Indhold:
5.1. Fællesnavne
5.1.1. Komposita (sammensatte ord)
5.2. Personnavne
5.2.1. Valg af navneformer
5.3. Korporationsnavne
5.3.1. Valg af navneformer
5.4. Stednavne
5.4.1. Valg af navneformer
5.4.2. Stednavne i direkte form
5.4.3. Stednavne i adjektivisk form
5.5. Periodebetegnelser
5.5.1. Udformning af periodebetegnelser
5.5.2. Verbale tidsangivelser
5.6. Titler
5.6.1. Valg af form
5.7. Formbetegnelser
5.8. Målgruppe - brugerniveau - anvendelighed
5.8.1. Lærebøger/undervisningsmaterialer
5.8.2. Folkeskolen
5.8.3. De gymnasiale uddannelser
5.8.4. Andre uddannelsesniveauer
5.8.5. Aldersgrupper og niveau
5.8.6. Andre målgrupper
5.1. Fællesnavne
Som emneord bruges almindelige danske ord og ordforbindelser. Hovedprincippet for sprogbrugen er at ramme det, som de fleste brugere vil forsøge sig med og finde mest naturligt. Som det ses i kapitlerne om praktisk indeksering og principper for udformning af emneord, følges en række regler mht. valg af ord (f.eks. danske ord fremfor udenlandske og fremmedord); men alle regler kan overtrumfes af et ord, som er det mest udbredte i praksis.
Det er tilladt at anvende dagligdags ord, populærudtryk eller slang, f.eks. låneord som airbags, plug-ins, intifada eller downsizing. Findes der et dansk udtryk, som er det mest udbredte, bruges dette.
Findes der en mere officiel term, vurderes det, om emnet er bedst kendt under slangudtrykket eller den officielle term. Der udarbejdes en se-henvisning fra den ikke benyttede term. F.eks. får emneordet «kogalskab« henvisning fra BSE og bovin spongiform encephalopati.
Mange nye ord opstår ved at kombinere ord, ligesom mange specifikke begreber vil være sammensatte ord. I daglig tale og i medierne bruges sammensatte ord, som dækker mere eller mindre komplicerede forhold, og som fungerer i en aktuel situation. Ordet «fiskedød« er f.eks. brugt i forbindelse med «iltsvind« i de indre danske farvande, og karakteriserer et fænomen (at fiskene pludselig dør i stort tal). Ordet er en parallel til ordet «skovdød« og er efterhånden indgået som et begreb i megen miljølitteratur.
Fænomener, som kun kendes ved et slangpræget udtryk, som f.eks. kogalskab, kan bruges. Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord, hvis man er sikker på, at det ikke er »døgnfluer«. Slangprægede nydannelser optræder især inden for humaniora og samfundsvidenskab og er ofte tæt forbundne med nyhedsmedier og pressen.
Værdiladede udtryk som f.eks. papfædre, pampere eller kystbanesocialister undgås.
Vælger man at medtage et slangudtryk som emneord, kan man supplere med en henvisning fra en mere »officiel« term, der kan sikre genfinding, hvis slangudtrykket glider ud af sproget igen.
5.1.1. Komposita (sammensatte ord)
Som hovedregel anvendes de sammensatte ord i den form de optræder, dvs. de opsplittes ikke.
f.eks. brystkræft, naturbeskyttelse, voksenuddannelse, danmarkshistorie.
I nogle tilfælde vil en kombination af de opsplittede ord enten ikke give mening eller ikke give den samme mening som det sammensatte ord
f.eks. børnehaver, børnesygdomme, folkedans
Komposita, hvori der indgår en proces, opsplittes heller ikke automatisk, men det vurderes i de enkelte tilfælde, om opsplitning i væsentlig grad forbedrer brugerens mulighed for at genfinde værket og om opsplitningen giver rimelige, dækkende søgninger.
Komposita, hvori der indgår en proces, er karakteriseret ved:
-2. led angiver en proces og 1. led angiver et objekt: det/den processen ”går ud over”
f.eks. affaldsdeponering
Procesord, der kan opsplittes, er
f.eks. kvælstofforurening (kvælstof, forurening) og blioteksforskning (forskning, biblioteker)
Procesord, der er veletablerede, opsplittes ikke
f.eks. byplanlægning og slægtsforskning
5.2. Personnavne
Navne på personer bruges som emneord, når et værk handler om en persons liv og/eller værk, eller når personen i øvrigt er en central del af et værks emne.
Hvis et værk behandler et emne, som er nært knyttet til en person, kan personnavnet også gives som emneord, selv om personen egentlig ikke er hovedemnet. F.eks. hvis det handler om en persons teorier inden for et emne.
Søgninger, hvor der alene søges på personnavne, giver altså andet end biografier og erindringer.
Yderligere gennemgang af praksis for indeksering af værker om personer eller personrelaterede emner findes i afsnit 6.1.
5.2.1. Valg af navneformer
Personnavne som emneord gives i den almindelige vedtagne navneform. Findes navnet ikke i vedtagen form i forvejen, udformes det i overensstemmelse med katalogiseringsreglerne, del 1, kapitel 2.
5.3. Korporationsnavne
Navne på enkelte korporationer som f.eks. institutioner og organisationer anvendes som kontrollerede emneord, når emneanalysen siger, at det er værkets emne. Men hvis korporationen blot er udgiver eller tilfældigvis er stedet, hvor f.eks. en handling udføres, gives ikke emneord på korporationen.
5.3.1. Valg af navneformer
For korporationsnavne gælder tilsvarende personnavne, at man bruger den samme navneform, som bruges som vedtagen form ved katalogiseringen.
For korporationer, der har skiftet navn, anvendes det navn, der var gældende på det tidspunkt, værket omhandler.
Udformning af korporationers navneformer følger i øvrigt de regler, der er beskrevet i katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 3.
I særlige tilfælde kan katalogiseringens vedtagne navneform være uhensigtsmæssig til emnesøgningsformål. Indeksøren kan i sådanne tilfælde foretrække en alternativ navneform til emneordet:
f.eks. STASI fremfor Tyskland (DDR). Ministerium für Staatssicherheit
5.4. Stednavne
Stednavne som emneord gives til værker, hvor stedet er en del af værkets emne.
5.4.1. Valg af navneformer
Stednavne udformes på samme måde som geografiske navne i katalogiseringsreglerne. Dvs., at katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 3 § 72-74 følges, dog således at det ved lokaliteter i andre lande gælder, at den danske form anvendes, såfremt den er den mest brugte:
f.eks. Rhinen foretrækkes for Rhein
Der laves henvisninger fra de ikke anvendte former.
Ved landes og byers navneskift - der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner - indekseres som regel med det navn, stedet havde i den pågældende periode. Der laves se også-henvisninger mellem stednavnene:
| f.eks. | Congo se også Zaire |
| Leningrad se også Skt. Petersborg |
I enkelte tilfælde hvor man har skønnet, at en differentiering ikke har været nødvendig, benyttes en brug-henvisning:
| f.eks. | Siam brug Thailand |
| Peking brug Beijing |
5.4.2. Stednavne i direkte form
Stednavne i direkte form bruges ved geografiske beskrivelser og historiske fremstillinger og ellers i følgende tilfælde:
1. Ved fremstillinger, der omhandler emner, som ikke kan flyttes fra deres oprindelsessteder, f.eks. fysiske objekter, biologiske systemer, bygninger og lignende.
| f.eks. | Sankt Petri Kirke ; København |
| pyramider ; Egypten |
2. Ved fremstillinger hvor det geografiske område er rammen for begivenheder, aktiviteter o.lign.
f. eks. mafiaen ; Sicilien ; Italien
3. Ved fremstillinger hvor det geografiske emneord angiver et emnes oprindelse.
| f.eks. | Danmark ; ulandsbistand |
| Danmark; eksport |
I eksemplet med ”Danmark ; eksport” vil der ofte også være emneord på modtagerlandet, f.eks. USA. Her kan man ikke se relationen mellem emneordene dvs. om det er dansk eksport til USA eller omvendt. I sådanne tilfælde vil den korrekte sammenhæng fremgå af titel eller note.
5.4.3. Stednavne i adjektivisk form
Stednavne i direkte form bruges i overvejende grad. Man vælger dog at gengive et stednavn i adjektivisk form i følgende tilfælde:
1. I faste ordforbindelser. Med dette menes ordforbindelser, hvor det vil være meningsforstyrrende at opsplitte det i land + emne:
| f.eks. | kinesisk astrologi |
| den franske revolution |
2. Ved emner inden for sprog, litteratur, kunst (ekskl. musik og arkitektur) og kunsthåndværk, hvor emnets oprindelsessted er en integreret del af emnet:
| f.eks. | italiensk sprog |
| dansk litteratur | |
| fransk malerkunst | |
| græsk skulptur | |
| latinamerikansk dans |
3. I enkelte andre ordforbindelser hvor brugen af den adjektiviske form er naturlig / umisforståelig / præciserende. Det drejer sig f.eks. om emner, der er nationalt og/eller etnisk traditionsbundne eller integrerede:
| f.eks. | det danske mindretal |
| bosniske flygtninge |
5.5. Periodebetegnelser
Hvis et værk beskriver en eller flere bestemte tidsperioder, kan det være relevant at medtage disse i indekseringen.
5.5.1. Udformning af periodebetegnelser
Perioder betegnes primært med arabertal:
Århundreder betegnes således:
1100-1199 ikke det 12. århundrede
1200-1299 ikke 1200-tallet
Årtier betegnes således:
1510-1519
1980-1989 ikke 1980'erne
Tidsperioder før Kristi fødsel angives:
299-200
2999-2000
Tidsperioderne omkring Kristi fødsel angives:
9-1
1-99
Nutiden angives med det aktuelle årti
2010-2019
Der laves brug-henvisninger fra de ikke anvendte former:
| f.eks. | det 19. århundrede brug 1800-1899 |
| 1800-tallet brug 1800-1899 |
Fremstillinger der dækker flere perioder:
Når en fremstilling dækker flere end 3-5 århundreder, bruges årtusindet som periodeangivelse. Når fremstillingen dækker flere end 3-5 årtier, gives århundredet som periode, men altså ikke de pågældende tiår.
Dette er den generelle regel, men der er eksempler, hvor der er givet flere årtier, typisk til værker der behandler, f.eks. 2-3 årtier på hver side af et århundredeskifte eller behandlinger af 1. halvdel af 1900-tallet. Dette skyldes, at tæt ved vor egen tid føles det som tomgang at give hele århundredet.
5.5.2. Verbale tidsangivelser
Der bruges verbale tidsangivelser for geologiske eller historiske epoker som f.eks. istiden, vikingetiden, bronzealderen, middelalderen, oldtiden. Hvis værket omhandler en del af perioden, udtrykkes perioden også i tal.
Konkrete historiske begivenheder får emneord på den historiske begivenheds navn som fællesnavn og på periodebetegnelsen, der dækker den periode, hvor begivenheden fandt sted.
| f.eks. | 2. verdenskrig ; 1940-1949 |
| krigen 1864 ; 1860-1869 |
5.6. Titler
Til værker, der omhandler bestemte værker, kan gives emneord på værkets titel. Der skal være tale om en grundig analyse af værket, for at der gives emneord på titlen. Ved et værk med en titel forstås et resultat af intellektuelt eller kunstnerisk arbejde.
Navne på edb-programmer, legetøj og forskellige typer af spil f.eks. skak, ludo etc. opfattes ikke som titler. Titler på enkelte spil f.eks. World of warcraft, Fætter Kanin o.lign, hvor spillet er emnet, indekseres med titlen som emneord.
5.6.1. Valg af form
Ved valg mellem dansk og udenlandsk titel vælges den danske. Hvis der ikke findes en dansk titel, vælges den udenlandske.
Hvis den udenlandske titel er mere kendt end den danske, anvendes den udenlandske,
f.eks. Strictly ballroom fremfor De forbudte trin
Hvis det skønnes relevant, kan der laves brug-henvisning eller se også-henvisninger fra den ene form til den anden.
Titler som emneord gengives i den mest kendte form, hvis valget står mellem flere titler eller flere former. Titlen gengives i moderne retskrivning med henvisning fra afvigende stavemåde, der fremgår af materialet.
f.eks. Snedronningen fremfor Sneedronningen
Titler på andre materialer, som f.eks. kunstværker, forsøges verificeret i opslagsværker.
Hvor der ved den deskriptive katalogisering anvendes uniforme titler, tilstræbes det, at man vælger disse. Der er dog undtagelser, hvor den uniforme titel er uhensigtsmæssig i søgning:
Den uniforme titel for Mosebøgerne i følge Katalogiseringsreglerne er: Bibelen. GT. Mosebøgerne (med henvisning fra Mosebøgerne) men Mosebøgerne anvendes som kontrolleret emneord.
Hvis det oprindelige værk ændres til genbrug i et andet medium, får det nye, afledte værk en tilføjelse.
| f.eks. | Den usynlige hær |
| Den usynlige hær (film) | |
| Den lille havfrue | |
| Den lille havfrue (film) | |
| Den lille havfrue (skulptur) |
Ved sammenfald mellem en samlings titel og titel på enkeltbidrag tilføjes formbetegnelsen til enkeltbidraget.
| f.eks. | Anubis |
| Anubis (digt) | |
| Agerhønen | |
| Agerhønen (novelle) |
5.7. Formbetegnelser
Ved formbetegnelser forstås her betegnelser for materialernes indre form - ikke den ydre form: bøger, dvd’er, fotografier mv.
Bemærk at et ord sagtens kan optræde både som formbetegnelse og som almindeligt emneord. Eventyr f.eks. findes både som emne: om eventyret som genre, og som form: de konkrete eventyr.
Der kan være flere grunde til at skelne mellem værkernes indre form:
Den kan være forskellig fra den almindelige fortællende eller oplysende tekst
| f.eks. | kataloger |
| bibliografier | |
| ordbøger |
Den kan have en bestemt »stil«, en slags litterær genre,
| f.eks. | sange |
| eventyr | |
| nekrologer | |
| aforismer |
Den kan være en slags faglitterær genre, hvor der forventes at findes bestemte oplysninger
| f.eks. | kogebøger |
| strikkeopskrifter | |
| tests |
En del formbetegnelser kan, sammen med et emne, indgå som led i en del faste sammensatte udtryk, f. eks fremmedordbøger, frimærkekataloger m.m. Disse bøger indekseres med den sammensatte betegnelse, desuden gives den »rene« formbetegnelse f.eks. »ordbøger« samt emnet.
| f.eks. | ordbøger ; fremmedordbøger |
| frimærkekataloger ; kataloger |
Formen »udstillingskataloger« er en undtagelse, der aldrig opdeles, da den betragtes som så fast en form, at det virker meningsløst at give »kataloger«.
5.8. Målgruppe - brugerniveau - anvendelighed
Målgruppe angives, hvis en specifik målgruppe fremgår af materialet – omslag, forord m.v. eller af medfølgende materiale. Ofte angives en primær målgruppe, hvorefter der tilføjes, at værket også er for andre interesserede. F.eks. kan der være angivet, at et værk er for advokater, men også interessant for jurastuderende eller advokatsekretærer m.fl. I disse tilfælde angives kun den eller de primære målgrupper.
Ved angivelse af målgruppe og/eller brugerniveau er der, lige så vel som for de almindelige emneord, foretaget nogle valg med hensyn til syntaks og foretrukken form med henvisninger fra den ikke foretrukne form.
| f.eks. | for højere handelseksamen brug for hhx |
| for medicinstuderende brug for lægeuddannelse |
For at skelne målgruppe- og niveauemneord fra almindelige faglitterære emneord indledes emneordet med ordet »for«. Se dog undtagelser under afsnittet Aldersgrupper og niveau 5.8.5. I nogle tilfælde kan en målgruppe ikke udtrykkes kort på formlen »for …« . I disse tilfælde kan der formuleres en note.
f.eks. Beregnet til samtale mellem børn og voksne om vold i familien
På artikelområdet anvendes ikke målgruppe.
5.8.1. Lærebøger/undervisningsmaterialer
For undervisningsmaterialer og lærebøger angives emneord på uddannelsesniveau, som f.eks. »for stx«. Praksis for de enkelte uddannelsesniveauer angives nedenfor i 5.8.2-5.8.4.
Materialer, der generelt har sigte på, at voksne kan dygtiggøre sig via kurser og lignende, får »for voksenundervisning«.
5.8.2. Folkeskolen
Ved materialer beregnet til folkeskolen angives altid »for folkeskolen« kombineret med eventuelle klassetrin.
f.eks. for folkeskolen ; for 4. klasse
Hvis materialet er for flere klassetrin, angives alle klassetrin.
f.eks. for folkeskolen ; for 1. klasse ; for 2. klasse ; for 3. klasse ; for 4. klasse
I folkeskoleregi bruges et fast begreb »for begynderundervisning« til den første indlæring, og udtrykket anvendes som emneord, hvis det fremgår af materialet.
Desuden angives skolefaget, hvis materialet retter sig mod et bestemt fag, som f.eks. »for historieundervisning«
Børnelitteratur får desuden angivelse af alderstrin som beskrevet under afsnittet Aldersgrupper og niveau 5.8.5.
5.8.3. De gymnasiale uddannelser
Ved materialer beregnet for gymnasial uddannelse gives altid »for gymnasiale uddannelser« kombineret med de enkelte gymnasiale uddannelser.
For de enkelte gymnasiale uddannelser bruges fast termerne »for stx«, »for hf«, »for hhx« eller »for htx«.
Materialerne får emneord på alle de gymnasiale uddannelser, der er nævnt som målgruppe. Det betyder, at et materiale, som angiver at være beregnet for de gymnasiale uddannelser, udover »for gymnasiale uddannelser«, vil få alle de enkelte gymnasiale uddannelser, som materialet retter sig mod, som målgruppeemneord:
f.eks. for gymnasiale uddannelse ; for stx ; for hf ; for hhx ; for htx
Hvis materialet henvender sig til bestemte gymnasiale uddannelser, eksempelvis stx og hf, vil det udover »for gymnasiale uddannelser«, få de anførte gymnasiale uddannelser som målgruppeemneord:
f.eks. for gymnasiale uddannelser ; for stx ; for hf
I de gymnasiale uddannelser er de enkelte fag niveaudelt fra niveau C- A. Derfor angives faget og fagets niveau. Materiale beregnet til undervisning i kemi på A-niveau i gymnasiet få emneordene:
for gymnasiale uddannelser ; for stx ; for kemiundervisning ; for A-niveau
I de (få) tilfælde, hvor et materiale retter sig mod forskellige fag på forskellige niveauer, f.eks. for kemi på A-niveau og fysik på B-niveau vil en kombinatorisk søgning på f.eks. fysik og a-niveau give et forkert resultat. I disse tilfælde udtrykkes den korrekte sammenhæng mellem fag og niveau i en note.
5.8.4. Andre uddannelsesniveauer
For materialer, der retter sig mod studerende ved uddannelser til primært én bestemt profession eller i et bestemt fag angives brugerkategorien ved navnet på uddannelsen i ubestemt entalsform.
| f.eks. | for automekanikeruddannelse |
| for arkitektuddannelse | |
| for social- og sundhedshjælperuddannelse | |
| for pædagoguddannelse |
Grundfag inden for erhvervsuddannelserne er niveaudelt fra F-C, og får emneord på niveau på samme måde som beskrevet under de gymnasiale uddannelser.
5.8.5. Aldersgrupper og niveau
Der angives aldersbetegnelser som f.eks. »for unge« »for ældre« samt »for forældre«, der ikke er en aldersbetegnelse, men dog er et bestemt aldersafsnit i livet, når materialet er beregnet for en specifik aldersgruppe, men ikke hvis materialet blot på en eller anden måde handler om aldersgruppen.
| f.eks. | for unge |
| for forældre |
For børnelitteratur angives den aldersgruppe, som materialet henvender sig til, dog højst 16 år. Aldersangivelsen formuleres som et aldersinterval.
| f.eks. | for 3-5 år |
| for 12-15 år |
Hvis materialet kræver formidling, dvs. hvis teksten ikke kan forventes at kunne læses eller forstås af barnet selv eller har en alvorlig karakter, kan aldersangivelsen kombineres med »formidling …«.
f.eks. formidling for 10-12 år
Aldersangivelsen kan også kombineres med materialets anvendelighed til såvel formidling for mindre børn som selvlæsning af større børn. Emneordet »selvlæsning for …« anvendes kun i denne kombination
| f.eks. | formidling for 5-8 år |
| selvlæsning for 9-12 år |
Bøger, som er specielt tilrettelagt, for at de skal være lette at læse, får emneordet »let at læse«. Hvis bogen yderligere er beregnet for begynderlæsere, får den også »for begynderlæsere«.
Deciderede undervisningsmaterialer får ikke alder, men kun klassetrin som emneord, som beskrevet under afsnit 5.8.2.
Se også ”Indeksering af skønlitteratur” (5.5.2. Aldersgrupper og niveau).
5.8.6. Andre målgrupper
Materialer kan være rettet mod andre specifikke grupper af mennesker end lige inden for uddannelsessystemet. Der kan angives målgrupper inden for mange forskellige områder, som f.eks. erhvervsgrupper, nationaliteter, sprogfællesskaber m.v., hvis målgruppen er specifikt nævnt i værket.
| f.eks. | for sygeplejersker |
| for iværksættere | |
| for spejderledere | |
| for tyrkere | |
| for udlændinge | |
| for engelsktalende |
Ved materialer rettet til patientgrupper anvendes sammensætninger med -patienter.
| f.eks. | for kræftpatienter |
| for gigtpatienter |
Hvis patientgruppen har et selvstændigt navn anvendes dette.
| f.eks. | for diabetikere |
| for allergikere |
Materialer som er skrevet til brug i enkelte former for institutioner for institutionsformen som målgruppe, så vidt muligt i ubestemt flertalsform.
| f.eks. | for børnehaver |
| for handelshøjskoler |