008 *x - kodning for niveau på faglitteratur

2010

DBC tager kodning for niveau på faglitteratur i anvendelse på bøger, netdokumenter, multimedier, film og lyd den 08.04 2010. Det nye delfelt x i felt 008 og koderne blev udmeldt af Styrelsen for Bibliotek og Medier 05.01 2010.

Formålet med kodningen er på sigt at give brugerne mulighed for at sortere i materialer udfra en simpel niveauangivelse. Hermed kan man forbedre formidlingen samtidig med at fejlbestillinger reduceres.

Særligt når poster ikke er bibliotekskatalogiseret med f.eks. målgruppe emneord, kan det være vanskeligt for brugere at gennemskue, om der fx er tale om et materiale for folkeskoleelever eller for fagfolk. Brugere kan ikke forventes at være opmærksomme på andre indikatorer på niveau i posten såsom forlag, omfang mv.

Vi vil derfor gerne opfordre til en bred ibrugtagning af koden i såvel folke- som forskningsbiblioteker.

Koderne inddateres i det nye delfelt x i felt 008.

Delfeltet kan gentages.

Der anvendes følgende koder:

01 Førskoleniveau
02 Folkeskoleniveau
03 Gymnasieniveau
04 Fagligt niveau
(Omfatter: Materialer til erhvervsfaglige uddannelser, videregående uddannelser, efter- og videreuddannelser samt til erhvervsgrupper og institutioner)
05 Forskningsniveau
06 Alment niveau
(Omfatter: Generelle fag- og håndbøger, der ikke kan relateres til specifikke udannelsesmæssige eller faglige niveauer. Det kan f.eks. være målgrupper, der afgrænses på baggrund af interesse, nationalitet, handicap eller en bestemt alders- eller samfundsgruppe)
07 Udenfor kategori eller vurdering fravalgt

 

Hvis kodning helt er fravalgt kan koden 99 optræde. Fraværet af delfelt x svarer derfor til koden 99.

Praksis vil på DBC være, at der tages udgangspunkt i materialets egne niveauangivelser og kodes bredt.

For eksempel:

- Hvis et materiale præsenteres som både henvendt til pædagogstuderende, pædagoger og forældre anføres både koden for fagligt niveau (04) og koden for alment niveau (06).

008 00 *tm *uf *a2010 *b dk *d y *l dan *x 04 *x 06 *v0

- Hvis et materiale præsenteres som både henvendt til folkeskolens ældste klaser og gymnasiet anføres både koden for folkeskoleniveau (02) og koden for gymansieniveau (03).

008 00 *tm *uf *a2010 *b dk *d y *l dan *x 02 *x 03 *v0

Hvis kodning lokalt fravælges, opfordres man til ved genbrug af poster fra udlandet at undlade at slette en udenlandsk niveaukodning i posterne. Den udenlandske niveaukodning stammer fra MARC21 og har følgende værdier:

a - Preschool, b - Primary, c - Pre-adolescent, d - Adolescent, e - Adult,
f - Specialized, g - General, j - Juvenile.

Kontakt

Hanne Hørl Hansen