |
241 00 *a … |
5)
Flerbindsværk, hvor de enkelte bind er oversat fra forskellige sprog:
Kodning:
Hovedpost: |
008 00 *l dan |
Bindpost 1: |
041 00 *a dan *c eng |
Bindpost 2: |
041 00 *a dan *c spa |
Formattilretninger i DBC's poster. 2009
Formattilretninger i DBC's poster. 2009 crp2009
Styrelsen for Bibliotek og Medier varslede via kat-format-nyt i november 2008 en række vedtagne ændringer i danMARC2 primært som følge af en større analyse af forholdet til MARC21 sekundært som følge af danske forslag til udvidelser. DanBib kan naturligvis håndtere det fulde danMARC2-format og dermed alle de vedtagne ændringer i danMARC2. I DBC's egne poster og dermed i det format, der anvendes i DanBibs base DBCKat, vil vi pr. 15. juni 2009 implementere følgende af danMARC2-ændringerne:
Ændringer med stor betydning for katalogiseringspraksis, registeroplægning og/eller visning mm | Ændringer uden større betydning for katalogiseringspraksis |
Felt 008 delfelt d - nye koder | Felt 022 ISSN |
---|---|
Felt 100/110/239/700/710/739 samt det nye felt 720 - funktionskoder i delfelt 4 |
Felt 025 Andet internationalt standardnummer |
Felt 242 Oversat titel - hovedtitel | Felt 082 DDC |
Felt 520 Note om værkets bibliografiske historie - delfelt n og delfelt r |
Felt 222 Nøgletitel |
Felt 501 Note om systemkrav og adgangsmåde | |
Felt 504 Indholdsbeskrivende note | |
Felt 520 Note om værkets bibliografiske historie - ISSN | |
Felt 526 Note om sammenhæng med andre værker |
Ændringer med stor betydning for katalogiseringspraksis, registeroplægning og/eller visning mm
Felt 008 delfelt d - nye koder
Der er indføres to nye koder i dette delfelt - henholdsvis koden x for skønlitteratur og koden y for faglitteratur.
Koden vil forbedre mulighederne for at kunne specificere søgninger på tværs af anvendte klassifikationssystemer i folke- og forskningsbiblioteker, hvorfor vi opfordrer til brug af koderne.
På DBC's egne poster vil vi anvende koderne efter følgende retningslinier:
- Tildeles både til enkeltstående poster, hovedposter og artikelposter.
- Tildeles materialetyperne tekst (009 *a a) og lydoptagelser (009 *a r) uanset fysisk medie
- Tildeles dermed ikke materialetyperne: musikalier, musikoptagelser, faste billeder, levende billeder, kartografi, elektronisk materiale og genstande
- Sammensatte materialer kodes ikke, hvis én af de friholdte materialetyper indgår i kodningen
-
Helt uklassificeret materiale eller materialer undervejs i proces (indhold i 652 Uden klassemærke eller NY TITEL) vil ikke indeholde koden.
Når disse kriterier er opfyldt kodes:
For skønlitteratur (x) på materialer med:
- sk i felt 652 eller 654 delfelt *m, *n eller *o
- DK5 i intervallet 82-88 i felt 652 eller 654 delfelt *m, *n eller *o
- DK5 39.12, 39.13, 39.14 + 39.25 i felt 652 eller 654 delfelt *m, *n eller *o
Materiale der ikke falder ind under de ovenstående punkter er faglitteratur (y). Koderne vil blive tilføjet på nye poster og når vi retter gamle poster.
Felt 100/110/239/700/710/739 samt det nye felt 720 - funktionskoder i delfelt 4
DBC ændrer praksis fra at citere ophavsangivelser i felt 245 delfelt e og f til i stedet at anføre en funktionskode for ophavets funktion i forbindelse med et opslag på ophavet.
Ændringen vil træde i kraft på bog- og lydområdet samt ved elektroniske tekster.
Ved nye materialer - herunder nye udgaver - på disse områder vil der fremover ikke være anført felt 245 delfelt e og f.
Ændringen har sin baggrund i en nytilføjet, valgfri regel i Katalogiseringsreglernes 2. del, 1.1F1:
Valgfrit:
Citerede ophavsangivelser kan erstattes af opslag på personer og korporationer. Opslagene suppleres i så fald med en angivelse af funktion.
Der vil som nu blive givet kontrollerede opslag på ophav, der ifølge Katalogiseringsreglernes 1. del bør give anledning til opslag i felterne 100, 110, 239, 700, 710 og 739. Herudover vil der i disse felter også kunne optræde en kode for ophavets funktion.
Ophav, der ifølge reglerne ikke giver anledning til opslag og derfor tidligere blev formateret i felt 245 delfelt f eller felt 250 delfelt d, vil fremover blive formateret i en ukontrolleret og direkte form i felt 720.
I felt 720 vil der ligeledes kunne optræde en funktionskode for ophavets funktion.
Ophavsangivelser hørende til udgaven forsvinder samtidig fra felt 250 *c og *d vil i stedet blive formateret som de øvrige ophavsangivelser.
De koder, der vil blive anvendt, fremgår af danMARC2's bilag J.
(http://www.kat-format.dk/danMARC2/Danmarc2.bilagJ.htm)
Listen forventes ajourført løbende, hvorfor visformater mv. bør tage højde for ukendte koder.
Endvidere er der i felterne 700, 710, 720 og 739 indført et delfelt g til angivelse af koden 1 for et al.
Eksempler
Eks. 1
Før
001 00 *a 2 662 919 5 ...
...
100 00 *a Bull *h Jane
241 00 *a The ¤dressing up book
245 00 *a Børnenes sjove bog om udklædning *e Jane Bull *f redaktør: Penelope Arlon *f foto: Andy Crawford *f oversættelse: Nana Emilie Grew
Efter
001 00 *a 2 662 919 5 ...
...
100 00 *a Bull *h Jane *4 aut
241 00 *a The ¤dressing up book
245 00 *a Børnenes sjove bog om udklædning
...
720 00 *o Penelope Arlon *4 edt
720 00 *o Andy Crawford *4 pht
720 00 *o Nana Emilie Grew *4 trl
Kommentarer i forbindelse med visning
Da der fremover både vil være poster med ophavsangivelser i 245 *e og *f (gamle poster og poster på andre materialetyper end bøger, lyd og elektronisk tekst), anbefales det overordnet at se på om 245 *e og/eller *f findes i posten. Hvis dette er tilfældet udskrives på traditionel vis.
Hvis det ikke er tilfældet og der optræder funktionskoder i posten, anbefaler vi nedenstående:
Ved visning kan navne og funktionskoder omskrives til en ISBD-lignende form eller andet.
Kodernes omskrivning til tekst kan følge anbefalingerne for udfoldning af koderne i registre i danMARC2's Bilag J.
ISBD-form:
Børnenes sjove bog om udklædning / forfatter: Jane Bull ; redaktør: Penelope Arlon ; fotograf: Andy Crawford ; oversætter: Nana Emilie Grew
Notelignende form som for eksempel
Børnenes sjove bog om udklædning
Forfatter(e): Jane Bull
Redaktør(er): Penelope Arlon
Fotograf(er): Andy Crawford
Oversætter(e): Nana Emilie Grew
Eks. 2
Før
001 00 *a 2 660 756 6...
...
100 00 *a Tøjner *h Vibeke
245 00 *a Stedløs *e [værker:] Vibeke Tøjner *f redaktion: Ove Mogensen og Vibeke Tøjner *e tekst: Henrik Wivel og Synne Rifbjerg *f oversættelse: Norbert Weber *f fotos: Hans Ole Madsen
...
700 00 *a Wivel *h Henrik
700 00 *a Rifbjerg *h Synne
Efter
001 00 *a 2 660 756 6...
...
100 00 *a Tøjner *h Vibeke *4 art *4 edt
245 00 *a Stedløs
...
700 00 *a Wivel *h Henrik *4 aut
700 00 *a Rifbjerg *h Synne *4 aut
720 00 *o Ove Mogensen *4 edt
720 00 *o Norbert Weber *4 trl
720 00 *o Hans Ole Madsen *4 pht
Kommentarer i forbindelse med formatering
Hvis samme ophav udfører flere funktioner gentages delfelt 4 normalt i forbindelse med navnet (felt 100 i eksemplet)
Hvis den ene funktion giver anledning til opslag og den anden ikke gør, knyttes koden til det normaliserede opslag (sådan som det er tilfældet med felt 100 i eksemplet)
Se dog også kommentarer vedr. brugen af delfelt g med koden 1 for et al. under eksemplerne 3, 4 og 5
Kommentarer i forbindelse med visning
Ved visning som ISBD vil det for det første være hensigtsmæssigt at samle ophav med samme funktion og kun udskrive selve funktionen en gang, for det andet at omskrive en evt. entalsform for funktionen til en flertalsform.
ISBD-form:
Stedløs / kunstner: Vibeke Tøjner ; redaktører: Vibeke Tøjner, Ove Mogensen ; forfattere: Henrik Wivel, Synne Rifbjerg ; oversætter: Norbert Weber ; fotograf: Hans Ole Madsen
Eks. 3
Før
001 00 *a 2 757 424 6
...
100 00 *a Kragh *h Peter
245 00 *a How to involve users in front end of innovation *c methods to get success in innovation work *e written by Peter Kragh *f contributors Ingrid Fink ... [et al.]
Efter
001 00 *a 2 757 424 6
...
100 00 *a Kragh *h Peter *4 aut
245 00 *a How to involve users in front end of innovation *c methods to get success in innovation work
720 00 *oIngrid Fink *4 ctb *g1
Udskrift - ISBD-form:
How to involve users in front end of innovation : methods to get success in innovation work / forfatter: Peter Kragh ; bidragyder: Ingrid Fink ... [et al.]
Bemærk
Kode for et al. anvendt (*g1)
DBC opererer kun med ophavsfunktioner på dansk også ved udenlandske titler.
Det er tilladt at lave udvidede tabeller, der tager hensyn til materialets sprog.
Eks. 4
Før
001 00 *a 2 764 047 8 ...
...
245 00 *g Hæfte 1 *a Antisemitisme i Europa frem til 1945 *e redaktion, bearbejdelse og oversættelse: Stine Thuge ... [et al.] *f illustrationer: Bent Melchior ... [et al.]
700 00 *a Thuge *h Stine
Efter
001 00 *a 2 764 047 8 ...
...
245 00 *g Hæfte 1 *a Antisemitisme i Europa frem til 1945
700 00 *a Thuge *h Stine *4 edt *4 dkbea *4 trl *g 1
720 00 *o Bent Melchior *4 ill *g 1
Udskrift - ISBD-form:
... Hæfte 1 : Antisemitisme i Europa frem til 1945 / redaktør: Stine Thuge ... [et al.] ; bearbejder: Stine Thuge ... [et al.] ; oversætter: Stine Thuge ... [et al.] ; illustrator: Bent Melchior ... [et al.]
Kommentarer i forbindelse med formatering
Hvis de samme ophav har udført flere funktioner og der ved alle disse funktioner skal anføres et al., kan et enkelt delfelt g med koden 1 anføres efter alle funktionerne. Eller sagt omvendt: hvis delfelt g er udfyldt med 1, knytter delfeltet sig til samtlige funktionskoder i feltet.
Eks. 5
Før
001 00 *a 2 766 419 9 ...
...
245 00 *a Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen) *e af Sven Erik Nordenbo ... [et al.] *f redaktion ved Sven Erik Nordenbo
...
700 00 *a Nordenbo *h Sven Erik
Efter
001 00 *a 2 766 419 9 ...
...
245 00 *a Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen)
...
700 00 *a Nordenbo *h Sven Erik *4 aut *g1
720 00 *o Sven Erik Nordenbo *4 edt
Udskrift - ISBD-form:
Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen) / forfattere: Sven Erik Nordenbo ... [et al.] ; redaktør: Sven Erik Nordenbo
Kommentarer i forbindelse med formatering
Der er flere forfattere men kun én redaktør på værket. Når delfelt g anvendes, knytter det sig til samtlige funktionskoder nævnt i feltet.
Derfor gentages navnet sammen med redaktørfunktionen. I dette tilfælde i felt 720 fordi der er tale om en sekundær funktion.
Eks. 6
Før
001 00 *a 2 601 913 3 ...
...
100 00 *a With *h Thomas Klenow
245 00 *a Turen går til Brasilien *e af Thomas Klenow With
250 00 *a 5. udgave *d redaktør: Inge-Lise Paulsen *d kort: Ulla Britze, Tom Therkildsen *x 4. oplag
...
Efter
001 00 *a 2 601 913 3 ...
...
100 00 *a With *h Thomas Klenow *4 aut
245 00 *a Turen går til Brasilien
250 00 *a 5. udgave *x 4. oplag
720 00 *o Inge-Lise Paulsen *4 edt
720 00 *o Ulla Britze *4 ctg
720 00 *oTom Therkildsen *4 ctg
Udskrift - ISBD-form:
Turen går til Brasilien / forfatter: Thomas Klenow With ; redaktør: Inge-Lise Paulsen ; kort: Ulla Britze, Tom Therkildsen. - 5. udgave, 4. oplag
Kommentarer i forbindelse med formatering
Det vil fremover ikke fremgå af formateringen, at nogle af de nævnte ophav kun har medvirket ved 5. udgave.
Andre materialetyper
Samtidig med brugen af funktionskoder på de nævnte udvalgte materialeområder træder i kraft, vil der også optræde funktionskoder ved udvalgte funktioner på film. Pt. er der tale om et forsøg og funktionskoderne vil pt. her ikke skulle anvendes som erstatning for ophavsangivelser i beskrivelsen, der vil indeholde en traditionel kodning i felt 245 *e og *f.
Formatvejledning
I forbindelse med ibrugtagningen af koderne vil vi tilrette formatvejledningerne, så bibliotekerne vil kunne se flere eksempler på vores praksis. Bibliografisk Nyt vil blive udsendt når den tilrettede formatvejledning foreligger.
Felt 242 Oversat titel - hovedtitel
Fremfor som hidtil at oversætte en titel i en felt 512-note vil vi fremover anføre den oversatte titel i det i danMARC2 nyindførte felt 242.
DBC's praksis vil typisk være at bruge feltet ved titler i Grønlandsk bogfortegnelse og ved titler for indvandrere, hvis der ikke findes en dansk paralleltitel i materialet.
Feltet bør udskrives som en note og kan udskrives med den indledende tekst Konstrueret oversat titel:
Hvis materialet er udkommet i dansk oversættelse bruges dog fortsat:
512 00 *i Dansk titel: *t <titlen>
Felt 520 Note om værkets bibliografiske historie - delfelt n og delfelt r
Note om værkets bibliografiske historie er mest udbredt på bogområdet, hvor nye udgaver og nye oplag oftest forekommer
Hidtil er nationalbibliografiske poster blevet forsynet med en note indholdende oplysninger om 1. oplaget af den aktuelle udgave, hvis der er tale om et nyt oplag, samt oplysninger om den foregående udgave, hvis der er tale om en ny udgave. Praksis har været at redegøre for udvalgte forskelle mellem udgaverne såsom anden titel, ophav, forlag, år, sidetal, serie mv.
Fremover vil vi forkorte oplysningerne om den foregående udgave til kun at oplyse om udgavebetegnelse, evt. anden titel og år. Vi vil derudover som noget nyt medtage det nationalbibliografiske faustnummer på den foregående udgave i delfelt n, såfremt den tidligere udgave er registreret i nationalbibliografien.
Hvis den tidligere udgave har haft et ISBN, vil dette eller disse fremgå af delfelt r.
Fordelen ved den nye model er, at noterne fremtræder mere enkle i slutbrugerkataloger og at bibliotekerne f.eks. i forbindelse med materialevalg vil kunne udnytte oplysningen om faustnummer eller ISBN.
Det er vores plan i første omgang at indføre ændringen på alle nye udgaver.
Eksempler
Eks. 1
Før
001 00*a2 762 375 1...
...
021 00 *e 9788759817520
245 00 *a Sange til livet ...
250 00 *a 2. udgave *b ÷ *x 2. oplag
...
520 00 *a Tidligere: 2. udgave. 2007. - 1. udgave. 2005
Efter
001 00*a2 762 375 1...
...
021 00 *e 9788759817520
245 00 *a Sange til livet ...
250 00 *a 2. udgave *b ÷ *x 2. oplag
...
520 00 *a Tidligere: 2. udgave. 2007. - 1. udgave. 2005 *n 2 607 876 8 *r 87-598-1216-8
Eks. 2
Før
001 00 *a 2 676 955 8 ...
...
021 00 *e 9788761916846 *c ib. *d kr. 495,00
...
245 00 *a Erhvervsdrivende virksomheder (LEV) *c en lovkommentar *e Jytte Heje Mikkelsen ... [et al.]
250 00 *a 2. udgave *x 1. oplag
...
520 00 *i Tidligere: 1. udgave med titel *t Erhvervsdrivende virksomheder *b / af *e Jytte Heje Mikkelsen. Kbh. : GadJura, 1995. 191 sider
Efter
001 00 *a 2 676 955 8 ...
...
021 00 *e 9788761916846 *c ib. *d kr. 495,00
...
245 00 *a Erhvervsdrivende virksomheder (LEV) *c en lovkommentar
250 00 *a 2. udgave *x 1. oplag
...
520 00 *i Tidligere: 1. udgave med titel *t Erhvervsdrivende virksomheder *b 1995 *n 2 090 915 3 *r 87-607-0320-2
700 00 *aHeje Mikkelsen *h Jytte *4 aut *g 1
Kommentarer i forbindelse med visning
Som inspiration:
I fremvisningsformater kan man f.eks. vælge at gøre linket søgbart på denne måde:
Tidligere: 1. udgave med titel: Erhvervsdrivende virksomheder. 1995
(hvor klik på 1.udgave bevirker søgning på id – evt. først i lokalkatalog dernæst evt. videresøgning i Danbib)
Ændringer uden større betydning for katalogiseringspraksis
Felt 022 ISSN
Det gøres tilladt at gentage feltet
Felt 025 Andet internationalt standardnummer
Feltet gøres tilladt sammen med det nye delfelt 2.
Felt 082 DDC
Begrænsning mht. katalogiseringsinstitutioner er fjernet.
Felt 222 Nøgletitel
Det gøres tilladt at gentage feltet.
Felt 501 Note om systemkrav og adgangsmåde
Delfelt u og y gøres tilladte. DBC vil dog pt. ikke selv anvende disse delfelter.
Felt 504 Indholdsbeskrivende note
Delfelt u og y gøres tilladte. DBC vil dog pt. ikke selv anvende disse delfelter.
Felt 520 Note om værkets bibliografiske historie - ISSN
Delfelt z (ISSN). DBC vil dog pt. ikke selv anvende dette delfelt.
Felt 526 Note om sammenhæng med andre værker
Delfelt r (ISBN) og delfelt z (ISSN) gøres tilladte. DBC vil dog pt. ikke selv anvende disse delfelter.
Felt 740 Uniform titel
De nye delfelter m, n, o og w gøres tilladte. DBC vil dog pt. ikke selv anvende disse delfelter.
Felt 887 Data konverteret fra andet format end MARC
Feltet gøres tilladt. Der er ikke aktuelle planer for DBC's anvendelse af feltet.
Kontakt
Formattilretninger i DBC's poster. 2011
Formattilretninger i DBC's poster. 2011 crp2011
Styrelsen for Bibliotek og Medier har januar og marts 2011 udmeldt en række formatændringer. De ændringer, der er relevante for de poster DBC producerer, tages i brug pr. 17.10.2011:
I felt 006 *2 er koden e for angivelse af producents eller distributørs begrænsning af udlånsperiode indført. Koden anvendes i forbindelse med *c, der indeholder en dato for materialets tilgængelighed:
Fx: 006 *c 20110112 *2 e
DBC vil aktuelt anvende koden i forbindelse med registreringer af film og multimedier, der er modtaget til registrering, men som først må udlånes af bibliotekerne efter, en holdback-periode er udløbet. Materialer omfattet af holdback vil først optræde i bibliotek.dk, når holdbackperioden er udløbet.
Felt 042 Kode for teksters sværhedsgrad er tidligere blevet ændret fra kun at rumme lix til også at omfatte lettal. Den oprindelige løsning herfor viste sig imidlertid uhensigtsmæssig, hvorfor kodningen i felt 042 nu atter er ændret til:
042 *a Samlet lix-tal *b Specifikation af lix-tal
og
042 *c Lettal
Ændringen består i at *2 udgår af felt 042 og lettal får sit eget delfelt.
Alle poster i DBC's og folkebibliotekernes poster i Danbib rettes inden 17.10.2011 og rettelserne udsendes som dataleverance.
I felt 032 *x tages katalogkoden SPM i anvendelse for poster der indgår i Spil- og Medier.
Kontakt
Formattilretninger i DBC's poster. 2012
Formattilretninger i DBC's poster. 2012 crp31. juli 2012
Kulturstyrelsen har i december 2011 og februar 2012 udmeldt en række formatændringer. En række af disse ændringer, der er relevante for de poster DBC producerer, tages i brug pr. 6.8.2012:
I felt 008 er tilføjet et nyt delfelt w med koden 1 for angivelse af e-bog.
Koden er oprettet for at give mulighed for samlet søgning på e-bøger uanset katalogiseringsniveau og -praksis hos producenter af poster.
Af forslaget til Bibliografisk Råd fremgår det, at det ikke har været muligt at lave en strikt formelbaseret definition af e-bog, som kan håndteres på sigt og være passende fremtidssikret.
Ved en e-bog forstås derfor aktuelt "en tekst- og/eller billedbaseret publikation i elektronisk form publiceret til og læsbar på pc og/eller andre digitale enheder. Publikationen skal fremstå som en samlet læsbar enhed”
Definitionen er så bred, at den relativt nemt kan justeres over tid, og samtidig ikke er låst fast på bestemte egenskaber som filtype, distribution eller sidetal.
I DBC's poster vil koden forekomme i poster, der er kodet som tekst og online i felt 009 (009 *aa *gxe) og samtidig ikke er kodet som ajourføringsværk (008*uo).
I felt 023 er tilføjet et nyt delfelt b til valide stregkoder (EAN-numre).
Delfeltet er indført, således at der fremover kan valideres på, at indholdet er et legalt EAN-nummer.
Delfelt a kan fortsat anvendes til uspecificerede stregkoder, hvorpå der ikke valideres.
DBC vil fremover bruge delfelt b, hvor dette er relevant, dvs. i langt de fleste tilfælde.
Vores gamle poster rettes generelt ikke, selvom indholdet i delfelt a i mange tilfælde faktisk er et EAN-nummer.
I felt 041 er tilføjet et nyt delfelt s til kode for synkroniseret sprog på film.
Synkroniseret sprog er hidtil blevet formateret som parallelt sprog i 041 delfelt p.
Søgemæssigt er dette uhensigtsmæssigt, da parallelle sprog søges på linje med hovedsprog. (Konsekvensen er fx at en søgning på tysksprogede film giver hits på alle de amerikanske film, der er synkroniseret til tysk.)
Efter flere forespørgsler fra biblioteker tog DBC derfor initiativ til at stille forlag om en særlig kode til synkroniseret sprog, således at der dannes basis for en differentiering mellem hovedsprog og synkroniseret sprog.
Koden for synkroniseret sprog tages i brug af DBC.
Der er aktuelt ikke planer om at søge at rette gamle poster i basen til ny praksis.
Felterne 239 og 739 er omdøbt til også at omfatte danske titler på film og udvidet med et delfelt b til undertitler på film.
Ændringen vil blive taget i brug senere i august sammen med andre ændringer på filmområdet. Nærmere beskrivelse heraf følger senere i Bibliografisk Nyt.
Nye funktionskoder for ophavsfunktioner i Bilag J.
Der er udvidet med følgende koder:
- sad: Vejleder
- ths: Thesisvejleder
- dkins: Indsender
- dkmdd: Meddeler
- dkopt: Optegner
- dkbra: Brevafsender
- dkbrm: Brevmodtager
- dkste: Stemmer
- dktil: Tilrettelægger
- dkved: Ved
DBC vil ikke anvende koderne for brevafsender/brevmodtager, vejleder, thesisvejleder, indsender, meddeler og optegner i de poster vi producerer, da disse oplysninger enten normalt ikke er relevante for den type materiale vi registrerer eller ikke af DBC betragtes som deciderede ophavsoplysninger (de to vejledertyper).
Koden dkved vil i første omgang blive taget i brug, når vi tager funktionskoder i anvendelse på filmområdet. Nærmere udmelding herom følger senere i Bibliografisk Nyt.
Kontakt
Formattilretninger i DBC's poster. 2014
Formattilretninger i DBC's poster. 2014 crp15. januar 2014
Kulturstyrelsen udmeldte 31. oktober 2013 en række formatændringer.
De ændringer, der er relevante for de poster DBC producerer og for de poster folkebibliotekerne indberetter til Danbibs base DBC, tages i brug pr. 1.2.2014:
Der er indført mulighed for gentagelse af delfelt b i felt 239. DBC vil, når det er relevant, benytte sig af dette. Det vil konkret typisk forekomme, når der er flere undertitler på en film.
Den i bilag C indførte landekode for Palæstina ps, vil fremover kunne anvendes.
Kulturstyrelsen har efterfølgende (19. december 2013) yderligere udmeldt en række andre formatændringer. Nærmere information om konsekvensen af disse ændringer i DBC's poster følger. Formatændringer tages efter gensidig aftale med systemleverandørerne normalt tidligst i brug tre måneder efter udmeldingen.
Kontakt
Henvisningsposter i dataleverancer
Henvisningsposter i dataleverancer crp1999
Fra og med uge 1999 - 34 vil der igen være emnehenvisningsposter i dataleverancer
Siden DBC's overgang til danMARC2, er der ikke oprettet nye emnehenvisningsposter, men fra og med uge 34 vil de igen være med i dataleverancerne: "Nye og ajourførte poster".
Posterne vil være med i såvel danMARC1- (BASIS-formatet) som i danMARC2-formaterede leverancer.
Formatering i danMARC2
Styrelsen for Bibliotek og Medier har planlagt udarbejdelse af et selvstændigt hjælpepostformat i tilknytning til danMARC2 til udgivelse ultimo 1999, og indtil dette foreligger, vil emnehenvisningsposterne blive leveret i et format, der er ligner det hidtil kendte, dog med de nødvendige tilpasninger til danMARC2.
Det midlertidige format overholder Styrelsen for Bibliotek og Mediers konverteringsbeskrivelse for konvertering fra BASIS-format til danMARC2, udsendt pr. 7. juni 1999.
Tilpasningen til danMARC2 er sket i felterne 001, 004, 008 og 032, mens felterne d09 samt d51-d54 er uændrede i forhold til BASIS-formatet.
Oversigt over format til emnehenvisningsposter (danMARC2-lignende)
Felt |
Delfelt |
Betegnelse |
G = kan gentages |
K = kodet indhold |
Kommentar |
001 |
|
POSTENS ID-NUMMER |
|
|
|
|
a |
Postens ID-nummer (hos dataproducenten) |
|
|
|
|
b |
Dataproducentens biblioteksnummer |
|
|
|
|
c |
Ajourføringstidspunkt (ååååmmddttmmss) |
|
|
|
|
d |
Første oprettelsesdato (ååååmmdd) |
|
|
|
|
f |
Format |
|
K |
fast med indhold = a |
|
|
|
|
|
|
004 |
|
KODE FOR POSTSTATUS OG POSTTYPE |
|
|
|
|
r |
Kode for poststatus |
|
K |
|
|
x |
Kode for hjælpeposttype |
G |
K |
fast med indhold = m |
|
|
|
|
|
|
008 |
|
GENERELLE SØGEKODER |
|
|
|
|
t |
Kode for bibliografisk kategori |
|
K |
fast med indhold = h |
|
v |
Kode for katalogiseringsniveau |
|
K |
|
|
|
|
|
|
|
032 |
|
KATALOGKODE |
|
|
|
|
x |
Katalogkode |
G |
K |
|
|
|
|
|
|
|
d09 |
|
KATALOGKODE |
G |
|
|
|
y |
Kode for henvisningsposter |
|
K |
|
|
|
|
|
|
|
d51 |
|
SE-HENVISNING |
|
|
|
|
a |
Henvisning |
|
|
|
|
x |
Forbindende tekst |
|
|
|
|
w |
Henvisningsmål |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
d52 |
|
SE OGSÅ-HENVISNING |
|
|
|
|
a |
Henvisning |
|
|
|
|
x |
Forbindende tekst |
|
|
|
|
w |
Henvisningsmål |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
d53 |
|
HENVISNING (MUSIK) |
|
|
Anvendes pt. ikke |
|
a |
Henvisning |
|
|
|
|
x |
Forbindende tekst |
|
|
|
|
w |
Henvisningsmål |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
d54 |
|
SE OGSÅ-HENVISNING (MUSIK) |
|
|
Anvendes pt. ikke |
|
a |
Henvisning |
|
|
|
|
x |
Forbindende tekst |
|
|
|
|
w |
Henvisningsmål |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
s10 |
|
EJERMARKERING |
|
K |
|
|
a |
Ejerkode |
|
|
|
Eksempler på danMARC2 formaterede emnehenvisningsposter:
001 00 *a 2 255 244 9 *b 870970 *c 19990804140436 *d 19990804 *f a
004 00 *r n *x m
008 00 *t h *v 0
d09 00 *y ESE199934
d51 00 *a 68-generationen *x brug *w 1968-generationen
s10 00 *a DBC
001 00 *a 2 252 471 2 *b 870970 *c 19990712104407 *d 19990712 *f a
004 00 *r n *x m
008 00 *t h *v 0
d09 00 *y ESO199934
d52 00 *a Thule *x se også *w Qaanaaq
s10 00 *a DBC
Genlevering af ældre poster
Genlevering af ældre henvisningsposter konverteret til danMARC2 vil senere blive tilbudt. Nærmere orientering herom udsendes.
Ibrugtagning af nye og ændrede funktionskoder 25. januar 2016
Ibrugtagning af nye og ændrede funktionskoder 25. januar 2016 crp17.december 2015
I juni 2015 vedtog Bibliografisk Råd en række ændringer i Katalogiseringsreglernes Bilag J: Funktionskoder for ophav. Vi orienterede medio september 2015 om, at vi ville tage disse i brug, når praksis og konverteringer mv. var helt på plads.
Ibrugtagningen vil ske d. 25. januar 2016.
Det fulde bilag fremgår af http://www.kat-format.dk/danMARC2/Danmarc2.bilagJ.htm.
Vi vil særligt gøre opmærksom på følgende væsentlige ændringer:
art [kunstner] Bruges om et ophav, der er ansvarlig for at skabe et værk ved at udtænke og udføre et originalt grafisk design, en tegning, et maleri etc. Hvis kunstarten er fotografi bruges koden pht. Ved alle typer af bogillustrationer, der er sekundære i forhold til teksten, foretrækkes koden ill [illustrator].
Hidtidig dansk brug har primært været ved kunstbøger, hvor kunstværker blev gengivet. Fremover vil koden blive brugt, så snart det kunstneriske indhold er ligestillet med teksten. Dvs. koden art fremover skal bruges fremfor ill på bl.a. tegneserier og billedbøger.
aut [forfatter]: Bruges om et ophav, der er ansvarlig for at skabe et værk, der primært er tekstbaseret uanset materialetype (fx trykt tekst, lydoptagelse, elektronisk tekst, blindskrift) eller genre (fx digte, romaner, blogs). Bruges også om et ophav, der skaber et nyt værk ved at omskrive, omarbejde eller bearbejde et værk af et andet ophav på en sådan måde, at det oprindelige indhold gennemgribende er blevet ændret. Ved forfatter til filmmanuskript bruges koden aus [manuskriptforfatter].
Fremover medtages en række bearbejdere, der hidtil har fået koden dkbea som forfattere og får derfor koden aut. Der er tale om bearbejdere, der fremstår som hovedansvarlige og hvor materialet er katalogiseret efter §7 (omskrivning til anden litterær form eller stil).
Disse vil fremover få koden aut, uanset om der på materialet står bearbejder.
Hvis bearbejderen ikke fremstår som hovedansvarlig eller der er tale om bearbejdelse af udgaver og lignende katalogiseret efter §8, vil koden dkbea fortsat blive anvendt. Materiale katalogiseret efter §8 er fx læsepædagogiske bearbejdelser eller en let bearbejdelse til danske forhold.
com [kompilator] Bruges om et ophav der har ansvaret for at lave et nyt værk (fx en bibliografi, vejviser) ved at udvælge, arrangere, samle og redigere data, information etc.
com-koden er blevet smallere, - den kan kun bruges til hovedansvarligt ophav af fx vittighedsamlinger, citatsamlinger mv. I øvrige tilfælde vil koden edt (redaktør) skulle anvendes, uanset om der står udgiver eller redaktør på materialet.
cre [ophav]: Bruges om et ophav, der er ansvarlig for det intellektuelle eller kunstneriske indhold i et værk, når ophavets funktion ikke udtrykkes ved en mere specifik kode. Ved ophav til tekster bruges normalt koden aut [forfatter].
cre opfattes nu som et overbegreb for alle primære ophav til et værk og er altså den kode, man anvender, hvis en mere specifik kode for det primære ophav til værket ikke umiddelbart kan findes. Oversættelsen er derfor ændret fra skaber til ophav. cre-koden erstatter ligeledes den gamle dkved-kode.
drm [teknisk tegner] Bruges om et ophav der bidrager til et værk af en arkitekt, opfinder etc. ved at lave detaljerede planer eller tegninger af bygninger, skibe, fly, maskiner, objekter etc.
Koden dækkede tidligere alle typer af tegninger, men dækker nu kun tekniske tegninger.
Kodens brug vil derfor blive kraftigt reduceret. Ved kunstneriske tegninger bruges i stedet koderne art (hvis tegningerne er ligeså væsentlige som teksten) og ill (hvis teksten alene er det primære indhold).
fmk [filmskaber] En filmskaber er en person som har skabt en ”uafhængig” eller personlig film. Filmskaberen er personlig ansvarlig for alle aspekter af filmens tilblivelse.
Koden er ny og vil blive brugt i begrænset omfang, da den kun bruges på uafhængige film.
ill [illustrator] Bruges om et ophav, der laver illustrationer (tegninger, diagrammer, fotografier etc.) til at ledsage en tekst. Hvis illustrationerne er af kunstnerisk karakter og er en uadskillelig del af værket bruges koden art [kunstner]. Ved fotografier i fotografiske værker bruges koden pht [fotograf].
Alle typer af illustratorer vil fremover blot få funktionskoden ill, hvis de ikke er en uadskillelig del af værket, selvom de er nævnt med en specifik funktion (tegner, fotos etc.). I praksis betyder dette, at færre illustratorer vil blive nævnt: kun den første hvis flere end tre uanset om de har tegnet fotograferet eller andet.
isb [ansvarlig institution] Bruges om et ophav, der har det overordnede ansvar for indholdet i et værk uden at være ophav til teksten
Ny kode i dansk sammenhæng. Erstatter den danske kode dkani (ansvarlig institution), der udgår.
mtk [referent] Bruges om et ophav, der gengiver udtalelser eller lignende af andre personer, hvor referenten ikke selv har en aktiv rolle i forhold til selve indholdets tilblivelse men kun i forhold til genformuleringen af samme, f.eks. mødereferater.
Ny kode – erstatter den tidligere danske kode dkref.
pht [fotograf] Bruges om et ophav der er ansvarlig for at tage fotografier til et fotografisk værk.
Kodens brug er indskrænket til kunstbøger, der består af fotografier, og fotografiske billedværker med dokumentarisk intention. Fotografer, der illustrerer bøger, kodes fremover som ill. Se bemærkningerne under denne kode.
led – både en kode og en funktion
En ny kode, der samtidig har karakter af en funktion, er indført:
led [hovedansvarlig] Bruges om en person eller korporation, der har hovedansvaret for udførelsen af en bestemt aktivitet eller funktion. Koden kan kombineres med en anden funktionskode for at angive et hovedansvar blandt flere, der har udført samme funktion. Hvis flere funktionskoder er knyttet til samme opslagselement, kan koden led kun anvendes, såfremt den vedrører samtlige funktionskoder anført i forbindelse med opslagselementet.
Koden led kan således optræde alene eller i sammenhæng med andre koder. Umiddelbart vil DBC’s praksis være at anvende koden i forbindelse med en anden kode eller flere (allerede nu kan koden dog forventes at optræde alene i forbindelse med udveksling af data). Koden kan anvendes i forbindelse med alle koder for at angive et evt. hovedansvar, når flere ophav udfører samme funktion men en eller flere af disse samtidig er fremhævet som hovedansvarlig for udførelsen af funktionen i form af ordlyd eller typografi.
Dvs.
Før:
Hovedansvarlig forfatter: 100 00 *aBjerre *h Jens *4 aut
Medforfatter: 700 00 *a Theils *h Lone *4 dkmed
Nu:
Hovedansvarlig forfatter:
100 00 *a Bjerre *h Jens *4 aut *4 led
Medforfatter:
700 00 *a Theils *h Lone *4 aut
(Vil blive udskrevet som forfatter (hovedansvar): Jens Bjerre ; forfatter: Lone Theils)
Koden led medfører, at dkmdt-koden og dkmed-koden nedlægges.
Danske specialkoder - ændringer:
dkani [ansvarlig institution] – erstattes af isb
dkbea [bearbejder] Bruges om et ophav, der reviderer indholdet af et værk f.eks. ved oversættelsen fra et sprog til et andet samt om ophav der omskriver et værk til en anden litterær form eller stil, når det oprindelige ophav fortsat er anført som hovedansvarlig for værket. Hvis bearbejderen er at betragte som hovedansvarlig bruges koden aut.
Koden er tilrettet, da bearbejdere af værker til en anden litterær form eller stil, der fremstår som hovedansvarlige fremover alene kodes med koden aut.
dkdes [designer] – erstattes af dsr
dkfig [ophav til figurer] Bruges om et ophav, der har skabt den eller de figurer et værk er baseret på, f.eks. en billedbog eller en roman baseret på en tv-seriefigur.
Definitionen er tilrettet.
dkfvl [farvelægger] – erstattes af clr
dkmdt [medredaktør] – erstattes af led-funktion
dkmed [medforfatter] – erstattes af led-funktion
dkref [referent] – ertattes af mkt
dkste [stemmer] – erstattes af vac
dkved [ved] – erstattes dels af den overordnede kode cre (ophav) dels af koden for fmk (filmskaber)
Rettelser
Hvor det har været muligt at definere, har DBC valgt at rette DBC’s og folkebibliotekernes poster. Posterne vil blive leveret i en særlig dataleverance.
Følgende rettelser vil være foretaget:
dte [festskriftmodtager] – konverteret til hnr
dkani [ansvarlig institution] – konverteret til isb
dkdes [designer] – konverteret til des
dkfvl [farvelægger] – konverteret til clr
dkref [referent] – konverteret til mkt
dkste [stemmer] – konverteret til vac
dkved [ved] – konverteret til cre
dkmdt [medredaktør] og dkmed [medforfatter] – erstattes af led-funktion:
Dvs.
dkmdt og edt: edt får tilføjet koden led og dkmdt rettes til edt
dkmed og aut: aut får tilføjet koden led og dkmed rettes til aut
Derudover vil vi i muligt omfang have rettet primært ansvarlige tegnere (drm) og illustratorer (ill) på tegneserier, billedbøger og billedværker til koden art.
Tegnere og fotografer med et sekundært ansvar vil være rettet til ill.
I de rettede poster betyder dette, at der godt kan være nævnt flere end tre med funktionen ill.
Formatvejledningerne
Eksemplerne i formatvejledningerne er opdateret i henhold til ny praksis og kan downloades fra:
http://www.danbib.dk/index.php?doc=datafrafolk#formalia – men husk at ændringerne først træder i kraft d. 25. januar.
Kontakt
Information om DBC's ibrugtagning af danMARC2 af de nye katalogiseringsregler
Information om DBC's ibrugtagning af danMARC2 af de nye katalogiseringsregler crp1998
Dansk BiblioteksCenter tog danMARC2 i brug som inddateringsformat fra 15. januar 1999. Fra samme tidspunkt gik vi over til at katalogisere efter "Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker, 2. udgave."
I nærværende artikel, vil vi gøre rede for hvilke umiddelbare konsekvenser overgang til danMARC2 har for dataudvekslingen med DBC. Endvidere vil vi orientere om en række forhold vedr. DBC’s formatanvendelse af mere principiel betydning for indholdet i DBC’s dataleverancer.
En detaljeret redegørelse for ændringer i DBC’s formaterings- og katalogiseringspraksis som konsekvens af ibrugtagning af danMARC2 og de reviderede katalogiseringsregler vil blive udsendt til bibliotekerne, i takt med at DBC fastlægger praksis.
danMARC2 bliver det primære format
Konsekvenser for dataleverancer
Fra den 15. januar 1999, hvor DBC tager danMARC2 formatet i anvendelse som inddateringsformat, vil dataleverancer som standard blive leveret i danMARC2. Vi er allerede nu istand til at levere dataleverancer i danMARC2, men indholdet er her konverteret fra danMARC1. Den afgørende forskel vil således være, at danMARC2 fremover bliver det ‘primære’ format. Det får nogle konsekvenser:
- danMARC2. 2. udgave, 1998 er dokumentation for dataindholdet i DBCs leverancer i dette format
- i en overgangsperiode til 31.12.1999 vil DBC fortsat kunne levere dataleverancer i danMARC1 (BASIS-varianten), som er dokumenteret i ‘Dataleverancer. Dokumentation’. Brugerne skal være opmærksom på, at dette format ikke vedligeholdes og at der derfor kan ske datatab.
- dataleverancer i danMARC1 (BASIS-varianten) vil fra 15.1.1999 være konverteret fra danMARC2. I takt med danMARC2 formatets udbygning stiger datatabet ved konvertering til danMARC1.
Dataleverancer i danMARC2 leveres udelukkende fra Posthuset, hvor der allerede nu kan hentes filer i dette format. Bestillinger af individuelle dataleverancer på faustnumre eller ISBN i danMARC2 skal ske ved filoverførsel. Bestillingsformatet følger som hidtil afsnit C.1 i ‘Dataleverancer. Dokumentation’; transfilformatet til filoverførslen er dokumenteret i afsnit C.2, hvor der også kan ses en praktisk beskrivelse af fremgangsmåden.
Alle dataleverancer leveres som hidtil i udvekslingsformatet ISO 2709.
Særlige forhold:
- Folkeskolens grundfortegnelse til BiblioMatik leveres indtil videre som hidtil i et særligt linjeformat konverteret fra danMARC1. Denne leverance kan derfor blive berørt af datatab (se ovenfor)
- DK5 registerord leveres indtil videre kun i det hidtidige format
- Forlagsposter leveres indtil videre kun i danMARC1.
Konsekvenser for data-ind
Ved aflevering af katalogposter skal bibliotekerne være opmærksom på følgende:
- DBC modtager katalogposter i både danMARC1 og danMARC2. Der er ikke sat nogen sluttermin for modtagelsen af poster i danMARC1
- Ved modtagelsen validerer DBC posterne maskinelt. Hvis der er uoverensstemmelse mellem posternes header og deres faktiske indhold, lægger DBC posternes faktiske indhold til grund for valideringen og opdateringen til DanBib.
Katalogposter i danMARC2 afleveres ved filoverførsel til Posthuset. Format for transfil og beskrivelse af fremgangsmåden kan ses i ‘Dataleverancer. Dokumentation’ afsnit C.2.
Specifikke ændringer i DBC’s formateringspraksis
Helt overordnet set vil DBC som nævnt følge danMARC2formatet, således som det foreligger fra Biblioteksstyrelsens hånd. Det vil sige, at alle felter der er defineret i det fælles format – og ingen andre – i princippet vil kunne forekomme i dataleverancer fra DBC efter 15. januar 1999.
Der er imidlertid tale om en vis valgfrihed inden for rammerne af danMARC2, og vi vil i det følgende gøre rede for de valg, DBC indtil nu har truffet for sin kommende formateringspraksis, herunder tillige, hvilke - for systemopsætningen - vigtige ændringer i data, der kan forventes i kommende dataleverancer fra DBC.
Det drejer sig om følgende områder:
| Konsekvenser af nulstillede indikatorer | Brug af nummeratordelfelt | Brug af verifikationsdelfelter | Søgekoders fordeling på flere postniveauer | Anvendelse af specifikke delfelter i notefelter | Nye delfelter og koder i danMARC2?
Konsekvenser af nulstillede indikatorer
De fleste oplysninger der tidligere var kodet ved hjælp af indikatorer, er i danMARC2 lagt ud som delfelter. Det gælder f.eks. i felt 652, hvor det tidligere var indikatorer, der angiver klassemærkets funktion som opstillingssignatur, hovedplacering i kataloger eller en biplacering. I danMARC2 er disse oplysninger nu kodet ved hjælp af delfelter i felterne 652 og 654 – jf. formatets noter og eksempler.
Indikatorer har dog også i enkelte tilfælde anvendt af DBC til styring af f.eks. produktionen af trykte bibliografier og kataloger. Disse oplysninger, er ved fastlæggelsen af danMARC2 vurderet som værende af udelukkende intern betydning, og kan derfor ikke længere udtrykkes ved hjælp af det fælles format. I det omfang DBC stadig anvender oplysningerne, er de angivet ved hjælp af lokale felter og delfelter, og vil ikke komme med i dataleverancer.
Blandt de oplysninger der ikke længere vil kunne findes i dataleverancer er de vigtigste følgende:
- Markering til adskillelse af nationalbibliografiske og ikke-nationalbibliografiske noter. Markeringen vil ikke længere fremgå af det enkelte felt, men adskillelse af data vil blive styret lokalt af DBC.
- Markering af biindførsler på sektions- eller bindtitel kun til trykte kataloger. Oplysningen udgår af dataleverancer fra DBC, da den udelukkende vedrører DBC’s produktion af trykte bibliografier og kataloger
- Afmærkningen af om et forlag har overenskomst med Bogbranchens Fællesråd (den såkaldte "boghandlerklat"). Afmærkningen vil dog stadig kunne ses den Dansk bogfortegnelses ugefortegnelse, i forlagsoversigten i Dansk bogfortegnelses trykte årsfortegnelser samt i seddelfortegnelserne.
- Indikatorer anvendt til sortering af indførsler, f. eks. i felt 100 er udgået af danMARC2, og anvendes heller ikke længere lokalt til sortering i DBC’s trykte kataloger og bibliografier.
Brug af nummeratorfelt
Også den 3. indikator (repeatkoden) er udgået af danMARC2. Til erstatning for denne er indført et særligt nummeratordelfelt – jfr. indledningen til formatet , afsnit 2.3.1 (side 18 i den trykte udgave)
Feltet anvendes dels til sammenkædning af felter i forbindelse med analyser, dels til udpegning af henvisningsmål. Det sidstnævnte beskrives nærmere i indledningen til felt 900-968 (side 224 i den trykte udgave)
DBC vil anvende delfelt *å i følgende tilfælde:
- Sammenkædning af sammenhørende felter
- Udpegning af henvisningsmål
En nærmere specifikation for DBC’s anvendelse af delfelt *å vil fremgå af det vedlagte bilag 1.
NB!
Det skal bemærkes at den foreslåede metode til udpegning af henvisningsmål er en forenkling i forhold til den, der idag er beskrevet i danMARC2. DBC har derfor indsendt et ændringsforslag til behandling i Katalogdataudvalget den 20. oktober 1998. Indtil Katalogdataudvalgets afgørelse foreligger, må DBC således tage forbehold for den endelige fastlæggelse af praksis vedr. anvendelse af *å ved udpegning af henvisningsmål.
Det skal endvidere bemærkes, at DBC i dataleverancer – ganske som hidtil – stadig vil medtage et eventuelt henvisningsmål skrevet fuldt ud i delfelt *w i felterne 900-968.
Brug af verifikationsdelfelter
Der er i danMARC2 i en række navne- og titelfelter givet mulighed for angivelse af en verificeret navneform ved hjælp af et tomt verifikationsdelfelt. I alle poster fra DBC vil disse verifikationsdelfelter være *0 (*nul). I felt 440 vil der i hvert enkelt tilfælde blive foretaget en vurdering af, om koden skal tilføjes, idet værdien *0 (*nul) kun anvendes hvis seriebetegnelsen normative form er sammenfaldende med materialets form.
I emneordsfelterne 600 og 610 vil poster fra DBC foruden verifikationskoden "*0" (nul) have verifikationsdelfeltet *2 med indhold "DBC".
Emneordsfeltet 666 vil verifikationskoden *0 betyde, at emneordet er tildelt af DBC, således som det er anført i formatet.
Søgekoders fordeling på flere postniveauer
I danMARC2 gives kun i begrænset omfang anvisning på på hvilket postniveau søgekoder skal angives.
I forbindelse med overgangen til danMARC2 vil DBC ændre praksis fra formatering af søgekoder på bindniveau til formatering af søgekoder fordelt på hoved- og bindniveau.
Begrundelse for den ændrede praksis er kun at medtage koder i det omfang, det er nødvendigt, dvs. hører en søgekode søgekode/et delfelt logisk set hører hjemme på et bestemt niveau, inddateres søgekoden altid - og kun - på dette niveau (fx generel materialebetegnelse i hovedposten, kode for småtryk i bindposter)
DBC's hovedprincipper for placeringen af søgekoderne er herudover følgende:
- Søgekoder placeres kun i hoved- og bindposter, - aldrig i sektionsposter.
- Hvor begge niveauer er logisk mulige, foretrækkes placering på hovedpostniveau.
- I nogle tilfælde kan søgekode delfelter inddateres på begge niveauer. Samme delfelt kan inddateres med forskellig søgekode på flere niveauer inden for samme 'flerbindsværk', hvor koden på det bindpostniveau supplerer koden på hovedpostniveau. Koden på det bindpost niveauet må ikke være i modstrid med koden på hovedpostniveau.
En nærmere redegørelse for hvorledes disse principper vil blive omsat til praksis vil fremgå af det vedlagte bilag 2.
Anvendelse af specifikke delfelter i notefelter
Som noget nyt er der i danMARC2 mulighed for, specielt i notefelterne, at vælge mellem at formatere alle oplysninger i et og samme delfelt (sumdelfelt) eller at udspecificere oplysninger i specifikke delfelter.
Såvel specifikke delfelter som sumdelfelter vil kunne forekomme i DBC’s dataleverancer, men som tommelfingerregel vil DBC formatere specifikt, hvor det drejer sig om oplysninger i noten vedrørende titel- og/eller forfatteroplysninger på selvstændige materialer og om numre i materialer, mens f.eks. analytiske data vil blive formateret i sumdelfelter.
En nærmere beskrivelse for praksis for formatering af noter vil blive udsendt senere.
Nye delfelter og koder i danMARC2
I forbindelse med omlægning til danMARC2, har DBC stillet forslag om nogle få ændringer og udvidelser af formatet. Forslaget vil blive behandlet i Katalogdataudvalget den 20. ds., og under forudsætning af udvalgets og Biblioteksstyrelsens godkendelse kan de i bilag 3 anførte nye felter, delfelter og koder forventes i poster fra DBC efter 15.januar 1999:
Yderligere information om DBC’s katalogiseringspraksis efter 15. januar 1999
DBC vil gennem Bibliografisk Nyt løbende holde bibliotekerne orienteret om forberedelserne til overgangen til nye katalogiseringregler og danMARC2. Det er ved tilmelding til nyhedslisten "biblnyt" muligt automatisk via e-post at få meddelelse om opdatering af Bibliografisk Nyt. Tilmelding til listen kan ske ved at sende meddelelsen "subscribe biblnyt" til: majordomo@list.dbc.dk
DBC’s generelle katalogiseringsniveau efter de reviderede regler er på nuværende tidspunkt fastlagt. En beskrivelse heraf vil blive bragt i det næste nummer af "Viden om" og kan tillige ses på DBC’s hjemmeside i Bibliografisk Nyt (DBC's katalogiseringsniveau).
DBC vil i de kommende måneder i detaljer fastlægge formaterings- og katalogiseringspraksis indenfor rammerne af danMARC2 og de reviderede katalogiseringsregler.
DBC vil løbende udsende orienterings- og vejledningsmateriale til den nye katalogiseringspraksis, efterhånden som den bliver fastlagt.
Det ligger på nuværende tidspunkt fast, at der senest primo december vil blive udsendt nærmere orientering om følgende emner:
- Brug af de nye koder for angivelse af materialebetegnelser
- Valg af opstillingselementer
- Angivelse og antal af ophav i beskrivelsen og som opslag.
- Valg af navneformer. Ændringer i forhold til tidligere praksis
- Brug af bibliografiske titler og »standardtitler« på musikområdet
- Eventuelle ændringer i eksisterende data i forbindelse med formatkonvertering. DBC har bl.a. under overvejelse at konveretere eksisterende kommune- og amtsnavne, så navneformen er i overenstemmelse med de reviderede katalogiseringsregler.
- Praksis for evt. rettelse af poster katalogiseret efter gamle regler
Endvidere vil der blive fastlagt et fælles minimumsniveau for poster der indgår i dataleverancen "Decentrale poster" og i DanBib’s "base-folk". En endelig udmelding om dette anbefalede minimumsniveau kan ligeledes forventes i starten af december 1998.
Koder for tilgængelighed i 096 delfelt r
Koder for tilgængelighed i 096 delfelt r crp2011
Bibliografisk Råd vedtog i 2011 at supplere den hidtidige anvendelse af danMARC2-feltet 096 delfelt u med et nyt delfelt r med kodet indhold, nemlig fem koder vedrørende materialets tilgængelighed.
Delfeltet indeholder fem koder vedrørende materialets tilgængelighed som bibliotekerne kan anvende ved eksport til DanBib:
- a Udlånes ikke
- b Interurbanlånes ikke automatisk
- c Udlånes ikke men kopi tages
- d Udlånes kun til bevogtede læsesale
- e Under anskaffelse - endnu ikke tilgængeligt
- f Udlånes kun til brug på stedet (ubevogtet læsesal og lign.)
- g udlånes kun til egne brugere
Funktion
I DanBib og bibliotek.dk bliver delfeltet håndteret på følgende måde for forskningsbibliotekerne:
Dataindhold i posterne ved indlæggelse i DanBib og bibliotek.dk
- Felter med 096 delfelt *u bliver suppleret med *ra, hvis *r ikke findes i feltet
- Hvis 096 *r er inddateret i feltet, vil både *r og evt. *u passere uændret ind i baserne
Folkebibliotekernes håndbogsmarkering (som indberettes via lokaliseringsindberetningen) vil blive flyttet fra 096*uh til 096*ra. Indberetning sker indtil videre som hidtil.
Søgbarhed
Indholdet af delfelterne u og r er søgbare i DanBib med søgekode tg siden 4. kvartal 2011, og fra maj 2012 i bibliotek.dk. De poster der indeholder felter med 096 *u men ikke *ra i DanBib og bibliotek.dk, er suppleret med *ra direkte i registrene.
Visning og bestilling i DanBib og bibliotek.dk
- Indholdet af 096 *u vises hvis det findes.
- Hvis *u ikke findes, og *r findes, vises en maskingenereret tekst svarende til kodeindholdet i *r. Materialet kan dog bestilles hvis andre biblioteker har materialet uden 096*u eller *ra
- 096 *u vil fortsat spærre for bestilling i bibliotek.dk og det samme vil gælde *ra
- Konsekvenser for bestilling mht de øvrige koder i 096 *r implementeres først senere
Nærmere beskrivelse af koderne
a Udlånes ikke: Uanset årsag til at et materiale ikke kan udlånes, så anvendes denne kode. Koden skal ikke anvendes, hvis udlån ikke er spærret, men alene begrænset som dækket af nedenstående koder. Kode a udtrykker både spærring af udlån til bibliotekets egne lånere og spærring af interurbanudlån. Kode a bør anvendes både ved permanent spærring for udlån og ved tidsbegrænset spærring for udlån.
b Interurbanlånes ikke automatisk: Kode b anvendes hvis materialet kan være reserveret til lokal anvendelse. Bestillinger fra slutbrugere i bibliotek.dk vil derfor ikke med automatisk fjernlån blive dirigeret til biblioteker, hvis materiale alene har denne kode. Biblioteker, der anvender denne kode, forpligtiger sig til at udlåne materialet medmindre det aktuelt er forbeholdt egne brugere. Hvis et bibliotek har mulighed for at afmærke eksemplarerne løbende med f.eks. en status for ”p.t. ikke til fjernlån”, så bør en sådan afmærkning generere kode a og ikke kode b.
c Udlånes ikke men kopi tages: Kode c anvendes når biblioteket uden yderligere forbehold gerne tager kopier af materialet.
d Udlånes kun til bevogtede læsesale: Kode d anvendes hvis materialet alene udlånes til bevogtede læsesale. Der er i første omgang ikke knyttet funktioner i DanBib eller bibliotek.dk til denne kode. Men bibliotekerne opfordres til anvende den: i første omgang for tydelig ”varedeklaration” og dernæst for at skabe en dækning, som gør der senere kan etableres funktionalitet ud fra koden.
e Under anskaffelse - endnu ikke tilgængeligt: Kode e anvendes når et bibliotek ikke ønsker at modtage bestilling på materiale, som endnu ikke er modtaget fra materialeleverandør.
f Udlånes kun til brug på stedet (ubevogtet læsesal og lign.): Kode f anvendes til materiale, som ved interurban udlån ikke må hjemlånes til låneren, men alene på benyttes på stedet.
g udlånes kun til egne brugere: Kode g anvendes til materiale, som ikke udlånes interurbant. Formålet med afmærkningen er at bestillinger afgivet i bibliotek.dk af bibliotekets egne brugere kan overføres med NCIP-opslag til de lokale bibliotekssystem.
Materialebetegnelser i danMARC2
Materialebetegnelser i danMARC2 crpI danMARC2 er kodningen for materialetype obligatorisk både for generel og for specifik materialebetegnelse.
DBC's hovedprincipper for anvendelse af felt 009:
- 009 *a og 009 *g anvendes i enkeltstående poster og i hovedposter. I disse posttyper er begge delfelter obligatoriske.
Koder for supplerende materialebetegnelser (009 *b og 009 *h) kan anføres på enkeltstående poster, hovedposter og bindposter. Principper for kodning på henholdsvis hoved- og bindniveau er beskrevet i Fordeling af søgekoder på flere postniveauer.
- Der kodes altid for såvel generel som for specifik materialebetegnelse - også selvom den specifikke materialebetegnelse er papir (dvs. *g/*h =xx), jf. eksemplet "Trykt bog, alm. tekst".
- Drejer det sig om 2 eller 3 ligeværdige materialer gentages 009*a og 009*g, jf. eksemplet: "Video, lydbånd, bog", hvor der er tale om et sammensat materiale bestående af 3 ligeværdige fysiske enheder. Bemærk, at man i denne situation gør hver fysisk enhed "færdig" for sig, dvs at den specifikke materialebetegnelse angives umiddelbart efter hver generel materialebetegnelse, i dette tilfælde: 009*am*gnh*ar*gxh*aa*gxx.
- 009*b bruges som supplerende kodning, såvel til supplerende indhold i samme fysiske materiale, som til supplerende materiale i anden fysisk form.
Eksempler:
Som eksempel på supplerende kodning af indhold kan nævnes en bog med tekst og enkelte noder, der primært kodes for teksten (009 *aa) og supplerende for nodeindholdet (009 *bc).
Som eksempel på supplerende kodning af materiale i anden fysisk form kan nævnes bilag, jf. eksemplet: "Bog med diskette som bilag".
Også her gælder, at koden for specifik materialebetegnelse placeres umiddelbart efter det indhold, den hører til. Dvs at for bogen med tekst og noder, som er ét fysisk materiale, gøres indholdet færdigt først (009*a og 009*b), derefter kommer den fysiske form (009*g) - og for bogen med diskettebilag, som er 2 fysiske enheder, gøres bogen færdig først (009*a og 009*g) og derefter bilaget (009*b og 009*h)
I forbindelse med fastlæggelsen af DBC's formateringspraksis er udarbejdet nedenstående eksempel samling:
Kodningen i 009 anvendes såvel til søgning som til visning. Mht. visning anvendes koden - evt. i samspil med andre data i posten – til valg af ikon, der illustrerer materialetypen.
I en traditionel ISBD-visning vil koden kunne anvendes til udskrivning af materialebetegnelsen i klar tekst. Den klare tekst anføres som beskrevet i Katalogiseringsreglernes 2. del.
Foruden formatering i 009 er det i eksemplerne angivet, hvorledes kodningen kan udskrives i klar tekst i henhold til Katalogiseringsreglerne.
Bemærk:
Ved sammensatte materialer angives materialebetegnelserne i den rækkefølge, som har været DBC's praksis gennem årene nemlig:
Billedmaterialer (film, video, dias,transparent)
lydmaterialer
elektroniske materialer
tredimensionale genstande
tekstmaterialer.
Dette ses også af de viste eksempler. Undtaget herfra er musikmaterialer. Materialer der skønnes at ville blive anvendt som musikmaterialer i bibliotekerne registreres af DBC med udgangspunkt i musikreglerne og kodes også primært som musik. Musikmaterialer kan bestå af flere medier. Mediernes fysiske fremtræden (primært optiske discs) gør, at et supplerende materiale ved første blik kan synes ligeså fremtrædende som hovedmaterialet. Man må derfor afgøre om der er tale hovedmateriale med supplerende materiale eller et egentligt sammensat materiale.
Ved denne afgørelse ses på udgiverens intention med materialet:
Hvis en dvd f.eks. er betegnet som bonusmateriale til en cd, indikeres det af udgiveren, at cd’en er tænkt som hovedmaterialet og dvd’en som supplerende materiale. Det er f.eks. tænkeligt, at cd’en efterfølgende vil blive udgivet uden den supplerende bonus dvd.
Hvis materialerne er præsenteret som ligeværdige af udgiveren, følges så vidt muligt den rækkefølge i kodningen af 009, som udgiveren anvender i præsentationen af materialet, - f.eks. rækkefølgen i en evt. indholdsfortegnelse.
Eksempler
Trykt bog, alm. tekst
Formatering og tilhørende klartekst:
009*aa*gxx
[tekst ]
Kommentar:
*g kodes, men udskrives ikke.
Trykt bog, billedbog
Formatering og tilhørende klartekst:
009*aa*gxx
[tekst ]
Kommentar:
*g kodes, men udskrives ikke. Der benyttes ikke supplerende generel materialebetegnelse for billeder (se forbemærkning til kapitel 8)
Trykt bog, kort/atlas
Formatering og tilhørende klartekst:
009*aa*be*gxx
[tekst ]
Kommentar:
*g kodes, men udskrives ikke. Der benyttes supplerende generel materialebetegnelse for kartografi. DBC anvender ikke katalogisering som kartografi efter kapitel 3, men bruger den supplerende kodning
Trykt bog, sangbog med noder
Formatering og tilhørende klartekst:
009*aa*bc*gxx
[tekst ]
Kommentar:
*g kodes, men udskrives ikke. Der benyttes supplerende generel materialebetegnelse for musikalier.
Bog, braille/punktskrift
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ap*ba*gxx
[punktskrift]
Kommentar:
*g kodes, men udskrives ikke. Der benyttes supplerende generel materialebetegnelse for den tekstlige form.
Node, trykt
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ac*gxx
[musikalier]
Kommentar:
Udskrives ofte som NODE fremfor musikalier. *g kodes, men udskrives ikke
Node, punktskrift
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ap*bc*gxx
[punktskrift]
Kommentar:
*g kodes, men udskrives ikke
Lydbog på cd
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ar*gxc
[lydoptagelse (cd]
Kommentar:
Når felt 005 *z er kodet med p får materialet opstillingssignaturen: LYDBOG
Lydbog på lydbånd
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ar*gxh
[lydoptagelse (kassettebånd)]
Kommentar:
Når felt 005 *z er kodet med p får materialet opstillingssignaturen: LYDBOG
Lydbog på diskette
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ar*gtk
[lydoptagelse (diskette)]
Kommentar:
Når felt 005 *z er kodet med p får materialet opstillingssignaturen: LYDBOG
"Børne-cd", lyd på cd (historier/sange – hvor historiedelen skønnes at være det primære)
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ar*bs*gxc
[lydoptagelse (cd)]
Kommentar:
Opstillingssignatur: HISTORIER. BØRN. Materialetypen forekommer også som kassettebånd.
"Børne-cd", musik og lyd på cd (historier/sange – hvor sangdelen skønnes at være det primære)
Formatering og tilhørende klartekst:
009*as*br*gxc
[musikoptagelse (cd)]
Kommentar:
Opstillingssignatur:
MUSIK. BØRN. Materialetypen forekommer også som kassettebånd.
Lydoptagelse, andet (sprogmat., gymnastik, interview etc.)
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ar*bs*gxc
[lydoptagelse (cd)]
Kommentar:
Materialetypen forekommer også som kassettebånd
Indspillet musik på cd/dvd-audio/plade/bånd
Formatering og tilhørende klartekst:
009*as*gxc
[musikoptagelse (cd)]
009*as*gxd
[musikoptagelse (dvd-audio)]
009*as*gxk
[musikoptagelse (grammofonplade)]
009*as*gxh
[musikoptagelse (kassettebånd)]
Kommentar:
Der bruges opstillingssignatur
Musik på dvd-video
Formatering og tilhørende klartekst:
009*as*bm*gth
[musikoptagelse (dvd-video)]
Kommentar:
Materialer der skønnes at ville blive anvendt som musikmaterialer i bibliotekerne registreres af DBC med udgangspunkt i musikreglerne og kodes også primært som musik. Musikskoler (instrumentale/vokale) behandles som faglitteratur.
Indspillet musik med supplerende indhold
Formatering og tilhørende klartekst:
Musikoptagelse på cd med cd-rom-indhold (levende billeder)
009*as*bm*gxc
[musikoptagelse (cd)]
Musikoptagelse på cd med cd-rom-indhold (elektronisk materiale)
009*as*bt*gxc
[musikoptagelse (cd)]
Musik- og videooptagelse på DualDisc
009*as*bm*gxc
[musikoptagelse (cd)]
Musikoptagelse på cd + clearet musikoptagelse på dvd-video (bonusmateriale)
009*as*gxc*bs*bm*hth
[musikoptagelse (cd)]
Kommentar:
Ved ikke-clearet dvd-video bonusmateriale kodes ikke for dvd
Musikoptagelse på cd + musikoptagelse på dvd-audio med nogle levende billeder (bonusmateriale)
009*as*gxc*bs*bm*hxd
[musikoptagelse (cd)]
Kommentar:
Der bruges opstillingssignatur
Indspillet musik i flere ligestillede medier
Formatering og tilhørende klartekst:
Musikoptagelse på cd + musikoptagelse på dvd-video - cd’ens indhold nævnes først i indholdsfortegnelsen
009*as*gxc*as*bm*gth
[musikoptagelse (cd) + musikoptagelse (dvd-video)]
Kommentar:
Der bruges opstillingssignatur
Dvd, alm. (spillefilm, dokumentarprogram etc.)
Formatering og tilhørende klartekst:
009*am*gth
[film (dvd-video)]
Kommentar:
Fællesbegrebet film bruges for alle "levende billeder" i kapitel 7 og kapitel 9. I felt 300 bruges: 1 dvd-video.
Film på spole (16 mm)
Formatering og tilhørende klartekst:
009*am*gmj
[film (filmspole)]
Kommentar:
Fællesbegrebet film bruges for alle "billeder" i kapitel 7 og kapitel 9
Film på videokassette
Formatering og tilhørende klartekst:
009*am*gnh
[film (videokassette)]
Kommentar:
Fællesbegrebet film bruges for alle "billeder" i kapitel 7 og kapitel 9. I felt 300 bruges: 1 kassette.
Film på videoplade
Formatering og tilhørende klartekst:
009*am*gnp
[film (videoplade)]
Kommentar:
Fællesbegrebet film bruges for alle "billeder" i kapitel 7 og kapitel 9. Felt 009*g er en tilføjelse til danMARC2.
Film på Internet
Formatering og tilhørende klartekst:
009*am*gxe
[film (online)]
Kommentar:
Fællesbegrebet film bruges for alle "billeder" i kapitel 7 og kapitel 9.
Diasserie i fysisk form
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ag*gxb
[billede (dias)]
Kommentar:
For denne materialetype udskrives kun den specifikke materialebetegnelse [dias] i DBC's trykte kataloger m.v.
Transparenter i fysisk form
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ag*gkt
[billede (transparent)]
Kommentar:
For denne materialetype udskrives kun den specifikke materialebetegnelse [transparent] i DBC's trykte kataloger m.v.
Billedkort
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ag*ghb
[billede (billedkort)]
Kommentar:
For denne materialetype udskrives kun den specifikke materialebetegnelse [billedkort] i DBC's trykte kataloger m.v.
Ved materialebetegnelser for andre typer af todimensionale materialer, som pt. ikke registreres af DBC,
fx plakater, anbefales kun den specifikke materialebetegnelse = 009*g udskrevet, f.eks. specifikke materialebetegnelse = 009*g udskrevet, f.eks.
009*ag*ggp
[plakat]
Puslespil
Formatering og tilhørende klartekst:
009*au*guu
[genstand (puslespil)]
Kommentar:
For denne materialetype udskrives kun den specifikke materialebetegnelse [puslespil] i DBC's trykte kataloger m.v.
Ved materialebetegnelser for andre typer af tredimensionale materialer, som pt. ikke registreres af DBC,
anbefales kun den specifikke materialebetegnelse = 009*g udskrevet, f.eks.
009*au*guk
[skulptur]
Opslagsværk på cd-rom
Formatering og tilhørende klartekst:
009*aa*gtb
[tekst (cd-rom)]
Billedværk på cd-rom
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ag*gtb
[billede (cd-rom)]
Edb-program på diskette
Formatering og tilhørende klartekst:
009*at*gtk
[elektronisk materiale (diskette)]
Roman på diskette
Formatering og tilhørende klartekst:
009*aa*gtk
[tekst (diskette)]
Database/hjemmeside på Internet
Formatering og tilhørende klartekst:
009*at*gxe
[elektronisk materiale (online)]
Bog på Internet
Formatering og tilhørende klartekst:
009*aa*gxe
[tekst(online)]
Noder online
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ac*gxe
[musikalier (online)]
Kort/atlas på cd-rom
Formatering og tilhørende klartekst:
009*at*be*gtb
[elektronisk materiale (cd-rom)]
Kommentar:
Alle kartografiske materialer uanset mediet behandles ens = udspecificeres ikke som kartografi. Valgfri regel i 3.0A benyttes.
Biblioteker som ikke følger DBC's praksis vedr. atlas bør udskrive [kartografisk materiale (cd-rom)] - tilsvarende på diskette og online.
Multimedieværk på dvd
Formatering og tilhørende klartekst:
009*at*gto
[elektronisk materiale (dvd-rom)]
Adventurespil på cd-rom
Formatering og tilhørende klartekst:
009*at*gtb
[elektronisk materiale (cd-rom)]
Skønlitterær cd-rom (tekst, lyd, animation, program)
Formatering og tilhørende klartekst:
009*at*gtb
[elektronisk materiale (cd-rom)]
Eventyrspil uden tekst, med billeder, på cd-rom
Formatering og tilhørende klartekst:
009*at*gtb
[elektronisk materiale (cd-rom)]
Midi-filer på diskette
Formatering og tilhørende klartekst:
009*at*bs*gtk
[elektronisk materiale (diskette)]
Kommentar:
Materialet er datafiler, hvor data udgøres af musik, der kan høres via lydkortet
Musikfiler online
Formatering og tilhørende klartekst:
009*as*gxe
[musikoptagelse (online)]
Bog + bånd
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ar*gxh*aa*gxx
[lydoptagelse (kassettebånd) + tekst]
Kommentar:
*g kodes men udskrives ikke.
Bog med diskette som bilag
Formatering og tilhørende klartekst:
009*aa*gxx*bt*htk
[tekst]
Kommentar:
*g kodes men udskrives ikke.
*bt må ikke bruges som aspekt hvor der kun er ét materiale, men gerne hvor der er flere materialer.
Music minus one (trykt node m. indspillet musik som bilag, her på cd)
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ac*gxx*bs*hxc
[musikalier]
Kommentar:
*g kodes men udskrives ikke. *h kan have flere andre koder alt efter det fysiske medie for bilaget.
Video, lydbånd, bog
Formatering og tilhørende klartekst:
009*am*gnh*ar*gxh*aa*gxx
[film (videokassette) + lydoptagelse (kassettebånd) + tekst]
Kommentar:
*g kodes men udskrives ikke.
Lydbånd, billedkort, spil
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ag*ghb*ar*gxh*au*gul
[billede (billedkort) + lydoptagelse (kassettebånd) + genstand (spil)]
Bog, video, lydbånd, cd-rom, spil
Formatering og tilhørende klartekst:
009*av*gxy*bm*hnh*br*hxh*bt*htb*bu*hul*ba*hxx
[sammensat materiale]
Kommentar:
Rækkefølgen af *b er: video, lydbånd, cd-rom, spil, bog.
Dias med teksthæfte som bilag
Formatering og tilhørende klartekst:
009*ag*gxb*ba*hxx
[billede (dias)]
Kommentar:
*g kodes men udskrives ikke.
Materialevalg - katalogkoder og afmærkninger i danMARC2
Materialevalg - katalogkoder og afmærkninger i danMARC2 crpI danMARC2 står koder for nationalbibliografi, fagbibliografi mv. i felt 032. Katalogkode for bibliotekskatalogisering vil være placeret her.
Herudover vil afmærkninger til brug ved materialevalget fremgå af posternes felt 990-991. Nedenfor bringes en nærmere specifikation af anvendelsen af de pågældende felter. Herudover bringes definitioner på de brugsretskategorier der anvendes på medieområdet (kan fremgå af felt 021 *b).
Katalogkoder – felt 032
Postens katalogkoder står i 032*a eller 032*x.
032*a:
Nationalbibliografiske koder står i 032*a. Koderne består af en tre-bogstavkode som angivet i danMARC2, efterfulgt af en 6-cifret periodebetegnelse,
f.eks. DBF199912 = Dansk Bogfortegnelse, uge 1999:12
032*x:
Øvrige katalogkoder for bibliotekskatalogisering mv. står i 032*x. Følgende koder vil fra 2008 blive anvendt i DBC’s poster:
Katalogkoder for bibliotekskatalogisering med henblik på materialevalg
BKM |
Bibliotekskatalogiseret materiale |
BKX |
Ekspreskatalogiseret materiale |
BKR |
Rettelser til bibliotekskatalogiseret materiale |
Poster der er ældre vil indeholde andre koder, der udtrykker bibliotekskatalogisering – f.eks. SFD, SFA, SFG og SFM. Denne type koder er af historiske hensyn også dokumenteret nedenfor i dette dokument
Periodeangivelse:
Alle koder afsluttes normalt med et 6-cifret periodenummer, f.eks. BKM200801 = bibliotekskatalogiseret materiale uge 2008:01
Ved opdatering af en katalogkode med et nyere periodenummer, vil den ældre periodeangivelse blive overskrevet, således at kun den nyeste katalogkode vil kunne ses i felt 032. F.eks. vil en titel, der både har været medtaget med katalogkoden BKM200801 og BKM200820 kun have den seneste periodeangivelse (dvs. BKM200820) i felt 032*x . Overskrivningen af katalogkoder gælder også mellem de gamle SF-katalogkoder og BKM-kodningen. F.eks. vil en titel, der både har været medtaget med katalogkoden SFD200512 og BKM200802 kun have den seneste periodeangivelse (dvs. BKM200802) i felt 032*x .
En undtagelse herfra er rettelser (BKR), hvor seneste ordinære katalogkode og felt 990 bibeholdes.
Materialevalgsafmærkninger - felt 990
Kodede data i felt 990
Anvendelsen af felt 990 er dokumenteret i danMARC2, dog med følgende yderligere specifikationer:
Specielt for delfelt *m (rettelseskategori) skal det bemærkes, at delfeltet anvendes til alle typer af rettelsesnoter og altså ikke kun til oplysninger om rettelseskategori,
Der kan forekomme følgende delfelter og kodede data i felt 990:
990 |
|
*o <ååååuu> |
Den ordinære uge hvor materialet er bibliotekskatalgoiseret |
*r <ååååuu> |
Uge for udsendelse af rettelse |
*x <ååååuu> |
Uge for ekspreskatalogisering |
|
|
990*b Konsulentafmærkning (ajourført pr. 27.10.2009) |
|
l |
Konsulentafmærkning. Hertil findes lektørudtalelse |
m |
Hertil findes multimedievurdering |
n |
Hertil findes filmvurdering |
o |
Hertil findes diskodiagnose |
v |
Titel af materialevalgsinteresse for voksenafdelinger |
b |
Titel af materialevalgsinteresse for børnebiblioteker |
s |
Titel af materialevalgsinteresse for skolebiblioteker. Musikalier og musikoptagelser afmærkes ikke med denne kode |
|
|
990*m Rettelsesmeddelelser
|
|
990*n Leverandørkode |
|
[Leverandør-kode] |
Leverandørkode (SFM) Ajourført liste kan ses på: Leverandører af noder til bibliotekskatalogiseringen. |
990*u Publiceringsstatus |
|
nt |
Ny titel |
nu |
Ny udgave af tidligere udsendt titel |
op |
Nyt oplag eller lign. af tidligere udsendt titel |
Supplerende materialevalgsnoter - felt 991
Disse fremgår af felt 991 *o.
Såvel felt 991 som delfelt o vil kunne forekomme gentaget.
Feltet vil indeholde meget blandede oplysninger, som f.eks. citater, oplysninger om registrering/manglende registrering/alternativ registrering, registrering af materialet som anden materialetype, oplysninger om dansk agentur, supplerende oplysninger mv.
Eksempler på brugen af felt 991
991 00 *o "Redaktionen er afsluttet juli 2007."
991 00 *o Optages ikke i "Dansk bogfortegnelse"
991 00 *o "... en gennemgribende revision, en grundig opdatering og
supplering med nyt stof ..."
991 00 *o Også optaget som dvd-video+bog i Kombileverance <periode>
991 00 *o Også optaget som bog med dvd-videoen som bilag i Kombileverance
<periode>
991 00 *o Må udlånes fra: 1.10.2008. Agenturholder: …
991 00 *o Koncerter i Danmark oktober 2007
Brugsretskategorier – felt 021
Materialevalgsafmærkningerne på film suppleres af en oplysning i kodeform om den maksimalt opnåelige brugsret i bibliotekssammenhæng. Oplysningen stammer fra den danske agenturholder.
Den brugsret biblioteket køber materialet med afhænger af leverandørens aftale med agenturholderen.
Oplysningen vil fremgå af felt 021 delfelt d.
Brugsretskategorier på film
A Udlån fra bibliotek/skole til visning i private hjem / Udlån gennem det interurbane lånesamarbejde / Offentlig visning på bibliotek/skole
B Udlån fra bibliotek/skole til visning i private hjem / Udlån gennem det interurbane lånesamarbejde / Ikke-offentlig visning (lukket og ikke offentlig bekendtgjort) på bibliotek/skole
C+ Udlån fra bibliotek til visning i private hjem / Udlån gennem det interurbane lånesamarbejde
D Udlån fra bibliotek/skole til visning i private hjem / Udlån gennem det interurbane lånesamarbejde
Koder anvendt i poster fra før 2008 samt senere forældede koder
Felt 032 og 990-991.
Katalogkoder for seddelfortegnelser mv. |
|
CDM |
DBC's musik specialtilbud |
CDR |
Biblioteksmediers multimedietilbud. |
CDV |
Biblioteksmediers filmtilbud. |
CSR |
Biblioteksmediers multimedie-særtilbud |
CSV |
Biblioteksmediers film-særtilbud |
DAT |
Posten udtrækkes i ugeleverance |
FRD |
Front Row deklaration |
INV CSV |
Katalogiseringsservice for indvandrerlitteratur |
UTI |
Udenlandske titler |
SFA |
Seddelfortegnelse - Av materialer (AV fortegnelsen) |
SFG |
Seddelfortegnelse - Musikoptagelser (G fortegnelsen) |
SFM |
Seddelfortegnelse - Musikalier (M fortegnelsen) |
SFD |
Seddelfortegnelse - Danske bøger (A/BS/H fortegnelsen og Folkeskolens grundfortegnelse) |
SFD197075 |
Trykte kort - danske bøger før 1976 NB! Periodebetegnelse er altid 197075 |
Katalogkoder for redigerede kataloger |
|
MUB |
Musikalier for børn. |
MUK |
Musikalier, klassisk. |
MUR |
Musikalier, rytmisk musik. |
ROM |
Romankatalog. |
Katalogkoder for indberetningskataloger |
|
BDI |
Børnebibliotekskatalog. Billed- og lydmedier. |
BGK |
Børnebibliotekskatalog. Grammofonplader, kassettebånd. |
BLY |
Børnebibliotekskatalog. Lydbøger, bog + bånd. |
BØK |
Børnebibliotekskatalog. Bøger og tidsskrifter. |
NDF |
Nyere dansk faglitteratur. |
NYB |
Nye bøger. |
SKE |
Katalog for skolebiblioteker, eleverne. |
SKO |
Katalog for skolebiblioteker, skolebibliotekaren. |
Øvrige katalogkoder |
|
DIS |
Katalogløse poster. |
MID |
Poster katalogiseret til MIDAS-projektet |
OPR |
Ufærdige poster |
STB |
Poster katalogiseret for Danmarks Blindebibliotek (Periodeangivelserne 001000 samt 002000 er anvendt i visse ældre poster) |
990*a Fortegnelsestype |
|
SFA |
AV-fortegnelsen |
SFD |
[Bogseddelfort.] |
SFG |
G-fortegnelsen |
SFM |
M-fortegnelsen |
990*b Konsulentafmærkning |
|
- |
Titel uden AV beskrivelse (SFA) |
B |
Titel af materialevalgsinteresse for børnebiblioteker (SFD, SFM, SFG) |
B |
Titel af materialevalgsinteresse for børnebiblioteker - kan bestilles hos Dansk BiblioteksCenter. (SFA) |
b |
Titel af materialevalgsinteresse for børnebiblioteker. (SFA) |
F |
Titel af materialevalgsinteresse for voksenafdelinger - kan bestilles hos Dansk BiblioteksCenter. (SFA). Anvendt til og med 200726 |
f |
Titel af materialevalgsinteresse for voksenafdelinger. (SFA). Anvendt til og med 200726 |
L |
Konsulentafmærkning.Hertil findes lektørudtalelse. (SFD) |
S |
Titel af materialevalgsinteresse for skolebiblioteker (SFD, SFM) |
S |
Titel af materialevalgsinteresse for skolebiblioteker - kan bestilles hos Dansk BiblioteksCenter. (SFA) |
s |
Titel af materialevalgsinteresse for skolebiblioteker. (SFA) |
v |
Titel af materialevalgsinteresse for voksenafdelinger fra 200727 |
990*c Gruppering |
|
- |
Efterfølgende mappe af lydbog i flere mapper (SFA) |
A |
Gruppering A- og A(BS)-fortegnelsen. (SFD) |
B |
Bånd (SFG) |
C |
Compact disc (SFG) |
H |
Gruppering H-fortegnelsen. (SFD) |
P |
Plade (SFG) |
scl |
Centralt leveret av-materiale. (SFA) |
a |
Materialer med almen folkebiblioteksrelevans. Kun bøger afmærkes (brugt til og med 2009). |
y |
Materialer der ligger ud over folkebibliotekernes grundniveau. Kun bøger afmærkes (brugt til og med 2009) |
990*s Subscription (Ibc) |
|
sub |
Subscribtion. (SFD) |
Nye funktionskoder
Nye funktionskoder crp2010
DBC tager d. 11.7.2010 følgende nye funktionskoder i brug:
dkfig (figurer)
dkfvl (farvelægger)
dkmdt (medredaktør)
dkmon (mønstre)
dkops (opskrifter)
dktek (tekstbidrag)
Koderne fremgår af danMARC2's Bilag J og blev i marts 2010 udmeldt af Styrelsen for Bibliotek og Medier via kat-format-nyt.
Nye funktionskoder og indførelse af felt 796
Nye funktionskoder og indførelse af felt 796 crp15.september 2015
Kulturstyrelsen udsendte 26. juni 2015 en gennemrevideret version af danMARC2’s Bilag J – Funktionskoder for ophav.
Da mange koder har ændret definition, nye er kommet til mv. arbejder DBC på en samlet plan for ibrugtagning af de nye koder.
Hensigten er først at konvertere mulige hidtidige koder til de nye koder i DBC’s og folkebibliotekernes poster og umiddelbart herefter tage de nye koder i brug, således at flere betydninger af samme kode i videst muligt omfang undgås.
Vi opfordrer derfor til, at I afventer ibrugtagningen af det gennemreviderede bilag.
Når vi har den samlede plan, vil vi melde nærmere ud om ibrugtagningen.
Ligeledes udsendte Kulturstyrelsen 7. september besked om, at et nyt felt 796 er blevet indført for tracktitler på musik.
DBC forventer ligeledes at tage dette felt i brug.
Kontakt
Posttyper i danMARC2 dataleverancer
Posttyper i danMARC2 dataleverancer crpSupplement til Dataleverancer. Dokumentation, afsnit 4.3
1. Posttyper
1.2 Bibliografiske Poster
Enkeltstående poster
Anvendes til:
- Normal enkeltbindsregistrering af bøger og andre materialer, der kun består af én fysisk enhed, herunder afhængige værker i ét bind.
- Sammensat materiale, der består af flere fysiske enheder beskrives ligeledes som enkeltbindsregistrering
- Periodicaregistrering på titelniveau
- Udkatalogisering af enkeltnumre/-årgange/-bind af periodica og flerbindsværker på , dvs. registrering af det enkelte nummer med egen titel
Hovedposter, sektionsposter, bindposter
Anvendes til flerbindsværkformatering, dvs. ved:
- Registrering af bøger, musikalier og av-materialer, der består af flere fysiske enheder, men hvor alle har den samme generelle og specifikke materialebetgnelse
- "Kollektiv" registrering af danske videnskabelige rapportserier
- Registrering af årspublikationer på bindniveau
Følgende felter indeholder fællesoplysninger og kan kun forekomme i hovedposter:
|
008 (Delfelt u (når koderne er c eller d), c, h, i eller q) |
|
009 (Delfelt a og g) |
|
038 |
|
039 |
|
100 |
|
110 |
|
652 (Delfelt m eller o) |
Alle hovedposter har endvidere 015-felter, indeholdende FAUST-numrene på de bindposter eller sektionsposter, der hører til hovedposten.
Alle sektionsposter har tilsvarende 015-felter, indeholdende FAUST- numrene på de bindposter, der hører til sektionen.
Følgende felter indeholder bindoplysninger og kan kun forekomme i bindposter:
|
008 Delfelterne d (når koden er å) eller t (når koderne er m, s, eller p) |
|
555 |
|
770 |
|
780 |
|
781 |
|
795 |
Alle bindposter har endvidere et 014-felt, indeholdende FAUST-nummeret på den hoved- eller sektionspost, som bindet er knyttet til.
Alle sektionsposter har tilsvarende et 014-felt, indeholdende FAUST- nummeret på den hovedpost, som sektionen er knyttet til.
Alle øvrige felter (incl. 652 delfelter forskellig fra m eller o) kan forekomme i såvel hoved-, sektions- som bindposter, afhængigt af om oplysningen er fællesoplysning, sektionsspecifik eller bindspecifik.
Felterne 001, 004, 008*v samt 245 findes i alle poster.
Hovedposter har altid 245 delfelt a med værkets hovedtitel.
Sektionsposter har altid 245 delfelt n med sektionsnummeret og/eller delfelt a med sektionstitlen.
Bindposter har altid 245 delfelt g med bindnummeret og/eller delfelt a med bindtitlen.
Delfelt 245y kan kun forekomme i hovedposter.
Delfelt 245ø kan kun forekomme i hovedposter.
Bibliografiske sammenhænge
Enkeltbindssværker
Værker, der består af én fysisk enhed, er formateret i én singlepost. En fysisk enhed kan f.eks. være en bog, en grammofonplade, eller en lydbogsmappe.
Et sammensat materiale beskrevet som én enhed, betragtes også som et enkeltbindsværk.
Indspillet musik -plader, bånd, compact disc beskrives altid som enkeltbindværk.
Flerbindsværker
Værker, der består af flere fysiske enheder, er formateret i flere poster. Der kan være tale om en bog- eller nodeudgivelse i flere bind, en lydbog i flere mapper o.s.v. (Ved indspillet musik - plader, bånd, compact disc - bruges dog aldrig flerbindsværkformatering, jfr. ovenfor).
Ved en flerbindsværkformatering oprettes én bindpost pr. fysisk enhed (bind eller lignende) samt en hovedpost indeholdende de fælles oplysninger.
Ved sektionsopdelte flerbindsværker findes tillige én sektionspost pr. sektion - indeholdende de oplysninger, der er fælles for bindene i sektionen.
Flerbindsværker kan undtagelsesvis være dobbeltregistrerede, idet der ud over flerbindsværkformateringen kan være tale om, at de enkelte bind (eller nogle af dem) kan være formateret som selvstændige enkeltbindsværker med flerbindsværk-hovedtitlen som serietitel.
Når et flerbindværk som helhed er udkommet i en ny udgave, formateres den nye udgave som et værk for sig med udgavebetegnelsen (felt 250) i hovedposten. I disse tilfælde er der altså en hovedpost for hver udgave. Når derimod de enkelte bind i et flerbindsværk er udkommet hver for sig i et varierende antal udgaver, formateres alle udgaverne under den samme hovedpost, med de forskellige udgavebetegnelser i bindposterne.
Afhængige værker
Selvstændigt katalogiserede hælpeværker og supplementer indgår ikke i en flerbindsværk-formatering sammen med de værker de knytter sig til. Derimod kan afhængige værker i flere bind i sig selv udgøre en flerbindsværk-formatering med hovedpost og bindposter.
Periodica
1. Aviser og tidsskrifter er formateret i én singlepost, der be-skriver publikationen på titelniveau. De enkelte numre er ikke registreret; dog kan særnumre og temanumre være udkatalogiseret som normale enkeltbindsposter (singleposter) med periodicatitlen som serie.
2. Årspublikationer er formateret som aviser og tidsskrifter, d.v.s. som singleposter, der beskriver publikationen på titel-niveau.
Årspublikationer kan også være formateret som flerbindsværker med en bindpost til hver registreret årgang og en hovedpost, der beskriver titelniveauet. Den samme titel kan være formateret på begge de nævnte måder.
Endelig kan enkeltårgange af årspublikationer være udkatalogiseret som singleposter med periodicatitlen som serie.
3. De enkelte titler i en nummereret monografiserie er normalt udkatalogiserede som singleposter. Nummererede monografiserier, der optages i "Dansk periodicafortegnelse", kan også være regi-streret som en singlepost på (serie)titelniveau. Danske videnskabelige rapportserier vil normalt være formateret som flerbindsværker med bindposter til de enkelte numre og en hovedpost, der beskriver publikationen på (serie)titelniveau. Enkeltnumre af sådanne serier kan dog også være udkatalogiserede som normale monografier (singleposter).
1.2. Hjælpeposter
Emnehenvisningsposter leveres løbende ved oprettelsen i "Nye og ajourførte poster".
Se-posters formatering |
|
001 00 |
*a-FAUSTnummer-*b-dataproducentens biblioteksnummer-*c-ajourdato-*d-opretdato-*fa |
004 00 |
*r-kode for poststatus-*xm |
008 00 |
*th*v0 |
032 00 |
*x-katalogkode- |
d09 00 |
*yESE-periodenummer: ååååuu- (før 921019 : ESE197510) |
d51 00 |
*ahenvisningsord*xbrug*wkontrolleret emneord |
s10 00 |
*aDBC |
|
|
Se også-posters formatering |
|
001 00 |
*a-FAUSTnummer-*b-dataproducentens biblioteksnummer-*c-ajourdato-*d-opretdato-*fa |
004 00 |
*r-kode for poststatus-*xm |
008 00 |
*th*v0 |
032 00 |
*x-katalogkode- |
d09 00 |
*yESO-periodenummer: ååååuu- (før 921019 : ESE197510) |
d52 000 |
*akontrolleret emneord*xse også*wkontrolleret emneord |
s10 00 |
*aDBC |
Yderligere oplysninger om emnehenvisningsposternes formatering kan læses i Bibliografisk Nyt: Henvisningsposter i dataleverancer.
Specifikation af DBC’s anvendelse af delfelt *å
Specifikation af DBC’s anvendelse af delfelt *å crpdanMARC2 : sammenkædning af felter og udformning af henvisninger : anvendelse af nummeratordelfeltet å
NB! Følgende praksisbeskrivelse vil blive anvendt, under forudsætning af Katalogdataudvalgets godkendelse.
Nummeratordelfeltet å anvendes på DBC i følgende tilfælde og på følgende måder:
Sammenkædning af sammenhørende felter
Sammenkædning af oplysninger finder kun sted i forbindelse med analyser. Til en analyse kan høre ophav (770 eller 780), titler (795), klassemærke (652) og emneord (666).
Metoden er som beskrevet i danMARC2: De sammenhørende felter tildeles alle et delfelt å indeholdende den samme værdi.
Øvrige felter (f.eks. 700 og 745 eller 600 og 666) sammenkædes aldrig.
Eks:
001 00 | *a 2 209 555 2 *c 19980529 *d 19980520 *f a |
004 00 | *ae*bsc |
005 00 | *he |
008 00 | *ts*uf*a1998*bnl*leng*v0 |
009 00 | *as*gxc |
021 00 | *dkr 118.00 |
039 00 | *aopa |
245 00 | *aThe ¤enchanted island*cmusic for a restoration "Tempest"*eMusicians of the Globe*edirigent: PhilipPickett |
260 00 | *aAmsterdam*bPhilips*cp 1998 |
300 00 | *n1 cd*bdigitaloptagelse |
504 00 | *aRekonstruktion af William Davenant og John Drydens m.fl. musikversion af Shakespeares skuespil: Stormen, som opført på Theatre Royal, Drury Lane, London omkring år 1700 |
512 00 | *aIndspillet i London 1995 |
512 00 | *aTekster på omslag |
531 00 | *aIndhold: |
538 00 | *fPhilips*g456505-2 |
666 00 | *mbarok*mskuespilmusik*moperaarie*marie*msang *ninstrumental*nvokal*p1600-1700*lEngland |
652 00 | *m78.811 |
652 00 | *å1*i78.652*i78.61:3 |
652 00 | *å2*i78.411 |
652 00 | *å3*i78.427:9*i78.81:2*i78.427:6*i78.411*i78.411*i78.411 |
652 00 | *å4*i78.411 |
652 00 | *å5*i78.411 |
652 00 | *å6*i78.411 |
652 00 | *å7*i78.81:7 |
700 00 | *aShakespeare*hWilliam |
700 00 | *aDavenant*hWilliam |
700 00 | *aDryden*hJohn |
700 00 | *aPickett*hPhilip |
700 00 | *aCrabtree*hLibby |
700 00 | *aParker*hHelen |
700 00 | *aElliott*hRachel |
700 00 | *aKennedy*hNicky |
700 00 | *aWilliams*hRoderick |
700 00 | *aGrant*hSimon |
700 00 | *aKing*hAndrew |
700 00 | *aAgnew*hPaul |
700 00 | *aHolman*hPeter |
710 00 | *aMusicians of the Globe |
745 00 | *aMusic for a restoration "Tempest" |
745 00 | *aThe ¤tempest |
745 00 | *aStormen |
770 00 | *å2*aLocke*hMatthew |
770 00 | *å3*aPurcell*hHenry |
770 00 | *å4*aLully*hJean-Baptiste |
770 00 | *å5*aDraghi*hGiovanni Battista |
770 00 | *å6*aWeldon*hJohn*cf. 1676 |
770 00 | *å7*aHumfrey*hPelham |
795 00 | *å1*aDevil's masque*uWhere does the black fiend ambition reside?*esolister: Roderick Williams og Simon Grant*øWilliams *aKind fortune smiles*eLibby Crabtree, sopran*øCrabtree |
795 00 | *å2*aThe ¤tempest (Instrumentalmusik)*øPickett |
795 00 | *å3*aFlourish of musick*øMusicians of the Globe*aThe ¤tempest (uddrag)*7(*vArise, ye subterranean winds*vCome unto these yellow sands*vFull fathom five *vDry those eyes*vDear pretty youth*7)*edelvis tilskrevet Henry Purcell*esolister: Libby Crabtree, Helen Parker og Simon Grant*ekor*øPickett *aSoft Grant*ekor*øPickett*aSoft music on the rocks*øMusicians of the Globe*aDance of trytons and nereides**øPickett*aDance of four trytons*øPickett*aDance of twelve trytons*øPickett |
795 00 | *å4*aDance of winds*earrangeret af Peter Holman*øPickett |
795 00 | *å5*aDance of fantastick spirits*earrangeret af Peter Holman*øPickett |
795 00 | *å6*aDance of spirits*earrangeret af Peter Holman*øPickett |
795 00 | *å7*aThe ¤tempest (uddrag)*7(*vMy lord, great Neptune*vGreat nephew Aeolus*vSee, see, the heavens smile*vWhere the bee sucks*7)*esolister: Libby Crabtree, Rachel Elliott, Roderick Williams, Andrew King, Paul Agnew og Nicky Kennedy *ekor*øPickett |
795 00 | *å8*y0*aFull fathom 5*øPickett*aDance of 4 trytons *øPickett*aDance of 12 trytons*øPickett |
Udpegning af henvisningsmål
Følgende metode anvendes:
Felter der kan være henvisningsmål, men ikke i sig selv er en henvisning (f.eks. 700, 710 og 440) tildeles et delfelt å hvis feltet er gentaget og hvis feltet samtidigt er et henvisningsmål
Dvs.
a) | 710 00 | |
910 00 | … *z710 | |
(ikke delfelt å: 700 er ikke gentaget)
b) | 700 00 | |
700 00 | ||
700 00 |
(ikke delfelt å: ingen 900-felter, så 700-felterne er ikke henvisningsmål)
MEN:
700 00 | |||
700 00 | *å1 | ||
900 00 | … | Hvad man gør i 900 er beskrevet nedenfor |
(Felt 700 er gentaget og det ene felt 700 er samtidig et henvisningsmål)
Henvisninger
9XX-felter tildeles et delfelt z. Indholdet af delfelt z:
* z -Feltnummer på henvisningsmål- / -evt. indhold af delfelt å på henvisningsmålet- ( -eventuelle delfelter og eventuelt deres forekomstnr. anført med komma imellem-)
(eks. 910 …. *z710/2(c1,c2) )
Bemærk at der kan være mere end ét tegn efter skråstregen (ændring i forhold til den tidligere anvendte repeatkode).
Bemærk ligeledes at delfelter når de anføres altid anføres i parentes. Delfelt å ignoreres altid.
Dvs.
a) | 710 00 | ||
910 00 | *z710 | ||
700 00 | |||
700 00 | *å1 | ||
900 00 | … | *z700/1 |
Metoden er ikke beskrevet i danMARC2, men er en variation af anvendelsen af nummeratordelfelt kraftigt inspireret af metoden med gentagelseskodning. Begge metoder er legale ifølge danMARC2.
Henvisninger til henvisninger
Den henvisning, der henvises til tildeles et delfelt å på linie med øvrige henvisningsmål.
Delfelt z i henvisningen til henvisningen udformes på linie med øvrige henvisninger.
Dvs. at felt 9XX kun indeholder et delfelt å, når henvisningen i sig selv er et henvisningsmål.
Dvs.
710 00 | |||
710 00 | *å1 *a… | ||
910 00 | *å1 …. *z710/1 | ||
910 00 | …. | *z910/1(a) |
Henvisningseksempler.
Post 1 (Faustnr. 0 598 150 6)
700 00 | *aSkov Christensen*hPoul |
710 00 | *å1*aVandkvalitetsinstituttet |
710 00 | *å2*aDansk Akvakultur Institut |
900 00 | *aChristensen*hPoul Skov*z700 |
910 00 | *aVKI*z710/1 |
910 00 | *å1*aAkademiet for de Tekniske Videnskaber*cVandkvalitetsinstituttet*z710/1 |
910 00 | *aATV*z910/1(a) |
910 00 | *aAkademiet for de Tekniske Videnskaber*cDansk Akvakultur Institut*z710/2 |
Post 2: (Faustnr. 5 036 217 5)
710 00 | *å1*aATV's Fiskelugtudvalg II |
710 00 | *cFiskeriministeriet*cForsøgslaboratoriet |
710 00 | *å2 *aBioteknisk Institut |
710 00 | *å3*adk-TEKNIK*cEnergi- og Miljø |
910 00 | *aFiskelugtudvalg II*z710/1 |
910 00 | *å1*aAkademiet for de Tekniske Videnskaber*cATV's Fiskelugtudvalg II*z710/1 |
910 00 | *aAkademiet for de Tekniske Videnskaber*cBioteknisk Institut*z710/2 |
910 00 | *å2 *aDansk Kedelforening*cEnergi & Miljø*xse også under det senere navn*z710/3 |
910 00 | *adk-TEKNIK *cEnergi- og Miljø *xse også under det tidligere navn *z910/2(a,c) |
910 00 | *aATV *z910/1(a) |
Post 3: (Faustnr. 4 920 578 3)
710 00 | *cDanmarks Miljøundersøgelser*cAfdeling for Kystzoneøkologi |
910 00 | *cAfdeling for Kystzoneøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser*z710 |
910 00 | *cMiljø- og Energiministeriet*cDanmarks Miljøundersøgelser*z710(c1) |
910 00 | *å1*cDanmarks Miljøundersøgelser*cAfdeling for Flora- og Faunaøkologi*xse også under de senere navne: Danmarks Miljøundersøgelser. Afdeling for Landskabsøkologi, og*z710 |
910 00 | *cDanmarks Miljøundersøgelser*cAfdeling for Landskabsøkologi*xse også under det tidligere navn*z910/1(c1,c2) |
910 00 | *cDanmarks Miljøundersøgelser*cAfdeling for Kystzoneøkologi*xse også under det tidligere navn*z910/1(c1,c2) |
910 00 | *cDMU*z710(c1) |
Post 4: (Faustnr. 0 618 405 7)
… | |
245 00 | *aKulturministeriets regelsamling |
260 00 | *a[Kbh.]*bKulturministeriet*aFrederikshavn*bDafolo*c1984#-*kDafolo |
300 00 | *abind (løsblade)*c26 cm |
440 00 | *aDafolo lovservice |
512 00 | *aI perioden primo 1988-medio 1988 med titel: Kulturdepartementets regelsamling |
512 00 | *aI perioden 1984-primo 1988 med udgiverbetegnelsen: Kbh. : Ministeriet for kulturelle anliggender ; Frederikshavn : Dafolo, i perioden primo 1988 -medio 1988 med udgiverbetegnelsen: Kbh. : Kultur- og Kommunikationsministeriet ; Frederikshavn : Dafolo |
512 00 | *aAjourføres |
652 00 | *a34.64 |
710 00 | *å1 *cKulturministeriet |
710 00 | *å2 *cKulturdepartementet |
910 00 | *å1*cKultur- og Kommunikationsministeriet*cKulturdepartementet*z710/2 |
910 00 | *å2*cKultur- og Kommunikationsministeriet*xse også under det senere navn*z710/1 |
910 00 | *cKulturministeriet*xse også under det tidligere navn*z910/2( c) |
910 00 | *å3*cMinisteriet for Kulturelle Anliggender*xse også under det senere navn*z910/2(c1) |
910 00 | *cKultur- og Kommunikationsministeriet*xse også under det tidligere navn*z910/3( c) |
Tilføjelser til stregkoder – ibrugtagning af felt 023 delfelt c
Tilføjelser til stregkoder – ibrugtagning af felt 023 delfelt c crp13. maj 2013
DBC tager d. 15. maj felt 023 delfelt c (tilføjelse til stregkode) i brug.
Det nye delfelt blev udmeldt på kat-format-nyt d. 7. februar 2013
Delfeltet vil bl.a. forekomme på filmposter, hvor tilføjelsen ofte vil bestå i en forklaring af, at stregkoden ikke kun dækker den aktuelle katalogisering men fx en hel serie:
023 00 *b 5709165374029 *c serien udgivet samlet
Noten, der tidligere forklarede dette (512 *a Serien udgivet komplet), bortfalder ved samme lejlighed.
Kontakt
danMARC2 : Bilag 1
danMARC2 : Bilag 1 crpSammenkædning af felter og udformning af henvisninger : anvendelse af nummeratordelfeltet å
Nummeratordelfeltet å anvendes på DBC i følgende tilfælde og på følgende måder:
Sammenkædning af sammenhørende felter
Sammenkædning af oplysninger finder kun sted i forbindelse med analyser. Til en analyse kan høre ophav (770 eller 780), titler (795), klassemærke (652) og emneord (666).
Metoden er som beskrevet i danMARC2: De sammenhørende felter tildeles alle et delfelt å indeholdende den samme værdi.
Øvrige felter (f.eks. 700 og 745 eller 600 og 666) sammenkædes aldrig.
Eks:
001 00 | *a 2 209 555 2 *c 19980529 *d 19980520 *f a | |
004 00 | *ae*bsc | |
005 00 | *he | |
008 00 | *ts*uf*a1998*bnl*leng*v0 | |
009 00 | *as*gxc | |
021 00 | *dkr 118.00 | |
039 00 | *aopa | |
245 00 | *aThe ¤enchanted island*cmusic for a restoration "Tempest"*eMusicians of the Globe*edirigent: PhilipPickett | |
260 00 | *aAmsterdam*bPhilips*cp 1998 | |
300 00 | *n1 cd*bdigitaloptagelse | |
504 00 | *aRekonstruktion af William Davenant og John Drydens m.fl. musikversion af Shakespeares skuespil: Stormen, som opført på Theatre Royal, Drury Lane, London omkring år 1700 | |
512 00 | *aIndspillet i London 1995 | |
512 00 | *aTekster på omslag | |
531 00 | *aIndhold: | |
538 00 | *fPhilips*g456505-2 | |
666 00 | *mbarok*mskuespilmusik*moperaarie*marie*msang *ninstrumental*nvokal*p1600-1700*lEngland | |
652 00 | *m78.811 | |
652 00 | *å1*i78.652*i78.61:3 | |
652 00 | *å2*i78.411 | |
652 00 | *å3*i78.427:9*i78.81:2*i78.427:6*i78.411*i78.411*i78.411 | |
652 00 | *å4*i78.411 | |
652 00 | *å5*i78.411 | |
652 00 | *å6*i78.411 | |
652 00 | *å7*i78.81:7 | |
700 00 | *aShakespeare*hWilliam | |
700 00 | *aDavenant*hWilliam | |
700 00 | *aDryden*hJohn | |
700 00 | *aPickett*hPhilip | |
700 00 | *aCrabtree*hLibby | |
700 00 | *aParker*hHelen | |
700 00 | *aElliott*hRachel | |
700 00 | *aKennedy*hNicky | |
700 00 | *aWilliams*hRoderick | |
700 00 | *aGrant*hSimon | |
700 00 | *aKing*hAndrew | |
700 00 | *aAgnew*hPaul | |
700 00 | *aHolman*hPeter | |
710 00 | *aMusicians of the Globe | |
745 00 | *aMusic for a restoration "Tempest" | |
745 00 | *aThe ¤tempest | |
745 00 | *aStormen | |
770 00 | *å2*aLocke*hMatthew | |
770 00 | *å3*aPurcell*hHenry | |
770 00 | *å4*aLully*hJean-Baptiste | |
770 00 | *å5*aDraghi*hGiovanni Battista | |
770 00 | *å6*aWeldon*hJohn*cf. 1676 | |
770 00 | *å7*aHumfrey*hPelham | |
795 00 | *å1*aDevil's masque*uWhere does the black fiend ambition reside?*esolister: Roderick Williams og Simon Grant*øWilliams *aKind fortune smiles*eLibby Crabtree, sopran*øCrabtree | |
795 00 | *å2*aThe ¤tempest (Instrumentalmusik)*øPickett | |
795 00 | *å3*aFlourish of musick*øMusicians of the Globe*aThe ¤tempest (uddrag)*7(*vArise, ye subterranean winds*vCome unto these yellow sands*vFull fathom five *vDry those eyes*vDear pretty youth*7)*edelvis tilskrevet Henry Purcell*esolister: Libby Crabtree, Helen Parker og Simon Grant*ekor*øPickett *aSoft Grant*ekor*øPickett*aSoft music on the rocks*øMusicians of the Globe*aDance of trytons and nereides**øPickett*aDance of four trytons*øPickett*aDance of twelve trytons*øPickett | |
795 00 | *å4*aDance of winds*earrangeret af Peter Holman*øPickett | |
795 00 | *å5*aDance of fantastick spirits*earrangeret af Peter Holman*øPickett | |
795 00 | *å6*aDance of spirits*earrangeret af Peter Holman*øPickett | |
795 00 | *å7*aThe ¤tempest (uddrag)*7(*vMy lord, great Neptune*vGreat nephew Aeolus*vSee, see, the heavens smile*vWhere the bee sucks*7)*esolister: Libby Crabtree, Rachel Elliott, Roderick Williams, Andrew King, Paul Agnew og Nicky Kennedy *ekor*øPickett | |
795 00 | *å8*y0*aFull fathom 5*øPickett*aDance of 4 trytons *øPickett*aDance of 12 trytons*øPickett |
Udpegning af henvisningsmål
Følgende metode anvendes:
Felter der kan være henvisningsmål, men ikke i sig selv er en henvisning (f.eks. 700, 710 og 440) tildeles et delfelt å hvis feltet er gentaget og hvis feltet samtidigt er et henvisningsmål
Dvs.
a) | 710 00 | |
910 00 | … *z710 | |
(ikke delfelt å: 700 er ikke gentaget)
b) | 700 00 | |
700 00 | ||
700 00 |
(ikke delfelt å: ingen 900-felter, så 700-felterne er ikke henvisningsmål)
MEN:
700 00 | ||||
700 00 | *å1 | |||
900 00 | … | Hvad man gør i 900 er beskrevet nedenfor |
(Felt 700 er gentaget og det ene felt 700 er samtidig et henvisningsmål)
Henvisninger
9XX-felter tildeles et delfelt z. Indholdet af delfelt z:
* z -Feltnummer på henvisningsmål- / -evt. indhold af delfelt å på henvisningsmålet- ( -eventuelle delfelter og eventuelt deres forekomstnr. anført med komma imellem-)
(eks. 910 …. *z710/2(c1,c2) )
Bemærk at der kan være mere end ét tegn efter skråstregen (ændring i forhold til den tidligere anvendte repeatkode).
Bemærk ligeledes at delfelter når de anføres altid anføres i parentes. Delfelt å ignoreres altid.
Dvs.
a) | 710 00 | ||
910 00 | … | *z710 | |
700 00 | |||
700 00 | *å1 | ||
900 00 | … | *z700/1 |
Metoden er ikke beskrevet i danMARC2, men er en variation af anvendelsen af nummeratordelfelt kraftigt inspireret af metoden med gentagelseskodning. Begge metoder er legale ifølge danMARC2.
Henvisninger til henvisninger
Den henvisning, der henvises til tildeles et delfelt å på linie med øvrige henvisningsmål.
Delfelt z i henvisningen til henvisningen udformes på linie med øvrige henvisninger.
Dvs. at felt 9XX kun indeholder et delfelt å, når henvisningen i sig selv er et henvisningsmål.
Dvs.
710 00 | ||||
710 00 | *å1 *a… | |||
910 00 | *å1 …. *z710/1 | |||
910 00 | …. | *z910/1(a) |
Henvisningseksempler.
Post 1 (Faustnr. 0 598 150 6)
700 00 | *aSkov Christensen*hPoul | ||
710 00 | *å1*aVandkvalitetsinstituttet | ||
710 00 | *å2*aDansk Akvakultur Institut | ||
900 00 | *aChristensen*hPoul Skov*z700 | ||
910 00 | *aVKI*z710/1 | ||
910 00 | *å1*aAkademiet for de Tekniske Videnskaber*cVandkvalitetsinstituttet*z710/1 | ||
910 00 | *aATV*z910/1(a) | ||
910 00 | *aAkademiet for de Tekniske Videnskaber*cDansk Akvakultur Institut*z710/2 |
Post 2: (Faustnr. 5 036 217 5)
710 00 | *å1*aATV's Fiskelugtudvalg II | ||
710 00 | *cFiskeriministeriet*cForsøgslaboratoriet | ||
710 00 | *å2 *aBioteknisk Institut | ||
710 00 | *å3*adk-TEKNIK*cEnergi- og Miljø | ||
910 00 | *aFiskelugtudvalg II*z710/1 | ||
910 00 | *å1*aAkademiet for de Tekniske Videnskaber*cATV's Fiskelugtudvalg II*z710/1 | ||
910 00 | *aAkademiet for de Tekniske Videnskaber*cBioteknisk Institut*z710/2 | ||
910 00 | *å2 *aDansk Kedelforening*cEnergi & Miljø*xse også under det senere navn*z710/3 | ||
910 00 | *adk-TEKNIK *cEnergi- og Miljø *xse også under det tidligere navn *z910/2(a,c) | ||
910 00 | *aATV *z910/1(a) |
Post 3: (Faustnr. 4 920 578 3)
710 00 | *cDanmarks Miljøundersøgelser*cAfdeling for Kystzoneøkologi | |
910 00 | *cAfdeling for Kystzoneøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser*z710 | |
910 00 | *cMiljø- og Energiministeriet*cDanmarks Miljøundersøgelser*z710(c1) | |
910 00 | *å1*cDanmarks Miljøundersøgelser*cAfdeling for Flora- og Faunaøkologi*xse også under de senere navne: Danmarks Miljøundersøgelser. Afdeling for Landskabsøkologi, og*z710 | |
910 00 | *cDanmarks Miljøundersøgelser*cAfdeling for Landskabsøkologi*xse også under det tidligere navn*z910/1(c1,c2) | |
910 00 | *cDanmarks Miljøundersøgelser*cAfdeling for Kystzoneøkologi*xse også under det tidligere navn*z910/1(c1,c2) | |
910 00 | *cDMU*z710(c1) |
Post 4: (Faustnr. 0 618 405 7)
… | ||
245 00 | *aKulturministeriets regelsamling | |
260 00 | *a[Kbh.]*bKulturministeriet*aFrederikshavn*bDafolo*c1984#-*kDafolo | |
300 00 | *abind (løsblade)*c26 cm | |
440 00 | *aDafolo lovservice | |
512 00 | *aI perioden primo 1988-medio 1988 med titel: Kulturdepartementets regelsamling | |
512 00 | *aI perioden 1984-primo 1988 med udgiverbetegnelsen: Kbh. : Ministeriet for kulturelle anliggender ; Frederikshavn : Dafolo, i perioden primo 1988 -medio 1988 med udgiverbetegnelsen: Kbh. : Kultur- og Kommunikationsministeriet ; Frederikshavn : Dafolo | |
512 00 | *aAjourføres | |
652 00 | *a34.64 | |
710 00 | *å1 *cKulturministeriet | |
710 00 | *å2 *cKulturdepartementet | |
910 00 | *å1*cKultur- og Kommunikationsministeriet*cKulturdepartementet*z710/2 | |
910 00 | *å2*cKultur- og Kommunikationsministeriet*xse også under det senere navn*z710/1 | |
910 00 | *cKulturministeriet*xse også under det tidligere navn*z910/2( c) | |
910 00 | *å3*cMinisteriet for Kulturelle Anliggender*xse også under det senere navn*z910/2(c1) | |
910 00 | *cKultur- og Kommunikationsministeriet*xse også under det tidligere navn*z910/3( c) |
danMARC2 : Bilag 3
danMARC2 : Bilag 3 crpdanMARC2: DBCs formateringspraksis: DBCs forslag til udvidelser i danMARC2
001 POSTENS ID-NUMMER
Nyt delfelt: *o oprindeligt format (maskinkonverterede poster)
008 *e KODE FOR OFFENTLIG PUBLIKATION
Ny kode: "2" Statslig publikation
009 KODE FOR MATERIALEBETEGNELSE
Nye koder for SPECIFIK MATERIALEBETEGNELSE:
xd dvd
np videoplade
th dvd-video (Koden eksisterer allerede. Klartekst ændret fra: dvd)
to dvd-rom
039 SØGE/OPSTILLINGSKODE FOR MUSIKOPTAGELSER MV.
Nye koder for opstillingsbetegnelse, til inddatering i delfelt *a:
new NEW AGE
fil FILMMUSIK
Endvidere foreslås koderne "bef" og "bea" ændret til:
rok ROCK
roa ROCK. ANTOLOGIER
513 NOTE OM FÆLLES OPHAVSANGIVELSE (MUSIKOPTAGELSER)
Nye delfelter:
*i Anden primær eller sekundær ophavsangivelse, kun i nationaldiskografien (Nationalbibliografien) (delfeltet kan gentages)
* j Anden primær eller sekundær ophavsangivelse, ikke i nationaldiskografien (Nationalbibliografien) (delfeltet kan gentages)
631 UKONTROLLERET EMNEORD
Nye delfelter:
*m ukontrolleret musikemneord
(delfeltet kan gentages)
*n andre bibliotekers ukontrollerede musikemneord
(delfeltet kan gentages)
770 PERSONNAVN SOM OPSLAGSELEMENT FOR ANALYSE
Nyt delfelt:
*y Kode =0 (ingen fremvisning)
780 KORPORATIONSNAVN SOM OPSLAGSELEMENT FOR ANALYSE
Nyt delfelt:
*y Kode =0 (ingen fremvisning)
900-968 INDLEDNINGEN
Se venligst vedr. brug af nummeratordelfelt samt beskrivelsen i bilag 1
990-991
Alle delfelter skal kunne gentages
danMARC2: Bilag 2
danMARC2: Bilag 2 crpDBCs formateringspraksis: Fordeling af søgekoder på flere postniveauer
I forbindelse med ibrugtagningen af danMARC2, ændrer DBC praksis fra formatering af søgekoder på bindniveau til formatering af søgekoder fordelt på hoved- og bindniveau.
DBC's hovedprincipper for placeringen af søgekoderne er følgende:
- Søgekoder placeres kun i hoved- og bindposter, - aldrig i sektionsposter.
- Hvis en søgekode/et delfelt logisk set hører hjemme på et bestemt niveau, inddateres søgekoden altid på dette niveau (fx generel materialebetegnelse i hovedposten, kode for småtryk i bindposter).
- Hvor begge niveauer er logisk mulige, foretrækkes placering på hovedpostniveau.
- I nogle tilfælde kan søgekodedelfelter inddateres på begge niveauer. Samme delfelt kan inddateres med forskellig søgekode på flere niveauer inden for samme 'flerbindsværk', hvor koden på det bindpostniveau supplerer koden på hovedpostniveau. Koden på det bindpostniveauet må ikke være i modstrid med koden på hovedpostniveau.
Disse principper har omsat til praksis følgende konsekvenser:
(NB. Kun de koder DBC anvender er medtaget i nedenstående. Hvor intet andet er angivet gælder anvisningen for samtlige koder i et givet felt/delfelt)
Følgende koder anføres udelukkende i hovedposter:
008 *t Kode for bibliografisk kategori
m* monografi
s* samlingsværk
p periodikum
(* Endelig placering af disse koder er uafklaret. Koden anvendes bl.a. af Biblioteksafgiften, og hvis DBC’s løsningsforslag viser sig at medføre komplikationer i den forbindelse, vil koderne *m og *s kun blive anvendt på bindniveau)
008 *u Kode for udgivelsesstatus
c Løbende periodikum
d Afsluttet periodikum
008 *c Kode for periodikums frekvens
008 *h Kode for periodikumtype
008 *q Kode for filtype (kun koderne aa, ba og ca anvendes)
008 *v Kode for katalogiseringsniveau
009 *a Kode for generel materialebetegnelse (GMB)
009 *g Kode for specifik materialebetegnelse
Følgende koder anføres udelukkende i bindposter:
008 *d Kode for indholdets form
å Småtryk
032 *a Kode for nationalbibliografi (Nationalbibliografien) samt periodenumre
990 DBCs udtrækskoder
Følgende koder anføres enten i hovedpost eller bindposter:
(Sagt lidt omskrevet: Hvis oplysningen gælder for alle værkets dele anføres oplysningen i hovedposten ellers anføres oplysningen på bindniveau. Hvis oplysningen er anført i hovedposten kan delfeltkoden ikke gentages på bindniveau)
005 *z Kode for anden lydoptagelse end musik og ledsagende materiale hertil
p Indlæst tekst (lydbog)
q Indlæst tekst (lydbog, klausuleret for svagtseende og lign.)
008 *u Kode for udgivelsesstatus
? Ukendt udg.år
r Uændret optryk
o Uafsluttet værk
f Førsteudgave
u Ny ændret udgave
008 *a Udgivelsesår
008 *z Efterfølgende udgivelsesår
008 *b Kode for udgivelsesland
008 *e Kode for offentlig publikation
008 *f Kode for konferencepublikation
008 *g Kode for festskrift
008 *j Kode for skønlitterær form
008 *l Kode for hovedsprog
008 *m Kode for stor skrift
008 *o Kode for børne- eller skolematerialer
041 Alle delfelter. Feltet inddateres i sin helhed på samme niveau som en tilsvarende note om sprog eller original tiltel ønskes placeret
Følgende koder kan anføres samtidigt med forskelligt indholdi hovedpost og bindposter:
(I sådanne tilfælde dækker oplysningen i hovedposten værket set som en helhed, mens oplysningen på bindniveauet blot skal ses som et supplement. "Supplement" dækker i denne forbindelse såvel uddybning af som tilføjelse til oplysningen i hovedposten)
005 *h Kode for ledsagende materiale til musikværker
005 *i Kode for partiturtype
005 *j Kode for stemmer
005 *k Kode for musikalsk notation
005 *l Kode for transponering
008 *d (dog ikke enkeltkoden å)
008 *k Kode for biografi
009 *b Kode for supplerende generel materialebetegnelse
009 *h Kode for supplerende specifik materialebetegnelse
Ændret formatpraksis i.f.m. navne med præfixet Mc
Ændret formatpraksis i.f.m. navne med præfixet Mc crp2009
Fra ugefortegnelse 2009 - 37 ændrer DBC formateringspraksis for Mc-præfikset.
Fremover anvendes stort alfabetiseringsdelfelt til denne type:
700 00 *A macadam *a McAdam *h Steve
Vi har således bragt os i overensstemmelse med DM2s almindelige metode til alfabetisering: DM2s indledning, paragraf 3.2 http://www.kat-format.dk/danMARC2/Danmarc2.4.htm.
I Danbib rettes felterne 100, 110, 239a, 700, 710, 739a, 770, 780, 900, 910, 600, 610, 652/654 (underdeling) i DBC's og folkebibliotekernes poster. - Dvs. alle navnefelter der indgår i langordsregistre.
Felterne rettes maskinelt.
Vi samler efterfølgende op manuelt.
Rettelsernes praktiske konsekvenser for data til og fra Danbib, meldes ud på de relevante lister (Dataind og Postmeddel).
Kontakt
Ændringer i katalogkodning på netområdet pr. 201205
Ændringer i katalogkodning på netområdet pr. 201205 crp2011
I juni 2011 blev der indgået en ny tillægsaftale til nationabibliografiaftalen, som vi på DBC nu er i fuld gang med at implementere.
En konsekvens af tillægsaftalen er, at netmaterialer integreres i de respektive nationalbibliografiske fortegnelser på basis af deres indhold (tekst, musik etc.)
Det betyder, at vi fra uge 201205 ophører med at bruge katalogkoden IDO, der hidtil har været anvendt ved registreringen af statiske tekster på nettet og istedet vil anvende katalogkoden DBF og dermed integrere online tekster fuldt ud i Dansk bogfortegnelse.
Koden NET anvendes ligeledes heller ikke mere fra uge 201205. Koden har været udtryk for bibliotekskatalogiseret netmateriale. Istedet vil bibliotekskatalogiseret netmateriale fra 201205 få tildelt BKM-kode.
Dataleverancekoden DIT udgår parallelt hermed og erstattes af DAT-koden. DIT-koden har været anvendt for netmaterialer, der skulle indgå i ugeleverancen, fordi de er blevet rettet efter de har været publiceret. Istedet vil netmaterialer, der skal publiceres i ugeleverancen, fremover få DAT-kode som andre materialer.
Konsekvensen heraf er at man fra årskiftet ikke kan bruge katalogkode til udpegning af netmaterialer men skal bruge materialebetegnelsen for online-materialer i stedet. (I Danbib: ma=xe).
Kombileverancer vil fortsætte som hidtil men blot få tilrettet søgekriterierne efter de ændrede forhold.
Ny kode i felt 008 *v: Herudover indføres fra uge 201205 også en ny kode for katalogiseringsniveau i felt 008 delfelt v. Den nye kode er 5. Koden betyder, at der er tale om kopikatalogiseret materiale. Koden vil blive anvendt, når vi kopierer fra en registrering af et fysisk materiale til en registrering af et netmateriale uden at kontrollere diverse oplysninger yderligere.
På artikel- og anmeldelsesområdet har der hidtil ikke været registreret netdokumenter nationalbibliografisk. Enkelte titler på nettet har dog været registret på projektbasis som bibliotekskatalogisering med katalogkoderne IDA og IDR. Disse koder udgår ligeledes fra uge 201205, hvor artikler og anmeldelser på nettet vil være integreret i nationalbibliografien.
Kontakt
Formateringsvejledninger
Formateringsvejledninger crpI formateringsvejledningerne foreligger vejledning i danMARC2 og retningslinjer for formatering af bibliografiske poster til DanBibs base DBCkat
Se Formateringsvejledning for bøger (PDF)
Se Formateringsvejledning for musik (PDF)
Se Formateringsvejledning for noder (PDF)
Se Formateringsvejledning for lydmaterialer (PDF)
Se Formateringsvejledning for film (PDF)
Se Formateringsvejledning for brætspil og andre spil (PDF)
Webinar om ændringer for bøger januar 2022
Webinar om ændringer for bøger januar 2022 hahSlides fra webinaret: Formatvejledning2022_0.pdf
Indekseringsvejledninger
Indekseringsvejledninger crpI serien "DBC’s indekseringsvejledninger" foreligger en samlet dokumentation for DBCs koordinerede emneordsgivning på musik-, artikel- og bogområdet.
Formålet med indekseringsvejledningerne er, at de skal kunne tjene som vejledningsmateriale for de biblioteker, der selv ønsker at tildele emneord i overensstemmelse med DBC’s indekseringsprincipper.
Musik | Faglitteratur |
Skønlitteratur |
Indeksering af faglitteratur
Indeksering af faglitteratur crpKolofon
Kolofon svlUdarbejdet af: | DBC |
Serie: | DBC's indekseringsvejledning |
Forside: | Jakob Kühnel |
Udgivelsesår: | 2010 |
Version: | 3 |
ISBN (trykt udgave): | 978-87-552-2619-7 |
Udgiver: | DBC |
Forord
Forord svlFORORD TIL »INDEKSERING AF FAGLITTERATUR«
Indeksering af faglitteratur er blevet til i forbindelse med DBC's projekt vedrørende koordinering af emnedata.
Udgangspunktet for projektet i 1994 var, at man ønskede en mere ensartet indeksering af hhv. faglitterære bøger og artikler.
Retningslinierne for DBC's hidtidige artikelindeksering var fastlagt under hensyntagen til de krav, man måtte stille til emneord i en trykt katalog. På bogområdet havde man siden 1986 indekseret efter de retningslinier, der er beskrevet i Søren Kaae: Verbal emneindeksering i BASIS.
Med ophøret af den trykte udgivelse af Dansk Artikelindeks var tiden moden til en revurdering af indekseringsprincipperne for artikelområdet. Samtidig var der et behov for at overveje, om den hidtidige emneordsgivning på bogområdet stadig kunne leve op til de aktuelle krav.
Målet var at »tage det bedste« af de hidtil anvendte principper og derved skabe en fælles platform for DBC's fremtidige emnedatatildeling.
Det var tillige en forudsætning, at DBC's indeksering skulle leve op til relevante standarder på området, primært: »Guidelines for the establishment and development of monolingual thesauri« (ISO 2788) og: »Information og dokumentation : vejledning i indeksering« (DS/INF ; 100).
Den første fase af koordineringsprojektet resulterede i et sæt fælles indekseringsprincipper for faglitteratur, der i løbet af 1996-97 har været afprøvet og justeret i Dansk biblioteksCenters daglige indekseringsarbejde. Herved blev indekseringsprincipperne omsat til praksis, og har nu fundet en form, der kan udgives til en bredere kreds.
April 1998, Susanne Thorborg, projektleder
FORORD TIL 2. UDGAVE
Efter 5 år med »Indeksering af faglitteratur« har det vist sig, at der er brug for en revision af indekseringsvejledningen. I perioden er ordforrådet vokset voldsomt, især med emneord fra artikelområdet, og det har gjort styring af emneordene vanskelig. Derfor er det nødvendigt at vælge, hvilke termer det er vigtigst at styre ved hjælp af autoritetsposter.
I forbindelse med oplægningen af en autoritetsbase på Netpunkt er målet en emneordsbase, der indeholder de bedste af de hidtil anvendte emneord, som vedligeholdes med et mere restriktivt valgt og styret forråd af kontrollerede emneord. Hovedprincippet er, at kontrollerede emneord, der oprettes autoritetspost på - autoriserede emneord - er dem som sandsynligvis optræder i flere bibliografiske poster, mens autoritetspost ikke oprettes for meget specifikke kontrollerede emneord. Om emneordet er »kontrolleret emneord« eller »autoriseret emneord« gør således ingen forskel i emnets relevans i forhold til det indekserede dokument.
Aktualitet og smidighed er stadig højt prioriteret.
Den nye udgave er gennemrevideret således at der til hvert kapitel under praktisk indeksering er tilføjet et afsnit om udformning og brug af autoritetsposter. Der er yderligere tilføjet et generelt kapitel om autoritetsposter.
Alle eksemplerne er gennemset og revideret.
April 2002, Birgit Gøtterup
FORORD TIL VERSION 3
”Indeksering af faglitteratur” udgives i 2010 i en revideret og forenklet version.
Vejledningen koncentrerer sig om at forklare og illustrere DBCs faglitterære indekseringspraksis. Den tidligere udgaves skelnen mellem emneord med eller uden autoritetsposter og beskrivelsen af oprettelse af autoritetsposter er taget ud af den nye vejledning. Dette område er kun af interesse for DBC i forbindelse med oprettelsen af autoriserede emneord til Emneordsbasen, DBCs base over kontrollerede emneord. Området bliver nu beskrevet i DBCs interne dokumentation.
Eksemplerne er revideret og ændret til udelukkende at vise eksempler på emneordene og deres brug. Der gives ikke som tidligere bibliografiske poster som eksempler.
Med hensyn til ændring i måden at indeksere på er den mest omfattende ændring sket på målgruppeområdet (afsnit 5.8). Her er tale om en gennemgribende ændring. Målgruppeemneord har hidtil været tildelt restriktivt, men efter den nye praksis tildeles de hyppigere og mere bredt, og samtidig tildeles målgruppe, brugerniveau og anvendelighed på et meget præcist niveau. Det betyder f.eks. at målgruppeemneordene i dag i langt højere grad kan bruges til at definere og afgrænse søgninger.
Herudover er der kun tale om mindre ændringer og justeringer i principperne for tildeling af emneord.
2010-versionen udkommer udelukkende i elektronisk form.
December 2010, Liselotte Surland og Birgit Gøtterup
1. Emneanalyse
1. Emneanalyse svlIndhold:
1.1. Emneanalysens formål
1.2. Analysemodel
1.2.1. Undersøgelse af værket
1.2.2. Begrebsbestemmelse
I dette kapitel gennemgås DBC's analysemodel beregnet til emneanalyse af faglige værker.
Udgangspunktet for analysemodellen er Dansk Standards vejledning i indeksering (DS/INF 100:1994).
Der skelnes i analysemodellen mellem selve emneanalysen og den efterfølgende emneordsgivning. I praksis vil det dog ofte være en sammenhængende proces.
Analysemodellen er tænkt brugt til følgende formål:
- til hjælp ved indeksering
- som checkliste
- ved introduktion og oplæring af nye medarbejdere
Det er ikke nødvendigvis ethvert resultat af emneanalysen, som skal udtrykkes i emneord:
Det tilstræbes, at man ved hjælp af emneordene giver en fyldestgørende karakteristik af emnet.
Der kan dog i de fastlagte indekseringsprincipper være udstukket særlige retningslinier for, om visse aspekter bedre kan udtrykkes i noten.
Udvælgelsen af emneord vil i sidste ende bero på indeksørens vurdering af væsentligt og uvæsentligt.
Analysemodellen kan dog sikre, at man ikke glemmer elementer af emneanalysen og finder frem til mulige kandidater til emneord.
1.1. Emneanalysens formål
Emneanalysens formål er at foretage en systematisk undersøgelse af værket, for efterfølgende at udtrykke værkets emner i form af emneord.
Hovedprincippet for DBC's indeksering er en værkorienteret indeksering, dvs. en indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende værk.
1.2. Analysemodel
Indekseringen består i tre faser, som ofte i praksis glider ind over hinanden:
- at undersøge værket og bestemme dets emner
- at uddrage de hovedbegreber, som emnerne består af
- at udtrykke begreber i emneord
I dette afsnit beskrives de 2 første faser, mens DBC's regler for, hvordan de relevante begreber skal udtrykkes i emneord, behandles i kapitel 3.
1.2.1. Undersøgelse af værket
En fuldstændig gennemlæsning af værket vil normalt ikke være mulig - eller nødvendig; men indeksøren bør sikre sig, at ingen nyttig information overses. Analysen bør - udover almindelig orientering i værket - især tage udgangspunkt i følgende dele:
- titel, undertitel
- omslag, især bagsidetekst og flaptekster
- abstract, resumé
- metadata, f.eks. forfatterens egne emneord eller metadata til onlineværker
- indholdsfortegnelse
- forord, indledning, underrubrik, kapitel/afsnitsoverskrifter, indledende sætninger til kapitler/afsnit, afsluttende sætninger i kapitler/afsnit, sammenfatninger, konklusioner
- illustrationer, diagrammer, tavler, incl. evt. undertekster
- fremhævede ord eller grupper af ord
- litteraturhenvisninger
- registre
Alle disse elementer gennemses og vurderes af indeksøren.
Giver disse elementer ikke tilstrækkelige oplysninger til emneanalysen, kan følgende inddrages:
- opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde eventuelle prækatalogiseringer eller lignende)
- leksika og andre opslagsværker, lærebøger, ordbøger o.l.
- forlagsinformation
- anmeldelser, lektørudtalelser
- henvendelse til fagspecialister
- anden litteratur af forfatteren
- søgning på internettet
1.2.2. Begrebsbestemmelse
Efter at have undersøgt værket bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dets emne.
Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:
- hvem eller hvad handler værket om? F.eks. en person, en gruppe, et produkt, en bestemt tilstand (f.eks. en sygdom), et fænomen eller et begreb.
- handler værket om en aktivitet? F.eks. en handling, en operation, en mental aktivitet, en proces eller en produktionsmåde
- handler værket om en genstand for aktiviteten?
- handler værket om den, der afstedkommer aktiviteten eller udfører handlingen?
- handler værket om særlige midler, der er taget i anvendelse for at udføre handlingen? F.eks. særlige redskaber, metoder, instrumenter, teknikker
- behandles disse forhold på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt miljø?
- kan der udpeges nogle overordnede, underordnede eller sideordnede elementer, som er væsentlige? F.eks.: Er der personer, organisationer e.l., som er centrale i behandlingen af emnet? Er der sociale eller kulturelle forhold, som er væsentlige? »I anledning af«? Individmæssige karakteristika (køn, alder, personlighedstræk), som ikke allerede er fremdraget?
- har værket en bestemt form? F.eks.: lærebog, bibliografi, håndbog
- er værket skrevet for en bestemt målgruppe eller på et bestemt niveau?
- har værket en bestemt synsvinkel eller en teoretisk referenceramme?
- hvad kan/skal værket bruges til - hvad er anvendelsesområdet?
Afsluttende kan citeres fra Birger Hjørland(1) som inspiration til emneanalysen: ».. en emneanalyse af et givent værk forsøger at fremdrage de væsentligste, mest værdifulde egenskaber ved værkerne, enten i relation til en konkret anvendelse eller i relation til den optimale vækst i den menneskelige erkendelse«.
1) Hjørland, Birger: Informationsvidenskabelige grundbegreber : biblioteks- og informationsvidenskab. - Danmarks Biblioteksskole, 1992.
2. Principper for tildeling af emneord
2. Principper for tildeling af emneord svlIndhold:
2.1. Formålet med emneordene
2.1.1. Emneord i forhold til klassifikation
2.1.2. Emneord i forhold til noter
2.2. Kontrollerede emneord
2.2.1. Postkoordinering
2.2.2. Indekseringsniveau: exhaustivitet og specificitet
2.2.3. Antal emneord pr. værk
2.2.4. Semantiske relationer
2.2.5. Hierarkiske relationer
2.2.6. Synonymrelationer
2.2.7. Associative relationer
2.3. Autoriserede emneord
2.4. Supplerende søgeord
2.1. Formålet med emneordene
Det overordnede formål med indekseringen er genfinding: At værkerne dukker op i en søgning hvor de er relevante, og ikke i en søgning hvor de ikke er relevante.
Det er indeksørens opgave at tildele emneord, der dækker værkets emne. Det skal samtidig være ord, som brugeren kan tænkes at benytte som søgeord.
Formålet med indekseringen er med andre ord, at brugerne i så høj grad som muligt finder frem til de værker, der kan tilfredsstille deres informationsbehov.
Det kontrollerede emneordssystem, der bl.a. indeholder henvisninger mellem benyttede og ikke benyttede emneord, f.eks. ved synonymer, hjælper indeksørerne til at indeksere med en stor grad af ensartethed og konstistens. Det medfører samtidig en gennemskuelighed i søgningen, der forbedrer både den professionelle og den ikke-professionelle brugers mulighed for at finde det helt rigtige værk.
Når indeksøren tildeler emneord skal det være ord, man kan forestille sig, at interesserede brugere vil søge på. Man skal forsøge at forudsige så mange mulige anvendelser af et værk som muligt. Litteraturen skal ikke gemmes bag emneord, som er så specielle eller generelle, at ingen bruger vil søge på dem. I den sidste ende er det brugeren, der skal vurdere om et værk er relevant eller ej.
For at opnå størst mulig objektivitet og ensartethed i indekseringen må der endvidere tilstræbes upartiskhed hos indeksøren.
Indeksøren behøver ikke nødvendigvis at udtrykke alle de begreber, der er bestemt ved emneanalysen af værket, som emneord. Valget af begreber afhænger af formålet med emneordene. Det skal derfor vurderes om den samlede beskrivelse af værket (titel, note, emneord, klassemærke, niveaukode m.m.) svarer til værkets indhold og formål, og om forskellige typer brugere (både fagfolk og lægfolk) vil kunne finde frem til det uden at kende det på forhånd - og uden at få en hel masse andre værker samtidig, som ikke svarer helt til det ønskede.
Emneordene bruges især til søgning, men indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
2.1.1. Emneord i forhold til klassifikation
Valg af emneord er principielt uafhængigt af klassifikationen, dvs. at DBC ikke automatisk giver emneord, der svarer til værkets systematiske hovedplacering.
2.1.2. Emneord i forhold til noter
Som nævnt ovenfor bruges emneordene især til søgning; men de indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
Det omvendte gælder for noterne, idet de først og fremmest har til formål at supplere den formelle emnebeskrivelse, således at brugeren bliver i stand til at afgøre, om de fundne værker er relevante.
De noter, der bruges i emneindekseringen, er den indholdsbeskrivende note og den indholdsciterende note.
Indholdsbeskrivende noter skal i læsbar form beskrive indholdet, bl.a. det som ikke kan udtrykkes godt nok i emneordene. Noten kan f.eks. beskrive:
- emner som vanskeligt kan udtrykkes i enkeltstående emneord
- relationer, synsvinkler eller anvendelsesområder, som ikke kan udtrykkes i emneord
- detaljer eller delemner, som kan bidrage til beskrivelsen af værket, men som er for uvæsentlige til at medtages som emneord
Noten skal være en læsbar beskrivelse af materialet og kan evt. supplere og uddybe informationen i emneordene.
Noten kan således både bidrage med yderligere ord til fritekstsøgning og sætte ord som er brugt som emneord i indbyrdes relation.
Indholdsciterende noter, der f.eks. citerer kapiteloverskrifter eller titler på dele af et samlingsværk, bruges, hvis en indholdsfortegnelse giver en overskuelig og forståelig oversigt over værkets emne. Den anvendes hyppigst ved bøger med forskelligartet fagligt indhold.
2.2. Kontrollerede emneord
Kontrollen med emneordene foregår i DBC ved hjælp af opslag både i de bibliografiske baser og i en separat emneordsbase. De enkelte emneordsposter indeholder brug-henvisninger og se også-henvisninger, og herudover noter, i det omfang det er nødvendigt for at definere begrebet og dets brug som emneord.
Der er ikke tale om en lukket emneordsliste. DBCs valg af emneord har som hovedprincip, at alle ord kan vælges - hvis blot vejledningens principper overholdes.
Der arbejdes altså ikke med tesaurus i traditionel forstand, men ved hjælp af emneordsbasen tilstræbes det, at samme ord bruges for samme emne.
2.2.1. Postkoordinering
Emneordene er beregnet til postkoordineret emnesøgning. Det får bl.a. følgende konsekvenser:
- alle kontrollerede emneord i en post har i princippet lige stor vægt. Der kan ikke ud af emneordene læses noget om emnernes indbyrdes vægt i værket, men normalt vil værkets hovedemne kunne aflæses af klassifikationen
- emneordene angiver normalt ikke syntaktiske relationer.
Det sidstnævnte indebærer bl.a., at man ikke ud af indekseringen kan se, om f.eks. emneordet sociologi er givet, fordi det er værkets emne, eller fordi sociologi er den anvendte metode eller synsvinkel i det indekserede værk.
2.2.2. Indekseringsniveau: exhaustivitet og specificitet
Begreber som exhaustivitet og specificitet er væsentlige, når det drejer sig om fastlæggelse af indekseringsniveau. Exhaustivitet betyder, at jo flere dele af emneanalysen, der udtrykkes i emneord, jo mere exhaustiv (udtømmende) er indekseringen. DBC giver emneord på værkets niveau, dvs. at emneordene skal dække væsentlige aspekter af værkets emne - eller (set fra søgerens synsvinkel) værket skal i væsentlig grad dække de emner, der udtrykkes i indekseringstermerne.
Indekseringens specificitet er afhængig af, i hvor høj grad værker om specifikke emner får tilsvarende specifikke emneord, mens generelle fremstillinger får tilsvarende brede - generelle - emneord. Emneord tildeles så specifikt som muligt på værkets niveau. Et værk om nattergale indekseres med dette ord og ikke med et overordnet emneord som f.eks. spurvefugle eller fugle.
Generelt indekseres der ikke på analyseniveau, dvs. enkelte afsnit eller kapitler i værket. Det betyder, at et værk om forskellige spurvefugle, f.eks. nattergale, lærker, gråspurve og svaler, får emneordet spurvefugle – ikke emneordene nattergale, lærker, gråspurve eller svaler, og at antologier almindeligvis vil blive indekseret på niveau med publikationen som helhed. Dog kan der gives emneord på analyseniveau som supplerende søgeord - se afsnit 2.4.
2.2.3. Antal emneord pr. værk
Der er ingen bestemt grænse for antallet af emneord. Antallet bestemmes af værkets informationsmængde samt de indekseringsregler, der er fastsat i denne vejledning.
2.2.4. Semantiske relationer
Som allerede nævnt er DBCs emneord beregnet til postkoordinering og angiver kun sjældent syntaktiske relationer. Der er således ikke mulighed for - som ved prækoordineret indeksering - direkte at angive relationen, ligesom der heller ikke er nogen egentlig tesaurus, der kan vejlede brugeren i emnernes indbyrdes relationer ved hjælp af RT (related term), NT (narrower term), BT (broader term), UF (used for). Emneordspostens brug- og se også-henvisninger kan i et vist omfang erstatte tesaurussen.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at man slet ikke kan udtrykke semantiske relationer mellem emneordene.
DBC's indekseringsprincipper giver følgende muligheder:
- relationen udtrykkes ved emneordene i posten
- relationen udtrykkes ved hjælp af en brug-henvisning (i emneordsposten)
- relationen udtrykkes ved hjælp af en se også-henvisning (i emneordsposten)
- relationen udtrykkes ikke
For at få et overblik over hvornår og hvordan relationer angives, gennemgås de forskellige typer relationer. Den konkrete brug og udformning af henvisninger beskrives i kapitel 4.
2.2.5. Hierarkiske relationer
Som hovedprincip bygges der ikke hierarkier ind i den enkelte post.
Som nævnt i afsnit 2 indekseres der principielt så specifikt som muligt. I nogle tilfælde vil det dog - af søgemæssige årsager - være hensigtsmæssigt tillige at indeksere med en overordnet term.
Samlende kan det formuleres sådan, at DBC prøver at give emneord, som ligger på et »almindeligt brugbarhedsniveau« i forhold til værkets emne og potentielle brugere. Det er altså vigtigt at forstå, at man angiver ordene af hensyn til de søgestrategier, man forestiller sig anvendt.
Ved beslutning om, hvorvidt der skal gives et overbegreb som emneord, er der to modsat rettede behov at tage hensyn til:
- Brugeren kender ikke alle, nogle få eller ingen eksempler inden for et begreb. Han vil derfor have glæde af, at overbegrebet angives i indekseringen, også selvom værket ikke handler om overbegrebet, men om det konkrete eksempel. Det specifikke emneord skal medtages som kontrolleret emneord, men er alligevel for specifikt til at dække værkets hovedemne i forhold til søgning. I sådanne tilfælde gives også et overordnet ord. F.eks. Værket handler om et konkret regneark, Excel, ikke om regneark i almindelighed. Kender brugeren ikke navnet Excel, kan værket ikke findes, hvis ikke overbegrebet regneark medtages i indekseringen. En variation af dette behov er et ønske om kombination af to eller flere emneord: brugeren ønsker værker om kalkmalerier i danske kirker, ikke kun generelt - også i enkelte kirker. Hvis ikke brugeren skal opregne alle mulige enkeltkirker, skal værket om Skovgaards kalkmalerier i Viborg Domkirke, indekseres med overbegrebet kirker udover de emneord, der direkte udtrykker værkets emne.
- Brugeren ønsker at finde værker, der behandler et emne, f.eks. regneark eller kirker, på et generelt niveau - ikke konkrete eksempler eller specielle emner inden for hovedemnet.
Som sagt er der tale om modsatrettede behov hos brugeren, det ikke vil være muligt at tilgodese lige godt samtidigt. Indeksøren må skønne, hvorvidt det er mest relevant at tilgodese behov 1 eller behov 2 i indekseringen af det konkrete værk.
Generelt vises der tilbageholdenhed med at indbygge disse hierarkier i indekseringen. Jo højere oppe i et begrebshierarki man er, jo sjældnere medtages et overbegreb i indekseringen. F.eks. gives »pattedyr« aldrig som overbegreb til et værk om hunde; men et værk om foxterriere indekseres også med overbegrebet »terriere«.
Om der skal indekseres med et overbegreb ved meget specifikke emner, afhænger bl.a. af mængden af litteratur om det specifikke emne.
Hierarkiske relationer udtrykkes normalt ikke ved hjælp af henvisninger i emneordsposter. Men igen her kan der være undtagelser, f.eks. hvor man må opgive at sondre mellem et underordnet og overordnet begreb (teaterkostumer brug kostumer).
2.2.6. Synonymrelationer
Synonymrelationer udtrykkes normalt ikke i den enkelte bibliografiske post, men kun i emneordsposter.
De ægte synonymer behandles typisk ved brug-henvisninger: «hørehæmmede brug hørehandicappede«. De nærmere regler herfor er beskrevet i afsnit 3.5 og i kapitel 4.
Nærsynonymer (nærtliggende ord, som ofte behandles som synonymer, selvom der er nuanceforskelle): disse vil være behandlet som ægte synonymer:
f.eks. alment byggeri brug alment boligbyggeri
Antonymer som af og til bruges som synonymer: som hovedregel vil relationen ikke være angivet. I særlige tilfælde kan der dog laves en henvisning:
f.eks. inhabilitet brug habilitet
2.2.7. Associative relationer
Associative relationer, også kaldet sideordnede eller idéassociative relationer, udtrykkes kun i begrænset omfang i form af se også-henvisninger.
f.eks. | eventyr se også sagn |
konkurs se også virksomhedslukninger | |
beskæftigelsespolitik se også arbejdsløshedspolitik |
2.3. Autoriserede emneord
Ved tildeling af emneord bruges så vidt muligt termer fra DBC's autoriserede emneordsforråd, som det er dokumenteret i emneordsbasen. Kontrollerede emneord, som er dokumenteret i emneordsbasen, kaldes autoriserede emneord.
Hvis der til et værk tildeles et emneord, som ikke findes i emneordsbasen, skal det vurderes, om emneordet skal oprettes som autoriseret emneord i emneordsbasen, eller om emneordet skal oprettes som kontrolleret emneord, uden at der oprettes en emneordspost.
Et emneord kan tildeles kontrolleret, uden at der oprettes en emneordspost, hvis det er udformet og tildelt efter DBC's indekseringsvejledning, men det skønnes at være så specifikt, at det ikke er sandsynligt, at der vil komme flere værker om det samme emne.
f.eks. Børnehaven Regnbuen
Hvorvidt et emneord er autoriseret eller ej har ingen indflydelse på dets søgbarhed. Der er heller ikke tale om en vurdering af, hvorvidt emnet er mere eller mindre vigtigt eller mere eller mindre relevant for det pågældende værk.
2.4. Supplerende søgeord
Man kan have behov for at udtrykke noget fra sin emneanalyse, hvor reglerne for tildeling af kontrollerede emneord gør disse mindre egnede.
Undertiden kan emnet udtrykkes i noten, men ønsker man at bruge en bestemt form af ordet, så det kan søges i samme grammatiske form som kontrollerede emneord, kan det være svært at passe ind i en sætning i noten.
I den situation kan man anvende supplerende søgeord, som ikke er underlagt de samme regler for tildeling og kontrol, som gælder for de kontrollerede emneord.
Supplerende søgeord bruges til:
- analytiske emneord – dvs., når et emne er for sparsomt behandlet i værket, til at det kan tildeles som kontrolleret emneord efter reglerne om at indekseringen skal være på værkets niveau, men det skønnes at brugerne vil påskønne en mulighed for at søge på emnet.
- slang, kælenavne, kaldenavne o.l. – dvs. ord, der er for slangpræget eller værdiladet til at det kan tildeles som kontrolleret emneord, men som alligevel vurderes at have søgemæssig interesse.
Reglerne for tildeling af kontrollerede emneord gælder ikke for tildeling af supplerende søgeord, men det anbefales, at man ved udformning af supplerende søgeord overholder de grundlæggende regler for udformnning af emneord, som er beskrevet i kapitel 3.
3. Udformning af emneord
3. Udformning af emneord svlIndhold:
3.1. Ordtyper
3.1.1. Substantiver
3.1.2. Verber
3.1.3. Adjektiver
3.1.4. Adverbier
3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
3.1.6. Faste udtryk
3.1.7. Genitiv udtryk
3.2. Morfologisk kontrol
3.2.1. Ental/flertal
3.2.2. Bestemt/ubestemt
3.3. Retskrivningskontrol
3.3.1. Stavning
3.3.2. Store eller små bogstaver
3.3.3. Symboler og tegn
3.4. Tegnsætning
3.4.1. Bindestreger
3.4.2. Forkortelsespunktum
3.4.3. Tegnsætning i øvrigt
3.4.4. Apostroffer
3.4.5. Skråstreger
3.5. Semantisk kontrol
3.5.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
3.5.2. Synonymer/nærsynonymer
3.5.3. Homonymer
3.5.4. Antonymer
3.5.5. Akronymer (initialord)
3.5.6. Andre forkortelser
3.1. Ordtyper
Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge, dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. «Danmark, miljøbeskyttelse«, bortset fra faste udtryk og sammensætninger, som f.eks. «unge indvandrere«. Jvf. Afsnit 2.2.1 Postkoordinering
3.1.1. Substantiver
Som emneord bruges fortrinsvis substantiver, der enten kan være fællesnavne eller egennavne.
Fællesnavne er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb
f.eks. | drenge |
solskin | |
frygt |
Egennavne er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.
f.eks. | Andersen, H. C. |
Birkerød | |
Østre Landsret |
Vedr. regler for navneformskontrol henvises til kapitel 5: Indekseringspraksis.
3.1.2. Verber
Som emneord bruges også verber i substantiveret form.
f.eks. | planlægning (af: at planlægge) |
færdsel (af: at færdes) | |
forkyndelse (af: at forkynde) |
3.1.3. Adjektiver
Adjektiver bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv
f.eks. | integrerede kredsløb |
kemiske våben |
Adjektiver alene repræsenteres som adjektivabstrakter ved egenskaber og begreber
f.eks. | sundhed |
arbejdsløshed | |
barnløshed |
3.1.4. Adverbier
Adverbier forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk
f.eks. for tidligt fødte
3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
Ved komposita forstås i denne forbindelse et ord, som består af to eller flere ord, kombineret til ét sammenhængende ord
f.eks. | biblioteksadministration |
naturfredning | |
børnehaver |
Komposita bruges som emneord:
Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord
f.eks. | vuggestuer |
trækfugle | |
atomvåben |
Når termen har en bestemt veldefineret betydning inden for et bestemt fagområde
f.eks. | hjertesygdomme |
tandpleje |
Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord
f.eks. | børnesygdomme |
ungdomsuddannelser | |
dyrefoder |
De fleste sammensatte ord, der indgår som en naturlig del af sproget, består af 2 enkeltord. Generelt stiger specificiteten med antallet af ord, der indgår i sammensætningen. Ved tildeling af emneord på sammensatte begreber skal man være varsom med at bruge ord, der er sammensat af mere end 2 termer. Det vil ofte være specifikt nok at bruge et overordnet begreb, i reglen et ord sammensat af de 2 af termerne. Brug f.eks. gødningsplanter i stedet for grøngødningsplanter. Sammensætninger med generelle begreber som -systemer, -processer, -planlægning, -arbejde m.fl. er ofte nærsynonymer til det begreb, de sammensættes med. Brug f.eks. gulvlægning for gulvlægningsarbejde og sygepleje for sygeplejeprocesser.
Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog, og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele. Når de sammensatte ord betegner en handling eller proces, overvejes det dog at give såvel det sammensatte ord som ordets bestanddele. (Se også afsnit 5.1.1 Komposita (sammensatte ord)).
3.1.6. Faste udtryk
Fraser i form af faste udtryk kan bruges som emneord, hvis begreberne ikke kan udtrykkes præcist med enkelte ord.
f.eks. | liv efter døden |
skole-hjem-samarbejde | |
for tidligt fødte |
3.1.7. Genitiv udtryk
Genitivudtryk undgås så vidt muligt. Der findes dog faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på
f.eks. | livets oprindelse |
menneskets afstamning |
3.2. Morfologisk kontrol
Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.
3.2.1. Ental/flertal
Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.
En nem regel er: Kan man sige »hvor mange«, skal emneordet i flertal
f.eks. | grønsager |
energiressourcer |
Kan man sige »hvor meget«, skal emneordet i ental
f.eks. | trafik |
didaktik | |
komik | |
elektricitet |
Undtaget er organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af. Disse sættes, selv om de kan tælles, i bestemt form ental
f.eks. | hjertet |
fordøjelsen |
Ubestemt form flertal kan benyttes i de sjældnere tilfælde, hvor emnet behandles i en anden sammenhæng
f.eks. | huder (om skind) |
ansigter (om portrætter eller ansigtsbemaling) |
Imidlertid er der substantiver, der kan anvendes både i ental og flertal. Det drejer sig om ord, der både kan betegne et begreb og dække over konkrete genstande. Her kan begge former anvendes som emneord.
f.eks. træ (om materialet) ; træer (om planterne)
Specielt for plante- og dyrenavne gælder, at slægtsnavne (som dækker over flere arter) sættes i flertal, og at artsnavne sættes i ental
f.eks. | (slægtsnavne) | (artsbetegnelser) |
dagsommerfugle | almindelig blåfugl | |
hajer | hvid haj | |
roser | hybenrose |
Handlinger/processer, der udtrykkes med verbalsubstantiver, sættes i ental
f.eks. | scanning |
visualisering |
Følgende områder skal altid stå i ental:
Abstrakte begreber og fænomener
f.eks. | sorg |
personlighed |
Egenskaber
f.eks. | hårdhed |
dybde | |
opløselighed |
Trosretninger eller andre former for »-ismer«
f.eks. | kristendom |
marxisme | |
dokumentarisme |
Aktiviteter
f.eks. | vask |
leg |
Faglige discipliner
f.eks. | arkitektur |
biologi |
3.2.2. Bestemt/ubestemt
Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form
f.eks. | fugle |
postbude | |
naboer |
Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af
f.eks. | jorden |
månen (jordens måne) |
eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret
f.eks. | besættelsestiden |
folkekirken | |
folkeskolen |
Undtaget fra hovedregelen om ubestemt form er også organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af
f.eks. hjernen
3.3. Retskrivningskontrol
Indekseringstermer skal altid følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i »Retskrivningsordbogen«, udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: »Nudansk Ordbog«, »Fremmedordbogen«, »Nye ord i dansk«, m.m.
3.3.1. Stavning
Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges, og der henvises evt. fra de andre former.
f.eks. | eksorcisme (med henvisning fra exorcisme) |
yoghurt (med henvisning fra jogurt) |
Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative mht. valg af stavemåde.
3.3.2. Store eller små bogstaver
Generelt skrives emneord med små bogstaver
f.eks. tvillinger
Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver, i henhold til »Retskrivningsordbogen«. Ved egennavne, der består af flere ord skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt
f.eks. | Det Kongelige Teater |
Kristelig Forening for Unge Mænd | |
Den Europæiske Union |
Hvor der i følge »Retskrivningsordbogen« er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.
3.3.3. Symboler og tegn
Der kan i et emneord indgå tegn eller symboler. I sådanne tilfælde anvendes den bogstaverede form af emneordet:
f.eks. paragraf 105-institutioner
Der kan udarbejdes henvisning fra «§ 105-institutioner«, men dette vil søgemæssigt ofte være uden betydning, da mange bibliotekssystemer vil ignorere §-tegnet.
3.4. Tegnsætning
3.4.1. Bindestreger
Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. F.eks. elektriske biler ; el-biler ; elbiler og u-lande ; ulande
OBS! Bindestreg anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for brugerne, skrives ikke bindestreg, f.eks. «bodybuilding« ikke «body-building«.
Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges i begrænset omfang.
Bindestreger bruges i følgende tilfælde:
1. i sammensætninger med forkortelser
f.eks. | hiv-smittede |
EU-ret | |
PH-lamper |
2. i sammensætninger med taltegn eller symboler
f.eks. | 3-måneders kolik |
6-dages krigen |
3. i sammensætninger med bogstaver
f.eks. | B-aktier |
p-piller | |
t-shirts |
4. i sammensætninger hvor et fælles led er udeladt
f.eks. | bygge- og anlægssektoren |
syns- og skønsmænd |
Hvis det er muligt, opløses udtrykket dog i dets enkelte dele, f.eks. »byggesektoren« og »anlægssektoren«.
5. i sammensætninger med sideordnede led
f.eks. | tæt-lav bebyggelse |
forældre-barn-forholdet | |
Lolland-Falster |
6. i sammensætninger med udenlandske udtryk
f.eks. | drive-in |
know-how |
7. i gruppesammensætninger
Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor førsteled består af mere end ét ord
f.eks. ad hoc-udvalg
Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord.
8. Der findes en del undtagelser, især ved faste udtryk
f.eks. | ud-af-kroppen-oplevelser |
skole-hjem-samarbejde |
9. ved sammensætninger med 'ikke'
f.eks. ikke-voldelig kommunikation
10. i sammensætninger med navne
f.eks. Sirius-patruljen
11. i sammensætninger med betydningen fra-til
f.eks. Helsingør-Helsingborg Overfarten
3.4.2. Forkortelsespunktum
Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord
f.eks. | A.P. Møller (firma) |
Grundtvig, N. F. S. |
Desuden anvendes forkortelsespunktum ved professioner og titler
f.eks. cand.mag.
Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord), anvendes ikke forkortelsespunktum
f.eks. | aids |
NATO |
3.4.3. Tegnsætning i øvrigt
Tegnsætning følger retskrivningsreglerne.
3.4.4. Apostroffer
Apostrof bruges ikke til at tydeliggøre et emneord
f.eks. | mafiaen ikke mafia'en |
jeget ikke jeg'et |
Apostrof kan bruges ved flertal af akronymer
f.eks. pc'er
3.4.5. Skråstreger
Skråstreg bruges i visse forkortelser og mest i korporationsnavne
f.eks. Peter Bodum A/S
Skråstreg optræder også hyppigt i varemærker, standarder m.m.
f.eks. | A-200TP/16 |
EMI/RFI-test |
3.5. Semantisk kontrol
Semantisk kontrol er en kontrol af emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer, f.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.
3.5.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
Fremmedord er ord, som er optaget fra et fremmed sprog, og som ikke er tilpasset det modtagende sprogs struktur.
Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse fremfor fremmedord eller latinske betegnelser.
Der laves henvisning fra den ikke foretrukne form
f.eks. | fosterudvikling frem for embryologi |
indvandrere frem for immigranter | |
udviklingslære frem for evolution |
Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord, indekseres med fremmedordet
f.eks. | immunologi |
teambuilding | |
cystisk fibrose |
Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den.
Latinske betegnelser bruges især inden for områderne medicin og veterinærmedicin (anatomi, sygdomsnavne), zoologi og botanik (arts- og slægtsnavne) og sprog (grammatiske begreber).
f.eks. | meningitis frem for hjernehindebetændelse |
kiromanti frem for håndlæsning | |
verber frem for udsagnsord |
Der laves brug-henvisninger fra de ikke foretrukne former.
3.5.2. Synonymer/ nærsynonymer
Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.
Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:
- hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?
- hvilket ord er det mest neutrale?
Der laves altid henvisning fra det ikke anvendte.
sygehuse brug hospitaler | |
verber frem for udsagnsord |
3.5.3. Homonymer
Homonymer er ord, som er stavet eller lyder ens, men har forskellige betydninger. I denne sammenhæng er det kun de, der staves ens, der giver problemer. Disse emneords betydningsforskelle kan forklares ved hjælp af en præciserende tilføjelse i parentes. I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning, der vurderes som den mest specielle.
mus | |
mus (dataudstyr) | |
italienere | |
italienere (høns) |
3.5.4. Antonymer
Antonymer er ord med modsat betydning af et andet
fascisme - antifascisme | |
habilitet - inhabilitet |
Undertiden kan det være relevant at behandle dem som synonymer, dvs. vælge den ene form med henvisning fra den anden.
f.eks. inhabilitet brug habilitet
3.5.5. Akronymer (initialord)
Akronymer er ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i flere ord. Der indekseres med akronymer, der har vundet hævd i sproget
NATO frem for North Atlantic Treaty Organization | |
aids frem for acquired immune deficiency syndrome |
3.5.6. Andre forkortelser
Almindeligvis skal forkortelser opløses, bl.a. for at undgå sammenfald i bogstavkombinationer. Hvis den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, indekseres med forkortelsen
moms frem for merværdiomsætningsafgift | |
hf frem for højere forberedelseseksamen |
4. Henvisninger
4. Henvisninger svlIndhold:
4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)
4.1.1. Se også-henvisninger
Henvisninger er en del af kontrollen i emneordssystemet. Kontrollens sigte er dels at lave en semantisk kontrol af de anvendte indekseringstermer, dels at lede brugeren hen til det eller de emneord, der bliver foretrukket frem for andre (synonymkontrol).
En præcis betydningsmæssig kontrol af alle anvendte indekseringstermer er uhyre arbejdskrævende. Den betydningsmæssige forskel mellem nærsynonymer vil desuden ofte afspejle relevante forskelle i den litteratur, der bruger de forskellige termer, hvorfor det kan være rimeligt at bevare flere ord.
4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)
Brug-henvisninger anvendes i følgende tilfælde:
1. Ved stavevarianter (stavemåden i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog følges. Ved valgfrihed vælges den oftest foretrukne form).
f.eks. | jogurt brug yoghurt |
exorcisme brug eksorcisme |
2. Når akronymer er valgt som indekseringsterm, henvises der fra den fuldt udskrevne form.
f.eks. | Irish Republican Army brug IRA |
computer aided design brug CAD |
3. Mellem fremmedord/latinske betegnelser og det danske ord
f.eks. | brætsejlads brug windsurfing |
homepages brug hjemmesider | |
cancer brug kræft |
4. Hvis en form for forkortelse undtagelsesvis er valgt som indekseringsterm, fordi den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, gives henvisning fra den fuldstændige form
f.eks. | merværdiomsætningsafgift brug moms |
højere forberedelseseksamen brug hf |
5. Ved synonymer
f.eks. | kostalde brug kvægstalde |
gamle brug ældre |
6. Ved sammenføring af nærsynonymer, hvor man har opgivet at opretholde en skelnen mellem begreberne
f.eks. | byomdannelse brug byfornyelse |
sygehuse brug hospitaler |
7. Undertiden behandles antonymer som synonymer
f.eks. inhabilitet brug habilitet
8. Ved hierarkiske relationer. Dette er en type henvisninger, der normalt ikke bruges, men der er undtagelser, hvor man har valgt ikke at skelne mellem et underordnet og et overordnet begreb
f.eks. | teaterkostumer brug kostumer |
cocktails brug drinks |
9. Ved Navneformer. Henvisninger til person- og korporationsnavne udformes efter reglerne i katalogiseringsreglerne.
4.1.1. Se også-henvisninger
Se også-henvisninger bruges restriktivt. De gives ikke hierarkisk, men bruges mellem ord på samme «niveau« og henviser altid begge veje
f.eks. | ekspeditioner se også opdagelsesrejser |
opdagelsesrejser se også ekspeditioner |
De kan bruges i følgende tilfælde:
1. Mellem beslægtede emner
f.eks. | beskæftigelsespolitik se også arbejdsløshedspolitik |
arbejdsløshedspolitik se også beskæftigelsespolitik |
2. Hvor terminologien på et område er skiftet
f.eks. | børnehjemsbørn se også institutionsbørn |
institutionsbørn se også børnehjemsbørn |
3. Ved korporationers navneskift
f.eks. | Danmarks Radio se også DR |
DR se også Danmarks Radio |
4. Ved landes og byers navneskift, der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner
f.eks. | Leningrad se også Skt. Petersborg |
Skt. Petersborg se også Leningrad |
5. Indekseringspraksis
5. Indekseringspraksis svlIndhold:
5.1. Fællesnavne
5.1.1. Komposita (sammensatte ord)
5.2. Personnavne
5.2.1. Valg af navneformer
5.3. Korporationsnavne
5.3.1. Valg af navneformer
5.4. Stednavne
5.4.1. Valg af navneformer
5.4.2. Stednavne i direkte form
5.4.3. Stednavne i adjektivisk form
5.5. Periodebetegnelser
5.5.1. Udformning af periodebetegnelser
5.5.2. Verbale tidsangivelser
5.6. Titler
5.6.1. Valg af form
5.7. Formbetegnelser
5.8. Målgruppe - brugerniveau - anvendelighed
5.8.1. Lærebøger/undervisningsmaterialer
5.8.2. Folkeskolen
5.8.3. De gymnasiale uddannelser
5.8.4. Andre uddannelsesniveauer
5.8.5. Aldersgrupper og niveau
5.8.6. Andre målgrupper
5.1. Fællesnavne
Som emneord bruges almindelige danske ord og ordforbindelser. Hovedprincippet for sprogbrugen er at ramme det, som de fleste brugere vil forsøge sig med og finde mest naturligt. Som det ses i kapitlerne om praktisk indeksering og principper for udformning af emneord, følges en række regler mht. valg af ord (f.eks. danske ord fremfor udenlandske og fremmedord); men alle regler kan overtrumfes af et ord, som er det mest udbredte i praksis.
Det er tilladt at anvende dagligdags ord, populærudtryk eller slang, f.eks. låneord som airbags, plug-ins, intifada eller downsizing. Findes der et dansk udtryk, som er det mest udbredte, bruges dette.
Findes der en mere officiel term, vurderes det, om emnet er bedst kendt under slangudtrykket eller den officielle term. Der udarbejdes en se-henvisning fra den ikke benyttede term. F.eks. får emneordet «kogalskab« henvisning fra BSE og bovin spongiform encephalopati.
Mange nye ord opstår ved at kombinere ord, ligesom mange specifikke begreber vil være sammensatte ord. I daglig tale og i medierne bruges sammensatte ord, som dækker mere eller mindre komplicerede forhold, og som fungerer i en aktuel situation. Ordet «fiskedød« er f.eks. brugt i forbindelse med «iltsvind« i de indre danske farvande, og karakteriserer et fænomen (at fiskene pludselig dør i stort tal). Ordet er en parallel til ordet «skovdød« og er efterhånden indgået som et begreb i megen miljølitteratur.
Fænomener, som kun kendes ved et slangpræget udtryk, som f.eks. kogalskab, kan bruges. Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord, hvis man er sikker på, at det ikke er »døgnfluer«. Slangprægede nydannelser optræder især inden for humaniora og samfundsvidenskab og er ofte tæt forbundne med nyhedsmedier og pressen.
Værdiladede udtryk som f.eks. papfædre, pampere eller kystbanesocialister undgås.
Vælger man at medtage et slangudtryk som emneord, kan man supplere med en henvisning fra en mere »officiel« term, der kan sikre genfinding, hvis slangudtrykket glider ud af sproget igen.
5.1.1. Komposita (sammensatte ord)
Som hovedregel anvendes de sammensatte ord i den form de optræder, dvs. de opsplittes ikke.
f.eks. brystkræft, naturbeskyttelse, voksenuddannelse, danmarkshistorie.
I nogle tilfælde vil en kombination af de opsplittede ord enten ikke give mening eller ikke give den samme mening som det sammensatte ord
f.eks. børnehaver, børnesygdomme, folkedans
Komposita, hvori der indgår en proces, opsplittes heller ikke automatisk, men det vurderes i de enkelte tilfælde, om opsplitning i væsentlig grad forbedrer brugerens mulighed for at genfinde værket og om opsplitningen giver rimelige, dækkende søgninger.
Komposita, hvori der indgår en proces, er karakteriseret ved:
-2. led angiver en proces og 1. led angiver et objekt: det/den processen ”går ud over”
f.eks. affaldsdeponering
Procesord, der kan opsplittes, er
f.eks. kvælstofforurening (kvælstof, forurening) og blioteksforskning (forskning, biblioteker)
Procesord, der er veletablerede, opsplittes ikke
f.eks. byplanlægning og slægtsforskning
5.2. Personnavne
Navne på personer bruges som emneord, når et værk handler om en persons liv og/eller værk, eller når personen i øvrigt er en central del af et værks emne.
Hvis et værk behandler et emne, som er nært knyttet til en person, kan personnavnet også gives som emneord, selv om personen egentlig ikke er hovedemnet. F.eks. hvis det handler om en persons teorier inden for et emne.
Søgninger, hvor der alene søges på personnavne, giver altså andet end biografier og erindringer.
Yderligere gennemgang af praksis for indeksering af værker om personer eller personrelaterede emner findes i afsnit 6.1.
5.2.1. Valg af navneformer
Personnavne som emneord gives i den almindelige vedtagne navneform. Findes navnet ikke i vedtagen form i forvejen, udformes det i overensstemmelse med katalogiseringsreglerne, del 1, kapitel 2.
5.3. Korporationsnavne
Navne på enkelte korporationer som f.eks. institutioner og organisationer anvendes som kontrollerede emneord, når emneanalysen siger, at det er værkets emne. Men hvis korporationen blot er udgiver eller tilfældigvis er stedet, hvor f.eks. en handling udføres, gives ikke emneord på korporationen.
5.3.1. Valg af navneformer
For korporationsnavne gælder tilsvarende personnavne, at man bruger den samme navneform, som bruges som vedtagen form ved katalogiseringen.
For korporationer, der har skiftet navn, anvendes det navn, der var gældende på det tidspunkt, værket omhandler.
Udformning af korporationers navneformer følger i øvrigt de regler, der er beskrevet i katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 3.
I særlige tilfælde kan katalogiseringens vedtagne navneform være uhensigtsmæssig til emnesøgningsformål. Indeksøren kan i sådanne tilfælde foretrække en alternativ navneform til emneordet:
f.eks. STASI fremfor Tyskland (DDR). Ministerium für Staatssicherheit
5.4. Stednavne
Stednavne som emneord gives til værker, hvor stedet er en del af værkets emne.
5.4.1. Valg af navneformer
Stednavne udformes på samme måde som geografiske navne i katalogiseringsreglerne. Dvs., at katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 3 § 72-74 følges, dog således at det ved lokaliteter i andre lande gælder, at den danske form anvendes, såfremt den er den mest brugte:
f.eks. Rhinen foretrækkes for Rhein
Der laves henvisninger fra de ikke anvendte former.
Ved landes og byers navneskift - der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner - indekseres som regel med det navn, stedet havde i den pågældende periode. Der laves se også-henvisninger mellem stednavnene:
f.eks. | Congo se også Zaire |
Leningrad se også Skt. Petersborg |
I enkelte tilfælde hvor man har skønnet, at en differentiering ikke har været nødvendig, benyttes en brug-henvisning:
f.eks. | Siam brug Thailand |
Peking brug Beijing |
5.4.2. Stednavne i direkte form
Stednavne i direkte form bruges ved geografiske beskrivelser og historiske fremstillinger og ellers i følgende tilfælde:
1. Ved fremstillinger, der omhandler emner, som ikke kan flyttes fra deres oprindelsessteder, f.eks. fysiske objekter, biologiske systemer, bygninger og lignende.
f.eks. | Sankt Petri Kirke ; København |
pyramider ; Egypten |
2. Ved fremstillinger hvor det geografiske område er rammen for begivenheder, aktiviteter o.lign.
f. eks. mafiaen ; Sicilien ; Italien
3. Ved fremstillinger hvor det geografiske emneord angiver et emnes oprindelse.
f.eks. | Danmark ; ulandsbistand |
Danmark; eksport |
I eksemplet med ”Danmark ; eksport” vil der ofte også være emneord på modtagerlandet, f.eks. USA. Her kan man ikke se relationen mellem emneordene dvs. om det er dansk eksport til USA eller omvendt. I sådanne tilfælde vil den korrekte sammenhæng fremgå af titel eller note.
5.4.3. Stednavne i adjektivisk form
Stednavne i direkte form bruges i overvejende grad. Man vælger dog at gengive et stednavn i adjektivisk form i følgende tilfælde:
1. I faste ordforbindelser. Med dette menes ordforbindelser, hvor det vil være meningsforstyrrende at opsplitte det i land + emne:
f.eks. | kinesisk astrologi |
den franske revolution |
2. Ved emner inden for sprog, litteratur, kunst (ekskl. musik og arkitektur) og kunsthåndværk, hvor emnets oprindelsessted er en integreret del af emnet:
f.eks. | italiensk sprog |
dansk litteratur | |
fransk malerkunst | |
græsk skulptur | |
latinamerikansk dans |
3. I enkelte andre ordforbindelser hvor brugen af den adjektiviske form er naturlig / umisforståelig / præciserende. Det drejer sig f.eks. om emner, der er nationalt og/eller etnisk traditionsbundne eller integrerede:
f.eks. | det danske mindretal |
bosniske flygtninge |
5.5. Periodebetegnelser
Hvis et værk beskriver en eller flere bestemte tidsperioder, kan det være relevant at medtage disse i indekseringen.
5.5.1. Udformning af periodebetegnelser
Perioder betegnes primært med arabertal:
Århundreder betegnes således:
1100-1199 ikke det 12. århundrede
1200-1299 ikke 1200-tallet
Årtier betegnes således:
1510-1519
1980-1989 ikke 1980'erne
Tidsperioder før Kristi fødsel angives:
299-200
2999-2000
Tidsperioderne omkring Kristi fødsel angives:
9-1
1-99
Nutiden angives med det aktuelle årti
2010-2019
Der laves brug-henvisninger fra de ikke anvendte former:
f.eks. | det 19. århundrede brug 1800-1899 |
1800-tallet brug 1800-1899 |
Fremstillinger der dækker flere perioder:
Når en fremstilling dækker flere end 3-5 århundreder, bruges årtusindet som periodeangivelse. Når fremstillingen dækker flere end 3-5 årtier, gives århundredet som periode, men altså ikke de pågældende tiår.
Dette er den generelle regel, men der er eksempler, hvor der er givet flere årtier, typisk til værker der behandler, f.eks. 2-3 årtier på hver side af et århundredeskifte eller behandlinger af 1. halvdel af 1900-tallet. Dette skyldes, at tæt ved vor egen tid føles det som tomgang at give hele århundredet.
5.5.2. Verbale tidsangivelser
Der bruges verbale tidsangivelser for geologiske eller historiske epoker som f.eks. istiden, vikingetiden, bronzealderen, middelalderen, oldtiden. Hvis værket omhandler en del af perioden, udtrykkes perioden også i tal.
Konkrete historiske begivenheder får emneord på den historiske begivenheds navn som fællesnavn og på periodebetegnelsen, der dækker den periode, hvor begivenheden fandt sted.
f.eks. | 2. verdenskrig ; 1940-1949 |
krigen 1864 ; 1860-1869 |
5.6. Titler
Til værker, der omhandler bestemte værker, kan gives emneord på værkets titel. Der skal være tale om en grundig analyse af værket, for at der gives emneord på titlen. Ved et værk med en titel forstås et resultat af intellektuelt eller kunstnerisk arbejde.
Navne på edb-programmer, legetøj og forskellige typer af spil f.eks. skak, ludo etc. opfattes ikke som titler. Titler på enkelte spil f.eks. World of warcraft, Fætter Kanin o.lign, hvor spillet er emnet, indekseres med titlen som emneord.
5.6.1. Valg af form
Ved valg mellem dansk og udenlandsk titel vælges den danske. Hvis der ikke findes en dansk titel, vælges den udenlandske.
Hvis den udenlandske titel er mere kendt end den danske, anvendes den udenlandske,
f.eks. Strictly ballroom fremfor De forbudte trin
Hvis det skønnes relevant, kan der laves brug-henvisning eller se også-henvisninger fra den ene form til den anden.
Titler som emneord gengives i den mest kendte form, hvis valget står mellem flere titler eller flere former. Titlen gengives i moderne retskrivning med henvisning fra afvigende stavemåde, der fremgår af materialet.
f.eks. Snedronningen fremfor Sneedronningen
Titler på andre materialer, som f.eks. kunstværker, forsøges verificeret i opslagsværker.
Hvor der ved den deskriptive katalogisering anvendes uniforme titler, tilstræbes det, at man vælger disse. Der er dog undtagelser, hvor den uniforme titel er uhensigtsmæssig i søgning:
Den uniforme titel for Mosebøgerne i følge Katalogiseringsreglerne er: Bibelen. GT. Mosebøgerne (med henvisning fra Mosebøgerne) men Mosebøgerne anvendes som kontrolleret emneord.
Hvis det oprindelige værk ændres til genbrug i et andet medium, får det nye, afledte værk en tilføjelse.
f.eks. | Den usynlige hær |
Den usynlige hær (film) | |
Den lille havfrue | |
Den lille havfrue (film) | |
Den lille havfrue (skulptur) |
Ved sammenfald mellem en samlings titel og titel på enkeltbidrag tilføjes formbetegnelsen til enkeltbidraget.
f.eks. | Anubis |
Anubis (digt) | |
Agerhønen | |
Agerhønen (novelle) |
5.7. Formbetegnelser
Ved formbetegnelser forstås her betegnelser for materialernes indre form - ikke den ydre form: bøger, dvd’er, fotografier mv.
Bemærk at et ord sagtens kan optræde både som formbetegnelse og som almindeligt emneord. Eventyr f.eks. findes både som emne: om eventyret som genre, og som form: de konkrete eventyr.
Der kan være flere grunde til at skelne mellem værkernes indre form:
Den kan være forskellig fra den almindelige fortællende eller oplysende tekst
f.eks. | kataloger |
bibliografier | |
ordbøger |
Den kan have en bestemt »stil«, en slags litterær genre,
f.eks. | sange |
eventyr | |
nekrologer | |
aforismer |
Den kan være en slags faglitterær genre, hvor der forventes at findes bestemte oplysninger
f.eks. | kogebøger |
strikkeopskrifter | |
tests |
En del formbetegnelser kan, sammen med et emne, indgå som led i en del faste sammensatte udtryk, f. eks fremmedordbøger, frimærkekataloger m.m. Disse bøger indekseres med den sammensatte betegnelse, desuden gives den »rene« formbetegnelse f.eks. »ordbøger« samt emnet.
f.eks. | ordbøger ; fremmedordbøger |
frimærkekataloger ; kataloger |
Formen »udstillingskataloger« er en undtagelse, der aldrig opdeles, da den betragtes som så fast en form, at det virker meningsløst at give »kataloger«.
5.8. Målgruppe - brugerniveau - anvendelighed
Målgruppe angives, hvis en specifik målgruppe fremgår af materialet – omslag, forord m.v. eller af medfølgende materiale. Ofte angives en primær målgruppe, hvorefter der tilføjes, at værket også er for andre interesserede. F.eks. kan der være angivet, at et værk er for advokater, men også interessant for jurastuderende eller advokatsekretærer m.fl. I disse tilfælde angives kun den eller de primære målgrupper.
Ved angivelse af målgruppe og/eller brugerniveau er der, lige så vel som for de almindelige emneord, foretaget nogle valg med hensyn til syntaks og foretrukken form med henvisninger fra den ikke foretrukne form.
f.eks. | for højere handelseksamen brug for hhx |
for medicinstuderende brug for lægeuddannelse |
For at skelne målgruppe- og niveauemneord fra almindelige faglitterære emneord indledes emneordet med ordet »for«. Se dog undtagelser under afsnittet Aldersgrupper og niveau 5.8.5. I nogle tilfælde kan en målgruppe ikke udtrykkes kort på formlen »for …« . I disse tilfælde kan der formuleres en note.
f.eks. Beregnet til samtale mellem børn og voksne om vold i familien
På artikelområdet anvendes ikke målgruppe.
5.8.1. Lærebøger/undervisningsmaterialer
For undervisningsmaterialer og lærebøger angives emneord på uddannelsesniveau, som f.eks. »for stx«. Praksis for de enkelte uddannelsesniveauer angives nedenfor i 5.8.2-5.8.4.
Materialer, der generelt har sigte på, at voksne kan dygtiggøre sig via kurser og lignende, får »for voksenundervisning«.
5.8.2. Folkeskolen
Ved materialer beregnet til folkeskolen angives altid »for folkeskolen« kombineret med eventuelle klassetrin.
f.eks. for folkeskolen ; for 4. klasse
Hvis materialet er for flere klassetrin, angives alle klassetrin.
f.eks. for folkeskolen ; for 1. klasse ; for 2. klasse ; for 3. klasse ; for 4. klasse
I folkeskoleregi bruges et fast begreb »for begynderundervisning« til den første indlæring, og udtrykket anvendes som emneord, hvis det fremgår af materialet.
Desuden angives skolefaget, hvis materialet retter sig mod et bestemt fag, som f.eks. »for historieundervisning«
Børnelitteratur får desuden angivelse af alderstrin som beskrevet under afsnittet Aldersgrupper og niveau 5.8.5.
5.8.3. De gymnasiale uddannelser
Ved materialer beregnet for gymnasial uddannelse gives altid »for gymnasiale uddannelser« kombineret med de enkelte gymnasiale uddannelser.
For de enkelte gymnasiale uddannelser bruges fast termerne »for stx«, »for hf«, »for hhx« eller »for htx«.
Materialerne får emneord på alle de gymnasiale uddannelser, der er nævnt som målgruppe. Det betyder, at et materiale, som angiver at være beregnet for de gymnasiale uddannelser, udover »for gymnasiale uddannelser«, vil få alle de enkelte gymnasiale uddannelser, som materialet retter sig mod, som målgruppeemneord:
f.eks. for gymnasiale uddannelse ; for stx ; for hf ; for hhx ; for htx
Hvis materialet henvender sig til bestemte gymnasiale uddannelser, eksempelvis stx og hf, vil det udover »for gymnasiale uddannelser«, få de anførte gymnasiale uddannelser som målgruppeemneord:
f.eks. for gymnasiale uddannelser ; for stx ; for hf
I de gymnasiale uddannelser er de enkelte fag niveaudelt fra niveau C- A. Derfor angives faget og fagets niveau. Materiale beregnet til undervisning i kemi på A-niveau i gymnasiet få emneordene:
for gymnasiale uddannelser ; for stx ; for kemiundervisning ; for A-niveau
I de (få) tilfælde, hvor et materiale retter sig mod forskellige fag på forskellige niveauer, f.eks. for kemi på A-niveau og fysik på B-niveau vil en kombinatorisk søgning på f.eks. fysik og a-niveau give et forkert resultat. I disse tilfælde udtrykkes den korrekte sammenhæng mellem fag og niveau i en note.
5.8.4. Andre uddannelsesniveauer
For materialer, der retter sig mod studerende ved uddannelser til primært én bestemt profession eller i et bestemt fag angives brugerkategorien ved navnet på uddannelsen i ubestemt entalsform.
f.eks. | for automekanikeruddannelse |
for arkitektuddannelse | |
for social- og sundhedshjælperuddannelse | |
for pædagoguddannelse |
Grundfag inden for erhvervsuddannelserne er niveaudelt fra F-C, og får emneord på niveau på samme måde som beskrevet under de gymnasiale uddannelser.
5.8.5. Aldersgrupper og niveau
Der angives aldersbetegnelser som f.eks. »for unge« »for ældre« samt »for forældre«, der ikke er en aldersbetegnelse, men dog er et bestemt aldersafsnit i livet, når materialet er beregnet for en specifik aldersgruppe, men ikke hvis materialet blot på en eller anden måde handler om aldersgruppen.
f.eks. | for unge |
for forældre |
For børnelitteratur angives den aldersgruppe, som materialet henvender sig til, dog højst 16 år. Aldersangivelsen formuleres som et aldersinterval.
f.eks. | for 3-5 år |
for 12-15 år |
Hvis materialet kræver formidling, dvs. hvis teksten ikke kan forventes at kunne læses eller forstås af barnet selv eller har en alvorlig karakter, kan aldersangivelsen kombineres med »formidling …«.
f.eks. formidling for 10-12 år
Aldersangivelsen kan også kombineres med materialets anvendelighed til såvel formidling for mindre børn som selvlæsning af større børn. Emneordet »selvlæsning for …« anvendes kun i denne kombination
f.eks. | formidling for 5-8 år |
selvlæsning for 9-12 år |
Bøger, som er specielt tilrettelagt, for at de skal være lette at læse, får emneordet »let at læse«. Hvis bogen yderligere er beregnet for begynderlæsere, får den også »for begynderlæsere«.
Deciderede undervisningsmaterialer får ikke alder, men kun klassetrin som emneord, som beskrevet under afsnit 5.8.2.
Se også ”Indeksering af skønlitteratur” (5.5.2. Aldersgrupper og niveau).
5.8.6. Andre målgrupper
Materialer kan være rettet mod andre specifikke grupper af mennesker end lige inden for uddannelsessystemet. Der kan angives målgrupper inden for mange forskellige områder, som f.eks. erhvervsgrupper, nationaliteter, sprogfællesskaber m.v., hvis målgruppen er specifikt nævnt i værket.
f.eks. | for sygeplejersker |
for iværksættere | |
for spejderledere | |
for tyrkere | |
for udlændinge | |
for engelsktalende |
Ved materialer rettet til patientgrupper anvendes sammensætninger med -patienter.
f.eks. | for kræftpatienter |
for gigtpatienter |
Hvis patientgruppen har et selvstændigt navn anvendes dette.
f.eks. | for diabetikere |
for allergikere |
Materialer som er skrevet til brug i enkelte former for institutioner for institutionsformen som målgruppe, så vidt muligt i ubestemt flertalsform.
f.eks. | for børnehaver |
for handelshøjskoler |
6. Særlige værktyper
6. Særlige værktyper svlIndhold:
6.1. Litteratur om personer
6.1.1. Biografier
6.1.2. Kunst og litteratur
6.1.3. Øvrige områder
6.1.4. Bibliografier - diskografier
6.1.5. Breve - Dagbøger - Anekdoter
6.1.6. Sygehistorier
6.1.7. Rejsebeskrivelser
6.2. Litteratur om lande og lokaliteter
6.2.1. Fremmede lande og lokaliteter
6.2.2. Danmark
6.3. Litteratur om historie
6.3.1. Hvornår gives periodebetegnelser
6.3.2. »Historie« som emneord
6.3.3. Et lands/områdes historie
6.3.4. Historiske emner
6.3.5. Samtidshistorie
6.3.6. Genstandes og fags historie
6.3.7. Sammensatte begreber med ...historie
6.1. Litteratur om personer
Inden for området biografisk stof anvendes en række forskellige formbetegnelser f.eks. »erindringer«, »sygehistorier«, »dagbøger« og lignende.
6.1.1. Biografier
Med biografier menes skildringer, der dækker en persons liv og virke. Det skal være værkets intention at beskrive en persons liv og virke, for at formbetegnelserne for biografi anvendes. Det er ikke nok, at der er biografiske oplysninger i f.eks. et interview, eller at der er tale om præsentation af en forfatter, en kunstner eller en erhvervsleder i anledning af en udgivelse, en premiere eller et jobskifte.
Formbetegnelsen »biografier« bruges om det, der er skrevet af andre, »erindringer« og »barndomserindringer« om det, der er selvoplevet. Sidstnævnte indekseres også med »erindringer« for at sikre, at en søgning giver både barndoms- og voksenliv.
Der gives som grundregel emneord på personens navn.
Hvis indekseringen kan »bære« formbetegnelsen »erindringer« eller »biografier«, kan det overvejes også at give emneord på vedkommendes fag/profession/stillingsbetegnelse (f.eks. læger, skuespillere, fodboldspillere), hvis værket giver et billede af den pågældendes udøvelse af erhvervet.
Hvis det er en persons barndomserindringer, altså før vedkommende fik sit erhverv, eller hvis det er helt andre temaer/miljøer, der behandles, skal der ikke indekseres med vedkommendes profession/virke.
Nationalitetsbetegnelse gives aldrig i forbindelse med profession. På områder som f.eks. filmskuespillere, hvor litteraturmængden gør, at der er behov for en opdeling i nationalitet, kan landet gives ekstra.
6.1.2. Kunst og litteratur
Inden for områderne kunst og litteratur indekseres også med fagområdet, f.eks. »dansk malerkunst«, »dansk litteratur« samt evt. periode. Dette sikrer, at man i en søgning på f.eks. »dansk malerkunst« også får værker om de enkelte malere.
6.1.3. Øvrige områder
På andre fagområder indekseres også med fagområdet, hvis værket giver et billede af området/fagets udøvelse.
6.1.4. Bibliografier - diskografier
Hvis en bibliografi/diskografi kun omhandler en persons produktion, gives emneord på faget foruden personens navn og »bibliografier/diskografier«.
Hvis værket kun er om vedkommendes liv gives emneord på navnet, professionen + »bibliografier/diskografier«. F.eks. får en bibliografi over værker af Søren Kierkegaard emneord på faget »filosofi« og en bibliografi over værker om Søren Kierkegaard får emneord på professionen »filosoffer« - foruden at begge værker får emneord på »Kierkegaard, Søren« og »bibliografier«.
Analyser af en forfatters litterære værker indekseres med personens navn samt sprogets litteratur, men ikke med vedkommendes profession. Desuden gives formbetegnelserne »litteraturanalyser« og »analyser«
6.1.5. Breve - Dagbøger - Anekdoter
Breve, dagbøger og anekdoter om personer indekseres med personen/personernes navne samt med formbetegnelsen »breve«, »dagbøger« eller »anekdoter«.
Der kan gives emneord på fagområde og profession, hvis der i værket er belæg for det.
6.1.6. Sygehistorier
Beskrivelser af en persons sygdom og dens forløb indekseres med sygdommens navn og formbetegnelsen »sygehistorier«.
Hvis fremstillingen er meget personlig, indekseres også med den pågældendes navn.
En del værker beskriver ikke alene sygdommen, men også det at være ramt af den, og/eller det at skulle leve med den. I sådanne tilfælde gives også den pågældende persongruppe, hvis en sådan betegnelse findes.
6.1.7. Rejsebeskrivelser
Som regel indekseres rejsebeskrivelser med landet og formbetegnelsen »rejsebeskrivelser«.
Hvis der i værket fokuseres på bestemte sider af landet, f.eks. politiske eller sociale forhold, gives der også emneord på dette.
Hvis værket ikke kun beskriver rejsen og landet, men også er meget personligt, kan der gives emneord på den rejsendes navn.
I enkelte tilfælde er rejsebeskrivelsen i dagbogsform. Her gives desuden formbetegnelserne »rejsedagbøger« og »dagbøger«.
6.2. Litteratur om lande og lokaliteter
Se også det generelle afsnit om Stednavne som emneord, afsnit 5.4.
6.2.1. Fremmede lande og lokaliteter
Generelt gælder:
1. når et landenavn anvendes som emneord, gives der ikke emneord på den verdensdel landet ligger i, medmindre fremstillingen har både lokal og generel karakter,
f.eks. Tanzania ikke Tanzania + Afrika
2. når navnet på en region eller en by anvendes som emneord, gives der også emneord på det land, hvor regionen eller byen ligger.
f.eks. | Firenze + Italien |
Toscana + Italien |
6.2.2. Danmark
Danmark som emneord bruges næsten parallelt med andre landenavne, der er dog nogle undtagelser:
- I dansk litteratur er den danske baggrund ofte underforstået, og hvis dette automatisk udløste emneordet Danmark, vil brugen af dette ord blive så hyppig, at det vil give søgeproblemer - »støj«. Emneordet Danmark gives altså kun, hvis værket beskriver danske forhold specielt
- Hvis en dansk lokalitet gives som emneord, gives ikke automatisk emneord på Danmark.
- Hvis fremstillingen har både lokal og generel karakter, gives emneord både på lokaliteten og Danmark.
6.3. Litteratur om historie
6.3.1. Hvornår gives periodebetegnelser
Det væsentligste kriterium for at indeksere med en periodeangivelse er, om tidsaspektet spiller en væsentlig rolle i fremstillingen.
Dette vil ofte være tilfældet, hvor det drejer sig om historiske fremstillinger vedrørende et emne, men også i andre tilfælde kan det være relevant at angive en tidsangivelse som en del af indekseringen.
Der kan skelnes mellem 1) egentlige historiske fremstillinger, forstået som værker der behandler enten historiske emner eller emner med et historisk aspekt, og 2) værker, der behandler et emne indenfor en given tidsperiode, dvs. hvor perioden så at sige er rammen om fremstillingen.
Hvad angår den første type værker, vil det som oftest være relevant at give en eller flere periodeangivelser. Også de værker, hvor perioden først og fremmest er rammen om emnet, vil det ofte være relevant at indeksere med en periodebetegnelse.
Specielt for beskrivelser af nutidige forhold gælder, at lige som »Danmark« ofte er underforstået i litteraturen, er det også ofte underforstået, at de forhold eller emner litteraturen behandler, foregår i nutiden. Hvis publikationen søger at give en sammenhængende beskrivelse af emnet, f.eks. gennem de sidste 10 år, eller et bud på, hvordan udviklingen vil blive, skal dette selvfølgelig angives i emneordene. Men hvis det er underforstået, at emnet er behandlet under »nutidige briller«, fordi publikationen tilfældigvis er skrevet nu, så gives ikke periode. Den type litteratur må man senere søge via udgivelsesår.
6.3.2. »Historie« som emneord
Hvis et værk behandler enten historiske emner eller emner med historisk aspekt, angives dette med emneordet »historie« samt eventuelle periodebetegnelser. Det er en forudsætning, at værket viser en kronologisk udvikling. Værker, der kan have historisk interesse, men ikke i sig selv beskriver et historisk forløb, får ikke »historie«.
6.3.3. Et lands/områdes historie
Ved generelle gennemgange af et lands historie gives emneord på landet og historie samt tidsperioder, hvis fremstillingen dækker en eller flere bestemte perioder.
Ved skildringer af Danmarks samlede historie suppleres desuden med emneordet danmarkshistorie.
Ved enkelte danske lokaliteters historie gives lokalitetens navn og historie. Her vil der ofte kunne gives en eller flere tidsperioder, men hvis fremstillingen dækker alle tider, gives ingen perioder.
Emneordet lokalhistorie bruges om faget lokalhistorie.
6.3.4. Historiske emner
Hermed menes begivenheder (f.eks. revolutioner, krige), som næsten pr. definition er historiske. I disse tilfælde bruges også emneordet historie.
6.3.5. Samtidshistorie
Her drejer det sig primært om skildringer af et land i dag, hvor f.eks. de sidste ti års historie, samfundsudvikling osv. behandles.
Fremstillingerne er ofte en blanding af politiske forhold (f.eks. styrkeforholdet mellem forskellige grupper), politisk system og samfundsforhold i almindelighed (f.eks. udviklingen af undervisningssystem m.m.). Hvis fremstillingen hovedsagelig omhandler nutidige forhold, bruges ikke termen »historie«, men f.eks. samfundsforhold:
Fremstillinger, der både rummer samtidshistoriske og historiske aspekter, indekseres med både »historie« og f.eks. »samfundsforhold«.
6.3.6. Genstandes og fags historie
Til emner, som selv har en historie, f.eks. genstande, organisationer, fag mv., som har gennemgået en udvikling gennem tiden, gives »historie«, hvis fremstillingen dækker hele genstandens eller fagets historie, men - som hovedregel - ikke periodeangivelse:
Hvis fremstillingen beskriver udviklingen i en afgrænset tidsperiode af emnets »levetid«, gives både historie og periode.
6.3.7. Sammensatte begreber med ...historie
Dansk er et sprog, hvor sammensatte ord er et udbredt fænomen, og derfor har værker, der er en historisk gennemgang af et eller andet emne, ofte selv konstrueret en sammensat term med »emnet« + »historie«, f.eks. »ordenshistorie«. Men hovedreglen er, at man skal være yderst restriktiv med at bruge disse sammensatte begreber som emneord.
Der er dog nogle undtagelser:
- Ord der betegner fag, og hvor det vil virke kunstigt ikke at kunne søge på den sammensatte term, f.eks. indekseres med ord som »litteraturhistorie«, »arkitekturhistorie« eller »verdenshistorie«, da man har skønnet, at det virker mest naturligt for brugeren at søge med disser termer, fremfor en kombinatorisk søgning på »litteratur«+«historie«, »arkitektur«+«historie« eller »verden«+«historie«. Disse emneord bruges dog kun, når publikationen dækker hele fagets historie. Enkelte forfattere, enkelt bygninger eller enkelte begivenheder i verdenslitteraturen får altså ikke disse emneord, men må søges ved at kombinere med historie.
- Enkelte »væsner« f.eks. landbrugsvæsen, skolevæsen, fængselsvæsen og lignende indekseres ved historiske fremstillinger med de sammensatte begreber f.eks. landbrugshistorie, skolehistorie, kirkehistorie osv. Hvor det virker hensigtsmæssigt, kan man eventuelt give ordene opsplittet ekstra, f.eks. »landbrugsvæsen« + »historie«, »skolevæsen« + »historie«, »fængselsvæsen« + historie«.
Hvis en fremstilling tager udgangspunkt i en bestemt skole, kirke eller anden delmængde af »væsenet«, men også giver et billede af udviklingen inden for hele »væsenet«, indekseres også med det sammensatte historieord, f.eks. skolehistorie.
Isolerede beskrivelser af en enkelt skole, kirke eller lignende får kun »historie« + kategori + evt. tidsperiode
Litteraturhenvisninger
Litteraturhenvisninger svlDocumentation : guidelines for the establishment and development of monolingual thesauri. - 2. ed.. - [Genève] : International Organization for Standardization, 1986. - iii, 32 s., 30 cm.. - (International standard ; ISO 2788)
Hjørland, Birger: Informationsvidenskabelige grundbegreber. - 2. reviderede udgave. - Kbh. : Danmarks Biblioteksskole, 1995. - 2 bind (iv, xiii, 457 sider)
Indeksering af musik / udarbejdet af Dansk BiblioteksCenter. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - (DBC’s indekseringsvejledninger)
Indeksering af skønlitteratur / udarbejdet af Dansk BiblioteksCenter. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - (DBC’s indekseringsvejled-ninger)
Information og dokumentation : vejledning i indeksering : metoder til dokumentanalyse, emnebestemmelse og valg af emneord. - Hellerup : Dansk Standard, 1994. - 7 s.. - (DS/INF ; 100)
Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker. - 2. udgave omarbejdet til brug for onlinkataloger / udarbejdet af Katalogdata-rådet for Biblioteksstyrelsen. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - 3 bd.
Retskrivningsordbogen på nettet / Dansk Sprognævn. – Lokaliseret den 3. juni 2019 på https://dsn.dk/ro
Indeksering af musik
Indeksering af musik crpKolofon
Kolofon crpForord
Forord crp
Lars Hanghøj Petersen, projektleder |
Indledning
Indledning crpDenne vejledning i emneindeksering af musik tager udgangspunkt i selve musikken og de medier eller dokumenter, der er med til at fastholde og formidle den, først og fremmest noder og fonogrammer.
Der gives hovedsagelig emneord på:
Musikkens genre (rock, jazz) med undergenre (heavy metal, swing, bop) og på musikkens stilart (renæssance, barok, romantik). Se afsnit 5.4.
Musikkens form (orkestersuite, symfoni, opera). Se afsnit 5.7.3.
Musikkens funktion (julemusik, filmmusik). Se afsnit 5.5.
Besætning: Hovedinstrumenter, ensembletype, samt om musikken er vokal eller instrumental. Se afsnit 5.6.
Periode: Værkets tilblivelsesår, dvs. indspilningsår for "populære" musikoptagelser og kompositionsår for klassiske musikoptagelser og noder. Se afsnit 5.3.
Stednavn: Hovedudøverens hjemland for "populære" musikoptagelser og komponistens hjemland for klassiske musikoptagelser og noder. Folkemusik får emneord på musikkens hjemland, ofte også på regioner og byer. Se afsnit 5.1.3.
Korporationsnavne. Se afsnit 5.1.2.
Desuden kan der gives emneord:
- som i højere grad relaterer sig til indspilning og udgivelse end selve musikken (historiske optagelser, originalinstrumenter, guitarskoler). Se afsnit 5.7.2.
- som beskriver målgruppen for udgivelsen (for børn, for seminarier). Se afsnit 5.8.
Forskelle på musikemneord og fag- og skønlitterære emneord
Selvom musikemneordene og de fag- og skønlitterære emneord bygger på det samme regelsæt, kan der være forskelle i udformningen. Musikfonogrammer og noder er både i form og indhold forskellige fra bøger og artikler.
Musik har - isoleret set - ikke nogen emnemæssig handling. Der kan være en tekst, som knytter sig tæt til musikken, som i Wagners operaer eller mange af Schuberts lieder. Musikken kan også være skrevet i en bestemt anledning (bryllup, begravelse, VM-fodbold), eller være skrevet med den intention at beskrive et handlingsforløb, såkaldt programmusik, f.eks. Musorgskij: Udstillingsbilleder, eller Smetana: Moldau. Men musikken selv anslår blot ved hjælp af instrumenter, harmonier, tempo og dynamik nogle stemninger. Resten er op til lytterens tolkning.
Det er således i egentlig forstand ikke emneord, vi beskriver musikken med, men snarere en række karaktertræk eller egenskaber ved musikken. Det betyder, at vi i langt højere grad end med de litterære emneord opfatter musikemneordene som begreber og ikke genstande. En bog eller en artikel kan handle om begrebet "opera" eller beskrive handlingen i en række operaer. Et musikværk er en opera, eller en symfoni eller en klaversonate - som form og begreb! Musikemneordene vil derfor ofte være anført i ental. Se afsnit 3.2.1.
En anden markant forskel er, at noder og især fonogrammer som regel er samlinger eller antologier, kun sjældent monografier! De indeholder flere værker, ofte af samme komponist, med samme udøver, eller for samme besætning. Der er dog også en del udgivelser uden nogen indbyrdes forbindelse eller sammenhæng mellem værkerne.
På fælles niveau gives emneord til enkelte værker, hvis emneordet er repræsentativt for mindst 20% af det samlede indhold.
Især de klassiske fonogrammer kan være vanskelige at emneindeksere på fælles niveau, og derfor får klassiske fonogrammer med værker af 2 og 3 forskellige komponister en komplet emneindeksering for hver komponist. Se afsnit 2.5.1.
Forskelle på fonogramemneord og nodeemneord
I enkelte tilfælde vil noden til og musikoptagelsen af det samme musikværk få tildelt forskellige emneord. Det kan ske, hvis katalogiseringsreglerne angiver, at musikfonogrammet skal indføres under en udøver, noden indføres under en komponist, og udøver og komponist ikke er samme person.
1. Emneanalyse
1. Emneanalyse crpI dette kapitel gennemgås en analysemodel beregnet til brug ved indeksering af musikfonogrammer og noder på DBC.
Analysemodellen er tænkt brugt til følgende formål:
- ved introduktion og oplæring af nye medarbejdere og vikarer
- til hjælp ved vanskelige indekseringer
- som checkliste
- til hjælp ved uenighed om indekseringer, f.eks. i anledning af eksterne forslag eller klager
Det må anbefales, at man ved anvendelse af analysemodellen adskiller analysen og emneordsgivningen. I praksis vil det dog ofte være en sammenhængende proces.
Det er ikke nødvendigvis ethvert resultat af emneanalysen, som skal udtrykkes i emneord. Det tilstræbes, at man ved hjælp af emneordene giver en fyldestgørende karakteristik af emnet. Der kan dog i de fastlagte indekseringsprincipper være udstukket særlige retningslinier for, om visse aspekter bedre kan udtrykkes i noten eller skal medtages som kodede oplysninger i henhold til formateringspraksis.
Udvælgelsen af emneord vil i sidste ende bero på indeksørens vurdering af væsentligt og uvæsentligt.
Men analysemodellen kan sikre, at man ikke glemmer elementer af emneanalysen og finder frem til mulige kandidater til emneord.
Udgangspunkt for analysemodellen er først og fremmest Dansk Standards vejledning i indeksering (DS/INF 100:1994).
1.1. Emneanalysens formål
Emneanalysens formål er, at foretage en systematisk undersøgelse af dokumentet, for efterfølgende at udtrykke dokumentets emner i form af emneord.
Hovedprincippet for DBC's indeksering er en dokumentorienteret indeksering, dvs. en indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende dokument.
1.2. Analysemodel
Indekseringen består i tre faser (som ofte i praksis glider ind over hinanden):
- At undersøge dokumentet og bestemme dets emner
- At uddrage de hovedbegreber, som emnerne består af
- At udtrykke begreber i emneord
1.2.1. Undersøgelse af dokumentet
1.2.1.1. Undersøgelse af musikfonogrammer
En fuldstændig gennemlytning af fonogrammet vil normalt ikke være mulig - eller nødvendig. Men indeksøren bør sikre sig, at ingen nyttig information overses (og -høres). Analysen bør - udover almindelig orientering i dokumentet - især tage udgangspunkt i følgende dele:
- Titel, undertitel
- Yderligere tekst fra etiket, omslagets forside og ryg samt bagsidetekst
- Indholdsfortegnelse
- Præsentation af komponister, udøvere, musikken, instrumenter m.m. på omslag eller i bilag
- Sangtekster på omslag eller i bilag
- Illustrationer, diagrammer, inkl. evt. undertekster på omslag eller i bilag
- Opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde evt. andre indspilninger af samme værk (klassisk musik), andre dokumenter med samme udøver eller andre dokumenter, der ligner)
- Leksika og andre opslagsværker, lærebøger, ordbøger o.l.
- Søgninger på internettet
- Information fra pladeselskaber
- Anmeldelser (primært - for den ikke-klassiske musik - via opslag i Pladeanmeldelser)
- Henvendelse til fagspecialister
1.2.1.2. Undersøgelse af noder
En fuldstændig gennemlæsning af dokumentet vil normalt ikke være mulig - eller nødvendig. Men indeksøren bør sikre sig, at ingen nyttig information overses (og -høres). Analysen bør - udover almindelig orientering i dokumentet - især tage udgangspunkt i følgende dele:
- Titel, undertitel
- Yderligere tekst fra omslag
- Abstract, resumé, formål
- Indholdsfortegnelse
- Præsentation af komponister, tekstforfattere, arrangører m.fl., udøvere på omslag eller i tekstafsnit
- Præsentation af musikken (noderne), instrumenter, evt. tilhørende av-materialer m.m. på omslag eller i tekstafsnit
- Sangtekster
- Illustrationer, diagrammer, tavler, inkl. evt. undertekster
- Litteraturhenvisninger, diskografi, filmografi
- Registre
- Opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde evt. andre publikationsformer af samme værk, enten som node (anden besætning/arrangement) eller som indspilning, eller andre dokumenter med samme komponist og/eller udøver eller andre dokumenter, der ligner)
- Leksika og andre opslagsværker, lærebøger, ordbøger o.l.
- Søgninger på internettet
- Information fra nodeforlag
- Henvendelse til fagspecialister
1.2.2. Begrebsbestemmelse
1.2.2.1. Begrebsbestemmelse af musikfonogrammer
Efter at have undersøgt dokumentet bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dokumentets emnemæssige aspekter.
Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:
Genre/Stilart
Tilhører musikoptagelsen en bestemt genre eller en bestemt stilart? - et musikalsk udtryk som ofte enten knytter sig til en bestemt tid (periode), et bestemt sted (nation, region) og/eller et bestemt miljø (socialt, aldersmæssigt, racemæssigt).
Funktion/Intention
Er musikoptagelsen foretaget med en bestemt intention eller funktion for øje?
Personnavne, organisationer m.v.
Er der personer, institutioner, arrangementer mv. som er centrale, fremhævede og ofte udgør et formål med udgivelsen? (konceptudgivelser, støtteudgivelser, jubilæumsudgivelser etc.)
Geografisk aspekt
Har musikken et geografisk tilhørsforhold? Det kan være selve musikken, der knytter sig til et område (land, region, by) men også en komponists eller hovedudøvers nationalitet.
Tidsaspekt
Knytter musikken sig til et bestemt tidspunkt eller -periode? Det kan være kompositionsår, indspilningsår m.v.
Besætning
Er det vokal- eller instrumentalmusik? Er der et eller flere fremtrædende instrumenter eller ensembletyper?
Form
Har musikken eller udgivelsen en bestemt form? Det kan være den enkelte musikoptagelse (sonateform, messe etc.) eller fonogrammet som helhed (filmsoundtracks, brug af originale/autentiske musikinstrumenter etc.).
Brugerkategori/Niveau
Er musikken skrevet, indspillet eller udgivet for en bestemt målgruppe eller på et bestemt niveau?
1.2.2.2. Begrebsbestemmelse af noder
Efter at have undersøgt dokumentet bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dokumentets emnemæssige aspekter.
Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:
Genre/Stilart
Tilhører den musik, der er trykt i noden, en bestemt genre eller en bestemt stilart? - et musikalsk udtryk, som ofte enten knytter sig til en bestemt tid (periode), et bestemt sted (nation, region) og/eller et bestemt miljø (socialt, aldersmæssigt, racemæssigt).
Funktion/Intention
Er noden udgivet med en bestemt intention eller funktion for øje?
Personnavne, organisationer m.v.
Er der personer, institutioner, arrangementer mv. som er centrale, fremhævede og ofte udgør et formål med udgivelsen? (konceptudgivelser, støtteudgivelser, jubilæumsudgivelser etc.)
Geografisk aspekt
Har musikken et geografisk tilhørsforhold? Det kan være selve musikken, der knytter sig til et område (land, region, by) men også en komponists eller hovedudøvers nationalitet.
Tidsaspekt
Knytter musikken sig til et bestemt tidspunkt eller en bestemt periode? Det vil som regel dreje sig om kompositionsår.
Besætning
Er det vokal- eller instrumentalmusik? Er der et eller flere fremtrædende instrumenter eller ensembletyper?
Form
Har musikken eller udgivelsen en bestemt form? Det kan være det enkelte musikstykke (sonateform, messe etc.) eller udgivelsen (klaverskalaer, guitarskole etc.).
Brugerkategori/Niveau
Er musikken skrevet eller udgivet for en bestemt målgruppe eller på et bestemt niveau?
2. Principper for tildeling af emneord
2. Principper for tildeling af emneord crp2.1. Formål med emneordene
Formålet med indekseringen er genfinding - at dokumenterne skal dukke op i en søgning, hvor de er relevante, og helst ikke i en søgning, hvor de ikke er relevante.
Set fra indeksørens side er opgaven bl.a. at tildele ord, der dækker dokumentets emne. Samtidig skal det være ord, man kan forestille sig, at interesserede brugere vil søge på.
Man skal forsøge at forudsige så mange mulige "anvendelser" af et musikfonogram eller en node som muligt.
For at opnå ensartethed i indekseringen tilstræbes objektivitet hos indeksørerne.
Indeksøren behøver ikke nødvendigvis udtrykke alle de begreber, der er bestemt ved emneanalysen af dokumentet, som emneord. Valget af begreber afhænger af dokumentets art og indhold, og det skal derfor vurderes, om forskellige typer brugere vil kunne finde frem til det uden at kende det på forhånd - og uden at få en hel masse andre dokumenter samtidig, som ikke svarer helt til det ønskede.
Emneordene bruges især til søgning, men indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
2.2. Emneord i forhold til klassifikation
Valg af emneord er principielt uafhængigt af klassifikationen.
Således vil f.eks et fonogram med opstillingssignatur ROCK og klassificeret i gruppe 78.794:5 (Rock'n roll. Rock. Folk) i nogle tilfælde også få emneordet rock, i andre ikke.
Et fonogram eller en node klassificeret i gruppe 78.442 (Violin) vil som regel også få emneordet: violin.
I mange tilfælde vil de tildelte emneord dog være mere specifikke end decimalklasse-gruppens emne.
2.3. Emneord i forhold til noter
Som nævnt ovenfor bruges emneordene især til søgning, men de indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
Det omvendte gælder for noterne, idet de først og fremmest har til formål at supplere den formelle emnebeskrivelse, således at brugeren bliver i stand til at afgøre, om de fundne dokumenter er relevante.
Emneordstildeling kan suppleres med indholdsbeskrivende noter, når indholdets karakter ikke fremgår tilstrækkeligt af beskrivelse, opstilling, klassemærke, emneord m.m.
Noten skal være en læsbar beskrivelse af materialet og kan evt. supplere og uddybe informationen i emneordene, men skal ikke mekanisk gentage de enkeltstående emneord. Ægte redundans skal undgås.
2.4. Kontrollerede emneord
Kontrollen med emneordene foregår i DBC ved hjælp af en emneordsbase 1. De enkelte emneordsposter er forsynet med brug- og se også-henvisninger, noter om indekseringspraksis samt - i det omfang, det er relevant - med henvisninger til, hvor emnet er placeret i DK5.
Der er ikke tale om en lukket emneordsliste. DBCs valg af emneord har som hovedprincip, at alle ord kan vælges, hvis blot vejledningens principper overholdes.
Der arbejdes altså ikke med tesaurus i traditionel forstand, men ved hjælp af emneordslisten tilstræbes det, at samme ord bruges for samme emne.
Aktualitet, smidighed og brugerorientering er prioriteret højere end gennemført styring og sikkerhed.
Som emneord bruges almindelige danske ord og ordforbindelser. Hovedprincippet for sprogbrugen er at ramme det, som de fleste brugere vil forsøge sig med. Som det ses i kapitlerne om praktisk indeksering og principper for udformning af emneord, følges en række regler med hensyn til valg af ord (f.eks. danske ord fremfor udenlandske og fremmedord), men alle regler kan overtrumfes af et ord, som er det mest udbredte i praksis.
Fænomener, som kun kendes ved et slang-præget udtryk, kan bruges. Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord, hvis man er sikker på, at det ikke er "døgnfluer". Vælger man at medtage et slangudtryk som kontrolleret emneord, bør man supplere med en mere "officiel" term, der kan sikre genfinding, også hvis slangudtrykket glider ud af sproget igen.
Værdiladede udtryk undgås. Ord, som ikke bruges som kontrollerede emneord, kan evt. anvendes som supplerende søgeord eller i noten, hvis man skønner, at nogen kan have glæde af denne søgeindgang.
Se også afsnit 2.5.3, hvor brugen af supplerende søgeord er nærmere beskrevet.
Emneordene er beregnet til postkoordineret emnesøgning. Det får bl.a. følgende konsekvenser:
- alle emneord i en post har i princippet lige stor vægt, og der kan ikke ud af de kontrollerede emneord læses noget om emnernes vægt i dokumentet.
- emneordene angiver ikke syntaktiske relationer.
Det sidstnævnte indebærer bl.a., at man ikke ud af indekseringen kan se, om f.eks emneordet Frankrig er givet, fordi der spilles musik fra Frankrig, eller fordi det er hovedudøverens eller komponistens nationalitet.
2.5. Indekseringsniveau
DBC giver principielt emneord så specifikt som muligt, dvs. indekseringssproget indeholder ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. En cd med heavy metal indekseres med dette emne og ikke kun med det overordnede emneord: rock.
Mere almene begreber kan dog foretrækkes i visse tilfælde, f.eks. indenfor techno, hvor det kan være vanskeligt at skelne den ene undergenre fra den anden.
Besætningsangivelse gives som emneord kun på hovedinstrumenter og -ensembler, idet en brugbar fuldstændig emneindeksering af de mange forskellige instrumentsammensætninger, der kan forekomme på et fonogram eller i en node, ofte vil blive meget omfattende. Et eksempel på et fuldstændigt emneordssystem udviklet til emneord på besætning kan ses i "Emneord for musikkdokument i EDB-kataloger", kap. 5.1.a (se litteraturliste).
2.5.1. Emneord til antologier
Noder og især fonogrammer er - i modsætning til bøger - kun i mindre grad monografier, dvs. at en node eller et fonogram kun indeholder ét værk. Som regel indeholder noder eller fonogrammer flere værker, ofte af samme komponist, med samme udøver(e) eller for ens besætning. Der er dog også en del udgivelser uden nogen indbyrdes forbindelse eller sammenhæng mellem værkerne.
Det vil derfor være vanskeligt at undgå emneindeksering på det enkelte værks niveau i en eller anden grad, uden at indekseringen bliver intetsigende og uanvendelig. Modsat vil det være en meget ressourcekrævende opgave at indeksere alle musikfonogrammer og noder på værkniveau, med mindre emneordene kan linkes til de tilhørende værkdata (komponist, titel, decimalklassemærke) og samlet overføres (kopieres) fra en evt. hjælpepost/autoritetspost.
Søgemæssigt opstår der problemer i poster med mange musikværker, når søgningen ikke kan begrænses til at gå på de data, der vedrører det enkelte værk og evt. data vedrørende dokumentet som helhed uden støj fra andre værkdata i samme dokument.
DBC har valgt følgende praksis for de kontrollerede emneord, der beskriver musikken (genre, stilart, form, funktion, besætning, periodebetegnelser og stednavne):
Klassiske musikfonogrammer med værker af 1-3 komponister emneindekseres separat for hver komponist, dvs. op til 3 analytiske emneindekseringer pr. post. Er der flere værker af den enkelte komponist, indekseres de samlet (på fællesniveau) for hver komponist.
Britten, Benjamin: Sonate for violoncel og klaver, C-dur, opus 65 /Rostropovitj/. - Decca 452895-2. - (2 180 071 6).
Indeholder også: Robert Schumann: Stücke im Vokston, opus 102. Claude Debussy: Sonate for violoncel og klaver, d-mol
Kontrollerede emneord (1. komponist):
Genre m.m.: neoklassik ; cellosonate ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violoncel ; cello
Kontrollerede emneord (2. komponist):
Genre m.m.: romantik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violoncel ; cello
Kontrollerede emneord (3. komponist):
Genre m.m.: impressionisme ; cellosonate ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violoncel ; cello
Klassiske musikfonogrammer med værker af mere end 3 komponister emneindekseres på fællesniveau.
Eks. (fonogram)
Møldrup, Erling: The Danish classical guitar. - Kontrapunkt
Musikopstilling: Et instrument. Antologier
Genre m.m.: romantik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; guitar
Periodebetegnelse: 1800-1899 ; 1930-1939
Ikke-klassiske musikfonogrammer emneindekseres på fællesniveau.
Eks. (fonogram)
Dansk festival rock. - CMC 6187-2. - (2 180 852 0).
Musikopstilling: Rock. Antologier
Noder emneindekseres på fællesniveau.
Eks. (node)
Historische Tänze /Ved Karl Heinz Taubert/. - Schott, cop. 1988 - (2 182 176 4).
Genre m.m.: renæssance ; barok ; klassik ; dansemusik
Besætning: instrumental ; klaver
Periodebetegnelse: 1500-1599 ; 1600-1699 ; 1700-1799 ; 1800-1899
På fællesniveau kan der også gives emneord til enkelte værker, hvis emneordet er repræsentativt for mindst 20% af fonogrammets eller nodens samlede indhold. Emneord, der repræsenterer mindre end 20% af indholdet, kan undtagelsesvis medtages. Det kan være "unikke" emneord, f.eks. en genre, et instrument eller et land, som (stort set) ikke findes på andre indspilninger eller i andre noder.
Emner, der beskriver ydre karakteristika, f.eks. i forbindelse med udgivelsen (niveau, brugerkategori, publikationsform) angives på fællesniveau.
2.5.2. Antal emneord pr. dokument
Der er ingen bestemt grænse for antallet af emneord. Antallet bestemmes af dokumentets informationsmængde samt de indekseringsregler, der er fastsat i denne vejledning.
Der kan være behov for at udtrykke noget fra emneanalysen i søgeegnet form, som ikke - her og nu - kan tilpasses reglerne for kontrollerede emneord. I den situation kan anvendes såkaldte supplerende søgeord.
De supplerende søgeord anvendes af DBC på musikposterne især ved nye begreber: en ny genre, trend m.v., der enten går i sig selv eller med tiden bliver mere "veletableret" og dermed overgår til kontrolleret emneord.
Også mere kendte begreber kan indgå som supplerende søgeord, hvis indeksøren er usikker på f.eks. genre og ikke umiddelbart kan få den verificeret. Ved senere verifikation vil et supplerende søgeord overgå til kontrolleret emneord.
2.6. Semantiske relationer
Som allerede nævnt er DBCs musikemneord beregnet til postkoordinering og angiver ikke syntaktiske relationer.
Der er således ikke - som ved prækoordineret indeksering - mulighed for direkte at angive relationen, ligesom der heller ikke er nogen egentlig tesaurus, der kan vejlede brugeren i emnernes indbyrdes relationer. Emneordspostens brug- og se også-henvisninger kan i et vist omfang erstatte tesaurusen.
I de foreslåede indekseringsprincipper er der flere muligheder med hensyn til at udtrykke semantiske relationer mellem emneordene:
- Relationen udtrykkes ved emneordene i posten
- Relationen udtrykkes ved hjælp af en brug-henvisning (i emneordsposten)
- Relationen udtrykkes ved hjælp af en se også-henvisning (i emneordsposten)
- Relationen udtrykkes ikke
For at få overblik over hvornår og hvordan relationer angives, gennemgås de forskellige typer relationer. Den konkrete praksis vil blive omtalt senere.
DBC forsøger at give emneord, som ligger på et "almindeligt brugbarheds-niveau" i forhold til dokumentets begreber og dets brugere, med et vist hensyn til de søgestrategier, man forestiller sig, brugerne vil anvende.
Som nævnt i afsnit 2.5 Indekseringsniveau indekseres principielt så specifikt som muligt. I mange tilfælde vil det dog - af søgemæssige årsager - være hensigtsmæssigt tillige at indeksere med en overordnet term.
Ved beslutning om, hvorvidt der skal gives et overbegreb som emneord, er der to modsat rettede behov at tage hensyn til:
1. Brugeren kender ikke alle, nogle få eller ingen eksempler inden for et begreb og vil derfor have glæde af, at overbegrebet angives i indekseringen. Det specifikke emneord skal medtages som kontrolleret emneord, men er alligevel for specifikt i forhold til nogle af de søgeargumenter, man i nogle tilfælde kan forvente vil blive brugt. I sådanne tilfælde gives også et overordnet ord.
2. Brugeren ønsker at finde musikmaterialer, der indeholder "ren" heavy metal, ikke specielle undergenrer (som f.eks. doom metal).
Disse to behov kan ikke tilgodeses lige godt samtidigt!
Indeksøren må skønne, hvorvidt det er mest relevant at tilgodese behov 1 eller behov 2 i indekseringen af det konkrete dokument.
Hierarkiske relationer udtrykkes normalt heller ikke ved hjælp af henvisninger i emneordsposten. Men igen her kan der være undtagelser, f.eks. hvor man må opgive at sondre mellem et underordnet og overordnet begreb.
Ekvivalens-relationer (synonym-relationer) udtrykkes normalt ikke i den enkelte bibliografiske post, men kun i emneordsposten 2 .
De ægte synonymer, f.eks. violoncel og cello, behandles typisk ved brug-henvisninger. De nærmere regler herfor er beskrevet i afsnit 3.4.2 Synonymer/nærsynonymer.
Nærsynonymer er nærtliggende ord, som ofte behandles som synonymer, selvom der er nuanceforskelle, f.eks. accordeon og harmonika. De vil nogle gange være behandlet som ægte synonymer - andre gange vil der være en se også-henvisning.
Eksempler på synonym- og nærsynonymrelationer kan ses i kapitel 4.
Associative relationer, også kaldet sideordnede eller idéassociative relationer, udtrykkes kun i begrænset omfang i den enkelte bibliografiske post. Hovedreglen er, at der i indekseringen kun medtages associative relationer, når der er dækning for begge begreber i dokumentet.
Ellers kan associative relationer angives som se også-henvisninger i emneordsposterne.
1. DBC's musikemneordsbase er endnu under opbygning, og det er målet, at bibliotekerne skal have adgang til basen som en del af DanBib. Indtil da kan emneordskontrol foretages ved opslag i DanBib (i musikposter fra DBC).
2. DBC's musikemneordsbase med emneordsposter er endnu under opbygning. Indtil den er fuldt etableret, vil henvisninger mellem synonymer blive erstattet med mange synonymemneord i de enkelte bibliografiske musikposter.
3. Udformning af emneord
3. Udformning af emneord crpSå vidt, det har været muligt, er reglerne suppleret med musikemneordseksempler. Hvor dette ikke har været muligt, er eksemplerne enten hentet fra den bibliografiske registrering af musikposter eller lånt fra indekseringsvejledningen for faglitteratur.
3.1. Ordtyper
Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge. Dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. Danmark, rock, bortset fra faste udtryk og sammensætninger som. f.eks. heavy metal.
3.1.1. Substantiver
Til at beskrive et emnes indhold bruges fortrinsvis substantiver (navneord), der enten kan være fællesnavne eller egennavne.
Fællesnavne er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb
Egennavne er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.
Vedr. regler for navneformskontrol henvises til afsnit 5.1.
Som emneord bruges også verber (udsagnsord) i substantiveret form, verbalsubstantiver.
Adjektiver (tillægsord) bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv
Adjektiver vedrørende geografisk oprindelse, f.eks. fransk rock, se afsnit 5.1.3.2 Stednavne som emneord.
Adverbier (biord) forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk.
3.1.5. Sammensatte ord (komposita)
Sammensatte ord bruges som emneord:
1. Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord
2. Når termen har en bestemt veldefineret betydning
3. Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord
Normalt bruges kun to-ledede sammensatte ord som emneord, men der er mange undtagelser
Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog, og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele. Men når de sammensatte ord betegner en handling eller proces, overvejes at give såvel det sammensatte ord som ordets bestanddele.
Der findes en del faste udtryk (fraser), som indgår som emneord, fordi disse begreber ofte er umulige at udtrykke i enkelt termer.
3.1.7. Genitivudtryk
Genitivudtryk undgås så vidt muligt. Men der findes faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på.
Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.
Hovedreglen er: Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.
Reglen anvendes, når f.eks et faglitterært værk omhandler et emne, der kan tælles (bananer, motorcykler) eller behandler et tema eller et begreb, der ikke kan tælles (handelspolitik, trafik).
Musik har ikke nogen emnemæssig handling. Den anslår blot ved hjælp af instrumenter, harmonier, tempo og dynamik nogle stemninger. Resten er op til lytterens tolkning.
De emneord, vi bruger til at beskrive musikken med, er således i egentlig forstand ikke emneord men snarere en række karakteristika eller egenskaber ved musikværket. Det betyder, at vi i langt højere grad end med de litterære emneord opfatter musikemneordene som begreber og ikke genstande. En bog eller en artikel kan handle om begrebet "opera" eller beskrive handlingen i en række operaer. Et musikværk er en opera, eller en symfoni eller en klaversonate - som form og begreb! Musikemneordene vil derfor ofte være anført i ental
Undtaget fra denne regel er sange der altid sættes i flertal, også som sammensat ord
Emneord, der ikke direkte beskriver musikken, men istedet beskriver dokument, publikationsform eller i det hele taget udgivelsen som helhed, anføres som regel i flertal,
Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form
Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af
eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret
Indekseringstermer skal som hovedregel følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i "Retskrivningsordbogen", udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: "Nudansk Ordbog", "Fremmedordbogen", "Nye ord i dansk", m.m.
Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges og der henvises evt. fra de andre former,
Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative med hensyn til valg af stavemåde.
3.3.2. Store eller små bogstaver
Brugen af store og små bogstaver er uden reel betydning i søgeprocessen, men giver ofte anledning til overvejelser i indekseringsprocessen.
Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver. Ved egennavne, der består af flere ord, skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt,
Hvor der ifølge "Retskrivningsordbogen" er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.
Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og mærkelige sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. Eks. udviklingslande - u-lande - ulande eller elektriske biler - el-biler - elbiler.
Bindestreger anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for den relevante bruger, skrives ikke bindestreg.
Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges derfor i begrænset omfang.
Bindestreger bruges i følgende tilfælde:
1. I sammensætninger med forkortelser
2. I sammensætninger med taltegn eller symboler
3. I sammensætninger med bogstaver
4. I sammensætninger hvor et fælles led er udeladt
Hvis det er muligt opløses udtrykket dog i dets enkelte dele, f.eks. teksthæfte og kommentarhæfte.
5. I sammensætninger med sideordnede led (se også afsnit 3.3.3.3 (skråstreger))
6. I sammensætninger med udenlandske udtryk
Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor førsteled består af mere end ét ord
Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord. Der findes dog en del undtagelser, især ved faste udtryk.
8. I sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavskombinationer
9. I sammensætninger med betydningen fra-til
Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord
Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord) anvendes ikke forkortelsespunktum
Tegnsætning følger retskrivningsreglerne.
Apostroffer bruges ikke til at tydeliggøre emneord, men kan bruges ved tal som emneord
Skråstreger bruges ved genrer, hvor betegnelsen er en kombination af 2 (eller flere) eksisterende genrer
Desuden bruges skråstreger i visse forkortelser og mest i korporationsnavne, men optræder også hyppigt i varemærker m.m.
3.4. Semantisk kontrol
Semantisk kontrol af emneord vil sige at kontrollere emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer. F.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.
3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
Fremmedord er ord, der kommer fra andre sprog, som endnu ikke lydmæssigt har tilpasset sig det øvrige sprog, og som derfor stadig føles fremmede
Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse frem for fremmedord eller latinske betegnelser.
Der kan laves henvisning fra den ikke foretrukne form
Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord indekseres med fremmedordet
Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den
3.4.2. Synonymer/nærsynonymer
Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.
Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:
- Hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?
- Hvilket ord er det mest neutrale for det samme begreb?
- Er nogle af ordene mere specifikke end andre?
- Der laves ofte henvisning fra det ikke anvendte.
Ord som er stavet ens, men har forskellige betydninger, kan give problemer. Disse betydningsforskelle kan forklares ved en kvalifikator, dvs. en præciserende tilføjelse i parentes.
I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning af ordet, der vurderes som den mest specielle, messe anvendes således som musikemneord uden kvalifikator!
Antonymer er ord med modsat betydning. Undertiden kan det være relevant at behandle dem som synonymer, dvs. vælge den ene form med henvisning fra den anden. Andre gange behandles de som beslægtede begreber med se også-henvisninger begge veje.
Akronymer er ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i flere ord. Der indekseres med akronymer, der har vundet hævd i sproget
Almindeligvis skal forkortelser opløses, bl.a. for at undgå sammenfald i bogstavskombinationer. Hvis den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, indekseres med forkortelsen
4. Henvisninger
4. Henvisninger crpDa der endnu ikke i praksis er arbejdet med henvisninger i musikposterne, bygger dette kapitel udelukkende på de erfaringer, der er gjort med de faglitterære emneord og deres indbyrdes relationer. Eksemplerne er således også hentet fra de faglitterære emneord. Henvisninger er en del af kontrollen i emneordssystemet. Kontrollens sigte er dels at lave en (om end begrænset) semantisk kontrol af de anvendte indekseringstermer, dels at lede brugeren hen til det eller de emneord, der bliver foretrukket frem for andre (synonymkontrol).
I forbindelse med gennemgangen af de forskellige emneordskontroller, er der i de foregående kapitler givet en række eksempler på DBC's anvendelse af brug- og se også-henvisninger. I dette kapitel gives en samlet oversigt over DBC's regler for brug af henvisninger.
En præcis, betydningsmæssig kontrol af alle anvendte indekseringstermer, dvs. lave brug- og se også-henvisninger, gør indekseringsprocessen mere arbejdskrævende, mens man ved at lade ordene beholde deres egenbetydning gør søgeprocessen mere arbejdskrævende.
Det skal bemærkes, at DBC ikke lægger emneordshenvisninger ind i de bibliografiske poster men i stedet i DBC's emneordsposter
(DBC's musikemneordsbase er endnu under opbygning, og det er målet, at bibliotekerne skal have adgang til basen som en del af DanBib. Indtil da kan emneordskontrol foretages ved opslag i DanBib (i musikposter fra DBC).
4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)
Brug-henvisninger anvendes i følgende tilfælde:
1. Ved stavevarianter (stavemåden i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog følges. Ved valgfrihed vælges den oftest fortrukne form). Se afsnit 3.3.1.
2. Når akronymer er valgt som indekseringsterm, gives der henvisning fra den fuldt udskrevne form. Se afsnit 3.4.5.
3. Mellem fremmedord/latinske betegnelser og det danske ord. Se afsnit 3.4.1.
4. Hvis en form for forkortelse undtagelsesvis er valgt som indekseringsterm, fordi den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, gives henvisning fra den fuldstændige form. Se afsnit 3.4.6.
5. Ved synonymer. Se afsnit 2.6.2 og 3.4.2.
gamle brug ældre |
6. Ved sammenføring af nærsynonymer, hvor man har opgivet at opretholde en skelnen mellem begreberne. Se afsnit 2.6.2 og 3.4.2.
7. Ved hierarkiske relationer. Dette er en type henvisninger, der normalt ikke bruges, men der er undtagelser, hvor man har valgt ikke at sondre mellem et underordnet og et overordnet begreb. Se afsnit 2.6.1.
8. Ved navneformer. Henvisninger til person- og korporationsnavne udformes efter reglerne i katalogiseringsreglerne.
4.2. Se også-henvisninger
Se også-henvisninger bruges restriktivt. De gives ikke hierarkisk, men bruges mellem ligestillede ord og henviser altid begge veje.
De kan bruges:
1. Mellem beslægtede emner. Se afsnit 2.6.3.
2. Mellem nærsynonymer. Se afsnit 2.6.2.
3. Hvor terminologien på et område er skiftet. Se afsnit 3.4.2.
4. Ved korporationers navneskift. Se afsnit 5.1.2.1.
5. Ved landes og byers navneskift, der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner. Se afsnit 5.1.3.1.
5. Indekseringspraksis
5. Indekseringspraksis crp
5.1. Navne
5.1.1. Personnavne
5.1.1.1. Valg af navneformer
Personnavne som emneord gives som hovedregel i den almindelige vedtagne navneform, som også anvendes ved katalogisering.
Findes navnet på personen i forvejen som kontrolleret navneform i en DBC-post, kan det uden videre kopieres. Hvis navnet ikke findes i kontrolleret form, udformes det i overensstemmelse med de regler, som Katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 2 foreskriver.
5.1.1.2. Personnavne anvendt som emneord
Ved musikudgivelser bruges navne på personer som emneord især ved
1. "Boksudgivelser" eller "serieudgivelser" med hele eller en omfattende del (f.eks fra en bestemt periode eller udgivet på et bestemt plademærke) af en udøvers eller komponists produktion vedlagt oplysninger (omslag, bilag, hæfte o.l.) om biografi, diskografi m.m.
Eks. (fonogram)
Thompson, Richard: Watching the dark : the history of Richard Thompson. - Hannibal HNCD 5303. - (2 117 396 7).
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989
2. Konceptudgivelser m.m., hvor en person udgør et tema for udgivelsen, hvor personen er fremhævet og omslag eller bilag indeholder flere/andre biografiske oplysninger end man normalt forventer at finde i et (musik)leksikon.
Udgivelser tilegnet én eller flere personer ("dedicated to ...") samt jubilæums- og hyldestudgivelser ("a tribute to ...") m.v. se afsnit ( 5.7.2.1), som ikke opfylder ovennævnte kriterier, vil normalt ikke få emneord på de pågældende personnavne.
Personnavne, som af anden grund indgår som hovedordnings- eller biordningselement i posten (udøvere, komponister, tekstforfattere), kan uafhængigt heraf også anvendes som emneord.
5.1.2.1. Valg af navneformer
For korporationsnavne gælder tilsvarende personnavne, at man som hovedregel bruger den almindelige vedtagne navneform, som også anvendes ved katalogisering.
Som det er tilfældet ved personnavne, kan den vedtagne form af korporationsnavnet - med tilhørende henvisninger - ofte findes i en DBC-post og derfor let kopieres.
Regler for udformning af korporationers navneformer følger iøvrigt de regler, der er beskrevet i Katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 3.
I visse tilfælde kan katalogiseringens vedtagne navneform være uhensigtsmæssig til emnesøgningsformål. Indeksøren kan i sådanne tilfælde foretrække en alternativ navneform som emneord.
5.1.2.2. Korporationsnavne anvendt som emneord
Navne på korporationer, f.eks. musikergrupper, institutioner, arrangementer mv. kan anvendes som emneord, når emneanalysen siger, at det er udgivelsens emne.
Ved musikudgivelser bruges korporationsnavne som emneord især ved
1. "Boksudgivelser" eller "serieudgivelser" med hele eller en omfattende del (f.eks fra en bestemt periode eller udgivet på et bestemt plademærke) af en musikergruppes produktion vedlagt hæfte med biografi, diskografi m.m.
Eks. (fonogram)
Gregoriana Denmark. - Classico CLASSCD 131. - (2 155 585 1).
Note:Messer fra "Ordinale Sancti Kanuti Ducis et Martyris" (Knud Lavards helgenkåring) som de formodes at have lydt i Skt.Bendts Kirke, Ringsted 7. januar 1170 og 25. juni 1170 samt sekvenser fra "Liber daticus Lundensis"
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance. Antologier
Genre m.m.: middelalderen ; kirkemusik ; messe ; gregoriansk sang ; helgenkåring
Eks. (fonogram)
Winds and voices at the court of King Christian III. - Dacapo :Marco Polo 8.224029. - (2 115 187 4).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance. Antologier
Genre m.m.: renæssance ; taffelmusik
Besætning: vokal ; kor ; kammerkor ; instrumental ; messingblæserensemble
Periodebetegnelse: 1530-1539 ; 1540-1549 ; 1550-1559
Personnavn: Christian III, konge af Danmark
Eks. (fonogram)
The Beatles: Anthology 2. - Apple 8344482. -
(2 120 277 0).
2. Udgivelser, hvor en institution eller et arrangement (festival, idrætskonkurrence o.l.) er fremhævet og ofte udgør et formål med udgivelsen eller koncerten bag udgivelsen.
Laumann, Holger: En stjerne fødes. - DGI MTB 16. - (2 128 304 5).
Musikopstilling: Dansk underholdning
Besætning: instrumental ; saxofon
Korporationsnavn: Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
Formbetegnelse: landsstævner ; gymnastiklandsstævner
Udgivelser tilegnet en korporation ("dedicated to ...") samt jubilæums- og hyldestudgivelser ("a tribute to ...") m.v. som ikke opfylder ovennævnte kriterier, vil normalt ikke få emneord på det pågældende korporationsnavn. Se afsnit 5.7.2.1.
Korporationsnavne, som af anden grund indgår som hovedordnings- eller biordningselement i posten, kan uafhængigt heraf anvendes som emneord.
5.1.3. Stednavne
5.1.3.1. Valg af navneformer
Standardværkerne for danske stednavne er: Fortegnelse over stednavne i amterne vest for Lillebælt. - Kbh. : Stednavneudvalget, 1985, og: Fortegnelse over stednavne i amterne øst for Lillebælt. - Kbh. : Stednavneudvalget, 1978.
Kommunal håndbogen. - Kbh. : Moestrup, 1985- .
Endvidere kan værket: Danmark / J.P. Trap. - Kbh. : Gad, 1953-1972, anvendes, især når der er tale om ældre, geografiske navne.
Hvis navnet eksisterer flere steder i Danmark, tilføjes en forklarende parentes (se Katalogiseringsreglernes del 1, § 73)
|
|
|
|
Standardværket for udenlandske landenavne er den til enhver tid nyeste udgave af: DS/EN 23166 : Koder for landenavne.
Dette gælder også for "historiske" landenavne, f.eks bruges Østrig eller/og Ungarn i stedet for Østrig-Ungarn og Rusland m.fl. i stedet for Sovjetunionen. Det historiske landenavn kan - hvis det skønnes relevant - angives som supplerende søgeord.
Ved lokaliteter i andre lande gælder, at den danske form anvendes, såfremt den eksisterer. Der laves henvisninger fra ikke anvendte former.
|
Rhinen (foretrækkes for Rhein)
|
5.1.3.2. Stednavne som emneord
Når der tales om stednavne som emneord relateret til musik, menes ofte stednavne, der knytter sig til musikkens oprindelse. Det kan være en direkte oprindelse, som ved folkemusikken, eller en mere indirekte oprindelse i form af komponistens eller udøverens nationalitet.
Landenavne og andre stednavne kan bruges enten direkte eller i adjektivisk form, dvs. enten Sverige eller svensk .....
5.1.3.2.1. Stednavne i direkte form
Som nævnt i afsnit 2.4.2 er emneordene beregnet til postkoordineret emnesøgning, og stednavne vil derfor næsten altid skulle angives i direkte form (se dog afsnit 5.1.3.2.2).
Stednavne i direkte form bruges som emneord i følgende tilfælde:
Hvis musikken knytter sig til et geografisk afgrænset område (f.eks. land, region eller by).
Eks. (fonogram)
Lemper, Ute: Berlin cabaret songs. - Decca 452601-2. - (2 154 944 4).
Musikopstilling: Underholdning
Periodebetegnelse: 1920-1929 ; 1930-1939 ; 1990-1999
Eks. (fonogram)
Traditionel musik fra Læsø. - Kragen : Folkemusikhusringen DFS 5/FMHR 9501. - (2 127 344 9).
Musikopstilling: Folkemusik. Danmark
Genre m.m.: folkedans ; folkemusik ; vals ; polka
Besætning: instrumental ; violin
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1980-1989
Hvis komponistens nationalitet er defineret (ved noder og klassiske fonogrammer).
Mozart, Wolfgang Amadeus: Cosi fan tutte /Rattle/. - EMI Classics 5561702. - (2 154 127 3).
Genre m.m.: wienerklassik ; klassik ; opera
Hvis den primære udøvers nationalitet er defineret (ved ikke-klassiske fonogrammer).
Eks. (fonogram)
Sakamoto, Riuichi: 1996. - Milan 37242-2. - (2 137 295 1).
Musikopstilling: Underholdning
Besætning: instrumental ; klaver
Komponister eller udøvere, som er født i ét land og har haft deres væsentligste virke i et andet, kan få emneord på begge lande.
Buxtehude, Diderik: Sonate for 2 violiner, viola da gamba og cembalo, C-dur, BuxWV 266 /Holloway/. - Dacapo : Marco Polo 8.224005. - (2 900 691 1).
Genre m.m.: barok ; kammermusik
Når navnet på en region, ø, delstat, stat eller by anvendes som emneord, gives der også emneord på det land eller forbundsstat, hvori regionen eller byen ligger.
Eks. (fonogram)
Braz, Dan Ar: Les iles de la memoire. - Keltia Musique KMCD 32. - (2 126 622 1).
Musikopstilling: Folkemusik. Frankrig
Genre m.m.: folkemusik ; keltisk musik
Når et eller flere landenavne anvendes som emneord, gives der normalt ikke emneord på den verdensdel, landet ligger i.
Eks. (fonogram)
Naze: Ax Kurdistan. - Naze & Newroz Botani. -
(2 136 890 3).
Musikopstilling: Folkemusik. Irak
Stednavn: Georgien ; Kurdistan
Undtaget herfra er afrikanske lande syd for Sahara (sub-Saharan black Africa, se Ronnie Graham: Stern's guide to contemporary African music), hvor der også gives Afrika som emneord.
Dibango, Manu: African soul. - Mercury 534766-2. - (2 176 208 3).
Besætning: instrumental ; saxofon
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1990-1999
De nordafrikanske lande (Maghreb), hvis musiktradition i højere grad er knyttet til Mellemøsten end det øvrige Afrika, kan - i lighed med øvrige lande i Mellemøsten - efter skøn tildeles emneord på: arabisk musik (se afsnit 5.1.3.2.2 Stednavne i adjektivisk form).
Hvis værkerne er fra mere end 3 lande, og de enkelte lande er repræsenteret med mindre end 20% af det samlede indhold, gives normalt ikke emneord på enkeltlande (med mindre særlige forhold gør sig gældende, se afsnit 2.5.1 Emneord til antologier, og afsnit 2.5.3 Supplerende søgeord). Istedet kan der gives emneord på verdensdel.
Eks. (node)
Buenos dias amigos /Ved Hans-Günter Heumann/. - Schott, cop. 1997. - (2 179 703 0).
DK5: 78.797:74 ; 78.797:87 ; 78.531
Besætning: instrumental ; klaver
Stednavn: Spanien ; Sydamerika
Danmark som emneord bruges parallelt med andre landenavne.
En musikoptagelse eller node, der indekseres alene med navnet på et land, vil let "forsvinde" i mængden, så, hvis det er muligt, skal der gives andre emneord til kombination.
5.1.3.2.2. Stednavne i adjektivisk form
Selvom stednavne i direkte form vil være at foretrække, er der dog visse tilfælde, hvor man skal vælge at gengive et stednavn i adjektivisk form. Det vil således være tilfældet:
- I faste ordforbindelser, f.eks. engelsk vals og latinamerikansk dans.
- Hvor musikken på tværs af landegrænser udgår fra en samlet kultur og fælles musiktradition, som ved f.eks. arabisk musik. Her er det kulturbegrebet - og ikke stednavnet - der er det centrale, jf. keltisk musik, jødisk musik m.fl.
Taha, Rachid: Ole, ole. - Barclay 529481-2. - (2 155 402 2).
Genre m.m.: rai ; arabisk musik ; verdensmusik
Stednavne i adjektivisk form og stednavne i direkte form gives uafhængigt af hinanden.
5.2. Titler som emneord
På fonogrammer og noder anvendes titler sjældent som emneord.
Til musikudgivelser, der tematisk "omhandler" og fokuserer på bestemte værker (en bog, et digt, en film, en ballet, en opera, et skuespil, et musikværk m.m.), kan der gives emneord på værkets titel, f.eks. Bibelen.
Der gives ikke emneord på titler til værker, hvor musikken er en integreret del af værket, f.eks. ved filmsoundtracks, operaer, balletter m.m.
5.2.1. Udformning af titel som emneord
Ved valg mellem dansk og udenlandsk titel vælges den danske. Hvis der ikke findes en dansk titel vælges den udenlandske.
Hvis den udenlandske titel er mere kendt end den danske, anvendes den udenlandske.
Hvis det skønnes relevant kan der laves brug-henvisning eller se også-henvisninger fra den ene form til den anden.
Titler som emneord gengives i den form, de har i DanBib. Hvor der ved den deskriptive katalogisering anvendes uniforme titler, tilstræbes det, at man vælger disse. Der er dog undtagelser, hvor den uniforme titel er uhensigtsmæssig i søgning, især ved konventionelle titler.
Eks. (fonogram)
Skovbye, Kim: There and back again. - Fønix Musik FMFCD 1118. -
Musikopstilling: Dansk underholdning
Besætning: harpe ; keltisk harpe ; instrumental
Hvis en titel optræder i forskellige genrer, f.eks. som skuespil, roman eller film, kan den få tilføjet en specificerende parentes.
5.3. Periodebetegnelser
Når der tales om tidsbetegnelser relateret til musik, menes ofte tidsbetegnelser, der knytter sig til musikkens oprindelse. Det kan være et kompositionsår, et indspilningsår eller et udgivelsesår.
Disse medtages i indekseringen efter følgende princip:
Noder og klassiske musikfonogrammer: kompositionsår.
Ikke-klassiske musikfonogrammer: indspilningsår.
Copyrightår, publiceringsår og udgivelsesår medtages ikke i indekseringen, men kan være vejledende ved dateringen.
5.3.1. Udformning af periodebetegnelser
Perioder betegnes primært med arabertal:
|
|
|
|
|
|
|
|
Tidsperioder før Kristi fødsel angives:
|
|
Tidsperioderne omkring Kristi fødsel angives:
|
|
Nutiden angives med det aktuelle årti:
|
|
Der laves brug-henvisninger fra de ikke anvendte former. f.eks.
det 19. århundrede brug 1800-1899
|
Når musikken dækker flere end 3-5 århundreder, bruges årtusindet som periodeangivelse. Når musikken dækker flere end 3-5 årtier, gives århundredet som periode, men altså ikke de pågældende tiår.
Dette er den generelle regel, men der er eksempler på, at der er givet flere årtier, f.eks til musik, der knytter sig til 2-3 årtier på hver sin side af et århundredeskifte eller til musik fra 1. halvdel af 1900-tallet. Jo tættere vi er på vor egen tid, jo større behov er der for at specificere.
Der kan bruges enkelte verbale tidsperioder, f.eks. vikingetiden, middelalderen, guldalderen, men hvis det er muligt, udtrykkes perioden også i tal.
En musikoptagelse eller node, der indekseres alene med en eller flere tidsperioder, vil let "forsvinde" i mængden, så, hvis det er muligt, skal der gives andre emneord til kombination.
Eks. (fonogram)
Drømte mig en drøm. - Skalk CD 1. - (2 129 028 9).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance. Antologier
Genre m.m.: middelalderen ; vikingetiden
Besætning: instrumental ; fløjte ; lur ; lyre ; horn
Periodebetegnelse: 900-999 ; 1000-1099 ; 1100-1199
Stednavn: Danmark ; Island ; Italien ; Orkneyøerne
Debussy, Claude: The complete works for piano. - EMI Classics 5658552. - (2 154 013 7).
Musikopstilling: Et instrument
Besætning: instrumental ; klaver
Periodebetegnelse: 1880-1889 ; 1890-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919
King, B. B.: King of the blues. - MCA MCAD4 10677. - (4 134 162 9).
Besætning: instrumental ; guitar
Periodebetegnelse: 1940-1949 ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ;
Bärenreiter piano album /Vierhändig/. - Bärenreiter, cop. 1996. -
Besætning: instrumental ; klaver ; firhændig klaver
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Stednavn: Tyskland ; Østrig ; Frankrig
5.4. Emneord på musikkens genre eller stilart
Det kan tit være vanskeligt at skelne mellem musikkens genre, stil, form, funktion, besætningsangivelse m.m. Afsnit 5.4-5.6 og 5.7.3 bør derfor ses som en helhed: Emneord på musikken.
Hvis en musikoptagelse eller en node tilhører en bestemt genre eller en bestemt stilart, medtages denne i indekseringen.
Genre eller stilart kan betegnes som et musikalsk udtryk, der ofte enten knytter sig til en bestemt tid (periode), et bestemt sted (nation, region) og/eller et bestemt miljø (socialt, aldersmæssigt, racemæssigt).
Velkendte og etablerede genrer medtages som kontrollerede emneord, mens nye genrer kan medtages som supplerende søgeord. I visse tilfælde medtages også de overordnede mere generelle genrer (se afsnit 2.6.1 Hierarkiske relationer).
Anvendes også udover de store musikstilperioder: renæssance, barok, klassik, romantik og senromantik, når musikken med sikkerhed kan tilskrives en bestemt stilart. Især den nyere musik fra det 20. århundrede kan være problematisk, og det vil derfor i en del tilfælde her være vanskeligt at tildele emneord på stilart (se i øvrigt Peter Ryom: Musikkens stilarter).
Følgende oversigt er vejledende:
|
|
|
|
|
klassik - kan suppleres med wienerklassik, der anvendes bredt på de komponister, som var i kontakt med datidens østrigske musikliv.
|
|
romantik - kan suppleres med nationalromantik.
|
|
senromantik - kan suppleres med nationalromantik.
|
|
Det 20. århundredes musik. Karakteriseret ved stilpluralisme. Kan tildeles emneord på: ekspressionisme, impressionisme, neoklassik, minimalisme, serialisme, tolvtonemusik m.fl.
|
Forskellige værker af samme komponist kan være komponeret i forskellige stilarter og får derfor ikke nødvendigvis samme emneord.
Eks. (fonogram)
Beethoven, Ludwig van: Koncerter for klaver og orkester /Schiff/. - Teldec 0630-13159-2. - (2 184 357 1).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: klassik ; wienerklassik ; romantik ; klaverkoncert
Besætning: instrumental ; klaver ; orkester
Eks. (node)
Hindemith, Paul: Musikalisches Blumengärtlein /Ved Giselher Schubert/. - Schott, cop. 1995. - (2 119 291 0).
Genre m.m.: neoklassik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; klarinet ; bas ; kontrabas
5.4.1.2. Klassisk musik - genre
Især den sceniske musik tildeles emneord på "genre", f.eks.: opera, operette, musical, syngespil, zarzuela m.fl. Se afsnit 5.7.3 Musikværkets form og specielt afsnit 5.7.3.1.6 (scenisk musik).
5.4.1.3. Ikke-klassisk musik - genre
Der gives emneord på såvel hovedgenrer (se definitioner herpå i Katalogiseringsregler for musik, bilag 4): rock, jazz, blues, gospel, folkemusik (men ikke underholdning), undergenrer: hip hop, heavy metal, techno, folk, soul, country, swing, bop, spillemandsmusik, klezmer m.m. samt undergenrers undergenrer.
Musik, der har elementer af flere forskellige genrer, tildeles emneord på de(n) mest markante. Der kan suppleres med veletablerede crossover-genrer som f.eks. fusion (rock/elektrisk jazz) og verdensmusik (folkemusik/rock/jazz).
På jazzede arrangementer af klassisk musik gives emneordet jazz/klassisk, da klassisk musik ikke anvendes som emneord og dermed ikke kan søges kombinatorisk.
Ved nye eller usikre genrer, begreber eller trends kan emneordet gives som supplerende emneord (se afsnit 2.5.3 Supplerende søgeord).
Eks. (node)
Metallica: Best of Metallica. - Cherry Lane, cop. 1997. -
Genre m.m.: rock ; heavy metal ; thrash metal
Periodebetegnelse: 1980-1989 ; 1990-1999
The Sabri Brothers: Ya Mustapha. - Xenophile XENO 4041. -
Musikopstilling: Folkemusik. Pakistan
Genre m.m.: verdensmusik ; arabisk musik ; folkemusik ; qawwali ; sufimusik
Jacoby, Aske: Clubbing. - Stunt STUCD 19706. - (2 167 027 8).
DK5: 78.794:5 ; 78.793:8 ; 78.793:5
Genre m.m.: rock ; jazz ; fusion
Besætning: instrumental ; vokal ; guitar
5.5. Emneord som angiver musikkens funktion eller intention
Hvis en musikoptagelse eller node er foretaget eller udgivet med en bestemt intention eller funktion for øje, og denne fremgår af dokumentet, medtages funktion som emneord.
Emneordet udformes som et sammensat ord, hvor funktion kombineres med "musik", f.eks. dansemusik, cirkusmusik, skuespilmusik m.v.
Funktionsbetegnelser bør anvendes restriktivt og ikke tildeles musikudgivelser, der kunne tænkes anvendt eller måske har været anvendt til bestemte formål, uden at det er eller har været den egentlige intention med musikken eller udgivelsen.
5.5.1. Anvendelse
De oftest anvendte funktionsbetegnelser er:
dansemusikanvendes meget restriktivt, da emneordet ellers i vid udstrækning kan tildeles næsten hele den populære musik. Her er intentionen med musikken afgørende. Anvendes ikke som formbegreb (f.eks. Chopins valse), men kun på musik skrevet til at danse til (f.eks. Strauss' valse eller renæssancens danse (gaillarde, rondeau m.m.)).
Ved udgivelser med turneringsdanse (standarddanse og latinamerikanske danse) i det rigtige dansetempo anvendes emneordet: dansemusik (korrekt tempo).
Der gives emneord på enkelte danseformer, hvis de hver især er repræsenteret med mere end 20% af det samlede indhold.
Eks. (fonogram)
Chaconne. - Archiv 453418-2. - (2 161 395 9).
Musikopstilling: Kammermusik. Antologier
Genre m.m.: barok ; renæssance ; kammermusik ; dansemusik ; chaconne ; passacaglia
Formbetegnelse: originalinstrumenter
New Year's concert 97. - EMI Classics 5563362. - (2 156 241 6).
Musikopstilling: Orkestermusik. Antologier
Genre m.m.: romantik ; nationalromantik ; dansemusik ; vals ; wienervals ; polka
Besætning: instrumental ; orkester
Formbetegnelse: nytårskoncerter
The Columbia Ballroom Orchestra: Let's dance - competition dance, 1. - Denon DC-8526. - (4 050 977 1).
Musikopstilling: Underholdning
Genre m.m.: dansemusik (korrekt tempo) ; ballroom ;
latinamerikanske danse ; standarddanse ; cha cha cha ; samba ; rumba ; paso doble ; jive ; vals ; tango ; slowfox ; quickstep ; wienervals
Besætning: instrumental ; orkester
Larsen, Thorbjørn: 3/4 for 3-4 stykker. - GuF, 1995. -
(2 119 465 4).
Genre m.m.: spillemandsmusik ; folkemusik ; sammenspil ; dansemusik ; vals ; hopsa ; to-tur
Besætning: instrumental ; guitar
Niveau/brugerkategori: for musikskoler ; for viderekomne
anvendes som emneord, når mere end 20% af musikken relaterer sig til film (se også soundtracks i afsnit 5.7.2.1).
Eks. (fonogram)
Williams, John, f. 1932: Star wars. - RCA Victor 09026687722. - (2 160 076 8).
Musikopstilling: Underholdning
Besætning: instrumental ; orkester
Herrmann, Bernard: The film scores. - Sony Classical SK 62700. - (2 162 717 8).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: filmmusik ; filmsuite ; suite
Besætning: instrumental ; orkester
Periodebetegnelse: 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979
Space jam (uddrag) /Ved Bill Galliford/. - Warner Bros., cop. 1996. - (2 158 669 2).
Genre m.m.: rock ; hip hop ; filmmusik
Periodebetegnelse: 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999
Mancini, Henry: Mancini /Easy piano/. - Warner Bros., cop. 1996. - (2 134 330 7).
Genre m.m.: filmmusik ; tv-musik
Besætning: instrumental ; klaver
Periodebetegnelse: 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989
anvendes bredt på musik, der relaterer sig til julen, og suppleres efter behov med sang og salme. Tildeles også klassiske værker med tilknytning til julen, f.eks. Bach: Juleoratorium.
Musikfonogrammer med julemusik kan katalogiseres både efter de klassiske og efter de populære fonogramregler. Hvor der er forskel i emneindekseringspraksis på klassiske og populære fonogrammer, følger emneindekseringen katalogiseringsprincippet.
Eks. (fonogram)
Bamses julerejse. - Replay REMC 8606. - (2 150 614 1).
Musikopstilling: Historier. Børn
Genre m.m.: julemusik ; børnesange ; julekalendermusik ; tv-musik
Niveau/brugerkategori: for børn
Bowyer, Kevin: Christmas organ music. - Nimbus NI 7711. - (2 120 381 5).
Musikopstilling: Et instrument. Antologier
Genre m.m.: barok ; romantik ; neoklassik ; julemusik
Besætning: instrumental ; orgel
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Lender, Eyvind: Jul så det swinger. - Edition Egtved, 1996. -
DK5: 78.695 ; 78.653 ; 78.655 ; 78.799
Besætning: vokal ; kor ; børnekor
anvendes på musik beregnet til gudstjenestebrug samt på kirkemusikalske værker, f.eks. oratorier, passioner, messer, requiemer og kantater.
Eks. (fonogram)
Gregorianische Gesänge, Advent. - Capriccio 10593. - (2 118 071 8).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance. Antologier
Genre m.m.: middelalderen ; kirkemusik ; gregoriansk sang ; adventsmusik
Besætning: vokal ; kor ; a cappella
Agnus Dei /Ved Leslie East/. - Novello, cop. 1997. - (2 195 904 9).
Besætning: vokal ; kor ; a cappella
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Stednavn: USA ; Frankrig ; Italien ; Østrig ; Tyskland ; Rusland ; England
anvendes på "nykristen musik", f.eks. rytmisk kormusik af svensk/norsk oprindelse, men også anden nyere musik med "kristent" indhold.
Eks. (fonogram)
Oslo Gospel Choir: Live in Paris. - Norske Gram EKGCD 91. - (2 179 538 0).
Musikopstilling: Underholdning
Genre m.m.: gospel ; kristen musik
Primus (Danmark): Jesus - det eneste!. - Refleks 254 (CD). -
Musikopstilling: Dansk underholdning
Genre m.m.: salme ; kristen musik
anvendes kun, når det af udgivelsen direkte fremgår, at musikken er egnet til meditation. Alternativt anvendes genrebetegnelsen new age.
tv-musik
gives som emneord til kendingsmelodier og anden musik fra tv-serier og -programmer. Anvendes på samme måde som filmmusik.
Eks. (fonogram)
Kitaro: Silk Road, vol. 1-2. - Kuckuck 12051-2. - (4 042 636 1).
Genre m.m.: new age ; tv-musik
TV themes /Ved Jack Long/. - Chester, cop. 1996. - (2 127 306 6).
5.6. Emneord på besætning
Der gives emneord på det eller de mest fremtrædende musikinstrument(er), uanset om musikken er klassificeret efter besætning (DK5-gruppe 78.4-78.6) eller ej. Hvis en hovedudøver findes, vil det som regel være hovedudøverens instrument, med mindre dennes funktion som leder eller dirigent af et ensemble/orkester overskygger solistfunktionen. Er der øvrige specielle instrumenter, kan der også gives emneord på disse. Tilsvarende gives emneord på fremtrædende eller specielle typer ensemble eller orkester.
Der gives emneord så præcist som muligt, dog kan der suppleres med emneord på ét niveau højere, f.eks. tenorsaxofon og saxofon, shakuhachi og fløjte, strygeorkester og orkester.
Udover emneord på hovedinstrumenter og specielle instrumenter, rap, recitation og andre vokalformer, får al musik desuden tildelt besætningsangivelsen: vokal eller instrumental. Er der mere end 20% vokalmusik og 20% instrumentalmusik gives både vokal og instrumental.
Eks. (fonogram)
Taj Mahal: Senor blues. - Private Music 01005821512. - (2 174 583 9).
Ferdafolk: Ferdafolk. - Heilo HCD 7133. - (2 187 280 6).
Musikopstilling: Folkemusik. Norge
Genre m.m.: spillemandsmusik ; folkemusik
Besætning: vokal ; instrumental ; violin ; hardangerfele ; harmonika
Henderson, Joe: Joe Henderson Big Band. - Verve 533451-2. - (2 162 855 7).
Besætning: instrumental ; big band ; saxofon ; tenorsaxofon
Takemitsu, Toru: Requiem for strygeorkester /Wakasugi/. - Denon CO-79441. - (2 197 411 0).
Besætning: instrumental ; orkester ; strygeorkester ; biwa ; shakuhachi ; fløjte ; violin
Periodebetegnelse: 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1980-1989
5.6.1. Anvendelse af besætningsangivelse på klassisk musik
Arrangementer af f.eks. orkestermusik for en anden besætning får besætningsemneord på det eller de instrument(er), der anvendes i arrangementet og ikke på den oprindelige besætning.
Indspilninger på instrumenter fra perioden, se afsnit 5.7.2.1. (originalinstrumenter).
5.6.1.1. Besætningsangivelse på orkestermusik
Orkestermusik får altid orkester og instrumental som besætningsemneord. Der kan suppleres med emneord på orkestre med speciel besætning, f.eks.: harmoniorkester. Ved orkestermusik med soloinstrumenter gives også besætningsemneord på soloinstrumenterne.
Eks. (fonogram)
Bach, Johann Sebastian: Koncert for 2 klaverer, strygere og continuo nr 1, c-mol, BWV 1060 /Schiff/. - Decca 455761-2. - (2 195 766 6).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; dobbeltkoncert ; tripelkoncert
Besætning: instrumental ; orkester ; strygeorkester ; klaver ; fløjte ; violin
Periodebetegnelse: 1720-1729 ; 1730-1739
Stockholm Symphonic Wind Orchestra. - Caprice CAP 21516. - (2 157 343 4).
Musikopstilling: Orkestermusik. Antologier
Besætning: instrumental ; orkester ; blæseorkester ; harmoniorkester
Periodebetegnelse: 1920-1929 ; 1940-1949 ; 1970-1979 ; 1990-1999
Tjajkovskij, Petr: Koncert for klaver og orkester nr 1, b-mol, opus 23 : udgave for klaver, 4 hænder /Ved T.A. Johnson/. - Peters, cop. 1996. - (2 138 797 5).
Genre m.m.: senromantik ; klaverkoncert
Besætning: instrumental ; klaver ; firhændig klaver
5.6.1.2. Besætningsangivelse på kammermusik
Kammermusik får altid instrumental som besætningsemneord. Desuden gives emneord på alment brugte betegnelser for standardbesætning som klavertrio, strygekvartet o.l. (se Katalogiseringsregler 1 : ordningselementer, par. 100.29C, s. 156). Der kan også gives emneord på alment brugte standardbesætninger, som ikke er helt éntydige, f.eks. strygekvintet og guitartrio.
Ved kammermusik med ét fremtrædende instrument eller for ét instrument med akkompagnement eller continuostemme, gives besætningsemneord på hovedinstrumentet.
Ved kammermusik med 2 ligestillede instrumenter gives besætningsemneord på begge instrumenter, f.eks. fløjte og violin. Ved 2 ens instrumenter anvendes standardbesætningsangivelsen, f.eks. klaverduo.
Schubert, Franz: Kvartet for 2 violiner, viola og violoncel nr 13, a-mol, Deutsch 804 (opus 29:1) /Alban Berg-Kvartetten/. - MI Classics 661442. - (2 160 770 3).
Genre m.m.: romantik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; klaverkvintet ; strygekvartet ; strygekvintet
Periodebetegnelse: 1810-1819 ; 1820-1829
GuitarTrio 1+2. - Paula PACD 101. - (2 167 643 8).
Musikopstilling: Kammermusik. Antologier
Besætning: instrumental ; guitartrio
Periodebetegnelse: 1800-1899 ; 1900-1999
Mendelssohn-Bartholdy, Felix: Sonater for violin og klaver /Madojan/. - Kontrapunkt 32264. - (2 182 969 2).
Genre m.m.: romantik ; kammermusik ; violinsonate
Besætning: instrumental ; violin
Periodebetegnelse: 1820-1829 ; 1830-1839
The joy of flute : for fløjte og klaver /Ved Jerome Goldstein/ - Yorktown, cop. 1993. - (2 162 061 0).
Besætning: instrumental ; fløjte
Mozart, Wolfgang Amadeus: Duoer for violin og viola /Ved Anja Bensieck/. - Henle, cop. 1997. - (2 196 905 2).
Genre m.m.: klassik ; wienerklassik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violin ; viola ; bratsch
Haydn, Joseph: Koncert for violin og orkester nr 2, G-dur, Hoboken VIIa:4 : udgave for violin og klaver /Ved Walter Heinz Bernstein/. - Breitkopf & Härtel, cop. 1997. - (2 196 713 0).
Genre m.m.: klassik ; wienerklassik ; violinkoncert ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violin
5.6.1.3. Besætningsangivelse på musik for ét instrument
Musik for ét instrument får altid besætningsemneord på instrumentet og instrumental, f.eks. klaver og instrumental, guitar og instrumental etc.
Eks. (fonogram)
Schubert, Franz: Impromptus for klaver, Deutsch 899 (opus 90)/Leonskaja/. - Teldec 4509-98438-2. - (2 197 211 8).
Musikopstilling: Et instrument
Besætning: instrumental ; klaver
Holmboe, Vagn: Sonate for guitar nr 1, opus 141 /Kämmerling/. - Paula PACD 30. - (2 189 655 1).
Musikopstilling: Et instrument
Besætning: instrumental ; guitar
Periodebetegnelse: 1970-1979 ; 1980-1989
Bärenreiter piano album /Vierhändig/. - Bärenreiter, cop. 1996. - (2 156 339 0).
Besætning: instrumental ; klaver ; firhændig klaver
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Stednavn: Tyskland ; Østrig ; Frankrig
Marimba encores /Ved Evelyn Glennie/. - Faber, 1997. - (2 161 421 1).
Besætning: instrumental ; marimba
Tjajkovskij, Petr: Nøddeknækker-suite, opus 71a /Udgave for guitar/. - Hal Leonard, cop. 1997. - (2 189 185 1).
Genre m.m.: senromantik ; balletsuite
Besætning: instrumental ; guitar
5.6.1.4. Besætningsangivelse på vokalmusik
Vokalmusik får altid vokal som besætningsemneord. Ved flere solostemmer kan standardbetegnelser som duet, terzet, vokalkvartet, vokalkvintet, etc. anvendes. Se også afsnit 5.6.1.5 Kormusik.
Eks. (fonogram)
Frescobaldi, Girolamo: Madrigaler /Alessandrini/. - Opus 111 OPS 30-133. - (2 124 053 2).
Wolf, Hugo: Italienisches Liederbuch /Upshaw/. - EMI Classics 5556182. - (2 162 461 6).
Genre m.m.: senromantik ; lied ; sange
Wennerberg, Gunnar: Gluntarne /Ringmar/. - BIS NL-CD-5002/03. - (2 162 819 0).
Genre m.m.: sange ; studentersange
Periodebetegnelse: 1840-1849 ; 1850-1859
Luthers Lieder. - Stephanus Edition, 1994. - (2 142 214 2).
Periodebetegnelse: 1400-1499 ; 1500-1599
Brahms, Johannes: Kvartetter for sopran, alt, tenor, bas og klaver /Ved Kurt Soldan/. - Peters, (1997). - (0 867 628 3).
Besætning: vokal ; vokalkvartet
Periodebetegnelse: 1860-1869 ; 1870-1879 ; 1880-1889 ; 1890-1899
5.6.1.5. Besætningsangivelse på kormusik
Kormusik får altid kor og vokal som besætningsemneord. Kormusik for lige stemmer får desuden besætningsemneord på: mandskor, kvindekor eller børnekor. Desuden kan der gives besætningsemneord på andre former, f.eks. a cappella, munkekor etc.
Eks. (fonogram)
Victoria, Tomas Luis de: Missa dum complerentur /O'Donnell/. - Hyperion CDA 66886. - (2 155 615 7).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance
Genre m.m.: renæssance ; kirkemusik ; motet ; messe
Besætning: vokal ; kor ; a cappella/P>
Periodebetegnelse: 1570-1579 ; 1580-1589 ; 1600-1609
Easter chants. - Jade 34264-2. - (2 129 129 3).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance
Genre m.m.: middelalderen ; kirkemusik ; påskemusik ; gregoriansk sang
Besætning: vokal ; kor ; munkekor
Høybye, John: Glæden /Partitur/. - Folkeskolens Musiklærerforening, 1997. - (2 186 552 4).
Genre m.m.: julemusik ; oratorium
Besætning: vokal ; kor ; kvindekor ; rytmisk kor
Korsgård, Bjarne: Du er morgen /Korpartitur/. - Folkeskolens Musiklærerforening, 1997. - (2 186 549 4).
Besætning: vokal ; kor ; børnekor
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for folkeskolen ; for børn
5.6.1.6. Besætningsangivelse på opera, operette, musical m.v.
Komplette udgaver og vokale uddrag (recitativer, arier, m.v.) får altid vokal som emneord. Vokale uddrag for speciel besætning (duetter, kor, m.v.) får også emneord herpå, som angivet i afsnit 5.6.1.4 og afsnit 5.6.1.5. Instrumentale uddrag (ouverturer, intermezzi m.v.) eller arrangementer får instrumental som emneord.
Eks. (fonogram)
Mozart, Wolfgang Amadeus: Don Juan /Solti/. - Decca 455500-2. - (2 184 304 0).
Genre m.m.: wienerklassik ; klassik ; opera
Rodgers, Richard: Dawn Upshaw sings Rodgers & Hart. - Nonesuch 7559-79406-2. - (2 147 810 5).
Musikopstilling: Operetter/Musicals
Genre m.m.: musicalsange ; sange
Periodebetegnelse: 1920-1929 ; 1930-1939 ; 1940-1949
Sullivan, Arthur: A Gilbert & Sullivan album : for fløjte og klaver. - Emerson, cop. 1995. - (2 175 631 8).
Genre m.m.: operettearie ; arie ; kammermusik
Besætning: instrumental ; fløjte
Periodebetegnelse: 1870-1879 ; 1880-1889
5.6.2.1. Anvendelse af besætningsangivelse på noder for 1 stemme og instrument
Noder for ét instrument med eller uden underlagt tekst får altid emneord på instrumentet.
Noder for 1 stemme og instrument får emneord på instrumentet undtagen noder for 1 stemme og klaver.
Eks. (node)
Mendelssohn-Bartholdy, Felix: Leichte Klavierstücke und Tänze /Ved Michael Töpel/. - Bärenreiter, cop. 1997. - (2 197 648 2).
Besætning: instrumental ; klaver
Periodebetegnelse: 1820-1829 ; 1830-1839 ; 1840-1849
Radiohead: OK computer : for 1 stemme og 1-2 guitarer .... - International Music Publications, 1997. - (2 193 580 8).
Big book of rhythm & blues : for 1 stemme og klaver. - Hal Leonard, (1997). - (2 198 982 7).
Genre m.m.: rhythm & blues ; soul
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979
5.6.2.2. Trommer som besætningsangivelse
Ved brug af tromme(r) som besætningsemneord gælder, at der anvendes emneordet:
tromme, hvis der spilles på en enkelt eller enkelte trommer.
trommer, hvis der spilles på trommesæt (med bækken, hi-hat mv.).
På noder gives der foruden trommer også emneord på trommesæt.
Eks. (fonogram)
Gorn, Steve: From the caves of the iron mountain. - Papa Bear DGM 9706. - (2 197 011 5).
Genre m.m.: jazz ; new age ; verdensmusik
Besætning: instrumental ; tromme ; fløjte ; bas ; Chapman stick
Mandrup, Lars: Tog til tiden! /Partitur + stemmer/. - DUET musikforlag, 1997. -
Besætning: instrumental ; trommesæt ; trommer
5.7. Formbetegnelser
Ved formbetegnelser på musikområdet skelnes mellem 3 hovedtyper: Materialets ydre form, Materialets indre form og Musikkens form.
5.7.1. Materialets ydre form
Der tildeles ikke musikemneord, der beskriver materialets ydre form, f.eks. compact disc eller node.
5.7.2. Materialets indre form
Emneord, der i højere grad relaterer sig til omstændigheder ved indspilning, udgivelse og udgivelsesformål end til de enkelte musikværker, medtages som formbetegnelse.
5.7.2.1. Anvendelse af emneord på materialets indre form
De oftest anvendte formbetegnelser er:
historiske optagelser
anvendes på klassiske musikindspilninger fra mono-perioden (før ca. 1955-60).
Eks. (fonogram)Schiøtz, Aksel: The complete Aksel Schiøtz recordings 1933-1946, vol. 3. - Danacord DACOCD 453. - (2 154 472 8).
Musikopstilling: Vokalmusik. Antologier
Genre m.m.: romantik ; sange ; lied
Formbetegnelse: historiske optagelser
anvendes på udgivelser, hvor intentionen er at hylde en udøver, et orkester, en komponist, en begivenhed (ex. "a tribute to ...") m.v., f.eks. ved en koncert eller en konceptudgivelse (se også afsnit 5.1.1 Personnavne og afsnit 5.1.2 Korporationsnavne).
Eks. (fonogram)
Hommage a Andrei Tarkovsky. - DGG 437840-2. - (2 152 690 8).
Musikopstilling: Avantgarde. Antologier
Besætning: instrumental ; orkester ; vokal ; kor
Periodebetegnelse: 1980-1989 ; 1990-1999
Stednavn: Schweiz ; Italien ; Ungarn ; Tyskland
Personnavn: Tarkovskij, Andrej
lyrik
gives som emneord, hvor digte eller digtsamlinger er sat i musik. Anvendes dog restriktivt på den klassiske musik, f.eks. ikke til Schuberts lieder. Kan også anvendes, hvor der indgår oplæsning eller recitation.
Eks. (fonogram)
Haugland, Aage: Sange af Tom Kristensen. - Olufsen DOCD 5352. - (2 153 593 1)
Musikopstilling: Dansk underholdning
Hampson, Thomas: To the soul / tekst: Walt Whitman. - EMI Classics 5550282. - (2 175 508 7).
Musikopstilling: Vokalmusik. Antologier
Genre m.m.: senromantik ; neoklassik ; sange
anvendes som emneord, hvis en antologi giver et bredt musikhistorisk overblik over en bestemt genre, periode, musikinstrument, pladeselskab m.v., ofte præsenteret ved en kronologisk udvikling. Musikudgivelser, der alene kan have historisk interesse, får ikke musikhistorie.
Eks. (fonogram)
Centenary edition 1897-1997. - EMI 5661822. - (2 158 152 6).
Formbetegnelse: musikhistorie ; historiske optagelser ; jubilæumsplader
anvendes på klassiske fonogrammer, når det fremgår af materialet, at indspilningen er foretaget med periodens instrumenter (ex. "sur instruments originaux", "on authentic instruments", "mit Originalinstrumenten", "con strumenti originali") eller kopier heraf.
Eks. (fonogram)Händel, Georg Friedrich: Agrippina /Gardiner/. - Philips 438009-2. - (2 162 397 0).
Formbetegnelse: originalinstrumenter
anvendes kun som emneord på de musikudgivelser, hvor musikken er taget fra lydsporet til filmen. Suppleres altid med filmmusik (se afsnit 5.5.1).
Eks. (fonogram)
Kander, John: Cabaret /Burns/. - HIP 10027. - (2 162 725 9).
Musikopstilling: Operetter/Musicals
Genre m.m.: filmmusik ; musical
anvendes, når formålet med udgivelsen er at støtte humanitært hjælpearbejde (ex. USA for Africa), non profitable organisationer (ex AIDS-Fondet), politiske organisationer og dagblade m.v.
Eks. (fonogram)
Pavarotti & friends for War Child. - Decca 452900-4. - (2 150 683 4).
Musikopstilling: Underholdning
Genre m.m.: rock ; pop ; evergreen ; operaarie ; arie
anvendes, når det af materialet fremgår, at det er beregnet til undervisning. Anvendes dog ikke til musikskoler, se afsnit 5.7.2.2 .
Eks. (node)
Sommer, Erik: Skildpadden og de to ænder. - Folkeskolens Musiklærerforening, 1996. - (2 159 776 7).
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for folkeskolen ; for børn
Riis, Benedicte: Hvad indianerne i Nordamerika vidste. - Folkeskolens Musiklærerforening FMCD 243. - (2 172 072 0).
Genre m.m.: børnemusik ; indiansk musik ; sangleg ; danseleg
Besætning: vokal ; trommer ; fløjte
Stednavn: Danmark ; Nordamerika
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for folkeskolen ; for børn
5.7.2.2. Anvendelse af formbetegnelser på musikskoler m.m.
Musikskoler m.m. kan generelt tildeles emneord på: [instrument]skoler og derudover specielt på fremhævede dele af indholdet: notationssystemer (f.eks. becifring), øvelsesprogrammer (f.eks. riffs, skalaer) m.v.
Eks. (node)
Richards, Tim: Improvising blues piano. - Schott, cop. 1997. - (2 200 322 4).
DK5: 78.5301 ; 78.7921 ; 78.7931
Besætning: instrumental ; klaver
Formbetegnelse: klaverskoler ; improvisation
Slutsky, Allan: The funkmasters. - Manhattan Music, cop. 1996. - (2 162 848 4).
Note:Sammenspilsskole for guitar, el-basguitar og trommesæt
DK5: 78.427:3 ; 78.45701 ; 78.45801 ; 78.4801 ; 78.794:4 Brown, James, f. 1933
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979
Formbetegnelse: sammenspilsskoler ; guitarskoler; el-basguitarskoler ; el-basskoler ; basskoler ; basguitarskoler ; trommeskoler
Neely, Blake: Chords & scales for guitar. - Hal Leonard, cop. 1997. - (2 197 518 4).
Note:Guitarakkorder vist i becifring og guitargreb, guitarskalaer vist i noder og gribebrætsdiagrammer, samt akkordteori
Formbetegnelse: guitarakkorder ; akkorder ; guitarskalaer ; skalaer ; becifring
5.7.3. Musikværkets form
Musikalske formbetegnelser (f.eks. sonate, rondo, variation) forbindes primært med klassisk musik og forveksles ofte med både genrebetegnelser (f.eks. opera), kompositionsprincipper (f.eks. fuga), funktion (f.eks. præludium (til gudstjenestebrug), etude (til undervisning), menuet (til dans) og andre karakteriserende betegnelser (f.eks. serenade, barcarole, nocturne). I praksis skelnes der da heller ikke mellem de enkelte typer af betegnelser, og det kan derfor være vanskeligt at definere helt præcise og objektive retningslinjer for, hvornår en formbetegnelse bør medtages som emneord.
5.7.3.1. Anvendelse af emneord på musikværkets form
DBC anvender frit musikalske formbetegnelser som emneord, hvis de skønnes at have en søgemæssig værdi. Det kan være formbetegnelser, der udgør et helt tema for udgivelsen, eller formbetegnelser, som er mere kendt og brugt i en anden udformning, end den, der er anvendt i den uniforme titel, f.eks. klaverkoncert (Uniform titel: Koncert for klaver og orkester).
Eks. (fonogram)
Chaconne. - Archiv 453418-2. - (2 161 395 9).
Musikopstilling: Kammermusik. Antologier
Genre m.m.: barok ; renæssance ; kammermusik ; dansemusik ; chaconne ; passacaglia
Formbetegnelse: originalinstrumenter
Stjedrin, Rodion: Carmen-suite /Rosjdestvenskij/. - Melodija 74321369082. - (2 156 046 4).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: balletmusik ; operasuite ; balletsuite ; suite
Besætning: instrumental ; orkester
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979
Bach, Johann Sebastian: Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046 /Koopman/. - Erato 4509-99636-9. - (2 154 157 5).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
DBC anvender normalt ikke emneord, der beskriver det enkelte musikværks indre form eller struktur (f.eks. sonate(form)), tempobetegnelse (f.eks. andante), o.l.
5.7.3.1.1. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på orkestermusik
Orkestermusik kan tildeles emneord på klassiske instrumentalformbetegnelser som: concerto grosso, orkestersuite, klaverkoncert, o.l.
Eks. (fonogram)
Händel, Georg Friedrich: Concerti grossi /Richter/. - Archiv 453249-2.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Prokof'ev, Sergej: Valsesuite, opus 110 /Järvi/. - Chandos CHAN 7076.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: neoklassik ; orkestersuite ; balletsuite ; suite
Besætning: instrumental ; orkester
Periodebetegnelse: 1940-1949 ; 1950-1959
Liszt, Franz: Les preludes, S 97 /Ved Rena Charnin Mueller/. - Editio Musica, cop. 1997. - (2 179 694 8).
Genre m.m.: romantik ; symfonisk digt
Besætning: instrumental ; orkester
5.7.3.1.2. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på kammermusik
Kammermusik tildeles altid emneord på: kammermusik. Desuden kan der gives emneord på instrumentale formbetegnelser som: violinsonate, blokfløjtesonatine, o.l. Formbetegnelser, der samtidig kan betragtes som betegnelser for standardbesætning, f.eks. strygekvartet, anvendes som emneord efter reglerne i afsnit: 5.6.1.2 Besætningsangivelse på kammermusik.
Eks. (fonogram)
Rubinstein, Anton: Sonate for violoncel og klaver nr 1, D-dur, opus18 /Vasiljeva/. - Russian Disc RDCD 10038. - (2 155 614 9).
Genre m.m.: nationalromantik ; romantik ; kammermusik ; cellosonate
Besætning: instrumental ; cello ; violoncel
Bach, Johann Sebastian: Sonater for fløjte og cembalo /Adorjan/. - Ambitus AMB 97820. - (2 186 663 6).
Genre m.m.: barok ; kammermusik ; fløjtesonate ; triosonate
Besætning: instrumental ; fløjte
Telemann, Georg Philipp: Sonatiner for altblokfløjte (eller fagot eller violoncel) og continuo (cembalo eller klaver og bas) /Ved Nikolaus Delius/. - Schott, cop. 1996. - (2 147 674 9).
Genre m.m.: barok ; kammermusik ; blokfløjtesonatine
Besætning: instrumental ; blokfløjte
5.7.3.1.3. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på musik for ét instrument
Musik for ét instrument kan tildeles emneord på instrumentale formbetegnelser som: klaversonate, o.l.
Eks. (fonogram)
Schumann, Robert: Sonate for klaver nr 1, fis-mol, opus 11 /Andsnes/. - EMI Classics 5564142. - (2 192 261 7).
Musikopstilling: Et instrument
Genre m.m.: romantik ; klaversonate
Besætning: instrumental ; klaver
Bach, Johann Sebastian: Suiter for violoncel : udgave for kontrabas /Ved Mark Bernat/. - International Music Company, cop. 1995. - (2 127 681 2).
Genre m.m.: barok ; cellosuite
Besætning: instrumental ; kontrabas ; bas
5.7.3.1.4. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på vokalmusik
Vokalmusik tildeles bredt emneord på klassiske vokalformer, f.eks. salme, motet, madrigal, messe, etc. Se også afsnit 5.7.3.1.5. vedr. sange.
Eks. (fonogram)
Händel, Georg Friedrich: Messias, HWV 56 /Rilling/. - Hänssler Classic 98.198. - (2 199 050 7).
Genre m.m.: barok ; oratorium ; kirkemusik ; julemusik
Periodebetegnelse: 1740-1749 ; 1750-1759
Mozart, Wolfgang Amadeus: Missa brevis, B-dur, Köchel 275 /Ved Franz Beyer/. - Breitkopf & Härtel, cop. 1997. - (2 196 708 4).
Genre m.m.: klassik ; wienerklassik ; kirkemusik ; messe
Salmer og spirituals /Udgave for 2 violiner/. - Leopold Musik, cop. 1997. - (2 174 004 7).
DK5: 78.683 ; 78.7921 ; 78.431
Genre m.m.: kammermusik ; salme ; spiritual
Besætning: instrumental ; violinduo
Periodebetegnelse: 1500-1599 ; 1600-1699 ; 1800-1899
Stednavn: Danmark ; Tyskland ; Schweiz ; USA
5.7.3.1.5. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på sange
Sange kan gives som emneord både på klassiske og populære sange. Anvendes dog meget restriktivt på de populære sange, f.eks. ved højskolesange i populære arrangementer. Kan suppleres med lied, o.l.
Eks. (fonogram)
Loewe, Carl: Sange /Schmidt/. - CPO 999253-2. - (2 157 057 5).
Genre m.m.: romantik ; sange ; lied ; ballade
Periodebetegnelse: 1820-1829 ; 1830-1839 ; 1840-1849 ; 1850-1859
Grip, Erik: Carl Nielsen - og en enkelt anden. - Gyps Fulvus GF 9703. - (2 158 154 2).
Musikopstilling: Dansk underholdning
Eks. (node)
Christmas songs /Ved Ned Bennett/. - International Music Publications, 1997. - (2 183 847 0).
Genre m.m.: romantik ; julemusik ; sange ; carol
Periodebetegnelse: 1810-1819 ; 1930-1939 ; 1940-1949
Stednavn: USA ; England ; Østrig
Aften : 18 kendte sange /Udgave for 2 violonceller/. - Leopold Musik, cop. 1997. - (2 167 824 4).
Genre m.m.: kammermusik ; sange
Besætning: instrumental ; celloduo
Periodebetegnelse: 1600-1699 ; 1800-1899
Niveau/brugerkategori: for børn
5.7.3.1.6. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på scenisk musik
Den sceniske musik tildeles emneord på.: opera, operette, musical, syngespil, zarzuela m.fl. Mindre uddrag af forskellige operaer tildeles ikke emneord på: opera. I stedet gives på uddragsformen, f.eks.: ouverture og operaouverture, arie og operaarie, operaduet, operaterzet, operakor etc. Tilsvarende med anden scenisk musik, f.eks.: arie og operettearie, sang og musicalsang, etc.
Eks. (fonogram)
Sorozabal, Pablo: La tabernera del puerto /Perez/. - Valois : Auvidis V 4766. - (2 160 314 7).
Musikopstilling: Operetter/Musicals
Wunderlich, Fritz: The unforgettable - Fritz Wunderlich. - Eurodisc 74321319562. - (2 154 196 6).
Musikopstilling: Operetter/Musicals. Antologier
Genre m.m.: romantik ; operettearie ; operaarie ; arie
The EMI centenary gala at Glyndebourne. - EMI Classics 5564652.- (2 186 220 7).
Musikopstilling: Operaer. Antologier
Genre m.m.: operaarie ; operettearie ; arie ; musicalsange ; sange
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Stednavn: USA ; Østrig ; Tyskland ; Frankrig
Berlioz, Hector: Ouverturer /Dutoit/. - Decca 452480-2. -
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: romantik ; ouverture ; operaouverture
Besætning: instrumental ; orkester
Periodebetegnelse: 1820-1829 ; 1830-1839 ; 1840-1849 ; 1850-1859 ;
Operakörer /Ved Jan Åke Hillerud/. - Gehrman, 1997. - (2 199 090 6).
Genre m.m.: romantik ; operakor
Periodebetegnelse: 1830-1839 ; 1840-1849 ; 1850-1859 ; 1870-1879 ; 1880-1889
Stednavn: Frankrig ; Tyskland ; Italien
5.8. Emneord som angiver niveau eller brugerkategori
Bruges restriktivt, evt. kun når det fremgår af dokumentet.
Mest er der tale om uddannelser, enten formuleret som kategorien af studerende eller som uddannelsesinstitutionen.
Ved musikoptagelser eller musikalier for folkeskolen angives enten klassetrin: for 4. klasse, eller, hvis dokumentet dækker flere end 3 klassetrin: for folkeskolen.
Fast bruges: for hf og for gymnasiet - disse er ikke fordelt på klassetrin.
Ellers angives den uddannelse, den gruppe studerende eller lignende dokumentet rettes mod:
Hvor dokumentet er beregnet for en bestemt gruppe mennesker, angives dette. Det kan være afgrænset på grund af:
Når det er vanskeligt at skelne mellem funktion og brugerniveau, kan der gives 2 emneord på samme begreb: gymnastikmusik og for gymnastiklærere.
Når dokumentet er beregnet for brugere på et bestemt niveau, og det fremgår af dokumentet, angives dette: for begyndere, for viderekommende.
Eks. (node)
Johansen, Bo, f. 1961: Toques de santos. - Byhøjskolen, (1997). - (2 164 100 6).
Note:Rytmer for 3 bata-trommer: okonkolo (høj), itotele (mellem)og iya (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle ("naturreligion"). Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Bjerregård, Anne Rikke: Prinsesse Snelok. - Folkeskolens - Musiklærerforening, 1996. - (2 143 399 3). DK5: 78.698 ; 78.69
Genre m.m.: musical ; børnemusical ; sange
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for indskoling ; for børn ; for børnehaver ; for musikskoler ; for handicappede
Litteraturliste
Litteraturliste crpBruhns, Svend: Bibliografisk emnesøgning. - 5. foreløbige version. - Aalborg : Danmarks Biblioteksskole, 1990. - 176 s.
DK5 : decimalklassedeling. Systematik / udgivet af Dansk BiblioteksCenter. - 1997-udgave-. - [Ballerup] : Dansk BiblioteksCenter, 1997-
Documentation : guidelines for the establishment and development of monolingual thesauri. - 2. ed.. - [Genève] : International Organization for Standardization, 1986. - iii, 32 s., 30 cm.. - (International standard ; ISO 2788)
Emneord for musikkdokument i edb-kataloger. - Oslo : Statens Bibliotekstilsyn, 1993.
Galberg Jacobsen, Henrik: Håndbog i nudansk / Henrik Galberg Jacobsen, Peter Stray Jørgensen. - 3. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Politiken, 1997. - 539 sider : ill.
Grammatisk talt : anbefalede sproglige betegnelser / Dansk Sprognævn ; redigeret af Henrik Galberg Jacobsen. - [Kbh.] : Dansklærerforeningen, 1996. - 60 sider. - (Dansk Sprognævns skrifter ; 24)
Hjortsæter, Ellen: Ämneordskatalogisering / Ellen Hjortsæter ; översättning och redigering av den svenska utgåvan Margareta Rosfelt. - Lund : Bibliotekstjänst, 1994. - 100 s.
Hjørland, Birger: Informationsvidenskabelige grundbegreber. - 2. reviderede udgave. - Kbh. : Danmarks Biblioteksskole, 1995. - 2 bind (iv, xiii, 457 sider)
Indeksering af faglitteratur / udarbejdet af Dansk BiblioteksCenter. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - (DBC's indekseringsvejledninger)
Indeksering af skønlitteratur / udarbejdet af Dansk BiblioteksCenter. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - (DBC's indekseringsvejledninger)
Information og dokumentation : vejledning i indeksering : metoder til dokumentanalyse, emnebestemmelse og valg af emneord. - Hellerup : Dansk Standard, 1994. - 7 s.. - (DS/INF ; 100)
Informationsordbogen : ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek / udarbejdet af Jens B. Friis-Hansen ... [et al.]. - 2. udgave. - Charlottenlund : Dansk Standard, 1996. - 196 sider. - (DS-håndbog ; 109)
Katalogiseringsregler for musik : musikalier, grammofonplader og kassettebånd / Bibliotekscentralen. - 4. udgave. - Ballerup : Bibliotekscentralen, 1981.
Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker. - 2. udgave omarbejdet til brug for onlinkataloger / udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - 3 bd.
Kaae, Søren: Verbal emneindeksering i BASIS : en håndbog. - 2. oplag. - [Ballerup] : Dansk BiblioteksCenter, 1992. - 106 sider
Lancaster, F.W.: Indexing and abstracting in theory and practice. - London : Library Association, 1991. - 328 s.
Musikkatalog og decentralt edb-system : rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende katalogapparat i folkebibliotekernes musikafdelinger nedsat af Bibliotekscentralen. - [Ballerup] : Bibliotekscentralen, 1983.
Organisation af viden : en fremstilling for BDI-studerende. - Kbh. : Danmarks Biblioteksskole, 1988-1989. - 2 bind : ill.
I : Introduktion / Svend Engel. - 1988. - 119 sider
Retskrivningsordbogen / Dansk Sprognævn. - 2. udgave, 2. oplag (med rettelser). - [Kbh.] : Aschehoug, 1996. - 669 sider
Musik
Graham, Ronnie: Stern’s guide to contemporary African music. - London : Zvan, 1988.
Michels, Ulrich: Munksgaards atlas - musik. - Kbh. : Munksgaard, 1992. - 2 bind.
The new Grove dictionary of musical instruments / edited by Stanley Sadie. - London : Macmillan, 1987. - 3 bind.
Politikens hvem-hvad-hvor : instrumenter og ordbog. - Kbh. : Politiken, 1962.
Ryom, Peter: Musikkens stilarter : klassisk musik fra oldtid til nutid. - [Kbh.] : Gyldendal, 1992.
World music : the rough guide / editors Simon Broughton ... et al. - London : The Rough Guides, 1994.
Bilag A
Bilag A crpFormatering af emneord i BASIS-formatet
Følgende af BASIS-formatets felter/delfelter anvendes til DBC-emneord:
G | 600 00- | Personnavn som emneord | |
|
0
|
|
Personnavn i ligefrem orden
|
|
1
|
|
Inverteret navn
|
|
3
|
|
Familienavn
|
|
|
|
- Delfelter som felt 100
|
|
0
|
|
Personnavn i ligefrem orden
|
|
1
|
|
Inverteret navn
|
|
3
|
|
Familienavn
|
|
|
|
- Delfelter som felt 100
|
Korporationsnavn som emneord |
|||
|
0
|
|
Inverteret korporationsnavn
|
|
1
|
|
Stats- og kommunenavn
|
|
2
|
|
Navn i ligefrem orden
|
|
|
|
- Delfelter som felt 110
|
|
|||
|
|
|
- Delfelter som felt 111
|
|
|
-
|
Delfelter som felt 610/611
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
Stednavn som emneord |
|||
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
a
|
|
Søgeord
|
|
b
|
|
Søgeord (lokalt)
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
|
n
|
|
Søgeord (musik, lokalt)
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
a
|
|
Søgeord
|
|
b
|
|
Søgeord (lokalt)
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
|
n
|
|
Søgeord (musik, lokalt)
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
G | 646 00- | ||
Alle delfelterne kan gentages | |||
|
a
|
|
Genre
|
|
b
|
|
Besætning
|
|
c
|
|
Periodeangivelse
|
|
d
|
|
Stednavn
|
|
o
|
|
Genre (lokalt emneord)
|
|
p
|
|
Besætning (lokalt emneord)
|
|
q
|
|
Periodeangivelse (lokalt emneord)
|
r |
|
Stednavn (lokalt emneord) |
|
a
|
|
Søgeord (faglitteratur)
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
For yderligere specifikation af BASIS-formatet henvises til:
Dataleverancer. Dokumentation. Udgivet af Dansk BiblioteksCenter.
Eksempler på formatering af emneord:
Eks. (faglitterær bog)
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
630 005 *a mor-datter forholdet
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
646 000 *a barok *a concerto grosso *b instrumental *b orkester *c1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (node)
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
635 005 *m for musikkonservatorier
637 000 *m undervisningsmaterialer
646 000 *a afrocubansk musik *a sange *b instrumental * b slagtøj *b vokal
Bilag B
Bilag B crpFormatering af DBC-emneord i DanBib-formatet v2.0
Følgende af DanBib-formatets felter/delfelter anvendes til formatering af DBC-emneord:
B600G Personnavn som emneord
a Navnet
b Fornavn
k Fuldt udskrevet fornavn
e Romertal
f Tilføjelse
d 2. tilføjelse
c Fødselsår
9 Verifikationskode
B602G Personnavn som emneord (decentralt)
a Navnet
b Fornavn
e Romertal
f Tilføjelse
d 2. tilføjelse
c Fødselsår
9 Verifikationskode
B610G Korporation som emneord
a Efternavn/stednavn/navn
h Forbogstaver eller fornavnsforkortelser
g Resten af navnet
e Tilføjelse i parentes
d Tilføjelse efter komma
c Underkorporation G
i Nummer på konference
j Sted for konference
k År for konference
9 Verifikationskode
B612G Korporation som emneord (decentralt)
a Efternavn/stednavn/navn
h Forbogstaver eller fornavnsforkortelser
g Resten af navnet
e Tilføjelse i parentes
d Tilføjelse efter komma
c Underkorporation G
i Nummer på konference
j Sted for konference
k År for konference
9 Verifikationskode
B30G Emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B33G Stednavn som emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B35G Niveau/brugerkategori
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
m Kontrollerede emneord - musik DBC G
n Kontrollerede emneord - musik DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B36G Kontrolleret emneord (skønlitteratur)
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B37G Formbetegnelse som søgeord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
m Kontrollerede emneord - musik DBC G
n Kontrollerede emneord - musik DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B38G Ukontrolleret emneord (skønlitteratur)
a Emneord G
B642G Andre egennavne som emneord (udgået felt)
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
Felt 642 anvendes ikke længere, men kan forekomme i ældre poster
B645G Titel som emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B646 Kontrolleret emneord musik
a Genre G
b Besætning G
c Periodeangivelse G
d Stednavn G
o Genre - decentralt G
p Besætning - decentralt G
q Periodeangivelse - decentralt G
r Stednavn - decentralt G
9 Verifikationskode
B648G Ukontrolleret emneord
a Emneord G
m Emneord - musik G
Eksempler på formatering af DBC-emneord i DanBib-formatet
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
630 00 *a landbrugshistorie *9v
635 00 *a for landbrugsskolen *9v
637 00 *a undervisningsmaterialer *9v
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
630 00 *b landbrugshistorie *9v
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
635 00 *a for begynderlæsere *9v
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
646 00 *a barok *a concerto grosso *b instrumental *b orkester *c1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
646 00 *o barok *o concerto grosso *p instrumental *p orkester *q1720-1729
Eks. (node)
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC)
635 00 *m for musikkonservatorier *9v
635 00 *m for universiteter *9v
637 00 *m undervisningsmaterialer *9v
646 00 *a afrocubansk musik *a sange *b instrumental *b slagtøj *b vokal
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt)
Bilag C
Bilag C crpFormatering af DBC-emneord i danMARC2. Følgende af danMARC2's felter/delfelter anvendes til formatering af DBC-emneord:
Felt 600 Personnavn som emneord
a Efternavn eller fornavn alene
2 Betegnelse for emneordssystem
Felt 610 Korporationsnavn som emneord
Korporationsnavn i ligefrem orden
Korporationsnavn indledt med stats- eller kommunenavn
Samt følgende delfelter fælles for samtlige ovenstående
2 Betegnelse for emneordssystem
Felt 631 Ukontrolleret emneord
a Ukontrolleret emneord (SUMDELFELT) G
f Ukontrolleret faglitterært emneord G
s Ukontrolleret skønlitterært emneord G
Felt 666 Kontrolleret DBC emneord
f Kontrolleret faglitterært emneord G
t Titel som emneord (faglitteratur) G
e Stednavn som emneord (faglitteratur) G
s Kontrolleret skønlitterært emneord G
r Titel som emneord (skønlitteratur) G
q Stednavn som emneord (skønlitteratur) G
m Musikalsk genre som emneord G
n Musikalsk besætning som emneord G
l Stednavn (musikkens oprindelsesland) G
0 Verifikationskode for emneord tildelt materialet af DBC
Alle felter kan gentages. Delfelter kan gentages hvis markeret med "G".
For yderligere specifikation af danMARC2 henvises til: danMARC2 / udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. - 2. udgave. - Ballerup, Dansk BiblioteksCenter, 1998.
Eksempler på formatering af DBC-emneord i danMARC2:
NB! Foreløbig version pr. 1. 5. 1998
DBC's formateringspraksis i danMARC2 er endnu ikke fastlagt.
Eks. (faglitterær bog)
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ;
1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
600 00 *a Tarp *h Lotte *0 *2DBC
666 00 *f mor-datter forholdet *0
666 00 *o barndomserindringer *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
600 00 *a Tarp *h Lotte *0 *2DBC
666 00 *f mor-datter forholdet
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *a landbrugshistorie *0
666 00 *o undervisningsmaterialer *0
666 00 *u for landbrugsskolen *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *o undervisningsmaterialer
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *u for begynderlæsere *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *m barok *m concerto grosso *n instrumental *n orkester *p1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *m barok *m concerto grosso *n instrumental *n orkester *p1720-1729
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *o undervisningsmaterialer *0
666 00 *u for musikkonservatorier *0
666 00 *u for universiteter *0
666 00 *m afrocubansk musik *m sange *n instrumental *n slagtøj *n vokal
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *o undervisningsmaterialer
666 00 *u for musikkonservatorier
666 00 *g afrocubansk musik *g sange *n instrumental *n slagtøj *n vokal
Eks. (Faglitterær artikel)
I: Berlingske tidende. - 1998-01-17 : ill.
Kontrollerede emneord: skiferiesteder ; skisport ; Arlberg ; Østrig
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Indeksering af skønlitteratur
Indeksering af skønlitteratur crpVejledning - labels
Vejledning - labels crp
DBC har udformet denne vejledning til folke- og skolebiblioteker, der angiver hvilke data fra en bibliografisk post, det kan være relevant at medtage på labels, der påsættes materialerne.
Labels tjener til hurtig identifikation af et materiale og kan ligeledes anvendes som data til opstilling.
Vejledningen har ikke karakter af regler, men er en hjælp – en slags huskeliste man altid kan supplere efter lokale behov.
Hent vejledningen her: Vejledning i udformning af labels 2024
Standarder - hvilke bruger DBC?
Standarder - hvilke bruger DBC? crpDenne side giver en oversigt over hvilke standarder DBC bruger på det bibliografiske område.
Indledning
DBC benytter som udgangspunkt de standarder Slots- og Kulturstyrelsen anviser indenfor deres ansvarsområder, der bl.a. omfatter katalogisering og klassifikation jf. https://slks.dk/omraader/kulturinstitutioner/biblioteker/biblioteksstandardisering/.
På biblstandard.dk findes en oversigt over aktuelt gældende specifikationer, services, vejledninger, XML-skemaer, namespaces, eksempler mv. vedr. standardisering indenfor biblioteksområdet. Nogle af disse er publiceret på sitet, andre hos de udgivende institutioner.
I det følgende opsummeres forskellige uddybninger og præciseringer indenfor de relevante områder.
Katalogisering, indeksering og klassifikation
danMARC2
Indholdsformat for bibliografiske poster. Benyttes i sin fulde udstrækning i netpunkt og bibliotek.dk. Formatet er beskrevet hos Slots- og Kulturstyrelsen. Se danMARC2
Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker
Regler for beskrivelse af indholdet i bibliografiske poster. Beskrivelse af reglerne findes hos Slots- og Kulturstyrelsen. Se Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker
Alfabetiseringsregler for danske biblioteker og bibliografier
Anvendes alene i trykte produkter. Alfabetiseringsreglerne er udarbejdet af Det Danske Katalogregeludvalg og beskrevet hos Slots- og Kulturstyrelsen. Se Alfabetiseringsregler for danske biblioteker og bibliografier
Ordning af registre i onlinekataloger
Regler for alfabetisering af registre i onlinekataloger. Beskrivelse af reglerne findes hos Slots- og Kulturstyrelsen. Se Udlægning til og ordning af registre i onlinekataloger (pdf)
Reglerne er endnu ikke implementeret i NBI, som følger vejledningen Ordning af registre i onlinekataloger.
Indekseringsvejledninger
I DBCs indekseringsvejledninger foreligger en samlet dokumentation for DBCs koordinerede emneordsgivning på musik-, artikel- og bogområdet. Se DBCs indekseringsvejledninger
Praksisregler for søgeveje
Oversigt over søgeveje og koder findes i Praksisregler for søgeveje (pdf)
DK5
Decimalklassedeling. Systematik. Alfabetisk register. Systematisk register.
Dansk BiblioteksCenter. Nyeste udgave. Om DK5. Adgang via DK5 eller adgang for professionelle via netpunkt.dk.
Identifikatorer
ISBN
ISBN er det internationale standardbognummer, der muliggør entydig identifikation af bøger og boglignende publikationer. I Danmark administreres ISBN af Dansk ISBN-Kontor.
Faustnumre
Se beskrivelse i Informationsordbogen
Dataudveksling
DKABM
Format til udveksling og præsentation af data fra biblioteker, arkiver og museer baseret på Dublin Core.
Læs mere om DKABM
Se Oversigt over DBCs implementering af DKABM i 2011-versionen
Se Mapning danMARC2 -> DKABM (pdf)
MARC21
MARC-format der bl.a. anvendes af Det Kgl. Bibliotek.
Se MARC21
Se konvertering fra MARC21 -> danMARC2 (pdf)
Se konvertering fra danMARC2 -> MARC21 (pdf)
Se også: danbib.dk for standarder vedr. infrastruktur-samarbejdet med biblioteker og andre.
DKABM 2011
DKABM 2011 crpDette er oversigt over DBC's implementering af DKABM i 2011-versionen, der er godkendt af Styrelsen for Bibliotek og Medier den 1. juli 2011. Implementeringen foretages i Artesis Databrønd i september 2011. Nedenstående er en fuldstændig liste over de elementer man vil kunne støde på i en post i DKABM-format, hvilke schemes de enkelte elementer benytter sig af, samt en kort beskrivelse af indholdet og eksempler på hvordan elementet med indhold kan se ud.
Overskrifterne i det følgende svarer til de labels i DKABM, som DBC benytter. Under hver enkelt overskrift findes de elementer (evt. qualifiers til det pågældende label) med mulige schemes, som DBC implementerer.
Et eksempel på hvad der menes med label, elementer, qualifiers og schemes: Under label ”dc:title” findes to forskellige elementer, nemlig "dc:title" og "dcterms:alternative", sidstnævnte er en qualifier til dc:title.Dc:title kan enten optræde uden scheme eller med to forskellige schemes, nemlig ”full” eller ”series”.
Indhold
- ac:identifier
- ac:source
- dc:title
- dc:creator
- dc:subject
- dc:subject
- dc:subject med scheme dkdcplus:DBCF
- dc:subject med scheme dkdcplus:DBCM
- dc:subject med scheme dkdcplus:DBCN
- dc:subject med scheme dkdcplus:DBCO
- dc:subject med scheme dkdcplus:DBCS
- dc:subject med scheme dkdcplus:DK5
- dc:subject med scheme dkdcplus:DK5-Text
- dc:subject med scheme dkdcplus:genre
- dc:subject med scheme dkdcplus:LCSH
- dc:description
- dcterms:audience
- dc:publisher
- dc:contributor
- dc:date
- dc:type
- dc:format
- dc:identifier
- dc:source
- dc:language
- dc:relation
- dcterms:isPartOf
- dcterms:isPartOf med scheme dkdcplus:albumId
- dcterms:isPartOf med scheme dkdcplus:albumTitle
- dcterms:isPartOf med scheme dkdcplus:ISBN
- dcterms:isPartOf med scheme dkdcplus:ISSN
- dcterms:hasPart
- dcterms:hasPart med scheme dkdcplus:track
- dcterms:isReplacedBy
- dcterms:replaces
- dcterms:references med scheme dkdcplus:ISBN
- dc:rights
- dc:coverage
- ac:activity
- dcterms:created
- dcterms:modified
- Løbende justeringer
ac:identifier
ac:identifier
Unik post-ID og postejer. Obligatorisk.
Eksempel:
<ac:identifier>28474784|870970</ac:identifier>
ac:source
ac:source
Kilde til posten, kildens ”navn”. Obligatorisk.
Eksempler:
<ac:source>Bibliotekets materialer</ac:source> <ac:source>Faktalink</ac:source>
dc:title
dc:title
Ressourcens hovedtitel. Obligatorisk.
Eksempler:
<dc:title>Det største politiske mord</dc:title> <dc:title>Det regner med frikadeller</dc:title>
dc:title med scheme dkdcplus:full
Ressourcens fulde titel, dvs. titel med evt. undertitel og andre tilføjelser. Obligatorisk.
Eksempler:
<dc:title xsi:type="dkdcplus:full">Det største politiske mord: en biografisk fortælling om dr. J. J. Dampe</dc:title> <dc:title xsi:type="dkdcplus:full">Det regner med frikadeller</dc:title>
dc:title med scheme dkdcplus:series
Titel på serie som ressourcen er en del af, samt evt. nr. i serien.
Eksempler:
<dc:title xsi:type="dkdcplus:series">Krimiserien med Joona Linna; 1</dc:title> <dc:title xsi:type="dkdcplus:series">Læselyst; 26</dc:title>
dcterms:alternative
Angivelse af en alternativ titel.
Eksempler:
<dcterms:alternative>Parisersymfoni</dcterms:alternative> <dcterms:alternative>Cloudy with a chance of meatballs</dcterms:alternative>
dc:creator
dc:creator
Bibliografisk ophav, primære ophav.
Eksempel:
<dc:creator>Wolfgang Amadeus Mozart<dc:creator>
dc:creator med scheme dkdcplus:[funktionskode]
Bibliografisk ophav, primære ophav med angivelse af hvilken funktion personen eller korporationen har, hvis funktionen fremgår af originaldata. Funktionskoderne følger: http://www.kat-format.dk/danMARC2/Danmarc2.bilagJ.htm
Eksempel:
<dc:creator xsi:type="dkdcplus:aut">Astrid Lindgren</dc:creator>
dc:creator med scheme oss:sort
Bibliografisk ophav, hovedophav i inverteret form.
Eksempel:
<dc:creator xsi:type="oss:sort">Mozart, Wolfgang Amadeus</dc:creator>
dc:subject
dc:subject
Angivelse af emnedata, hvor der ikke er anvendt et velbeskrevet system; ukontrollerede emneord.
Eksempel:
<dc:subject>violinbyggere</dc:subject>
dc:subject med scheme dkdcplus:DBCF
Angivelse af emnedata fra DBC’s emneordssystem: faglitterært emneord.
Eksempel:
<dc:subject xsi:type="dkdcplus:DBCF">kulturhistorie</dc:subject>
dc:subject med scheme dkdcplus:DBCM
Angivelse af emnedata fra DBC’s emneordssystem: musik emneord.
Eksempel:
<dc:subject xsi:type="dkdcplus:DBCM">vokal</dc:subject>
dc:subject med scheme dkdcplus:DBCN
Angivelse af emnedata fra DBC’s emneordssystem: niveau/brugerkategori.
Eksempel:
<dc:subject xsi:type="dkdcplus:DBCN">for børn</dc:subject>
dc:subject med scheme dkdcplus:DBCO
Angivelse af emnedata fra DBC’s emneordssystem: formbetegnelse.
Eksempel:
<dc:subject xsi:type="dkdcplus:DBCO">undervisningsmaterialer</dc:subject>
dc:subject med scheme dkdcplus:DBCS
Angivelse af emnedata fra DBC’s emneordssystem: skønlitterært emneord.
Eksempel:
<dc:subject xsi:type="dkdcplus">dinosaurer</dc:subject>
dc:subject med scheme dkdcplus:DK5
DK5 klassemærke (kun hovedplacering).
Eksempler:
<dc:subject xsi:type="dkdcplus:DK5">44.4</dc:subject> <dc:subject xsi:type="dkdcplus:DK5">99.4 Blixen, Karen</dc:subject> <dc:subject xsi:type="dkdcplus:DK5">sk</dc:subject>
dc:subject med scheme dkdcplus:DK5-Text
Udfoldet tekst for DK5 klassemærket.
Eksempel:
<dc:subject xsi:type="dkdcplus:DK5-Text">Enkelte tyske lokaliteter</dc:subject>
dc:subject med scheme dkdcplus:genre
Genrebetegnelser der svarer til genreangivelserne der anvendes i bibliotek.dk, samt angivelse af, om materialet er fiktion eller nonfiktion.
Eksempler:
<dc:subject xsi:type="dkdcplus:genre">rock</dc:subject> <dc:subject xsi:type="dkdcplus:genre">politifilm</dc:subject> <dc:subject xsi:type="dkdcplus:genre">fiktion</dc:subject> <dc.subject xsi:type="dkdcplus:genre">nonfiktion</dc:subject>
dc:subject med scheme dkdcplus:LCSH
Angivelse af emnedata fra Library of Congress Subject Headings.
Eksempel:
<dc:subject xsi:type="dkdcplus:LCSH">Imperialism – History – 20th century</dc:subject> <br>
dc:description
dc:description
Diverse beskrivelser af ressourcen.
Eksempler:
<dc:description>Af indholdet: Bonus features: Extended interviews ; Return to Stargroves and Olympic Studios ; Exile fans</dc:description> <dc:description>Live-optagelser, Tilburg, Holland oktober 2008</dc:description>
dc:description med scheme dkdcplus:series
Beskrivelse af sammenhørende bøger eller andre materialer.
Eksempler:
<dc:description xsi:type="dkdcplus:series">Samhørende: Slagtebænk Dybbøl ; Dommedag Als</dc:description>
dcterms:abstract
Indhold: Kort resume af materialet/ressourcen.
Eksempel:
<dcterms:abstract>Krimi. Barbaroux fra den lille provencalske turistby Clos-de-Provence kan ikke finde sig til rette som pensionist. Hans kone er kommet i byrådet, og samfundet omkring ham er alt for moderne. Men så får han da heldigvis en mordsag at pusle med</dcterms:abstract>
dkdcplus:version
Version eller udgave.
Eksempel:
<dkdcplus:version>1. danske udgave</dkdcplus:version>
dcterms:audience
dcterms:audience
Hvem materialet/ressourcen egner sig til. Pt. inddelt i ”børnematerialer” og ”voksenmaterialer”. Skellet mellem de to er ca. 15 år.
Eksempler:
<dcterms:audience>voksenmaterialer</dcterms:audience> <dcterms:audience>børnematerialer</dcterms:audience>
dcterms:audience med scheme dkdcplus:pegi
Aldersangivelse om egnethed for brugere.
Eksempel:
<dcterms:audience xsi:type="dkdcplus:pegi">PEGI-mærkning: 12+</dcterms:audience>
dcterms:audience med scheme dkdcplus:age
Indhold: Angivelse af anbefalet alder.
Eksempel:
<dcterms:audience xsi:type="dkdcplus:age">Fra 9 år</dcterms:audience>
dcterms:audience med scheme dkdcplus:medieraad
Minimumsalder for lån af film som angivet af Medierådet for Børn og Unge.
Eksempel:
<dcterms:audience xsi:type="dkdcplus:medieraad">Mærkning: Tilladt for alle men frarådes børn under 7 år</dcterms:audience>
dc:publisher
dc:publisher
Udgiver som er ansvarlig for at stille materialet/ressourcen til rådighed, f.eks. forlag.
Eksempel:
<dc:publisher>People's Press</dc:publisher>
dc:contributor
dc:contributor
Bidragydere udover primære ophav angivet i dc:creator.
Eksempel:
<dc:contributor>Gun-Britt Zeller</dc:contributor>
dc:contributor med scheme dkdcplus:[funktionskode]
Bidragydere udover primære ophave angivet i dc:creator med angivelse af hvilken funktion personen eller korporationen har, hvis det fremgår af originaldata. Funktionskoderne følger: http://www.kat-format.dk/danMARC2/Danmarc2.bilagJ.htm
Eksempler:
<dc:contributor xsi:type="dkdcplus:act">Tony Curran</dc:contributor> <dc:contributor xsi:type="dkdcplus:ill">Lykke Bianca</dc:contributor> <dc:contributor xsi:type="dkdcplus:dkind">Peter Jorde</dc:contributor> <dc:contributor xsi:type="dkdcplus:trl">Jesper Klint Kistorp</dc:contributor>
dc:date
dc:date
Angivelse af udgivelsesår eller dato.
Eksempel:
<dc:date>2010</dc:date>
dc:type
dc:type med scheme dkdcplus:BibDK-Type
Tekstlig gengivelse af materialetype ud fra listen over materialetyper, der anvendes i bibliotek.dk (https://danbib.dk/sites/default/files/docs/abm/types.xml).
Eksempler:
<dc:type xsi:type="dkdcplus:BibDK-Type">Bog</dc:type> <dc:type xsi:type="dkdcplus:BibDK-Type">Dvd</dc:type>
dc:format
dc:format
Fysisk beskrivelse, herunder specifik materialebetegnelse.
Eksempler:
<dc:format>1 dvd-video</dc:format> <dc:format>2 cd'er i 1 mappe mp3</dc:format> <dc:format>1 kort</dc:format>
dcterms:extent
Omfangsbeskrivelse, f.eks. spilletid eller antal sider.
Eksempler:
<dcterms:extent>188 sider</dcterms:extent> <dcterms:extent>90 min.</dcterms:extent> <dcterms:extent>Sektion 1, s. 2</dcterms:extent>
dc:identifier
dc:identifier
Identifikation af det enkelte materiale/den enkelte ressource.
Eksempler:
<dc:identifier>Vertigo 0600753278253</dc:identifier> <dc:identifier>Fueled by Ramen Decaydance 7567-89478-2</dc:identifier>
dc:identifier med scheme dcterms:URI
Identifikation af det enkelte materiale/den enkelte ressource med URI.
Eksempel:
<dc:identifier xsi:type="dcterms:URI">http://ing.dk/artikel/93917</dc:identifier>
dc:identifier med scheme dkdcplus:ISBN
Identifikation af det enkelte materiale med ISBN, jf. ISO2108.
Eksempel:
<dc:identifier xsi:type="dkdcplus:ISBN">9788776075767</dc:identifier>
dc:identifier med scheme dkdcplus:ISMN
Identifikation af noder med ISMN, jf. ISO10957. Eksempel
<dc:identifier xsi:type="dkdcplus:ISMN">M-006-53409-8</dc:identifier> <dc:identifier xsi:type="dkdcplus:ISMN">9790220222702</dc:identifier>
dc:identifier med scheme dkdcplus:ISSN
Identifikation af det enkelte materiale med ISSN, jf. ISO3297.
Eksempel:
<dc:identifier xsi:type="dkdcplus:ISSN">1904-0059</dc:identifier>
dc:identifier med scheme dkdcplus:UPC
Identifikation af det enkelte materiale/den enkelte ressource med Universal Product Code.
Eksempel:
<dc:identifier xsi:type="dkdcplus:UPC">881034634863</dc:identifier>
dc:source
dc:source
Værk som materialet/ressourcen evt. er baseret på, originaltitel på oversatte værker.
Eksempler:
<dc:source>Hypnotisören</dc:source> <dc:source>Op weg naar het paasfeest</dc:source>
dc:language
dc:language
Sproget for det intellektuelle indhold af materialet/ressourcen. Sprog er angivet med dansk betegnelse.
Eksempel:
<dc:language>Svensk</dc:language>
dc:language med scheme dkdcplus:spoken
Talt sprog på materialet/ressourcen, når der er tale om levende billeder. Sprog er angivet som forkortelse jf. ISO639-2.
Eksempel:
<dc:language xsi:type="dkdcplus:spoken">nor</dc:language>
dc:language med scheme dkdcplus:subtitles
Materialets/ressourcens undertekster, når der er tale om levende billeder. Sprog er angivet som forkortelse jf. ISO639-2.
Eksempel:
<dc:language xsi:type="dkdcplus:subtitles">nor</dc:language>
dc:language med scheme dcterms:ISO-639-2
Sproget for det intellektuelle indhold af materialet/ressourcen. Sprog er angivet som forkortelse jf. ISO639-2.
Eksempel:
<dc:language xsi:type="dcterms:ISO639-2">swe</dc:language>
dc:relation
dcterms:isPartOf
Relation til det som materialet/ressourcen er en del af.
Eksempler:
<dcterms:isPartOf>Lokalsamfundsforskning - tendenser og perspektiver red.: Charlotte Bøgh og Claus B. Olsen</dcterms:isPartOf> <dcterms:isPartOf>Jyllands-posten, 2008-06-08</dcterms:isPartOf> <dcterms:isPartOf>Our States: Alabama, 2010</dcterms:isPartOf>
dcterms:isPartOf med scheme dkdcplus:albumId
Relation til det album som materialet/ressourcen er en del af, angivet med et id-nummer.
Eksempel:
<dcterms:isPartOf xsi:type="dkdcplus:albumId">0000000016053432</dcterms:isPartOf>
dcterms:isPartOf med scheme dkdcplus:albumTitle
Relation til det album som materialet/ressourcen er en del af, angivet med en albumtitel.
Eksempel:
<dcterms:isPartOf xsi:type="dkdcplus:albumTitle">Valley Of Tears</dcterms:isPartOf>
dcterms:isPartOf med scheme dkdcplus:ISBN
Relation til det som materialet/ressourcen er en del af, angivet med ISBN.
Eksempel:
<dcterms:isPartOf xsi:type="dkdcplus:ISBN">87-503-7863-5</dcterms:isPartOf>
dcterms:isPartOf med scheme dkdcplus:ISSN
Relation til det som materialet/ressourcen er en del af, angivet med ISSN.
Eksempel:
<dcterms:isPartOf xsi:type="dkdcplus:ISSN">0109-1182</dcterms:isPartOf>
dcterms:hasPart
Relation til det som materialet/ressourcen består af, f.eks. optagelser på musik-dvd eller noder til musiknumre.
Eksempler:
<dcterms:hasPart>Symfoni nr. 5, d-mol, opus 47</dcterms:hasPart> <dcterms:hasPart>The aristocats</dcterms:hasPart>
dcterms:hasPart med scheme dkdcplus:track
Relation til de tracks der findes på et album.
Eksempler:
<dcterms:hasPart xsi:type="dkdcplus:track">Sonate for klaver, C-dur, 1791-93</dcterms:hasPart> <dcterms:hasPart xsi:type="dkdcplus:track">Love is a loser's game</dcterms:hasPart> <dcterms:hasPart xsi:type="dkdcplus:track"><a href="http://www.bibzoom.dk/cgi-bin/WebObjects/TShop.woa/wa/PSShop/ Track?sku=0000000013151809">Massimo Pancrazi - Freedom</a></dcterms:hasPart>
dcterms:isReplacedBy
Senere titel på et tidsskrift.
Eksempel:
<dcterms:isReplacedBy>DMB Danish medical bulletin</dcterms:isReplacedBy>
dcterms:replaces
Tidligere titel på et tidsskrift.
Eksempel:
<dcterms:replaces>Udkast</dcterms:replaces>
dcterms:references med scheme dkdcplus:ISBN
Relation til ISBN-nummer for andre materialer som det pågældende materiale/ressource refererer, citerer eller anmelder.
Eksempel:
<dcterms:references xsi:type="dkdcplus:ISBN">8700346543</dcterms:references>
dc:rights
dc:rights
Eventuelle klausuler vedrørende adgang til materialet.
Eksempler:
<dc:rights>Videoradio</dc:rights> <dc:rights>(p) 2011 Deeepnet</dc:rights>
dc:coverage
dcterms:spatial
Angivelse af materialets emnemæssige dækning mht. sted, ukontrollerede emneord.
Eksempel:
<dcterms:spatial>Alabama</dcterms:spatial>
dcterms:spatial med scheme dkdcplus:DBCF
Angivelse af materialets emnemæssige dækning mht. sted fra DBC’s emneordssystem: faglitterært emneord.
Eksempel:
<dcterms:spatial xsi:type="dkdcplus:DBCF">Bulgarien</dcterms:spatial>
dcterms:spatial med scheme dkdcplus:DBCM
Angivelse af materialets emnemæssige dækning mht. sted fra DBC’s emneordssystem: musik emneord.
Eksempel:
<dcterms:spatial xsi:type="dkdcplus:DBCM">Canada</dcterms:spatial>
dcterms:spatial med scheme dkdcplus:DBCS
Angivelse af materialets emnemæssige dækning mht. sted DBC’s emneordssystem: skønlitterært emneord.
Eksempel:
<dcterms:spatial xsi:type="dkdcplus:DBCS">Afrika</dcterms:spatial>
dcterms:temporal
Angivelse af materialets emnemæssige dækning mht. tidsperiode.
Eksempel:
(pt. ingen eksempler – der konverteres fra felt 634 (lokale emneord) i marc-poster)
dcterms:temporal med scheme dkdcplus:DBCM
Angivelse af materialets emnemæssige dækning mht. tidsperiode fra DBC’s emneordssystem: Musik emneord.
Eksempel:
<dcterms:temporal xsi:type="dkdcplus:DBCM">2000-2009</dcterms:temporal>
dcterms:temporal med scheme dkdcplus:DBCP
Angivelse af materialets emnemæssige dækning mht. tidsperiode fra DBC’s emneordssystem: periodebetegnelse som emneord.
Eksempel:
<dcterms:temporal xsi:type="dkdcplus:DBCP">1930-1939</dcterms:temporal>
ac:activity
ac:activity
ac:action
Angivelse af om en post er oprettet, rettet eller skal slettes
Eksempel:
<ac:activity> <ac:action xsi:type="ac:TypeOfActivity">created</ac:action> </ac:activity> <ac:activity> <ac:action xsi:type="ac:TypeOfActivity">delete-out-of-scope</ac:action> </ac:activity>
dcterms:created
Angivelse af hvornår dkabm posten er oprettet
Eksempel
<dcterms:created>2015-05-08T11:27:03+02:00</dcterms:created>
dcterms:modified
Angivelse af hvornår dkabm posten er tilrettet
Eksempel
<dcterms:modified>2015-05-08T11:27:03+02:00</dcterms:modified>
Cookies
Cookies adminHjemmesiden bruger cookies. Vi bruger cookies til besøgsstatistik og optimering af brugervenlighed.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af hjemmesider til at forbedre brugeroplevelsen. Cookiereglerne tillader, at vi gemmer cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Denne hjemmeside bruger forskellige typer af cookies. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen på vores hjemmeside.