Indekseringsvejledninger
Indekseringsvejledninger crp tir, 05/01 2016 - 09:17I serien "DBC’s indekseringsvejledninger" foreligger en samlet dokumentation for DBCs koordinerede emneordsgivning på musik-, artikel- og bogområdet.
Formålet med indekseringsvejledningerne er, at de skal kunne tjene som vejledningsmateriale for de biblioteker, der selv ønsker at tildele emneord i overensstemmelse med DBC’s indekseringsprincipper.
Musik | Faglitteratur | Skønlitteratur |
![]() |
![]() |
![]() |
Indeksering af faglitteratur
Indeksering af faglitteratur crp tir, 23/02 2016 - 10:53Kolofon
Kolofon svl tir, 21/05 2019 - 12:34Udarbejdet af: | DBC |
Serie: | DBC's indekseringsvejledning |
Forside: | Jakob Kühnel |
Udgivelsesår: | 2010 |
Version: | 3 |
ISBN (trykt udgave): | 978-87-552-2619-7 |
Udgiver: | DBC |
Forord
Forord svl tir, 21/05 2019 - 12:56FORORD TIL »INDEKSERING AF FAGLITTERATUR«
Indeksering af faglitteratur er blevet til i forbindelse med DBC's projekt vedrørende koordinering af emnedata.
Udgangspunktet for projektet i 1994 var, at man ønskede en mere ensartet indeksering af hhv. faglitterære bøger og artikler.
Retningslinierne for DBC's hidtidige artikelindeksering var fastlagt under hensyntagen til de krav, man måtte stille til emneord i en trykt katalog. På bogområdet havde man siden 1986 indekseret efter de retningslinier, der er beskrevet i Søren Kaae: Verbal emneindeksering i BASIS.
Med ophøret af den trykte udgivelse af Dansk Artikelindeks var tiden moden til en revurdering af indekseringsprincipperne for artikelområdet. Samtidig var der et behov for at overveje, om den hidtidige emneordsgivning på bogområdet stadig kunne leve op til de aktuelle krav.
Målet var at »tage det bedste« af de hidtil anvendte principper og derved skabe en fælles platform for DBC's fremtidige emnedatatildeling.
Det var tillige en forudsætning, at DBC's indeksering skulle leve op til relevante standarder på området, primært: »Guidelines for the establishment and development of monolingual thesauri« (ISO 2788) og: »Information og dokumentation : vejledning i indeksering« (DS/INF ; 100).
Den første fase af koordineringsprojektet resulterede i et sæt fælles indekseringsprincipper for faglitteratur, der i løbet af 1996-97 har været afprøvet og justeret i Dansk biblioteksCenters daglige indekseringsarbejde. Herved blev indekseringsprincipperne omsat til praksis, og har nu fundet en form, der kan udgives til en bredere kreds.
April 1998, Susanne Thorborg, projektleder
FORORD TIL 2. UDGAVE
Efter 5 år med »Indeksering af faglitteratur« har det vist sig, at der er brug for en revision af indekseringsvejledningen. I perioden er ordforrådet vokset voldsomt, især med emneord fra artikelområdet, og det har gjort styring af emneordene vanskelig. Derfor er det nødvendigt at vælge, hvilke termer det er vigtigst at styre ved hjælp af autoritetsposter.
I forbindelse med oplægningen af en autoritetsbase på Netpunkt er målet en emneordsbase, der indeholder de bedste af de hidtil anvendte emneord, som vedligeholdes med et mere restriktivt valgt og styret forråd af kontrollerede emneord. Hovedprincippet er, at kontrollerede emneord, der oprettes autoritetspost på - autoriserede emneord - er dem som sandsynligvis optræder i flere bibliografiske poster, mens autoritetspost ikke oprettes for meget specifikke kontrollerede emneord. Om emneordet er »kontrolleret emneord« eller »autoriseret emneord« gør således ingen forskel i emnets relevans i forhold til det indekserede dokument.
Aktualitet og smidighed er stadig højt prioriteret.
Den nye udgave er gennemrevideret således at der til hvert kapitel under praktisk indeksering er tilføjet et afsnit om udformning og brug af autoritetsposter. Der er yderligere tilføjet et generelt kapitel om autoritetsposter.
Alle eksemplerne er gennemset og revideret.
April 2002, Birgit Gøtterup
FORORD TIL VERSION 3
”Indeksering af faglitteratur” udgives i 2010 i en revideret og forenklet version.
Vejledningen koncentrerer sig om at forklare og illustrere DBCs faglitterære indekseringspraksis. Den tidligere udgaves skelnen mellem emneord med eller uden autoritetsposter og beskrivelsen af oprettelse af autoritetsposter er taget ud af den nye vejledning. Dette område er kun af interesse for DBC i forbindelse med oprettelsen af autoriserede emneord til Emneordsbasen, DBCs base over kontrollerede emneord. Området bliver nu beskrevet i DBCs interne dokumentation.
Eksemplerne er revideret og ændret til udelukkende at vise eksempler på emneordene og deres brug. Der gives ikke som tidligere bibliografiske poster som eksempler.
Med hensyn til ændring i måden at indeksere på er den mest omfattende ændring sket på målgruppeområdet (afsnit 5.8). Her er tale om en gennemgribende ændring. Målgruppeemneord har hidtil været tildelt restriktivt, men efter den nye praksis tildeles de hyppigere og mere bredt, og samtidig tildeles målgruppe, brugerniveau og anvendelighed på et meget præcist niveau. Det betyder f.eks. at målgruppeemneordene i dag i langt højere grad kan bruges til at definere og afgrænse søgninger.
Herudover er der kun tale om mindre ændringer og justeringer i principperne for tildeling af emneord.
2010-versionen udkommer udelukkende i elektronisk form.
December 2010, Liselotte Surland og Birgit Gøtterup
1. Emneanalyse
1. Emneanalyse svl tir, 21/05 2019 - 13:39Indhold:
1.1. Emneanalysens formål
1.2. Analysemodel
1.2.1. Undersøgelse af værket
1.2.2. Begrebsbestemmelse
I dette kapitel gennemgås DBC's analysemodel beregnet til emneanalyse af faglige værker.
Udgangspunktet for analysemodellen er Dansk Standards vejledning i indeksering (DS/INF 100:1994).
Der skelnes i analysemodellen mellem selve emneanalysen og den efterfølgende emneordsgivning. I praksis vil det dog ofte være en sammenhængende proces.
Analysemodellen er tænkt brugt til følgende formål:
- til hjælp ved indeksering
- som checkliste
- ved introduktion og oplæring af nye medarbejdere
Det er ikke nødvendigvis ethvert resultat af emneanalysen, som skal udtrykkes i emneord:
Det tilstræbes, at man ved hjælp af emneordene giver en fyldestgørende karakteristik af emnet.
Der kan dog i de fastlagte indekseringsprincipper være udstukket særlige retningslinier for, om visse aspekter bedre kan udtrykkes i noten.
Udvælgelsen af emneord vil i sidste ende bero på indeksørens vurdering af væsentligt og uvæsentligt.
Analysemodellen kan dog sikre, at man ikke glemmer elementer af emneanalysen og finder frem til mulige kandidater til emneord.
1.1. Emneanalysens formål
Emneanalysens formål er at foretage en systematisk undersøgelse af værket, for efterfølgende at udtrykke værkets emner i form af emneord.
Hovedprincippet for DBC's indeksering er en værkorienteret indeksering, dvs. en indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende værk.
1.2. Analysemodel
Indekseringen består i tre faser, som ofte i praksis glider ind over hinanden:
- at undersøge værket og bestemme dets emner
- at uddrage de hovedbegreber, som emnerne består af
- at udtrykke begreber i emneord
I dette afsnit beskrives de 2 første faser, mens DBC's regler for, hvordan de relevante begreber skal udtrykkes i emneord, behandles i kapitel 3.
1.2.1. Undersøgelse af værket
En fuldstændig gennemlæsning af værket vil normalt ikke være mulig - eller nødvendig; men indeksøren bør sikre sig, at ingen nyttig information overses. Analysen bør - udover almindelig orientering i værket - især tage udgangspunkt i følgende dele:
- titel, undertitel
- omslag, især bagsidetekst og flaptekster
- abstract, resumé
- metadata, f.eks. forfatterens egne emneord eller metadata til onlineværker
- indholdsfortegnelse
- forord, indledning, underrubrik, kapitel/afsnitsoverskrifter, indledende sætninger til kapitler/afsnit, afsluttende sætninger i kapitler/afsnit, sammenfatninger, konklusioner
- illustrationer, diagrammer, tavler, incl. evt. undertekster
- fremhævede ord eller grupper af ord
- litteraturhenvisninger
- registre
Alle disse elementer gennemses og vurderes af indeksøren.
Giver disse elementer ikke tilstrækkelige oplysninger til emneanalysen, kan følgende inddrages:
- opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde eventuelle prækatalogiseringer eller lignende)
- leksika og andre opslagsværker, lærebøger, ordbøger o.l.
- forlagsinformation
- anmeldelser, lektørudtalelser
- henvendelse til fagspecialister
- anden litteratur af forfatteren
- søgning på internettet
1.2.2. Begrebsbestemmelse
Efter at have undersøgt værket bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dets emne.
Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:
- hvem eller hvad handler værket om? F.eks. en person, en gruppe, et produkt, en bestemt tilstand (f.eks. en sygdom), et fænomen eller et begreb.
- handler værket om en aktivitet? F.eks. en handling, en operation, en mental aktivitet, en proces eller en produktionsmåde
- handler værket om en genstand for aktiviteten?
- handler værket om den, der afstedkommer aktiviteten eller udfører handlingen?
- handler værket om særlige midler, der er taget i anvendelse for at udføre handlingen? F.eks. særlige redskaber, metoder, instrumenter, teknikker
- behandles disse forhold på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt miljø?
- kan der udpeges nogle overordnede, underordnede eller sideordnede elementer, som er væsentlige? F.eks.: Er der personer, organisationer e.l., som er centrale i behandlingen af emnet? Er der sociale eller kulturelle forhold, som er væsentlige? »I anledning af«? Individmæssige karakteristika (køn, alder, personlighedstræk), som ikke allerede er fremdraget?
- har værket en bestemt form? F.eks.: lærebog, bibliografi, håndbog
- er værket skrevet for en bestemt målgruppe eller på et bestemt niveau?
- har værket en bestemt synsvinkel eller en teoretisk referenceramme?
- hvad kan/skal værket bruges til - hvad er anvendelsesområdet?
Afsluttende kan citeres fra Birger Hjørland(1) som inspiration til emneanalysen: ».. en emneanalyse af et givent værk forsøger at fremdrage de væsentligste, mest værdifulde egenskaber ved værkerne, enten i relation til en konkret anvendelse eller i relation til den optimale vækst i den menneskelige erkendelse«.
1) Hjørland, Birger: Informationsvidenskabelige grundbegreber : biblioteks- og informationsvidenskab. - Danmarks Biblioteksskole, 1992.
2. Principper for tildeling af emneord
2. Principper for tildeling af emneord svl tir, 21/05 2019 - 14:23Indhold:
2.1. Formålet med emneordene
2.1.1. Emneord i forhold til klassifikation
2.1.2. Emneord i forhold til noter
2.2. Kontrollerede emneord
2.2.1. Postkoordinering
2.2.2. Indekseringsniveau: exhaustivitet og specificitet
2.2.3. Antal emneord pr. værk
2.2.4. Semantiske relationer
2.2.5. Hierarkiske relationer
2.2.6. Synonymrelationer
2.2.7. Associative relationer
2.3. Autoriserede emneord
2.4. Supplerende søgeord
2.1. Formålet med emneordene
Det overordnede formål med indekseringen er genfinding: At værkerne dukker op i en søgning hvor de er relevante, og ikke i en søgning hvor de ikke er relevante.
Det er indeksørens opgave at tildele emneord, der dækker værkets emne. Det skal samtidig være ord, som brugeren kan tænkes at benytte som søgeord.
Formålet med indekseringen er med andre ord, at brugerne i så høj grad som muligt finder frem til de værker, der kan tilfredsstille deres informationsbehov.
Det kontrollerede emneordssystem, der bl.a. indeholder henvisninger mellem benyttede og ikke benyttede emneord, f.eks. ved synonymer, hjælper indeksørerne til at indeksere med en stor grad af ensartethed og konstistens. Det medfører samtidig en gennemskuelighed i søgningen, der forbedrer både den professionelle og den ikke-professionelle brugers mulighed for at finde det helt rigtige værk.
Når indeksøren tildeler emneord skal det være ord, man kan forestille sig, at interesserede brugere vil søge på. Man skal forsøge at forudsige så mange mulige anvendelser af et værk som muligt. Litteraturen skal ikke gemmes bag emneord, som er så specielle eller generelle, at ingen bruger vil søge på dem. I den sidste ende er det brugeren, der skal vurdere om et værk er relevant eller ej.
For at opnå størst mulig objektivitet og ensartethed i indekseringen må der endvidere tilstræbes upartiskhed hos indeksøren.
Indeksøren behøver ikke nødvendigvis at udtrykke alle de begreber, der er bestemt ved emneanalysen af værket, som emneord. Valget af begreber afhænger af formålet med emneordene. Det skal derfor vurderes om den samlede beskrivelse af værket (titel, note, emneord, klassemærke, niveaukode m.m.) svarer til værkets indhold og formål, og om forskellige typer brugere (både fagfolk og lægfolk) vil kunne finde frem til det uden at kende det på forhånd - og uden at få en hel masse andre værker samtidig, som ikke svarer helt til det ønskede.
Emneordene bruges især til søgning, men indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
2.1.1. Emneord i forhold til klassifikation
Valg af emneord er principielt uafhængigt af klassifikationen, dvs. at DBC ikke automatisk giver emneord, der svarer til værkets systematiske hovedplacering.
2.1.2. Emneord i forhold til noter
Som nævnt ovenfor bruges emneordene især til søgning; men de indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
Det omvendte gælder for noterne, idet de først og fremmest har til formål at supplere den formelle emnebeskrivelse, således at brugeren bliver i stand til at afgøre, om de fundne værker er relevante.
De noter, der bruges i emneindekseringen, er den indholdsbeskrivende note og den indholdsciterende note.
Indholdsbeskrivende noter skal i læsbar form beskrive indholdet, bl.a. det som ikke kan udtrykkes godt nok i emneordene. Noten kan f.eks. beskrive:
- emner som vanskeligt kan udtrykkes i enkeltstående emneord
- relationer, synsvinkler eller anvendelsesområder, som ikke kan udtrykkes i emneord
- detaljer eller delemner, som kan bidrage til beskrivelsen af værket, men som er for uvæsentlige til at medtages som emneord
Noten skal være en læsbar beskrivelse af materialet og kan evt. supplere og uddybe informationen i emneordene.
Noten kan således både bidrage med yderligere ord til fritekstsøgning og sætte ord som er brugt som emneord i indbyrdes relation.
Indholdsciterende noter, der f.eks. citerer kapiteloverskrifter eller titler på dele af et samlingsværk, bruges, hvis en indholdsfortegnelse giver en overskuelig og forståelig oversigt over værkets emne. Den anvendes hyppigst ved bøger med forskelligartet fagligt indhold.
2.2. Kontrollerede emneord
Kontrollen med emneordene foregår i DBC ved hjælp af opslag både i de bibliografiske baser og i en separat emneordsbase. De enkelte emneordsposter indeholder brug-henvisninger og se også-henvisninger, og herudover noter, i det omfang det er nødvendigt for at definere begrebet og dets brug som emneord.
Der er ikke tale om en lukket emneordsliste. DBCs valg af emneord har som hovedprincip, at alle ord kan vælges - hvis blot vejledningens principper overholdes.
Der arbejdes altså ikke med tesaurus i traditionel forstand, men ved hjælp af emneordsbasen tilstræbes det, at samme ord bruges for samme emne.
2.2.1. Postkoordinering
Emneordene er beregnet til postkoordineret emnesøgning. Det får bl.a. følgende konsekvenser:
- alle kontrollerede emneord i en post har i princippet lige stor vægt. Der kan ikke ud af emneordene læses noget om emnernes indbyrdes vægt i værket, men normalt vil værkets hovedemne kunne aflæses af klassifikationen
- emneordene angiver normalt ikke syntaktiske relationer.
Det sidstnævnte indebærer bl.a., at man ikke ud af indekseringen kan se, om f.eks. emneordet sociologi er givet, fordi det er værkets emne, eller fordi sociologi er den anvendte metode eller synsvinkel i det indekserede værk.
2.2.2. Indekseringsniveau: exhaustivitet og specificitet
Begreber som exhaustivitet og specificitet er væsentlige, når det drejer sig om fastlæggelse af indekseringsniveau. Exhaustivitet betyder, at jo flere dele af emneanalysen, der udtrykkes i emneord, jo mere exhaustiv (udtømmende) er indekseringen. DBC giver emneord på værkets niveau, dvs. at emneordene skal dække væsentlige aspekter af værkets emne - eller (set fra søgerens synsvinkel) værket skal i væsentlig grad dække de emner, der udtrykkes i indekseringstermerne.
Indekseringens specificitet er afhængig af, i hvor høj grad værker om specifikke emner får tilsvarende specifikke emneord, mens generelle fremstillinger får tilsvarende brede - generelle - emneord. Emneord tildeles så specifikt som muligt på værkets niveau. Et værk om nattergale indekseres med dette ord og ikke med et overordnet emneord som f.eks. spurvefugle eller fugle.
Generelt indekseres der ikke på analyseniveau, dvs. enkelte afsnit eller kapitler i værket. Det betyder, at et værk om forskellige spurvefugle, f.eks. nattergale, lærker, gråspurve og svaler, får emneordet spurvefugle – ikke emneordene nattergale, lærker, gråspurve eller svaler, og at antologier almindeligvis vil blive indekseret på niveau med publikationen som helhed. Dog kan der gives emneord på analyseniveau som supplerende søgeord - se afsnit 2.4.
2.2.3. Antal emneord pr. værk
Der er ingen bestemt grænse for antallet af emneord. Antallet bestemmes af værkets informationsmængde samt de indekseringsregler, der er fastsat i denne vejledning.
2.2.4. Semantiske relationer
Som allerede nævnt er DBCs emneord beregnet til postkoordinering og angiver kun sjældent syntaktiske relationer. Der er således ikke mulighed for - som ved prækoordineret indeksering - direkte at angive relationen, ligesom der heller ikke er nogen egentlig tesaurus, der kan vejlede brugeren i emnernes indbyrdes relationer ved hjælp af RT (related term), NT (narrower term), BT (broader term), UF (used for). Emneordspostens brug- og se også-henvisninger kan i et vist omfang erstatte tesaurussen.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at man slet ikke kan udtrykke semantiske relationer mellem emneordene.
DBC's indekseringsprincipper giver følgende muligheder:
- relationen udtrykkes ved emneordene i posten
- relationen udtrykkes ved hjælp af en brug-henvisning (i emneordsposten)
- relationen udtrykkes ved hjælp af en se også-henvisning (i emneordsposten)
- relationen udtrykkes ikke
For at få et overblik over hvornår og hvordan relationer angives, gennemgås de forskellige typer relationer. Den konkrete brug og udformning af henvisninger beskrives i kapitel 4.
2.2.5. Hierarkiske relationer
Som hovedprincip bygges der ikke hierarkier ind i den enkelte post.
Som nævnt i afsnit 2 indekseres der principielt så specifikt som muligt. I nogle tilfælde vil det dog - af søgemæssige årsager - være hensigtsmæssigt tillige at indeksere med en overordnet term.
Samlende kan det formuleres sådan, at DBC prøver at give emneord, som ligger på et »almindeligt brugbarhedsniveau« i forhold til værkets emne og potentielle brugere. Det er altså vigtigt at forstå, at man angiver ordene af hensyn til de søgestrategier, man forestiller sig anvendt.
Ved beslutning om, hvorvidt der skal gives et overbegreb som emneord, er der to modsat rettede behov at tage hensyn til:
- Brugeren kender ikke alle, nogle få eller ingen eksempler inden for et begreb. Han vil derfor have glæde af, at overbegrebet angives i indekseringen, også selvom værket ikke handler om overbegrebet, men om det konkrete eksempel. Det specifikke emneord skal medtages som kontrolleret emneord, men er alligevel for specifikt til at dække værkets hovedemne i forhold til søgning. I sådanne tilfælde gives også et overordnet ord. F.eks. Værket handler om et konkret regneark, Excel, ikke om regneark i almindelighed. Kender brugeren ikke navnet Excel, kan værket ikke findes, hvis ikke overbegrebet regneark medtages i indekseringen. En variation af dette behov er et ønske om kombination af to eller flere emneord: brugeren ønsker værker om kalkmalerier i danske kirker, ikke kun generelt - også i enkelte kirker. Hvis ikke brugeren skal opregne alle mulige enkeltkirker, skal værket om Skovgaards kalkmalerier i Viborg Domkirke, indekseres med overbegrebet kirker udover de emneord, der direkte udtrykker værkets emne.
- Brugeren ønsker at finde værker, der behandler et emne, f.eks. regneark eller kirker, på et generelt niveau - ikke konkrete eksempler eller specielle emner inden for hovedemnet.
Som sagt er der tale om modsatrettede behov hos brugeren, det ikke vil være muligt at tilgodese lige godt samtidigt. Indeksøren må skønne, hvorvidt det er mest relevant at tilgodese behov 1 eller behov 2 i indekseringen af det konkrete værk.
Generelt vises der tilbageholdenhed med at indbygge disse hierarkier i indekseringen. Jo højere oppe i et begrebshierarki man er, jo sjældnere medtages et overbegreb i indekseringen. F.eks. gives »pattedyr« aldrig som overbegreb til et værk om hunde; men et værk om foxterriere indekseres også med overbegrebet »terriere«.
Om der skal indekseres med et overbegreb ved meget specifikke emner, afhænger bl.a. af mængden af litteratur om det specifikke emne.
Hierarkiske relationer udtrykkes normalt ikke ved hjælp af henvisninger i emneordsposter. Men igen her kan der være undtagelser, f.eks. hvor man må opgive at sondre mellem et underordnet og overordnet begreb (teaterkostumer brug kostumer).
2.2.6. Synonymrelationer
Synonymrelationer udtrykkes normalt ikke i den enkelte bibliografiske post, men kun i emneordsposter.
De ægte synonymer behandles typisk ved brug-henvisninger: «hørehæmmede brug hørehandicappede«. De nærmere regler herfor er beskrevet i afsnit 3.5 og i kapitel 4.
Nærsynonymer (nærtliggende ord, som ofte behandles som synonymer, selvom der er nuanceforskelle): disse vil være behandlet som ægte synonymer:
f.eks. alment byggeri brug alment boligbyggeri
Antonymer som af og til bruges som synonymer: som hovedregel vil relationen ikke være angivet. I særlige tilfælde kan der dog laves en henvisning:
f.eks. inhabilitet brug habilitet
2.2.7. Associative relationer
Associative relationer, også kaldet sideordnede eller idéassociative relationer, udtrykkes kun i begrænset omfang i form af se også-henvisninger.
f.eks. | eventyr se også sagn |
konkurs se også virksomhedslukninger | |
beskæftigelsespolitik se også arbejdsløshedspolitik |
2.3. Autoriserede emneord
Ved tildeling af emneord bruges så vidt muligt termer fra DBC's autoriserede emneordsforråd, som det er dokumenteret i emneordsbasen. Kontrollerede emneord, som er dokumenteret i emneordsbasen, kaldes autoriserede emneord.
Hvis der til et værk tildeles et emneord, som ikke findes i emneordsbasen, skal det vurderes, om emneordet skal oprettes som autoriseret emneord i emneordsbasen, eller om emneordet skal oprettes som kontrolleret emneord, uden at der oprettes en emneordspost.
Et emneord kan tildeles kontrolleret, uden at der oprettes en emneordspost, hvis det er udformet og tildelt efter DBC's indekseringsvejledning, men det skønnes at være så specifikt, at det ikke er sandsynligt, at der vil komme flere værker om det samme emne.
f.eks. Børnehaven Regnbuen
Hvorvidt et emneord er autoriseret eller ej har ingen indflydelse på dets søgbarhed. Der er heller ikke tale om en vurdering af, hvorvidt emnet er mere eller mindre vigtigt eller mere eller mindre relevant for det pågældende værk.
2.4. Supplerende søgeord
Man kan have behov for at udtrykke noget fra sin emneanalyse, hvor reglerne for tildeling af kontrollerede emneord gør disse mindre egnede.
Undertiden kan emnet udtrykkes i noten, men ønsker man at bruge en bestemt form af ordet, så det kan søges i samme grammatiske form som kontrollerede emneord, kan det være svært at passe ind i en sætning i noten.
I den situation kan man anvende supplerende søgeord, som ikke er underlagt de samme regler for tildeling og kontrol, som gælder for de kontrollerede emneord.
Supplerende søgeord bruges til:
- analytiske emneord – dvs., når et emne er for sparsomt behandlet i værket, til at det kan tildeles som kontrolleret emneord efter reglerne om at indekseringen skal være på værkets niveau, men det skønnes at brugerne vil påskønne en mulighed for at søge på emnet.
- slang, kælenavne, kaldenavne o.l. – dvs. ord, der er for slangpræget eller værdiladet til at det kan tildeles som kontrolleret emneord, men som alligevel vurderes at have søgemæssig interesse.
Reglerne for tildeling af kontrollerede emneord gælder ikke for tildeling af supplerende søgeord, men det anbefales, at man ved udformning af supplerende søgeord overholder de grundlæggende regler for udformnning af emneord, som er beskrevet i kapitel 3.
3. Udformning af emneord
3. Udformning af emneord svl ons, 22/05 2019 - 14:16Indhold:
3.1. Ordtyper
3.1.1. Substantiver
3.1.2. Verber
3.1.3. Adjektiver
3.1.4. Adverbier
3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
3.1.6. Faste udtryk
3.1.7. Genitiv udtryk
3.2. Morfologisk kontrol
3.2.1. Ental/flertal
3.2.2. Bestemt/ubestemt
3.3. Retskrivningskontrol
3.3.1. Stavning
3.3.2. Store eller små bogstaver
3.3.3. Symboler og tegn
3.4. Tegnsætning
3.4.1. Bindestreger
3.4.2. Forkortelsespunktum
3.4.3. Tegnsætning i øvrigt
3.4.4. Apostroffer
3.4.5. Skråstreger
3.5. Semantisk kontrol
3.5.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
3.5.2. Synonymer/nærsynonymer
3.5.3. Homonymer
3.5.4. Antonymer
3.5.5. Akronymer (initialord)
3.5.6. Andre forkortelser
3.1. Ordtyper
Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge, dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. «Danmark, miljøbeskyttelse«, bortset fra faste udtryk og sammensætninger, som f.eks. «unge indvandrere«. Jvf. Afsnit 2.2.1 Postkoordinering
3.1.1. Substantiver
Som emneord bruges fortrinsvis substantiver, der enten kan være fællesnavne eller egennavne.
Fællesnavne er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb
f.eks. | drenge |
solskin | |
frygt |
Egennavne er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.
f.eks. | Andersen, H. C. |
Birkerød | |
Østre Landsret |
Vedr. regler for navneformskontrol henvises til kapitel 5: Indekseringspraksis.
3.1.2. Verber
Som emneord bruges også verber i substantiveret form.
f.eks. | planlægning (af: at planlægge) |
færdsel (af: at færdes) | |
forkyndelse (af: at forkynde) |
3.1.3. Adjektiver
Adjektiver bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv
f.eks. | integrerede kredsløb |
kemiske våben |
Adjektiver alene repræsenteres som adjektivabstrakter ved egenskaber og begreber
f.eks. | sundhed |
arbejdsløshed | |
barnløshed |
3.1.4. Adverbier
Adverbier forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk
f.eks. for tidligt fødte
3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
Ved komposita forstås i denne forbindelse et ord, som består af to eller flere ord, kombineret til ét sammenhængende ord
f.eks. | biblioteksadministration |
naturfredning | |
børnehaver |
Komposita bruges som emneord:
Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord
f.eks. | vuggestuer |
trækfugle | |
atomvåben |
Når termen har en bestemt veldefineret betydning inden for et bestemt fagområde
f.eks. | hjertesygdomme |
tandpleje |
Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord
f.eks. | børnesygdomme |
ungdomsuddannelser | |
dyrefoder |
De fleste sammensatte ord, der indgår som en naturlig del af sproget, består af 2 enkeltord. Generelt stiger specificiteten med antallet af ord, der indgår i sammensætningen. Ved tildeling af emneord på sammensatte begreber skal man være varsom med at bruge ord, der er sammensat af mere end 2 termer. Det vil ofte være specifikt nok at bruge et overordnet begreb, i reglen et ord sammensat af de 2 af termerne. Brug f.eks. gødningsplanter i stedet for grøngødningsplanter. Sammensætninger med generelle begreber som -systemer, -processer, -planlægning, -arbejde m.fl. er ofte nærsynonymer til det begreb, de sammensættes med. Brug f.eks. gulvlægning for gulvlægningsarbejde og sygepleje for sygeplejeprocesser.
Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog, og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele. Når de sammensatte ord betegner en handling eller proces, overvejes det dog at give såvel det sammensatte ord som ordets bestanddele. (Se også afsnit 5.1.1 Komposita (sammensatte ord)).
3.1.6. Faste udtryk
Fraser i form af faste udtryk kan bruges som emneord, hvis begreberne ikke kan udtrykkes præcist med enkelte ord.
f.eks. | liv efter døden |
skole-hjem-samarbejde | |
for tidligt fødte |
3.1.7. Genitiv udtryk
Genitivudtryk undgås så vidt muligt. Der findes dog faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på
f.eks. | livets oprindelse |
menneskets afstamning |
3.2. Morfologisk kontrol
Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.
3.2.1. Ental/flertal
Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.
En nem regel er: Kan man sige »hvor mange«, skal emneordet i flertal
f.eks. | grønsager |
energiressourcer |
Kan man sige »hvor meget«, skal emneordet i ental
f.eks. | trafik |
didaktik | |
komik | |
elektricitet |
Undtaget er organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af. Disse sættes, selv om de kan tælles, i bestemt form ental
f.eks. | hjertet |
fordøjelsen |
Ubestemt form flertal kan benyttes i de sjældnere tilfælde, hvor emnet behandles i en anden sammenhæng
f.eks. | huder (om skind) |
ansigter (om portrætter eller ansigtsbemaling) |
Imidlertid er der substantiver, der kan anvendes både i ental og flertal. Det drejer sig om ord, der både kan betegne et begreb og dække over konkrete genstande. Her kan begge former anvendes som emneord.
f.eks. træ (om materialet) ; træer (om planterne)
Specielt for plante- og dyrenavne gælder, at slægtsnavne (som dækker over flere arter) sættes i flertal, og at artsnavne sættes i ental
f.eks. | (slægtsnavne) | (artsbetegnelser) |
dagsommerfugle | almindelig blåfugl | |
hajer | hvid haj | |
roser | hybenrose |
Handlinger/processer, der udtrykkes med verbalsubstantiver, sættes i ental
f.eks. | scanning |
visualisering |
Følgende områder skal altid stå i ental:
Abstrakte begreber og fænomener
f.eks. | sorg |
personlighed |
Egenskaber
f.eks. | hårdhed |
dybde | |
opløselighed |
Trosretninger eller andre former for »-ismer«
f.eks. | kristendom |
marxisme | |
dokumentarisme |
Aktiviteter
f.eks. | vask |
leg |
Faglige discipliner
f.eks. | arkitektur |
biologi |
3.2.2. Bestemt/ubestemt
Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form
f.eks. | fugle |
postbude | |
naboer |
Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af
f.eks. | jorden |
månen (jordens måne) |
eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret
f.eks. | besættelsestiden |
folkekirken | |
folkeskolen |
Undtaget fra hovedregelen om ubestemt form er også organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af
f.eks. hjernen
3.3. Retskrivningskontrol
Indekseringstermer skal altid følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i »Retskrivningsordbogen«, udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: »Nudansk Ordbog«, »Fremmedordbogen«, »Nye ord i dansk«, m.m.
3.3.1. Stavning
Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges, og der henvises evt. fra de andre former.
f.eks. | eksorcisme (med henvisning fra exorcisme) |
yoghurt (med henvisning fra jogurt) |
Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative mht. valg af stavemåde.
3.3.2. Store eller små bogstaver
Generelt skrives emneord med små bogstaver
f.eks. tvillinger
Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver, i henhold til »Retskrivningsordbogen«. Ved egennavne, der består af flere ord skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt
f.eks. | Det Kongelige Teater |
Kristelig Forening for Unge Mænd | |
Den Europæiske Union |
Hvor der i følge »Retskrivningsordbogen« er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.
3.3.3. Symboler og tegn
Der kan i et emneord indgå tegn eller symboler. I sådanne tilfælde anvendes den bogstaverede form af emneordet:
f.eks. paragraf 105-institutioner
Der kan udarbejdes henvisning fra «§ 105-institutioner«, men dette vil søgemæssigt ofte være uden betydning, da mange bibliotekssystemer vil ignorere §-tegnet.
3.4. Tegnsætning
3.4.1. Bindestreger
Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. F.eks. elektriske biler ; el-biler ; elbiler og u-lande ; ulande
OBS! Bindestreg anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for brugerne, skrives ikke bindestreg, f.eks. «bodybuilding« ikke «body-building«.
Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges i begrænset omfang.
Bindestreger bruges i følgende tilfælde:
1. i sammensætninger med forkortelser
f.eks. | hiv-smittede |
EU-ret | |
PH-lamper |
2. i sammensætninger med taltegn eller symboler
f.eks. | 3-måneders kolik |
6-dages krigen |
3. i sammensætninger med bogstaver
f.eks. | B-aktier |
p-piller | |
t-shirts |
4. i sammensætninger hvor et fælles led er udeladt
f.eks. | bygge- og anlægssektoren |
syns- og skønsmænd |
Hvis det er muligt, opløses udtrykket dog i dets enkelte dele, f.eks. »byggesektoren« og »anlægssektoren«.
5. i sammensætninger med sideordnede led
f.eks. | tæt-lav bebyggelse |
forældre-barn-forholdet | |
Lolland-Falster |
6. i sammensætninger med udenlandske udtryk
f.eks. | drive-in |
know-how |
7. i gruppesammensætninger
Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor førsteled består af mere end ét ord
f.eks. ad hoc-udvalg
Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord.
8. Der findes en del undtagelser, især ved faste udtryk
f.eks. | ud-af-kroppen-oplevelser |
skole-hjem-samarbejde |
9. ved sammensætninger med 'ikke'
f.eks. ikke-voldelig kommunikation
10. i sammensætninger med navne
f.eks. Sirius-patruljen
11. i sammensætninger med betydningen fra-til
f.eks. Helsingør-Helsingborg Overfarten
3.4.2. Forkortelsespunktum
Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord
f.eks. | A.P. Møller (firma) |
Grundtvig, N. F. S. |
Desuden anvendes forkortelsespunktum ved professioner og titler
f.eks. cand.mag.
Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord), anvendes ikke forkortelsespunktum
f.eks. | aids |
NATO |
3.4.3. Tegnsætning i øvrigt
Tegnsætning følger retskrivningsreglerne.
3.4.4. Apostroffer
Apostrof bruges ikke til at tydeliggøre et emneord
f.eks. | mafiaen ikke mafia'en |
jeget ikke jeg'et |
Apostrof kan bruges ved flertal af akronymer
f.eks. pc'er
3.4.5. Skråstreger
Skråstreg bruges i visse forkortelser og mest i korporationsnavne
f.eks. Peter Bodum A/S
Skråstreg optræder også hyppigt i varemærker, standarder m.m.
f.eks. | A-200TP/16 |
EMI/RFI-test |
3.5. Semantisk kontrol
Semantisk kontrol er en kontrol af emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer, f.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.
3.5.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
Fremmedord er ord, som er optaget fra et fremmed sprog, og som ikke er tilpasset det modtagende sprogs struktur.
Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse fremfor fremmedord eller latinske betegnelser.
Der laves henvisning fra den ikke foretrukne form
f.eks. | fosterudvikling frem for embryologi |
indvandrere frem for immigranter | |
udviklingslære frem for evolution |
Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord, indekseres med fremmedordet
f.eks. | immunologi |
teambuilding | |
cystisk fibrose |
Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den.
Latinske betegnelser bruges især inden for områderne medicin og veterinærmedicin (anatomi, sygdomsnavne), zoologi og botanik (arts- og slægtsnavne) og sprog (grammatiske begreber).
f.eks. | meningitis frem for hjernehindebetændelse |
kiromanti frem for håndlæsning | |
verber frem for udsagnsord |
Der laves brug-henvisninger fra de ikke foretrukne former.
3.5.2. Synonymer/ nærsynonymer
Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.
Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:
- hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?
- hvilket ord er det mest neutrale?
Der laves altid henvisning fra det ikke anvendte.
sygehuse brug hospitaler | |
verber frem for udsagnsord |
3.5.3. Homonymer
Homonymer er ord, som er stavet eller lyder ens, men har forskellige betydninger. I denne sammenhæng er det kun de, der staves ens, der giver problemer. Disse emneords betydningsforskelle kan forklares ved hjælp af en præciserende tilføjelse i parentes. I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning, der vurderes som den mest specielle.
mus | |
mus (dataudstyr) | |
italienere | |
italienere (høns) |
3.5.4. Antonymer
Antonymer er ord med modsat betydning af et andet
fascisme - antifascisme | |
habilitet - inhabilitet |
Undertiden kan det være relevant at behandle dem som synonymer, dvs. vælge den ene form med henvisning fra den anden.
f.eks. inhabilitet brug habilitet
3.5.5. Akronymer (initialord)
Akronymer er ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i flere ord. Der indekseres med akronymer, der har vundet hævd i sproget
NATO frem for North Atlantic Treaty Organization | |
aids frem for acquired immune deficiency syndrome |
3.5.6. Andre forkortelser
Almindeligvis skal forkortelser opløses, bl.a. for at undgå sammenfald i bogstavkombinationer. Hvis den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, indekseres med forkortelsen
moms frem for merværdiomsætningsafgift | |
hf frem for højere forberedelseseksamen |
4. Henvisninger
4. Henvisninger svl tir, 28/05 2019 - 10:32Indhold:
4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)
4.1.1. Se også-henvisninger
Henvisninger er en del af kontrollen i emneordssystemet. Kontrollens sigte er dels at lave en semantisk kontrol af de anvendte indekseringstermer, dels at lede brugeren hen til det eller de emneord, der bliver foretrukket frem for andre (synonymkontrol).
En præcis betydningsmæssig kontrol af alle anvendte indekseringstermer er uhyre arbejdskrævende. Den betydningsmæssige forskel mellem nærsynonymer vil desuden ofte afspejle relevante forskelle i den litteratur, der bruger de forskellige termer, hvorfor det kan være rimeligt at bevare flere ord.
4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)
Brug-henvisninger anvendes i følgende tilfælde:
1. Ved stavevarianter (stavemåden i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog følges. Ved valgfrihed vælges den oftest foretrukne form).
f.eks. | jogurt brug yoghurt |
exorcisme brug eksorcisme |
2. Når akronymer er valgt som indekseringsterm, henvises der fra den fuldt udskrevne form.
f.eks. | Irish Republican Army brug IRA |
computer aided design brug CAD |
3. Mellem fremmedord/latinske betegnelser og det danske ord
f.eks. | brætsejlads brug windsurfing |
homepages brug hjemmesider | |
cancer brug kræft |
4. Hvis en form for forkortelse undtagelsesvis er valgt som indekseringsterm, fordi den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, gives henvisning fra den fuldstændige form
f.eks. | merværdiomsætningsafgift brug moms |
højere forberedelseseksamen brug hf |
5. Ved synonymer
f.eks. | kostalde brug kvægstalde |
gamle brug ældre |
6. Ved sammenføring af nærsynonymer, hvor man har opgivet at opretholde en skelnen mellem begreberne
f.eks. | byomdannelse brug byfornyelse |
sygehuse brug hospitaler |
7. Undertiden behandles antonymer som synonymer
f.eks. inhabilitet brug habilitet
8. Ved hierarkiske relationer. Dette er en type henvisninger, der normalt ikke bruges, men der er undtagelser, hvor man har valgt ikke at skelne mellem et underordnet og et overordnet begreb
f.eks. | teaterkostumer brug kostumer |
cocktails brug drinks |
9. Ved Navneformer. Henvisninger til person- og korporationsnavne udformes efter reglerne i katalogiseringsreglerne.
4.1.1. Se også-henvisninger
Se også-henvisninger bruges restriktivt. De gives ikke hierarkisk, men bruges mellem ord på samme «niveau« og henviser altid begge veje
f.eks. | ekspeditioner se også opdagelsesrejser |
opdagelsesrejser se også ekspeditioner |
De kan bruges i følgende tilfælde:
1. Mellem beslægtede emner
f.eks. | beskæftigelsespolitik se også arbejdsløshedspolitik |
arbejdsløshedspolitik se også beskæftigelsespolitik |
2. Hvor terminologien på et område er skiftet
f.eks. | børnehjemsbørn se også institutionsbørn |
institutionsbørn se også børnehjemsbørn |
3. Ved korporationers navneskift
f.eks. | Danmarks Radio se også DR |
DR se også Danmarks Radio |
4. Ved landes og byers navneskift, der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner
f.eks. | Leningrad se også Skt. Petersborg |
Skt. Petersborg se også Leningrad |
5. Indekseringspraksis
5. Indekseringspraksis svl tir, 28/05 2019 - 14:38Indhold:
5.1. Fællesnavne
5.1.1. Komposita (sammensatte ord)
5.2. Personnavne
5.2.1. Valg af navneformer
5.3. Korporationsnavne
5.3.1. Valg af navneformer
5.4. Stednavne
5.4.1. Valg af navneformer
5.4.2. Stednavne i direkte form
5.4.3. Stednavne i adjektivisk form
5.5. Periodebetegnelser
5.5.1. Udformning af periodebetegnelser
5.5.2. Verbale tidsangivelser
5.6. Titler
5.6.1. Valg af form
5.7. Formbetegnelser
5.8. Målgruppe - brugerniveau - anvendelighed
5.8.1. Lærebøger/undervisningsmaterialer
5.8.2. Folkeskolen
5.8.3. De gymnasiale uddannelser
5.8.4. Andre uddannelsesniveauer
5.8.5. Aldersgrupper og niveau
5.8.6. Andre målgrupper
5.1. Fællesnavne
Som emneord bruges almindelige danske ord og ordforbindelser. Hovedprincippet for sprogbrugen er at ramme det, som de fleste brugere vil forsøge sig med og finde mest naturligt. Som det ses i kapitlerne om praktisk indeksering og principper for udformning af emneord, følges en række regler mht. valg af ord (f.eks. danske ord fremfor udenlandske og fremmedord); men alle regler kan overtrumfes af et ord, som er det mest udbredte i praksis.
Det er tilladt at anvende dagligdags ord, populærudtryk eller slang, f.eks. låneord som airbags, plug-ins, intifada eller downsizing. Findes der et dansk udtryk, som er det mest udbredte, bruges dette.
Findes der en mere officiel term, vurderes det, om emnet er bedst kendt under slangudtrykket eller den officielle term. Der udarbejdes en se-henvisning fra den ikke benyttede term. F.eks. får emneordet «kogalskab« henvisning fra BSE og bovin spongiform encephalopati.
Mange nye ord opstår ved at kombinere ord, ligesom mange specifikke begreber vil være sammensatte ord. I daglig tale og i medierne bruges sammensatte ord, som dækker mere eller mindre komplicerede forhold, og som fungerer i en aktuel situation. Ordet «fiskedød« er f.eks. brugt i forbindelse med «iltsvind« i de indre danske farvande, og karakteriserer et fænomen (at fiskene pludselig dør i stort tal). Ordet er en parallel til ordet «skovdød« og er efterhånden indgået som et begreb i megen miljølitteratur.
Fænomener, som kun kendes ved et slangpræget udtryk, som f.eks. kogalskab, kan bruges. Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord, hvis man er sikker på, at det ikke er »døgnfluer«. Slangprægede nydannelser optræder især inden for humaniora og samfundsvidenskab og er ofte tæt forbundne med nyhedsmedier og pressen.
Værdiladede udtryk som f.eks. papfædre, pampere eller kystbanesocialister undgås.
Vælger man at medtage et slangudtryk som emneord, kan man supplere med en henvisning fra en mere »officiel« term, der kan sikre genfinding, hvis slangudtrykket glider ud af sproget igen.
5.1.1. Komposita (sammensatte ord)
Som hovedregel anvendes de sammensatte ord i den form de optræder, dvs. de opsplittes ikke.
f.eks. brystkræft, naturbeskyttelse, voksenuddannelse, danmarkshistorie.
I nogle tilfælde vil en kombination af de opsplittede ord enten ikke give mening eller ikke give den samme mening som det sammensatte ord
f.eks. børnehaver, børnesygdomme, folkedans
Komposita, hvori der indgår en proces, opsplittes heller ikke automatisk, men det vurderes i de enkelte tilfælde, om opsplitning i væsentlig grad forbedrer brugerens mulighed for at genfinde værket og om opsplitningen giver rimelige, dækkende søgninger.
Komposita, hvori der indgår en proces, er karakteriseret ved:
-2. led angiver en proces og 1. led angiver et objekt: det/den processen ”går ud over”
f.eks. affaldsdeponering
Procesord, der kan opsplittes, er
f.eks. kvælstofforurening (kvælstof, forurening) og blioteksforskning (forskning, biblioteker)
Procesord, der er veletablerede, opsplittes ikke
f.eks. byplanlægning og slægtsforskning
5.2. Personnavne
Navne på personer bruges som emneord, når et værk handler om en persons liv og/eller værk, eller når personen i øvrigt er en central del af et værks emne.
Hvis et værk behandler et emne, som er nært knyttet til en person, kan personnavnet også gives som emneord, selv om personen egentlig ikke er hovedemnet. F.eks. hvis det handler om en persons teorier inden for et emne.
Søgninger, hvor der alene søges på personnavne, giver altså andet end biografier og erindringer.
Yderligere gennemgang af praksis for indeksering af værker om personer eller personrelaterede emner findes i afsnit 6.1.
5.2.1. Valg af navneformer
Personnavne som emneord gives i den almindelige vedtagne navneform. Findes navnet ikke i vedtagen form i forvejen, udformes det i overensstemmelse med katalogiseringsreglerne, del 1, kapitel 2.
5.3. Korporationsnavne
Navne på enkelte korporationer som f.eks. institutioner og organisationer anvendes som kontrollerede emneord, når emneanalysen siger, at det er værkets emne. Men hvis korporationen blot er udgiver eller tilfældigvis er stedet, hvor f.eks. en handling udføres, gives ikke emneord på korporationen.
5.3.1. Valg af navneformer
For korporationsnavne gælder tilsvarende personnavne, at man bruger den samme navneform, som bruges som vedtagen form ved katalogiseringen.
For korporationer, der har skiftet navn, anvendes det navn, der var gældende på det tidspunkt, værket omhandler.
Udformning af korporationers navneformer følger i øvrigt de regler, der er beskrevet i katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 3.
I særlige tilfælde kan katalogiseringens vedtagne navneform være uhensigtsmæssig til emnesøgningsformål. Indeksøren kan i sådanne tilfælde foretrække en alternativ navneform til emneordet:
f.eks. STASI fremfor Tyskland (DDR). Ministerium für Staatssicherheit
5.4. Stednavne
Stednavne som emneord gives til værker, hvor stedet er en del af værkets emne.
5.4.1. Valg af navneformer
Stednavne udformes på samme måde som geografiske navne i katalogiseringsreglerne. Dvs., at katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 3 § 72-74 følges, dog således at det ved lokaliteter i andre lande gælder, at den danske form anvendes, såfremt den er den mest brugte:
f.eks. Rhinen foretrækkes for Rhein
Der laves henvisninger fra de ikke anvendte former.
Ved landes og byers navneskift - der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner - indekseres som regel med det navn, stedet havde i den pågældende periode. Der laves se også-henvisninger mellem stednavnene:
f.eks. | Congo se også Zaire |
Leningrad se også Skt. Petersborg |
I enkelte tilfælde hvor man har skønnet, at en differentiering ikke har været nødvendig, benyttes en brug-henvisning:
f.eks. | Siam brug Thailand |
Peking brug Beijing |
5.4.2. Stednavne i direkte form
Stednavne i direkte form bruges ved geografiske beskrivelser og historiske fremstillinger og ellers i følgende tilfælde:
1. Ved fremstillinger, der omhandler emner, som ikke kan flyttes fra deres oprindelsessteder, f.eks. fysiske objekter, biologiske systemer, bygninger og lignende.
f.eks. | Sankt Petri Kirke ; København |
pyramider ; Egypten |
2. Ved fremstillinger hvor det geografiske område er rammen for begivenheder, aktiviteter o.lign.
f. eks. mafiaen ; Sicilien ; Italien
3. Ved fremstillinger hvor det geografiske emneord angiver et emnes oprindelse.
f.eks. | Danmark ; ulandsbistand |
Danmark; eksport |
I eksemplet med ”Danmark ; eksport” vil der ofte også være emneord på modtagerlandet, f.eks. USA. Her kan man ikke se relationen mellem emneordene dvs. om det er dansk eksport til USA eller omvendt. I sådanne tilfælde vil den korrekte sammenhæng fremgå af titel eller note.
5.4.3. Stednavne i adjektivisk form
Stednavne i direkte form bruges i overvejende grad. Man vælger dog at gengive et stednavn i adjektivisk form i følgende tilfælde:
1. I faste ordforbindelser. Med dette menes ordforbindelser, hvor det vil være meningsforstyrrende at opsplitte det i land + emne:
f.eks. | kinesisk astrologi |
den franske revolution |
2. Ved emner inden for sprog, litteratur, kunst (ekskl. musik og arkitektur) og kunsthåndværk, hvor emnets oprindelsessted er en integreret del af emnet:
f.eks. | italiensk sprog |
dansk litteratur | |
fransk malerkunst | |
græsk skulptur | |
latinamerikansk dans |
3. I enkelte andre ordforbindelser hvor brugen af den adjektiviske form er naturlig / umisforståelig / præciserende. Det drejer sig f.eks. om emner, der er nationalt og/eller etnisk traditionsbundne eller integrerede:
f.eks. | det danske mindretal |
bosniske flygtninge |
5.5. Periodebetegnelser
Hvis et værk beskriver en eller flere bestemte tidsperioder, kan det være relevant at medtage disse i indekseringen.
5.5.1. Udformning af periodebetegnelser
Perioder betegnes primært med arabertal:
Århundreder betegnes således:
1100-1199 ikke det 12. århundrede
1200-1299 ikke 1200-tallet
Årtier betegnes således:
1510-1519
1980-1989 ikke 1980'erne
Tidsperioder før Kristi fødsel angives:
299-200
2999-2000
Tidsperioderne omkring Kristi fødsel angives:
9-1
1-99
Nutiden angives med det aktuelle årti
2010-2019
Der laves brug-henvisninger fra de ikke anvendte former:
f.eks. | det 19. århundrede brug 1800-1899 |
1800-tallet brug 1800-1899 |
Fremstillinger der dækker flere perioder:
Når en fremstilling dækker flere end 3-5 århundreder, bruges årtusindet som periodeangivelse. Når fremstillingen dækker flere end 3-5 årtier, gives århundredet som periode, men altså ikke de pågældende tiår.
Dette er den generelle regel, men der er eksempler, hvor der er givet flere årtier, typisk til værker der behandler, f.eks. 2-3 årtier på hver side af et århundredeskifte eller behandlinger af 1. halvdel af 1900-tallet. Dette skyldes, at tæt ved vor egen tid føles det som tomgang at give hele århundredet.
5.5.2. Verbale tidsangivelser
Der bruges verbale tidsangivelser for geologiske eller historiske epoker som f.eks. istiden, vikingetiden, bronzealderen, middelalderen, oldtiden. Hvis værket omhandler en del af perioden, udtrykkes perioden også i tal.
Konkrete historiske begivenheder får emneord på den historiske begivenheds navn som fællesnavn og på periodebetegnelsen, der dækker den periode, hvor begivenheden fandt sted.
f.eks. | 2. verdenskrig ; 1940-1949 |
krigen 1864 ; 1860-1869 |
5.6. Titler
Til værker, der omhandler bestemte værker, kan gives emneord på værkets titel. Der skal være tale om en grundig analyse af værket, for at der gives emneord på titlen. Ved et værk med en titel forstås et resultat af intellektuelt eller kunstnerisk arbejde.
Navne på edb-programmer, legetøj og forskellige typer af spil f.eks. skak, ludo etc. opfattes ikke som titler. Titler på enkelte spil f.eks. World of warcraft, Fætter Kanin o.lign, hvor spillet er emnet, indekseres med titlen som emneord.
5.6.1. Valg af form
Ved valg mellem dansk og udenlandsk titel vælges den danske. Hvis der ikke findes en dansk titel, vælges den udenlandske.
Hvis den udenlandske titel er mere kendt end den danske, anvendes den udenlandske,
f.eks. Strictly ballroom fremfor De forbudte trin
Hvis det skønnes relevant, kan der laves brug-henvisning eller se også-henvisninger fra den ene form til den anden.
Titler som emneord gengives i den mest kendte form, hvis valget står mellem flere titler eller flere former. Titlen gengives i moderne retskrivning med henvisning fra afvigende stavemåde, der fremgår af materialet.
f.eks. Snedronningen fremfor Sneedronningen
Titler på andre materialer, som f.eks. kunstværker, forsøges verificeret i opslagsværker.
Hvor der ved den deskriptive katalogisering anvendes uniforme titler, tilstræbes det, at man vælger disse. Der er dog undtagelser, hvor den uniforme titel er uhensigtsmæssig i søgning:
Den uniforme titel for Mosebøgerne i følge Katalogiseringsreglerne er: Bibelen. GT. Mosebøgerne (med henvisning fra Mosebøgerne) men Mosebøgerne anvendes som kontrolleret emneord.
Hvis det oprindelige værk ændres til genbrug i et andet medium, får det nye, afledte værk en tilføjelse.
f.eks. | Den usynlige hær |
Den usynlige hær (film) | |
Den lille havfrue | |
Den lille havfrue (film) | |
Den lille havfrue (skulptur) |
Ved sammenfald mellem en samlings titel og titel på enkeltbidrag tilføjes formbetegnelsen til enkeltbidraget.
f.eks. | Anubis |
Anubis (digt) | |
Agerhønen | |
Agerhønen (novelle) |
5.7. Formbetegnelser
Ved formbetegnelser forstås her betegnelser for materialernes indre form - ikke den ydre form: bøger, dvd’er, fotografier mv.
Bemærk at et ord sagtens kan optræde både som formbetegnelse og som almindeligt emneord. Eventyr f.eks. findes både som emne: om eventyret som genre, og som form: de konkrete eventyr.
Der kan være flere grunde til at skelne mellem værkernes indre form:
Den kan være forskellig fra den almindelige fortællende eller oplysende tekst
f.eks. | kataloger |
bibliografier | |
ordbøger |
Den kan have en bestemt »stil«, en slags litterær genre,
f.eks. | sange |
eventyr | |
nekrologer | |
aforismer |
Den kan være en slags faglitterær genre, hvor der forventes at findes bestemte oplysninger
f.eks. | kogebøger |
strikkeopskrifter | |
tests |
En del formbetegnelser kan, sammen med et emne, indgå som led i en del faste sammensatte udtryk, f. eks fremmedordbøger, frimærkekataloger m.m. Disse bøger indekseres med den sammensatte betegnelse, desuden gives den »rene« formbetegnelse f.eks. »ordbøger« samt emnet.
f.eks. | ordbøger ; fremmedordbøger |
frimærkekataloger ; kataloger |
Formen »udstillingskataloger« er en undtagelse, der aldrig opdeles, da den betragtes som så fast en form, at det virker meningsløst at give »kataloger«.
5.8. Målgruppe - brugerniveau - anvendelighed
Målgruppe angives, hvis en specifik målgruppe fremgår af materialet – omslag, forord m.v. eller af medfølgende materiale. Ofte angives en primær målgruppe, hvorefter der tilføjes, at værket også er for andre interesserede. F.eks. kan der være angivet, at et værk er for advokater, men også interessant for jurastuderende eller advokatsekretærer m.fl. I disse tilfælde angives kun den eller de primære målgrupper.
Ved angivelse af målgruppe og/eller brugerniveau er der, lige så vel som for de almindelige emneord, foretaget nogle valg med hensyn til syntaks og foretrukken form med henvisninger fra den ikke foretrukne form.
f.eks. | for højere handelseksamen brug for hhx |
for medicinstuderende brug for lægeuddannelse |
For at skelne målgruppe- og niveauemneord fra almindelige faglitterære emneord indledes emneordet med ordet »for«. Se dog undtagelser under afsnittet Aldersgrupper og niveau 5.8.5. I nogle tilfælde kan en målgruppe ikke udtrykkes kort på formlen »for …« . I disse tilfælde kan der formuleres en note.
f.eks. Beregnet til samtale mellem børn og voksne om vold i familien
På artikelområdet anvendes ikke målgruppe.
5.8.1. Lærebøger/undervisningsmaterialer
For undervisningsmaterialer og lærebøger angives emneord på uddannelsesniveau, som f.eks. »for stx«. Praksis for de enkelte uddannelsesniveauer angives nedenfor i 5.8.2-5.8.4.
Materialer, der generelt har sigte på, at voksne kan dygtiggøre sig via kurser og lignende, får »for voksenundervisning«.
5.8.2. Folkeskolen
Ved materialer beregnet til folkeskolen angives altid »for folkeskolen« kombineret med eventuelle klassetrin.
f.eks. for folkeskolen ; for 4. klasse
Hvis materialet er for flere klassetrin, angives alle klassetrin.
f.eks. for folkeskolen ; for 1. klasse ; for 2. klasse ; for 3. klasse ; for 4. klasse
I folkeskoleregi bruges et fast begreb »for begynderundervisning« til den første indlæring, og udtrykket anvendes som emneord, hvis det fremgår af materialet.
Desuden angives skolefaget, hvis materialet retter sig mod et bestemt fag, som f.eks. »for historieundervisning«
Børnelitteratur får desuden angivelse af alderstrin som beskrevet under afsnittet Aldersgrupper og niveau 5.8.5.
5.8.3. De gymnasiale uddannelser
Ved materialer beregnet for gymnasial uddannelse gives altid »for gymnasiale uddannelser« kombineret med de enkelte gymnasiale uddannelser.
For de enkelte gymnasiale uddannelser bruges fast termerne »for stx«, »for hf«, »for hhx« eller »for htx«.
Materialerne får emneord på alle de gymnasiale uddannelser, der er nævnt som målgruppe. Det betyder, at et materiale, som angiver at være beregnet for de gymnasiale uddannelser, udover »for gymnasiale uddannelser«, vil få alle de enkelte gymnasiale uddannelser, som materialet retter sig mod, som målgruppeemneord:
f.eks. for gymnasiale uddannelse ; for stx ; for hf ; for hhx ; for htx
Hvis materialet henvender sig til bestemte gymnasiale uddannelser, eksempelvis stx og hf, vil det udover »for gymnasiale uddannelser«, få de anførte gymnasiale uddannelser som målgruppeemneord:
f.eks. for gymnasiale uddannelser ; for stx ; for hf
I de gymnasiale uddannelser er de enkelte fag niveaudelt fra niveau C- A. Derfor angives faget og fagets niveau. Materiale beregnet til undervisning i kemi på A-niveau i gymnasiet få emneordene:
for gymnasiale uddannelser ; for stx ; for kemiundervisning ; for A-niveau
I de (få) tilfælde, hvor et materiale retter sig mod forskellige fag på forskellige niveauer, f.eks. for kemi på A-niveau og fysik på B-niveau vil en kombinatorisk søgning på f.eks. fysik og a-niveau give et forkert resultat. I disse tilfælde udtrykkes den korrekte sammenhæng mellem fag og niveau i en note.
5.8.4. Andre uddannelsesniveauer
For materialer, der retter sig mod studerende ved uddannelser til primært én bestemt profession eller i et bestemt fag angives brugerkategorien ved navnet på uddannelsen i ubestemt entalsform.
f.eks. | for automekanikeruddannelse |
for arkitektuddannelse | |
for social- og sundhedshjælperuddannelse | |
for pædagoguddannelse |
Grundfag inden for erhvervsuddannelserne er niveaudelt fra F-C, og får emneord på niveau på samme måde som beskrevet under de gymnasiale uddannelser.
5.8.5. Aldersgrupper og niveau
Der angives aldersbetegnelser som f.eks. »for unge« »for ældre« samt »for forældre«, der ikke er en aldersbetegnelse, men dog er et bestemt aldersafsnit i livet, når materialet er beregnet for en specifik aldersgruppe, men ikke hvis materialet blot på en eller anden måde handler om aldersgruppen.
f.eks. | for unge |
for forældre |
For børnelitteratur angives den aldersgruppe, som materialet henvender sig til, dog højst 16 år. Aldersangivelsen formuleres som et aldersinterval.
f.eks. | for 3-5 år |
for 12-15 år |
Hvis materialet kræver formidling, dvs. hvis teksten ikke kan forventes at kunne læses eller forstås af barnet selv eller har en alvorlig karakter, kan aldersangivelsen kombineres med »formidling …«.
f.eks. formidling for 10-12 år
Aldersangivelsen kan også kombineres med materialets anvendelighed til såvel formidling for mindre børn som selvlæsning af større børn. Emneordet »selvlæsning for …« anvendes kun i denne kombination
f.eks. | formidling for 5-8 år |
selvlæsning for 9-12 år |
Bøger, som er specielt tilrettelagt, for at de skal være lette at læse, får emneordet »let at læse«. Hvis bogen yderligere er beregnet for begynderlæsere, får den også »for begynderlæsere«.
Deciderede undervisningsmaterialer får ikke alder, men kun klassetrin som emneord, som beskrevet under afsnit 5.8.2.
Se også ”Indeksering af skønlitteratur” (5.5.2. Aldersgrupper og niveau).
5.8.6. Andre målgrupper
Materialer kan være rettet mod andre specifikke grupper af mennesker end lige inden for uddannelsessystemet. Der kan angives målgrupper inden for mange forskellige områder, som f.eks. erhvervsgrupper, nationaliteter, sprogfællesskaber m.v., hvis målgruppen er specifikt nævnt i værket.
f.eks. | for sygeplejersker |
for iværksættere | |
for spejderledere | |
for tyrkere | |
for udlændinge | |
for engelsktalende |
Ved materialer rettet til patientgrupper anvendes sammensætninger med -patienter.
f.eks. | for kræftpatienter |
for gigtpatienter |
Hvis patientgruppen har et selvstændigt navn anvendes dette.
f.eks. | for diabetikere |
for allergikere |
Materialer som er skrevet til brug i enkelte former for institutioner for institutionsformen som målgruppe, så vidt muligt i ubestemt flertalsform.
f.eks. | for børnehaver |
for handelshøjskoler |
6. Særlige værktyper
6. Særlige værktyper svl man, 03/06 2019 - 10:23Indhold:
6.1. Litteratur om personer
6.1.1. Biografier
6.1.2. Kunst og litteratur
6.1.3. Øvrige områder
6.1.4. Bibliografier - diskografier
6.1.5. Breve - Dagbøger - Anekdoter
6.1.6. Sygehistorier
6.1.7. Rejsebeskrivelser
6.2. Litteratur om lande og lokaliteter
6.2.1. Fremmede lande og lokaliteter
6.2.2. Danmark
6.3. Litteratur om historie
6.3.1. Hvornår gives periodebetegnelser
6.3.2. »Historie« som emneord
6.3.3. Et lands/områdes historie
6.3.4. Historiske emner
6.3.5. Samtidshistorie
6.3.6. Genstandes og fags historie
6.3.7. Sammensatte begreber med ...historie
6.1. Litteratur om personer
Inden for området biografisk stof anvendes en række forskellige formbetegnelser f.eks. »erindringer«, »sygehistorier«, »dagbøger« og lignende.
6.1.1. Biografier
Med biografier menes skildringer, der dækker en persons liv og virke. Det skal være værkets intention at beskrive en persons liv og virke, for at formbetegnelserne for biografi anvendes. Det er ikke nok, at der er biografiske oplysninger i f.eks. et interview, eller at der er tale om præsentation af en forfatter, en kunstner eller en erhvervsleder i anledning af en udgivelse, en premiere eller et jobskifte.
Formbetegnelsen »biografier« bruges om det, der er skrevet af andre, »erindringer« og »barndomserindringer« om det, der er selvoplevet. Sidstnævnte indekseres også med »erindringer« for at sikre, at en søgning giver både barndoms- og voksenliv.
Der gives som grundregel emneord på personens navn.
Hvis indekseringen kan »bære« formbetegnelsen »erindringer« eller »biografier«, kan det overvejes også at give emneord på vedkommendes fag/profession/stillingsbetegnelse (f.eks. læger, skuespillere, fodboldspillere), hvis værket giver et billede af den pågældendes udøvelse af erhvervet.
Hvis det er en persons barndomserindringer, altså før vedkommende fik sit erhverv, eller hvis det er helt andre temaer/miljøer, der behandles, skal der ikke indekseres med vedkommendes profession/virke.
Nationalitetsbetegnelse gives aldrig i forbindelse med profession. På områder som f.eks. filmskuespillere, hvor litteraturmængden gør, at der er behov for en opdeling i nationalitet, kan landet gives ekstra.
6.1.2. Kunst og litteratur
Inden for områderne kunst og litteratur indekseres også med fagområdet, f.eks. »dansk malerkunst«, »dansk litteratur« samt evt. periode. Dette sikrer, at man i en søgning på f.eks. »dansk malerkunst« også får værker om de enkelte malere.
6.1.3. Øvrige områder
På andre fagområder indekseres også med fagområdet, hvis værket giver et billede af området/fagets udøvelse.
6.1.4. Bibliografier - diskografier
Hvis en bibliografi/diskografi kun omhandler en persons produktion, gives emneord på faget foruden personens navn og »bibliografier/diskografier«.
Hvis værket kun er om vedkommendes liv gives emneord på navnet, professionen + »bibliografier/diskografier«. F.eks. får en bibliografi over værker af Søren Kierkegaard emneord på faget »filosofi« og en bibliografi over værker om Søren Kierkegaard får emneord på professionen »filosoffer« - foruden at begge værker får emneord på »Kierkegaard, Søren« og »bibliografier«.
Analyser af en forfatters litterære værker indekseres med personens navn samt sprogets litteratur, men ikke med vedkommendes profession. Desuden gives formbetegnelserne »litteraturanalyser« og »analyser«
6.1.5. Breve - Dagbøger - Anekdoter
Breve, dagbøger og anekdoter om personer indekseres med personen/personernes navne samt med formbetegnelsen »breve«, »dagbøger« eller »anekdoter«.
Der kan gives emneord på fagområde og profession, hvis der i værket er belæg for det.
6.1.6. Sygehistorier
Beskrivelser af en persons sygdom og dens forløb indekseres med sygdommens navn og formbetegnelsen »sygehistorier«.
Hvis fremstillingen er meget personlig, indekseres også med den pågældendes navn.
En del værker beskriver ikke alene sygdommen, men også det at være ramt af den, og/eller det at skulle leve med den. I sådanne tilfælde gives også den pågældende persongruppe, hvis en sådan betegnelse findes.
6.1.7. Rejsebeskrivelser
Som regel indekseres rejsebeskrivelser med landet og formbetegnelsen »rejsebeskrivelser«.
Hvis der i værket fokuseres på bestemte sider af landet, f.eks. politiske eller sociale forhold, gives der også emneord på dette.
Hvis værket ikke kun beskriver rejsen og landet, men også er meget personligt, kan der gives emneord på den rejsendes navn.
I enkelte tilfælde er rejsebeskrivelsen i dagbogsform. Her gives desuden formbetegnelserne »rejsedagbøger« og »dagbøger«.
6.2. Litteratur om lande og lokaliteter
Se også det generelle afsnit om Stednavne som emneord, afsnit 5.4.
6.2.1. Fremmede lande og lokaliteter
Generelt gælder:
1. når et landenavn anvendes som emneord, gives der ikke emneord på den verdensdel landet ligger i, medmindre fremstillingen har både lokal og generel karakter,
f.eks. Tanzania ikke Tanzania + Afrika
2. når navnet på en region eller en by anvendes som emneord, gives der også emneord på det land, hvor regionen eller byen ligger.
f.eks. | Firenze + Italien |
Toscana + Italien |
6.2.2. Danmark
Danmark som emneord bruges næsten parallelt med andre landenavne, der er dog nogle undtagelser:
- I dansk litteratur er den danske baggrund ofte underforstået, og hvis dette automatisk udløste emneordet Danmark, vil brugen af dette ord blive så hyppig, at det vil give søgeproblemer - »støj«. Emneordet Danmark gives altså kun, hvis værket beskriver danske forhold specielt
- Hvis en dansk lokalitet gives som emneord, gives ikke automatisk emneord på Danmark.
- Hvis fremstillingen har både lokal og generel karakter, gives emneord både på lokaliteten og Danmark.
6.3. Litteratur om historie
6.3.1. Hvornår gives periodebetegnelser
Det væsentligste kriterium for at indeksere med en periodeangivelse er, om tidsaspektet spiller en væsentlig rolle i fremstillingen.
Dette vil ofte være tilfældet, hvor det drejer sig om historiske fremstillinger vedrørende et emne, men også i andre tilfælde kan det være relevant at angive en tidsangivelse som en del af indekseringen.
Der kan skelnes mellem 1) egentlige historiske fremstillinger, forstået som værker der behandler enten historiske emner eller emner med et historisk aspekt, og 2) værker, der behandler et emne indenfor en given tidsperiode, dvs. hvor perioden så at sige er rammen om fremstillingen.
Hvad angår den første type værker, vil det som oftest være relevant at give en eller flere periodeangivelser. Også de værker, hvor perioden først og fremmest er rammen om emnet, vil det ofte være relevant at indeksere med en periodebetegnelse.
Specielt for beskrivelser af nutidige forhold gælder, at lige som »Danmark« ofte er underforstået i litteraturen, er det også ofte underforstået, at de forhold eller emner litteraturen behandler, foregår i nutiden. Hvis publikationen søger at give en sammenhængende beskrivelse af emnet, f.eks. gennem de sidste 10 år, eller et bud på, hvordan udviklingen vil blive, skal dette selvfølgelig angives i emneordene. Men hvis det er underforstået, at emnet er behandlet under »nutidige briller«, fordi publikationen tilfældigvis er skrevet nu, så gives ikke periode. Den type litteratur må man senere søge via udgivelsesår.
6.3.2. »Historie« som emneord
Hvis et værk behandler enten historiske emner eller emner med historisk aspekt, angives dette med emneordet »historie« samt eventuelle periodebetegnelser. Det er en forudsætning, at værket viser en kronologisk udvikling. Værker, der kan have historisk interesse, men ikke i sig selv beskriver et historisk forløb, får ikke »historie«.
6.3.3. Et lands/områdes historie
Ved generelle gennemgange af et lands historie gives emneord på landet og historie samt tidsperioder, hvis fremstillingen dækker en eller flere bestemte perioder.
Ved skildringer af Danmarks samlede historie suppleres desuden med emneordet danmarkshistorie.
Ved enkelte danske lokaliteters historie gives lokalitetens navn og historie. Her vil der ofte kunne gives en eller flere tidsperioder, men hvis fremstillingen dækker alle tider, gives ingen perioder.
Emneordet lokalhistorie bruges om faget lokalhistorie.
6.3.4. Historiske emner
Hermed menes begivenheder (f.eks. revolutioner, krige), som næsten pr. definition er historiske. I disse tilfælde bruges også emneordet historie.
6.3.5. Samtidshistorie
Her drejer det sig primært om skildringer af et land i dag, hvor f.eks. de sidste ti års historie, samfundsudvikling osv. behandles.
Fremstillingerne er ofte en blanding af politiske forhold (f.eks. styrkeforholdet mellem forskellige grupper), politisk system og samfundsforhold i almindelighed (f.eks. udviklingen af undervisningssystem m.m.). Hvis fremstillingen hovedsagelig omhandler nutidige forhold, bruges ikke termen »historie«, men f.eks. samfundsforhold:
Fremstillinger, der både rummer samtidshistoriske og historiske aspekter, indekseres med både »historie« og f.eks. »samfundsforhold«.
6.3.6. Genstandes og fags historie
Til emner, som selv har en historie, f.eks. genstande, organisationer, fag mv., som har gennemgået en udvikling gennem tiden, gives »historie«, hvis fremstillingen dækker hele genstandens eller fagets historie, men - som hovedregel - ikke periodeangivelse:
Hvis fremstillingen beskriver udviklingen i en afgrænset tidsperiode af emnets »levetid«, gives både historie og periode.
6.3.7. Sammensatte begreber med ...historie
Dansk er et sprog, hvor sammensatte ord er et udbredt fænomen, og derfor har værker, der er en historisk gennemgang af et eller andet emne, ofte selv konstrueret en sammensat term med »emnet« + »historie«, f.eks. »ordenshistorie«. Men hovedreglen er, at man skal være yderst restriktiv med at bruge disse sammensatte begreber som emneord.
Der er dog nogle undtagelser:
- Ord der betegner fag, og hvor det vil virke kunstigt ikke at kunne søge på den sammensatte term, f.eks. indekseres med ord som »litteraturhistorie«, »arkitekturhistorie« eller »verdenshistorie«, da man har skønnet, at det virker mest naturligt for brugeren at søge med disser termer, fremfor en kombinatorisk søgning på »litteratur«+«historie«, »arkitektur«+«historie« eller »verden«+«historie«. Disse emneord bruges dog kun, når publikationen dækker hele fagets historie. Enkelte forfattere, enkelt bygninger eller enkelte begivenheder i verdenslitteraturen får altså ikke disse emneord, men må søges ved at kombinere med historie.
- Enkelte »væsner« f.eks. landbrugsvæsen, skolevæsen, fængselsvæsen og lignende indekseres ved historiske fremstillinger med de sammensatte begreber f.eks. landbrugshistorie, skolehistorie, kirkehistorie osv. Hvor det virker hensigtsmæssigt, kan man eventuelt give ordene opsplittet ekstra, f.eks. »landbrugsvæsen« + »historie«, »skolevæsen« + »historie«, »fængselsvæsen« + historie«.
Hvis en fremstilling tager udgangspunkt i en bestemt skole, kirke eller anden delmængde af »væsenet«, men også giver et billede af udviklingen inden for hele »væsenet«, indekseres også med det sammensatte historieord, f.eks. skolehistorie.
Isolerede beskrivelser af en enkelt skole, kirke eller lignende får kun »historie« + kategori + evt. tidsperiode
Litteraturhenvisninger
Litteraturhenvisninger svl man, 03/06 2019 - 11:08Documentation : guidelines for the establishment and development of monolingual thesauri. - 2. ed.. - [Genève] : International Organization for Standardization, 1986. - iii, 32 s., 30 cm.. - (International standard ; ISO 2788)
Hjørland, Birger: Informationsvidenskabelige grundbegreber. - 2. reviderede udgave. - Kbh. : Danmarks Biblioteksskole, 1995. - 2 bind (iv, xiii, 457 sider)
Indeksering af musik / udarbejdet af Dansk BiblioteksCenter. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - (DBC’s indekseringsvejledninger)
Indeksering af skønlitteratur / udarbejdet af Dansk BiblioteksCenter. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - (DBC’s indekseringsvejled-ninger)
Information og dokumentation : vejledning i indeksering : metoder til dokumentanalyse, emnebestemmelse og valg af emneord. - Hellerup : Dansk Standard, 1994. - 7 s.. - (DS/INF ; 100)
Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker. - 2. udgave omarbejdet til brug for onlinkataloger / udarbejdet af Katalogdata-rådet for Biblioteksstyrelsen. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - 3 bd.
Retskrivningsordbogen på nettet / Dansk Sprognævn. – Lokaliseret den 3. juni 2019 på https://dsn.dk/ro
Indeksering af musik
Indeksering af musik crp tir, 23/02 2016 - 11:09Kolofon
Kolofon crp ons, 24/02 2016 - 09:58Forord
Forord crp ons, 24/02 2016 - 09:59
Lars Hanghøj Petersen, projektleder |
Indledning
Indledning crp man, 29/02 2016 - 08:36Denne vejledning i emneindeksering af musik tager udgangspunkt i selve musikken og de medier eller dokumenter, der er med til at fastholde og formidle den, først og fremmest noder og fonogrammer.
Der gives hovedsagelig emneord på:
Musikkens genre (rock, jazz) med undergenre (heavy metal, swing, bop) og på musikkens stilart (renæssance, barok, romantik). Se afsnit 5.4.
Musikkens form (orkestersuite, symfoni, opera). Se afsnit 5.7.3.
Musikkens funktion (julemusik, filmmusik). Se afsnit 5.5.
Besætning: Hovedinstrumenter, ensembletype, samt om musikken er vokal eller instrumental. Se afsnit 5.6.
Periode: Værkets tilblivelsesår, dvs. indspilningsår for "populære" musikoptagelser og kompositionsår for klassiske musikoptagelser og noder. Se afsnit 5.3.
Stednavn: Hovedudøverens hjemland for "populære" musikoptagelser og komponistens hjemland for klassiske musikoptagelser og noder. Folkemusik får emneord på musikkens hjemland, ofte også på regioner og byer. Se afsnit 5.1.3.
Korporationsnavne. Se afsnit 5.1.2.
Desuden kan der gives emneord:
- som i højere grad relaterer sig til indspilning og udgivelse end selve musikken (historiske optagelser, originalinstrumenter, guitarskoler). Se afsnit 5.7.2.
- som beskriver målgruppen for udgivelsen (for børn, for seminarier). Se afsnit 5.8.
Forskelle på musikemneord og fag- og skønlitterære emneord
Selvom musikemneordene og de fag- og skønlitterære emneord bygger på det samme regelsæt, kan der være forskelle i udformningen. Musikfonogrammer og noder er både i form og indhold forskellige fra bøger og artikler.
Musik har - isoleret set - ikke nogen emnemæssig handling. Der kan være en tekst, som knytter sig tæt til musikken, som i Wagners operaer eller mange af Schuberts lieder. Musikken kan også være skrevet i en bestemt anledning (bryllup, begravelse, VM-fodbold), eller være skrevet med den intention at beskrive et handlingsforløb, såkaldt programmusik, f.eks. Musorgskij: Udstillingsbilleder, eller Smetana: Moldau. Men musikken selv anslår blot ved hjælp af instrumenter, harmonier, tempo og dynamik nogle stemninger. Resten er op til lytterens tolkning.
Det er således i egentlig forstand ikke emneord, vi beskriver musikken med, men snarere en række karaktertræk eller egenskaber ved musikken. Det betyder, at vi i langt højere grad end med de litterære emneord opfatter musikemneordene som begreber og ikke genstande. En bog eller en artikel kan handle om begrebet "opera" eller beskrive handlingen i en række operaer. Et musikværk er en opera, eller en symfoni eller en klaversonate - som form og begreb! Musikemneordene vil derfor ofte være anført i ental. Se afsnit 3.2.1.
En anden markant forskel er, at noder og især fonogrammer som regel er samlinger eller antologier, kun sjældent monografier! De indeholder flere værker, ofte af samme komponist, med samme udøver, eller for samme besætning. Der er dog også en del udgivelser uden nogen indbyrdes forbindelse eller sammenhæng mellem værkerne.
På fælles niveau gives emneord til enkelte værker, hvis emneordet er repræsentativt for mindst 20% af det samlede indhold.
Især de klassiske fonogrammer kan være vanskelige at emneindeksere på fælles niveau, og derfor får klassiske fonogrammer med værker af 2 og 3 forskellige komponister en komplet emneindeksering for hver komponist. Se afsnit 2.5.1.
Forskelle på fonogramemneord og nodeemneord
I enkelte tilfælde vil noden til og musikoptagelsen af det samme musikværk få tildelt forskellige emneord. Det kan ske, hvis katalogiseringsreglerne angiver, at musikfonogrammet skal indføres under en udøver, noden indføres under en komponist, og udøver og komponist ikke er samme person.
1. Emneanalyse
1. Emneanalyse crp ons, 24/02 2016 - 09:56I dette kapitel gennemgås en analysemodel beregnet til brug ved indeksering af musikfonogrammer og noder på DBC.
Analysemodellen er tænkt brugt til følgende formål:
- ved introduktion og oplæring af nye medarbejdere og vikarer
- til hjælp ved vanskelige indekseringer
- som checkliste
- til hjælp ved uenighed om indekseringer, f.eks. i anledning af eksterne forslag eller klager
Det må anbefales, at man ved anvendelse af analysemodellen adskiller analysen og emneordsgivningen. I praksis vil det dog ofte være en sammenhængende proces.
Det er ikke nødvendigvis ethvert resultat af emneanalysen, som skal udtrykkes i emneord. Det tilstræbes, at man ved hjælp af emneordene giver en fyldestgørende karakteristik af emnet. Der kan dog i de fastlagte indekseringsprincipper være udstukket særlige retningslinier for, om visse aspekter bedre kan udtrykkes i noten eller skal medtages som kodede oplysninger i henhold til formateringspraksis.
Udvælgelsen af emneord vil i sidste ende bero på indeksørens vurdering af væsentligt og uvæsentligt.
Men analysemodellen kan sikre, at man ikke glemmer elementer af emneanalysen og finder frem til mulige kandidater til emneord.
Udgangspunkt for analysemodellen er først og fremmest Dansk Standards vejledning i indeksering (DS/INF 100:1994).
1.1. Emneanalysens formål
Emneanalysens formål er, at foretage en systematisk undersøgelse af dokumentet, for efterfølgende at udtrykke dokumentets emner i form af emneord.
Hovedprincippet for DBC's indeksering er en dokumentorienteret indeksering, dvs. en indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende dokument.
1.2. Analysemodel
Indekseringen består i tre faser (som ofte i praksis glider ind over hinanden):
- At undersøge dokumentet og bestemme dets emner
- At uddrage de hovedbegreber, som emnerne består af
- At udtrykke begreber i emneord
1.2.1. Undersøgelse af dokumentet
1.2.1.1. Undersøgelse af musikfonogrammer
En fuldstændig gennemlytning af fonogrammet vil normalt ikke være mulig - eller nødvendig. Men indeksøren bør sikre sig, at ingen nyttig information overses (og -høres). Analysen bør - udover almindelig orientering i dokumentet - især tage udgangspunkt i følgende dele:
- Titel, undertitel
- Yderligere tekst fra etiket, omslagets forside og ryg samt bagsidetekst
- Indholdsfortegnelse
- Præsentation af komponister, udøvere, musikken, instrumenter m.m. på omslag eller i bilag
- Sangtekster på omslag eller i bilag
- Illustrationer, diagrammer, inkl. evt. undertekster på omslag eller i bilag
- Opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde evt. andre indspilninger af samme værk (klassisk musik), andre dokumenter med samme udøver eller andre dokumenter, der ligner)
- Leksika og andre opslagsværker, lærebøger, ordbøger o.l.
- Søgninger på internettet
- Information fra pladeselskaber
- Anmeldelser (primært - for den ikke-klassiske musik - via opslag i Pladeanmeldelser)
- Henvendelse til fagspecialister
1.2.1.2. Undersøgelse af noder
En fuldstændig gennemlæsning af dokumentet vil normalt ikke være mulig - eller nødvendig. Men indeksøren bør sikre sig, at ingen nyttig information overses (og -høres). Analysen bør - udover almindelig orientering i dokumentet - især tage udgangspunkt i følgende dele:
- Titel, undertitel
- Yderligere tekst fra omslag
- Abstract, resumé, formål
- Indholdsfortegnelse
- Præsentation af komponister, tekstforfattere, arrangører m.fl., udøvere på omslag eller i tekstafsnit
- Præsentation af musikken (noderne), instrumenter, evt. tilhørende av-materialer m.m. på omslag eller i tekstafsnit
- Sangtekster
- Illustrationer, diagrammer, tavler, inkl. evt. undertekster
- Litteraturhenvisninger, diskografi, filmografi
- Registre
- Opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde evt. andre publikationsformer af samme værk, enten som node (anden besætning/arrangement) eller som indspilning, eller andre dokumenter med samme komponist og/eller udøver eller andre dokumenter, der ligner)
- Leksika og andre opslagsværker, lærebøger, ordbøger o.l.
- Søgninger på internettet
- Information fra nodeforlag
- Henvendelse til fagspecialister
1.2.2. Begrebsbestemmelse
1.2.2.1. Begrebsbestemmelse af musikfonogrammer
Efter at have undersøgt dokumentet bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dokumentets emnemæssige aspekter.
Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:
Genre/Stilart
Tilhører musikoptagelsen en bestemt genre eller en bestemt stilart? - et musikalsk udtryk som ofte enten knytter sig til en bestemt tid (periode), et bestemt sted (nation, region) og/eller et bestemt miljø (socialt, aldersmæssigt, racemæssigt).
Funktion/Intention
Er musikoptagelsen foretaget med en bestemt intention eller funktion for øje?
Personnavne, organisationer m.v.
Er der personer, institutioner, arrangementer mv. som er centrale, fremhævede og ofte udgør et formål med udgivelsen? (konceptudgivelser, støtteudgivelser, jubilæumsudgivelser etc.)
Geografisk aspekt
Har musikken et geografisk tilhørsforhold? Det kan være selve musikken, der knytter sig til et område (land, region, by) men også en komponists eller hovedudøvers nationalitet.
Tidsaspekt
Knytter musikken sig til et bestemt tidspunkt eller -periode? Det kan være kompositionsår, indspilningsår m.v.
Besætning
Er det vokal- eller instrumentalmusik? Er der et eller flere fremtrædende instrumenter eller ensembletyper?
Form
Har musikken eller udgivelsen en bestemt form? Det kan være den enkelte musikoptagelse (sonateform, messe etc.) eller fonogrammet som helhed (filmsoundtracks, brug af originale/autentiske musikinstrumenter etc.).
Brugerkategori/Niveau
Er musikken skrevet, indspillet eller udgivet for en bestemt målgruppe eller på et bestemt niveau?
1.2.2.2. Begrebsbestemmelse af noder
Efter at have undersøgt dokumentet bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dokumentets emnemæssige aspekter.
Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:
Genre/Stilart
Tilhører den musik, der er trykt i noden, en bestemt genre eller en bestemt stilart? - et musikalsk udtryk, som ofte enten knytter sig til en bestemt tid (periode), et bestemt sted (nation, region) og/eller et bestemt miljø (socialt, aldersmæssigt, racemæssigt).
Funktion/Intention
Er noden udgivet med en bestemt intention eller funktion for øje?
Personnavne, organisationer m.v.
Er der personer, institutioner, arrangementer mv. som er centrale, fremhævede og ofte udgør et formål med udgivelsen? (konceptudgivelser, støtteudgivelser, jubilæumsudgivelser etc.)
Geografisk aspekt
Har musikken et geografisk tilhørsforhold? Det kan være selve musikken, der knytter sig til et område (land, region, by) men også en komponists eller hovedudøvers nationalitet.
Tidsaspekt
Knytter musikken sig til et bestemt tidspunkt eller en bestemt periode? Det vil som regel dreje sig om kompositionsår.
Besætning
Er det vokal- eller instrumentalmusik? Er der et eller flere fremtrædende instrumenter eller ensembletyper?
Form
Har musikken eller udgivelsen en bestemt form? Det kan være det enkelte musikstykke (sonateform, messe etc.) eller udgivelsen (klaverskalaer, guitarskole etc.).
Brugerkategori/Niveau
Er musikken skrevet eller udgivet for en bestemt målgruppe eller på et bestemt niveau?
2. Principper for tildeling af emneord
2. Principper for tildeling af emneord crp ons, 24/02 2016 - 10:022.1. Formål med emneordene
Formålet med indekseringen er genfinding - at dokumenterne skal dukke op i en søgning, hvor de er relevante, og helst ikke i en søgning, hvor de ikke er relevante.
Set fra indeksørens side er opgaven bl.a. at tildele ord, der dækker dokumentets emne. Samtidig skal det være ord, man kan forestille sig, at interesserede brugere vil søge på.
Man skal forsøge at forudsige så mange mulige "anvendelser" af et musikfonogram eller en node som muligt.
For at opnå ensartethed i indekseringen tilstræbes objektivitet hos indeksørerne.
Indeksøren behøver ikke nødvendigvis udtrykke alle de begreber, der er bestemt ved emneanalysen af dokumentet, som emneord. Valget af begreber afhænger af dokumentets art og indhold, og det skal derfor vurderes, om forskellige typer brugere vil kunne finde frem til det uden at kende det på forhånd - og uden at få en hel masse andre dokumenter samtidig, som ikke svarer helt til det ønskede.
Emneordene bruges især til søgning, men indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
2.2. Emneord i forhold til klassifikation
Valg af emneord er principielt uafhængigt af klassifikationen.
Således vil f.eks et fonogram med opstillingssignatur ROCK og klassificeret i gruppe 78.794:5 (Rock'n roll. Rock. Folk) i nogle tilfælde også få emneordet rock, i andre ikke.
Et fonogram eller en node klassificeret i gruppe 78.442 (Violin) vil som regel også få emneordet: violin.
I mange tilfælde vil de tildelte emneord dog være mere specifikke end decimalklasse-gruppens emne.
2.3. Emneord i forhold til noter
Som nævnt ovenfor bruges emneordene især til søgning, men de indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
Det omvendte gælder for noterne, idet de først og fremmest har til formål at supplere den formelle emnebeskrivelse, således at brugeren bliver i stand til at afgøre, om de fundne dokumenter er relevante.
Emneordstildeling kan suppleres med indholdsbeskrivende noter, når indholdets karakter ikke fremgår tilstrækkeligt af beskrivelse, opstilling, klassemærke, emneord m.m.
Noten skal være en læsbar beskrivelse af materialet og kan evt. supplere og uddybe informationen i emneordene, men skal ikke mekanisk gentage de enkeltstående emneord. Ægte redundans skal undgås.
2.4. Kontrollerede emneord
Kontrollen med emneordene foregår i DBC ved hjælp af en emneordsbase 1. De enkelte emneordsposter er forsynet med brug- og se også-henvisninger, noter om indekseringspraksis samt - i det omfang, det er relevant - med henvisninger til, hvor emnet er placeret i DK5.
Der er ikke tale om en lukket emneordsliste. DBCs valg af emneord har som hovedprincip, at alle ord kan vælges, hvis blot vejledningens principper overholdes.
Der arbejdes altså ikke med tesaurus i traditionel forstand, men ved hjælp af emneordslisten tilstræbes det, at samme ord bruges for samme emne.
Aktualitet, smidighed og brugerorientering er prioriteret højere end gennemført styring og sikkerhed.
Som emneord bruges almindelige danske ord og ordforbindelser. Hovedprincippet for sprogbrugen er at ramme det, som de fleste brugere vil forsøge sig med. Som det ses i kapitlerne om praktisk indeksering og principper for udformning af emneord, følges en række regler med hensyn til valg af ord (f.eks. danske ord fremfor udenlandske og fremmedord), men alle regler kan overtrumfes af et ord, som er det mest udbredte i praksis.
Fænomener, som kun kendes ved et slang-præget udtryk, kan bruges. Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord, hvis man er sikker på, at det ikke er "døgnfluer". Vælger man at medtage et slangudtryk som kontrolleret emneord, bør man supplere med en mere "officiel" term, der kan sikre genfinding, også hvis slangudtrykket glider ud af sproget igen.
Værdiladede udtryk undgås. Ord, som ikke bruges som kontrollerede emneord, kan evt. anvendes som supplerende søgeord eller i noten, hvis man skønner, at nogen kan have glæde af denne søgeindgang.
Se også afsnit 2.5.3, hvor brugen af supplerende søgeord er nærmere beskrevet.
Emneordene er beregnet til postkoordineret emnesøgning. Det får bl.a. følgende konsekvenser:
- alle emneord i en post har i princippet lige stor vægt, og der kan ikke ud af de kontrollerede emneord læses noget om emnernes vægt i dokumentet.
- emneordene angiver ikke syntaktiske relationer.
Det sidstnævnte indebærer bl.a., at man ikke ud af indekseringen kan se, om f.eks emneordet Frankrig er givet, fordi der spilles musik fra Frankrig, eller fordi det er hovedudøverens eller komponistens nationalitet.
2.5. Indekseringsniveau
DBC giver principielt emneord så specifikt som muligt, dvs. indekseringssproget indeholder ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. En cd med heavy metal indekseres med dette emne og ikke kun med det overordnede emneord: rock.
Mere almene begreber kan dog foretrækkes i visse tilfælde, f.eks. indenfor techno, hvor det kan være vanskeligt at skelne den ene undergenre fra den anden.
Besætningsangivelse gives som emneord kun på hovedinstrumenter og -ensembler, idet en brugbar fuldstændig emneindeksering af de mange forskellige instrumentsammensætninger, der kan forekomme på et fonogram eller i en node, ofte vil blive meget omfattende. Et eksempel på et fuldstændigt emneordssystem udviklet til emneord på besætning kan ses i "Emneord for musikkdokument i EDB-kataloger", kap. 5.1.a (se litteraturliste).
2.5.1. Emneord til antologier
Noder og især fonogrammer er - i modsætning til bøger - kun i mindre grad monografier, dvs. at en node eller et fonogram kun indeholder ét værk. Som regel indeholder noder eller fonogrammer flere værker, ofte af samme komponist, med samme udøver(e) eller for ens besætning. Der er dog også en del udgivelser uden nogen indbyrdes forbindelse eller sammenhæng mellem værkerne.
Det vil derfor være vanskeligt at undgå emneindeksering på det enkelte værks niveau i en eller anden grad, uden at indekseringen bliver intetsigende og uanvendelig. Modsat vil det være en meget ressourcekrævende opgave at indeksere alle musikfonogrammer og noder på værkniveau, med mindre emneordene kan linkes til de tilhørende værkdata (komponist, titel, decimalklassemærke) og samlet overføres (kopieres) fra en evt. hjælpepost/autoritetspost.
Søgemæssigt opstår der problemer i poster med mange musikværker, når søgningen ikke kan begrænses til at gå på de data, der vedrører det enkelte værk og evt. data vedrørende dokumentet som helhed uden støj fra andre værkdata i samme dokument.
DBC har valgt følgende praksis for de kontrollerede emneord, der beskriver musikken (genre, stilart, form, funktion, besætning, periodebetegnelser og stednavne):
Klassiske musikfonogrammer med værker af 1-3 komponister emneindekseres separat for hver komponist, dvs. op til 3 analytiske emneindekseringer pr. post. Er der flere værker af den enkelte komponist, indekseres de samlet (på fællesniveau) for hver komponist.
Britten, Benjamin: Sonate for violoncel og klaver, C-dur, opus 65 /Rostropovitj/. - Decca 452895-2. - (2 180 071 6).
Indeholder også: Robert Schumann: Stücke im Vokston, opus 102. Claude Debussy: Sonate for violoncel og klaver, d-mol
Kontrollerede emneord (1. komponist):
Genre m.m.: neoklassik ; cellosonate ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violoncel ; cello
Kontrollerede emneord (2. komponist):
Genre m.m.: romantik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violoncel ; cello
Kontrollerede emneord (3. komponist):
Genre m.m.: impressionisme ; cellosonate ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violoncel ; cello
Klassiske musikfonogrammer med værker af mere end 3 komponister emneindekseres på fællesniveau.
Eks. (fonogram)
Møldrup, Erling: The Danish classical guitar. - Kontrapunkt
Musikopstilling: Et instrument. Antologier
Genre m.m.: romantik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; guitar
Periodebetegnelse: 1800-1899 ; 1930-1939
Ikke-klassiske musikfonogrammer emneindekseres på fællesniveau.
Eks. (fonogram)
Dansk festival rock. - CMC 6187-2. - (2 180 852 0).
Musikopstilling: Rock. Antologier
Noder emneindekseres på fællesniveau.
Eks. (node)
Historische Tänze /Ved Karl Heinz Taubert/. - Schott, cop. 1988 - (2 182 176 4).
Genre m.m.: renæssance ; barok ; klassik ; dansemusik
Besætning: instrumental ; klaver
Periodebetegnelse: 1500-1599 ; 1600-1699 ; 1700-1799 ; 1800-1899
På fællesniveau kan der også gives emneord til enkelte værker, hvis emneordet er repræsentativt for mindst 20% af fonogrammets eller nodens samlede indhold. Emneord, der repræsenterer mindre end 20% af indholdet, kan undtagelsesvis medtages. Det kan være "unikke" emneord, f.eks. en genre, et instrument eller et land, som (stort set) ikke findes på andre indspilninger eller i andre noder.
Emner, der beskriver ydre karakteristika, f.eks. i forbindelse med udgivelsen (niveau, brugerkategori, publikationsform) angives på fællesniveau.
2.5.2. Antal emneord pr. dokument
Der er ingen bestemt grænse for antallet af emneord. Antallet bestemmes af dokumentets informationsmængde samt de indekseringsregler, der er fastsat i denne vejledning.
Der kan være behov for at udtrykke noget fra emneanalysen i søgeegnet form, som ikke - her og nu - kan tilpasses reglerne for kontrollerede emneord. I den situation kan anvendes såkaldte supplerende søgeord.
De supplerende søgeord anvendes af DBC på musikposterne især ved nye begreber: en ny genre, trend m.v., der enten går i sig selv eller med tiden bliver mere "veletableret" og dermed overgår til kontrolleret emneord.
Også mere kendte begreber kan indgå som supplerende søgeord, hvis indeksøren er usikker på f.eks. genre og ikke umiddelbart kan få den verificeret. Ved senere verifikation vil et supplerende søgeord overgå til kontrolleret emneord.
2.6. Semantiske relationer
Som allerede nævnt er DBCs musikemneord beregnet til postkoordinering og angiver ikke syntaktiske relationer.
Der er således ikke - som ved prækoordineret indeksering - mulighed for direkte at angive relationen, ligesom der heller ikke er nogen egentlig tesaurus, der kan vejlede brugeren i emnernes indbyrdes relationer. Emneordspostens brug- og se også-henvisninger kan i et vist omfang erstatte tesaurusen.
I de foreslåede indekseringsprincipper er der flere muligheder med hensyn til at udtrykke semantiske relationer mellem emneordene:
- Relationen udtrykkes ved emneordene i posten
- Relationen udtrykkes ved hjælp af en brug-henvisning (i emneordsposten)
- Relationen udtrykkes ved hjælp af en se også-henvisning (i emneordsposten)
- Relationen udtrykkes ikke
For at få overblik over hvornår og hvordan relationer angives, gennemgås de forskellige typer relationer. Den konkrete praksis vil blive omtalt senere.
DBC forsøger at give emneord, som ligger på et "almindeligt brugbarheds-niveau" i forhold til dokumentets begreber og dets brugere, med et vist hensyn til de søgestrategier, man forestiller sig, brugerne vil anvende.
Som nævnt i afsnit 2.5 Indekseringsniveau indekseres principielt så specifikt som muligt. I mange tilfælde vil det dog - af søgemæssige årsager - være hensigtsmæssigt tillige at indeksere med en overordnet term.
Ved beslutning om, hvorvidt der skal gives et overbegreb som emneord, er der to modsat rettede behov at tage hensyn til:
1. Brugeren kender ikke alle, nogle få eller ingen eksempler inden for et begreb og vil derfor have glæde af, at overbegrebet angives i indekseringen. Det specifikke emneord skal medtages som kontrolleret emneord, men er alligevel for specifikt i forhold til nogle af de søgeargumenter, man i nogle tilfælde kan forvente vil blive brugt. I sådanne tilfælde gives også et overordnet ord.
2. Brugeren ønsker at finde musikmaterialer, der indeholder "ren" heavy metal, ikke specielle undergenrer (som f.eks. doom metal).
Disse to behov kan ikke tilgodeses lige godt samtidigt!
Indeksøren må skønne, hvorvidt det er mest relevant at tilgodese behov 1 eller behov 2 i indekseringen af det konkrete dokument.
Hierarkiske relationer udtrykkes normalt heller ikke ved hjælp af henvisninger i emneordsposten. Men igen her kan der være undtagelser, f.eks. hvor man må opgive at sondre mellem et underordnet og overordnet begreb.
Ekvivalens-relationer (synonym-relationer) udtrykkes normalt ikke i den enkelte bibliografiske post, men kun i emneordsposten 2 .
De ægte synonymer, f.eks. violoncel og cello, behandles typisk ved brug-henvisninger. De nærmere regler herfor er beskrevet i afsnit 3.4.2 Synonymer/nærsynonymer.
Nærsynonymer er nærtliggende ord, som ofte behandles som synonymer, selvom der er nuanceforskelle, f.eks. accordeon og harmonika. De vil nogle gange være behandlet som ægte synonymer - andre gange vil der være en se også-henvisning.
Eksempler på synonym- og nærsynonymrelationer kan ses i kapitel 4.
Associative relationer, også kaldet sideordnede eller idéassociative relationer, udtrykkes kun i begrænset omfang i den enkelte bibliografiske post. Hovedreglen er, at der i indekseringen kun medtages associative relationer, når der er dækning for begge begreber i dokumentet.
Ellers kan associative relationer angives som se også-henvisninger i emneordsposterne.
1. DBC's musikemneordsbase er endnu under opbygning, og det er målet, at bibliotekerne skal have adgang til basen som en del af DanBib. Indtil da kan emneordskontrol foretages ved opslag i DanBib (i musikposter fra DBC).
2. DBC's musikemneordsbase med emneordsposter er endnu under opbygning. Indtil den er fuldt etableret, vil henvisninger mellem synonymer blive erstattet med mange synonymemneord i de enkelte bibliografiske musikposter.
3. Udformning af emneord
3. Udformning af emneord crp ons, 24/02 2016 - 10:14Så vidt, det har været muligt, er reglerne suppleret med musikemneordseksempler. Hvor dette ikke har været muligt, er eksemplerne enten hentet fra den bibliografiske registrering af musikposter eller lånt fra indekseringsvejledningen for faglitteratur.
3.1. Ordtyper
Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge. Dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. Danmark, rock, bortset fra faste udtryk og sammensætninger som. f.eks. heavy metal.
3.1.1. Substantiver
Til at beskrive et emnes indhold bruges fortrinsvis substantiver (navneord), der enten kan være fællesnavne eller egennavne.
Fællesnavne er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb
Egennavne er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.
Vedr. regler for navneformskontrol henvises til afsnit 5.1.
Som emneord bruges også verber (udsagnsord) i substantiveret form, verbalsubstantiver.
Adjektiver (tillægsord) bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv
Adjektiver vedrørende geografisk oprindelse, f.eks. fransk rock, se afsnit 5.1.3.2 Stednavne som emneord.
Adverbier (biord) forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk.
3.1.5. Sammensatte ord (komposita)
Sammensatte ord bruges som emneord:
1. Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord
2. Når termen har en bestemt veldefineret betydning
3. Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord
Normalt bruges kun to-ledede sammensatte ord som emneord, men der er mange undtagelser
Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog, og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele. Men når de sammensatte ord betegner en handling eller proces, overvejes at give såvel det sammensatte ord som ordets bestanddele.
Der findes en del faste udtryk (fraser), som indgår som emneord, fordi disse begreber ofte er umulige at udtrykke i enkelt termer.
3.1.7. Genitivudtryk
Genitivudtryk undgås så vidt muligt. Men der findes faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på.
Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.
Hovedreglen er: Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.
Reglen anvendes, når f.eks et faglitterært værk omhandler et emne, der kan tælles (bananer, motorcykler) eller behandler et tema eller et begreb, der ikke kan tælles (handelspolitik, trafik).
Musik har ikke nogen emnemæssig handling. Den anslår blot ved hjælp af instrumenter, harmonier, tempo og dynamik nogle stemninger. Resten er op til lytterens tolkning.
De emneord, vi bruger til at beskrive musikken med, er således i egentlig forstand ikke emneord men snarere en række karakteristika eller egenskaber ved musikværket. Det betyder, at vi i langt højere grad end med de litterære emneord opfatter musikemneordene som begreber og ikke genstande. En bog eller en artikel kan handle om begrebet "opera" eller beskrive handlingen i en række operaer. Et musikværk er en opera, eller en symfoni eller en klaversonate - som form og begreb! Musikemneordene vil derfor ofte være anført i ental
Undtaget fra denne regel er sange der altid sættes i flertal, også som sammensat ord
Emneord, der ikke direkte beskriver musikken, men istedet beskriver dokument, publikationsform eller i det hele taget udgivelsen som helhed, anføres som regel i flertal,
Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form
Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af
eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret
Indekseringstermer skal som hovedregel følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i "Retskrivningsordbogen", udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: "Nudansk Ordbog", "Fremmedordbogen", "Nye ord i dansk", m.m.
Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges og der henvises evt. fra de andre former,
Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative med hensyn til valg af stavemåde.
3.3.2. Store eller små bogstaver
Brugen af store og små bogstaver er uden reel betydning i søgeprocessen, men giver ofte anledning til overvejelser i indekseringsprocessen.
Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver. Ved egennavne, der består af flere ord, skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt,
Hvor der ifølge "Retskrivningsordbogen" er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.
Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og mærkelige sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. Eks. udviklingslande - u-lande - ulande eller elektriske biler - el-biler - elbiler.
Bindestreger anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for den relevante bruger, skrives ikke bindestreg.
Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges derfor i begrænset omfang.
Bindestreger bruges i følgende tilfælde:
1. I sammensætninger med forkortelser
2. I sammensætninger med taltegn eller symboler
3. I sammensætninger med bogstaver
4. I sammensætninger hvor et fælles led er udeladt
Hvis det er muligt opløses udtrykket dog i dets enkelte dele, f.eks. teksthæfte og kommentarhæfte.
5. I sammensætninger med sideordnede led (se også afsnit 3.3.3.3 (skråstreger))
6. I sammensætninger med udenlandske udtryk
Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor førsteled består af mere end ét ord
Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord. Der findes dog en del undtagelser, især ved faste udtryk.
8. I sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavskombinationer
9. I sammensætninger med betydningen fra-til
Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord
Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord) anvendes ikke forkortelsespunktum
Tegnsætning følger retskrivningsreglerne.
Apostroffer bruges ikke til at tydeliggøre emneord, men kan bruges ved tal som emneord
Skråstreger bruges ved genrer, hvor betegnelsen er en kombination af 2 (eller flere) eksisterende genrer
Desuden bruges skråstreger i visse forkortelser og mest i korporationsnavne, men optræder også hyppigt i varemærker m.m.
3.4. Semantisk kontrol
Semantisk kontrol af emneord vil sige at kontrollere emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer. F.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.
3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
Fremmedord er ord, der kommer fra andre sprog, som endnu ikke lydmæssigt har tilpasset sig det øvrige sprog, og som derfor stadig føles fremmede
Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse frem for fremmedord eller latinske betegnelser.
Der kan laves henvisning fra den ikke foretrukne form
Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord indekseres med fremmedordet
Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den
3.4.2. Synonymer/nærsynonymer
Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.
Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:
- Hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?
- Hvilket ord er det mest neutrale for det samme begreb?
- Er nogle af ordene mere specifikke end andre?
- Der laves ofte henvisning fra det ikke anvendte.
Ord som er stavet ens, men har forskellige betydninger, kan give problemer. Disse betydningsforskelle kan forklares ved en kvalifikator, dvs. en præciserende tilføjelse i parentes.
I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning af ordet, der vurderes som den mest specielle, messe anvendes således som musikemneord uden kvalifikator!
Antonymer er ord med modsat betydning. Undertiden kan det være relevant at behandle dem som synonymer, dvs. vælge den ene form med henvisning fra den anden. Andre gange behandles de som beslægtede begreber med se også-henvisninger begge veje.
Akronymer er ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i flere ord. Der indekseres med akronymer, der har vundet hævd i sproget
Almindeligvis skal forkortelser opløses, bl.a. for at undgå sammenfald i bogstavskombinationer. Hvis den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, indekseres med forkortelsen
4. Henvisninger
4. Henvisninger crp ons, 24/02 2016 - 10:32Da der endnu ikke i praksis er arbejdet med henvisninger i musikposterne, bygger dette kapitel udelukkende på de erfaringer, der er gjort med de faglitterære emneord og deres indbyrdes relationer. Eksemplerne er således også hentet fra de faglitterære emneord. Henvisninger er en del af kontrollen i emneordssystemet. Kontrollens sigte er dels at lave en (om end begrænset) semantisk kontrol af de anvendte indekseringstermer, dels at lede brugeren hen til det eller de emneord, der bliver foretrukket frem for andre (synonymkontrol).
I forbindelse med gennemgangen af de forskellige emneordskontroller, er der i de foregående kapitler givet en række eksempler på DBC's anvendelse af brug- og se også-henvisninger. I dette kapitel gives en samlet oversigt over DBC's regler for brug af henvisninger.
En præcis, betydningsmæssig kontrol af alle anvendte indekseringstermer, dvs. lave brug- og se også-henvisninger, gør indekseringsprocessen mere arbejdskrævende, mens man ved at lade ordene beholde deres egenbetydning gør søgeprocessen mere arbejdskrævende.
Det skal bemærkes, at DBC ikke lægger emneordshenvisninger ind i de bibliografiske poster men i stedet i DBC's emneordsposter
(DBC's musikemneordsbase er endnu under opbygning, og det er målet, at bibliotekerne skal have adgang til basen som en del af DanBib. Indtil da kan emneordskontrol foretages ved opslag i DanBib (i musikposter fra DBC).
4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)
Brug-henvisninger anvendes i følgende tilfælde:
1. Ved stavevarianter (stavemåden i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog følges. Ved valgfrihed vælges den oftest fortrukne form). Se afsnit 3.3.1.
2. Når akronymer er valgt som indekseringsterm, gives der henvisning fra den fuldt udskrevne form. Se afsnit 3.4.5.
3. Mellem fremmedord/latinske betegnelser og det danske ord. Se afsnit 3.4.1.
4. Hvis en form for forkortelse undtagelsesvis er valgt som indekseringsterm, fordi den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, gives henvisning fra den fuldstændige form. Se afsnit 3.4.6.
5. Ved synonymer. Se afsnit 2.6.2 og 3.4.2.
gamle brug ældre |
6. Ved sammenføring af nærsynonymer, hvor man har opgivet at opretholde en skelnen mellem begreberne. Se afsnit 2.6.2 og 3.4.2.
7. Ved hierarkiske relationer. Dette er en type henvisninger, der normalt ikke bruges, men der er undtagelser, hvor man har valgt ikke at sondre mellem et underordnet og et overordnet begreb. Se afsnit 2.6.1.
8. Ved navneformer. Henvisninger til person- og korporationsnavne udformes efter reglerne i katalogiseringsreglerne.
4.2. Se også-henvisninger
Se også-henvisninger bruges restriktivt. De gives ikke hierarkisk, men bruges mellem ligestillede ord og henviser altid begge veje.
De kan bruges:
1. Mellem beslægtede emner. Se afsnit 2.6.3.
2. Mellem nærsynonymer. Se afsnit 2.6.2.
3. Hvor terminologien på et område er skiftet. Se afsnit 3.4.2.
4. Ved korporationers navneskift. Se afsnit 5.1.2.1.
5. Ved landes og byers navneskift, der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner. Se afsnit 5.1.3.1.
5. Indekseringspraksis
5. Indekseringspraksis crp man, 29/02 2016 - 08:34
5.1. Navne
5.1.1. Personnavne
5.1.1.1. Valg af navneformer
Personnavne som emneord gives som hovedregel i den almindelige vedtagne navneform, som også anvendes ved katalogisering.
Findes navnet på personen i forvejen som kontrolleret navneform i en DBC-post, kan det uden videre kopieres. Hvis navnet ikke findes i kontrolleret form, udformes det i overensstemmelse med de regler, som Katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 2 foreskriver.
5.1.1.2. Personnavne anvendt som emneord
Ved musikudgivelser bruges navne på personer som emneord især ved
1. "Boksudgivelser" eller "serieudgivelser" med hele eller en omfattende del (f.eks fra en bestemt periode eller udgivet på et bestemt plademærke) af en udøvers eller komponists produktion vedlagt oplysninger (omslag, bilag, hæfte o.l.) om biografi, diskografi m.m.
Eks. (fonogram)
Thompson, Richard: Watching the dark : the history of Richard Thompson. - Hannibal HNCD 5303. - (2 117 396 7).
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989
2. Konceptudgivelser m.m., hvor en person udgør et tema for udgivelsen, hvor personen er fremhævet og omslag eller bilag indeholder flere/andre biografiske oplysninger end man normalt forventer at finde i et (musik)leksikon.
Udgivelser tilegnet én eller flere personer ("dedicated to ...") samt jubilæums- og hyldestudgivelser ("a tribute to ...") m.v. se afsnit ( 5.7.2.1), som ikke opfylder ovennævnte kriterier, vil normalt ikke få emneord på de pågældende personnavne.
Personnavne, som af anden grund indgår som hovedordnings- eller biordningselement i posten (udøvere, komponister, tekstforfattere), kan uafhængigt heraf også anvendes som emneord.
5.1.2.1. Valg af navneformer
For korporationsnavne gælder tilsvarende personnavne, at man som hovedregel bruger den almindelige vedtagne navneform, som også anvendes ved katalogisering.
Som det er tilfældet ved personnavne, kan den vedtagne form af korporationsnavnet - med tilhørende henvisninger - ofte findes i en DBC-post og derfor let kopieres.
Regler for udformning af korporationers navneformer følger iøvrigt de regler, der er beskrevet i Katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 3.
I visse tilfælde kan katalogiseringens vedtagne navneform være uhensigtsmæssig til emnesøgningsformål. Indeksøren kan i sådanne tilfælde foretrække en alternativ navneform som emneord.
5.1.2.2. Korporationsnavne anvendt som emneord
Navne på korporationer, f.eks. musikergrupper, institutioner, arrangementer mv. kan anvendes som emneord, når emneanalysen siger, at det er udgivelsens emne.
Ved musikudgivelser bruges korporationsnavne som emneord især ved
1. "Boksudgivelser" eller "serieudgivelser" med hele eller en omfattende del (f.eks fra en bestemt periode eller udgivet på et bestemt plademærke) af en musikergruppes produktion vedlagt hæfte med biografi, diskografi m.m.
Eks. (fonogram)
Gregoriana Denmark. - Classico CLASSCD 131. - (2 155 585 1).
Note:Messer fra "Ordinale Sancti Kanuti Ducis et Martyris" (Knud Lavards helgenkåring) som de formodes at have lydt i Skt.Bendts Kirke, Ringsted 7. januar 1170 og 25. juni 1170 samt sekvenser fra "Liber daticus Lundensis"
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance. Antologier
Genre m.m.: middelalderen ; kirkemusik ; messe ; gregoriansk sang ; helgenkåring
Eks. (fonogram)
Winds and voices at the court of King Christian III. - Dacapo :Marco Polo 8.224029. - (2 115 187 4).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance. Antologier
Genre m.m.: renæssance ; taffelmusik
Besætning: vokal ; kor ; kammerkor ; instrumental ; messingblæserensemble
Periodebetegnelse: 1530-1539 ; 1540-1549 ; 1550-1559
Personnavn: Christian III, konge af Danmark
Eks. (fonogram)
The Beatles: Anthology 2. - Apple 8344482. -
(2 120 277 0).
2. Udgivelser, hvor en institution eller et arrangement (festival, idrætskonkurrence o.l.) er fremhævet og ofte udgør et formål med udgivelsen eller koncerten bag udgivelsen.
Laumann, Holger: En stjerne fødes. - DGI MTB 16. - (2 128 304 5).
Musikopstilling: Dansk underholdning
Besætning: instrumental ; saxofon
Korporationsnavn: Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
Formbetegnelse: landsstævner ; gymnastiklandsstævner
Udgivelser tilegnet en korporation ("dedicated to ...") samt jubilæums- og hyldestudgivelser ("a tribute to ...") m.v. som ikke opfylder ovennævnte kriterier, vil normalt ikke få emneord på det pågældende korporationsnavn. Se afsnit 5.7.2.1.
Korporationsnavne, som af anden grund indgår som hovedordnings- eller biordningselement i posten, kan uafhængigt heraf anvendes som emneord.
5.1.3. Stednavne
5.1.3.1. Valg af navneformer
Standardværkerne for danske stednavne er: Fortegnelse over stednavne i amterne vest for Lillebælt. - Kbh. : Stednavneudvalget, 1985, og: Fortegnelse over stednavne i amterne øst for Lillebælt. - Kbh. : Stednavneudvalget, 1978.
Kommunal håndbogen. - Kbh. : Moestrup, 1985- .
Endvidere kan værket: Danmark / J.P. Trap. - Kbh. : Gad, 1953-1972, anvendes, især når der er tale om ældre, geografiske navne.
Hvis navnet eksisterer flere steder i Danmark, tilføjes en forklarende parentes (se Katalogiseringsreglernes del 1, § 73)
|
|
|
|
Standardværket for udenlandske landenavne er den til enhver tid nyeste udgave af: DS/EN 23166 : Koder for landenavne.
Dette gælder også for "historiske" landenavne, f.eks bruges Østrig eller/og Ungarn i stedet for Østrig-Ungarn og Rusland m.fl. i stedet for Sovjetunionen. Det historiske landenavn kan - hvis det skønnes relevant - angives som supplerende søgeord.
Ved lokaliteter i andre lande gælder, at den danske form anvendes, såfremt den eksisterer. Der laves henvisninger fra ikke anvendte former.
|
Rhinen (foretrækkes for Rhein)
|
5.1.3.2. Stednavne som emneord
Når der tales om stednavne som emneord relateret til musik, menes ofte stednavne, der knytter sig til musikkens oprindelse. Det kan være en direkte oprindelse, som ved folkemusikken, eller en mere indirekte oprindelse i form af komponistens eller udøverens nationalitet.
Landenavne og andre stednavne kan bruges enten direkte eller i adjektivisk form, dvs. enten Sverige eller svensk .....
5.1.3.2.1. Stednavne i direkte form
Som nævnt i afsnit 2.4.2 er emneordene beregnet til postkoordineret emnesøgning, og stednavne vil derfor næsten altid skulle angives i direkte form (se dog afsnit 5.1.3.2.2).
Stednavne i direkte form bruges som emneord i følgende tilfælde:
Hvis musikken knytter sig til et geografisk afgrænset område (f.eks. land, region eller by).
Eks. (fonogram)
Lemper, Ute: Berlin cabaret songs. - Decca 452601-2. - (2 154 944 4).
Musikopstilling: Underholdning
Periodebetegnelse: 1920-1929 ; 1930-1939 ; 1990-1999
Eks. (fonogram)
Traditionel musik fra Læsø. - Kragen : Folkemusikhusringen DFS 5/FMHR 9501. - (2 127 344 9).
Musikopstilling: Folkemusik. Danmark
Genre m.m.: folkedans ; folkemusik ; vals ; polka
Besætning: instrumental ; violin
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1980-1989
Hvis komponistens nationalitet er defineret (ved noder og klassiske fonogrammer).
Mozart, Wolfgang Amadeus: Cosi fan tutte /Rattle/. - EMI Classics 5561702. - (2 154 127 3).
Genre m.m.: wienerklassik ; klassik ; opera
Hvis den primære udøvers nationalitet er defineret (ved ikke-klassiske fonogrammer).
Eks. (fonogram)
Sakamoto, Riuichi: 1996. - Milan 37242-2. - (2 137 295 1).
Musikopstilling: Underholdning
Besætning: instrumental ; klaver
Komponister eller udøvere, som er født i ét land og har haft deres væsentligste virke i et andet, kan få emneord på begge lande.
Buxtehude, Diderik: Sonate for 2 violiner, viola da gamba og cembalo, C-dur, BuxWV 266 /Holloway/. - Dacapo : Marco Polo 8.224005. - (2 900 691 1).
Genre m.m.: barok ; kammermusik
Når navnet på en region, ø, delstat, stat eller by anvendes som emneord, gives der også emneord på det land eller forbundsstat, hvori regionen eller byen ligger.
Eks. (fonogram)
Braz, Dan Ar: Les iles de la memoire. - Keltia Musique KMCD 32. - (2 126 622 1).
Musikopstilling: Folkemusik. Frankrig
Genre m.m.: folkemusik ; keltisk musik
Når et eller flere landenavne anvendes som emneord, gives der normalt ikke emneord på den verdensdel, landet ligger i.
Eks. (fonogram)
Naze: Ax Kurdistan. - Naze & Newroz Botani. -
(2 136 890 3).
Musikopstilling: Folkemusik. Irak
Stednavn: Georgien ; Kurdistan
Undtaget herfra er afrikanske lande syd for Sahara (sub-Saharan black Africa, se Ronnie Graham: Stern's guide to contemporary African music), hvor der også gives Afrika som emneord.
Dibango, Manu: African soul. - Mercury 534766-2. - (2 176 208 3).
Besætning: instrumental ; saxofon
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1990-1999
De nordafrikanske lande (Maghreb), hvis musiktradition i højere grad er knyttet til Mellemøsten end det øvrige Afrika, kan - i lighed med øvrige lande i Mellemøsten - efter skøn tildeles emneord på: arabisk musik (se afsnit 5.1.3.2.2 Stednavne i adjektivisk form).
Hvis værkerne er fra mere end 3 lande, og de enkelte lande er repræsenteret med mindre end 20% af det samlede indhold, gives normalt ikke emneord på enkeltlande (med mindre særlige forhold gør sig gældende, se afsnit 2.5.1 Emneord til antologier, og afsnit 2.5.3 Supplerende søgeord). Istedet kan der gives emneord på verdensdel.
Eks. (node)
Buenos dias amigos /Ved Hans-Günter Heumann/. - Schott, cop. 1997. - (2 179 703 0).
DK5: 78.797:74 ; 78.797:87 ; 78.531
Besætning: instrumental ; klaver
Stednavn: Spanien ; Sydamerika
Danmark som emneord bruges parallelt med andre landenavne.
En musikoptagelse eller node, der indekseres alene med navnet på et land, vil let "forsvinde" i mængden, så, hvis det er muligt, skal der gives andre emneord til kombination.
5.1.3.2.2. Stednavne i adjektivisk form
Selvom stednavne i direkte form vil være at foretrække, er der dog visse tilfælde, hvor man skal vælge at gengive et stednavn i adjektivisk form. Det vil således være tilfældet:
- I faste ordforbindelser, f.eks. engelsk vals og latinamerikansk dans.
- Hvor musikken på tværs af landegrænser udgår fra en samlet kultur og fælles musiktradition, som ved f.eks. arabisk musik. Her er det kulturbegrebet - og ikke stednavnet - der er det centrale, jf. keltisk musik, jødisk musik m.fl.
Taha, Rachid: Ole, ole. - Barclay 529481-2. - (2 155 402 2).
Genre m.m.: rai ; arabisk musik ; verdensmusik
Stednavne i adjektivisk form og stednavne i direkte form gives uafhængigt af hinanden.
5.2. Titler som emneord
På fonogrammer og noder anvendes titler sjældent som emneord.
Til musikudgivelser, der tematisk "omhandler" og fokuserer på bestemte værker (en bog, et digt, en film, en ballet, en opera, et skuespil, et musikværk m.m.), kan der gives emneord på værkets titel, f.eks. Bibelen.
Der gives ikke emneord på titler til værker, hvor musikken er en integreret del af værket, f.eks. ved filmsoundtracks, operaer, balletter m.m.
5.2.1. Udformning af titel som emneord
Ved valg mellem dansk og udenlandsk titel vælges den danske. Hvis der ikke findes en dansk titel vælges den udenlandske.
Hvis den udenlandske titel er mere kendt end den danske, anvendes den udenlandske.
Hvis det skønnes relevant kan der laves brug-henvisning eller se også-henvisninger fra den ene form til den anden.
Titler som emneord gengives i den form, de har i DanBib. Hvor der ved den deskriptive katalogisering anvendes uniforme titler, tilstræbes det, at man vælger disse. Der er dog undtagelser, hvor den uniforme titel er uhensigtsmæssig i søgning, især ved konventionelle titler.
Eks. (fonogram)
Skovbye, Kim: There and back again. - Fønix Musik FMFCD 1118. -
Musikopstilling: Dansk underholdning
Besætning: harpe ; keltisk harpe ; instrumental
Hvis en titel optræder i forskellige genrer, f.eks. som skuespil, roman eller film, kan den få tilføjet en specificerende parentes.
5.3. Periodebetegnelser
Når der tales om tidsbetegnelser relateret til musik, menes ofte tidsbetegnelser, der knytter sig til musikkens oprindelse. Det kan være et kompositionsår, et indspilningsår eller et udgivelsesår.
Disse medtages i indekseringen efter følgende princip:
Noder og klassiske musikfonogrammer: kompositionsår.
Ikke-klassiske musikfonogrammer: indspilningsår.
Copyrightår, publiceringsår og udgivelsesår medtages ikke i indekseringen, men kan være vejledende ved dateringen.
5.3.1. Udformning af periodebetegnelser
Perioder betegnes primært med arabertal:
|
|
|
|
|
|
|
|
Tidsperioder før Kristi fødsel angives:
|
|
Tidsperioderne omkring Kristi fødsel angives:
|
|
Nutiden angives med det aktuelle årti:
|
|
Der laves brug-henvisninger fra de ikke anvendte former. f.eks.
det 19. århundrede brug 1800-1899
|
Når musikken dækker flere end 3-5 århundreder, bruges årtusindet som periodeangivelse. Når musikken dækker flere end 3-5 årtier, gives århundredet som periode, men altså ikke de pågældende tiår.
Dette er den generelle regel, men der er eksempler på, at der er givet flere årtier, f.eks til musik, der knytter sig til 2-3 årtier på hver sin side af et århundredeskifte eller til musik fra 1. halvdel af 1900-tallet. Jo tættere vi er på vor egen tid, jo større behov er der for at specificere.
Der kan bruges enkelte verbale tidsperioder, f.eks. vikingetiden, middelalderen, guldalderen, men hvis det er muligt, udtrykkes perioden også i tal.
En musikoptagelse eller node, der indekseres alene med en eller flere tidsperioder, vil let "forsvinde" i mængden, så, hvis det er muligt, skal der gives andre emneord til kombination.
Eks. (fonogram)
Drømte mig en drøm. - Skalk CD 1. - (2 129 028 9).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance. Antologier
Genre m.m.: middelalderen ; vikingetiden
Besætning: instrumental ; fløjte ; lur ; lyre ; horn
Periodebetegnelse: 900-999 ; 1000-1099 ; 1100-1199
Stednavn: Danmark ; Island ; Italien ; Orkneyøerne
Debussy, Claude: The complete works for piano. - EMI Classics 5658552. - (2 154 013 7).
Musikopstilling: Et instrument
Besætning: instrumental ; klaver
Periodebetegnelse: 1880-1889 ; 1890-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919
King, B. B.: King of the blues. - MCA MCAD4 10677. - (4 134 162 9).
Besætning: instrumental ; guitar
Periodebetegnelse: 1940-1949 ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ;
Bärenreiter piano album /Vierhändig/. - Bärenreiter, cop. 1996. -
Besætning: instrumental ; klaver ; firhændig klaver
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Stednavn: Tyskland ; Østrig ; Frankrig
5.4. Emneord på musikkens genre eller stilart
Det kan tit være vanskeligt at skelne mellem musikkens genre, stil, form, funktion, besætningsangivelse m.m. Afsnit 5.4-5.6 og 5.7.3 bør derfor ses som en helhed: Emneord på musikken.
Hvis en musikoptagelse eller en node tilhører en bestemt genre eller en bestemt stilart, medtages denne i indekseringen.
Genre eller stilart kan betegnes som et musikalsk udtryk, der ofte enten knytter sig til en bestemt tid (periode), et bestemt sted (nation, region) og/eller et bestemt miljø (socialt, aldersmæssigt, racemæssigt).
Velkendte og etablerede genrer medtages som kontrollerede emneord, mens nye genrer kan medtages som supplerende søgeord. I visse tilfælde medtages også de overordnede mere generelle genrer (se afsnit 2.6.1 Hierarkiske relationer).
Anvendes også udover de store musikstilperioder: renæssance, barok, klassik, romantik og senromantik, når musikken med sikkerhed kan tilskrives en bestemt stilart. Især den nyere musik fra det 20. århundrede kan være problematisk, og det vil derfor i en del tilfælde her være vanskeligt at tildele emneord på stilart (se i øvrigt Peter Ryom: Musikkens stilarter).
Følgende oversigt er vejledende:
|
|
|
|
|
klassik - kan suppleres med wienerklassik, der anvendes bredt på de komponister, som var i kontakt med datidens østrigske musikliv.
|
|
romantik - kan suppleres med nationalromantik.
|
|
senromantik - kan suppleres med nationalromantik.
|
|
Det 20. århundredes musik. Karakteriseret ved stilpluralisme. Kan tildeles emneord på: ekspressionisme, impressionisme, neoklassik, minimalisme, serialisme, tolvtonemusik m.fl.
|
Forskellige værker af samme komponist kan være komponeret i forskellige stilarter og får derfor ikke nødvendigvis samme emneord.
Eks. (fonogram)
Beethoven, Ludwig van: Koncerter for klaver og orkester /Schiff/. - Teldec 0630-13159-2. - (2 184 357 1).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: klassik ; wienerklassik ; romantik ; klaverkoncert
Besætning: instrumental ; klaver ; orkester
Eks. (node)
Hindemith, Paul: Musikalisches Blumengärtlein /Ved Giselher Schubert/. - Schott, cop. 1995. - (2 119 291 0).
Genre m.m.: neoklassik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; klarinet ; bas ; kontrabas
5.4.1.2. Klassisk musik - genre
Især den sceniske musik tildeles emneord på "genre", f.eks.: opera, operette, musical, syngespil, zarzuela m.fl. Se afsnit 5.7.3 Musikværkets form og specielt afsnit 5.7.3.1.6 (scenisk musik).
5.4.1.3. Ikke-klassisk musik - genre
Der gives emneord på såvel hovedgenrer (se definitioner herpå i Katalogiseringsregler for musik, bilag 4): rock, jazz, blues, gospel, folkemusik (men ikke underholdning), undergenrer: hip hop, heavy metal, techno, folk, soul, country, swing, bop, spillemandsmusik, klezmer m.m. samt undergenrers undergenrer.
Musik, der har elementer af flere forskellige genrer, tildeles emneord på de(n) mest markante. Der kan suppleres med veletablerede crossover-genrer som f.eks. fusion (rock/elektrisk jazz) og verdensmusik (folkemusik/rock/jazz).
På jazzede arrangementer af klassisk musik gives emneordet jazz/klassisk, da klassisk musik ikke anvendes som emneord og dermed ikke kan søges kombinatorisk.
Ved nye eller usikre genrer, begreber eller trends kan emneordet gives som supplerende emneord (se afsnit 2.5.3 Supplerende søgeord).
Eks. (node)
Metallica: Best of Metallica. - Cherry Lane, cop. 1997. -
Genre m.m.: rock ; heavy metal ; thrash metal
Periodebetegnelse: 1980-1989 ; 1990-1999
The Sabri Brothers: Ya Mustapha. - Xenophile XENO 4041. -
Musikopstilling: Folkemusik. Pakistan
Genre m.m.: verdensmusik ; arabisk musik ; folkemusik ; qawwali ; sufimusik
Jacoby, Aske: Clubbing. - Stunt STUCD 19706. - (2 167 027 8).
DK5: 78.794:5 ; 78.793:8 ; 78.793:5
Genre m.m.: rock ; jazz ; fusion
Besætning: instrumental ; vokal ; guitar
5.5. Emneord som angiver musikkens funktion eller intention
Hvis en musikoptagelse eller node er foretaget eller udgivet med en bestemt intention eller funktion for øje, og denne fremgår af dokumentet, medtages funktion som emneord.
Emneordet udformes som et sammensat ord, hvor funktion kombineres med "musik", f.eks. dansemusik, cirkusmusik, skuespilmusik m.v.
Funktionsbetegnelser bør anvendes restriktivt og ikke tildeles musikudgivelser, der kunne tænkes anvendt eller måske har været anvendt til bestemte formål, uden at det er eller har været den egentlige intention med musikken eller udgivelsen.
5.5.1. Anvendelse
De oftest anvendte funktionsbetegnelser er:
dansemusikanvendes meget restriktivt, da emneordet ellers i vid udstrækning kan tildeles næsten hele den populære musik. Her er intentionen med musikken afgørende. Anvendes ikke som formbegreb (f.eks. Chopins valse), men kun på musik skrevet til at danse til (f.eks. Strauss' valse eller renæssancens danse (gaillarde, rondeau m.m.)).
Ved udgivelser med turneringsdanse (standarddanse og latinamerikanske danse) i det rigtige dansetempo anvendes emneordet: dansemusik (korrekt tempo).
Der gives emneord på enkelte danseformer, hvis de hver især er repræsenteret med mere end 20% af det samlede indhold.
Eks. (fonogram)
Chaconne. - Archiv 453418-2. - (2 161 395 9).
Musikopstilling: Kammermusik. Antologier
Genre m.m.: barok ; renæssance ; kammermusik ; dansemusik ; chaconne ; passacaglia
Formbetegnelse: originalinstrumenter
New Year's concert 97. - EMI Classics 5563362. - (2 156 241 6).
Musikopstilling: Orkestermusik. Antologier
Genre m.m.: romantik ; nationalromantik ; dansemusik ; vals ; wienervals ; polka
Besætning: instrumental ; orkester
Formbetegnelse: nytårskoncerter
The Columbia Ballroom Orchestra: Let's dance - competition dance, 1. - Denon DC-8526. - (4 050 977 1).
Musikopstilling: Underholdning
Genre m.m.: dansemusik (korrekt tempo) ; ballroom ;
latinamerikanske danse ; standarddanse ; cha cha cha ; samba ; rumba ; paso doble ; jive ; vals ; tango ; slowfox ; quickstep ; wienervals
Besætning: instrumental ; orkester
Larsen, Thorbjørn: 3/4 for 3-4 stykker. - GuF, 1995. -
(2 119 465 4).
Genre m.m.: spillemandsmusik ; folkemusik ; sammenspil ; dansemusik ; vals ; hopsa ; to-tur
Besætning: instrumental ; guitar
Niveau/brugerkategori: for musikskoler ; for viderekomne
anvendes som emneord, når mere end 20% af musikken relaterer sig til film (se også soundtracks i afsnit 5.7.2.1).
Eks. (fonogram)
Williams, John, f. 1932: Star wars. - RCA Victor 09026687722. - (2 160 076 8).
Musikopstilling: Underholdning
Besætning: instrumental ; orkester
Herrmann, Bernard: The film scores. - Sony Classical SK 62700. - (2 162 717 8).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: filmmusik ; filmsuite ; suite
Besætning: instrumental ; orkester
Periodebetegnelse: 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979
Space jam (uddrag) /Ved Bill Galliford/. - Warner Bros., cop. 1996. - (2 158 669 2).
Genre m.m.: rock ; hip hop ; filmmusik
Periodebetegnelse: 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999
Mancini, Henry: Mancini /Easy piano/. - Warner Bros., cop. 1996. - (2 134 330 7).
Genre m.m.: filmmusik ; tv-musik
Besætning: instrumental ; klaver
Periodebetegnelse: 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989
anvendes bredt på musik, der relaterer sig til julen, og suppleres efter behov med sang og salme. Tildeles også klassiske værker med tilknytning til julen, f.eks. Bach: Juleoratorium.
Musikfonogrammer med julemusik kan katalogiseres både efter de klassiske og efter de populære fonogramregler. Hvor der er forskel i emneindekseringspraksis på klassiske og populære fonogrammer, følger emneindekseringen katalogiseringsprincippet.
Eks. (fonogram)
Bamses julerejse. - Replay REMC 8606. - (2 150 614 1).
Musikopstilling: Historier. Børn
Genre m.m.: julemusik ; børnesange ; julekalendermusik ; tv-musik
Niveau/brugerkategori: for børn
Bowyer, Kevin: Christmas organ music. - Nimbus NI 7711. - (2 120 381 5).
Musikopstilling: Et instrument. Antologier
Genre m.m.: barok ; romantik ; neoklassik ; julemusik
Besætning: instrumental ; orgel
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Lender, Eyvind: Jul så det swinger. - Edition Egtved, 1996. -
DK5: 78.695 ; 78.653 ; 78.655 ; 78.799
Besætning: vokal ; kor ; børnekor
anvendes på musik beregnet til gudstjenestebrug samt på kirkemusikalske værker, f.eks. oratorier, passioner, messer, requiemer og kantater.
Eks. (fonogram)
Gregorianische Gesänge, Advent. - Capriccio 10593. - (2 118 071 8).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance. Antologier
Genre m.m.: middelalderen ; kirkemusik ; gregoriansk sang ; adventsmusik
Besætning: vokal ; kor ; a cappella
Agnus Dei /Ved Leslie East/. - Novello, cop. 1997. - (2 195 904 9).
Besætning: vokal ; kor ; a cappella
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Stednavn: USA ; Frankrig ; Italien ; Østrig ; Tyskland ; Rusland ; England
anvendes på "nykristen musik", f.eks. rytmisk kormusik af svensk/norsk oprindelse, men også anden nyere musik med "kristent" indhold.
Eks. (fonogram)
Oslo Gospel Choir: Live in Paris. - Norske Gram EKGCD 91. - (2 179 538 0).
Musikopstilling: Underholdning
Genre m.m.: gospel ; kristen musik
Primus (Danmark): Jesus - det eneste!. - Refleks 254 (CD). -
Musikopstilling: Dansk underholdning
Genre m.m.: salme ; kristen musik
anvendes kun, når det af udgivelsen direkte fremgår, at musikken er egnet til meditation. Alternativt anvendes genrebetegnelsen new age.
tv-musik
gives som emneord til kendingsmelodier og anden musik fra tv-serier og -programmer. Anvendes på samme måde som filmmusik.
Eks. (fonogram)
Kitaro: Silk Road, vol. 1-2. - Kuckuck 12051-2. - (4 042 636 1).
Genre m.m.: new age ; tv-musik
TV themes /Ved Jack Long/. - Chester, cop. 1996. - (2 127 306 6).
5.6. Emneord på besætning
Der gives emneord på det eller de mest fremtrædende musikinstrument(er), uanset om musikken er klassificeret efter besætning (DK5-gruppe 78.4-78.6) eller ej. Hvis en hovedudøver findes, vil det som regel være hovedudøverens instrument, med mindre dennes funktion som leder eller dirigent af et ensemble/orkester overskygger solistfunktionen. Er der øvrige specielle instrumenter, kan der også gives emneord på disse. Tilsvarende gives emneord på fremtrædende eller specielle typer ensemble eller orkester.
Der gives emneord så præcist som muligt, dog kan der suppleres med emneord på ét niveau højere, f.eks. tenorsaxofon og saxofon, shakuhachi og fløjte, strygeorkester og orkester.
Udover emneord på hovedinstrumenter og specielle instrumenter, rap, recitation og andre vokalformer, får al musik desuden tildelt besætningsangivelsen: vokal eller instrumental. Er der mere end 20% vokalmusik og 20% instrumentalmusik gives både vokal og instrumental.
Eks. (fonogram)
Taj Mahal: Senor blues. - Private Music 01005821512. - (2 174 583 9).
Ferdafolk: Ferdafolk. - Heilo HCD 7133. - (2 187 280 6).
Musikopstilling: Folkemusik. Norge
Genre m.m.: spillemandsmusik ; folkemusik
Besætning: vokal ; instrumental ; violin ; hardangerfele ; harmonika
Henderson, Joe: Joe Henderson Big Band. - Verve 533451-2. - (2 162 855 7).
Besætning: instrumental ; big band ; saxofon ; tenorsaxofon
Takemitsu, Toru: Requiem for strygeorkester /Wakasugi/. - Denon CO-79441. - (2 197 411 0).
Besætning: instrumental ; orkester ; strygeorkester ; biwa ; shakuhachi ; fløjte ; violin
Periodebetegnelse: 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1980-1989
5.6.1. Anvendelse af besætningsangivelse på klassisk musik
Arrangementer af f.eks. orkestermusik for en anden besætning får besætningsemneord på det eller de instrument(er), der anvendes i arrangementet og ikke på den oprindelige besætning.
Indspilninger på instrumenter fra perioden, se afsnit 5.7.2.1. (originalinstrumenter).
5.6.1.1. Besætningsangivelse på orkestermusik
Orkestermusik får altid orkester og instrumental som besætningsemneord. Der kan suppleres med emneord på orkestre med speciel besætning, f.eks.: harmoniorkester. Ved orkestermusik med soloinstrumenter gives også besætningsemneord på soloinstrumenterne.
Eks. (fonogram)
Bach, Johann Sebastian: Koncert for 2 klaverer, strygere og continuo nr 1, c-mol, BWV 1060 /Schiff/. - Decca 455761-2. - (2 195 766 6).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; dobbeltkoncert ; tripelkoncert
Besætning: instrumental ; orkester ; strygeorkester ; klaver ; fløjte ; violin
Periodebetegnelse: 1720-1729 ; 1730-1739
Stockholm Symphonic Wind Orchestra. - Caprice CAP 21516. - (2 157 343 4).
Musikopstilling: Orkestermusik. Antologier
Besætning: instrumental ; orkester ; blæseorkester ; harmoniorkester
Periodebetegnelse: 1920-1929 ; 1940-1949 ; 1970-1979 ; 1990-1999
Tjajkovskij, Petr: Koncert for klaver og orkester nr 1, b-mol, opus 23 : udgave for klaver, 4 hænder /Ved T.A. Johnson/. - Peters, cop. 1996. - (2 138 797 5).
Genre m.m.: senromantik ; klaverkoncert
Besætning: instrumental ; klaver ; firhændig klaver
5.6.1.2. Besætningsangivelse på kammermusik
Kammermusik får altid instrumental som besætningsemneord. Desuden gives emneord på alment brugte betegnelser for standardbesætning som klavertrio, strygekvartet o.l. (se Katalogiseringsregler 1 : ordningselementer, par. 100.29C, s. 156). Der kan også gives emneord på alment brugte standardbesætninger, som ikke er helt éntydige, f.eks. strygekvintet og guitartrio.
Ved kammermusik med ét fremtrædende instrument eller for ét instrument med akkompagnement eller continuostemme, gives besætningsemneord på hovedinstrumentet.
Ved kammermusik med 2 ligestillede instrumenter gives besætningsemneord på begge instrumenter, f.eks. fløjte og violin. Ved 2 ens instrumenter anvendes standardbesætningsangivelsen, f.eks. klaverduo.
Schubert, Franz: Kvartet for 2 violiner, viola og violoncel nr 13, a-mol, Deutsch 804 (opus 29:1) /Alban Berg-Kvartetten/. - MI Classics 661442. - (2 160 770 3).
Genre m.m.: romantik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; klaverkvintet ; strygekvartet ; strygekvintet
Periodebetegnelse: 1810-1819 ; 1820-1829
GuitarTrio 1+2. - Paula PACD 101. - (2 167 643 8).
Musikopstilling: Kammermusik. Antologier
Besætning: instrumental ; guitartrio
Periodebetegnelse: 1800-1899 ; 1900-1999
Mendelssohn-Bartholdy, Felix: Sonater for violin og klaver /Madojan/. - Kontrapunkt 32264. - (2 182 969 2).
Genre m.m.: romantik ; kammermusik ; violinsonate
Besætning: instrumental ; violin
Periodebetegnelse: 1820-1829 ; 1830-1839
The joy of flute : for fløjte og klaver /Ved Jerome Goldstein/ - Yorktown, cop. 1993. - (2 162 061 0).
Besætning: instrumental ; fløjte
Mozart, Wolfgang Amadeus: Duoer for violin og viola /Ved Anja Bensieck/. - Henle, cop. 1997. - (2 196 905 2).
Genre m.m.: klassik ; wienerklassik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violin ; viola ; bratsch
Haydn, Joseph: Koncert for violin og orkester nr 2, G-dur, Hoboken VIIa:4 : udgave for violin og klaver /Ved Walter Heinz Bernstein/. - Breitkopf & Härtel, cop. 1997. - (2 196 713 0).
Genre m.m.: klassik ; wienerklassik ; violinkoncert ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violin
5.6.1.3. Besætningsangivelse på musik for ét instrument
Musik for ét instrument får altid besætningsemneord på instrumentet og instrumental, f.eks. klaver og instrumental, guitar og instrumental etc.
Eks. (fonogram)
Schubert, Franz: Impromptus for klaver, Deutsch 899 (opus 90)/Leonskaja/. - Teldec 4509-98438-2. - (2 197 211 8).
Musikopstilling: Et instrument
Besætning: instrumental ; klaver
Holmboe, Vagn: Sonate for guitar nr 1, opus 141 /Kämmerling/. - Paula PACD 30. - (2 189 655 1).
Musikopstilling: Et instrument
Besætning: instrumental ; guitar
Periodebetegnelse: 1970-1979 ; 1980-1989
Bärenreiter piano album /Vierhändig/. - Bärenreiter, cop. 1996. - (2 156 339 0).
Besætning: instrumental ; klaver ; firhændig klaver
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Stednavn: Tyskland ; Østrig ; Frankrig
Marimba encores /Ved Evelyn Glennie/. - Faber, 1997. - (2 161 421 1).
Besætning: instrumental ; marimba
Tjajkovskij, Petr: Nøddeknækker-suite, opus 71a /Udgave for guitar/. - Hal Leonard, cop. 1997. - (2 189 185 1).
Genre m.m.: senromantik ; balletsuite
Besætning: instrumental ; guitar
5.6.1.4. Besætningsangivelse på vokalmusik
Vokalmusik får altid vokal som besætningsemneord. Ved flere solostemmer kan standardbetegnelser som duet, terzet, vokalkvartet, vokalkvintet, etc. anvendes. Se også afsnit 5.6.1.5 Kormusik.
Eks. (fonogram)
Frescobaldi, Girolamo: Madrigaler /Alessandrini/. - Opus 111 OPS 30-133. - (2 124 053 2).
Wolf, Hugo: Italienisches Liederbuch /Upshaw/. - EMI Classics 5556182. - (2 162 461 6).
Genre m.m.: senromantik ; lied ; sange
Wennerberg, Gunnar: Gluntarne /Ringmar/. - BIS NL-CD-5002/03. - (2 162 819 0).
Genre m.m.: sange ; studentersange
Periodebetegnelse: 1840-1849 ; 1850-1859
Luthers Lieder. - Stephanus Edition, 1994. - (2 142 214 2).
Periodebetegnelse: 1400-1499 ; 1500-1599
Brahms, Johannes: Kvartetter for sopran, alt, tenor, bas og klaver /Ved Kurt Soldan/. - Peters, (1997). - (0 867 628 3).
Besætning: vokal ; vokalkvartet
Periodebetegnelse: 1860-1869 ; 1870-1879 ; 1880-1889 ; 1890-1899
5.6.1.5. Besætningsangivelse på kormusik
Kormusik får altid kor og vokal som besætningsemneord. Kormusik for lige stemmer får desuden besætningsemneord på: mandskor, kvindekor eller børnekor. Desuden kan der gives besætningsemneord på andre former, f.eks. a cappella, munkekor etc.
Eks. (fonogram)
Victoria, Tomas Luis de: Missa dum complerentur /O'Donnell/. - Hyperion CDA 66886. - (2 155 615 7).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance
Genre m.m.: renæssance ; kirkemusik ; motet ; messe
Besætning: vokal ; kor ; a cappella/P>
Periodebetegnelse: 1570-1579 ; 1580-1589 ; 1600-1609
Easter chants. - Jade 34264-2. - (2 129 129 3).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance
Genre m.m.: middelalderen ; kirkemusik ; påskemusik ; gregoriansk sang
Besætning: vokal ; kor ; munkekor
Høybye, John: Glæden /Partitur/. - Folkeskolens Musiklærerforening, 1997. - (2 186 552 4).
Genre m.m.: julemusik ; oratorium
Besætning: vokal ; kor ; kvindekor ; rytmisk kor
Korsgård, Bjarne: Du er morgen /Korpartitur/. - Folkeskolens Musiklærerforening, 1997. - (2 186 549 4).
Besætning: vokal ; kor ; børnekor
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for folkeskolen ; for børn
5.6.1.6. Besætningsangivelse på opera, operette, musical m.v.
Komplette udgaver og vokale uddrag (recitativer, arier, m.v.) får altid vokal som emneord. Vokale uddrag for speciel besætning (duetter, kor, m.v.) får også emneord herpå, som angivet i afsnit 5.6.1.4 og afsnit 5.6.1.5. Instrumentale uddrag (ouverturer, intermezzi m.v.) eller arrangementer får instrumental som emneord.
Eks. (fonogram)
Mozart, Wolfgang Amadeus: Don Juan /Solti/. - Decca 455500-2. - (2 184 304 0).
Genre m.m.: wienerklassik ; klassik ; opera
Rodgers, Richard: Dawn Upshaw sings Rodgers & Hart. - Nonesuch 7559-79406-2. - (2 147 810 5).
Musikopstilling: Operetter/Musicals
Genre m.m.: musicalsange ; sange
Periodebetegnelse: 1920-1929 ; 1930-1939 ; 1940-1949
Sullivan, Arthur: A Gilbert & Sullivan album : for fløjte og klaver. - Emerson, cop. 1995. - (2 175 631 8).
Genre m.m.: operettearie ; arie ; kammermusik
Besætning: instrumental ; fløjte
Periodebetegnelse: 1870-1879 ; 1880-1889
5.6.2.1. Anvendelse af besætningsangivelse på noder for 1 stemme og instrument
Noder for ét instrument med eller uden underlagt tekst får altid emneord på instrumentet.
Noder for 1 stemme og instrument får emneord på instrumentet undtagen noder for 1 stemme og klaver.
Eks. (node)
Mendelssohn-Bartholdy, Felix: Leichte Klavierstücke und Tänze /Ved Michael Töpel/. - Bärenreiter, cop. 1997. - (2 197 648 2).
Besætning: instrumental ; klaver
Periodebetegnelse: 1820-1829 ; 1830-1839 ; 1840-1849
Radiohead: OK computer : for 1 stemme og 1-2 guitarer .... - International Music Publications, 1997. - (2 193 580 8).
Big book of rhythm & blues : for 1 stemme og klaver. - Hal Leonard, (1997). - (2 198 982 7).
Genre m.m.: rhythm & blues ; soul
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979
5.6.2.2. Trommer som besætningsangivelse
Ved brug af tromme(r) som besætningsemneord gælder, at der anvendes emneordet:
tromme, hvis der spilles på en enkelt eller enkelte trommer.
trommer, hvis der spilles på trommesæt (med bækken, hi-hat mv.).
På noder gives der foruden trommer også emneord på trommesæt.
Eks. (fonogram)
Gorn, Steve: From the caves of the iron mountain. - Papa Bear DGM 9706. - (2 197 011 5).
Genre m.m.: jazz ; new age ; verdensmusik
Besætning: instrumental ; tromme ; fløjte ; bas ; Chapman stick
Mandrup, Lars: Tog til tiden! /Partitur + stemmer/. - DUET musikforlag, 1997. -
Besætning: instrumental ; trommesæt ; trommer
5.7. Formbetegnelser
Ved formbetegnelser på musikområdet skelnes mellem 3 hovedtyper: Materialets ydre form, Materialets indre form og Musikkens form.
5.7.1. Materialets ydre form
Der tildeles ikke musikemneord, der beskriver materialets ydre form, f.eks. compact disc eller node.
5.7.2. Materialets indre form
Emneord, der i højere grad relaterer sig til omstændigheder ved indspilning, udgivelse og udgivelsesformål end til de enkelte musikværker, medtages som formbetegnelse.
5.7.2.1. Anvendelse af emneord på materialets indre form
De oftest anvendte formbetegnelser er:
historiske optagelser
anvendes på klassiske musikindspilninger fra mono-perioden (før ca. 1955-60).
Eks. (fonogram)Schiøtz, Aksel: The complete Aksel Schiøtz recordings 1933-1946, vol. 3. - Danacord DACOCD 453. - (2 154 472 8).
Musikopstilling: Vokalmusik. Antologier
Genre m.m.: romantik ; sange ; lied
Formbetegnelse: historiske optagelser
anvendes på udgivelser, hvor intentionen er at hylde en udøver, et orkester, en komponist, en begivenhed (ex. "a tribute to ...") m.v., f.eks. ved en koncert eller en konceptudgivelse (se også afsnit 5.1.1 Personnavne og afsnit 5.1.2 Korporationsnavne).
Eks. (fonogram)
Hommage a Andrei Tarkovsky. - DGG 437840-2. - (2 152 690 8).
Musikopstilling: Avantgarde. Antologier
Besætning: instrumental ; orkester ; vokal ; kor
Periodebetegnelse: 1980-1989 ; 1990-1999
Stednavn: Schweiz ; Italien ; Ungarn ; Tyskland
Personnavn: Tarkovskij, Andrej
lyrik
gives som emneord, hvor digte eller digtsamlinger er sat i musik. Anvendes dog restriktivt på den klassiske musik, f.eks. ikke til Schuberts lieder. Kan også anvendes, hvor der indgår oplæsning eller recitation.
Eks. (fonogram)
Haugland, Aage: Sange af Tom Kristensen. - Olufsen DOCD 5352. - (2 153 593 1)
Musikopstilling: Dansk underholdning
Hampson, Thomas: To the soul / tekst: Walt Whitman. - EMI Classics 5550282. - (2 175 508 7).
Musikopstilling: Vokalmusik. Antologier
Genre m.m.: senromantik ; neoklassik ; sange
anvendes som emneord, hvis en antologi giver et bredt musikhistorisk overblik over en bestemt genre, periode, musikinstrument, pladeselskab m.v., ofte præsenteret ved en kronologisk udvikling. Musikudgivelser, der alene kan have historisk interesse, får ikke musikhistorie.
Eks. (fonogram)
Centenary edition 1897-1997. - EMI 5661822. - (2 158 152 6).
Formbetegnelse: musikhistorie ; historiske optagelser ; jubilæumsplader
anvendes på klassiske fonogrammer, når det fremgår af materialet, at indspilningen er foretaget med periodens instrumenter (ex. "sur instruments originaux", "on authentic instruments", "mit Originalinstrumenten", "con strumenti originali") eller kopier heraf.
Eks. (fonogram)Händel, Georg Friedrich: Agrippina /Gardiner/. - Philips 438009-2. - (2 162 397 0).
Formbetegnelse: originalinstrumenter
anvendes kun som emneord på de musikudgivelser, hvor musikken er taget fra lydsporet til filmen. Suppleres altid med filmmusik (se afsnit 5.5.1).
Eks. (fonogram)
Kander, John: Cabaret /Burns/. - HIP 10027. - (2 162 725 9).
Musikopstilling: Operetter/Musicals
Genre m.m.: filmmusik ; musical
anvendes, når formålet med udgivelsen er at støtte humanitært hjælpearbejde (ex. USA for Africa), non profitable organisationer (ex AIDS-Fondet), politiske organisationer og dagblade m.v.
Eks. (fonogram)
Pavarotti & friends for War Child. - Decca 452900-4. - (2 150 683 4).
Musikopstilling: Underholdning
Genre m.m.: rock ; pop ; evergreen ; operaarie ; arie
anvendes, når det af materialet fremgår, at det er beregnet til undervisning. Anvendes dog ikke til musikskoler, se afsnit 5.7.2.2 .
Eks. (node)
Sommer, Erik: Skildpadden og de to ænder. - Folkeskolens Musiklærerforening, 1996. - (2 159 776 7).
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for folkeskolen ; for børn
Riis, Benedicte: Hvad indianerne i Nordamerika vidste. - Folkeskolens Musiklærerforening FMCD 243. - (2 172 072 0).
Genre m.m.: børnemusik ; indiansk musik ; sangleg ; danseleg
Besætning: vokal ; trommer ; fløjte
Stednavn: Danmark ; Nordamerika
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for folkeskolen ; for børn
5.7.2.2. Anvendelse af formbetegnelser på musikskoler m.m.
Musikskoler m.m. kan generelt tildeles emneord på: [instrument]skoler og derudover specielt på fremhævede dele af indholdet: notationssystemer (f.eks. becifring), øvelsesprogrammer (f.eks. riffs, skalaer) m.v.
Eks. (node)
Richards, Tim: Improvising blues piano. - Schott, cop. 1997. - (2 200 322 4).
DK5: 78.5301 ; 78.7921 ; 78.7931
Besætning: instrumental ; klaver
Formbetegnelse: klaverskoler ; improvisation
Slutsky, Allan: The funkmasters. - Manhattan Music, cop. 1996. - (2 162 848 4).
Note:Sammenspilsskole for guitar, el-basguitar og trommesæt
DK5: 78.427:3 ; 78.45701 ; 78.45801 ; 78.4801 ; 78.794:4 Brown, James, f. 1933
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979
Formbetegnelse: sammenspilsskoler ; guitarskoler; el-basguitarskoler ; el-basskoler ; basskoler ; basguitarskoler ; trommeskoler
Neely, Blake: Chords & scales for guitar. - Hal Leonard, cop. 1997. - (2 197 518 4).
Note:Guitarakkorder vist i becifring og guitargreb, guitarskalaer vist i noder og gribebrætsdiagrammer, samt akkordteori
Formbetegnelse: guitarakkorder ; akkorder ; guitarskalaer ; skalaer ; becifring
5.7.3. Musikværkets form
Musikalske formbetegnelser (f.eks. sonate, rondo, variation) forbindes primært med klassisk musik og forveksles ofte med både genrebetegnelser (f.eks. opera), kompositionsprincipper (f.eks. fuga), funktion (f.eks. præludium (til gudstjenestebrug), etude (til undervisning), menuet (til dans) og andre karakteriserende betegnelser (f.eks. serenade, barcarole, nocturne). I praksis skelnes der da heller ikke mellem de enkelte typer af betegnelser, og det kan derfor være vanskeligt at definere helt præcise og objektive retningslinjer for, hvornår en formbetegnelse bør medtages som emneord.
5.7.3.1. Anvendelse af emneord på musikværkets form
DBC anvender frit musikalske formbetegnelser som emneord, hvis de skønnes at have en søgemæssig værdi. Det kan være formbetegnelser, der udgør et helt tema for udgivelsen, eller formbetegnelser, som er mere kendt og brugt i en anden udformning, end den, der er anvendt i den uniforme titel, f.eks. klaverkoncert (Uniform titel: Koncert for klaver og orkester).
Eks. (fonogram)
Chaconne. - Archiv 453418-2. - (2 161 395 9).
Musikopstilling: Kammermusik. Antologier
Genre m.m.: barok ; renæssance ; kammermusik ; dansemusik ; chaconne ; passacaglia
Formbetegnelse: originalinstrumenter
Stjedrin, Rodion: Carmen-suite /Rosjdestvenskij/. - Melodija 74321369082. - (2 156 046 4).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: balletmusik ; operasuite ; balletsuite ; suite
Besætning: instrumental ; orkester
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979
Bach, Johann Sebastian: Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046 /Koopman/. - Erato 4509-99636-9. - (2 154 157 5).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
DBC anvender normalt ikke emneord, der beskriver det enkelte musikværks indre form eller struktur (f.eks. sonate(form)), tempobetegnelse (f.eks. andante), o.l.
5.7.3.1.1. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på orkestermusik
Orkestermusik kan tildeles emneord på klassiske instrumentalformbetegnelser som: concerto grosso, orkestersuite, klaverkoncert, o.l.
Eks. (fonogram)
Händel, Georg Friedrich: Concerti grossi /Richter/. - Archiv 453249-2.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Prokof'ev, Sergej: Valsesuite, opus 110 /Järvi/. - Chandos CHAN 7076.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: neoklassik ; orkestersuite ; balletsuite ; suite
Besætning: instrumental ; orkester
Periodebetegnelse: 1940-1949 ; 1950-1959
Liszt, Franz: Les preludes, S 97 /Ved Rena Charnin Mueller/. - Editio Musica, cop. 1997. - (2 179 694 8).
Genre m.m.: romantik ; symfonisk digt
Besætning: instrumental ; orkester
5.7.3.1.2. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på kammermusik
Kammermusik tildeles altid emneord på: kammermusik. Desuden kan der gives emneord på instrumentale formbetegnelser som: violinsonate, blokfløjtesonatine, o.l. Formbetegnelser, der samtidig kan betragtes som betegnelser for standardbesætning, f.eks. strygekvartet, anvendes som emneord efter reglerne i afsnit: 5.6.1.2 Besætningsangivelse på kammermusik.
Eks. (fonogram)
Rubinstein, Anton: Sonate for violoncel og klaver nr 1, D-dur, opus18 /Vasiljeva/. - Russian Disc RDCD 10038. - (2 155 614 9).
Genre m.m.: nationalromantik ; romantik ; kammermusik ; cellosonate
Besætning: instrumental ; cello ; violoncel
Bach, Johann Sebastian: Sonater for fløjte og cembalo /Adorjan/. - Ambitus AMB 97820. - (2 186 663 6).
Genre m.m.: barok ; kammermusik ; fløjtesonate ; triosonate
Besætning: instrumental ; fløjte
Telemann, Georg Philipp: Sonatiner for altblokfløjte (eller fagot eller violoncel) og continuo (cembalo eller klaver og bas) /Ved Nikolaus Delius/. - Schott, cop. 1996. - (2 147 674 9).
Genre m.m.: barok ; kammermusik ; blokfløjtesonatine
Besætning: instrumental ; blokfløjte
5.7.3.1.3. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på musik for ét instrument
Musik for ét instrument kan tildeles emneord på instrumentale formbetegnelser som: klaversonate, o.l.
Eks. (fonogram)
Schumann, Robert: Sonate for klaver nr 1, fis-mol, opus 11 /Andsnes/. - EMI Classics 5564142. - (2 192 261 7).
Musikopstilling: Et instrument
Genre m.m.: romantik ; klaversonate
Besætning: instrumental ; klaver
Bach, Johann Sebastian: Suiter for violoncel : udgave for kontrabas /Ved Mark Bernat/. - International Music Company, cop. 1995. - (2 127 681 2).
Genre m.m.: barok ; cellosuite
Besætning: instrumental ; kontrabas ; bas
5.7.3.1.4. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på vokalmusik
Vokalmusik tildeles bredt emneord på klassiske vokalformer, f.eks. salme, motet, madrigal, messe, etc. Se også afsnit 5.7.3.1.5. vedr. sange.
Eks. (fonogram)
Händel, Georg Friedrich: Messias, HWV 56 /Rilling/. - Hänssler Classic 98.198. - (2 199 050 7).
Genre m.m.: barok ; oratorium ; kirkemusik ; julemusik
Periodebetegnelse: 1740-1749 ; 1750-1759
Mozart, Wolfgang Amadeus: Missa brevis, B-dur, Köchel 275 /Ved Franz Beyer/. - Breitkopf & Härtel, cop. 1997. - (2 196 708 4).
Genre m.m.: klassik ; wienerklassik ; kirkemusik ; messe
Salmer og spirituals /Udgave for 2 violiner/. - Leopold Musik, cop. 1997. - (2 174 004 7).
DK5: 78.683 ; 78.7921 ; 78.431
Genre m.m.: kammermusik ; salme ; spiritual
Besætning: instrumental ; violinduo
Periodebetegnelse: 1500-1599 ; 1600-1699 ; 1800-1899
Stednavn: Danmark ; Tyskland ; Schweiz ; USA
5.7.3.1.5. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på sange
Sange kan gives som emneord både på klassiske og populære sange. Anvendes dog meget restriktivt på de populære sange, f.eks. ved højskolesange i populære arrangementer. Kan suppleres med lied, o.l.
Eks. (fonogram)
Loewe, Carl: Sange /Schmidt/. - CPO 999253-2. - (2 157 057 5).
Genre m.m.: romantik ; sange ; lied ; ballade
Periodebetegnelse: 1820-1829 ; 1830-1839 ; 1840-1849 ; 1850-1859
Grip, Erik: Carl Nielsen - og en enkelt anden. - Gyps Fulvus GF 9703. - (2 158 154 2).
Musikopstilling: Dansk underholdning
Eks. (node)
Christmas songs /Ved Ned Bennett/. - International Music Publications, 1997. - (2 183 847 0).
Genre m.m.: romantik ; julemusik ; sange ; carol
Periodebetegnelse: 1810-1819 ; 1930-1939 ; 1940-1949
Stednavn: USA ; England ; Østrig
Aften : 18 kendte sange /Udgave for 2 violonceller/. - Leopold Musik, cop. 1997. - (2 167 824 4).
Genre m.m.: kammermusik ; sange
Besætning: instrumental ; celloduo
Periodebetegnelse: 1600-1699 ; 1800-1899
Niveau/brugerkategori: for børn
5.7.3.1.6. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på scenisk musik
Den sceniske musik tildeles emneord på.: opera, operette, musical, syngespil, zarzuela m.fl. Mindre uddrag af forskellige operaer tildeles ikke emneord på: opera. I stedet gives på uddragsformen, f.eks.: ouverture og operaouverture, arie og operaarie, operaduet, operaterzet, operakor etc. Tilsvarende med anden scenisk musik, f.eks.: arie og operettearie, sang og musicalsang, etc.
Eks. (fonogram)
Sorozabal, Pablo: La tabernera del puerto /Perez/. - Valois : Auvidis V 4766. - (2 160 314 7).
Musikopstilling: Operetter/Musicals
Wunderlich, Fritz: The unforgettable - Fritz Wunderlich. - Eurodisc 74321319562. - (2 154 196 6).
Musikopstilling: Operetter/Musicals. Antologier
Genre m.m.: romantik ; operettearie ; operaarie ; arie
The EMI centenary gala at Glyndebourne. - EMI Classics 5564652.- (2 186 220 7).
Musikopstilling: Operaer. Antologier
Genre m.m.: operaarie ; operettearie ; arie ; musicalsange ; sange
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Stednavn: USA ; Østrig ; Tyskland ; Frankrig
Berlioz, Hector: Ouverturer /Dutoit/. - Decca 452480-2. -
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: romantik ; ouverture ; operaouverture
Besætning: instrumental ; orkester
Periodebetegnelse: 1820-1829 ; 1830-1839 ; 1840-1849 ; 1850-1859 ;
Operakörer /Ved Jan Åke Hillerud/. - Gehrman, 1997. - (2 199 090 6).
Genre m.m.: romantik ; operakor
Periodebetegnelse: 1830-1839 ; 1840-1849 ; 1850-1859 ; 1870-1879 ; 1880-1889
Stednavn: Frankrig ; Tyskland ; Italien
5.8. Emneord som angiver niveau eller brugerkategori
Bruges restriktivt, evt. kun når det fremgår af dokumentet.
Mest er der tale om uddannelser, enten formuleret som kategorien af studerende eller som uddannelsesinstitutionen.
Ved musikoptagelser eller musikalier for folkeskolen angives enten klassetrin: for 4. klasse, eller, hvis dokumentet dækker flere end 3 klassetrin: for folkeskolen.
Fast bruges: for hf og for gymnasiet - disse er ikke fordelt på klassetrin.
Ellers angives den uddannelse, den gruppe studerende eller lignende dokumentet rettes mod:
Hvor dokumentet er beregnet for en bestemt gruppe mennesker, angives dette. Det kan være afgrænset på grund af:
Når det er vanskeligt at skelne mellem funktion og brugerniveau, kan der gives 2 emneord på samme begreb: gymnastikmusik og for gymnastiklærere.
Når dokumentet er beregnet for brugere på et bestemt niveau, og det fremgår af dokumentet, angives dette: for begyndere, for viderekommende.
Eks. (node)
Johansen, Bo, f. 1961: Toques de santos. - Byhøjskolen, (1997). - (2 164 100 6).
Note:Rytmer for 3 bata-trommer: okonkolo (høj), itotele (mellem)og iya (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle ("naturreligion"). Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Bjerregård, Anne Rikke: Prinsesse Snelok. - Folkeskolens - Musiklærerforening, 1996. - (2 143 399 3). DK5: 78.698 ; 78.69
Genre m.m.: musical ; børnemusical ; sange
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for indskoling ; for børn ; for børnehaver ; for musikskoler ; for handicappede
Litteraturliste
Litteraturliste crp man, 21/03 2016 - 08:22Bruhns, Svend: Bibliografisk emnesøgning. - 5. foreløbige version. - Aalborg : Danmarks Biblioteksskole, 1990. - 176 s.
DK5 : decimalklassedeling. Systematik / udgivet af Dansk BiblioteksCenter. - 1997-udgave-. - [Ballerup] : Dansk BiblioteksCenter, 1997-
Documentation : guidelines for the establishment and development of monolingual thesauri. - 2. ed.. - [Genève] : International Organization for Standardization, 1986. - iii, 32 s., 30 cm.. - (International standard ; ISO 2788)
Emneord for musikkdokument i edb-kataloger. - Oslo : Statens Bibliotekstilsyn, 1993.
Galberg Jacobsen, Henrik: Håndbog i nudansk / Henrik Galberg Jacobsen, Peter Stray Jørgensen. - 3. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Politiken, 1997. - 539 sider : ill.
Grammatisk talt : anbefalede sproglige betegnelser / Dansk Sprognævn ; redigeret af Henrik Galberg Jacobsen. - [Kbh.] : Dansklærerforeningen, 1996. - 60 sider. - (Dansk Sprognævns skrifter ; 24)
Hjortsæter, Ellen: Ämneordskatalogisering / Ellen Hjortsæter ; översättning och redigering av den svenska utgåvan Margareta Rosfelt. - Lund : Bibliotekstjänst, 1994. - 100 s.
Hjørland, Birger: Informationsvidenskabelige grundbegreber. - 2. reviderede udgave. - Kbh. : Danmarks Biblioteksskole, 1995. - 2 bind (iv, xiii, 457 sider)
Indeksering af faglitteratur / udarbejdet af Dansk BiblioteksCenter. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - (DBC's indekseringsvejledninger)
Indeksering af skønlitteratur / udarbejdet af Dansk BiblioteksCenter. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - (DBC's indekseringsvejledninger)
Information og dokumentation : vejledning i indeksering : metoder til dokumentanalyse, emnebestemmelse og valg af emneord. - Hellerup : Dansk Standard, 1994. - 7 s.. - (DS/INF ; 100)
Informationsordbogen : ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek / udarbejdet af Jens B. Friis-Hansen ... [et al.]. - 2. udgave. - Charlottenlund : Dansk Standard, 1996. - 196 sider. - (DS-håndbog ; 109)
Katalogiseringsregler for musik : musikalier, grammofonplader og kassettebånd / Bibliotekscentralen. - 4. udgave. - Ballerup : Bibliotekscentralen, 1981.
Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker. - 2. udgave omarbejdet til brug for onlinkataloger / udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - 3 bd.
Kaae, Søren: Verbal emneindeksering i BASIS : en håndbog. - 2. oplag. - [Ballerup] : Dansk BiblioteksCenter, 1992. - 106 sider
Lancaster, F.W.: Indexing and abstracting in theory and practice. - London : Library Association, 1991. - 328 s.
Musikkatalog og decentralt edb-system : rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende katalogapparat i folkebibliotekernes musikafdelinger nedsat af Bibliotekscentralen. - [Ballerup] : Bibliotekscentralen, 1983.
Organisation af viden : en fremstilling for BDI-studerende. - Kbh. : Danmarks Biblioteksskole, 1988-1989. - 2 bind : ill.
I : Introduktion / Svend Engel. - 1988. - 119 sider
Retskrivningsordbogen / Dansk Sprognævn. - 2. udgave, 2. oplag (med rettelser). - [Kbh.] : Aschehoug, 1996. - 669 sider
Musik
Graham, Ronnie: Stern’s guide to contemporary African music. - London : Zvan, 1988.
Michels, Ulrich: Munksgaards atlas - musik. - Kbh. : Munksgaard, 1992. - 2 bind.
The new Grove dictionary of musical instruments / edited by Stanley Sadie. - London : Macmillan, 1987. - 3 bind.
Politikens hvem-hvad-hvor : instrumenter og ordbog. - Kbh. : Politiken, 1962.
Ryom, Peter: Musikkens stilarter : klassisk musik fra oldtid til nutid. - [Kbh.] : Gyldendal, 1992.
World music : the rough guide / editors Simon Broughton ... et al. - London : The Rough Guides, 1994.
Bilag A
Bilag A crp man, 21/03 2016 - 08:24Formatering af emneord i BASIS-formatet
Følgende af BASIS-formatets felter/delfelter anvendes til DBC-emneord:
G | 600 00- | Personnavn som emneord | |
|
0
|
|
Personnavn i ligefrem orden
|
|
1
|
|
Inverteret navn
|
|
3
|
|
Familienavn
|
|
|
|
- Delfelter som felt 100
|
|
0
|
|
Personnavn i ligefrem orden
|
|
1
|
|
Inverteret navn
|
|
3
|
|
Familienavn
|
|
|
|
- Delfelter som felt 100
|
Korporationsnavn som emneord |
|||
|
0
|
|
Inverteret korporationsnavn
|
|
1
|
|
Stats- og kommunenavn
|
|
2
|
|
Navn i ligefrem orden
|
|
|
|
- Delfelter som felt 110
|
|
|||
|
|
|
- Delfelter som felt 111
|
|
|
-
|
Delfelter som felt 610/611
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
Stednavn som emneord |
|||
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
a
|
|
Søgeord
|
|
b
|
|
Søgeord (lokalt)
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
|
n
|
|
Søgeord (musik, lokalt)
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
a
|
|
Søgeord
|
|
b
|
|
Søgeord (lokalt)
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
|
n
|
|
Søgeord (musik, lokalt)
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
G | 646 00- | ||
Alle delfelterne kan gentages | |||
|
a
|
|
Genre
|
|
b
|
|
Besætning
|
|
c
|
|
Periodeangivelse
|
|
d
|
|
Stednavn
|
|
o
|
|
Genre (lokalt emneord)
|
|
p
|
|
Besætning (lokalt emneord)
|
|
q
|
|
Periodeangivelse (lokalt emneord)
|
r |
|
Stednavn (lokalt emneord) |
|
a
|
|
Søgeord (faglitteratur)
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
For yderligere specifikation af BASIS-formatet henvises til:
Dataleverancer. Dokumentation. Udgivet af Dansk BiblioteksCenter.
Eksempler på formatering af emneord:
Eks. (faglitterær bog)
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
630 005 *a mor-datter forholdet
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
646 000 *a barok *a concerto grosso *b instrumental *b orkester *c1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (node)
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
635 005 *m for musikkonservatorier
637 000 *m undervisningsmaterialer
646 000 *a afrocubansk musik *a sange *b instrumental * b slagtøj *b vokal
Bilag B
Bilag B crp man, 21/03 2016 - 08:29Formatering af DBC-emneord i DanBib-formatet v2.0
Følgende af DanBib-formatets felter/delfelter anvendes til formatering af DBC-emneord:
B600G Personnavn som emneord
a Navnet
b Fornavn
k Fuldt udskrevet fornavn
e Romertal
f Tilføjelse
d 2. tilføjelse
c Fødselsår
9 Verifikationskode
B602G Personnavn som emneord (decentralt)
a Navnet
b Fornavn
e Romertal
f Tilføjelse
d 2. tilføjelse
c Fødselsår
9 Verifikationskode
B610G Korporation som emneord
a Efternavn/stednavn/navn
h Forbogstaver eller fornavnsforkortelser
g Resten af navnet
e Tilføjelse i parentes
d Tilføjelse efter komma
c Underkorporation G
i Nummer på konference
j Sted for konference
k År for konference
9 Verifikationskode
B612G Korporation som emneord (decentralt)
a Efternavn/stednavn/navn
h Forbogstaver eller fornavnsforkortelser
g Resten af navnet
e Tilføjelse i parentes
d Tilføjelse efter komma
c Underkorporation G
i Nummer på konference
j Sted for konference
k År for konference
9 Verifikationskode
B30G Emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B33G Stednavn som emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B35G Niveau/brugerkategori
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
m Kontrollerede emneord - musik DBC G
n Kontrollerede emneord - musik DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B36G Kontrolleret emneord (skønlitteratur)
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B37G Formbetegnelse som søgeord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
m Kontrollerede emneord - musik DBC G
n Kontrollerede emneord - musik DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B38G Ukontrolleret emneord (skønlitteratur)
a Emneord G
B642G Andre egennavne som emneord (udgået felt)
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
Felt 642 anvendes ikke længere, men kan forekomme i ældre poster
B645G Titel som emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B646 Kontrolleret emneord musik
a Genre G
b Besætning G
c Periodeangivelse G
d Stednavn G
o Genre - decentralt G
p Besætning - decentralt G
q Periodeangivelse - decentralt G
r Stednavn - decentralt G
9 Verifikationskode
B648G Ukontrolleret emneord
a Emneord G
m Emneord - musik G
Eksempler på formatering af DBC-emneord i DanBib-formatet
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
630 00 *a landbrugshistorie *9v
635 00 *a for landbrugsskolen *9v
637 00 *a undervisningsmaterialer *9v
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
630 00 *b landbrugshistorie *9v
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
635 00 *a for begynderlæsere *9v
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
646 00 *a barok *a concerto grosso *b instrumental *b orkester *c1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
646 00 *o barok *o concerto grosso *p instrumental *p orkester *q1720-1729
Eks. (node)
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC)
635 00 *m for musikkonservatorier *9v
635 00 *m for universiteter *9v
637 00 *m undervisningsmaterialer *9v
646 00 *a afrocubansk musik *a sange *b instrumental *b slagtøj *b vokal
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt)
Bilag C
Bilag C crp man, 21/03 2016 - 13:01Formatering af DBC-emneord i danMARC2. Følgende af danMARC2's felter/delfelter anvendes til formatering af DBC-emneord:
Felt 600 Personnavn som emneord
a Efternavn eller fornavn alene
2 Betegnelse for emneordssystem
Felt 610 Korporationsnavn som emneord
Korporationsnavn i ligefrem orden
Korporationsnavn indledt med stats- eller kommunenavn
Samt følgende delfelter fælles for samtlige ovenstående
2 Betegnelse for emneordssystem
Felt 631 Ukontrolleret emneord
a Ukontrolleret emneord (SUMDELFELT) G
f Ukontrolleret faglitterært emneord G
s Ukontrolleret skønlitterært emneord G
Felt 666 Kontrolleret DBC emneord
f Kontrolleret faglitterært emneord G
t Titel som emneord (faglitteratur) G
e Stednavn som emneord (faglitteratur) G
s Kontrolleret skønlitterært emneord G
r Titel som emneord (skønlitteratur) G
q Stednavn som emneord (skønlitteratur) G
m Musikalsk genre som emneord G
n Musikalsk besætning som emneord G
l Stednavn (musikkens oprindelsesland) G
0 Verifikationskode for emneord tildelt materialet af DBC
Alle felter kan gentages. Delfelter kan gentages hvis markeret med "G".
For yderligere specifikation af danMARC2 henvises til: danMARC2 / udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. - 2. udgave. - Ballerup, Dansk BiblioteksCenter, 1998.
Eksempler på formatering af DBC-emneord i danMARC2:
NB! Foreløbig version pr. 1. 5. 1998
DBC's formateringspraksis i danMARC2 er endnu ikke fastlagt.
Eks. (faglitterær bog)
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ;
1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
600 00 *a Tarp *h Lotte *0 *2DBC
666 00 *f mor-datter forholdet *0
666 00 *o barndomserindringer *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
600 00 *a Tarp *h Lotte *0 *2DBC
666 00 *f mor-datter forholdet
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *a landbrugshistorie *0
666 00 *o undervisningsmaterialer *0
666 00 *u for landbrugsskolen *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *o undervisningsmaterialer
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *u for begynderlæsere *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *m barok *m concerto grosso *n instrumental *n orkester *p1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *m barok *m concerto grosso *n instrumental *n orkester *p1720-1729
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *o undervisningsmaterialer *0
666 00 *u for musikkonservatorier *0
666 00 *u for universiteter *0
666 00 *m afrocubansk musik *m sange *n instrumental *n slagtøj *n vokal
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *o undervisningsmaterialer
666 00 *u for musikkonservatorier
666 00 *g afrocubansk musik *g sange *n instrumental *n slagtøj *n vokal
Eks. (Faglitterær artikel)
I: Berlingske tidende. - 1998-01-17 : ill.
Kontrollerede emneord: skiferiesteder ; skisport ; Arlberg ; Østrig
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Indeksering af skønlitteratur
Indeksering af skønlitteratur crp fre, 15/01 2016 - 13:36Kolofon
Kolofon crp tor, 18/02 2016 - 07:23Indeksering af skønlitteratur | |
Forlægger |
Dansk BiblioteksCenter as |
Ansvarlig institution |
Dansk BiblioteksCenter as |
Copyright |
Dansk BiblioteksCenter as |
Serie |
DBC's indekseringsvejledninger |
Emneord |
emneindeksering, indeksering, emneregistrering, skønlitteratur, vejledninger |
Resumé |
Vejledning og regler for DBC's indeksering af skønlitterære bøger |
Sprog |
Dansk |
ISBN |
87-552-2373-7 |
Version |
1.0 |
Versionsdato |
19980717 |
Filformater |
HTML (text/html), GIF (image/gif), JPG (image/jpg), |
Den trykte udgaves ISBN |
87-552-2372-9 |
Forord
Forord crp tor, 18/02 2016 - 07:29Vejledningen i indeksering af skønlitteratur er blevet til på baggrund af Dansk BiblioteksCenters projekt "Emneord på skønlitteraturen" (1996).
Den bygger på de fælles principper og standarder for valg og udformning af emneord som DBC har valgt at følge, dog tilpasset skønlitteraturens egenart.
DBC's erfaring med tildeling af skønlitterære emneord siden 1990 indgår som grundlag i vejledningens forskellige dele.
De praktiske vilkår indekseringsarbejdet på DBC er underlagt, præger de valg, der er foretaget med hensyn til indekseringsniveau m.m. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at indeksering af skønlitteraturen foregår på et "almindeligt brugbarheds-niveau".
Vejledningen er først og fremmest skrevet med henblik på tildeling af emneord i DBC's og folkebibliotekernes skønlitterære poster, men det er vores håb, at den også vil kunne finde anvendelse i andre biblioteker, der tildeler danske emneord til skønlitteraturen.
Eksemplerne i vejledningen er udformet med det formål bedst muligt at kunne illustrere den skønlitterære indekseringspraksis. Der er således ikke tale om fuldstændige bibliografiske poster, idet kun data af relevans for emnebeskrivelsen er medtaget.
Oversigt over formatering af emneord i såvel BASIS-formatet, DanBib-formatet som danMARC2 - er at finde i de tre bilag til vejledningen.
Peter Schaarup, projektleder |
Skønlitteratur/Faglitteratur
Skønlitteratur/Faglitteratur crp tor, 18/02 2016 - 07:30Opdelingen i fag- og skønlitteratur hænger sammen med forestillingen om, at al litteratur har en funktion. Skønlitteraturen er produktet af forfatterens fantasi og undergivet forfatterens egne love, selv om denne ofte henter grundlaget for værkernes handling i virkelighedens verden. Den personlige tilegnelse af et skønlitterært værk, indlevelsen i problemer og deltagelsen i løsninger og handlinger hører med til læseoplevelsen og understreger fiktionens "underholdende" funktion. Forfatterens udtryk, form og stil hører med til den skønlitterære oplevelse på lige fod med selve indholdet.
En præcis skelnen mellem skøn- og faglitteratur er ikke mulig. Medens skønlitteraturen kan opfattes som: billedlig, konkret sanselig, flertydig, totalitetsstræbende, "subjektiv" med mulighed for forskellige læsertilgange, kan faglitteraturen opfattes som: begrebslig, abstrakt, principiel entydig, logisk systematisk, "objektiv" med mulighed for "kundskabstilegnelse".
Skønlitteraturen vil ofte indeholde mange implicitte budskaber som børne- og voksenlæseren selv kan udfolde, mens faglitteraturen indeholder meddelelser, som er eksplicitte (f.eks indholdsfortegnelsen i et dokument).
Også for børn er en central fascination ved skønlitteraturen identifikationen og de personlige associationer - i at gøre den fremstillede verden til sin egen. Børn opfatter overvejende skønlitteraturen personligt og tiltrækkes af skønlitterære tekster, der handler om ting som de selv har erfaring med. For de yngste børn kan den skønlitterære tekst bidrage til at fremstille en konkret verden, som børnene har mulighed for at genkende dele af. Skønlitteraturen for de mindste børn er ofte skrevet for at introducere/bearbejde begreber og følelser.
"Udslagsgivende for et værks placering i skønlitteraturen er ikke blot dets form, men tillige dets intention. Hvis det kundskabsmeddelende skønnes at være hovedsagen, placeres værket efter emne i faglitteraturen ... Skønnes det fiktive element at være det primære, placeres værket i skønlitteraturen ..." (DK5 : decimalklassedeling. Systematik: Skønlitteratur, s. 258).
Grænserne mellem skøn- og faglitteraturen er ofte uklare. Selv om faglitteraturen som udgangspunkt er "objektiv" og giver informationer om konkrete emner, vil også skønlitteraturen i mange tilfælde være "informationsbærende" og ønske at formidle konkrete emner. Ved litteratursøgning om et konkret emne vil skøn- og faglitteraturen kunne supplere hinanden. For en låner, der søger information om besættelsestiden i Danmark 1940-1945 og om hvordan befolkningen opfattede perioden, kan skønlitteraturen være lige så relevant som faglitteraturen.
1. Emneanalyse
1. Emneanalyse crp tor, 18/02 2016 - 07:37Indhold:
1.1. Emneanalysens formål
1.2. Analysemodel
1.2.1. Undersøgelse af dokumentet
1.2.2. Begrebsbestemmelse
I dette kapitel gennemgås en analysemodel beregnet til brug på DBC ved indeksering af skønlitteraturen, såvel voksen- som børnelitteraturen.
Udgangspunktet for analysemodellen er Dansk Standards vejledning i indeksering (DS/INF 100:1994) - dog tilpasset skønlitteraturens særlige behov. Endvidere er der foretaget visse tilføjelser og ændringer i overensstemmelse med erfaringerne fra indekseringsarbejdet på DBC. (Se også litteraturhenvisningerne.)
Der skelnes i analysemodellen mellem selve emneanalysen og den efterfølgende emneordsgivning. I praksis vil det dog ofte være en sammenhængende proces.
Analysemodellen er tænkt brugt til følgende formål:
- som checkliste
- til hjælp ved vanskelige indekseringer
- ved introduktion og oplæring af nye medarbejdere og vikarer
Emneanalysen af et skønlitterært dokument vil ikke i alle tilfælde kunne udtrykkes i emneord. I visse tilfælde vil det være bedre at undlade at give emneord, hvis emnet ikke på forsvarlig vis kan udtrykkes. Der kan i de fastlagte indekseringsprincipper være udstukket særlige retningslinier for, om visse aspekter bedre kan udtrykkes i noten.
Udvælgelsen af emneord vil i sidste ende bero på indeksørens vurdering af væsentligt og uvæsentligt.
Men analysemodellen kan sikre, at man ikke glemmer elementer af emneanalysen og finder frem til mulige kandidater til emneord.
1.1. Emneanalysens formål
Emneanalysens formål er at foretage en undersøgelse af det skønlitterære dokument, for efterfølgende at udtrykke dokumentets emner i form af emneord.
Som ved faglitteraturen er den skønlitterære indeksering en dokumentorienteret indeksering, dvs. en indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende dokument. Indekseringen af skønlitteraturen sigter mod mange forskellige brugergrupper (personale i alle typer biblioteker samt mange forskellige slutbrugere).
Der vil også være elementer af brugerorientering i indekseringen af skønlitteraturen som det vil fremgå af analysemodel, formål og praksis for valg af emneord.
1.2. Analysemodel
Indekseringen består i tre faser (som ofte i praksis glider ind over hinanden):
a) at undersøge dokumentet og bestemme dets emner
b) at uddrage de hovedbegreber, som emnerne består af
c) at udtrykke begreber i emneord
I nærværende afsnit beskrives de 2 første faser, mens DBC's regler for, hvorledes de relevante begreber udtrykkes i emneord, behandles i kapitel 3.
1.2.1. Undersøgelse af dokumentet
Da en fuldstændig gennemlæsning af dokumentet normalt ikke vil være muligt, bør indeksøren ved skimming af dokumentet samt brug af eksterne kilder som lektørudtalelser og anmeldelser sikre sig, at ingen nyttig information overses.
Analysen bør derudover også omfatte følgende dele, hvis de optræder i det skønlitterære dokument:
b) omslag, især bagsidetekst og flaptekster eller resumé andetsteds i bogen
c)indholdsfortegnelse eller registre
d) præsentation af forfattere, illustratorer m.fl. på omslag eller i tekstafsnit
e) forord, indledning, kapitel/afsnitsoverskrifter
f) illustrationer, incl. evt. undertekster
Alle disse elementer gennemses og vurderes af indeksøren.
Giver disse elementer ikke tilstrækkelige oplysninger til emneanalysen kan følgende inddrages:
h) opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde eventuelle prækatalogiseringer eller andre dokumenter af samme forfatter eller andre "der ligner")
1.2.2. Begrebsbestemmelse
Efter at have undersøgt dokumentet bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dokumentets emnemæssige aspekter.
Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:
a) handler dokumentet om noget konkret?
F.eks.: en person (f.eks. Christian IV), en gruppe (f.eks. skinheads), en genstand (f.eks. en bil), en bestemt tilstand (f.eks. en sygdom), et fænomen (f.eks. forurening) eller et begreb (f.eks. døden)
b) handler dokumentet om specielle begivenheder og aktiviteter?
F.eks.: tyveri, hasard, hekseforfølgelser
c) foregår handlingen på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt miljø?
F.eks.: Danmark, middelalderen, 1100-1199, kollektiver
d) handler dokumentet om psykologiske forhold?
F.eks.: kærlighed, forelskelse, ensomhed
e) handler dokumentet om sociale forhold og fænomener på mange planer?
F.eks.: fattigdom, arbejdsløshed
f) handler dokumentet om personrelationer og interaktion?
F.eks.: mor-datter forholdet, børn og bedsteforældre, mobning, vold
g) har dokumentet en bestemt litterær form?
F.eks.: digte, skuespil, tegneserie, billedbog, pegebog
h) har dokumentet en bestemt genre?
F.eks.: krimi, science fiction, fantasy, biografiske romaner
Endvidere kan følgende overvejes:
i) er der udover det centrale emne nogle overordnede, sideordnede eller underordnede emner eller temaer som er væsentlige?
F.eks.: er der personer, institutioner, sociale eller kulturelle forhold, personrelaterede karakteristika (køn, alder, personlighedstræk) som ikke allerede er fremdraget?
j) er dokumentet skrevet for en bestemt målgruppe, på et bestemt niveau?
k) er dokumentet skrevet med et bestemt formål eller en bestemt hensigt?
l) har dokumentet en bestemt synsvinkel?
m) hvad kan dokumentet bruges til - hvad er anvendelsesområdet?
Begrebsbestemmelsens emnemæssige aspekter vil kunne udtrykkes i såvel emneord som indholdsbeskrivende noter. For at formidle helhedsindtrykket af værket er det vigtigt, at noterne også bruges til at supplere den formelle emnebeskrivelse. (Se afsnit 2.1.2. om emneord i forhold til noter).
2. Principper for tildeling af emneord
2. Principper for tildeling af emneord crp tor, 18/02 2016 - 07:52Indhold:
2.1. Formålet med emneordene
2.1.1. Emneord i forhold til klassifikation
2.1.2. Emneord i forhold til noter
2.2. Kontrollerede emneord
2.2.1. Ordforråd
2.2.2. Postkoordinering
2.3. Indekseringsniveau
2.3.1. Litterær form / Genrebetegnelse
2.3.2. Antal emneord pr. dokument
2.3.3. Supplerende søgeord
2.4. Semantiske relationer
2.4.1. Hierarkiske relationer
2.4.2. Ekvivalens-relationer
2.4.3. Associative relationer
2.1. Formålet med emneordene
Formålet med indekseringen er genfinding - at dokumenterne skal dukke op i en søgning, hvor de er relevante, og helst ikke i en søgning, hvor de ikke er relevante.
Set fra indeksørens side er opgaven bl.a. at tildele ord, der dækker dokumentets emne. Samtidig skal det være ord, man kan forestille sig, at interesserede brugere vil søge på. Man skal forsøge at forudsige så mange mulige "anvendelser" af en bog som muligt. Litteraturen skal ikke gemmes bag "hemmelighedsfulde" emneord, som er så specielle eller generelle, at ingen bruger vil søge på dem - i sidste ende er det brugeren, der skal vurdere, om et dokument er relevant eller ej. I modsætning til faglitteraturen er det ofte ønskeligt at få et bredere svar, når det drejer sig om skønlitteratur, men samtidig skal skønlitteraturen også tilgodese mere specifikke forespørgsler.
For at opnå mest mulig objektivitet og ensartethed i indekseringen må der endvidere tilstræbes upartiskhed hos indeksøren.
Formålet med indekseringen er med andre ord, at brugerne i så høj grad som muligt finder frem til de dokumenter, der kan tilfredsstille deres behov for læseoplevelse og information.
Indeksøren behøver ikke nødvendigvis udtrykke alle de begreber, der er bestemt ved emneanalysen af dokumentet, som emneord. Valget af begreber afhænger af formålet med emneordene. Det skal derfor vurderes om den samlede beskrivelse af dokumentet (titel, note, emneord, kodede "søgeord" m.m.) svarer til dokumentets indhold og formål og om forskellige typer brugere (både slutbrugere og dem der formidler litteraturen) vil kunne finde frem til det uden at kende det på forhånd - og uden at få en hel masse andre dokumenter samtidig, som ikke svarer helt til det ønskede.
Emneordene bruges især til søgning, men indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
2.1.1. Emneord i forhold til klassifikation
Valg af emneord er uafhængigt af klassifikationen. I DK 5 klassificeres skønlitteraturen efter værkernes originalsprog - ikke efter emnet. Til bogfortegnelsestitler anvendes et system af tillægstal, der adskilles fra det egentlige klassemærke ved en bindestreg. Tillægstallene har bl.a. til formål at underdele skønlitteraturen i den trykte udgave af Dansk Bogfortegnelse. Det første ciffer angiver publiceringssproget, og det sidste angiver dels digt-arten, dels markerer det antologiform. For børnelitteraturen indskydes et 9-tal, der angiver målgruppen.
2.1.2. Emneord i forhold til noter
Som nævnt ovenfor bruges emneordene især til søgning, men de indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
Det omvendte gælder for noterne, idet de først og fremmest har til formål at supplere den formelle emnebeskrivelse, således at brugeren bliver i stand til at afgøre om de fundne dokumenter er relevante. Det vil for skønlitteraturens vedkommende sige, at brugeren får tilstrækkelig information/inspiration til at bedømme om dokumentet er af interesse.
De noter der bruges i emneindekseringen af skønlitteraturen er den indholdsbeskrivende note og den indholdsciterende note.
Skønlitteratur tildeles så vidt muligt indholdsbeskrivende noter. De skal i kortfattet form give en objektiv og dækkende karakteristik af, hvad bogen handler om. Noten skal både være informativ og appetitvækkende. Dokumentets synsvinkel/holdning bør implicit fremgå af notens generelle emnebeskrivelse. Det er vigtigt at søge at ramme bogens sprogtone, og ved formuleringen af noterne tages hensyn til såvel værkets niveau som målgruppe.
Eksempler på notetyper:
- handlingsrefererende noter, herunder den gennemført handlingsrefererende note, hvor værkets handling gengives, og den påbegyndt handlingsrefererende, hvor hovedstrenge i handlingsforløbet antydes. Den sidste anvendes især ved spændings- og kriminalromaner
- karakteriserende noter: indeholder en fremstilling af værkets væsentligste egenskaber og kan f.eks. sige noget om værkets udsagn, dets virkelighedsrelationer og dets sprog
Noten skal primært være i læsbar form, og der må gerne indgå søgerelevante begreber, der evt. kan supplere og uddybe informationen i emneordene, men man skal ikke mekanisk gentage de enkeltstående emneord. Noten skal supplere den bibliografiske beskrivelse således at ægte redundans undgås.
Notens funktion som formidler af helhedsindtrykket ved værket er central for skønlitteraturen. Litterær type og stil samt forfatterholdningen kan medtages i noten: "eksperimenterende roman", "impressionistisk", "kritisk".
Indholdsciterende noter tildeles på samlinger af digte, noveller, skuespil og skønlitterære samlingsværker for såvel voksne som børn. Når der er et fælles tema eller emne eller, hvor det skønnes nødvendigt for at beskrive indholdet, suppleres med en indholdsbeskrivende note.
2.2. Kontrollerede emneord
Kontrollen med emneordene foregår i DBC ved hjælp af opslag i en separat emneordsbase 1. Basen indeholder alle hidtil anvendte kontrollerede emneord. De enkelte emneordsposter indeholder foruden selve emneordet brug - og se også-henvisninger samt noter om indekseringspraksis.
Der er ikke tale om en lukket emneordsliste: DBCs valg af emneord har som hovedprincip at alle ord kan vælges - hvis blot vejledningens principper overholdes.
Der arbejdes altså ikke med tesaurus i traditionel forstand, men ved hjælp af emneordslisten tilstræbes det, at samme ord bruges for samme emne.
Aktualitet, smidighed og brugerorientering er prioriteret højere end gennemført styring og sikkerhed.
2.2.1. Ordforråd
Som emneord bruges almindelige danske ord og ordforbindelser. Hovedprincippet for sprogbrugen er at ramme det, som de fleste brugere vil forsøge sig med - som de vil finde mest naturligt. Da der for børnelitteratu-rens vedkommende kan være tale om både en børne- og en voksen målgruppe må sprogbrugen afspejle dette forhold. Som det ses i kapitlerne om udformning af emneord og indekseringspraksis (afsnit 3 og afsnit 5), følges en række regler med hensyn til valg af ord (f.eks. danske ord fremfor udenlandske og fremmedord), men alle regler kan overtrumfes af et ord, som er det mest udbredte i praksis.
I visse tilfælde er der forskel i sprogbrugen for voksen- og børnelitteraturen. F.eks. bruges "bondegårde" og ikke "landbrugsejendomme" / "gårde", når dette emne optræder i litteraturen for de yngste børn. Man vil ofte skulle bevæge sig fra børnesprogbrug og til voksensprogbrug og i den forbindelse overveje hvilket ord der bedst dækker. F.eks.: "tisse i sengen" / "sengevædning" / "vådligger" / "ufrivillig vandladning" / "inkontinens". Der kan laves henvisninger fra den/de ikke foretrukne form(er).
Det er ikke "forbudt" at anvende dagligdagens ord, populærudtryk eller slang. Er der et dansk udtryk, som er det mest udbredte bruges dette.
Mange nye ord opstår ved at kombinere ord, ligesom mange specifikke begreber vil være sammensatte ord. I daglig tale (og f.eks. i medierne) laves sammensatte ord, som dækker mere eller mindre komplicerede forhold, og som fungerer i en aktuel situation.
Fænomener som kun kendes ved et slang-præget udtryk, kan bruges. Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord, hvis man er sikker på, at det ikke er "døgnfluer". Slangprægede nydannelser som f.eks. "yuppier" og "hackere" optræder som emneord.
Værdiladede udtryk bør principielt undgås, f.eks. "feltmadrasser", "ligusterfascister", "munkemarxister". I visse tilfælde kan det dog præcisere bogens stil.
Vælger man at medtage et slangudtryk som kontrolleret emneord, kan man supplere med en mere "officiel" term, der kan sikre genfinding, også hvis slangudtrykket glider ud af sproget igen.
Ord som ikke bruges som kontrollerede emneord kan evt. anvendes som supplerende søgeord eller i noten, hvis man skønner at nogen kan have glæde af denne søgeindgang.
(Se også afsnit 2.3.3, hvor brugen af supplerende søgeord er nærmere beskrevet.)
2.2.2. Postkoordinering
Emneordene er beregnet til postkoordineret emnesøgning. Det får bl.a. følgende konsekvenser:
- alle emneord i en post har i princippet lige stor vægt, og der kan ikke ud af de kontrollerede emneord læses noget om emnernes vægt i dokumentet
- emneordene angiver normalt ikke syntaktiske relationer
Det indebærer bl.a., at man ikke ud af indekseringen kan se, om f.eks. emneordet "forelskelse" er givet fordi det er bogens hovedemne, eller fordi "forelskelse" er et aspekt i det indekserede dokument.
2.3. Indekseringsniveau
DBC giver emneord på dokumentets niveau, dvs. emneordene skal dække væsentlige aspekter af dokumentets emne - eller (set fra søgerens synsvinkel) dokumentet skal i væsentlig grad dække de emner der udtrykkes i indekseringstermerne.
Indekseringens specificitet er afhængig af i hvor høj grad dokumenter om specifikke emner får tilsvarende specifikke emneord, mens generelle fremstillinger får tilsvarende brede - generelle - emneord.
Indekseringssproget indeholder ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. Et dokument om forår indekseres med dette emne og kan suppleres med det overordnede emneord: "årstider". Til det overordnede emneord "familien" knytter sig en række beslægtede emneord, f.eks.: "bedsteforældre", "børn", "døtre", "enlige fædre", "enlige mødre", "familieforøgelse", "far-datter forholdet", "mødre", "parforhold", "skilsmisse", "slægtsromaner", "søskende", "unge", "ægteskab". Man skal altså være opmærksom på de mere specifikke emneord, som kan bruges i stedet for eller sammen med det overordnede emneord.
Mere almene begreber kan dog foretrækkes i visse tilfælde, f.eks. når indeksøren skønner at overspecificitet kan indvirke negativt på indekseringssystemets effektivitet.
Generelt indekseres der ikke på analyseniveau, dvs. enkelte afsnit eller kapitler i dokumentet. Dette indebærer bl.a., at antologier almindeligvis vil blive indekseret på niveau med bogen som helhed. Dog kan der gives emneord på analyseniveau som supplerende søgeord - se nedenfor.
2.3.1. Litterær form / Genrebetegnelse
En inddeling af skønlitteraturen i typer eller genrer kan være hensigtsmæssig for at gøre litteraturen mere overskuelig. Når man taler om "slægtsromaner", "fantastiske fortællinger", "hestebøger", "krimi" osv. anvender man genreprincippet i opdelingen.
Litterær genrebetegnelse eller litterær form indgår som en vigtig faktor ved emneordstildelingen. Udover at indgå som emneord bruges visse typer af skønlitterære genrer også som indledning til den beskrivende note: Fantasy, Kriminalroman (voksenlitteratur), Krimi (børnelitteratur), Science fiction.
Rene litterære formbetegnelser som: Digte, Digtsamling, Noveller, Skuespil og Drama indgår kun i noten og som kodede "søgeord".
Genrebetegnelse tildeles som emneord, når dokumentet indeholder træk fra den pågældende genre som er væsentlige og gennemgående for værket.
En liste over genrebetegnelser for såvel børne- som voksenlitteraturen suppleret med en kort definition indgår som kapitel 6.
2.3.2. Antal emneord pr. dokument
Der er ingen bestemt grænse for antallet af emneord. Antallet bestemmes af dokumentets indhold samt de indekseringsregler, der er fastsat i denne vejledning.
2.3.3. Supplerende søgeord
Der kan være behov for at udtrykke noget fra emneanalysen i søgeegnet form, som ikke - her og nu - kan tilpasses reglerne for kontrollerede emneord.
Undertiden udtrykkes det ønskede i noten, men ønsker man at udtrykke noget i en søgeegnet form kan det være svært at anvende noten. I den situation kan man med fordel anvende såkaldte supplerende søgeord, som ikke er underlagt de samme regler og kontroller, der gælder for de kontrollerede emneord. De supplerende søgeord har for skønlitteraturen to hovedformål:
- -analytiske emneord: et emne er for sparsomt behandlet til at der kan gives kontrolleret emneord (indeksering på dokumentets niveau), men det skønnes at brugerne vil påskønne et emneord, da delemnet eller aspektet vil være interessant at finde i en søgning og måske er emnet næsten ikke repræsenteret i basen
- slang, kælenavne, kaldenavne o.l.: et ord er for slangpræget eller værdiladet til at man ønsker at benytte det som kontrolleret emneord, men man vurderer at det vil have søgemæssig interesse. F.eks.: "whiskybæltet"
Supplerende søgeord tildeles ikke hvis ordet i forvejen findes i titel eller note.
Som ovenfor nævnt gælder ikke de samme regler som for de kontrollerede emneord, men det anbefales, at man ved udformning af supplerende søgeord overholder de grundlæggende regler for udformning af emneord, som er beskrevet i kapitel 3.
2.4. Semantiske relationer
Som allerede nævnt er DBCs emneord til skønlitteraturen beregnet til postkoordinering og angiver ikke syntaktiske relationer.
Der er således ikke - som ved prækoordineret indeksering - mulighed for direkte at angive relationen, ligesom der heller ikke er nogen egentlig tesaurus, der kan vejlede brugeren i emnernes indbyrdes relationer ved hjælp af RT, NT, BT, UF o.l. (Emneordspostens brug og se også-henvisninger kan i et vist omfang erstatte tesaurusen).
Dette er dog ikke ensbetydende med, at man slet ikke kan udtrykke semantiske relationer mellem emneordene.
DBC's indekseringsprincipper giver følgende muligheder:
- relationen udtrykkes ved emneordene i posten
- relationen udtrykkes ved hjælp af en brug-henvisning (i emneordsposten)
- relationen udtrykkes ved hjælp af en se også-henvisning (i emneordsposten)
- relationen udtrykkes ikke
For at få et overblik over hvornår og hvordan relationer angives, gennemgås de forskellige typer relationer. Den konkrete praksis vil blive omtalt senere.
2.4.1. Hierarkiske relationer
Som hovedprincip bygges der ikke hierarki ind i den enkelte post.
Som nævnt i afsnit 2.3 indeholder indekseringssproget ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. I nogle tilfælde vil det - af søgemæssige årsager - være hensigtsmæssigt tillige at indeksere med en overordnet term.
Samlende kan det formuleres sådan, at DBC prøver at give emneord, som ligger på et "almindeligt brugbarheds-niveau" i forhold til dokumentets emne og potentielle brugere. Det er altså vigtigt at forstå, at man angiver ordene af hensyn til de søgestrategier, man forestiller sig.
Ved beslutning om, hvorvidt der skal gives et overbegreb som emneord, er der to modsat rettede behov at tage hensyn til:
1. Brugeren kender ikke alle, nogle få eller ingen eksempler inden for et begreb og vil derfor have glæde af at overbegrebet angives i indekseringen, også selvom dokumentet ikke handler om overbegrebet, men om det konkrete eksempel.
Når det gælder skønlitteraturen kan problemstillingen i værket være af så almen karakter på trods af det specifikke emne, at overbegrebet vil være en relevant søgeindgang. Det specifikke emneord skal medtages som kontrolleret emneord, men er alligevel for specifikt i forhold til nogle af de søgeargumenter, man kan forvente vil blive brugt. I sådanne tilfælde gives også et overordnet ord.
En variation af dette behov er et ønske om kombination af to eller flere emneord:
brugeren ønsker skønlitterære dokumenter om besættelsestiden i Danmark, ikke kun generelt - også i enkelte byer. Hvis ikke brugeren skal opregne alle mulige enkeltbyer, skal dokumentet om besættelsestiden i enkelte byer også indekseres med overbegrebet Danmark udover de emneord, der direkte udtrykker dokumentets emne.
2. Brugeren ønsker at finde dokumenter, der handler om sygdom eller besættelsestiden i bred forstand eller på et generelt niveau - ikke konkrete eksempler eller specielle emner inden for hovedemnet.
Som sagt er der tale om modsatrettede behov hos brugeren, som det ikke vil være muligt at tilgodese lige godt samtidigt.
Indeksøren må skønne, hvorvidt det er mest relevant at tilgodese behov 1 eller behov 2 i indekseringen af det konkrete dokument.
Generelt vises der tilbageholdenhed med at indbygge disse hierarkier i indekseringen.
Der indekseres dog ofte et niveau højere på det skønlitterære område, bl.a. for at begrænse mængden af meget specifikke søgetermer.
Hierarkiske relationer udtrykkes ikke ved hjælp af henvisninger i emneordsposter. Men igen her kan der være undtagelser, hvor man f.eks. må opgive at skelne mellem et underordnet og overordnet begreb.
2.4.2. Ekvivalens-relationer
Ekvivalens-relationer (synonym-relationer) udtrykkes ikke i den enkelte bibliografiske post, men kun i emneordsposter.
De ægte synonymer behandles typisk ved brug-henvisninger: "evnesvage" brug "psykisk udviklingshæmmede". De nærmere regler herfor er beskrevet i kapitel 3.4: Semantisk kontrol og i kapitel 4: Henvisninger.
Nærsynonymer (nærtliggende ord, ord som ofte behandles som synonymer, selvom der er nuanceforskelle): disse vil nogle gange være behandlet som ægte synonymer:
f.eks. dagligdagen brug hverdagen
andre gange vil der være en se også-henvisning:
2.4.3. Associative relationer
Associative relationer, også kaldet sideordnede, idéassociative relationer, udtrykkes kun i begrænset omfang. Hovedreglen er, at indekseringen kun medtager associative relationer i den enkelte bibliografiske post, når begge elementer behandles i dokumentet. Associative relationer udtrykt ved se også-henvisninger vil altså fortrinsvis skulle findes i emneordsposter.
Et par eksempler på se også-henvisninger:
Se også-henvisninger vil henvise begge veje.
1) DBC's emneordsbase til skønlitteraturen foreligger endnu ikke, men det er målet, at bibliotekerne skal få adgang til basen som en del af DanBib.
3. Udformning af emneord
3. Udformning af emneord crp tor, 18/02 2016 - 08:22Indhold:
3.1. Ordtyper
3.1.1. Substantiver
3.1.2. Verber
3.1.3. Adjektiver
3.1.4. Adverbier
3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
3.1.6. Faste udtryk
3.1.7. Genitiv udtryk
3.2. Morfologisk kontrol
3.2.1. Ental/flertal
3.2.2. Bestemt/ubestemt
3.3. Retskrivningskontrol
3.3.1. Stavning
3.3.2. Store eller små bogstaver
3.3.3. Tegnsætning
3.3.3.1. Bindestreger
3.3.3.2. Forkortelsespunktum
3.3.3.3. Tegnsætning i øvrigt
3.4. Semantisk kontrol
3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
3.4.2. Synonymer/nærsynonymer
3.4.3. Homonymer
3.4.4. Akronymer (initialord)
3.4.5. Andre forkortelser
Skønlitteraturen følger de fælles principper for udformning af emneord. I det følgende vil de almindeligste former blive gennemgået.
3.1. Ordtyper
Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge, dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. "Danmark, mellemkrigstiden", bortset fra faste udtryk og sammensætninger som f.eks. "politiske flygtninge". Jf. afsnit 2.2.2 om postkoordineret indeksering.
3.1.1. Substantiver
Til at beskrive et emnes indhold bruges fortrinsvis substantiver, der enten kan være fællesnavne eller egennavne.
Fællesnavne (appellativer) er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb
f.eks. piger, regnvejr, angst.
Egennavne (proprier) er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.
f.eks. Margrethe, København, Vesterbro Ungdomsgård, Nationalmuseet.
Vedr. regler for navneformskontrol henvises til afsnittet vedr. indekseringspraksis (5.1.1 og 5.1.2)
3.1.2. Verber
Som emneord bruges også verber, men i substantiveret form, verbalsubstantiver.
f.eks. | forplantning (af: at forplante) |
færdsel (af: at færdes) | |
misundelse (af: at misunde) |
Verber kan anvendes som emneord til børnelitteraturen
f.eks. | stjæle |
sutte | |
blive væk | |
stikke af | |
tisse i sengen |
3.1.3. Adjektiver
Adjektiver bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord, oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv
f.eks. | truede børn |
kunstig befrugtning | |
enlige mødre |
Adjektiver alene repræsenteres som adjektivabstrakter ved egenskaber og begreber
f.eks. | sundhed |
arbejdsløshed | |
spedalskhed |
3.1.4. Adverbier
Adverbier forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk
f.eks. for tidligt fødte
3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
Ved komposita forstås i denne forbindelse et ord, som består af to eller flere ord, som er kombineret til et sammenhængende ord
f.eks. | narkotikasmugling |
menneskerettigheder | |
børnearbejde |
1) Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord
f.eks. | trækfugle |
atomvåben | |
vuggestuer |
2) Når termen har en bestemt veldefineret betydning inden for et bestemt fagområde
f.eks. seksualvejledning
3) Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord
f.eks. | dyreunger |
børnehjem | |
hjernevask |
Normalt bruges kun to-ledede sammensatte ord som emneord, men der er mange undtagelser
f.eks. | kultursammenstød |
børnehavebørn | |
folkevandringstiden | |
faldskærmsudspring |
Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele.
3.1.6. Faste udtryk
Der findes en del faste udtryk (fraser), som indgår som emneord, fordi disse begreber ofte er umulige at udtrykke i enkelttermer
f.eks. | gå på opdagelse |
du er selv hovedpersonen | |
mor-datter-forholdet | |
at blive storebror |
Af hensyn til den boolske søgning bør faste udtryk med "og " undgås.
Der er dog undtagelser, hvis begrebet kun kan udtrykkes gennem det faste udtryk:
f.eks. | løft og kig |
Jonas og hvalen | |
yin og yang |
3.1.7. Genitiv udtryk
Genitiv udtryk undgås så vidt muligt. Men der findes faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på
f.eks. | livets oprindelse |
voksnes verden |
3.2. Morfologisk kontrol
Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.
3.2.1. Ental/flertal
Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.
En nem regel er: Kan man sige "hvor mange", skal emneordet i flertal
f.eks. | hekse |
rumrejser |
og kan man sige "hvor meget" skal emneordet i ental
f.eks. | trafik |
humor | |
doping | |
hærværk | |
hvalfangst |
Undtaget er organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af. Disse sættes, selv om de kan tælles, i ental
f.eks. hjernen
Imidlertid er der en del substantiver, der optræder både i ental og flertal.
Det drejer sig om ord, der både kan betegne begrebet og dække over konkrete emner
f.eks. | sygdom (om begrebet) sygdomme (om konkrete sygdomme) |
krig (om begrebet) krige (om konkrete krige) |
Handlinger/processer der udtrykkes med verbalsubstantiver sættes i ental
f.eks. | genmanipulation |
madlavning | |
forurening |
Begreber, fænomener, aktiviteter står altid i ental
f.eks. | sorg |
magt | |
selvmord | |
jalousi | |
filosofi | |
kristendom |
3.2.2. Bestemt/ubestemt
Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form
f.eks. | heste |
indvandrere | |
naboer |
Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af
f.eks. | jorden |
månen (jordens måne) |
eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret
f.eks. | besættelsestiden |
modstandsbevægelsen |
Undtaget fra hovedregelen om ubestemt form er også organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af
f.eks. hjernen
3.3. Retskrivningskontrol
Indekseringstermer skal altid følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i "Retskrivningsordbogen", udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: "Nudansk ordbog", "Fremmedordbogen", "Nye ord i dansk", m.m.
3.3.1. Stavning
Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges og der henvises evt. fra de andre former.
f.eks. | linier (med henvisning fra linjer) |
yoghurt (med henvisning fra jogurt) |
Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative med hensyn til valg af stavemåde.
3.3.2. Store eller små bogstaver
(Brugen af store og små bogstaver er uden reel betydning i søgeprocessen, men de medtages alligevel, da de erfaringsmæssigt ofte giver anledning til overvejelser i indekseringsarbejdet)
Generelt skrives emneord med små bogstaver
f.eks. tvillinger
Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver. Ved egennavne, der består af flere ord, skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt
f.eks. | Det Kongelige Teater |
Kristelig Forening for Unge Mænd | |
Den Europæiske Union |
Hvor der i følge "Retskrivningsordbogen" er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.
3.3.3. Tegnsætning
3.3.3.1. Bindestreger
Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og mærkelige sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. F.eks. udviklingslande - u-lande - ulande.
OBS! Bindestreg anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for den relevante bruger, skrives ikke bindestreg
f.eks. "konkurrencesport" ikke "konkurrence-sport"
Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges i begrænset omfang.
Bindestreger bruges i følgende tilfælde:
1: i sammensætninger med forkortelser
f.eks. AIDS-patienter
2: i sammensætninger med taltegn eller symboler
f.eks. | 68-generationen |
6-dages krigen |
3: i sammensætninger med bogstaver
f.eks. | p-piller |
t-shirt |
4: sammensætninger med sideordnede led
f.eks. | Slesvig-Holsten |
far-datter-forholdet |
5: i sammensætninger med udenlandske udtryk
f.eks. | drive-in |
time-sharing |
(Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor første led består af mere end ét ord)
f.eks. ad hoc-udvalg
Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord.
Der findes en del undtagelser, især ved faste udtryk
f.eks. ud-af-kroppen-oplevelser
Desuden ved sammensætninger med "ikke"
f.eks. ikke-vold
7: i sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavskombinationer
f.eks. Sirius-patruljen
8: i sammensætninger med betydningen fra-til
Bindestreg i betydningen fra-til anvendes
f.eks. Helsingør-Helsingborg Overfarten
3.3.3.2. Forkortelsespunktum
Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord
f.eks. Andersen, H.C.
Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord) anvendes ikke forkortelsespunktum
f.eks. | AIDS |
NATO |
3.3.3.3. Tegnsætning i øvrigt
3.4. Semantisk kontrol
Semantisk kontrol af emneord vil sige at kontrollere emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer f.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.
3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
Fremmedord defineres af Sven Brüel i forordet til 8. udgave af Gyldendals fremmedordbog således: "Fremmedord er låneord, der i form ikke har tilpasset sig arveordene (diakon føles fremmedartet, degn ikke, men de har samme græske oprindelse)".
Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse frem for fremmedord eller latinske betegnelser.
Der laves henvisning fra den ikke foretrukne form
f.eks. | fosterudvikling frem for embryologi |
indvandrere frem for immigranter | |
kræft frem for cancer |
Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord indekseres med fremmedordet
f.eks. | cyberpunk |
matriarkat |
Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den
f.eks. | anoreksi frem for nervøs spisevægring |
incest frem for blodskam |
Latinske betegnelser bruges især ved sygdomsnavne
f.eks. menigitis
3.4.2. Synonymer/nærsynonymer
Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, og hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.
Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:
- hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?
- hvilket ord er det mest neutrale for det samme begreb?
- er nogle af ordene mere specifikke end andre?
Der laves ofte henvisning fra det ikke anvendte
f.eks. | nervøs spisevægring brug anoreksi |
narkomaner brug stofmisbrugere |
3.4.3. Homonymer
Homonymer er ord, som er stavet eller lyder ens, men har forskellige betydninger. I denne sammenhæng er det kun de førstnævnte (homograferne) der giver problemer. Disse emneords betydningsforskelle forklares vha. en kvalifikator, dvs. en præciserende tilføjelse i parentes. I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning, der vurderes som den mest specielle
f.eks. | mus |
mus (dataudstyr) | |
italienere | |
italienere (høns) |
4. Henvisninger
4. Henvisninger crp fre, 19/02 2016 - 06:50Indhold:
4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)
4.2. Se også-henvisninger
(Nedenstående er DBC's generelle regler for brug af henvisninger. Principperne er endnu ikke i brug på det skønlitterære område og derfor er ikke alle eksempler relevante for skønlitteraturen).
Henvisninger er en del af kontrollen i emneordssystemet. Kontrollens sigte er dels at lave en (om end begrænset) semantisk kontrol af de anvendte indekseringstermer, dels at lede søgeren hen til det eller de emneord, der bliver foretrukket frem for andre (synonymkontrol).
I forbindelse med gennemgangen af de forskellige emneordskontroller, er der i det foregående givet en række eksempler på DBC's anvendelse af brug- og se også-henvisninger. I nærværende kapitel gives en samlet oversigt over DBC's regler for brug af henvisninger.
En præcis betydningsmæssig kontrol af alle anvendte indekseringstermer er uhyre arbejdskrævende. Den betydningsmæssige forskel, der er mellem nærsynonymer, vil desuden ofte afspejle relevante forskelle i den litteratur, der bruger de forskellige termer, hvorfor det kan være rimeligt at bevare begge (flere ord).
Hvis man lægger et stort kontrolarbejde ved indekseringen, dvs. laver se også- og brug-henvisninger, lægges omkostningerne ved den betydningsmæssige kontrol på indekseringssiden, mens man ved at lade ordene beholde deres egenbetydning, og evt. forbinde dem med se også-henvisninger, lægger flere omkostninger på brugeren, som skal bruge mere tid på vurdering af sine emneord.
Det skal bemærkes, at DBC ikke lægger emneordshenvisninger ind i de bibliografiske poster men i stedet i DBC's emneordsposter 1.
4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)
Brug-henvisninger anvendes i følgende tilfælde:
1. Ved stavevarianter (stavemåden i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog følges. Ved valgfrihed vælges den oftest foretrukne form)
f.eks. | jogurt brug yoghurt |
exorcisme brug eksorcisme | |
laugsvæsen brug lavsvæsen |
2. Når akronymer er valgt som indekseringsterm (se afsnit 3.4.4) gives der henvisning fra den fuldt udskrevne form
f.eks. | Irish Republican Army brug IRA |
Acquired Immune Deficiency Syndrome brug AIDS |
3. Mellem fremmedord/latinske betegnelser og det danske ord (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 3.4.1)
f.eks. | brætsejlads brug windsurfing |
djævleuddrivelse brug eksorcisme |
4. Hvis en form for forkortelse undtagelsesvis er valgt som indekseringsterm, fordi den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, gives henvisning fra den fuldstændige form (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 3.4.5)
f.eks. | merværdiomsætningsafgift brug moms |
højere forberedelseseksamen brug hf |
5. Ved synonymer (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 2.4.2. og 3.4.2)
f.eks. | kostalde brug kvægstalde |
narkomaner brug stofmisbrugere |
6. Ved sammenføring af nærsynonymer, hvor man har opgivet at opretholde en skelnen mellem begreberne (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 2.4.2. og 3.4.2)
f.eks. | byomdannelse brug byfornyelse |
sygehuse brug hospitaler |
7. Undertiden behandles antonymer som synonymer
f.eks. inhabilitet brug habilitet
8. Ved hierarkiske relationer. Dette er en type henvisninger, der normalt ikke bruges, men der er undtagelser, hvor man har valgt ikke at skelne mellem et underordnet og et overordnet begreb (se afsnit 2.4.1)
f.eks. | pattedyr brug dyr |
cocktails brug drinks |
9. Ved navneformer. Henvisninger til person- og korporationsnavne udformes efter reglerne i katalogiseringsreglerne.
4.2. Se også-henvisninger
Se også-henvisninger bruges restriktivt. De gives ikke hierarkisk, men bruges mellem ord på samme "niveau" og henviser altid begge veje
f.eks. | opdagelsesrejser se også ekspeditioner |
ekspeditioner se også opdagelsesrejser |
De kan bruges i følgende tilfælde:
1. Mellem beslægtede emner (jf. afsnit 2.4.3)
f.eks. | eventyr se også sagn |
sagn se også eventyr |
2. Mellem nærsynonymer (jf. afsnit 2.4.2)
f.eks. | bange se også angst |
angst se også bange |
3. Hvor terminologien på et område er skiftet (jf. afsnit 3.4.2)
f.eks. | børnehjemsbørn se også institutionsbørn |
institutionsbørn se også børnehjemsbørn |
4. Ved korporationers navneskift
f.eks. | Statsradiofonien se også Danmarks Radio |
Danmarks Radio se også Statsradiofonien |
5. Ved landes og byers navneskift - der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner (jf. afsnit 5.1.3.1)
f.eks. | Leningrad se også Skt. Petersborg |
Skt. Petersborg se også Leningrad |
1) DBC's emneordsbase til skønlitteraturen foreligger endnu ikke, men det er målet at bibliotekerne skal få adgang til basen som en del af DanBib.
5. Indekseringspraksis
5. Indekseringspraksis crp fre, 19/02 2016 - 07:075.1. Særlige emneordstyper
5.1.1. Personnavne
5.1.1.1. Valg af navneformer
5.1.1.2. Personnavne anvendt som emneord
5.1.2. Korporationsnavn
5.1.2.1. Valg af navneformer
5.1.2.2. Korporationsnavne anvendt som emneord
5.1.3. Stednavne
5.1.3.1. Valg af navneformer
5.1.3.2. Stednavne anvendt som emneord
5.1.3.2.1. Stednavne i direkte form
5.1.3.2.2. Stednavne i adjektivisk form
5.1.4. Periodebetegnelser
5.1.4.1. Udformning af periodebetegnelser
5.2. Synsvinkel / forfatterholdning / fortællestil
5.3. Indekseringspraksis - udvalgte eksempler
5.3.1. Dyrefortællinger - allegorier
5.3.2. Dyrefortællinger - billedbøger
5.3.3. Gå på opdagelse
5.3.4. Persongrupper som emneord
5.3.5. Identitet / personlighedsudvikling
5.3.6. Følelser
5.3.7. Sjove bøger / humor
5.3.8. Historie
5.3.9. Samfundsforhold / samfundsskildringer
5.3.10. Fantasy
5.3.11. Hestebøger
5.4. Formbetegnelser
5.4.1. Pegebøger
5.4.2. Løft og kig
5.4.3. Børnesange
5.4.4. Billedordbøger
5.5. Målgruppe - brugerniveau - anvendelighed
5.5.1 Undervisningsmaterialer
5.5.2. Aldersgrupper og niveau
5.6. Supplerende søgeord
5.7. Særlige litteraturtyper
5.7.1. Billedbøger
5.7.2. Tegneserier
5.7.3. Digte
5.7.4. Noveller
5.1. Særlige emneordstyper
5.1.1. Personnavne
5.1.1.1. Valg af navneformer
Personnavne som emneord gives som hovedregel i den almindelige vedtagne navneform, som også anvendes ved katalogisering.
Findes navnet på personen i forvejen som kontrolleret navneform i en DBC-post, kan den uden videre kopieres. Hvis navnet ikke findes i kontrolleret form, udformes det i overensstemmelse med de regler, som katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 2 foreskriver.
5.1.1.2. Personnavne anvendt som emneord
I skønlitteraturen bruges navne på personer som emneord især ved biografiske romaner eller f.eks ved værker om historiske personer, der er centrale i et værks handlingsforløb.
Stangerup, Henrik
Det er svært at dø i Dieppe : roman / Henrik Stangerup. - 4. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1997. - 267 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: Møller, P. L., f. 1814 ; biografiske romaner ; 1800-1899 ; Danmark ; Frankrig
Note: Psykologisk beskrivelse af den kontroversielle litteraturkritiker P.L. Møllers (1814-65) liv og arbejde, især under det selvvalgte franske eksil efter polemikken med danske intellektuelle, bl. a P.A. Heiberg, M. Goldschmidt og Søren KierkegaardHelleberg, Maria
Leonora / Maria Helleberg. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 157 sider
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: Ulfeldt, Leonora Christina ; Ulfeldt, Corfitz ; historie ; Danmark ; 1600-1699 ; biografiske romaner ; skilsmisse ; ægteskab
Note: Leonoras forældre, Christian den Fjerde og Kirsten Munk, skændes dagen lang. Det går ud over børnene. Da Leonora som fjortenårig bliver gift med sin elskede Corfitz Ulfeldt, beslutter hun, at deres liv skal være perfekt
Fra 12 årJacobsen, J. P., f. 1847
Fru Marie Grubbe / J.P. Jacobsen. - 1. Søren Gyldendals klassikere udgave ... optrykt efter udgaven fra 1913. - [Kbh.] : [Gyldendal],1997. - 270 sider. - (Søren Gyldendals klassikere)
DK5: 86-05 ; sk
Kontrollerede emneord: Grubbe, Marie ; kvinder ; historie ; Danmark ; 1600-1699 ; 1700-1709 ; 1710-1719 ; biografiske romaner
Note: Historisk roman fra det 17. århundrede. Bogen skildrer adelskvinden Marie Grubbe (1643-1718), der socialt set går til bunds for sin kærligheds skyldMartínez, Tomás Eloy
Santa Evita / Tomás Eloy Martínez. - 2. udgave. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 372 sider. - (Gyldendal paperback)
DK5: 82.7-26 ; sk
Kontrollerede emneord: Perón, Eva ; biografiske romaner ; samfundsforhold ; Argentina ; 1940-1949 ; 1950-1959
Note: I en blanding af myte og sandhed fortælles om Eva Peróns eventyrlige skæbne før og efter døden. Samtidig er romanen med sin distance til myten en kommentar til den politiske virkelighed i Argentina
I skønlitteraturen bruges korporationsnavne sjældent som emneord, men også her gælder, at man som hovedregel bruger den samme navneform, som bruges som vedtagen form ved katalogiseringen.
Som det er tilfældet ved personnavne kan den vedtagne form af korporationsnavnet - med tilhørende henvisninger - ofte findes i en DBC-post, og kan derfor let kopieres. Regler for korporationers navneformer følger i øvrigt de regler, der er beskrevet i katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 3.
I særlige tilfælde kan katalogiseringens vedtagne navneform være uhensigtsmæssig til emnesøgningsformål. Indeksøren kan i sådanne tilfælde foretrække en alternativ navneform til emneordet:
f.eks. STASI frem for Tyskland (DDR). Ministerium für Staatssicherheit
5.1.2.2. Korporationsnavne anvendt som emneord
Navne på enkelte institutioner, bygninger, organisationer medtages kun når emneanalysen siger, at det er værkets emne.
Hartmann, Nils
Rohani må ikke dø! / [tekst af] Nils Hartmann ; fotografier af Finn Brasen. - 1. udgave, 3. oplag. - [Kbh.] : Dansk UNICEF Komité, 1988. - 48 sider : ill. i farver, 22 cm
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: UNICEF ; Asien ; Indonesien ; fattigdom ; sygdom
Note: På den indonesiske ø Lombok bor Yusup. Hans søster er syg, men familien har ikke penge til medicin. Til sidst får Yusup gratis hjælp fra UNICEF's lokale sundhedsklinik
Fra 9 årAndrup, Lone
Peter Jensen : roman om en dansk socialdemokrat. - [Højbjerg] : Hovedland, 1992. - 254 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: Jensen, Peter, f. 1868 ; arbejderromaner ; samfundsforhold ; fagforeninger ; politiske partier ; Socialdemokratiet ; 1880-1889 ; 1890-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919 ; Fredericia ; Jylland ; Danmark
Note: Dokumentarroman om landarbejdersønnen Peter Jensens (1868-1955) liv og indsats for arbejderbevægelsen i Fredericia, hvor han gjorde den store udvikling i Socialdemokratiet med og endte som formand for havnearbejdernes fagforening, byrådsmedlem m.m.
5.1.3. Stednavne
Skønlitteraturen genbruger de navneformer som faglitteraturen anvender. Når navnet ikke findes i faglitteraturen bruges følgende fremgangsmåde:
5.1.3.1. Valg af navneformer
Standardværkerne for danske stednavne er: Fortegnelse over stednavne i amterne vest for Lillebælt. - København : Stednavneudvalget : i kommission hos Akademisk Forlag, 1985. 454 sider , og: Fortegnelse over stednavne i amterne øst for Lillebælt. - København : Stednavneudvalget : i kommission hos Akademisk Forlag, 1978. 294 sider .
Kommunal håndbogen. - København : Mostrup, 1985- .
Endvidere kan værket Danmark / J.P. Trap. - København. : Gad, 1953-1972 anvendes, især når der er tale om ældre geografiske navne.
Hvis navnet eksisterer flere steder i Danmark tilføjes en forklarende parentes, efter samme regler som beskrevet i katalogiseringsreglernes del 1, § 73
f.eks. | Als |
Als (Nordjylland) |
For udenlandske geografiske navne henvises til følgende standardværker: Landenavne gengives efter den til enhver tid nyeste udgave af DS/EN 23166 : Koder for landenavne.
F.eks. Egypten med henvisning fra Ægypten
Ved lokaliteter i andre lande gælder, at den danske form anvendes, såfremt den eksisterer
F.eks. Rhinen foretrækkes frem for Rhein
Der laves henvisninger fra ikke anvendte former.
Ellers anvendes det pågældende lands egen betegnelse for lokaliteten. Gyldendals atlas og dets originale forlæg angiver geografiske navne i de officielle nationale former.
Der laves henvisninger fra forskellig stavemåde
f.eks. Philippinerne brug Filippinerne
Ved landes og byers navneskift - der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner - indekseres som regel med det navn som landet havde i den pågældende periode.
Der laves se også-henvisninger mellem landenavnene
f.eks. | Leningrad se også Skt. Petersborg |
Congo se også Zaire | |
Israel se også Palæstina |
I enkelte tilfælde hvor man har skønnet, at en differentiering ikke har været nødvendig, er der lavet en brug-henvisning.
f.eks. | Siam brug Thailand |
Ceylon brug Sri Lanka |
5.1.3.2. Stednavne anvendt som emneord
Landenavne og andre stednavne bruges enten direkte eller i adjektivisk form, dvs. enten "Sverige" eller "svensk ..."
5.1.3.2.1. Stednavne i direkte form
I forhold til faglitteraturen vil den skønlitterære indeksering med stednavne være anderledes, idet stednavne spiller en anden rolle i skønlitteraturen end i faglitteraturen. Når handlingen i et skønlitterært dokument beskriver en lokalitet i Danmark, vil det være relevant at supplere med Danmark. Mindre byer/lokaliteter angives kun sjældent og som hovedregel kun i Danmark. Stedet for en bogs handling optræder som emneord, når bogen gennem sin handling beskriver det pågældende sted. Skildringen af lokaliteten skal være væsentlig.
Hvis stedet kun er rammen for handlingen vil det ofte være medtaget i den indholdsbeskrivende note eller som supplerende søgeord.
Danmark som emneord
Eksempler
Hultberg, Peer
Byen og verden : roman i hundrede tekster. - 3. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1995. - 293 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundskritik ; Danmark ; 1900-1999 ; Viborg
Note: Hundrede korte kapitler, som hver fortæller en skæbne, samler sig til et portræt af byen Viborg med alle dens understrømme, og vokser til et billede af menneskenes vilkår i verdenReuter, Bjarne
Drengene fra Sankt Petri. - 3. udgave, 3. oplag. - [Kbh.] : [Gyldendal],1996. - 172 sider. - (Gyldendal paperback)
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: den 2. verdenskrig ; besættelsestiden ; Ålborg ; Danmark ; drenge
Note: Danmark 1942. I Ålborg danner en gruppe store drenge en hemmelig klub med det formål at gøre værnemagten til grin. Men tingene udvikler sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage. Jævnfør filmen af samme navnØrsten, Mark
Uden ondskab / Mark Ørsten. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1997. - 358 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: kommunalpolitik ; spænding ; Danmark ; København ; 1990-1999
Note: Økonomisk, politisk thriller, der udspiller sig omkring Københavns Rådhus og mordet på direktøren for kommunens Økonomidirektorat. En af afdødes kolleger undersøger på egen hånd sagen, som viser sig at have vidtrækkende kommunalpolitiske perspektiverSvendsen, Hanne Marie, f. 1933
Spejlsøster : Naja ser på billeder i Skagen / [skrevet af] Hanne Marie Svendsen ; tegnet af Dina Gellert. - 1. udgave, 2. oplag. - Kbh. : Forum, 1995. - 69 sider : ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: skagensmalerne ; malerkunst ; historie ; Skagen ; Danmark
Note: Naja er på ferie hos mormor i Skagen. Hun keder sig, men da hun får øjnene op for pigen Helga, der er på mange af de malerier, hun ser, udfolder der sig en spændende historie
Fra 9 år
Fremmede lande og lokaliteter
Når navnet på en region, ø, delstat, stat eller by anvendes som emneord, gives der også emneord på land eller forbundsstat.
Frobenius, Nikolaj
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
DK5: 85-26 ; sk
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorderStaalesen, Gunnar
Skriften på væggen. - 1. udgave, 1. oplag. - Valby : Vindrose, 1996. - 276 sider
DK5: 85-26 ; sk
Kontrollerede emneord: krimi ; samfundsforhold ; prostitution ; Norge ; Bergen ; 1990-1999
Note: Kriminalroman. Efter en henvendelse fra en mor dykker Varg Veum ned i Bergens underverden og finder et modbydeligt og dødsensfarligt net af prostitution blandt teenagepigerCraven, Margaret
Når uglen kalder. - 1. udgave. - Århus : Klim, 1996. - 151 sider
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: præster ; indianere ; kulturer ; døden ; Canada ; British Columbia
Note: Kingcome i British Columbia er ældgammelt indianerland med en døende kultur i pagt med naturen. Hertil sendes en ung, syg præst, og han oplever en indre fred og harmoni, inden han dør
Når et landenavn anvendes som emneord kan der, i modsætning til praksis for faglitteraturen, gives emneord på den verdensdel landet ligger i, hvis der er tale om skønlitteratur omhandlende lande, der ud fra vores synsvinkel stadig betragtes som tilhørende "fremmede verdensdele"/regioner, og hvis litteraturen passer til denne synsvinkel. I disse tilfælde suppleres landenavnet med Afrika, Sydamerika, Mellemamerika eller Asien.
Cussler, Clive
Sahara. - Kbh. : Vinten : [eksp. DBK], 1996. - 430 sider. - (Vintens paperbacks)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: spænding ; forurening ; Afrika ; Sahara ; Mali ;1990-1999
Note: Økologisk spændingsroman om to forskere som fra hver sit udgangspunkt afslører sandheden om en verdensomspændende miljøforurening, der stammer fra en fabrik til destruktion af industriaffald i den afrikanske stat MaliSkafte, Ulrik T.
Hyrdedrengen Wilson : en historie fra Zimbabwe / Ulrik T. Skafte. - 1. oplag. - [Risskov] : Klematis, 1996. - [32] sider : ill. i farver, 31 cm
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: hverdagen ; drenge ; Zimbabwe ; Afrika
Note: Fotobilledbog fra Zimbabwe. Vi følger den 12-årige hyrdedreng Wilson og hans hverdag. Wilson passer familiens geder ude i den knastørre bush, men der er også tid til leg og sjov med kammeraterne.
Fra 5 årRestrepo, Laura
Hvis en engel - / Laura Restrepo. - Kbh. : Viva, 1997. - 219 sider
DK5: 82.7-26 ; sk
Kontrollerede emneord: kærlighed ; mystik ; engle ; magisk realisme ; Sydamerika ; Colombia
Note: Fortælleren - en kvindelig journalist - hører rygter om en engel i et fattigkvarter i Bogota. Myten er sand, englen er virkelig og så smuk og indtagende, at Monita forelsker sig på stedetFrøstrup, Ole
Pigen med det 3. øje. - 1. opl.. - [Bagsværd] : Carlsen, cop. 1986. - 107 sider, 22 cm. - (Jorden rundt i 80'erne)
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: spænding ; religion ; hinduisme ; sociale forhold ; fattigdom ; flugt ; Nepal ; Asien
Note: 12-årige Prem bor i Nepal. Han er meget optaget af Kumarien - en 12-årig pige med hellige, hemmelige evner. En dag sniger han sig ind i det forbudte tempel, hvor hun bor
Fra 11 år
5.1.3.2.2. Stednavne i adjektivisk form
Selvom stednavne i direkte form i langt overvejende grad vil være at foretrække, er der dog visse tilfælde, hvor man skal vælge at gengive et stednavn i adjektivisk form. Det vil således være tilfældet
Med dette menes ordforbindelser, hvor det vil være meningsforstyrrende at opsplitte det i emne + land,
f.eks. tyrkisk bad, latinamerikansk dans, fransk broderi
2. I enkelte andre ordforbindelser, hvor brugen af den adjektiviske form er naturlig / umisforståelig / præciserende. Det drejer sig f.eks. om emner, der er nationalt og/eller etnisk traditionsbundne eller integrerede,
f.eks. det danske mindretal, bosniske flygtninge, russiske jøder
For denne sidste kategoris vedkommende vil den adjektiviske form dog kun blive brugt yderst restriktivt.
Pausewang, Gudrun
Forræderen. - [Kbh.] : Sommer og Sørensen, 1996. - 189 sider
DK5: 84-296 ; sk
Kontrollerede emneord: den 2. verdenskrig ; 1940-1949 ; russiske krigsfanger ; krigsfanger ; flygtninge ; Tyskland ; nazisme ; angst ; piger
Note: 15-årige Anna skjuler gennem flere måneder en flygtet russisk krigsfange. Hvis det bliver opdaget, bliver hun stemplet som landsforræder, og Annas bror Felix er fanatisk medlem af Hitlerjugend ...
Fra 14 årVaxelaire, Daniel
De sorte halstørklæder / [tekst] Vaxelaire ; [illustrationer] Faure. - 1. oplag. - Zelhem : Arboris : i kommission hos Gyldendals forlagsekspedition, 1997. - 48 sider : alle ill. i farver, 30 cm. - (Ørnens søn ; 2)
DK5: 82-298 ; sk
Kontrollerede emneord: den franske revolution ; Frankrig ; 1780-1789 ; 1790-1799
Note: Tegneserie. Stedet er Frankrig i tiden efter revolutionen. Morvan d'Andigny leder efter "Høtyven", der er ansvarlig for hans fars død i guillotinen, men "Høtyven" er hyret af De sorte halstørklæder til at myrde Napoleon ...
5.1.4. Periodebetegnelser
Hvis et skønlitterært dokument gennem sin handling beskriver noget tidstypisk for den pågældende periode medtages denne i indekseringen.
5.1.4.1. Udformning af periodebetegnelser
Perioder betegnes primært med arabertal:
Århundreder betegnes således:1100-1199 ikke det 12. århundrede
1200-1299 ikke 1200-tallet
Årtier betegnes således:
1510-1519
1980-1989 ikke 1980'erne
Tidsperioder før Kristi fødsel angives:
299-200
2999-2000
Tidsperioderne omkring Kristi fødsel angives:
9-1
1-99
Nutiden angives med det aktuelle årti
2010-2019
Der laves brug-henvisninger fra de ikke anvendte former, f.eks.
f.eks. | det 19. århundrede brug 1800-1899 |
1800-tallet brug 1800-1899 |
Dokumenter der dækker flere perioder
Når et dokument dækker flere end 3-5 århundreder, bruges årtusindet som periodeangivelse. Når dokumentet dækker flere end 3-5 årtier, gives århundredet som periode, men altså ikke de pågældende tiår.
Dette er den generelle regel, men der er eksempler hvor der er givet flere årtier, typisk til dokumenter der behandler f.eks. 2-3 årti på hver side af et århundredeskifte eller behandlinger af første halvdel af 1900-tallet. Dette skyldes at tæt ved vor egen tid, føles det som tomgang at give hele århundredet.
Morrison, Toni
Jazz / Toni Morrison. - 3. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1998. - 213 sider. - (L&R bibliotek)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: USA ; New York ; Sydstaterne ; 1890-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919 ; 1920-1929
Note: Sort storbykultur er rammen om Joes og Violets jalousiopgør i New York 1926. Med dramaet som udløsende faktor føres vi tilbage i Sydstaterne - til områdets farverige sorte kultur og historieBluitgen, Kåre
Erobrerne. - Kbh. : Tøkk : [eksp. DBK], 1995. - 319 sider : ill.
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: aztekerne ; historie ; indianere ; kultursammenstød ; undertrykkelse ; unge ; 1510-1519 ; 1520-1529 ; 1990-1999 ; Mexico ; Spanien
Note: Mexico i 1500-tallet og i 1990'erne. Spaniernes brutale behandling af indianerne dengang er ikke bare historie, men griber dybere ind i to unge danskeres liv, end de havde troetRindel, Gerd
Gipsenglenes gade. - Kbh. : Høst, 1996. - 238 sider
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: Danmark ; historie ; 1900-1999
Note: Den fine dukke Clara fra borgerhjemmet i tiden efter 1. verdenskrig gennemlever en omskiftelig tilværelse op gennem århundredet til vore dage
Fra 11 årMarx, Vibeke
Morgenåbner : roman. - 2. oplag. - Kbh. : Rosinante, 1994. - 182 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: børnehaver ; erhvervsskildringer ; kvinder ; Danmark ; Fyn ; 1990-1999
Note: Pædagogerne i en fynsk børnehave følges skiftevis på arbejde og hjemme og i kollektivromanens form skildres deres faglige, kollegiale og personlige problemer.
Verbale tidsangivelser
Der bruges verbale tidsangivelser for geologiske eller historiske epoker som f.eks. istiden, bronzealderen, vikingetiden, oldtiden, middelalderen. Kun såfremt der er tale om en delmængdeaf perioden, udtrykkes den også i tal.
Konkrete historiske begivenheder, eller kortere historiske perioder, som f.eks, 2. verdenskrig anvendes ikke som periodebetegnelse.
Harrison, Sue
Lützen, Hanna
Fader Himmel, Moder Jord : roman. - 1. udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1993. - 301 sider
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: istiden ; naturen ; 6999-6000 ; Alaska ; Aleuterne
Note: I sidste istid slår kvinden Chagak sig ned hos en gammel åndemaner. Hun har dybe sår i sjælen, og tilværelsen er barsk i Alaska, især når fjenden aldrig er langt væk...
Miraklernes bog / Hanna Lützen. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 183 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: gys ; 1100-1199 ; middelalderen ; Danmark ; klosterliv
Note: Krista er hittebarn og bliver bragt til det middelalderlige Esrum Kloster. Her vokser hun op til en usædvanlig pige, der gerne vil lære lægekunsten for at tjene Gud, men hun undgår ikke konfrontationer med djævelen Hauger, Torill Thorstad
Tord Illugessøn / Torill Thorstad Hauger. - 1. oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1997. - 213 sider
DK5: 85-296 ; sk
Kontrollerede emneord: 900-999 ; vikingetiden ; vikinger ; far-søn forholdet ; generationsmodsætninger ; udvikling ; Norge
Note: Vikingetiden i Norge. Tord skal være høvding engang og helst også en stor kriger som sin far og farfar. Men der må være noget mere end bare kampe og plyndringer ...
Fra 12 år Cushman, Karen
Jordemorens lærling / Karen Cushman. - 2. oplag. - Århus : CDR Forlag, 1997. - 122 sider. - (CDR ; 151)
DK5: 83.8-296 ; sk
Kontrollerede emneord: middelalderen ; jordemodergerning ; jordemødre
Note: Som jordemorens lærling må den forældreløse Alyce arbejde hårdt. I middelalderen var hygiejne et ukendt begreb, så en jordemors arbejde bestod af lige dele sund fornuft, urtemedicin og overtro
Fra 13 år
5.2. Synsvinkel / forfatterholdning / fortællestil
Forfatterens synsvinkel/holdning kan i nogle tilfælde fremgå af såvel emneord som note. Den beskrivende note kan med fordel udtrykke litterær type og stil og dermed formidle helhedsindtrykket af værket. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at angive relevante emneord.
Eksempler
Bonnevie, Lars
Botswana blues : roman. - [Kbh.] : Per Kofod, 1990. - 296 sider, 22 cm
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundskritik ; Zimbabwe ; Botswana ; Afrika ; kolonier ; u-lande ; 1980-1989
Note: Selvbiografiske skitser af sociale og kulturelle forhold i 1980'ernes Afrika samler sig til et billede af et postkolonialt samfund på vej mod opløsning og et iro-
nisk opgør med europæernes opfattelse af verdensdelenLodge, David
Ordentligt arbejde. - 2. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Fremad, 1995. - 330 sider. - (Fremad paperback)
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundskritik ; erhvervsskildringer ; England ; 1980-1989 ; kærlighed
Note: Samfundssatirisk kærlighedsroman fra Thatcher-epokens England. Hun er en venstreorienteret universitetslektor, han en stokkonservativ industribaronAsmussen, Peter, f. 1957
Knogler : en romance / Peter Asmussen. [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 211 sider
DK5: 86-06 ; sk
Note: I eksperimenterende form skildres forholdet mellem tre mennesker: Andreas, Luise og Gabriel, deres tiltrækning og frastødning, kulden og varmen imellem demHammann, Kirsten
Bannister : roman / Kirsten Hammann. - 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 163 sider
DK5: 86-06 ; sk
Note: Surrealistisk roman om en kvinde, der kastes i armene på en dæmonisk mand, som hun klynger sig til i en voldelig og mareridtsagtig verden, medens gen-
færdet af hendes afdøde elskede plager hendeDarrieussecq, Marie
Kvinden som blev til en gris : roman / Mahe Darrieussecq. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 108 sider
DK5: 82-26 ; sk
Kontrollerede emneord: fabler ; kvinder ; politik ; humor ; samfundssatire ; Frankrig
Note: I et surrealistisk højredrejet samfund forandrer en kvindelig parfumeekspedi-ent sig til en svulmende lyserød gris. Mændene finder hende tiltrækkende, men i takt med de politiske forandringer vender de hende ryggenWilliams, Niall
Fire kærlighedsbreve : roman / Niall Williams. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 326 sider
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: kærlighed ; ø-samfund ; Irland
Note: Fabulerende, grum og poetisk skildring fra Irland, om de skæbnetråde, snoet af Gud og mennesker, der til slut forener Nicholas Coughlan med den kvinde han er bestemt forAndersen, Trine, f. 1969
Hotel Malheureux : noveller. - [Viby J.] : Centrum, 1995. - 151 sider. - (Gennembrud)
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: ensomhed
Note: Noveller om mennesker, som sørger at bryde en isolation skildret i en fascinerende blanding af noget absurd og noget let genkendeligt
Note: Indhold: Dage og nætter på Hotel Malheureux ; Tårnspringeren ; Parasit ; Aprilsnar ; Hemmeligheden ; Idas hus ; Landet udenfor ; Rotationer ; BegyndelseMalinowski, Ivan
Galgenfrist. - 3. udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1992. - 43 sider. - (Caf Borgen)
DK5: 86-01 ; sk
Note: Ekspressionistisk modernistiske digte som i et splittet billedsprog beskriver eksistensen som meningsløs og betvivler alle værdier. Men samtidig - midt i illusionsløsheden - konstateres en vilje til at overleve på trodsMalerba, Luigi
Slangen : roman. - Kbh. : Rosinante, 1990. - 167 sider, 22 cm
DK5: 82.6-26 ; sk
Kontrollerede emneord: Rom ; Italien ; 1960-1969 ; erotik ; psykiske sygdomme
Note: Modernistisk roman, der opererer med flere virkelighedsniveauer og normali-tetsbegreber i sin barokke skildring af en romersk frimærkehandler, som jager fri-mærkeforbrydere og i bogstaveligste forstand driver rovdrift på sin elskerinde
5.3. Indekseringspraksis - udvalgte eksempler
5.3.1. Dyrefortællinger - allegorier
Eksempler
Andersen, Vita, f. 1944
Coco / [tekst af] Vita Andersen ; tegninger af Hans-Henrik Hansen. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Aschehoug, 1997. - 93 sider : ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: katte ; dyrefortællinger ; allegorier
Supplerende søgeord: samfundssatire
Note: Katten Coco føler sig uretfærdigt behandlet og går hjemmefra. Han havner pa en chokoladefabrik, hvor en rotte snyder dyrene til at arbejde gratis. Coco beslutter at befri alle dyrene
Fra 5 år
Velegnet til oplæsningAdams, Richard
Kaninbjerget / Richard Adams. - 3. udgave, 5. oplag. - Valby : Borgen, 1998. - 396 sider, [1] side med tavle (kort)
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: dyrefortællinger ; allegorier ; naturen ; England
Note: En fabel om en flok hankaniner, der bryder op fra deres koloni, for den udryddes, og om deres strabadser og eventyr, mens de forsøger at skabe en ny
Fra 13 år
5.3.2. Dyrefortællinger - billedbøger
De helt klassiske dyrefortællinger får arten (hvis det er en enkelt art) og også dyrefortællinger.
Eksempel
Kipling, Rudyard
Rikki-tikki-tavi / tegnet & fortalt af Molich. - [Kbh.] : Gyldendal, 1996. - 27 sider : alle ill. i farver, 31 cm
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: dyrefortællinger ; desmerdyr
Note: Billedbog om desmerdyret Rikki-Tikki-Tavis kamp mod slangerne i en have i Indien
Billedbøger der foregår i et “dyreunivers”, måske ofte med mennesket som “fjendebillede” får dyrefortællinger og evt. art. Der er ofte en overordnet mening med historien, som her menneskets “kommercielle” udnyttelse af dyrene i cirkus.
Eksempel
Gustavsson, Jan
Vaskebjørnen som stak af / [tekst og illustrationer] Jan Gustavsson. - [Kbh.] : Sesam, 1996. - [32] sider : alle ill. i farver, 29 cm
DK5: 87-296 ; sk
Kontrollerede emneord: vaskebjørne ; stikke af ; cirkus : dyrefortællinger
Note: Billedbog. Vaskebjørnen Rick stikker af fra udnyttelsen i cirkus. Ude i den store skov bliver han mødt med mistro, inden de andre dyr accepterer ham som en af deres egne
Fra 3 år
Billedbøger med dyr der optræder som sig selv ofte i relation til deres mennesker, typisk husdyr/kæledyr får arten men ikke dyrefortællinger.
Eksempel
Armitage, Ronda
Fyrpasserens kat
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: katte ; stikke af ; hjemmefra
Note: Billedbog. Katten Morris nyder mad og omsorg hos fyrpasserparret Morrison. Men da morgenmaden bliver sprunget over en dag, løber han hjemmefra. Alligevel er han let at lokke ...
Fra 3 år
Billedbøger med næsten uigenkendelige dyr, ofte sjove og "fjollede" får ikke dyrefortællinger
Eksempler
Haswell, Peter
Hansen, Carla, f. 1906
Mufferne og Den Store Bollekrig
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: katte ; sjove bøger
Note: Billedbog. Frøken Finkeflink sælger boller, og Mufferne er hendes katte, der på uforlignelig og skrupskør vis får krammet på McDurk, da han forsøger at åbne en konkurrerende bollebutik
Fra 4 år
(Eksemplet ovenfor har dog fået emneordet "katte " som en slags alternativ kattebog).
Året rundt med Rasmus Klump / [tekst og tegninger] Carla & Vilh.Hansen. - 4. oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1996. - [28] sider : ill. i farver,
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: sjove bøger ; årstider
Note: Billedbog, som måned for måned viser de forskellige aktiviteter, som Rasmus Klump og vennerne er i gang med
Walt Disney's Mærk verden, Anders!. - Kbh. : Serieforlaget, 1995. - 254 sider : alle ill. i farver. - (Walt Disney's jumbobog ; 172)
DK5: 83.8-298 ; sk
Note: Tegneserie med historier om Anders And, Mickey Mouse, Fedtmule og andre af de kendte figurer
5.3.3. Gå på opdagelse
"Holger-bøgerne" og lignende.
Eksempler
Handford, Martin
Find Holger på den eventyrlige rejse / [tekst og illustrationer] Martin Handford. - 11. oplag. - Kbh. : Apostrof, 1996. - [28] sider : alle ill. i farver, 33 cm
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: gå på opdagelse
Note: Billedbog om Holger der er på en eventyrlig rejse sammen med Troldmand Hvidskæg. På hvert af de 12 opslag gælder det om at finde Holger, Troldmand Hvidskæg og en skriftrulle
Melander, Helle
Anna & Nanna - pist væk / [tekst] Helle Melander ; tegninger af Dina Gellert. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Forum, 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 86-091 ; sk
Kontrollerede emneord: gå på opdagelse ; rim
Note: Billedbog. Anna og Nanna bliver hele tiden væk for læserne. Men de kan hver gang findes et finurligt sted i billederne. Teksten er rimet med tilhørende melodi
Fra 3 år
5.3.4. Persongrupper som emneord
Hvis det af emneanalysen fremgår, at en persongruppe er i fokus eller at værkets hovedperson(er) repræsenterer en gruppe, medtages denne som emneord. F.eks. unge,
gamle, mænd, kvinder, drenge, piger.
Eksempler
Palmen, Connie
Venskabet / Connie Palmen. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1998. - 256 sider
DK5: 84.7-26 ; sk
Kontrollerede emneord: piger ; kvinder ; identitet ; venskab ; følelser
Note: Venskabet mellem modsætningerne Kit og Ara begynder i barndommen og fortsætter i voksenalderen. Med sammenhold og humor overvinder de kriser med spiseforstyrrelser, alkoholmisbrug og skuffelser i kærlighedKrohn, Bente
Gule tulipaner. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Forum, 1996. - 108 sider. - (Hot spot)
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: dagbøger ; piger ; unge ; pubertet ; 1970-1979 ; hippier ; stofmisbrug ; mor-datter forholdet
Note: I surhed over at have fået stuearrest for drikkeri til en fest gemmer 16-årige Kamilla sig på loftet. Her finder hun moderens dagbog fra 1970 og forstår pludselig meget mere ...
Fra 13 årBeere, Peter
Det er først lige begyndt. - Århus : CDR-Forlag, 1996. - 154 sider. - (CDR ; 116)
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: unge ; sorte ; racisme ; skinheads ; vold ; samfundsforhold ; nynazisme ; England
Note: Der er optøjer i en forstad til London, hvor skinheads hærger, volden breder sig og racismen bliver stadig værre. Truslerne bliver hårde mod Steve, fordi han er ven med den sorte Carlton
Fra 14 årMcEwan, Ian
Evig kærlighed / Ian McEwan. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 258 sider
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: mænd ; kærlighed ; skizofreni ; psykologisk thriller
Note: Psykologisk gyser om to mænd, der møder hinanden, da de begge er impliceret i en tragisk ulykke. For en af dem udvikler den tilfældige forbindelse sig til en besættende og efterhånden både voldelig og livstruende kærlighed
5.3.5. Identitet / personlighedsudvikling
"Identitet" bruges især sammen med persongruppe, f.eks. "mænd", "drenge", "kvinder".
Eksempel
Golden, Arthur
Mit liv som geisha : roman / af Arthur Golden. - Kbh. : Viva, 1997. - 582 sider
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: kvinder ; identitet ; historie ; den 2. verdenskrig ; Japan ; 1930-1939 ; 1940-1949
Note: Geishaen Sayuvi med de gråblå øjne blev tidligt solgt til et geisha-hus. I 1930'erne er hendes liv i geisha-kvarteret i Kyoto, men det slutter med anden verdenskrig, og hun må finde sig en ny identitet
"Personlighedsudvikling" anvendes når personen gennemgår et markant udviklingsforløb.
Eksempler
Nielsen, Unni, f. 1942
Næste år i september / Unni Nielsen. - Kbh. : Høst, 1997. - 140 sider
DK5: 85-296 ; sk
Kontrollerede emneord: kulturforskelle ; hiv ; unge ; personlighedsudvikling
Note: Thembi fra Zimbabwe kommer til Norge som udvekslingskorsanger og indlogeres hos Benjamin. Den vildtfremmede sorte, seje og alligevel skrøbelige pige får Benjamin til at se på livet med nye øjne
Fra 14 årHolst, Kirsten, f. 1936
Var det kærlighed. - 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 312 sider
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: personlighedsudvikling ; barndom ; Indien ; kærlighed ; venskab; Israel ; Palæstina-problemet
Note: Hannah er studerende og kæreste med Shari, som er libanesisk flygtning. I sin søgen efter sin tabte barndom rejser hun både til Indien og Israel samtidig med, at forholdet til Shari udvikler sig dramatisk
Fra 14 år
5.3.6. Følelser
Bøger for børn, der omhandler/bearbejder enkeltfølelser, suppleres ofte med overbegrebet "følelser".
Eksempler
Höglund, Anna
Emma går sin vej / [tekst og illustrationer] Anna Höglund. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - Ca. 60 sider : alle ill.
DK5: 87-296 ; sk
Kontrollerede emneord: ensomhed ; sorg ; vrede ; angst ; følelser
Note: Billedbog. Uden at sige farvel til Emma tager Frode afsted bag på Muldvarps knallert. Emma føler sig alene og forladt og for at give Frode en lærestreg løber hun sin vej
Fra 3 år
Anrell, Lasse
Drengen der sparkede / [tekst] Lasse Anrell ; [illustrationer] Kenneth Andersson. - [Kbh.] : Thorup, 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 87-296 ; sk
Kontrollerede emneord: drenge ; følelser ; vrede ; børnehaver
Note: Billedbog. For den nok 5-årige dreng Sven kulminerer en dårlig dag i børnehaven med et spark. Men selvom en dag starter dårligt, behøver den ikke også ende sådan
Fra 5 år
5.3.7. Sjove bøger / humor
"Sjove bøger" anvendes især på børnebøger, der er sjove/grinagtige. På de mere morsomt underfundige kan "humor" anvendes.
Eksempler
Marijanovic Stanislav
Hjemmets monstre : felthåndbog i farver / [tekst og illustrationer] Stanislav Marijanovic. - Kbh. : Erlandsen Media Publishing : [eksp. DBK], 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: sjove bøger ; monstre ; uhyrer
Note: Billedbog. I ethvert hjem findes der drillesyge og besværlige husmonstre. I denne humoristiske felthåndbog beskrives 18 af det mest almindeligt forekommende husmonstre f.eks, Fjernsynsmonstret, Mørkemonstret og Blivevækmonstret
Fra 5 år
Palin, Michael
Hemingways stol : roman. - [Kbh.] : Samleren, 1995. - 324 sider
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: humor ; samfundsforhold ; 1990-1999 ; England
Note: I en lille engelsk by dyrker postassistenten sit store forbillede Ernest Hemingway, så da det 21. århundredes teknificering er ved at blive trukket ned over posthuset kæmper han i sit forbilledes ånd for alt hvad han har kært
5.3.8. Historie
Hvis et dokument handler om historiske emner eller emner med et historisk aspekt angives dette med emneordet "historie" samt eventuelle periodebetegnelser. Der vil ofte være en kronologisk udvikling i dokumentet.
Ved historiske begivenheder som f.eks. krige, revolutioner, borgerkrige gives emneordet "historie".
Eksempler
Rinaldi, Ann
I min faders hus. - [Kbh.] : Høst, 1994. - 256 sider
DK5: 83.8-296 ; sk
Kontrollerede emneord: den amerikanske borgerkrig ; Sydstaterne ; USA ; 1860-1869 ; historie ; slægtsromaner ; familien
Note: Oscie, sydstatspige fra Virginia, fortæller om, hvordan hendes familie oplever borgerkrigen, som starter på græsplænen foran familiens hus og slutter i dens stadsstue
På omslaget: En historie om den amerikanske borgerkrig
Fra 12 år
Power, Susan
Græsdanser. - 1. udgave. - Århus : Klim, 1994. - 295 sider
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: indianere ; Sioux-indianere ; historie ; Amerika ; USA ; 1800-1899 ; 1900-1999
Note: Varm og indforstået skildring af livet i en sioux-stamme i North Dakota, fortalt baglæns, fra 1981 gennem generationer tilbage til 1864
Gaarder, Jostein
Sofies verden : roman om filosofiens historie. - 2. udgave, 4. oplag. - Kbh. : Høst, 1996. - 541 sider. - (Høst paperback)
DK5: 85-296 ; sk
Kontrollerede emneord: filosofi ; historie
Note: En beretning om Edens Have, myter om verdens oprindelse fra de græske filosoffer frem til big-bang-teorien som filosofisk baggrund for en fortælling om to 15-årige pigers oplevelser ved læsning af nogle filosofiske breve
Fra 14 år
Roth, Joseph
Radetzkymarch : roman. - 3. gennemsete udgave. - [Kbh.] : Forum, 1994. - 306 sider
DK5: 84-26 ; sk
Kontrollerede emneord: slægtsromaner ; historie ; Østrig ; 1800-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919
Note: En slovensk adelsfamilies historie følges gennem tre generationer fra slaget ved Solferino i 1859 til 1. verdenskrig indrammet af skildringen af det østrig-ungarske monarkis storhed og fald
Juul Clausen, Erik
Flaget fra himlen. - Randers : Thode, cop. 1989. - 145 sider, 20 cm
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: historie ; Danmark ; Estland ; 1210-1219 ; Dannebrog
Note: Det lykkes den 17-årige Alexander at komme med på Valdemar Sejrs togt til Estland i 1219. Da Dannebrog falder ned fra himlen, har han en finger med i spillet
Fra 12 år
5.3.9. Samfundsforhold / samfundsskildringer
Hvis dokumentet handler om nutidige forhold i enkelte lande, samfundsmæssige forhold, politiske forhold (f.eks. styrkeforholdet mellem forskellige grupper), angives dette med emneordet "samfundsforhold".
Lyngby Jepsen, Hans
Den hvide enke : roman. - 3. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundsforhold ; mafiaen ; spænding ; Italien ; Sicilien ; 1990-1999
Note: Efter at have kritiseret mafiaen og korruptionen forsvinder en kendt siciliansk journalist og forfatter sporløst. Hans søn forsøger under vanskelige vilkår at fortsætte faderens arbejde, samtidig med at han oplever en voldsom forelskelseEllroy, James
L.A. confidential : de faldne engles by / James Ellroy. - 2. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1997. - 539 sider. - (Månedens krimi)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: krimi ; politiromaner ; samfundsforhold ; Los Angeles ; Californien ; USA ; 1950-1959
Note: Kriminalroman. En massakre på en kaffebar i Los Angeles bringer tre vidt forskellige politifolk sammen i en blodig efterforskning, som afslører forbindelser til
narko- og pornomiljøet, filmbranchen og politikorruption
Emneordet "samfundsforhold" angiver, at samfundsforholdene er et aspekt i dokumentet og må ikke forveksles med genrebetegnelsen "samfundsskildringer", hvor skildringen af samfundsudviklingen er en primær hensigt med dokumentet.
Eksempler
Andahazi, Federico
Anatomen : roman / Federico Andahazi. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 215 sider
DK5: 82.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundsskildringer ; middelalderen ; seksualitet ; Italien ; 1500-1599
Note: I 1500-tallets Italien bliver lægen Mateo Colón stillet for inkvisitionens domstol, fordi han udfordrer sin samtids kønsrollemønster og magtbalance ved at opdage kilden til kvinders kærlighed og seksualitet: klitorisBrøgger, Suzanne
Jadekatten : en slægtssaga / Suzanne Brøgger. - 6. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 498 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: kvinder ; slægtsromaner ; samfundsskildringer ; familien ; Danmark
Note: Fem generationer af slægten Løvin har fulgt med samfundsudviklingen, med kvindernes drømme, håb og handlekraft som det bærende. Alligevel har der ikke været overskud til at bevare første generations styrke
5.3.10. Fantasy
Bøgerne får ofte kun genrebetegnelsen "fantasy" og sjældent specifikke emneord.
Eksempel
Eddings, David
Eleniens dronning. - Ruds-Vedby : Tellerup, 1996. - 237 sider. - (Ridder Jernhøg ; 1)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: fantasy
Note: Fantasy. Elenien er på randen af splittelse og opløsning, og ridder Jernhøg og hans venner må atter drage ud for at tage kampen op mod de ujordiske magter, der truer deres verden
5.3.11. Hestebøger
De traditionelle hestebøger får emneordet "heste", evt. suppleret med det konkrete emne.
Eksempler
Franciskowsky, Hans G.
Fire store venner / Hans G. Franciskowsky. - [Kbh.] : Aschehoug, 1997. - 83 sider. - (Wendy ; 10)
DK5: 84-296 ; sk
Kontrollerede emneord: heste
Note: Wendy, Thomas, Julie og Camilla vil gøre alt for at hjælpe gamle Hans med at redde fire stærke Belgiere fra slagtedøden
Fra 11 årCampbell, Joanna
Wonders store sejr / Joanna Campbell. - 1. udgave, 3. oplag. - Kbh. : Aschehoug, 1997. - 113 sider. - (Fuldblod ; 4)
DK5: 83.8-296 ; sk
Kontrollerede emneord: heste ; hestevæddeløb
Note: Hesten Wonder har bevist sine evner som væddeløbshest, godt hjulpet af 15-årige Alison. Senere begynder den at blive alt for nervøs ved løbene. Træneren har en mistanke
Fra 10 år
5.4. Formbetegnelser
Eksempler på formbetegnelser, der er taget i brug.
5.4.1. Pegebøger
Pegebøger får formbetegnelsen "pegebøger", evt. suppleret med emneord for det bestemte
emne, bogen måtte omhandle.
Eksempler
Jentner, Edith
Bamserne spiser / billeder: Debbie Richardson ; tekst: Edith Jentner. - Køge : Egmont Litas, 1997. - [18] sider : ill. i farver, 15 cm
Kontrollerede emneord: madvarer
Formbetegnelser: pegebøger
Note: Pegebog. Bamserne Mads og Nina spiser grød, æg, banan, æble og brød med smør. Mads synes stadigvæk, at mælken smager bedst i hans sutteflaske
Fra 1 årTidholm, Anna-Clara
Hej, Bamse! / [tekst og illustrationer] Anna-Clara Tidholm. - [Kbh.] : Sesam, 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 87-296 ; sk
Formbetegnelser: pegebøger
Note: Pegebog. Der sker mange ting i løbet af en dag. Man gynger, går op ad trappen, spiser, ser en hund o.s.v. Hvert opslag fortæller sin egen lille historie
Fra 1 årKoch, Marianne
Kender du farverne? / [tekst og illustrationer] Marianne Koch. - 1.oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1997. - [16] sider : alle ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: tal ; farver ; naturen
Formbetegnelser: pegebøger
Note: Pegebog, der lærer barnet nogle af farverne. I naturbilleder skal man finde forskellige ting med en bestemt farve
Fra 2 år
5.4.2. Løft og kig
Eksempler
Yee, Patrick
Sidse Kanins fødselsdag : en flap-bog med bevægelse / [illustrationer:] Patrick Yee. - 1. oplag. - [Risskov] : Klematis, 1997. - [12] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: fødselsdage
Formbetegnelser: løft og kig
Note: Billedbog. Sidse Kanin modtager fødselsdagskort og forbereder sin fødselsdagsfest. Når flapperne løftes ses resultatet af hendes anstrengelser
Fra 2 årGliori, Debi
Bamsebjørn, Bamsebjørn, hvor er du? / [tekst og illustrationer] Debi Glori [i.e. Debi Gliori]. - Kbh. : Apostrof, 1997. - [18] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: bamser
Formbetegnelser: løft og kig
Note: Billedbog. Hr. Bjørn lader som om han ikke kan finde Bamsebjørn. Han kigger bag blomsterbede, i jorden, blandt sivene o.s.v. Læseren må hjælpe ham med at løfte lågerne
På omslaget: En løft-og-kig bog af Debi Gliori
Fra 2 årLeeson, Tiffany
Mille og karamellen / [tekst] Tiffany Leeson ; [illustrationer] Colin Paine. - [Kbh.] : Fremad, 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: fantasi ; fantasirejser
Formbetegnelser: løft og kig
Note: Billedbog. Mor og Mille er på togrejse. Snart begynder Mille at kede sig rigtig, rigtig meget. Mille tager på fantasirejse. Hvad hendes fantasier ender med ses under flappen, der kan løftes
Fra 3 årFrench, Vivian
Hov, Anna! / [tekst] Vivian French ; & [illustrationer] Alex Ayliffe. - [Kbh.] : Fremad, 1997. - [22] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: farver
Formbetegnelser: løft og kig
Note: Billedbog. Mens mor pakker varer ud, går Anna på opdagelse i huset. Når flapperne løftes ses hvilke ulykker, hun har lavet. Mens Anna undersøger tingene nævnes farven på hver enkelt genstand
Fra 1 år
5.4.3. Børnesange
Eksempel
Rafaelis, Rafael
Oles nye autobil / tekst: R. Rafaelis ; [illustration:] Rina Dahlerup. - 1. oplag. - [Risskov] : Klematis, 1997. - [10] sider : alle ill. i farver
DK5: 86-091 ; sk ; 78.69
Formbetegnelser: børnesange ; sange
Note: Billedbog. Ole leger med sin nye røde bil på gulvet. En dag kører bilen ind i søsters dukkehus, og dukkefar mister hovedet. Teksten kan synges
Sangtekst uden noder
Fra 2 år
5.4.4. Billedordbøger
Eksempel
Billedsnak / illustrationer af: Kersti Chaplet ... [et al.]. - 2. udg., 2. oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1995. - 222 sider : alle ill. i farver. - (Kikke, snakke, lege, lære)
DK5: 82-296 ; sk
Formbetegnelser: billedordbøger
Note: Billedordbog med ca. 400 farvetegninger grupperet efter emne. Med et afsnit om ideer og forslag til lege i forbindelse med brug af bogen
På omslaget: Snak om billeder med de 1 1/2-5 årige
5.5. Målgruppe - brugerniveau - anvendelighed
Målgruppe angives, hvis materialet henvender sig til en specifik målgruppe. Den kan enten fremgå af materialet eller af medfølgende materiale.
f.eks. | for hørehandicappede |
for udlændinge |
I nogle tilfælde kan en målgruppe ikke udtrykkes kort på formlen »for …« . I disse tilfælde kan der formuleres en note.
f.eks. Beregnet til samtale mellem børn og voksne om psykisk sygdom i familien
5.5.1 Undervisningsmaterialer
Skønlitterære antologier til undervisningsbrug får tildelt målgruppeemneord som beskrevet i ”Indeksering af faglitteratur” (5.8.1. Lærebøger/undervisningsmaterialer).
f.eks. | for gymnasiale uddannelser |
for engelskundervisnsing |
5.5.2. Aldersgrupper og niveau
For børnelitteratur angives den aldersgruppe, som materialet er beregnet til, dog højst 16 år.
Aldersangivelsen formuleres som et aldersinterval.
f.eks. | for 3-5 år |
for 12-15 år |
Hvis materialet primært er beregnet til højtlæsning, kan aldersangivelsen kombineres med »højtlæsning …«.
f.eks. for højtlæsning for 5-8 år
Hvis materialet pga. emnet kræver en særlig formidling, kan dette emneord også anvendes til større børn.
f.eks. for højtlæsning for 12-14 år
Materialer, som er specielt tilrettelagt, for at de skal være lette at læse, får emneordet ”let at læse”.
f.eks. let at læse
Hvis materialet yderligere er beregnet for en særlig gruppe læsere, kan det f.eks. også få:
f.eks. | for begynderlæsere |
for læsesvage unge | |
for læsesvage voksne |
Se også ”Indeksering af faglitteratur” (5.8.5. Aldersgrupper og niveau).
5.6. Supplerende søgeord
Et delemne eller aspekt kan udtrykkes med et supplerende søgeord.
Eksempler
Hoffman, Alice
Lysenes nat : roman. - [Kbh.] : Per Kofod, 1990. - 159 sider, 23 cm
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: USA ; 1980-1989 ; angst
Supplerende søgeord: agorafobi
Note: En lille håndfuld fastboende på Martha's Vineyard på USA's østkyst kommer på afgørende måde til at gribe ind i hinandens skæbne, som ellers syntes styret af traditionelle amerikanske dyder og normerAndersen, Vita, f. 1944
Velegnet til oplæsning
Coco / [tekst af] Vita Andersen ; tegninger af Hans-Henrik Hansen. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Aschehoug, 1997. - 93 sider : ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: katte ; dyrefortællinger ; allegorier
Supplerende søgeord: samfundssatire
Note: Katten Coco føler sig uretfærdigt behandlet og går hjemmefra. Han havner på en chokoladefabrik, hvor en rotte snyder dyrene til at arbejde
gratis. Coco beslutter at befri alle dyrene
Fra 5 år
5.7. Særlige litteraturtyper
5.7.1. Billedbøger
Ikke alle billedbøger kan indekseres, det vil i nogle tilfælde være umuligt eller direkte misvisende at tildele emneord. Billedbøger, hvor det er muligt at omsætte bogens handling i emneord, behandles som andre bøger.
Eksempler
Nederby, Bodil
Rasmus bygger et tårn / [tekst og illustrationer] Bodil Nederby. - [Klampenborg] : Mallings, 1995. - 28 sider : ill.
DK5: 86-096 ; sk
Note: Billedbog. Rasmus bliver hidsig, fordi det tårn han bygger af træklodser bliver ved med at vælte. Heldigvis kan moren hjælpe ham
Fra 2 årPedersen, Anne, f. 1969
Hr. Flugt går under jorden / [tekst og illustration] Anne Pedersen. - [Kbh.] : Agertoft : eksp.: DBK, 1995. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: flugt ; røvere ; fantasi ; humor
Note: Billedbog. Hr. Flugt graver sig ud af sin celle i fængslet med en ske. Han farer imidlertid vild under jorden og møder bl.a. en tunnelborer, ægyptiske skeletter og djævelen selv
Fra 4 årBode, Ann De
De er altid efter mig! / [tekst og illustrationer] Ann De Bode og Rien Broere. - Holte : Flachs, 1998. - [36] sider : ill. i farver, 28 cm. - (Hjertebøgerne)
DK5: 84.7-296 ; sk
Kontrollerede emneord: mobning ; drilleri ; ensomhed ; venskab
Note: Billedbog. Peter flytter til en anden by og starter i ny skole. Fra første dag bliver han drillet og generet især af plageånden Jakob. Peter er ulykkelig, men måske kan mor hjælpe ...
Fra 5 årTimm, Jutta
Min lillebror Mads / [illustrationer] Jutta Timm ; [tekst] Ursel Scheffler. - [Kbh.] : Sommer & Sørensen, 1995. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 84-296 ; sk
Kontrollerede emneord: at blive storesøster ; familieforøgelse ; søskende
Note: Billedbog om 5-årige Kamilla, der netop er blevet storesøster
Fra 4 årKlefelt, Lena
Otto og fluerne / [tekst og illustrationer] Lena Klefelt. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Forum, 1995. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 87-296 ; sk
Kontrollerede emneord: angst ; følelser ; fluer ; mod
Note: Billedbog. Otto er bange for fluer. Da kæledyret Snøvsen falder i en mudderpøl, springer Otto i for at redde ham, og de mange fluer dernede gør jo i virkeligheden ikke noget
Fra 3 årJensen, Louis, f. 1943
Hendes Kongelige Højhed Museprinsessen / [tekst af] Louis Jensen ; illustrationer af Hanne Kvist. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - [28] sider : alle ill. i farver, 29 cm
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: eventyrlige fortællinger ; prinsesser ; mus ; kærlighed ; forelskelse
Note: Billedbog. Et kærlighedseventyr om en kongelig museprinsesse, der en morgen vågner op med et guldbillede af sin drømmeprins inde i sit hjerte. Hun sejler ud i den vide verden for at finde ham, men forgæves. Han er nemlig der, hvor hun allermindst venter det
Fra 5 år
5.7.2. Tegneserier
Tegneserier tildeles kun emneord, hvis det drejer sig om f.eks historiske, science fiction, fantasy, krimi eller hvor der i øvrigt er et fælles emne/tema. Emneordene vil ofte være på genreniveau.
Eksempler
Hamme, Jean van
Nøglernes vogter / skrevet af Jean van Hamme ; tegnet af Grzegorz Rosinski. - 1. oplag. - Kbh. : Carlsen Comics, 1996. - 48 sider : alle ill. i farver, 30 cm. - (Nøglerne til Den Anden Verden ; 3). - (Thorgal ; 15)
DK5: 82-298 ; sk
Kontrollerede emneord: fantasy
Note: Tegneserie. Det onde dragelignende væsen Nidhogg omskaber den onde Volsung af Nichor til Thorgals skikkelse. I denne skikkelse tyranniserer Volsung Thorgals kone og børnKraehn, Jean-Charles
Manden som elskede dukker / tekst og tegninger af Jean-Charles Kraehn. - 1. oplag. - Zelhem : Arboris : i kommission hos Gyldendals forlagsekspedition, 1997. - 48 sider : alle ill. i farver, 30 cm. - (Sporløst forsvundet ; 1)
DK5: 82-28 ; sk
Kontrollerede emneord: krimi
Note: Tegneserie i krimi/thriller genren. I en lille by forsvinder flere lyshårede unge piger sporløst. Gils kone er blandt dem, og derfor beslutter han at efterforske sagenHermann
Sarajevo Tango / [tekst og illustrationer] Hermann. - 1. oplag. - Kbh. : Carlsen Comics, 1995. - 56 sider : alle ill. i farver, 30 cm
DK5: 82-28 ; sk
Kontrollerede emneord: borgerkrige ; historie ; Bosnien-Hercegovina ; Sarajevo ; Jugoslavien ; 1990-1999 ; kidnapning ; den jugoslaviske borgerkrig ; samfundskritik
Note: Tegneserie. Ex-legionæren, Zvonko Duprez har fået til opgave at kidnappe en lille pige og bringe hende frelst ud af det krigshærgede Sarajevo. Tegneserien er samtidig et flammende indlæg mod verdenssamfundets manglende indgriben mod serbisk aggressionDerib
Jo / [tekst og illustrationer] Derib. - Randers : Lilje-forlaget, 1995. - Ca. 100 sider : ill. i farver, 31 cm
DK5: 82-298 ; sk
Kontrollerede emneord: AIDS ; HIV ; unge
Note: Tegneserie. Teenageren Jocelyne lever en tryg og normal tilværelse med skolegang, tennis og forelskelser. Da hun falder for musikeren Pierre, får de sammen foretaget en HIV-test - med et chokerende resultatGahrton, Måns
Kys og jalousi / tekst: Måns Gahrton ; tegninger: Johan Unenge. - 1. oplag. - [Lyngby] : Bogfabrikken, 1995. - 46 sider : alle ill. i farver, 30 cm. - (Eva & Adam ; 2)
DK5: 87-298 ; sk
Kontrollerede emneord: forelskelse ; pubertet ; humor
Note: Tegneserie. Eva og Adam fra 7. klasse er begyndt at komme sammen, og det er svært at få tid til andre. Da Eva begynder i dramaklubben med den flotte Sebastian, går det galt
5.7.3. Digte
Digtsamlinger tildeles emneord hvis værket som helhed har et fælles emne/tema.
Eksempler
Dahl, Ib Ivar
Havfruesangen. - 1. oplag. - Århus : Modtryk, 1995. - 104 sider : ill.
DK5: 86-01 ; sk
Kontrollerede emneord: hvaler ; naturen ; drenge ; mænd ; havet
Note: Digte og kortprosa om en drengs opvækst til mand i nær samklang med naturen, hvor havet og dets dyr får symbolsk betydningKnudsen, Bente, f. 1978
Fordi jeg er mig. - [Virum] : Green : [eksp. DBK], 1995. - 48 sider
DK5: 86-01 ; sk
Kontrollerede emneord: angst ; depression ; psykiske kriser ; kvinder
Note: Digte som er eet langt råb om hjælp fra en kvinde, som søger at dulme sin angst og depression med forskellige stimulanser og menneskelig kontaktMalmstrøm, Lene
En gang imellem sker det. - 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1996. - 89 sider
DK5: 86-01 ; sk
Kontrollerede emneord: sygdom ; sygepleje ; døden ; omsorg
Note: Digte om sygdom, pleje og omsorg, skrevet af et menneske med mange års baggrund i plejesektoren
På omslaget: Et udvalg af tekster om sygeplejeThykier, Mikkel
Skyggerne er kun flygtige : digte / Mikkel Thykier. - 1. udgave, 1.oplag. - Valby : Borgen, 1997. - 17 blade
DK5: 86-01 ; sk
Note: Digte samlet i to afsnit: Breve fra Prag og Af et værelses breve. Digtenes typografisk usædvanlige opsætning får dem til at spejle sig i og påvirke hinanden
5.7.4. Noveller
Novellesamlinger og fortællinger for børn tildeles emneord, hvis de har et fælles samlende emne/tema.
Eksempler
Rifbjerg, Klaus
Andre tider : noveller / Klaus Rifbjerg. - 3. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 154 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: Danmark ; 1990-1999
Note: Noveller som bevæger sig i voksne menneskers univers og skildrer deres liv og baggrund med den særegne rifbjergske blanding af ironi, sarkasme, varme, ømhed og sproglig elegance
Note: Indhold: Lykken ; Ding dang ding dong ; Møllen ; Fiasko ; Grønt blod ; Hvor er du fin ; Kat og mus ; Kerneskud ; Mere ilt! ; Inger ; Fantomet ; Mixed double ; Overspring ; Pretty pictures ; Betingede reflekser ; Samtaler på højt plan ; Smertetærsklen ; Tidens krumning ; Prinsesse Toben ; Tårnet hælder ; Mand og mus ; Hr. Vilnius ; Andre tiderChristensen, Martha, f. 1926
Glansbilleder - og andre noveller. - 1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1996. - 108 sider : ill. (nogle i farver). - (Dingo. Hvid)
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: børn ; kriser ; socialrealisme
Note: Noveller om børn der har det svært i dagligdagen: Det forsømte barn af en enlig mor; svage børn der let mobbes; og den handicappede dreng der har mistet sine ben
Note: Indhold: Lille skat ; Dragen ; Glansbilleder ; Stranden rundt ; En lille helt
Let at læse
Fra 13 årBødker, Cecil
Tyren - og andre noveller. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1994. - 81 sider : ill.. - (Dingo. Hvid)
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: had ; ondskab ; følelser
Note: 3 korte historier med temaerne had, frygt og ondskab. I "Vædderen" pirres en vædder så den dræber en tilfældig dreng. I "Døvens dør" mobbes en vanskabt dreng og i "Tyren" dræber en tyr to drenge
Note: Indhold: Vædderen ; Døvens dør ; Tyren
Let at læse
Fra 12 årSchultz, Søren S.
Det gyldne bur. - [Græsted] : Facet, 1995. - 49 sider, tavler i farver
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: erotik
Note: Kvinder er roden til alt godt og ondt, og i novellerne er der erotiske tanker og handlinger ved alt, hvor kvinderne giver håb, nydelse og fortrydelse
Note: Indhold: En fridag ; Urmageren ; Hytteferie ; De to veninder ; Det gyldne bur ; Købmandens datter ; En beslutningBerg, Claus, f. 1972
Mens vi venter på våren : noveller / Claus Berg. - 1. udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1997. - 104 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: hverdagen ; Danmark
Note: Realistiske fortællinger om almindelige mennesker - fanget og beskrevet i temaer fra livets skyggeside, hvor rådvildhed og følelser af tomhed er det dominerende
Note: Indhold: Søndag i provinsen ; Barnet ; Truck-stop ; Man skulle slå sig ned ude ved havet en dag ; Kald det hvad du vil ; Et spørgsmål om tid ; Linier fra en sømand af havet ; Tid til at elskeLlambías, Pablo
Hun har en altan : noveller / Pablo Henrik Llambías. - 3. udgave. - [Kbh.] : [Gyldendal], 1997. - 108 sider. - (Gyldendal paperback)
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: unge
Note: Noveller der bindes sammen af en fælles fortæller, som i løsrevne brudstykker fortæller om unge mennesker i ørkesløs søgen efter et eller andet holdepunkt
Note: Indhold: Hun har en altan ; Skopelos ; The Hivitats ; Byron Bay ; Krabben og blæksprutten ; Ål ; Den blå lampe ; Mediator ; Spurvehøg ; Standret ; Ræv.
6. Liste over genre- og formbetegnelser
6. Liste over genre- og formbetegnelser crp tir, 23/02 2016 - 08:51Senest opdateret 13.01.2021
Genrebetegnelser
Formbetegnelser
Genre- og formbetegnelser med en kort definition. Enkelte eksempler på brug af genrer og formbetegnelser kan ses i afsnittet om indekseringspraksis
Genrebetegnelser
Allegorier
Gennemført billedlig fremstilling af et abstrakt begreb, en ide eller et hændelsesforløb ofte ved personificering, fabler el lign. + evt. dyrefortællinger.
Se også fabler og dyrefortællinger
Arbejderromaner
Beskrivelse af personer tilhørende arbejderklassen, om arbejdsmiljøet og klassetilhørsforholdets indvirken på såvel den psykologiske som den sociale situation
Se også erhvervsskildringer
Bibelhistorier
Fortælling der tager udgangspunkt i den bibelske tekst (ellers plac. i faglitteratur)
Biografiske billedbøger
Genre, hvor der skildres virkelige personers liv, som regel over et længere tidsforløb. Bruges både i de tilfælde hvor forfatteren skildrer andre (oftest kendte) personers liv, og hvor forfatteren skildrer sit eget liv (en form for skønlitterær selvbiografi, hvor hovedpersonen som oftest deler navn med forfatteren).
Biografiske digte
Genre, hvor der i digtform skildres virkelige personers liv. Bruges både ved digte, hvor forfatteren skildrer andre (oftest kendte) personers liv, og ved digte hvor forfatteren skildrer sit eget liv (selvbiografiske digte, hvor hovedpersonen som oftest deler navn med forfatteren)
Biografiske noveller
Genre, hvor der skildres virkelige personers liv, som regel over et længere tidsforløb. Bruges både ved noveller, hvor forfatteren skildrer en anden (oftest kendt) persons liv, og ved noveller hvor forfatteren skildrer sit eget liv (en selvbiografisk novelle, hvor hovedpersonen som oftest deler navn med forfatteren)
Biografiske romaner
Genre, hvor der skildres virkelige personers liv, som regel over et længere tidsforløb. Bruges både ved romaner, hvor forfatteren skildrer andre (oftest kendte) personers liv, og ved romaner hvor forfatteren skildrer sit eget liv (en selvbiografisk roman, hvor hovedpersonen som oftest deler navn med forfatteren)
Biografiske skuespil
Genre, hvor der skildres virkelige personers liv, som regel over et længere tidsforløb. Bruges både i de tilfælde hvor forfatteren skildrer andre (oftest kendte) personers liv, og hvor forfatteren skildrer sit eget liv (en form for skønlitterær selvbiografi, hvor hovedpersonen som oftest deler navn med forfatteren)
Biografiske tegneserier
Genre, hvor der skildres virkelige personers liv, som regel over et længere tidsforløb. Bruges både i de tilfælde hvor forfatteren skildrer andre (oftest kendte) personers liv, og hvor forfatteren skildrer sit eget liv (en form for skønlitterær selvbiografi, hvor hovedpersonen som oftest deler navn med forfatteren)
Brevromaner
Teksten udformet som breve
Chick lit
Om storbypiger i 20'erne og 30'erne og deres jagt efter kærligheden og det perfekte liv. NB.: bruges ikke ved ungdomsbøger om teenagere
Se også mom lit
Cyberpunk
Livet i fremtidens computerskabte og datastyrede parallelverden cyberspace, der bl.a. betjener sig af virtual reality. Indgår ofte i et bredere science fiction-univers
Se også science fiction
Dagbøger
Teksten er i dagbogsform
Dannelsesromaner
Roman, der skildrer en hovedpersons udvikling over en årrække. Undervejs er hovedpersonens modning konfliktfyldt og præget af uforsonlighed, men dette overvindes til slut. Hovedpersonen danner sin egen identitet og verdensopfattelse og finder sin plads i den sociale verden
Se også udviklingsromaner
Dark fantasy
Genre som kombinerer fantasy med horror, og hvori der hersker en mørk og dyster stemning. Genren er centreret om den mørkeste side af vores natur og det foruroligende og uforklarlige med overnaturlige træk. Der kan indgå elementer af vold. Universet er ofte befolket af vampyrer, spøgelser, varulve og andre overnaturlige væsner
Se også fantasy, paranormal romance og urban fantasy
Dick lit
Om storbymænds jagt på den rigtige kæreste, og om at være cool og blive ved med at være single
Domestic noir
Krimi, der foregår inden for hjemmets fire vægge - som regel med kvindelige hovedpersoner. Tager ikke udgangspunkt i kriminalhistorier med mordere, men er snarere underspillede psykologiske gysere, hvor den hjemlige sfære med ægteskabet og kernefamilielivet i centrum, er det farlige.
Se også psykologisk thriller
Dyrefortællinger
Dyrene er centrale i handlingsforløbet. De optræder talende og handlende og er udstyret med menneskelige egenskaber. Skildringen af dyrene kan være naturalistisk, ofte med et enkelt eksemplar af racen som hovedperson, en gang imellem set i relation til mennesket.
Se også allegorier og fabler
Du er selv hovedpersonen
Bøger hvor læseren selv er hovedpersonen og afgør handlingen ved at træffe et valg mellem flere valgmuligheder, og/eller ved at slå med en terning
Dystopier
Omhandler et fremtidssamfund som af forskellige grunde er uønskelig
Eksperimenterende litteratur
Litteratur, hvor der eksperimenteres med sproget, skrivestilen eller den skønlitterære form
Erhvervsskildringer
En bestemt branche eller et bestemt karriereforløb er et vigtigt element i handlingsforløbet. Kan kombineres med branche, f.eks. "læger", "sygeplejersker", "lærere", "advokater"
Se også arbejderromaner
Erotiske romaner
Genre, hvor sex er omdrejningspunktet for handlingen. Sexscenerne kan være mere eller mindre udpenslede, og der kan forekomme tabuemner som f.eks. sadomasochisme eller fetichisme. Der anvendes ofte et ligefremt og bramfrit sprog. Hvis der beskrives et kærlighedsforhold, er fokus ikke lagt på forholdet, men snarere på de enkelte karakterers udvikling
Eventyr
Såvel de klassiske eventyr (folke- og kunsteventyr) som moderne fortællinger, der er opbygget efter eventyrets grundregler
Eventyrlige fortællinger
Bredere end "eventyr", ofte en fantasiverden, der indgår i et univers der har bibeholdt nogle af eventyrets træk. Genren kan også bruges ved fortællinger der tager læseren med på en rejse ofte med en helt eller heltinde der skal overvinde en række farefulde forhindringer
Bemærk: Genren eventyrlige fortællinger bruges IKKE sammen med genrerne fantasy og fantastiske fortællinger, men i stedet for
Se også fantasy og fantastiske fortællinger
Fabler
Kort belærende fortælling med især dyr som "agerende personer"
Se også allegorier og dyrefortællinger
Fantastiske fortællinger
Universet er en blanding af fantasi og virkelighed. Der vendes op og ned på hverdagens hændelser og hændelserne i den overnaturlige verden. Genren har flere realitetslignende træk end fantasy. Genrens motiver kan være inspireret af eventyr og myter, men i eventyrets verden forekommer overnaturlige begivenheder som en selvfølgelighed. Figurerne i fantastiske fortællinger er tvetydige
Se også fantasy og eventyrlige fortællinger
Fantasy
Personerne agerer i et mytologisk, tidsløst univers, hvor kampen mellem det gode og det onde er fremherskende. Det er befolket med sære typer og overnaturlige væsener som f.eks drager, dæmoner, troldmænd. Handlingen kan udspille sig såvel i en fortid som i en fremtid. Dungeons and dragons univers
Se også fantastiske fortællinger, eventyrlige fortællinger, dark fantasy, paranormal romance og urban fantasy
Fanfiktion
Fiktionshistorier skrevet af fans til et eksisterende franchise, baseret på et eller flere planer i franchisets fiktive univers, herunder steder, personer, organisationer og begivenheder
Femikrimi
Krimi af en kvindelig forfatter, med en kvinde i hovedrollen. Kendetegnes ved at kritisere ulighed og overgreb mod kvinder og ved at beskrive moderne kvindeliv med vægt på hovedpersonens liv og konflikter
Fremtidsfortællinger
Beskrivelse af et fremtidssamfund, f.eks. et katastrofesamfund eller et totalitært samfund på jorden
Se også science fiction
Generationsromaner
Romaner, der ses som karakteristisk for en (ungdoms-)generation, ofte med meget tidstypiske træk
Godmorgenhistorier
Anvendes kun, når dokumentet selv bruger betegnelsen
Godnathistorier
Anvendes kun, når dokumentet selv bruger betegnelsen
Se også godmorgenhistorier
Godnatsange
Anvendes kun, når dokumentet selv bruger betegnelsen
Gotiske fortællinger
Fortællinger præget af uhygge og rædsel med fokus på overnaturlige hændelser der er bygget op omkring et fast skema: vilde og øde landskaber, mørke skove, ofte middelalderlige klostre og slotte med fangehuller, underjordiske gange, raslende lænker, skjulte paneler, spøgelser, skurke og en helt eller heltinde der udsættes for en række farefulde begivenheder
Gys
Forfatterens intention er gennem kraftige virkemidler som gruopvækkende scener og blodige begivenheder at skabe et nervepirrende univers. Elementerne kan være død, varulve, okkultisme, hekse, spøgelser, vampyrer. For børnelitteraturens vedkommende er virkemidlerne tilpasset målgruppen
Se også horror
Gå på opdagelse
Bruges på billedbøger lig "Holger-bøgerne", hvor det gælder om at finde en bestemt person/figur i billederne, der består af et mylder af detaljer
Haiku
Japansk digtform med specielle formkrav til digtene angående antal stavelser og krav om referencer til naturen og specielle begivenheder i indholdet
Heltesagn
Om gamle sagnheltes liv og gerninger, f.eks. Regnar Lodbrog eller Odysseus
Historiske romaner
Roman hvis handling er henlagt til en bestemt historisk tidsperiode mindst 50 år før romanen blev skrevet. Den gør brug af den historiske periodes begivenheder, personer og miljøer samtidig med, at forfatteren er fri til at digte både til og fra
+ tid og evt. sted
Bemærk: Der er en del bøger der kandiderer til at være en historisk biografisk roman. Dvs. omhandler en historisk kendt person i en eller anden fortid. Disse bøger skal have begge genrer tildelt: historiske romaner og biografiske romaner.
Se også biografiske romaner og slægtsromaner
Horror
Genre, der kredser om menneskets møde med det grufulde og forfærdelige for at skabe angst og uhygge. Typisk for genren er det over- og unaturlige: Dæmoni, psykopati, videnskabelige eksperimenter, naturen, der går amok, og blodig lemlæstelse af kroppen
Se også gys
Humor
Bøger med en morsom vinkel
Se også sjove bøger
Ironi
Genre, hvor der - for at være humoristisk, drille eller spotte - gives udtryk for det modsatte af det, der i virkeligheden menes, men på en sådan måde at den virkelige mening skinner igennem
Kalenderhistorier
Julefortællinger til hver af dagene 1.- 24. december
Klimafiktion
Inddrager klimaændringer og global opvarmning.
Kollektivromaner
Genre, som skildrer en samfundsgruppes liv og udvikling. Kollektivromanen har ikke bare én eller et par hovedpersoner. Mennesket ses som et socialt væsen. Vinklen er snarere samfundskritisk end psykologisk.
Kontrafaktisk historie
Genre hvor man forestiller sig, hvad der ville være sket, hvis en bestemt handling eller begivenhed var faldet anderledes ud, fx hvis Hitler var blevet myrdet ved attentatforsøget i 1944
Krimi
Fællesbetegnelse for alle former for kriminalromaner således også detektivromaner. Om forbrydelse og forbrydere med hovedvægten på opklaringsfasen og den dertil knyttede spænding
Krigsromaner
Hovedemnet er krigen, dvs. såvel kampskildringer som skildringer af de forandringer krigen medfører for civilbefolkningen
Kærlighedsromaner
Det primære omdrejningspunkt er forelskelse og kærlighed mellem hovedpersonerne. Slutningen er oftest følelsesmæssig tilfredsstillende og optimistisk. Både konflikt og plot er centreret om personernes kærlighedsforhold
Landliv
Om livet på landet, bonden og hans miljø, herunder skildring af mennesketyper og natur i en bestemt egn. Det gamle bondesamfunds litteratur (hjemstavnsromaner)
Legender
Fortælling af opbyggeligt indhold om helgener etc.
Se også myter og sagn
Løgnehistorier
Anvendes kun, når dokumentet selv bruger betegnelsen
Magisk realisme
Bruges især inden for den latinamerikanske litteratur der blander en realistisk fremstillingsform med magiske, overnaturlige, mytiske og også eksotiske elementer. I genrens forestillingsverden er myten og overtroen lige så virkelige som hverdagens begivenheder
Manga
Betyder tegneserie på japansk og betegner en speciel tegnestil der anvendes i japanske tegneserier
Mom lit
Om storbypigen i 30'erne der er blevet mor eller er på vej til det
Se også chick lit
Myter
Bruges primært om sagn og fortællinger fra forskellige folkeslag om verdens oprindelse etc.
Se også legender og sagn
Mørk erotik
Genre, der kombiner erotik, lyst og gys
Nonsensfortællinger
Vrøvlehistorier, især for børn
Omvendte eventyr
Parafraser
Omarbejdet eller omskrevet tekst enten inden for samme genre eller fra en genre til en anden, f.eks. fra roman til skuespil
Paranormal romance
Den virkelige verden blandes med den fantastiske verden på en realistisk måde med fokus på følelsesladet teenage-romance. Indeholder træk fra den traditionelle fantasy, science fiction og ikke mindst horror og handler om hekse, feer og formskiftere
Bemærk: Genren paranormal romance bruges IKKE sammen med genrerne fantasy, dark fantasy og urban fantasy, men i stedet for
Se også fantasy, dark fantasy og urban fantasy
Politiromaner
Anvendes hvor politiet, politiets arbejde eller den enkelte politimand er i fokus
+ krimi
Politisk satire
Humoristisk genre, der latterliggør og udleverer politikere og politiske nyheder
Politisk thriller
Spændingsroman, der tager udgangspunkt i en given politisk situation - på nationalt eller internationalt plan. Den kan involvere temaer som korruption, terrorisme eller spionage. Den kan desuden være baseret på virkelige begivenheder, som f.eks. mordet på præsident John F. Kennedy eller Watergate-skandalen
Psykologisk thriller
Spændingsroman, hvor forfatteren spiller læseren et puds, og hvor man bliver usikker på hvem og hvad man kan stole på i bogens handling. Har mere fokus på personernes psykologiske udvikling end på fx forbrydelse og opklaring, og der er ofte en overraskende og uventet slutning
Se også domestic noir
Religiøse bøger
Hovedtemaet er forholdet mellem mennesket og religionen eller menneskets forhold til en eller flere guder.
Robinsonader
Egentlig om oplevelser på en øde ø, men også i bredere forstand om det at overleve i et isoleret miljø, f.eks. i vildmarken
Sagaer
Specielt omhandlende islandske slægters historie. Handlingen foregår i den såkaldte sagatid fra 930-1030. Findes i mange om- og gendigtninger
Sagn
Genre med udgangspunkt i en mundtlig tradition. Sagn omhandler begivenheder i historisk tid med et præg af usandfærdighed og med menneskelige aktører som hovedpersoner
Se også legender og myter
Samfundskritik
Forfatterens intention er at lægge en kritisk synsvinkel på f.eks. sociale eller politiske forhold i samfundet
Samfundssatire
I satirisk og ofte farceagtig form gør forfatteren grin med personer, sociale eller politiske forhold i samfundet og kritiserer dermed disse
Samfundsskildringer
Bruges når skildringen af samfundet er meget bred og en væsentlig hensigt med dokumentet. Hvor samfundsforholdene er et delemne gives ofte "samfundsforhold"
Satire
Humoristisk genre, der latterliggør og udleverer mennesker, ofte med det formål af forbedre eller bekæmpe de tåbelige menneskers magt
Science fiction
Inddrager naturvidenskabelige og tekniske opfindelser ofte med baggrund i de nyeste forskningsresultater. Handlingen kan udspille sig såvel på jorden som i Universet, f.eks. på andre planeter med rumskibe, robotter og fremmede væsener. Teknologiens indflydelse på fremtidens samfund og det enkelte menneske. Livet i cyberspace
Se også cyberpunk, steampunk og fremtidsfortællinger
Sjove bøger
Bruges på børnelitteraturen om det sjove/grinagtige, evt. rablende skøre
Se også humor
Slægtsromaner
En slægts historie gennem flere generationer
Sort humor
Genre hvor alvorlige emner, som fx død og vold, behandles på en absurd måde, så det bliver humoristisk
Spænding
Genre, hvor handlingen er i centrum, mens personbeskrivelser, motiver og miljø er af mindre betydning. Helte og skurke er klart definerede og den ene (farefulde) begivenhed afløser den anden.
Steampunk
Steampunk ("Damppunk") er en undergenre af spekulativ fiktion eller science fiction, der lægger vægt på anakronistisk teknologi, typisk fra Victoriatiden. Den beskrevne teknologi omfatter ofte dampmaskiner, luftballoner, mekaniske regnemaskiner og anden teknik fra 1800-tallet. Genren kan også omhandle moderne genstande som bl.a. datamater, baseret på Victoriatidens teknologi
Se også science fiction
Søfortællinger
Skildring af miljøet på søen, søfolk og passagerer og livet om bord samt andre aktiviteter med havet som centrum
Tragedier
Genre inden for skuespil oftest med en katastrofal eller ulykkelig slutning. Personerne i tragedien kan være mytiske karakterer eller sagnfigurer, som bruges til at skildre temaer som skæbne, skyld, had, livets mening eller mangel på samme
Udviklingsromaner
Roman, der skildrer en hovedpersons tankemæssige og sociale udvikling over en årrække. Udviklingen medfører bristede illusioner og tab af drømme
Se også dannelsesromaner
Urban fantasy
I urban fantasy er en virkelig by eller sted omdrejningspunkt i modsætning til fantasy, som foregår i et fiktivt miljø. Handlingen foregår som oftest i nutiden, men kan også foregå i fremtiden eller fortiden med fokus på spænding og action. Genren indeholder altid overnaturlige væsner som f.eks. vampyrer, feer, formskiftere, hekse, troldmænd, rumvæsner eller dæmoner
Bemærk: Genren urban fantasy bruges IKKE sammen med genrerne fantasy, dark fantasy og paranormal romance, men i stedet for
Se også fantasy, dark fantasy, og paranormal romance
Utopier
Omhandler drømmen om fremtidens idealsamfund, hvor der hersker lykke og harmoni
Westerns
Indeholder de almindelige ingredienser fra det vilde vesten: cowboys, indianere, nybyggere
Young adult
Litteratur der omhandler overgangen fra barn til voksen og kredser om emner som identitetsdannelse, seksualitet, opdagelsesrejser i bredeste forstand og tabet af nærtstående relationer. Bruges ofte om litteratur, der primært udspiller sig i en realistisk og nutidig verden. Genren bruges ikke om al litteratur, der omhandler unges liv, men skal have et fokus på "coming of age" tematik
Formbetegnelser
Billedbøger
Børnebøger med et eller flere billeder på hvert opslag, hvor tekst og illustrationer sammen fortæller en (sammenhængende) historie eller beskriver et fagligt emne. Billedbøger kan også være ordløse
Bruges ikke ved pegebøger
Se også pegebøger
Billedordbøger
Billedbøger med ordbogsstof formidlet f.eks. i et dyreunivers
Børnesange
Ofte billedbøger med teksten til en enkelt børnesang
Figurdigte
Et digt, der er skrevet eller trykt således, at det fremstiller sit emne grafisk, fx et digt om sommerfugle, der visuelt forestiller en sommerfugl
Digte
Rytmisk formet litteratur, evt. med faste versemål, rim osv. eller i en mindre reguleret form som frie vers og prosadigte. Anvendes også ved enkeltvers, børnesange, salmer, folkeviser osv. samt episke digte
Drama
Dramatiske værker for børn skrevet med henblik på opførelse på en teaterscene (et teaterstykke). Anvendes også ved dukkekomedier, børne- og dukketeaterstykker, musicals og sketches
Følebøger
Graphic novels
Tegneserie, der ligner en roman både i forhold til handling og fysisk udformning. Fortællingen er længere og mere dybdegående og indeholder flere sidehistorier og konflikter end en traditionel tegneserie. Den vil desuden også oftere blive afsluttet i samme bind, hvorimod historierne i en klassisk tegneserie ofte fortsættes i flere bind
Hulbøger
Billed- eller pegebøger med huller i materialet, der ofte indgår som del af handlingen
Se også pegebøger og billedbøger
Korte historier
Anvendes ved samlinger af små fortællinger - fx godnathistorier, dyrefortællinger eller eventyr - for mindre børn. Anvendes ikke hvis der er tale om børnenoveller, her bruges "noveller"
Kortprosa
Meget korte opdigtede tekster, der låner fra andre genrer, både i måden de er skrevet på, men også i måden de ser ud på. Kortprosa kan derfor ligne fx en novelle, et digt eller et eventyr, uden at være det. Kortprosa starter midt i en situation eller handling. Man kastes ind i fortællingen. Kortprosa eksperimenterer med sprog og form. Dvs. at måden det er skrevet på muligvis kan skifte undervejs. Der bliver ofte brugt symboler, idiomer (talemåder) og hentydninger til andre tekster
Løft og kig
Bruges om billedbøger med flapper og låger
Noveller
Kortere fiktionsfortællinger, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. De omhandler gerne selve vendepunktet i personernes liv (modsat fx romanen, der også kan handle om tiden før og efter), og der er typisk få personer. Desuden foregår de oftest inden for et kort tidsrum
Pegebøger
Billedbøger for 0-3-årige med ingen tekst eller kun ganske få ord, som beskriver begreber, ting eller situationer
Se også billedbøger
Remser
Anvendes på børnelitteraturen, når denne form optræder
Se også rim
Rim
Anvendes på børnelitteraturen, når denne form optræder
Se også remser
Romaner
Fiktionsfortællinger, der med digterisk fantasi fremstiller en eller flere oftest opdigtede personers oplevelser i et sammenhængende handlingsforløb
Sange
Skuespil
Dramatiske værker for voksne skrevet med henblik på opførelse på en teaterscene (et teaterstykke). Anvendes også ved filmmanuskripter, drejebøger, libretti, musicals og sketches
Tegneserier
Fortællinger der afvikles i mindst to tegnede billeder - med eller uden ramme - der indbyrdes hænger sammen, og som fortæller en fremadskridende handling. Tegneserien kan være med tekstbobler, være ledsaget af forklarende tekst ved siden af eller under billederne eller være uden tekst
Se også graphic novels
Viser
Litteraturhenvisninger
Litteraturhenvisninger crp tir, 23/02 2016 - 08:57
Bilag A
Bilag A crp tir, 23/02 2016 - 09:01Formatering af emneord i BASIS-formatet
Følgende af BASIS-formatets felter/delfelter anvendes til DBC-emneord:
G | 600 00- | Personnavn som emneord | |
|
0
|
|
Personnavn i ligefrem orden
|
|
1
|
|
Inverteret navn
|
|
3
|
|
Familienavn
|
|
|
|
- Delfelter som felt 100
|
|
0
|
|
Personnavn i ligefrem orden
|
|
1
|
|
Inverteret navn
|
|
3
|
|
Familienavn
|
|
|
|
- Delfelter som felt 100
|
Korporationsnavn som emneord |
|||
|
0
|
|
Inverteret korporationsnavn
|
|
1
|
|
Stats- og kommunenavn
|
|
2
|
|
Navn i ligefrem orden
|
|
|
|
- Delfelter som felt 110
|
|
|||
|
|
|
- Delfelter som felt 111
|
|
|
-
|
Delfelter som felt 610/611
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
Stednavn som emneord |
|||
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
a
|
|
Søgeord
|
|
b
|
|
Søgeord (lokalt)
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
|
n
|
|
Søgeord (musik, lokalt)
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
a
|
|
Søgeord
|
|
b
|
|
Søgeord (lokalt)
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
|
n
|
|
Søgeord (musik, lokalt)
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
G | 646 00- | ||
Alle delfelterne kan gentages | |||
|
a
|
|
Genre
|
|
b
|
|
Besætning
|
|
c
|
|
Periodeangivelse
|
|
d
|
|
Stednavn
|
|
o
|
|
Genre (lokalt emneord)
|
|
p
|
|
Besætning (lokalt emneord)
|
|
q
|
|
Periodeangivelse (lokalt emneord)
|
r |
|
Stednavn (lokalt emneord) |
|
a
|
|
Søgeord (faglitteratur)
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
For yderligere specifikation af BASIS-formatet henvises til:
Dataleverancer. Dokumentation. Udgivet af Dansk BiblioteksCenter.
Eksempler på formatering af emneord:
Eks. (faglitterær bog)
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
630 005 *a mor-datter forholdet
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
646 000 *a barok *a concerto grosso *b instrumental *b orkester *c1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (node)
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
635 005 *m for musikkonservatorier
637 000 *m undervisningsmaterialer
646 000 *a afrocubansk musik *a sange *b instrumental * b slagtøj *b vokal
Bilag B
Bilag B crp tir, 23/02 2016 - 09:05Formatering af DBC-emneord i DanBib-formatet v2.0
Følgende af DanBib-formatets felter/delfelter anvendes til formatering af DBC-emneord:
B600G Personnavn som emneord
a Navnet
b Fornavn
k Fuldt udskrevet fornavn
e Romertal
f Tilføjelse
d 2. tilføjelse
c Fødselsår
9 Verifikationskode
B602G Personnavn som emneord (decentralt)
a Navnet
b Fornavn
e Romertal
f Tilføjelse
d 2. tilføjelse
c Fødselsår
9 Verifikationskode
B610G Korporation som emneord
a Efternavn/stednavn/navn
h Forbogstaver eller fornavnsforkortelser
g Resten af navnet
e Tilføjelse i parentes
d Tilføjelse efter komma
c Underkorporation G
i Nummer på konference
j Sted for konference
k År for konference
9 Verifikationskode
B612G Korporation som emneord (decentralt)
a Efternavn/stednavn/navn
h Forbogstaver eller fornavnsforkortelser
g Resten af navnet
e Tilføjelse i parentes
d Tilføjelse efter komma
c Underkorporation G
i Nummer på konference
j Sted for konference
k År for konference
9 Verifikationskode
B30G Emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B33G Stednavn som emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B35G Niveau/brugerkategori
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
m Kontrollerede emneord - musik DBC G
n Kontrollerede emneord - musik DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B36G Kontrolleret emneord (skønlitteratur)
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B37G Formbetegnelse som søgeord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
m Kontrollerede emneord - musik DBC G
n Kontrollerede emneord - musik DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B38G Ukontrolleret emneord (skønlitteratur)
a Emneord G
B642G Andre egennavne som emneord (udgået felt)
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
Felt 642 anvendes ikke længere, men kan forekomme i ældre poster
B645G Titel som emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B646 Kontrolleret emneord musik
a Genre G
b Besætning G
c Periodeangivelse G
d Stednavn G
o Genre - decentralt G
p Besætning - decentralt G
q Periodeangivelse - decentralt G
r Stednavn - decentralt G
9 Verifikationskode
B648G Ukontrolleret emneord
a Emneord G
m Emneord - musik G
Eksempler på formatering af DBC-emneord i DanBib-formatet
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
630 00 *a landbrugshistorie *9v
635 00 *a for landbrugsskolen *9v
637 00 *a undervisningsmaterialer *9v
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
630 00 *b landbrugshistorie *9v
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
635 00 *a for begynderlæsere *9v
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
646 00 *a barok *a concerto grosso *b instrumental *b orkester *c1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
646 00 *o barok *o concerto grosso *p instrumental *p orkester *q1720-1729
Eks. (node)
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC)
635 00 *m for musikkonservatorier *9v
635 00 *m for universiteter *9v
637 00 *m undervisningsmaterialer *9v
646 00 *a afrocubansk musik *a sange *b instrumental *b slagtøj *b vokal
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt)
Bilag C
Bilag C crp tir, 23/02 2016 - 10:35Formatering af DBC-emneord i danMARC2. Følgende af danMARC2's felter/delfelter anvendes til formatering af DBC-emneord:
Felt 600 Personnavn som emneord
a Efternavn eller fornavn alene
2 Betegnelse for emneordssystem
Felt 610 Korporationsnavn som emneord
Korporationsnavn i ligefrem orden
Korporationsnavn indledt med stats- eller kommunenavn
Samt følgende delfelter fælles for samtlige ovenstående
2 Betegnelse for emneordssystem
Felt 631 Ukontrolleret emneord
a Ukontrolleret emneord (SUMDELFELT) G
f Ukontrolleret faglitterært emneord G
s Ukontrolleret skønlitterært emneord G
Felt 666 Kontrolleret DBC emneord
f Kontrolleret faglitterært emneord G
t Titel som emneord (faglitteratur) G
e Stednavn som emneord (faglitteratur) G
s Kontrolleret skønlitterært emneord G
r Titel som emneord (skønlitteratur) G
q Stednavn som emneord (skønlitteratur) G
m Musikalsk genre som emneord G
n Musikalsk besætning som emneord G
l Stednavn (musikkens oprindelsesland) G
0 Verifikationskode for emneord tildelt materialet af DBC
Alle felter kan gentages. Delfelter kan gentages hvis markeret med "G".
For yderligere specifikation af danMARC2 henvises til: danMARC2 / udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. - 2. udgave. - Ballerup, Dansk BiblioteksCenter, 1998.
Eksempler på formatering af DBC-emneord i danMARC2:
NB! Foreløbig version pr. 1. 5. 1998
DBC's formateringspraksis i danMARC2 er endnu ikke fastlagt.
Eks. (faglitterær bog)
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ;
1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
600 00 *a Tarp *h Lotte *0 *2DBC
666 00 *f mor-datter forholdet *0
666 00 *o barndomserindringer *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
600 00 *a Tarp *h Lotte *0 *2DBC
666 00 *f mor-datter forholdet
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *a landbrugshistorie *0
666 00 *o undervisningsmaterialer *0
666 00 *u for landbrugsskolen *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *o undervisningsmaterialer
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *u for begynderlæsere *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *m barok *m concerto grosso *n instrumental *n orkester *p1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *m barok *m concerto grosso *n instrumental *n orkester *p1720-1729
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *o undervisningsmaterialer *0
666 00 *u for musikkonservatorier *0
666 00 *u for universiteter *0
666 00 *m afrocubansk musik *m sange *n instrumental *n slagtøj *n vokal
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *o undervisningsmaterialer
666 00 *u for musikkonservatorier
666 00 *g afrocubansk musik *g sange *n instrumental *n slagtøj *n vokal
Eks. (Faglitterær artikel)
I: Berlingske tidende. - 1998-01-17 : ill.
Kontrollerede emneord: skiferiesteder ; skisport ; Arlberg ; Østrig
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):