Indhold:
3.1. Ordtyper
3.1.1. Substantiver
3.1.2. Verber
3.1.3. Adjektiver
3.1.4. Adverbier
3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
3.1.6. Faste udtryk
3.1.7. Genitiv udtryk
3.2. Morfologisk kontrol
3.2.1. Ental/flertal
3.2.2. Bestemt/ubestemt
3.3. Retskrivningskontrol
3.3.1. Stavning
3.3.2. Store eller små bogstaver
3.3.3. Symboler og tegn
3.4. Tegnsætning
3.4.1. Bindestreger
3.4.2. Forkortelsespunktum
3.4.3. Tegnsætning i øvrigt
3.4.4. Apostroffer
3.4.5. Skråstreger
3.5. Semantisk kontrol
3.5.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
3.5.2. Synonymer/nærsynonymer
3.5.3. Homonymer
3.5.4. Antonymer
3.5.5. Akronymer (initialord)
3.5.6. Andre forkortelser
3.1. Ordtyper
Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge, dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. «Danmark, miljøbeskyttelse«, bortset fra faste udtryk og sammensætninger, som f.eks. «unge indvandrere«. Jvf. Afsnit 2.2.1 Postkoordinering
3.1.1. Substantiver
Som emneord bruges fortrinsvis substantiver, der enten kan være fællesnavne eller egennavne.
Fællesnavne er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb
| f.eks. | drenge |
| solskin | |
| frygt |
Egennavne er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.
| f.eks. | Andersen, H. C. |
| Birkerød | |
| Østre Landsret |
Vedr. regler for navneformskontrol henvises til kapitel 5: Indekseringspraksis.
3.1.2. Verber
Som emneord bruges også verber i substantiveret form.
| f.eks. | planlægning (af: at planlægge) |
| færdsel (af: at færdes) | |
| forkyndelse (af: at forkynde) |
3.1.3. Adjektiver
Adjektiver bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv
| f.eks. | integrerede kredsløb |
| kemiske våben |
Adjektiver alene repræsenteres som adjektivabstrakter ved egenskaber og begreber
| f.eks. | sundhed |
| arbejdsløshed | |
| barnløshed |
3.1.4. Adverbier
Adverbier forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk
f.eks. for tidligt fødte
3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
Ved komposita forstås i denne forbindelse et ord, som består af to eller flere ord, kombineret til ét sammenhængende ord
| f.eks. | biblioteksadministration |
| naturfredning | |
| børnehaver |
Komposita bruges som emneord:
Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord
| f.eks. | vuggestuer |
| trækfugle | |
| atomvåben |
Når termen har en bestemt veldefineret betydning inden for et bestemt fagområde
| f.eks. | hjertesygdomme |
| tandpleje |
Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord
| f.eks. | børnesygdomme |
| ungdomsuddannelser | |
| dyrefoder |
De fleste sammensatte ord, der indgår som en naturlig del af sproget, består af 2 enkeltord. Generelt stiger specificiteten med antallet af ord, der indgår i sammensætningen. Ved tildeling af emneord på sammensatte begreber skal man være varsom med at bruge ord, der er sammensat af mere end 2 termer. Det vil ofte være specifikt nok at bruge et overordnet begreb, i reglen et ord sammensat af de 2 af termerne. Brug f.eks. gødningsplanter i stedet for grøngødningsplanter. Sammensætninger med generelle begreber som -systemer, -processer, -planlægning, -arbejde m.fl. er ofte nærsynonymer til det begreb, de sammensættes med. Brug f.eks. gulvlægning for gulvlægningsarbejde og sygepleje for sygeplejeprocesser.
Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog, og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele. Når de sammensatte ord betegner en handling eller proces, overvejes det dog at give såvel det sammensatte ord som ordets bestanddele. (Se også afsnit 5.1.1 Komposita (sammensatte ord)).
3.1.6. Faste udtryk
Fraser i form af faste udtryk kan bruges som emneord, hvis begreberne ikke kan udtrykkes præcist med enkelte ord.
| f.eks. | liv efter døden |
| skole-hjem-samarbejde | |
| for tidligt fødte |
3.1.7. Genitiv udtryk
Genitivudtryk undgås så vidt muligt. Der findes dog faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på
| f.eks. | livets oprindelse |
| menneskets afstamning |
3.2. Morfologisk kontrol
Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.
3.2.1. Ental/flertal
Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.
En nem regel er: Kan man sige »hvor mange«, skal emneordet i flertal
| f.eks. | grønsager |
| energiressourcer |
Kan man sige »hvor meget«, skal emneordet i ental
| f.eks. | trafik |
| didaktik | |
| komik | |
| elektricitet |
Undtaget er organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af. Disse sættes, selv om de kan tælles, i bestemt form ental
| f.eks. | hjertet |
| fordøjelsen |
Ubestemt form flertal kan benyttes i de sjældnere tilfælde, hvor emnet behandles i en anden sammenhæng
| f.eks. | huder (om skind) |
| ansigter (om portrætter eller ansigtsbemaling) |
Imidlertid er der substantiver, der kan anvendes både i ental og flertal. Det drejer sig om ord, der både kan betegne et begreb og dække over konkrete genstande. Her kan begge former anvendes som emneord.
f.eks. træ (om materialet) ; træer (om planterne)
Specielt for plante- og dyrenavne gælder, at slægtsnavne (som dækker over flere arter) sættes i flertal, og at artsnavne sættes i ental
| f.eks. | (slægtsnavne) | (artsbetegnelser) |
| dagsommerfugle | almindelig blåfugl | |
| hajer | hvid haj | |
| roser | hybenrose |
Handlinger/processer, der udtrykkes med verbalsubstantiver, sættes i ental
| f.eks. | scanning |
| visualisering |
Følgende områder skal altid stå i ental:
Abstrakte begreber og fænomener
| f.eks. | sorg |
| personlighed |
Egenskaber
| f.eks. | hårdhed |
| dybde | |
| opløselighed |
Trosretninger eller andre former for »-ismer«
| f.eks. | kristendom |
| marxisme | |
| dokumentarisme |
Aktiviteter
| f.eks. | vask |
| leg |
Faglige discipliner
| f.eks. | arkitektur |
| biologi |
3.2.2. Bestemt/ubestemt
Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form
| f.eks. | fugle |
| postbude | |
| naboer |
Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af
| f.eks. | jorden |
| månen (jordens måne) |
eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret
| f.eks. | besættelsestiden |
| folkekirken | |
| folkeskolen |
Undtaget fra hovedregelen om ubestemt form er også organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af
f.eks. hjernen
3.3. Retskrivningskontrol
Indekseringstermer skal altid følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i »Retskrivningsordbogen«, udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: »Nudansk Ordbog«, »Fremmedordbogen«, »Nye ord i dansk«, m.m.
3.3.1. Stavning
Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges, og der henvises evt. fra de andre former.
| f.eks. | eksorcisme (med henvisning fra exorcisme) |
| yoghurt (med henvisning fra jogurt) |
Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative mht. valg af stavemåde.
3.3.2. Store eller små bogstaver
Generelt skrives emneord med små bogstaver
f.eks. tvillinger
Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver, i henhold til »Retskrivningsordbogen«. Ved egennavne, der består af flere ord skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt
| f.eks. | Det Kongelige Teater |
| Kristelig Forening for Unge Mænd | |
| Den Europæiske Union |
Hvor der i følge »Retskrivningsordbogen« er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.
3.3.3. Symboler og tegn
Der kan i et emneord indgå tegn eller symboler. I sådanne tilfælde anvendes den bogstaverede form af emneordet:
f.eks. paragraf 105-institutioner
Der kan udarbejdes henvisning fra «§ 105-institutioner«, men dette vil søgemæssigt ofte være uden betydning, da mange bibliotekssystemer vil ignorere §-tegnet.
3.4. Tegnsætning
3.4.1. Bindestreger
Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. F.eks. elektriske biler ; el-biler ; elbiler og u-lande ; ulande
OBS! Bindestreg anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for brugerne, skrives ikke bindestreg, f.eks. «bodybuilding« ikke «body-building«.
Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges i begrænset omfang.
Bindestreger bruges i følgende tilfælde:
1. i sammensætninger med forkortelser
| f.eks. | hiv-smittede |
| EU-ret | |
| PH-lamper |
2. i sammensætninger med taltegn eller symboler
| f.eks. | 3-måneders kolik |
| 6-dages krigen |
3. i sammensætninger med bogstaver
| f.eks. | B-aktier |
| p-piller | |
| t-shirts |
4. i sammensætninger hvor et fælles led er udeladt
| f.eks. | bygge- og anlægssektoren |
| syns- og skønsmænd |
Hvis det er muligt, opløses udtrykket dog i dets enkelte dele, f.eks. »byggesektoren« og »anlægssektoren«.
5. i sammensætninger med sideordnede led
| f.eks. | tæt-lav bebyggelse |
| forældre-barn-forholdet | |
| Lolland-Falster |
6. i sammensætninger med udenlandske udtryk
| f.eks. | drive-in |
| know-how |
7. i gruppesammensætninger
Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor førsteled består af mere end ét ord
f.eks. ad hoc-udvalg
Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord.
8. Der findes en del undtagelser, især ved faste udtryk
| f.eks. | ud-af-kroppen-oplevelser |
| skole-hjem-samarbejde |
9. ved sammensætninger med 'ikke'
f.eks. ikke-voldelig kommunikation
10. i sammensætninger med navne
f.eks. Sirius-patruljen
11. i sammensætninger med betydningen fra-til
f.eks. Helsingør-Helsingborg Overfarten
3.4.2. Forkortelsespunktum
Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord
| f.eks. | A.P. Møller (firma) |
| Grundtvig, N. F. S. |
Desuden anvendes forkortelsespunktum ved professioner og titler
f.eks. cand.mag.
Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord), anvendes ikke forkortelsespunktum
| f.eks. | aids |
| NATO |
3.4.3. Tegnsætning i øvrigt
Tegnsætning følger retskrivningsreglerne.
3.4.4. Apostroffer
Apostrof bruges ikke til at tydeliggøre et emneord
| f.eks. | mafiaen ikke mafia'en |
| jeget ikke jeg'et |
Apostrof kan bruges ved flertal af akronymer
f.eks. pc'er
3.4.5. Skråstreger
Skråstreg bruges i visse forkortelser og mest i korporationsnavne
f.eks. Peter Bodum A/S
Skråstreg optræder også hyppigt i varemærker, standarder m.m.
| f.eks. | A-200TP/16 |
| EMI/RFI-test |
3.5. Semantisk kontrol
Semantisk kontrol er en kontrol af emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer, f.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.
3.5.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
Fremmedord er ord, som er optaget fra et fremmed sprog, og som ikke er tilpasset det modtagende sprogs struktur.
Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse fremfor fremmedord eller latinske betegnelser.
Der laves henvisning fra den ikke foretrukne form
| f.eks. | fosterudvikling frem for embryologi |
| indvandrere frem for immigranter | |
| udviklingslære frem for evolution |
Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord, indekseres med fremmedordet
| f.eks. | immunologi |
| teambuilding | |
| cystisk fibrose |
Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den.
Latinske betegnelser bruges især inden for områderne medicin og veterinærmedicin (anatomi, sygdomsnavne), zoologi og botanik (arts- og slægtsnavne) og sprog (grammatiske begreber).
| f.eks. | meningitis frem for hjernehindebetændelse |
| kiromanti frem for håndlæsning | |
| verber frem for udsagnsord |
Der laves brug-henvisninger fra de ikke foretrukne former.
3.5.2. Synonymer/ nærsynonymer
Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.
Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:
- hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?
- hvilket ord er det mest neutrale?
Der laves altid henvisning fra det ikke anvendte.
| sygehuse brug hospitaler | |
| verber frem for udsagnsord |
3.5.3. Homonymer
Homonymer er ord, som er stavet eller lyder ens, men har forskellige betydninger. I denne sammenhæng er det kun de, der staves ens, der giver problemer. Disse emneords betydningsforskelle kan forklares ved hjælp af en præciserende tilføjelse i parentes. I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning, der vurderes som den mest specielle.
| mus | |
| mus (dataudstyr) | |
| italienere | |
| italienere (høns) |
3.5.4. Antonymer
Antonymer er ord med modsat betydning af et andet
| fascisme - antifascisme | |
| habilitet - inhabilitet |
Undertiden kan det være relevant at behandle dem som synonymer, dvs. vælge den ene form med henvisning fra den anden.
f.eks. inhabilitet brug habilitet
3.5.5. Akronymer (initialord)
Akronymer er ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i flere ord. Der indekseres med akronymer, der har vundet hævd i sproget
| NATO frem for North Atlantic Treaty Organization | |
| aids frem for acquired immune deficiency syndrome |
3.5.6. Andre forkortelser
Almindeligvis skal forkortelser opløses, bl.a. for at undgå sammenfald i bogstavkombinationer. Hvis den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, indekseres med forkortelsen
| moms frem for merværdiomsætningsafgift | |
| hf frem for højere forberedelseseksamen |