2010

DBC tager kodning for niveau på faglitteratur i anvendelse på bøger, netdokumenter, multimedier, film og lyd den 08.04 2010. Det nye delfelt x i felt 008 og koderne blev udmeldt af Styrelsen for Bibliotek og Medier 05.01 2010.

Formålet med kodningen er på sigt at give brugerne mulighed for at sortere i materialer udfra en simpel niveauangivelse. Hermed kan man forbedre formidlingen samtidig med at fejlbestillinger reduceres.

Særligt når poster ikke er bibliotekskatalogiseret med f.eks. målgruppe emneord, kan det være vanskeligt for brugere at gennemskue, om der fx er tale om et materiale for folkeskoleelever eller for fagfolk. Brugere kan ikke forventes at være opmærksomme på andre indikatorer på niveau i posten såsom forlag, omfang mv.

Vi vil derfor gerne opfordre til en bred ibrugtagning af koden i såvel folke- som forskningsbiblioteker.

Koderne inddateres i det nye delfelt x i felt 008.

Delfeltet kan gentages.

Der anvendes følgende koder:

01 Førskoleniveau
02 Folkeskoleniveau
03 Gymnasieniveau
04 Fagligt niveau

(Omfatter: Materialer til erhvervsfaglige uddannelser, videregående uddannelser, efter- og videreuddannelser samt til erhvervsgrupper og institutioner)
05 Forskningsniveau
06 Alment niveau

(Omfatter: Generelle fag- og håndbøger, der ikke kan relateres til specifikke udannelsesmæssige eller faglige niveauer. Det kan f.eks. være målgrupper, der afgrænses på baggrund af interesse, nationalitet, handicap eller en bestemt alders- eller samfundsgruppe)
07 Udenfor kategori eller vurdering fravalgt

 

Hvis kodning helt er fravalgt kan koden 99 optræde. Fraværet af delfelt x svarer derfor til koden 99.

Praksis vil på DBC være, at der tages udgangspunkt i materialets egne niveauangivelser og kodes bredt.

For eksempel:

- Hvis et materiale præsenteres som både henvendt til pædagogstuderende, pædagoger og forældre anføres både koden for fagligt niveau (04) og koden for alment niveau (06).

008 00 *tm *uf *a2010 *b dk *d y *l dan *x 04 *x 06 *v0

- Hvis et materiale præsenteres som både henvendt til folkeskolens ældste klaser og gymnasiet anføres både koden for folkeskoleniveau (02) og koden for gymansieniveau (03).

008 00 *tm *uf *a2010 *b dk *d y *l dan *x 02 *x 03 *v0

Hvis kodning lokalt fravælges, opfordres man til ved genbrug af poster fra udlandet at undlade at slette en udenlandsk niveaukodning i posterne. Den udenlandske niveaukodning stammer fra MARC21 og har følgende værdier:

a - Preschool, b - Primary, c - Pre-adolescent, d - Adolescent, e - Adult,
f - Specialized, g - General, j - Juvenile.

Kontakt

Hanne Hørl Hansen

2011

Styrelsen for Bibliotek og Medier har januar og marts 2011 udmeldt en række formatændringer. De ændringer, der er relevante for de poster DBC producerer, tages i brug pr. 17.10.2011:

I felt 006 *2 er koden e for angivelse af producents eller distributørs begrænsning af udlånsperiode indført. Koden anvendes i forbindelse med *c, der indeholder en dato for materialets tilgængelighed:

Fx: 006 *c 20110112 *2 e

DBC vil aktuelt anvende koden i forbindelse med registreringer af film og multimedier, der er modtaget til registrering, men som først må udlånes af bibliotekerne efter, en holdback-periode er udløbet. Materialer omfattet af holdback vil først optræde i bibliotek.dk, når holdbackperioden er udløbet.

Felt 042 Kode for teksters sværhedsgrad er tidligere blevet ændret fra kun at rumme lix til også at omfatte lettal. Den oprindelige løsning herfor viste sig imidlertid uhensigtsmæssig, hvorfor kodningen i felt 042 nu atter er ændret til:

042 *a Samlet lix-tal *b Specifikation af lix-tal

og

042 *c Lettal

Ændringen består i at *2 udgår af felt 042 og lettal får sit eget delfelt.

Alle poster i DBC's og folkebibliotekernes poster i Danbib rettes inden 17.10.2011 og rettelserne udsendes som dataleverance.

I felt 032 *x tages katalogkoden SPM i anvendelse for poster der indgår i Spil- og Medier.

Kontakt

Hanne Hørl Hansen

1999

Fra og med uge 1999 - 34 vil der igen være emnehenvisningsposter i dataleverancer

Siden DBC's overgang til danMARC2, er der ikke oprettet nye emnehenvisningsposter, men fra og med uge 34 vil de igen være med i dataleverancerne: "Nye og ajourførte poster".

Posterne vil være med i såvel danMARC1- (BASIS-formatet) som i danMARC2-formaterede leverancer.

Formatering i danMARC2

Styrelsen for Bibliotek og Medier har planlagt udarbejdelse af et selvstændigt hjælpepostformat i tilknytning til danMARC2 til udgivelse ultimo 1999, og indtil dette foreligger, vil emnehenvisningsposterne blive leveret i et format, der er ligner det hidtil kendte, dog med de nødvendige tilpasninger til danMARC2.

Det midlertidige format overholder Styrelsen for Bibliotek og Mediers konverteringsbeskrivelse for konvertering fra BASIS-format til danMARC2, udsendt pr. 7. juni 1999.

Tilpasningen til danMARC2 er sket i felterne 001, 004, 008 og 032, mens felterne d09 samt d51-d54 er uændrede i forhold til BASIS-formatet.

Oversigt over format til emnehenvisningsposter (danMARC2-lignende)

Eksempler på danMARC2 formaterede emnehenvisningsposter:

001 00 *a 2 255 244 9 *b 870970 *c 19990804140436 *d 19990804 *f a

004 00 *r n *x m

008 00 *t h *v 0

d09 00 *y ESE199934

d51 00 *a 68-generationen *x brug *w 1968-generationen

s10 00 *a DBC

001 00 *a 2 252 471 2 *b 870970 *c 19990712104407 *d 19990712 *f a

004 00 *r n *x m

008 00 *t h *v 0

d09 00 *y ESO199934

d52 00 *a Thule *x se også *w Qaanaaq

s10 00 *a DBC

Genlevering af ældre poster

Genlevering af ældre henvisningsposter konverteret til danMARC2 vil senere blive tilbudt. Nærmere orientering herom udsendes.

17.december 2015
 

I juni 2015 vedtog Bibliografisk Råd en række ændringer i Katalogiseringsreglernes Bilag J: Funktionskoder for ophav. Vi orienterede medio september 2015 om, at vi ville tage disse i brug, når praksis og konverteringer mv. var helt på plads.

Ibrugtagningen vil ske d. 25. januar 2016.

Det fulde bilag fremgår af http://www.kat-format.dk/danMARC2/Danmarc2.bilagJ.htm.

Vi vil særligt gøre opmærksom på følgende væsentlige ændringer:

art [kunstner] Bruges om et ophav, der er ansvarlig for at skabe et værk ved at udtænke og udføre et originalt grafisk design, en tegning, et maleri etc. Hvis kunstarten er fotografi bruges koden pht. Ved alle typer af bogillustrationer, der er sekundære i forhold til teksten, foretrækkes koden ill [illustrator].

Hidtidig dansk brug har primært været ved kunstbøger, hvor kunstværker blev gengivet. Fremover vil koden blive brugt, så snart det kunstneriske indhold er ligestillet med teksten. Dvs. koden art fremover skal bruges fremfor ill på bl.a. tegneserier og billedbøger.

aut [forfatter]: Bruges om et ophav, der er ansvarlig for at skabe et værk, der primært er tekstbaseret uanset materialetype (fx trykt tekst, lydoptagelse, elektronisk tekst, blindskrift) eller genre (fx digte, romaner, blogs). Bruges også om et ophav, der skaber et nyt værk ved at omskrive, omarbejde eller bearbejde et værk af et andet ophav på en sådan måde, at det oprindelige indhold gennemgribende er blevet ændret. Ved forfatter til filmmanuskript bruges koden aus [manuskriptforfatter].

Fremover medtages en række bearbejdere, der hidtil har fået koden dkbea som forfattere og får derfor koden aut. Der er tale om bearbejdere, der fremstår som hovedansvarlige og hvor materialet er katalogiseret efter §7 (omskrivning til anden litterær form eller stil).
Disse vil fremover få koden aut, uanset om der på materialet står bearbejder.
Hvis bearbejderen ikke fremstår som hovedansvarlig eller der er tale om bearbejdelse af udgaver og lignende katalogiseret efter §8, vil koden dkbea fortsat blive anvendt. Materiale katalogiseret efter §8 er fx læsepædagogiske bearbejdelser eller en let bearbejdelse til danske forhold.

com [kompilator] Bruges om et ophav der har ansvaret for at lave et nyt værk (fx en bibliografi, vejviser) ved at udvælge, arrangere, samle og redigere data, information etc.

com-koden er blevet smallere, - den kan kun bruges til hovedansvarligt ophav af fx vittighedsamlinger, citatsamlinger mv. I øvrige tilfælde vil koden edt (redaktør) skulle anvendes, uanset om der står udgiver eller redaktør på materialet.

cre [ophav]: Bruges om et ophav, der er ansvarlig for det intellektuelle eller kunstneriske indhold i et værk, når ophavets funktion ikke udtrykkes ved en mere specifik kode. Ved ophav til tekster bruges normalt koden aut [forfatter].

cre opfattes nu som et overbegreb for alle primære ophav til et værk og er altså den kode, man anvender, hvis en mere specifik kode for det primære ophav til værket ikke umiddelbart kan findes. Oversættelsen er derfor ændret fra skaber til ophav. cre-koden erstatter ligeledes den gamle dkved-kode.

drm [teknisk tegner] Bruges om et ophav der bidrager til et værk af en arkitekt, opfinder etc. ved at lave detaljerede planer eller tegninger af bygninger, skibe, fly, maskiner, objekter etc.

Koden dækkede tidligere alle typer af tegninger, men dækker nu kun tekniske tegninger.
Kodens brug vil derfor blive kraftigt reduceret. Ved kunstneriske tegninger bruges i stedet koderne art (hvis tegningerne er ligeså væsentlige som teksten) og ill (hvis teksten alene er det primære indhold).

fmk [filmskaber] En filmskaber er en person som har skabt en ”uafhængig” eller personlig film. Filmskaberen er personlig ansvarlig for alle aspekter af filmens tilblivelse.

Koden er ny og vil blive brugt i begrænset omfang, da den kun bruges på uafhængige film.

ill [illustrator] Bruges om et ophav, der laver illustrationer  (tegninger, diagrammer, fotografier etc.) til at ledsage en tekst. Hvis illustrationerne er af kunstnerisk karakter og er en uadskillelig del af værket bruges koden art [kunstner]. Ved fotografier i fotografiske værker bruges koden pht [fotograf].

Alle typer af illustratorer vil fremover blot få funktionskoden ill, hvis de ikke er en uadskillelig del af værket, selvom de er nævnt med en specifik funktion (tegner, fotos etc.). I praksis betyder dette, at færre illustratorer vil blive nævnt: kun den første hvis flere end tre uanset om de har tegnet fotograferet eller andet.

isb [ansvarlig institution] Bruges om et ophav, der har det overordnede ansvar for indholdet i et værk uden at være ophav til teksten

Ny kode i dansk sammenhæng. Erstatter den danske kode dkani (ansvarlig institution), der udgår.

mtk [referent] Bruges om et ophav, der gengiver udtalelser eller lignende af andre personer, hvor referenten ikke selv har en aktiv rolle i forhold til selve indholdets tilblivelse men kun i forhold til genformuleringen af samme, f.eks. mødereferater.

Ny kode – erstatter den tidligere danske kode dkref.

pht [fotograf] Bruges om et ophav der er ansvarlig for at tage fotografier til et fotografisk værk.

Kodens brug er indskrænket til kunstbøger, der består af fotografier, og fotografiske billedværker med dokumentarisk intention. Fotografer, der illustrerer bøger, kodes fremover som ill. Se bemærkningerne under denne kode.

led – både en kode og en funktion

En ny kode, der samtidig har karakter af en funktion, er indført:

led [hovedansvarlig] Bruges om en person eller korporation, der har hovedansvaret for udførelsen af en bestemt aktivitet eller funktion. Koden kan kombineres med en anden funktionskode for at angive et hovedansvar blandt flere, der har udført samme funktion.  Hvis flere funktionskoder er knyttet til samme opslagselement, kan koden led kun anvendes, såfremt den vedrører samtlige funktionskoder anført i forbindelse med opslagselementet.

Koden led kan således optræde alene eller i sammenhæng med andre koder. Umiddelbart vil DBC’s praksis være at anvende koden i forbindelse med en anden kode eller flere (allerede nu kan koden dog forventes at optræde alene i forbindelse med udveksling af data). Koden kan anvendes i forbindelse med alle koder for at angive et evt. hovedansvar, når flere ophav udfører samme funktion men en eller flere af disse samtidig er fremhævet som hovedansvarlig for udførelsen af funktionen i form af ordlyd eller typografi.

Dvs.
Før:
Hovedansvarlig forfatter: 100 00 *aBjerre *h Jens *4 aut
Medforfatter:   700 00 *a Theils *h Lone *4 dkmed

Nu:

Hovedansvarlig forfatter:
100 00 *a Bjerre *h Jens *4 aut *4 led
Medforfatter:
700 00 *a Theils *h Lone *4 aut

(Vil blive udskrevet som forfatter (hovedansvar):  Jens Bjerre ; forfatter: Lone Theils)

Koden led medfører, at dkmdt-koden og dkmed-koden nedlægges.

Danske specialkoder - ændringer:

dkani [ansvarlig institution] – erstattes af isb

dkbea [bearbejder] Bruges om et ophav, der reviderer indholdet af et værk f.eks. ved oversættelsen fra et sprog til et andet samt om ophav der omskriver et værk til en anden litterær form eller stil, når det oprindelige ophav fortsat er anført som hovedansvarlig for værket. Hvis bearbejderen er at betragte som hovedansvarlig bruges koden aut.

Koden er tilrettet, da bearbejdere af værker til en anden litterær form eller stil, der fremstår som hovedansvarlige fremover alene kodes med koden aut.

dkdes [designer] – erstattes af dsr

dkfig [ophav til figurer] Bruges om et ophav, der har skabt den eller de figurer et værk er baseret på, f.eks. en billedbog eller en roman baseret på en tv-seriefigur.

Definitionen er tilrettet.

dkfvl [farvelægger] – erstattes af clr

dkmdt [medredaktør] – erstattes af led-funktion

dkmed [medforfatter] – erstattes af led-funktion

dkref [referent] – ertattes af mkt

dkste [stemmer] – erstattes af vac

dkved [ved] – erstattes dels af den overordnede kode cre (ophav) dels af koden for fmk (filmskaber) 

Rettelser

Hvor det har været muligt at definere, har DBC valgt at rette DBC’s og folkebibliotekernes poster. Posterne vil blive leveret i en særlig dataleverance.

Følgende rettelser vil være foretaget:

dte [festskriftmodtager] – konverteret til hnr

dkani [ansvarlig institution] – konverteret til isb

dkdes [designer] – konverteret til  des

dkfvl [farvelægger] – konverteret til  clr

dkref [referent] – konverteret til mkt

dkste [stemmer] – konverteret til vac

dkved [ved] – konverteret til cre

dkmdt [medredaktør] og dkmed [medforfatter] – erstattes af led-funktion:

Dvs.

dkmdt og edt: edt får tilføjet koden led og dkmdt rettes til edt

dkmed og aut: aut får tilføjet koden led og dkmed rettes til aut

Derudover vil vi i muligt omfang have rettet primært ansvarlige tegnere (drm) og illustratorer (ill) på tegneserier, billedbøger og billedværker til koden art.

Tegnere og fotografer med et sekundært ansvar vil være rettet til ill.

I de rettede poster betyder dette, at der godt kan være nævnt flere end tre med funktionen ill.

Formatvejledningerne

Eksemplerne i formatvejledningerne er opdateret i henhold til ny praksis og kan downloades fra:

http://www.danbib.dk/index.php?doc=datafrafolk#formalia – men husk at ændringerne først træder i kraft d. 25. januar.

Kontakt

Hanne Hørl Hansen

1998

Dansk BiblioteksCenter tog danMARC2 i brug som inddateringsformat fra 15. januar 1999. Fra samme tidspunkt gik vi over til at katalogisere efter "Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker, 2. udgave."

I nærværende artikel, vil vi gøre rede for hvilke umiddelbare konsekvenser overgang til danMARC2 har for dataudvekslingen med DBC. Endvidere vil vi orientere om en række forhold vedr. DBC’s formatanvendelse af mere principiel betydning for indholdet i DBC’s dataleverancer.

En detaljeret redegørelse for ændringer i DBC’s formaterings- og katalogiseringspraksis som konsekvens af ibrugtagning af danMARC2 og de reviderede katalogiseringsregler vil blive udsendt til bibliotekerne, i takt med at DBC fastlægger praksis.

danMARC2 bliver det primære format

Konsekvenser for dataleverancer
Fra den 15. januar 1999, hvor DBC tager danMARC2 formatet i anvendelse som inddateringsformat, vil dataleverancer som standard blive leveret i danMARC2. Vi er allerede nu istand til at levere dataleverancer i danMARC2, men indholdet er her konverteret fra danMARC1. Den afgørende forskel vil således være, at danMARC2 fremover bliver det ‘primære’ format. Det får nogle konsekvenser:

• danMARC2. 2. udgave, 1998 er dokumentation for dataindholdet i DBCs leverancer i dette format
   
• i en overgangsperiode til 31.12.1999 vil DBC fortsat kunne levere dataleverancer i danMARC1 (BASIS-varianten), som er dokumenteret i ‘Dataleverancer. Dokumentation’. Brugerne skal være opmærksom på, at dette format ikke vedligeholdes og at der derfor kan ske datatab.
   
• dataleverancer i danMARC1 (BASIS-varianten) vil fra 15.1.1999 være konverteret fra danMARC2. I takt med danMARC2 formatets udbygning stiger datatabet ved konvertering til danMARC1.

Dataleverancer i danMARC2 leveres udelukkende fra Posthuset, hvor der allerede nu kan hentes filer i dette format. Bestillinger af individuelle dataleverancer på faustnumre eller ISBN i danMARC2 skal ske ved filoverførsel. Bestillingsformatet følger som hidtil afsnit C.1 i ‘Dataleverancer. Dokumentation’; transfilformatet til filoverførslen er dokumenteret i afsnit C.2, hvor der også kan ses en praktisk beskrivelse af fremgangsmåden.

Alle dataleverancer leveres som hidtil i udvekslingsformatet ISO 2709.

Særlige forhold:

• Folkeskolens grundfortegnelse til BiblioMatik leveres indtil videre som hidtil i et særligt linjeformat konverteret fra danMARC1. Denne leverance kan derfor blive berørt af datatab (se ovenfor)
   
• DK5 registerord leveres indtil videre kun i det hidtidige format
   
• Forlagsposter leveres indtil videre kun i danMARC1.

Konsekvenser for data-ind
Ved aflevering af katalogposter skal bibliotekerne være opmærksom på følgende:

• DBC modtager katalogposter i både danMARC1 og danMARC2. Der er ikke sat nogen sluttermin for modtagelsen af poster i danMARC1
   
• Ved modtagelsen validerer DBC posterne maskinelt. Hvis der er uoverensstemmelse mellem posternes header og deres faktiske indhold, lægger DBC posternes faktiske indhold til grund for valideringen og opdateringen til DanBib.

Katalogposter i danMARC2 afleveres ved filoverførsel til Posthuset. Format for transfil og beskrivelse af fremgangsmåden kan ses i ‘Dataleverancer. Dokumentation’ afsnit C.2.

Specifikke ændringer i DBC’s formateringspraksis

Helt overordnet set vil DBC som nævnt følge danMARC2formatet, således som det foreligger fra Biblioteksstyrelsens hånd. Det vil sige, at alle felter der er defineret i det fælles format – og ingen andre – i princippet vil kunne forekomme i dataleverancer fra DBC efter 15. januar 1999.

Der er imidlertid tale om en vis valgfrihed inden for rammerne af danMARC2, og vi vil i det følgende gøre rede for de valg, DBC indtil nu har truffet for sin kommende formateringspraksis, herunder tillige, hvilke - for systemopsætningen - vigtige ændringer i data, der kan forventes i kommende dataleverancer fra DBC.

Det drejer sig om følgende områder:

| Konsekvenser af nulstillede indikatorer | Brug af nummeratordelfelt | Brug af verifikationsdelfelter | Søgekoders fordeling på flere postniveauer | Anvendelse af specifikke delfelter i notefelter | Nye delfelter og koder i danMARC2?

Konsekvenser af nulstillede indikatorer

De fleste oplysninger der tidligere var kodet ved hjælp af indikatorer, er i danMARC2 lagt ud som delfelter. Det gælder f.eks. i felt 652, hvor det tidligere var indikatorer, der angiver klassemærkets funktion som opstillingssignatur, hovedplacering i kataloger eller en biplacering. I danMARC2 er disse oplysninger nu kodet ved hjælp af delfelter i felterne 652 og 654 – jf. formatets noter og eksempler.

Indikatorer har dog også i enkelte tilfælde anvendt af DBC til styring af f.eks. produktionen af trykte bibliografier og kataloger. Disse oplysninger, er ved fastlæggelsen af danMARC2 vurderet som værende af udelukkende intern betydning, og kan derfor ikke længere udtrykkes ved hjælp af det fælles format. I det omfang DBC stadig anvender oplysningerne, er de angivet ved hjælp af lokale felter og delfelter, og vil ikke komme med i dataleverancer.

Blandt de oplysninger der ikke længere vil kunne findes i dataleverancer er de vigtigste følgende:

• Markering til adskillelse af nationalbibliografiske og ikke-nationalbibliografiske noter. Markeringen vil ikke længere fremgå af det enkelte felt, men adskillelse af data vil blive styret lokalt af DBC.
   
• Markering af biindførsler på sektions- eller bindtitel kun til trykte kataloger. Oplysningen udgår af dataleverancer fra DBC, da den udelukkende vedrører DBC’s produktion af trykte bibliografier og kataloger
   
• Afmærkningen af om et forlag har overenskomst med Bogbranchens Fællesråd (den såkaldte "boghandlerklat"). Afmærkningen vil dog stadig kunne ses den Dansk bogfortegnelses ugefortegnelse, i forlagsoversigten i Dansk bogfortegnelses trykte årsfortegnelser samt i seddelfortegnelserne.
   
• Indikatorer anvendt til sortering af indførsler, f. eks. i felt 100 er udgået af danMARC2, og anvendes heller ikke længere lokalt til sortering i DBC’s trykte kataloger og bibliografier.

Brug af nummeratorfelt

Også den 3. indikator (repeatkoden) er udgået af danMARC2. Til erstatning for denne er indført et særligt nummeratordelfelt – jfr. indledningen til formatet , afsnit 2.3.1 (side 18 i den trykte udgave)

Feltet anvendes dels til sammenkædning af felter i forbindelse med analyser, dels til udpegning af henvisningsmål. Det sidstnævnte beskrives nærmere i indledningen til felt 900-968 (side 224 i den trykte udgave)

DBC vil anvende delfelt *å i følgende tilfælde:

• Sammenkædning af sammenhørende felter
• Udpegning af henvisningsmål

En nærmere specifikation for DBC’s anvendelse af delfelt *å vil fremgå af det vedlagte bilag 1.

NB!
Det skal bemærkes at den foreslåede metode til udpegning af henvisningsmål er en forenkling i forhold til den, der idag er beskrevet i danMARC2. DBC har derfor indsendt et ændringsforslag til behandling i Katalogdataudvalget den 20. oktober 1998. Indtil Katalogdataudvalgets afgørelse foreligger, må DBC således tage forbehold for den endelige fastlæggelse af praksis vedr. anvendelse af *å ved udpegning af henvisningsmål.

Det skal endvidere bemærkes, at DBC i dataleverancer – ganske som hidtil – stadig vil medtage et eventuelt henvisningsmål skrevet fuldt ud i delfelt *w i felterne 900-968.

Brug af verifikationsdelfelter

Der er i danMARC2 i en række navne- og titelfelter givet mulighed for angivelse af en verificeret navneform ved hjælp af et tomt verifikationsdelfelt. I alle poster fra DBC vil disse verifikationsdelfelter være *0 (*nul). I felt 440 vil der i hvert enkelt tilfælde blive foretaget en vurdering af, om koden skal tilføjes, idet værdien *0 (*nul) kun anvendes hvis seriebetegnelsen normative form er sammenfaldende med materialets form.

I emneordsfelterne 600 og 610 vil poster fra DBC foruden verifikationskoden "*0" (nul) have verifikationsdelfeltet *2 med indhold "DBC".

Emneordsfeltet 666 vil verifikationskoden *0 betyde, at emneordet er tildelt af DBC, således som det er anført i formatet.

Søgekoders fordeling på flere postniveauer

I danMARC2 gives kun i begrænset omfang anvisning på på hvilket postniveau søgekoder skal angives.

I forbindelse med overgangen til danMARC2 vil DBC ændre praksis fra formatering af søgekoder på bindniveau til formatering af søgekoder fordelt på hoved- og bindniveau.

Begrundelse for den ændrede praksis er kun at medtage koder i det omfang, det er nødvendigt, dvs. hører en søgekode søgekode/et delfelt logisk set hører hjemme på et bestemt niveau, inddateres søgekoden altid - og kun - på dette niveau (fx generel materialebetegnelse i hovedposten, kode for småtryk i bindposter)

DBC's hovedprincipper for placeringen af søgekoderne er herudover følgende:

• Søgekoder placeres kun i hoved- og bindposter, - aldrig i sektionsposter.
• Hvor begge niveauer er logisk mulige, foretrækkes placering på hovedpostniveau.
• I nogle tilfælde kan søgekode delfelter inddateres på begge niveauer. Samme delfelt kan inddateres med forskellig søgekode på flere niveauer inden for samme 'flerbindsværk', hvor koden på det bindpostniveau supplerer koden på hovedpostniveau. Koden på det bindpost niveauet må ikke være i modstrid med koden på hovedpostniveau.

En nærmere redegørelse for hvorledes disse principper vil blive omsat til praksis vil fremgå af det vedlagte bilag 2.

Anvendelse af specifikke delfelter i notefelter

Som noget nyt er der i danMARC2 mulighed for, specielt i notefelterne, at vælge mellem at formatere alle oplysninger i et og samme delfelt (sumdelfelt) eller at udspecificere oplysninger i specifikke delfelter.

Såvel specifikke delfelter som sumdelfelter vil kunne forekomme i DBC’s dataleverancer, men som tommelfingerregel vil DBC formatere specifikt, hvor det drejer sig om oplysninger i noten vedrørende titel- og/eller forfatteroplysninger på selvstændige materialer og om numre i materialer, mens f.eks. analytiske data vil blive formateret i sumdelfelter.

En nærmere beskrivelse for praksis for formatering af noter vil blive udsendt senere.

Nye delfelter og koder i danMARC2

I forbindelse med omlægning til danMARC2, har DBC stillet forslag om nogle få ændringer og udvidelser af formatet. Forslaget vil blive behandlet i Katalogdataudvalget den 20. ds., og under forudsætning af udvalgets og Biblioteksstyrelsens godkendelse kan de i bilag 3 anførte nye felter, delfelter og koder forventes i poster fra DBC efter 15.januar 1999:

Yderligere information om DBC’s katalogiseringspraksis efter 15. januar 1999
DBC vil gennem Bibliografisk Nyt løbende holde bibliotekerne orienteret om forberedelserne til overgangen til nye katalogiseringregler og danMARC2. Det er ved tilmelding til nyhedslisten "biblnyt" muligt automatisk via e-post at få meddelelse om opdatering af Bibliografisk Nyt. Tilmelding til listen kan ske ved at sende meddelelsen "subscribe biblnyt" til: majordomo@list.dbc.dk

DBC’s generelle katalogiseringsniveau efter de reviderede regler er på nuværende tidspunkt fastlagt. En beskrivelse heraf vil blive bragt i det næste nummer af "Viden om" og kan tillige ses på DBC’s hjemmeside i Bibliografisk Nyt (DBC's katalogiseringsniveau).

DBC vil i de kommende måneder i detaljer fastlægge formaterings- og katalogiseringspraksis indenfor rammerne af danMARC2 og de reviderede katalogiseringsregler.

DBC vil løbende udsende orienterings- og vejledningsmateriale til den nye katalogiseringspraksis, efterhånden som den bliver fastlagt.

Det ligger på nuværende tidspunkt fast, at der senest primo december vil blive udsendt nærmere orientering om følgende emner:

• Brug af de nye koder for angivelse af materialebetegnelser
• Valg af opstillingselementer
• Angivelse og antal af ophav i beskrivelsen og som opslag.
• Valg af navneformer. Ændringer i forhold til tidligere praksis
• Brug af bibliografiske titler og »standardtitler« på musikområdet
• Eventuelle ændringer i eksisterende data i forbindelse med formatkonvertering. DBC har bl.a. under overvejelse at konveretere eksisterende kommune- og amtsnavne, så navneformen er i overenstemmelse med de reviderede katalogiseringsregler.
• Praksis for evt. rettelse af poster katalogiseret efter gamle regler

Endvidere vil der blive fastlagt et fælles minimumsniveau for poster der indgår i dataleverancen "Decentrale poster" og i DanBib’s "base-folk". En endelig udmelding om dette anbefalede minimumsniveau kan ligeledes forventes i starten af december 1998.

I danMARC2 er kodningen for materialetype obligatorisk både for generel og for specifik materialebetegnelse.

DBC's hovedprincipper for anvendelse af felt 009:

• 009 *a og 009 *g anvendes i enkeltstående poster og i hovedposter. I disse posttyper er begge delfelter obligatoriske.
  Koder for supplerende materialebetegnelser (009 *b og 009 *h) kan anføres på enkeltstående poster, hovedposter og bindposter. Principper for kodning på henholdsvis hoved- og bindniveau er beskrevet i Fordeling af søgekoder på flere postniveauer.

• Der kodes altid for såvel generel som for specifik materialebetegnelse - også selvom den specifikke materialebetegnelse er papir (dvs. *g/*h =xx), jf. eksemplet "Trykt bog, alm. tekst".

• Drejer det sig om 2 eller 3 ligeværdige materialer gentages 009*a og 009*g, jf. eksemplet: "Video, lydbånd, bog", hvor der er tale om et sammensat materiale bestående af 3 ligeværdige fysiske enheder. Bemærk, at man i denne situation gør hver fysisk enhed "færdig" for sig, dvs at den specifikke materialebetegnelse angives umiddelbart efter hver generel materialebetegnelse, i dette tilfælde: 009*am*gnh*ar*gxh*aa*gxx.

• 009*b bruges som supplerende kodning, såvel til supplerende indhold i samme fysiske materiale, som til supplerende materiale i anden fysisk form.

Eksempler:
Som eksempel på supplerende kodning af indhold kan nævnes en bog med tekst og enkelte noder, der primært kodes for teksten (009 *aa) og supplerende for nodeindholdet (009 *bc).

Som eksempel på supplerende kodning af materiale i anden fysisk form kan nævnes bilag, jf. eksemplet: "Bog med diskette som bilag".
Også her gælder, at koden for specifik materialebetegnelse placeres umiddelbart efter det indhold, den hører til. Dvs at for bogen med tekst og noder, som er ét fysisk materiale, gøres indholdet færdigt først (009*a og 009*b), derefter kommer den fysiske form (009*g) - og for bogen med diskettebilag, som er 2 fysiske enheder, gøres bogen færdig først (009*a og 009*g) og derefter bilaget (009*b og 009*h)

I forbindelse med fastlæggelsen af DBC's formateringspraksis er udarbejdet nedenstående eksempel samling:

Kodningen i 009 anvendes såvel til søgning som til visning. Mht. visning anvendes koden - evt. i samspil med andre data i posten – til valg af ikon, der illustrerer materialetypen.

I en traditionel ISBD-visning vil koden kunne anvendes til udskrivning af materialebetegnelsen i klar tekst. Den klare tekst anføres som beskrevet i Katalogiseringsreglernes 2. del.

Foruden formatering i 009 er det i eksemplerne angivet, hvorledes kodningen kan udskrives i klar tekst i henhold til Katalogiseringsreglerne.

Bemærk:
Ved sammensatte materialer angives materialebetegnelserne i den rækkefølge, som har været DBC's praksis gennem årene nemlig:

Billedmaterialer (film, video, dias,transparent)

lydmaterialer

elektroniske materialer

tredimensionale genstande

tekstmaterialer.

Dette ses også af de viste eksempler. Undtaget herfra er musikmaterialer. Materialer der skønnes at ville blive anvendt som musikmaterialer i bibliotekerne registreres af DBC med udgangspunkt i musikreglerne og kodes også primært som musik. Musikmaterialer kan bestå af flere medier. Mediernes fysiske fremtræden (primært optiske discs) gør, at et supplerende materiale ved første blik kan synes ligeså fremtrædende som hovedmaterialet. Man må derfor afgøre om der er tale hovedmateriale med supplerende materiale eller et egentligt sammensat materiale.

Ved denne afgørelse ses på udgiverens intention med materialet:
Hvis en dvd f.eks. er betegnet som bonusmateriale til en cd, indikeres det af udgiveren, at cd’en er tænkt som hovedmaterialet og dvd’en som supplerende materiale. Det er f.eks. tænkeligt, at cd’en efterfølgende vil blive udgivet uden den supplerende bonus dvd.

Hvis materialerne er præsenteret som ligeværdige af udgiveren, følges så vidt muligt den rækkefølge i kodningen af 009, som udgiveren anvender i præsentationen af materialet, - f.eks. rækkefølgen i en evt. indholdsfortegnelse.

Eksempler

Trykt bog, alm. tekst

Formatering og tilhørende klartekst:

009*aa*gxx

[tekst ]

Kommentar:
*g kodes, men udskrives ikke.

Trykt bog, billedbog

Formatering og tilhørende klartekst:

009*aa*gxx

[tekst ]

Kommentar:
*g kodes, men udskrives ikke. Der benyttes ikke supplerende generel materialebetegnelse for billeder (se forbemærkning til kapitel 8)

Trykt bog, kort/atlas

Formatering og tilhørende klartekst:

009*aa*be*gxx

[tekst ]

Kommentar:
*g kodes, men udskrives ikke. Der benyttes supplerende generel materialebetegnelse for kartografi. DBC anvender ikke katalogisering som kartografi efter kapitel 3, men bruger den supplerende kodning

Trykt bog, sangbog med noder

Formatering og tilhørende klartekst:

009*aa*bc*gxx

[tekst ]

Kommentar:
*g kodes, men udskrives ikke. Der benyttes supplerende generel materialebetegnelse for musikalier.

Bog, braille/punktskrift

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ap*ba*gxx

[punktskrift]

Kommentar:
*g kodes, men udskrives ikke. Der benyttes supplerende generel materialebetegnelse for den tekstlige form.

Node, trykt

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ac*gxx

[musikalier]

Kommentar:
Udskrives ofte som NODE fremfor musikalier. *g kodes, men udskrives ikke

Node, punktskrift

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ap*bc*gxx

[punktskrift]

Kommentar:
*g kodes, men udskrives ikke

Lydbog på cd

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ar*gxc

[lydoptagelse (cd]

Kommentar:
Når felt 005 *z er kodet med p får materialet opstillingssignaturen: LYDBOG

Lydbog på lydbånd

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ar*gxh

[lydoptagelse (kassettebånd)]

Kommentar:
Når felt 005 *z er kodet med p får materialet opstillingssignaturen: LYDBOG

Lydbog på diskette

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ar*gtk

[lydoptagelse (diskette)]

Kommentar:
Når felt 005 *z er kodet med p får materialet opstillingssignaturen: LYDBOG

"Børne-cd", lyd på cd (historier/sange – hvor historiedelen skønnes at være det primære)

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ar*bs*gxc

[lydoptagelse (cd)]

Kommentar:
Opstillingssignatur: HISTORIER. BØRN. Materialetypen forekommer også som kassettebånd.

"Børne-cd", musik og lyd på cd (historier/sange – hvor sangdelen skønnes at være det primære)

Formatering og tilhørende klartekst:

009*as*br*gxc

[musikoptagelse (cd)]

Kommentar:
Opstillingssignatur:
MUSIK. BØRN. Materialetypen forekommer også som kassettebånd.

Lydoptagelse, andet (sprogmat., gymnastik, interview etc.)

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ar*bs*gxc

[lydoptagelse (cd)]

Kommentar:
Materialetypen forekommer også som kassettebånd

Indspillet musik på cd/dvd-audio/plade/bånd

Formatering og tilhørende klartekst:

009*as*gxc

[musikoptagelse (cd)]

009*as*gxd

[musikoptagelse (dvd-audio)]

009*as*gxk

[musikoptagelse (grammofonplade)]

009*as*gxh

[musikoptagelse (kassettebånd)]

Kommentar:
Der bruges opstillingssignatur

Musik på dvd-video

Formatering og tilhørende klartekst:

009*as*bm*gth

[musikoptagelse (dvd-video)]

Kommentar:
Materialer der skønnes at ville blive anvendt som musikmaterialer i bibliotekerne registreres af DBC med udgangspunkt i musikreglerne og kodes også primært som musik. Musikskoler (instrumentale/vokale) behandles som faglitteratur.

Indspillet musik med supplerende indhold

Formatering og tilhørende klartekst:

Musikoptagelse på cd med cd-rom-indhold (levende billeder)

009*as*bm*gxc

[musikoptagelse (cd)]

Musikoptagelse på cd med cd-rom-indhold (elektronisk materiale)

009*as*bt*gxc

[musikoptagelse (cd)]

Musik- og videooptagelse på DualDisc

009*as*bm*gxc

[musikoptagelse (cd)]

Musikoptagelse på cd + clearet musikoptagelse på dvd-video (bonusmateriale)

009*as*gxc*bs*bm*hth

[musikoptagelse (cd)]

Kommentar:
Ved ikke-clearet dvd-video bonusmateriale kodes ikke for dvd

Musikoptagelse på cd + musikoptagelse på dvd-audio med nogle levende billeder (bonusmateriale)

009*as*gxc*bs*bm*hxd

[musikoptagelse (cd)]

Kommentar:
Der bruges opstillingssignatur

Indspillet musik i flere ligestillede medier

Formatering og tilhørende klartekst:

Musikoptagelse på cd + musikoptagelse på dvd-video - cd’ens indhold nævnes først i indholdsfortegnelsen

009*as*gxc*as*bm*gth

[musikoptagelse (cd) + musikoptagelse (dvd-video)]

Kommentar:
Der bruges opstillingssignatur

Dvd, alm. (spillefilm, dokumentarprogram etc.)

Formatering og tilhørende klartekst:

009*am*gth

[film (dvd-video)]

Kommentar:
Fællesbegrebet film bruges for alle "levende billeder" i kapitel 7 og kapitel 9. I felt 300 bruges: 1 dvd-video.

Film på spole (16 mm)

Formatering og tilhørende klartekst:

009*am*gmj

[film (filmspole)]

Kommentar:
Fællesbegrebet film bruges for alle "billeder" i kapitel 7 og kapitel 9

Film på videokassette

Formatering og tilhørende klartekst:

009*am*gnh

[film (videokassette)]

Kommentar:
Fællesbegrebet film bruges for alle "billeder" i kapitel 7 og kapitel 9. I felt 300 bruges: 1 kassette.

Film på videoplade

Formatering og tilhørende klartekst:

009*am*gnp

[film (videoplade)]

Kommentar:
Fællesbegrebet film bruges for alle "billeder" i kapitel 7 og kapitel 9. Felt 009*g er en tilføjelse til danMARC2.

Film på Internet

Formatering og tilhørende klartekst:

009*am*gxe

[film (online)]

Kommentar:
Fællesbegrebet film bruges for alle "billeder" i kapitel 7 og kapitel 9.

Diasserie i fysisk form

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ag*gxb

[billede (dias)]

Kommentar:
For denne materialetype udskrives kun den specifikke materialebetegnelse [dias] i DBC's trykte kataloger m.v.

Transparenter i fysisk form

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ag*gkt

[billede (transparent)]

Kommentar:
For denne materialetype udskrives kun den specifikke materialebetegnelse [transparent] i DBC's trykte kataloger m.v.

Billedkort

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ag*ghb

[billede (billedkort)]

Kommentar:
For denne materialetype udskrives kun den specifikke materialebetegnelse [billedkort] i DBC's trykte kataloger m.v.

Ved materialebetegnelser for andre typer af todimensionale materialer, som pt. ikke registreres af DBC,
fx plakater, anbefales kun den specifikke materialebetegnelse = 009*g udskrevet, f.eks. specifikke materialebetegnelse = 009*g udskrevet, f.eks.

009*ag*ggp

[plakat]

Puslespil

Formatering og tilhørende klartekst:

009*au*guu

[genstand (puslespil)]

Kommentar:
For denne materialetype udskrives kun den specifikke materialebetegnelse [puslespil] i DBC's trykte kataloger m.v.

Ved materialebetegnelser for andre typer af tredimensionale materialer, som pt. ikke registreres af DBC,
anbefales kun den specifikke materialebetegnelse = 009*g udskrevet, f.eks.

009*au*guk

[skulptur]

Opslagsværk på cd-rom

Formatering og tilhørende klartekst:

009*aa*gtb

[tekst (cd-rom)]

Billedværk på cd-rom

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ag*gtb

[billede (cd-rom)]

Edb-program på diskette

Formatering og tilhørende klartekst:

009*at*gtk

[elektronisk materiale (diskette)]

Roman på diskette

Formatering og tilhørende klartekst:

009*aa*gtk

[tekst (diskette)]

Database/hjemmeside på Internet

Formatering og tilhørende klartekst:

009*at*gxe

[elektronisk materiale (online)]

Bog på Internet

Formatering og tilhørende klartekst:

009*aa*gxe

[tekst(online)]

Noder online

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ac*gxe

[musikalier (online)]

Kort/atlas på cd-rom

Formatering og tilhørende klartekst:

009*at*be*gtb

[elektronisk materiale (cd-rom)]

Kommentar:
Alle kartografiske materialer uanset mediet behandles ens = udspecificeres ikke som kartografi. Valgfri regel i 3.0A benyttes.
Biblioteker som ikke følger DBC's praksis vedr. atlas bør udskrive [kartografisk materiale (cd-rom)] - tilsvarende på diskette og online.

Multimedieværk på dvd

Formatering og tilhørende klartekst:

009*at*gto

[elektronisk materiale (dvd-rom)]

Adventurespil på cd-rom

Formatering og tilhørende klartekst:

009*at*gtb

[elektronisk materiale (cd-rom)]

Skønlitterær cd-rom (tekst, lyd, animation, program)

Formatering og tilhørende klartekst:

009*at*gtb

[elektronisk materiale (cd-rom)]

Eventyrspil uden tekst, med billeder, på cd-rom

Formatering og tilhørende klartekst:

009*at*gtb

[elektronisk materiale (cd-rom)]

Midi-filer på diskette

Formatering og tilhørende klartekst:

009*at*bs*gtk

[elektronisk materiale (diskette)]

Kommentar:
Materialet er datafiler, hvor data udgøres af musik, der kan høres via lydkortet

Musikfiler online

Formatering og tilhørende klartekst:

009*as*gxe

[musikoptagelse (online)]

Bog + bånd

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ar*gxh*aa*gxx

[lydoptagelse (kassettebånd) + tekst]

Kommentar:
*g kodes men udskrives ikke.

Bog med diskette som bilag

Formatering og tilhørende klartekst:

009*aa*gxx*bt*htk

[tekst]

Kommentar:
*g kodes men udskrives ikke.

*bt må ikke bruges som aspekt hvor der kun er ét materiale, men gerne hvor der er flere materialer.

Music minus one (trykt node m. indspillet musik som bilag, her på cd)

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ac*gxx*bs*hxc

[musikalier]

Kommentar:
*g kodes men udskrives ikke. *h kan have flere andre koder alt efter det fysiske medie for bilaget.

Video, lydbånd, bog

Formatering og tilhørende klartekst:

009*am*gnh*ar*gxh*aa*gxx

[film (videokassette) + lydoptagelse (kassettebånd) + tekst]

Kommentar:
*g kodes men udskrives ikke.

Lydbånd, billedkort, spil

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ag*ghb*ar*gxh*au*gul

[billede (billedkort) + lydoptagelse (kassettebånd) + genstand (spil)]

Bog, video, lydbånd, cd-rom, spil

Formatering og tilhørende klartekst:

009*av*gxy*bm*hnh*br*hxh*bt*htb*bu*hul*ba*hxx

[sammensat materiale]

Kommentar:
Rækkefølgen af *b er: video, lydbånd, cd-rom, spil, bog.

Dias med teksthæfte som bilag

Formatering og tilhørende klartekst:

009*ag*gxb*ba*hxx

[billede (dias)]

Kommentar:
*g kodes men udskrives ikke.

2010

DBC tager d. 11.7.2010 følgende nye funktionskoder i brug:

dkfig (figurer)

dkfvl (farvelægger)

dkmdt (medredaktør)

dkmon (mønstre)

dkops (opskrifter)

dktek (tekstbidrag)

Koderne fremgår af danMARC2's Bilag J og blev i marts 2010 udmeldt af Styrelsen for Bibliotek og Medier via kat-format-nyt.

Supplement til Dataleverancer. Dokumentation, afsnit 4.3

1. Posttyper

1.2 Bibliografiske Poster

Enkeltstående poster

Anvendes til:

• Normal enkeltbindsregistrering af bøger og andre materialer, der kun består af én fysisk enhed, herunder afhængige værker i ét bind.
• Sammensat materiale, der består af flere fysiske enheder beskrives ligeledes som enkeltbindsregistrering
• Periodicaregistrering på titelniveau
• Udkatalogisering af enkeltnumre/-årgange/-bind af periodica og flerbindsværker på , dvs. registrering af det enkelte nummer med egen titel

Hovedposter, sektionsposter, bindposter

Anvendes til flerbindsværkformatering, dvs. ved:

• Registrering af bøger, musikalier og av-materialer, der består af flere fysiske enheder, men hvor alle har den samme generelle og specifikke materialebetgnelse
• "Kollektiv" registrering af danske videnskabelige rapportserier
• Registrering af årspublikationer på bindniveau

Følgende felter indeholder fællesoplysninger og kan kun forekomme i hovedposter:

Alle hovedposter har endvidere 015-felter, indeholdende FAUST-numrene på de bindposter eller sektionsposter, der hører til hovedposten.

Alle sektionsposter har tilsvarende 015-felter, indeholdende FAUST- numrene på de bindposter, der hører til sektionen.

Følgende felter indeholder bindoplysninger og kan kun forekomme i bindposter:

Alle bindposter har endvidere et 014-felt, indeholdende FAUST-nummeret på den hoved- eller sektionspost, som bindet er knyttet til.

Alle sektionsposter har tilsvarende et 014-felt, indeholdende FAUST- nummeret på den hovedpost, som sektionen er knyttet til.

Alle øvrige felter (incl. 652 delfelter forskellig fra m eller o) kan forekomme i såvel hoved-, sektions- som bindposter, afhængigt af om oplysningen er fællesoplysning, sektionsspecifik eller bindspecifik.

Felterne 001, 004, 008*v samt 245 findes i alle poster.

Hovedposter har altid 245 delfelt a med værkets hovedtitel.

Sektionsposter har altid 245 delfelt n med sektionsnummeret og/eller delfelt a med sektionstitlen.

Bindposter har altid 245 delfelt g med bindnummeret og/eller delfelt a med bindtitlen.

Delfelt 245y kan kun forekomme i hovedposter.

Delfelt 245ø kan kun forekomme i hovedposter.

Bibliografiske sammenhænge

Enkeltbindssværker

Værker, der består af én fysisk enhed, er formateret i én singlepost. En fysisk enhed kan f.eks. være en bog, en grammofonplade, eller en lydbogsmappe.

Et sammensat materiale beskrevet som én enhed, betragtes også som et enkeltbindsværk.

Indspillet musik -plader, bånd, compact disc beskrives altid som enkeltbindværk.

Flerbindsværker

Værker, der består af flere fysiske enheder, er formateret i flere poster. Der kan være tale om en bog- eller nodeudgivelse i flere bind, en lydbog i flere mapper o.s.v. (Ved indspillet musik - plader, bånd, compact disc - bruges dog aldrig flerbindsværkformatering, jfr. ovenfor).

Ved en flerbindsværkformatering oprettes én bindpost pr. fysisk enhed (bind eller lignende) samt en hovedpost indeholdende de fælles oplysninger.

Ved sektionsopdelte flerbindsværker findes tillige én sektionspost pr. sektion - indeholdende de oplysninger, der er fælles for bindene i sektionen.

Flerbindsværker kan undtagelsesvis være dobbeltregistrerede, idet der ud over flerbindsværkformateringen kan være tale om, at de enkelte bind (eller nogle af dem) kan være formateret som selvstændige enkeltbindsværker med flerbindsværk-hovedtitlen som serietitel.

Når et flerbindværk som helhed er udkommet i en ny udgave, formateres den nye udgave som et værk for sig med udgavebetegnelsen (felt 250) i hovedposten. I disse tilfælde er der altså en hovedpost for hver udgave. Når derimod de enkelte bind i et flerbindsværk er udkommet hver for sig i et varierende antal udgaver, formateres alle udgaverne under den samme hovedpost, med de forskellige udgavebetegnelser i bindposterne.

Afhængige værker

Selvstændigt katalogiserede hælpeværker og supplementer indgår ikke i en flerbindsværk-formatering sammen med de værker de knytter sig til. Derimod kan afhængige værker i flere bind i sig selv udgøre en flerbindsværk-formatering med hovedpost og bindposter.

Periodica

1. Aviser og tidsskrifter er formateret i én singlepost, der be-skriver publikationen på titelniveau. De enkelte numre er ikke registreret; dog kan særnumre og temanumre være udkatalogiseret som normale enkeltbindsposter (singleposter) med periodicatitlen som serie.

2. Årspublikationer er formateret som aviser og tidsskrifter, d.v.s. som singleposter, der beskriver publikationen på titel-niveau.

Årspublikationer kan også være formateret som flerbindsværker med en bindpost til hver registreret årgang og en hovedpost, der beskriver titelniveauet. Den samme titel kan være formateret på begge de nævnte måder.

Endelig kan enkeltårgange af årspublikationer være udkatalogiseret som singleposter med periodicatitlen som serie.

3. De enkelte titler i en nummereret monografiserie er normalt udkatalogiserede som singleposter. Nummererede monografiserier, der optages i "Dansk periodicafortegnelse", kan også være regi-streret som en singlepost på (serie)titelniveau. Danske videnskabelige rapportserier vil normalt være formateret som flerbindsværker med bindposter til de enkelte numre og en hovedpost, der beskriver publikationen på (serie)titelniveau. Enkeltnumre af sådanne serier kan dog også være udkatalogiserede som normale monografier (singleposter).

1.2. Hjælpeposter

Emnehenvisningsposter leveres løbende ved oprettelsen i "Nye og ajourførte poster".

Yderligere oplysninger om emnehenvisningsposternes formatering kan læses i Bibliografisk Nyt: Henvisningsposter i dataleverancer.

2009

Fra ugefortegnelse 2009 - 37 ændrer DBC formateringspraksis for Mc-præfikset.

Fremover anvendes stort alfabetiseringsdelfelt til denne type:

700 00 *A macadam *a McAdam *h Steve

Vi har således bragt os i overensstemmelse med DM2s almindelige metode til alfabetisering: DM2s indledning, paragraf 3.2 http://www.kat-format.dk/danMARC2/Danmarc2.4.htm.

I Danbib rettes felterne 100, 110, 239a, 700, 710, 739a, 770, 780, 900, 910, 600, 610, 652/654 (underdeling) i DBC's og folkebibliotekernes poster. - Dvs. alle navnefelter der indgår i langordsregistre.

Felterne rettes maskinelt.

Vi samler efterfølgende op manuelt.

Rettelsernes praktiske konsekvenser for data til og fra Danbib, meldes ud på de relevante lister (Dataind og Postmeddel).

Kontakt

Hanne Hørl Hansen