3. Udformning af emneord

Indhold:

3.1. Ordtyper
  3.1.1. Substantiver
  3.1.2. Verber
  3.1.3. Adjektiver
  3.1.4. Adverbier
  3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
  3.1.6. Faste udtryk
  3.1.7. Genitiv udtryk
3.2. Morfologisk kontrol
  3.2.1. Ental/flertal
  3.2.2. Bestemt/ubestemt
3.3. Retskrivningskontrol
  3.3.1. Stavning
  3.3.2. Store eller små bogstaver
  3.3.3. Symboler og tegn
3.4. Tegnsætning
  3.4.1. Bindestreger
  3.4.2. Forkortelsespunktum
  3.4.3. Tegnsætning i øvrigt
  3.4.4. Apostroffer
  3.4.5. Skråstreger
3.5. Semantisk kontrol
  3.5.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
  3.5.2. Synonymer/nærsynonymer
  3.5.3. Homonymer
  3.5.4. Antonymer
  3.5.5. Akronymer (initialord)
  3.5.6. Andre forkortelser

3.1. Ordtyper

Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge, dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. «Danmark, miljøbeskyttelse«, bortset fra faste udtryk og sammensætninger, som f.eks. «unge indvandrere«. Jvf. Afsnit 2.2.1 Postkoordinering

3.1.1. Substantiver

Som emneord bruges fortrinsvis substantiver, der enten kan være fællesnavne eller egennavne.

Fællesnavne er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb

f.eks. drenge
  solskin
  frygt


Egennavne er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.

f.eks. Andersen, H. C.
  Birkerød
  Østre Landsret

Vedr. regler for navneformskontrol henvises til kapitel 5: Indekseringspraksis.

3.1.2. Verber

Som emneord bruges også verber i substantiveret form.

f.eks. planlægning (af: at planlægge)
  færdsel (af: at færdes)
  forkyndelse (af: at forkynde)

3.1.3. Adjektiver

Adjektiver bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv

f.eks. integrerede kredsløb
  kemiske våben


Adjektiver alene repræsenteres som adjektivabstrakter ved egenskaber og begreber

f.eks. sundhed
  arbejdsløshed
  barnløshed

3.1.4. Adverbier

Adverbier forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk

f.eks. for tidligt fødte

3.1.5. Komposita (sammensatte ord)

Ved komposita forstås i denne forbindelse et ord, som består af to eller flere ord, kombineret til ét sammenhængende ord

f.eks. biblioteksadministration
  naturfredning
  børnehaver


Komposita bruges som emneord:

Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord

f.eks. vuggestuer
  trækfugle
  atomvåben


Når termen har en bestemt veldefineret betydning inden for et bestemt fagområde

f.eks. hjertesygdomme
  tandpleje


Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord

f.eks. børnesygdomme
  ungdomsuddannelser
  dyrefoder

De fleste sammensatte ord, der indgår som en naturlig del af sproget, består af 2 enkeltord. Generelt stiger specificiteten med antallet af ord, der indgår i sammensætningen. Ved tildeling af emneord på sammensatte begreber skal man være varsom med at bruge ord, der er sammensat af mere end 2 termer. Det vil ofte være specifikt nok at bruge et overordnet begreb, i reglen et ord sammensat af de 2 af termerne. Brug f.eks. gødningsplanter i stedet for grøngødningsplanter. Sammensætninger med generelle begreber som -systemer, -processer, -planlægning, -arbejde m.fl. er ofte nærsynonymer til det begreb, de sammensættes med. Brug f.eks. gulvlægning for gulvlægningsarbejde og sygepleje for sygeplejeprocesser.

Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog, og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele. Når de sammensatte ord betegner en handling eller proces, overvejes det dog at give såvel det sammensatte ord som ordets bestanddele. (Se også afsnit 5.1.1 Komposita (sammensatte ord)).

3.1.6. Faste udtryk

Fraser i form af faste udtryk kan bruges som emneord, hvis begreberne ikke kan udtrykkes præcist med enkelte ord.

f.eks. liv efter døden
  skole-hjem-samarbejde
  for tidligt fødte

3.1.7. Genitiv udtryk

Genitivudtryk undgås så vidt muligt. Der findes dog faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på

f.eks. livets oprindelse
  menneskets afstamning

3.2. Morfologisk kontrol

Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.

3.2.1. Ental/flertal

Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.

En nem regel er: Kan man sige »hvor mange«, skal emneordet i flertal

f.eks. grønsager
  energiressourcer


Kan man sige »hvor meget«, skal emneordet i ental

f.eks. trafik
  didaktik
  komik
  elektricitet


Undtaget er organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af. Disse sættes, selv om de kan tælles, i bestemt form ental

f.eks. hjertet
  fordøjelsen


Ubestemt form flertal kan benyttes i de sjældnere tilfælde, hvor emnet behandles i en anden sammenhæng

f.eks. huder (om skind)
  ansigter (om portrætter eller ansigtsbemaling)


Imidlertid er der substantiver, der kan anvendes både i ental og flertal. Det drejer sig om ord, der både kan betegne et begreb og dække over konkrete genstande. Her kan begge former anvendes som emneord.

f.eks. træ (om materialet) ; træer (om planterne)


Specielt for plante- og dyrenavne gælder, at slægtsnavne (som dækker over flere arter) sættes i flertal, og at artsnavne sættes i ental

f.eks. (slægtsnavne) (artsbetegnelser)
  dagsommerfugle almindelig blåfugl
  hajer hvid haj
  roser hybenrose


Handlinger/processer, der udtrykkes med verbalsubstantiver, sættes i ental

f.eks. scanning
  visualisering


Følgende områder skal altid stå i ental:

Abstrakte begreber og fænomener

f.eks. sorg
  personlighed


Egenskaber

f.eks. hårdhed
  dybde
  opløselighed


Trosretninger eller andre former for »-ismer«

f.eks. kristendom
  marxisme
  dokumentarisme


Aktiviteter

f.eks. vask
  leg


Faglige discipliner

f.eks. arkitektur
  biologi

3.2.2. Bestemt/ubestemt

Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form

f.eks. fugle
  postbude
  naboer


Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af

f.eks. jorden
  månen (jordens måne)


eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret

f.eks. besættelsestiden
  folkekirken
  folkeskolen


Undtaget fra hovedregelen om ubestemt form er også organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af

f.eks. hjernen

3.3. Retskrivningskontrol

Indekseringstermer skal altid følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i »Retskrivningsordbogen«, udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: »Nudansk Ordbog«, »Fremmedordbogen«, »Nye ord i dansk«, m.m.

3.3.1. Stavning

Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges, og der henvises evt. fra de andre former.

f.eks. eksorcisme (med henvisning fra exorcisme)
  yoghurt (med henvisning fra jogurt)

Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative mht. valg af stavemåde.

3.3.2. Store eller små bogstaver

Generelt skrives emneord med små bogstaver

f.eks. tvillinger

Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver, i henhold til »Retskrivningsordbogen«. Ved egennavne, der består af flere ord skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt

f.eks. Det Kongelige Teater
  Kristelig Forening for Unge Mænd
  Den Europæiske Union

Hvor der i følge »Retskrivningsordbogen« er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.

3.3.3. Symboler og tegn

Der kan i et emneord indgå tegn eller symboler. I sådanne tilfælde anvendes den bogstaverede form af emneordet:

f.eks. paragraf 105-institutioner

Der kan udarbejdes henvisning fra «§ 105-institutioner«, men dette vil søgemæssigt ofte være uden betydning, da mange bibliotekssystemer vil ignorere §-tegnet.

3.4. Tegnsætning

3.4.1. Bindestreger

Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. F.eks. elektriske biler ; el-biler ; elbiler og u-lande ; ulande

OBS! Bindestreg anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for brugerne, skrives ikke bindestreg, f.eks. «bodybuilding« ikke «body-building«.

Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges i begrænset omfang.

Bindestreger bruges i følgende tilfælde:

1. i sammensætninger med forkortelser

f.eks. hiv-smittede
  EU-ret
  PH-lamper


2. i sammensætninger med taltegn eller symboler

f.eks. 3-måneders kolik
  6-dages krigen


3. i sammensætninger med bogstaver

f.eks. B-aktier
  p-piller
  t-shirts


4. i sammensætninger hvor et fælles led er udeladt

f.eks. bygge- og anlægssektoren
  syns- og skønsmænd

Hvis det er muligt, opløses udtrykket dog i dets enkelte dele, f.eks. »byggesektoren« og »anlægssektoren«.


5. i sammensætninger med sideordnede led

f.eks. tæt-lav bebyggelse
  forældre-barn-forholdet
  Lolland-Falster


6. i sammensætninger med udenlandske udtryk

f.eks. drive-in
  know-how


7. i gruppesammensætninger

Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor førsteled består af mere end ét ord

f.eks. ad hoc-udvalg

Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord.


8. Der findes en del undtagelser, især ved faste udtryk

f.eks. ud-af-kroppen-oplevelser
  skole-hjem-samarbejde


9. ved sammensætninger med 'ikke'

f.eks. ikke-voldelig kommunikation


10. i sammensætninger med navne

f.eks. Sirius-patruljen


11. i sammensætninger med betydningen fra-til

f.eks. Helsingør-Helsingborg Overfarten

3.4.2. Forkortelsespunktum

Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord

f.eks. A.P. Møller (firma)
  Grundtvig, N. F. S.


Desuden anvendes forkortelsespunktum ved professioner og titler

f.eks. cand.mag.


Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord), anvendes ikke forkortelsespunktum

f.eks. aids
  NATO

3.4.3. Tegnsætning i øvrigt

Tegnsætning følger retskrivningsreglerne.

3.4.4. Apostroffer

Apostrof bruges ikke til at tydeliggøre et emneord

f.eks. mafiaen ikke mafia'en
  jeget ikke jeg'et


Apostrof kan bruges ved flertal af akronymer

f.eks. pc'er

3.4.5. Skråstreger

Skråstreg bruges i visse forkortelser og mest i korporationsnavne

f.eks. Peter Bodum A/S


Skråstreg optræder også hyppigt i varemærker, standarder m.m.

f.eks. A-200TP/16
  EMI/RFI-test

3.5. Semantisk kontrol

Semantisk kontrol er en kontrol af emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer, f.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.

3.5.1. Fremmedord. Latinske betegnelser

Fremmedord er ord, som er optaget fra et fremmed sprog, og som ikke er tilpasset det modtagende sprogs struktur.
Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse fremfor fremmedord eller latinske betegnelser.

Der laves henvisning fra den ikke foretrukne form

f.eks. fosterudvikling frem for embryologi
  indvandrere frem for immigranter
  udviklingslære frem for evolution


Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord, indekseres med fremmedordet

f.eks. immunologi
  teambuilding
  cystisk fibrose


Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den.
Latinske betegnelser bruges især inden for områderne medicin og veterinærmedicin (anatomi, sygdomsnavne), zoologi og botanik (arts- og slægtsnavne) og sprog (grammatiske begreber).

f.eks. meningitis frem for hjernehindebetændelse
  kiromanti frem for håndlæsning
  verber frem for udsagnsord

Der laves brug-henvisninger fra de ikke foretrukne former.

3.5.2. Synonymer/ nærsynonymer

Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.
Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:

  1. hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?
  2. hvilket ord er det mest neutrale?

Der laves altid henvisning fra det ikke anvendte.

  sygehuse brug hospitaler
  verber frem for udsagnsord

3.5.3. Homonymer

Homonymer er ord, som er stavet eller lyder ens, men har forskellige betydninger. I denne sammenhæng er det kun de, der staves ens, der giver problemer. Disse emneords betydningsforskelle kan forklares ved hjælp af en præciserende tilføjelse i parentes. I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning, der vurderes som den mest specielle.

  mus
  mus (dataudstyr)
  italienere
  italienere (høns)

3.5.4. Antonymer

Antonymer er ord med modsat betydning af et andet

  fascisme - antifascisme
  habilitet - inhabilitet


Undertiden kan det være relevant at behandle dem som synonymer, dvs. vælge den ene form med henvisning fra den anden.

f.eks. inhabilitet brug habilitet

3.5.5. Akronymer (initialord)

Akronymer er ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i flere ord. Der indekseres med akronymer, der har vundet hævd i sproget

  NATO frem for North Atlantic Treaty Organization
  aids frem for acquired immune deficiency syndrome

3.5.6. Andre forkortelser

Almindeligvis skal forkortelser opløses, bl.a. for at undgå sammenfald i bogstavkombinationer. Hvis den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, indekseres med forkortelsen

  moms frem for merværdiomsætningsafgift
  hf frem for højere forberedelseseksamen