29. januar 2009
De skønlitterære genrer fantasy, fantastiske fortællinger, eventyr og eventyrlige fortællinger har fået deres defintioner revideret.
De nye definitioner fremgår af emneordsbasen. Nedenfor er en oversigt over de nye formuleringer.
En bog kan ikke tildeles flere af de følgende genrer. Man må vælge den genre der er væsentligst og gennemgående for bogen. Der kan suppleres med andre skønlitterære emneord.
Fantasy
Note:
Genre. Personerne agerer i et mytologisk, tidsløst univers,
hvor kampen mellem det gode og det onde er fremherskende. Det er
befolket med sære typer og overnaturlige væsener som f.eks drager, dæmoner, troldmænd. Handlingen kan udspille sig såvel i en fortid som i en fremtid. Dungeons and dragons univers
Se også:
fantastiske fortællinger
eventyrlige fortællinger
Fantastiske fortællinger
Note:
Genre. Universet er en blanding af fantasi og virkelighed. Der vendes op og ned på hverdagens hændelser og hændelserne i den
overnaturlige verden. Genren har flere realitetslignende træk end fantasy. Genrens motiver kan være inspireret af eventyr og myter, men i eventyrets verden forekommer overnaturlige begivenheder som en selvfølgelighed. Figurerne i fantastiske fortællinger er tvetydige
Se også:
fantasy
eventyrlige fortællinger
Eventyr
Note:
Genre. Såvel de klassiske eventyr (folke- og kunsteventyr) som moderne fortællinger, der er opbygget efter eventyrets grundregler
Eventyrlige fortællinger
Note:
Genre. Bredere end "eventyr", ofte en fantasiverden, der indgår i et univers der har bibeholdt nogle af eventyrets træk.
Genren kan også bruges ved fortællinger der tager læseren med på en rejse ofte med en helt eller heltinde der skal overvinde en række farefulde forhindringer
Brugt for:
eventyrromaner
Se også:
fantasy
fantastiske fortællinger