Valg af opstillingselement for klassiske musikfonogrammer

Valg af opstillingselement for klassiske musikfonogrammer med flere værker af 1-3 komponister

De nye regler (1.del, § 19 II, Brug af opstillingselement, afsnit A2 og B) fastslår, at som opstillingselement vælges en komponist + »standardtitel«. »Standardtitlen« kan enten være et værk nævnt i hovedtitlen, fonogrammets første værk eller et værk, der fylder mere end 50% af fonogrammet.

Standardtitlen kan også være en kollektiv »standardtitel«, hvis der er tale om en komplet indspilning af en værkrække, sange, eller ukomplette værkrækker af mindre stykker, som ikke specificeres i indholdnote eller analyser.

Eneste undtagelse fra denne regel er for fonogrammer som er katalogiseret med en serietitel med tilhørende nummerering som hovedtitel. Her vælges serietitlen som opstillingselement for alle dele af serien uanset antallet af komponister (jvnf. afsnit B og afsnit C1, punkt b).

Disse regler fungerer i mange tilfælde fint, men især ved fonogrammer med mange små værker af 1-3 komponister kan det virke uhensigtsmæssigt, at opstillingselementet bliver første komponist + »standardtitel« på første værk. De gamle regler indeholdt en "spærregrænse" på 6 værker, hvor et fonogram med flere end 6 titler blev opstillet under komponist + pladens titel.

En tilsvarende spærregrænse lægger de nye regler ikke op til, og det ville nok også være vanskeligt enten at videreføre reglen med de 6 titler, som jo meget var bundet op på størrelsen af et kartotekskort, eller at finde nogle fornuftige argumenter for et andet (tilfældigt?) antal titler.

Her et forslag til, hvordan man kan "tolke" sig til en praksis.

Regler (med ny praksis i kursiv):

A2. Flere værker af én komponist. Som opstillingselement vælges komponisten + »standardtitel«. Valget af »standardtitel« baseres i prioriteret rækkefølge på:

a) hovedtitlens rækkefølge, når hovedtitlen omfatter værktitler (evt. kollektive)

b) fonogrammets første værkgruppe. Såfremt den første værkgruppe er atypisk for fonogrammet som helhed, dvs. hvis en anden værkgruppe er klart dominerende for udgivelsen, vælges i stedet denne værkgruppes kollektive »standardtitel«

Kollektiv »standardtitel« vælges, når fonogrammet indeholder:

  1. en komplet indspilning af en værkrække, når denne omfatter mere end 2 værker
  2. sange
  3. ukomplette værkrækker ...

Ny praksis: "Sange" fortolkes meget bredt! Reglen omfatter således også motetter, madrigaler mv., og også uddrag af vokalværker og af sceniske værker (arier, ouverturer, intermezzi mv.).

Som kollektiv »standardtitel« anvendes f.eks.: operaarier (opera), arier ( operette, vokalværker, blandede genrer), sange (musicals, skuespil mv.).

Bemærkninger: Ved flere end 3 uddrag af det sceniske værk, der efter gældende regler skal vælges som opstillingselement, vælges ikke den kollektive »standardtitel«. I stedet vælges: »standardtitel« for værk (uddrag).

Eksempler:

Operaer
Rossini, Gioacchino
[Operaarier]
Rossini arias & duets / Vesselina Kasarova, mezzosopran ; Münchner Rundfunkorchester ; dirigent: Arthur Fagen. - [S.l.] : RCA Victor, p 1999. - 1 cd : digitaloptagelse. - (Red seal)
(Compact disc)
Sunget på italiensk
Indspillet i München 1998
RCA Victor 74321571312
Tekster på omslag
Katalogkoder: SFG199918 SFGO199918
Pris: kr. 139,00
Indhold:
Rossini, Gioacchino: Bianca e Falliero (Tu non sai qual colpo atroce) / Chor des Bayerischen Rundfunks ; Italienerinden i Algier (Per lui che adoro) / solister: Theodor Weimer, Dankwart Siegele, Wolfgang Klose ; Italienerinden i Algier (Cruda sorte! Amor tiranno!) / Chor des Bayerischen Rundfunks ; Askepot (Una volta c'era un re ... Un soave non so che) / solister: Juan Diego Flórez, Monica Schmitt, Henrike Paede ; Semiramis (Ecco mi alfine in Babilonia ; Ah, quel giorno ognor rammento) ; Armida (Amor ... Possente nome! ... Vacilla a quegli accenti) / Juan Diego Flórez, tenor ; Othello (Ah, vieni, nel tuo sangue) / Juan Diego Flórez, tenor ; La donna del lago (Tanti affetti) / Chor des Bayerischen Rundfunks
FAUSTNR: 2 242 336 3

Operaer
Mozart, Wolfgang Amadeus
[Figaros bryllup (uddrag)]
Barbara Bonney sings Mozart / Barbara Bonney, sopran. - Decca. - 1 cd : digitaloptagelse
(Compact disc)
Indspilninger publiceret 1988-1995
Decca 460571-2
Katalogkoder: SFG199907 SFGO199907
Pris: kr. 139.00

Indhold:
Mozart, Wolfgang Amadeus: Figaros bryllup (Cinque, dieci) / Petteri Salomaa, baryton ; Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Figaros bryllup (Venite - inginocchiatevi ; Giunse alfin il momento ... Deh vieni, non tardar) / Drottningholms Slotsteaters Kor og Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Figaros bryllup (Crudel! Perché finora) / Håkan Hagegård, baryton ; Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Figaros bryllup (Sull'aria ... Ricevete, o padroncina) / Arleen Auger, sopran ; Drottningholms Slotsteaters Kor og Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Don Juan (Giovinette che fate all' amore ; Masetto, senti un po'! ; Presto, presto, pria ch'ei venga) / Bryn Terfel, baryton ; Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Don Juan (La ci darem la mano) / Håkan Hagegård, baryton ; Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Don Juan (Vedrai, carino) / Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Titus (Ah, perdona al primo affetto) / Diana Montague, mezzosopran ; The Academy of Ancient Music, London ; dirigent: Christopher Hogwood ;

Titus (S'altro che lagrime) / The Academy of Ancient Music, London ; dirigent: Christopher Hogwood ; Tryllefløjten (Bei Männern, welche Liebe fühlen) / Gilles Cachemaille, baryton ; Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Tryllefløjten (Schnelle Füsse, rascher Mut) / Gilles Cachemaille, baryton ; Martin Petzold, tenor ; Drottningholms Slotsteaters Kor og Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Tryllefløjten (Ach, ich fühl's, es ist verschwunden) / Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Tryllefløjten (Soll ich dich, Teurer, nicht mehr sehn?) / Kristinn Sigmundsson, bas ; Kurt Streit, tenor ; Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Tryllefløjten (Tamino mein! ... Wir wandelten durch Feuersgluten) / Kurt Streit, tenor ; Petteri Salomaa, baryton ; Robert Wörle, tenor / Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Giunse alfin il momento ... Al desio di chi t'adora, Köchel 577 / Drottningholms Slotsteaters Kor og Orkester ; dirigent: Arnold Östman ; Un moto di gioia mi sento, Köchel 579 / Drottningholms Slotsteaters Orkester ; dirigent: Arnold Östman
FAUSTNR: 2 236 375 1

c) fonogrammets første værk. I alle andre tilfælde vælges »standardtitel« til det første værk på fonogrammet. Hvis dette værk er atypisk for fonogrammet som helhed, dvs. hvis et andet værk fylder mere end 50% af fonogrammet, vælges i stedet dette værks »standardtitel«.

Ny praksis: Indeholder hovedtitlen én eller flere værktitler, vælges denne (eller den første) som »standardtitel« (jvnf. a).
Indeholder hovedtitlen ikke værktitler, men udgivelsen indeholder et værk eller en værkgruppe, der er klart dominerende for udgivelsen (jvnf. b og c), vælges dette værks eller værkgruppes »standardtitel«.
I alle andre tilfælde vælges som opstillingselement komponisten + hovedtitel.

Eksempler:

Orkestermusik
Bartók, Béla
[Koncert for violin og orkester nr. 2, Sz 112, 1938]
Violin concerto no. 2 Sz 112 / Béla Bartók. - Hamburg : DGG, p 1999. - 1 cd : digitaloptagelse
(Compact disc)
Gil Shaham, violin ; Chicago Symphony Orchestra ; dirigent: Pierre Boulez
DGG 459639-2
Katalogkoder: SFG199915
Pris: kr. 147,00
Indeholder også:
Bartók, Béla: Rapsodi for violin og orkester nr. 1, Sz 87 ; Rapsodi for violin og orkester nr. 2, Sz 90
FAUSTNR: 2 239 864 4

Orkestermusik
Strauss, Richard
[Symfoni, d-mol, AV 69]
Frühe Sinfonien / Richard Strauss ; dirigent: Karl Anton Rickenbacker. - München : Koch Schwann, p 1998. - 1 cd : digitaloptagelse. - (Der unbekannte Richard Strauss ; 3)
(Compact disc)
Indspillet i München 1986 og Garmisch-Partenkirchen, Tyskland 1997
Koch Schwann 3-6532-2
Katalogkoder: SFG199910
Pris: kr. 147,00
Indhold:
Strauss, Richard: Symfoni, d-mol, AV 69 / Symphonieorchester des Bayrischen Rundfunks ; Symfoni, f-mol, opus 12 / Rundfunk-Sinfonieorchester Berlin
FAUSTNR: 2 237 636 5

Orkestermusik
Paganini, Nicolò
[Koncerter for violin og orkester]
The best of Paganini. - [S.l.] : Philips, p 1999. - 2 cd'er. - (Classics). - (Duo)
(Compact disc)
Indspillet 1958, i Monte Carlo 1972 og i London 1971 og 1987
Philips 462865-2
Katalogkoder: SFG199920 SFGO199920
Pris: kr. 169,00
Indhold:
Paganini, Nicolò: Koncert for violin og orkester nr. 1, D-dur (Es-dur), opus 6 / Arthur Grumiaux, violin ; Orchestre National de l'Opéra de Monte Carlo ; dirigent: Piero Bellugi ; Koncert for violin og orkester nr. 2, h-mol, opus 7 / Ivry Gitlis, violin ; Warsaw National Philharmonic Symphony Orchestra ; dirigent: Stanislaw Wislocki ; Koncert for violin og orkester nr. 3, E-dur / Henryk Szeryng, violin ; London Symphony Orchestra ; dirigent: Alexander Gibson ; Koncert for violin og orkester nr. 4, d-mol / Arthur Grumiaux, violin ; Orchestre National de l'Opéra de Monte Carlo ; dirigent: Piero Bellugi ; I palpiti, opus 13 / Arthur Grumiaux, violin ; Riccardo Castagnone, klaver ; Le streghe, opus 8 / Arthur Grumiaux, violin ; Riccardo Castagnone, klaver ; Capricer for violin, opus 1 (Nr. 13, B-dur ; Nr. 20, D-dur) / arranged by: F. Kreisler ; Ivry Gitlis, violin ; Tasso Janopulo, klaver ; Capricer for violin, opus 1 (Nr. 24, a-mol) / arranged by: L. Auer ; Ivry Gitlis, violin ; Tasso Janopulo, klaver ; Moto perpetuo, opus 11 / Academy of St Martin in the Fields ; dirigent: Sir Neville Marriner
FAUSTNR: 2 243 952 9

Kammermusik
Grainger, Percy
Works for pianos / Percy Grainger ; Penelope Thwaites, Wayne Marshall, John Lavender, klaver. - Colchester : Chandos, p 1999. - 1 cd : digitaloptagelse. - (The Grainger edition ; volume 10)
(Compact disc)
Indspillet i Maida Vale, England 1998
Chandos CHAN 9702
Katalogkoder: DMO199910 SFG199910
Pris: kr. 139,00
Indhold:
Grainger, Percy: Green bushes ; Let's dance gay in green meadow ; In Bristol town ; English dance ; Zanzibar boat song ; The widow's party ; Ye banks and braes o' Bonnie Doon ; Jutish medley (Choosing the bride ; The dragoon's farewell ; The shoemaker from Jerusalem ; Husband and wife) ; Harvest hymn / Rhondda Gillespie, klaver ; Country gardens / Rhondda Gillespie, klaver ; Random round / Rhondda Gillespie, Anthony Gray, Barry Peter Ould, klaver ; The keel row / Rhondda Gillespie, Anthony Gray, klaver ; The warriors
FAUSTNR: 2 237 664 0

B. Fonogrammer med værker af to eller tre komponister. Ved en musikoptagelse , der indeholder en samling af to eller tre komponisters værker, betragtes værkerne altid som det primære ved valget af opstillingselement ...

Ny praksis: Reglen anvendes ikke på fonogrammer, som har en (egentlig) fællestitel, og hvor hovedudøveren er stærkt fremhævet (navn, foto mv. på omslag/etikette) på bekostning af komponisterne og de enkelte værker. I disse tilfælde vælges hovedudøver + hovedtitel som opstillingselement.

Eksempel:

Operaer. Antologier
Álvarez, Marcelo
Bel canto / Marcelo Álvarez, tenor ; Den Walisiske Nationaloperas Orkester ; dirigent: Carlo Rizzi. - Sony Classical. - 1 cd : Digitaloptagelse
(Compact disc)
Indspillet i Swansea, Wales 1998
Sony Classical SK 60721
Tekster på omslag
Katalogkoder: SFG199905 SFG199905 DAT199906
SFGO199905
Pris: kr. 139.00
Indhold:
Verdi, Giuseppe: Rigoletto (Questa o quella ; Ella mi fu rapita ... Parmi veder le lagrime ... Possente amor mi chiama ; La donna è mobile) / Den Walisiske Nationaloperas Kor ; La traviata (Lunge da lei ... De' miei bollenti spiriti ... O mio rimorso!) Donizetti, Gaetano: Elskovsdrikken (Una furtiva lagrima) ; Il Duca d'Alba (Inosservato, penetrava ... Angelo casto e bel) ; Lucia di Lammermoor (Tombe degl'avi miei ; Fra poco a me ricovero) ; Linda di Chamounix (Linda! si ritirò ... Se tanto in ira agli uomini) ; La favorita (Favorita del Re ... Spirto gentil) Bellini, Vincenzo: Puritanerne (Son salvo, alfin son salvo ... Corre a valle) / Ying Huang, sopran ; Den Walisiske Nationaloperas Kor
FAUSTNR: 2 233 301 1

C. Fonogrammer med værker af flere end tre komponister

C1. Fonogrammer med værker af flere end tre komponister med fælles titel

Ved en musikoptagelse, der indeholder en samling af flere end tre komponisters værker, og som har en (egentlig) fælles titel, vælges som opstillingselement i nedenstående rækkefølge:

  1. hovedudøveren ....

Som hovedudøver etc. kan vælges personer eller korporationer af kammermusik- eller kammerkorstørrelse (ensembler indtil ca. 9 medlemmer)....

Ny praksis: Også større kor (med flere end ca. 9 medlemmer) kan vælges som opstillingselement.