I overensstemmelse med Udenrigsministeriets praksis er DK5 nu rettet igennem, så termerne ”Nederlandene” og ”nederlandsk” bruges i stedet for ”Holland” og ”hollandsk”.
Det påvirker primært grupperne
47.1 Nederlandene
81.47 Nederlandsk litteraturhistorie
84.7 Nederlandsk skønlitteratur
89.47 Nederlandsk
97.1 Nederlandenes historie
- desuden er der rettet i eller tilføjet diverse noter og registerhenvisninger.
Vi har endvidere nedlagt grupperne 48.689 De hollandske Antiller og 98.689 De hollandske Antillers historie.
De nederlandske Antiller ophørte med at eksistere som administrativ enhed i 2010. Geografisk tilhører øerne De små Antiller, så værker om Aruba, Bonaire, Curaçao, Saba, Sint Eustatius og Sint Maarten sættes fremover i 48.687 (geografi) og 98.687 (historie). Ældre poster er rettet.