1. Emneanalyse

Indhold:

1.1. Emneanalysens formål
1.2. Analysemodel
  1.2.1. Undersøgelse af værket
  1.2.2. Begrebsbestemmelse

I dette kapitel gennemgås DBC's analysemodel beregnet til emneanalyse af faglige værker.

Udgangspunktet for analysemodellen er Dansk Standards vejledning i indeksering (DS/INF 100:1994).

Der skelnes i analysemodellen mellem selve emneanalysen og den efterfølgende emneordsgivning. I praksis vil det dog ofte være en sammenhængende proces.

Analysemodellen er tænkt brugt til følgende formål:

  • til hjælp ved indeksering
  • som checkliste
  • ved introduktion og oplæring af nye medarbejdere

Det er ikke nødvendigvis ethvert resultat af emneanalysen, som skal udtrykkes i emneord:
Det tilstræbes, at man ved hjælp af emneordene giver en fyldestgørende karakteristik af emnet.
Der kan dog i de fastlagte indekseringsprincipper være udstukket særlige retningslinier for, om visse aspekter bedre kan udtrykkes i noten.
Udvælgelsen af emneord vil i sidste ende bero på indeksørens vurdering af væsentligt og uvæsentligt.
Analysemodellen kan dog sikre, at man ikke glemmer elementer af emneanalysen og finder frem til mulige kandidater til emneord.

1.1. Emneanalysens formål

Emneanalysens formål er at foretage en systematisk undersøgelse af værket, for efterfølgende at udtrykke værkets emner i form af emneord.

Hovedprincippet for DBC's indeksering er en værkorienteret indeksering, dvs. en indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende værk.

1.2. Analysemodel

Indekseringen består i tre faser, som ofte i praksis glider ind over hinanden:

  1. at undersøge værket og bestemme dets emner
  2. at uddrage de hovedbegreber, som emnerne består af
  3. at udtrykke begreber i emneord

I dette afsnit beskrives de 2 første faser, mens DBC's regler for, hvordan de relevante begreber skal udtrykkes i emneord, behandles i kapitel 3.

1.2.1. Undersøgelse af værket

En fuldstændig gennemlæsning af værket vil normalt ikke være mulig - eller nødvendig; men indeksøren bør sikre sig, at ingen nyttig information overses. Analysen bør - udover almindelig orientering i værket - især tage udgangspunkt i følgende dele:

  1. titel, undertitel
  2. omslag, især bagsidetekst og flaptekster
  3. abstract, resumé
  4. metadata, f.eks. forfatterens egne emneord eller metadata til onlineværker
  5. indholdsfortegnelse
  6. forord, indledning, underrubrik, kapitel/afsnitsoverskrifter, indledende sætninger til kapitler/afsnit, afsluttende sætninger i kapitler/afsnit, sammenfatninger, konklusioner
  7. illustrationer, diagrammer, tavler, incl. evt. undertekster
  8. fremhævede ord eller grupper af ord
  9. litteraturhenvisninger
  10. registre

Alle disse elementer gennemses og vurderes af indeksøren.
Giver disse elementer ikke tilstrækkelige oplysninger til emneanalysen, kan følgende inddrages:

  1. opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde eventuelle prækatalogiseringer eller lignende)
  2. leksika og andre opslagsværker, lærebøger, ordbøger o.l.
  3. forlagsinformation
  4. anmeldelser, lektørudtalelser
  5. henvendelse til fagspecialister
  6. anden litteratur af forfatteren
  7. søgning på internettet

1.2.2. Begrebsbestemmelse

Efter at have undersøgt værket bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dets emne.
Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:

  1. hvem eller hvad handler værket om? F.eks. en person, en gruppe, et produkt, en bestemt tilstand (f.eks. en sygdom), et fænomen eller et begreb.
  2. handler værket om en aktivitet? F.eks. en handling, en operation, en mental aktivitet, en proces eller en produktionsmåde
  3. handler værket om en genstand for aktiviteten?
  4. handler værket om den, der afstedkommer aktiviteten eller udfører handlingen?
  5. handler værket om særlige midler, der er taget i anvendelse for at udføre handlingen? F.eks. særlige redskaber, metoder, instrumenter, teknikker
  6. behandles disse forhold på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt miljø?
  7. kan der udpeges nogle overordnede, underordnede eller sideordnede elementer, som er væsentlige? F.eks.: Er der personer, organisationer e.l., som er centrale i behandlingen af emnet? Er der sociale eller kulturelle forhold, som er væsentlige? »I anledning af«? Individmæssige karakteristika (køn, alder, personlighedstræk), som ikke allerede er fremdraget?
  8. har værket en bestemt form? F.eks.: lærebog, bibliografi, håndbog
  9. er værket skrevet for en bestemt målgruppe eller på et bestemt niveau?
  10. har værket en bestemt synsvinkel eller en teoretisk referenceramme?
  11. hvad kan/skal værket bruges til - hvad er anvendelsesområdet?

Afsluttende kan citeres fra Birger Hjørland(1) som inspiration til emneanalysen: ».. en emneanalyse af et givent værk forsøger at fremdrage de væsentligste, mest værdifulde egenskaber ved værkerne, enten i relation til en konkret anvendelse eller i relation til den optimale vækst i den menneskelige erkendelse«.


1) Hjørland, Birger: Informationsvidenskabelige grundbegreber : biblioteks- og informationsvidenskab. - Danmarks Biblioteksskole, 1992.