Indeksering af musik
Indeksering af musik crp
KolofonKolofon
Kolofon crpForord
Forord crp|
Lars Hanghøj Petersen, projektleder |
Indledning
Indledning crpDenne vejledning i emneindeksering af musik tager udgangspunkt i selve musikken og de medier eller dokumenter, der er med til at fastholde og formidle den, først og fremmest noder og fonogrammer.
Der gives hovedsagelig emneord på:
Musikkens genre (rock, jazz) med undergenre (heavy metal, swing, bop) og på musikkens stilart (renæssance, barok, romantik). Se afsnit 5.4.
Musikkens form (orkestersuite, symfoni, opera). Se afsnit 5.7.3.
Musikkens funktion (julemusik, filmmusik). Se afsnit 5.5.
Besætning: Hovedinstrumenter, ensembletype, samt om musikken er vokal eller instrumental. Se afsnit 5.6.
Periode: Værkets tilblivelsesår, dvs. indspilningsår for "populære" musikoptagelser og kompositionsår for klassiske musikoptagelser og noder. Se afsnit 5.3.
Stednavn: Hovedudøverens hjemland for "populære" musikoptagelser og komponistens hjemland for klassiske musikoptagelser og noder. Folkemusik får emneord på musikkens hjemland, ofte også på regioner og byer. Se afsnit 5.1.3.
Korporationsnavne. Se afsnit 5.1.2.
Desuden kan der gives emneord:
- som i højere grad relaterer sig til indspilning og udgivelse end selve musikken (historiske optagelser, originalinstrumenter, guitarskoler). Se afsnit 5.7.2.
- som beskriver målgruppen for udgivelsen (for børn, for seminarier). Se afsnit 5.8.
Forskelle på musikemneord og fag- og skønlitterære emneord
Selvom musikemneordene og de fag- og skønlitterære emneord bygger på det samme regelsæt, kan der være forskelle i udformningen. Musikfonogrammer og noder er både i form og indhold forskellige fra bøger og artikler.
Musik har - isoleret set - ikke nogen emnemæssig handling. Der kan være en tekst, som knytter sig tæt til musikken, som i Wagners operaer eller mange af Schuberts lieder. Musikken kan også være skrevet i en bestemt anledning (bryllup, begravelse, VM-fodbold), eller være skrevet med den intention at beskrive et handlingsforløb, såkaldt programmusik, f.eks. Musorgskij: Udstillingsbilleder, eller Smetana: Moldau. Men musikken selv anslår blot ved hjælp af instrumenter, harmonier, tempo og dynamik nogle stemninger. Resten er op til lytterens tolkning.
Det er således i egentlig forstand ikke emneord, vi beskriver musikken med, men snarere en række karaktertræk eller egenskaber ved musikken. Det betyder, at vi i langt højere grad end med de litterære emneord opfatter musikemneordene som begreber og ikke genstande. En bog eller en artikel kan handle om begrebet "opera" eller beskrive handlingen i en række operaer. Et musikværk er en opera, eller en symfoni eller en klaversonate - som form og begreb! Musikemneordene vil derfor ofte være anført i ental. Se afsnit 3.2.1.
En anden markant forskel er, at noder og især fonogrammer som regel er samlinger eller antologier, kun sjældent monografier! De indeholder flere værker, ofte af samme komponist, med samme udøver, eller for samme besætning. Der er dog også en del udgivelser uden nogen indbyrdes forbindelse eller sammenhæng mellem værkerne.
På fælles niveau gives emneord til enkelte værker, hvis emneordet er repræsentativt for mindst 20% af det samlede indhold.
Især de klassiske fonogrammer kan være vanskelige at emneindeksere på fælles niveau, og derfor får klassiske fonogrammer med værker af 2 og 3 forskellige komponister en komplet emneindeksering for hver komponist. Se afsnit 2.5.1.
Forskelle på fonogramemneord og nodeemneord
I enkelte tilfælde vil noden til og musikoptagelsen af det samme musikværk få tildelt forskellige emneord. Det kan ske, hvis katalogiseringsreglerne angiver, at musikfonogrammet skal indføres under en udøver, noden indføres under en komponist, og udøver og komponist ikke er samme person.
1. Emneanalyse
1. Emneanalyse crpI dette kapitel gennemgås en analysemodel beregnet til brug ved indeksering af musikfonogrammer og noder på DBC.
Analysemodellen er tænkt brugt til følgende formål:
- ved introduktion og oplæring af nye medarbejdere og vikarer
- til hjælp ved vanskelige indekseringer
- som checkliste
- til hjælp ved uenighed om indekseringer, f.eks. i anledning af eksterne forslag eller klager
Det må anbefales, at man ved anvendelse af analysemodellen adskiller analysen og emneordsgivningen. I praksis vil det dog ofte være en sammenhængende proces.
Det er ikke nødvendigvis ethvert resultat af emneanalysen, som skal udtrykkes i emneord. Det tilstræbes, at man ved hjælp af emneordene giver en fyldestgørende karakteristik af emnet. Der kan dog i de fastlagte indekseringsprincipper være udstukket særlige retningslinier for, om visse aspekter bedre kan udtrykkes i noten eller skal medtages som kodede oplysninger i henhold til formateringspraksis.
Udvælgelsen af emneord vil i sidste ende bero på indeksørens vurdering af væsentligt og uvæsentligt.
Men analysemodellen kan sikre, at man ikke glemmer elementer af emneanalysen og finder frem til mulige kandidater til emneord.
Udgangspunkt for analysemodellen er først og fremmest Dansk Standards vejledning i indeksering (DS/INF 100:1994).
1.1. Emneanalysens formål
Emneanalysens formål er, at foretage en systematisk undersøgelse af dokumentet, for efterfølgende at udtrykke dokumentets emner i form af emneord.
Hovedprincippet for DBC's indeksering er en dokumentorienteret indeksering, dvs. en indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende dokument.
1.2. Analysemodel
Indekseringen består i tre faser (som ofte i praksis glider ind over hinanden):
- At undersøge dokumentet og bestemme dets emner
- At uddrage de hovedbegreber, som emnerne består af
- At udtrykke begreber i emneord
1.2.1. Undersøgelse af dokumentet
1.2.1.1. Undersøgelse af musikfonogrammer
En fuldstændig gennemlytning af fonogrammet vil normalt ikke være mulig - eller nødvendig. Men indeksøren bør sikre sig, at ingen nyttig information overses (og -høres). Analysen bør - udover almindelig orientering i dokumentet - især tage udgangspunkt i følgende dele:
- Titel, undertitel
- Yderligere tekst fra etiket, omslagets forside og ryg samt bagsidetekst
- Indholdsfortegnelse
- Præsentation af komponister, udøvere, musikken, instrumenter m.m. på omslag eller i bilag
- Sangtekster på omslag eller i bilag
- Illustrationer, diagrammer, inkl. evt. undertekster på omslag eller i bilag
- Opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde evt. andre indspilninger af samme værk (klassisk musik), andre dokumenter med samme udøver eller andre dokumenter, der ligner)
- Leksika og andre opslagsværker, lærebøger, ordbøger o.l.
- Søgninger på internettet
- Information fra pladeselskaber
- Anmeldelser (primært - for den ikke-klassiske musik - via opslag i Pladeanmeldelser)
- Henvendelse til fagspecialister
1.2.1.2. Undersøgelse af noder
En fuldstændig gennemlæsning af dokumentet vil normalt ikke være mulig - eller nødvendig. Men indeksøren bør sikre sig, at ingen nyttig information overses (og -høres). Analysen bør - udover almindelig orientering i dokumentet - især tage udgangspunkt i følgende dele:
- Titel, undertitel
- Yderligere tekst fra omslag
- Abstract, resumé, formål
- Indholdsfortegnelse
- Præsentation af komponister, tekstforfattere, arrangører m.fl., udøvere på omslag eller i tekstafsnit
- Præsentation af musikken (noderne), instrumenter, evt. tilhørende av-materialer m.m. på omslag eller i tekstafsnit
- Sangtekster
- Illustrationer, diagrammer, tavler, inkl. evt. undertekster
- Litteraturhenvisninger, diskografi, filmografi
- Registre
- Opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde evt. andre publikationsformer af samme værk, enten som node (anden besætning/arrangement) eller som indspilning, eller andre dokumenter med samme komponist og/eller udøver eller andre dokumenter, der ligner)
- Leksika og andre opslagsværker, lærebøger, ordbøger o.l.
- Søgninger på internettet
- Information fra nodeforlag
- Henvendelse til fagspecialister
1.2.2. Begrebsbestemmelse
1.2.2.1. Begrebsbestemmelse af musikfonogrammer
Efter at have undersøgt dokumentet bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dokumentets emnemæssige aspekter.
Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:
Genre/Stilart
Tilhører musikoptagelsen en bestemt genre eller en bestemt stilart? - et musikalsk udtryk som ofte enten knytter sig til en bestemt tid (periode), et bestemt sted (nation, region) og/eller et bestemt miljø (socialt, aldersmæssigt, racemæssigt).
Funktion/Intention
Er musikoptagelsen foretaget med en bestemt intention eller funktion for øje?
Personnavne, organisationer m.v.
Er der personer, institutioner, arrangementer mv. som er centrale, fremhævede og ofte udgør et formål med udgivelsen? (konceptudgivelser, støtteudgivelser, jubilæumsudgivelser etc.)
Geografisk aspekt
Har musikken et geografisk tilhørsforhold? Det kan være selve musikken, der knytter sig til et område (land, region, by) men også en komponists eller hovedudøvers nationalitet.
Tidsaspekt
Knytter musikken sig til et bestemt tidspunkt eller -periode? Det kan være kompositionsår, indspilningsår m.v.
Besætning
Er det vokal- eller instrumentalmusik? Er der et eller flere fremtrædende instrumenter eller ensembletyper?
Form
Har musikken eller udgivelsen en bestemt form? Det kan være den enkelte musikoptagelse (sonateform, messe etc.) eller fonogrammet som helhed (filmsoundtracks, brug af originale/autentiske musikinstrumenter etc.).
Brugerkategori/Niveau
Er musikken skrevet, indspillet eller udgivet for en bestemt målgruppe eller på et bestemt niveau?
1.2.2.2. Begrebsbestemmelse af noder
Efter at have undersøgt dokumentet bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dokumentets emnemæssige aspekter.
Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:
Genre/Stilart
Tilhører den musik, der er trykt i noden, en bestemt genre eller en bestemt stilart? - et musikalsk udtryk, som ofte enten knytter sig til en bestemt tid (periode), et bestemt sted (nation, region) og/eller et bestemt miljø (socialt, aldersmæssigt, racemæssigt).
Funktion/Intention
Er noden udgivet med en bestemt intention eller funktion for øje?
Personnavne, organisationer m.v.
Er der personer, institutioner, arrangementer mv. som er centrale, fremhævede og ofte udgør et formål med udgivelsen? (konceptudgivelser, støtteudgivelser, jubilæumsudgivelser etc.)
Geografisk aspekt
Har musikken et geografisk tilhørsforhold? Det kan være selve musikken, der knytter sig til et område (land, region, by) men også en komponists eller hovedudøvers nationalitet.
Tidsaspekt
Knytter musikken sig til et bestemt tidspunkt eller en bestemt periode? Det vil som regel dreje sig om kompositionsår.
Besætning
Er det vokal- eller instrumentalmusik? Er der et eller flere fremtrædende instrumenter eller ensembletyper?
Form
Har musikken eller udgivelsen en bestemt form? Det kan være det enkelte musikstykke (sonateform, messe etc.) eller udgivelsen (klaverskalaer, guitarskole etc.).
Brugerkategori/Niveau
Er musikken skrevet eller udgivet for en bestemt målgruppe eller på et bestemt niveau?
2. Principper for tildeling af emneord
2. Principper for tildeling af emneord crp2.1. Formål med emneordene
Formålet med indekseringen er genfinding - at dokumenterne skal dukke op i en søgning, hvor de er relevante, og helst ikke i en søgning, hvor de ikke er relevante.
Set fra indeksørens side er opgaven bl.a. at tildele ord, der dækker dokumentets emne. Samtidig skal det være ord, man kan forestille sig, at interesserede brugere vil søge på.
Man skal forsøge at forudsige så mange mulige "anvendelser" af et musikfonogram eller en node som muligt.
For at opnå ensartethed i indekseringen tilstræbes objektivitet hos indeksørerne.
Indeksøren behøver ikke nødvendigvis udtrykke alle de begreber, der er bestemt ved emneanalysen af dokumentet, som emneord. Valget af begreber afhænger af dokumentets art og indhold, og det skal derfor vurderes, om forskellige typer brugere vil kunne finde frem til det uden at kende det på forhånd - og uden at få en hel masse andre dokumenter samtidig, som ikke svarer helt til det ønskede.
Emneordene bruges især til søgning, men indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
2.2. Emneord i forhold til klassifikation
Valg af emneord er principielt uafhængigt af klassifikationen.
Således vil f.eks et fonogram med opstillingssignatur ROCK og klassificeret i gruppe 78.794:5 (Rock'n roll. Rock. Folk) i nogle tilfælde også få emneordet rock, i andre ikke.
Et fonogram eller en node klassificeret i gruppe 78.442 (Violin) vil som regel også få emneordet: violin.
I mange tilfælde vil de tildelte emneord dog være mere specifikke end decimalklasse-gruppens emne.
2.3. Emneord i forhold til noter
Som nævnt ovenfor bruges emneordene især til søgning, men de indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
Det omvendte gælder for noterne, idet de først og fremmest har til formål at supplere den formelle emnebeskrivelse, således at brugeren bliver i stand til at afgøre, om de fundne dokumenter er relevante.
Emneordstildeling kan suppleres med indholdsbeskrivende noter, når indholdets karakter ikke fremgår tilstrækkeligt af beskrivelse, opstilling, klassemærke, emneord m.m.
Noten skal være en læsbar beskrivelse af materialet og kan evt. supplere og uddybe informationen i emneordene, men skal ikke mekanisk gentage de enkeltstående emneord. Ægte redundans skal undgås.
2.4. Kontrollerede emneord
Kontrollen med emneordene foregår i DBC ved hjælp af en emneordsbase 1. De enkelte emneordsposter er forsynet med brug- og se også-henvisninger, noter om indekseringspraksis samt - i det omfang, det er relevant - med henvisninger til, hvor emnet er placeret i DK5.
Der er ikke tale om en lukket emneordsliste. DBCs valg af emneord har som hovedprincip, at alle ord kan vælges, hvis blot vejledningens principper overholdes.
Der arbejdes altså ikke med tesaurus i traditionel forstand, men ved hjælp af emneordslisten tilstræbes det, at samme ord bruges for samme emne.
Aktualitet, smidighed og brugerorientering er prioriteret højere end gennemført styring og sikkerhed.
Som emneord bruges almindelige danske ord og ordforbindelser. Hovedprincippet for sprogbrugen er at ramme det, som de fleste brugere vil forsøge sig med. Som det ses i kapitlerne om praktisk indeksering og principper for udformning af emneord, følges en række regler med hensyn til valg af ord (f.eks. danske ord fremfor udenlandske og fremmedord), men alle regler kan overtrumfes af et ord, som er det mest udbredte i praksis.
Fænomener, som kun kendes ved et slang-præget udtryk, kan bruges. Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord, hvis man er sikker på, at det ikke er "døgnfluer". Vælger man at medtage et slangudtryk som kontrolleret emneord, bør man supplere med en mere "officiel" term, der kan sikre genfinding, også hvis slangudtrykket glider ud af sproget igen.
Værdiladede udtryk undgås. Ord, som ikke bruges som kontrollerede emneord, kan evt. anvendes som supplerende søgeord eller i noten, hvis man skønner, at nogen kan have glæde af denne søgeindgang.
Se også afsnit 2.5.3, hvor brugen af supplerende søgeord er nærmere beskrevet.
Emneordene er beregnet til postkoordineret emnesøgning. Det får bl.a. følgende konsekvenser:
- alle emneord i en post har i princippet lige stor vægt, og der kan ikke ud af de kontrollerede emneord læses noget om emnernes vægt i dokumentet.
- emneordene angiver ikke syntaktiske relationer.
Det sidstnævnte indebærer bl.a., at man ikke ud af indekseringen kan se, om f.eks emneordet Frankrig er givet, fordi der spilles musik fra Frankrig, eller fordi det er hovedudøverens eller komponistens nationalitet.
2.5. Indekseringsniveau
DBC giver principielt emneord så specifikt som muligt, dvs. indekseringssproget indeholder ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. En cd med heavy metal indekseres med dette emne og ikke kun med det overordnede emneord: rock.
Mere almene begreber kan dog foretrækkes i visse tilfælde, f.eks. indenfor techno, hvor det kan være vanskeligt at skelne den ene undergenre fra den anden.
Besætningsangivelse gives som emneord kun på hovedinstrumenter og -ensembler, idet en brugbar fuldstændig emneindeksering af de mange forskellige instrumentsammensætninger, der kan forekomme på et fonogram eller i en node, ofte vil blive meget omfattende. Et eksempel på et fuldstændigt emneordssystem udviklet til emneord på besætning kan ses i "Emneord for musikkdokument i EDB-kataloger", kap. 5.1.a (se litteraturliste).
2.5.1. Emneord til antologier
Noder og især fonogrammer er - i modsætning til bøger - kun i mindre grad monografier, dvs. at en node eller et fonogram kun indeholder ét værk. Som regel indeholder noder eller fonogrammer flere værker, ofte af samme komponist, med samme udøver(e) eller for ens besætning. Der er dog også en del udgivelser uden nogen indbyrdes forbindelse eller sammenhæng mellem værkerne.
Det vil derfor være vanskeligt at undgå emneindeksering på det enkelte værks niveau i en eller anden grad, uden at indekseringen bliver intetsigende og uanvendelig. Modsat vil det være en meget ressourcekrævende opgave at indeksere alle musikfonogrammer og noder på værkniveau, med mindre emneordene kan linkes til de tilhørende værkdata (komponist, titel, decimalklassemærke) og samlet overføres (kopieres) fra en evt. hjælpepost/autoritetspost.
Søgemæssigt opstår der problemer i poster med mange musikværker, når søgningen ikke kan begrænses til at gå på de data, der vedrører det enkelte værk og evt. data vedrørende dokumentet som helhed uden støj fra andre værkdata i samme dokument.
DBC har valgt følgende praksis for de kontrollerede emneord, der beskriver musikken (genre, stilart, form, funktion, besætning, periodebetegnelser og stednavne):
Klassiske musikfonogrammer med værker af 1-3 komponister emneindekseres separat for hver komponist, dvs. op til 3 analytiske emneindekseringer pr. post. Er der flere værker af den enkelte komponist, indekseres de samlet (på fællesniveau) for hver komponist.
Britten, Benjamin: Sonate for violoncel og klaver, C-dur, opus 65 /Rostropovitj/. - Decca 452895-2. - (2 180 071 6).
Indeholder også: Robert Schumann: Stücke im Vokston, opus 102. Claude Debussy: Sonate for violoncel og klaver, d-mol
Kontrollerede emneord (1. komponist):
Genre m.m.: neoklassik ; cellosonate ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violoncel ; cello
Kontrollerede emneord (2. komponist):
Genre m.m.: romantik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violoncel ; cello
Kontrollerede emneord (3. komponist):
Genre m.m.: impressionisme ; cellosonate ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violoncel ; cello
Klassiske musikfonogrammer med værker af mere end 3 komponister emneindekseres på fællesniveau.
Eks. (fonogram)
Møldrup, Erling: The Danish classical guitar. - Kontrapunkt
Musikopstilling: Et instrument. Antologier
Genre m.m.: romantik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; guitar
Periodebetegnelse: 1800-1899 ; 1930-1939
Ikke-klassiske musikfonogrammer emneindekseres på fællesniveau.
Eks. (fonogram)
Dansk festival rock. - CMC 6187-2. - (2 180 852 0).
Musikopstilling: Rock. Antologier
Noder emneindekseres på fællesniveau.
Eks. (node)
Historische Tänze /Ved Karl Heinz Taubert/. - Schott, cop. 1988 - (2 182 176 4).
Genre m.m.: renæssance ; barok ; klassik ; dansemusik
Besætning: instrumental ; klaver
Periodebetegnelse: 1500-1599 ; 1600-1699 ; 1700-1799 ; 1800-1899
På fællesniveau kan der også gives emneord til enkelte værker, hvis emneordet er repræsentativt for mindst 20% af fonogrammets eller nodens samlede indhold. Emneord, der repræsenterer mindre end 20% af indholdet, kan undtagelsesvis medtages. Det kan være "unikke" emneord, f.eks. en genre, et instrument eller et land, som (stort set) ikke findes på andre indspilninger eller i andre noder.
Emner, der beskriver ydre karakteristika, f.eks. i forbindelse med udgivelsen (niveau, brugerkategori, publikationsform) angives på fællesniveau.
2.5.2. Antal emneord pr. dokument
Der er ingen bestemt grænse for antallet af emneord. Antallet bestemmes af dokumentets informationsmængde samt de indekseringsregler, der er fastsat i denne vejledning.
Der kan være behov for at udtrykke noget fra emneanalysen i søgeegnet form, som ikke - her og nu - kan tilpasses reglerne for kontrollerede emneord. I den situation kan anvendes såkaldte supplerende søgeord.
De supplerende søgeord anvendes af DBC på musikposterne især ved nye begreber: en ny genre, trend m.v., der enten går i sig selv eller med tiden bliver mere "veletableret" og dermed overgår til kontrolleret emneord.
Også mere kendte begreber kan indgå som supplerende søgeord, hvis indeksøren er usikker på f.eks. genre og ikke umiddelbart kan få den verificeret. Ved senere verifikation vil et supplerende søgeord overgå til kontrolleret emneord.
2.6. Semantiske relationer
Som allerede nævnt er DBCs musikemneord beregnet til postkoordinering og angiver ikke syntaktiske relationer.
Der er således ikke - som ved prækoordineret indeksering - mulighed for direkte at angive relationen, ligesom der heller ikke er nogen egentlig tesaurus, der kan vejlede brugeren i emnernes indbyrdes relationer. Emneordspostens brug- og se også-henvisninger kan i et vist omfang erstatte tesaurusen.
I de foreslåede indekseringsprincipper er der flere muligheder med hensyn til at udtrykke semantiske relationer mellem emneordene:
- Relationen udtrykkes ved emneordene i posten
- Relationen udtrykkes ved hjælp af en brug-henvisning (i emneordsposten)
- Relationen udtrykkes ved hjælp af en se også-henvisning (i emneordsposten)
- Relationen udtrykkes ikke
For at få overblik over hvornår og hvordan relationer angives, gennemgås de forskellige typer relationer. Den konkrete praksis vil blive omtalt senere.
DBC forsøger at give emneord, som ligger på et "almindeligt brugbarheds-niveau" i forhold til dokumentets begreber og dets brugere, med et vist hensyn til de søgestrategier, man forestiller sig, brugerne vil anvende.
Som nævnt i afsnit 2.5 Indekseringsniveau indekseres principielt så specifikt som muligt. I mange tilfælde vil det dog - af søgemæssige årsager - være hensigtsmæssigt tillige at indeksere med en overordnet term.
Ved beslutning om, hvorvidt der skal gives et overbegreb som emneord, er der to modsat rettede behov at tage hensyn til:
1. Brugeren kender ikke alle, nogle få eller ingen eksempler inden for et begreb og vil derfor have glæde af, at overbegrebet angives i indekseringen. Det specifikke emneord skal medtages som kontrolleret emneord, men er alligevel for specifikt i forhold til nogle af de søgeargumenter, man i nogle tilfælde kan forvente vil blive brugt. I sådanne tilfælde gives også et overordnet ord.
2. Brugeren ønsker at finde musikmaterialer, der indeholder "ren" heavy metal, ikke specielle undergenrer (som f.eks. doom metal).
Disse to behov kan ikke tilgodeses lige godt samtidigt!
Indeksøren må skønne, hvorvidt det er mest relevant at tilgodese behov 1 eller behov 2 i indekseringen af det konkrete dokument.
Hierarkiske relationer udtrykkes normalt heller ikke ved hjælp af henvisninger i emneordsposten. Men igen her kan der være undtagelser, f.eks. hvor man må opgive at sondre mellem et underordnet og overordnet begreb.
Ekvivalens-relationer (synonym-relationer) udtrykkes normalt ikke i den enkelte bibliografiske post, men kun i emneordsposten 2 .
De ægte synonymer, f.eks. violoncel og cello, behandles typisk ved brug-henvisninger. De nærmere regler herfor er beskrevet i afsnit 3.4.2 Synonymer/nærsynonymer.
Nærsynonymer er nærtliggende ord, som ofte behandles som synonymer, selvom der er nuanceforskelle, f.eks. accordeon og harmonika. De vil nogle gange være behandlet som ægte synonymer - andre gange vil der være en se også-henvisning.
Eksempler på synonym- og nærsynonymrelationer kan ses i kapitel 4.
Associative relationer, også kaldet sideordnede eller idéassociative relationer, udtrykkes kun i begrænset omfang i den enkelte bibliografiske post. Hovedreglen er, at der i indekseringen kun medtages associative relationer, når der er dækning for begge begreber i dokumentet.
Ellers kan associative relationer angives som se også-henvisninger i emneordsposterne.
1. DBC's musikemneordsbase er endnu under opbygning, og det er målet, at bibliotekerne skal have adgang til basen som en del af DanBib. Indtil da kan emneordskontrol foretages ved opslag i DanBib (i musikposter fra DBC).
2. DBC's musikemneordsbase med emneordsposter er endnu under opbygning. Indtil den er fuldt etableret, vil henvisninger mellem synonymer blive erstattet med mange synonymemneord i de enkelte bibliografiske musikposter.
3. Udformning af emneord
3. Udformning af emneord crpSå vidt, det har været muligt, er reglerne suppleret med musikemneordseksempler. Hvor dette ikke har været muligt, er eksemplerne enten hentet fra den bibliografiske registrering af musikposter eller lånt fra indekseringsvejledningen for faglitteratur.
3.1. Ordtyper
Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge. Dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. Danmark, rock, bortset fra faste udtryk og sammensætninger som. f.eks. heavy metal.
3.1.1. Substantiver
Til at beskrive et emnes indhold bruges fortrinsvis substantiver (navneord), der enten kan være fællesnavne eller egennavne.
Fællesnavne er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb
Egennavne er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.
Vedr. regler for navneformskontrol henvises til afsnit 5.1.
Som emneord bruges også verber (udsagnsord) i substantiveret form, verbalsubstantiver.
Adjektiver (tillægsord) bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv
Adjektiver vedrørende geografisk oprindelse, f.eks. fransk rock, se afsnit 5.1.3.2 Stednavne som emneord.
Adverbier (biord) forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk.
3.1.5. Sammensatte ord (komposita)
Sammensatte ord bruges som emneord:
1. Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord
2. Når termen har en bestemt veldefineret betydning
3. Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord
Normalt bruges kun to-ledede sammensatte ord som emneord, men der er mange undtagelser
Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog, og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele. Men når de sammensatte ord betegner en handling eller proces, overvejes at give såvel det sammensatte ord som ordets bestanddele.
Der findes en del faste udtryk (fraser), som indgår som emneord, fordi disse begreber ofte er umulige at udtrykke i enkelt termer.
3.1.7. Genitivudtryk
Genitivudtryk undgås så vidt muligt. Men der findes faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på.
Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.
Hovedreglen er: Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.
Reglen anvendes, når f.eks et faglitterært værk omhandler et emne, der kan tælles (bananer, motorcykler) eller behandler et tema eller et begreb, der ikke kan tælles (handelspolitik, trafik).
Musik har ikke nogen emnemæssig handling. Den anslår blot ved hjælp af instrumenter, harmonier, tempo og dynamik nogle stemninger. Resten er op til lytterens tolkning.
De emneord, vi bruger til at beskrive musikken med, er således i egentlig forstand ikke emneord men snarere en række karakteristika eller egenskaber ved musikværket. Det betyder, at vi i langt højere grad end med de litterære emneord opfatter musikemneordene som begreber og ikke genstande. En bog eller en artikel kan handle om begrebet "opera" eller beskrive handlingen i en række operaer. Et musikværk er en opera, eller en symfoni eller en klaversonate - som form og begreb! Musikemneordene vil derfor ofte være anført i ental
Undtaget fra denne regel er sange der altid sættes i flertal, også som sammensat ord
Emneord, der ikke direkte beskriver musikken, men istedet beskriver dokument, publikationsform eller i det hele taget udgivelsen som helhed, anføres som regel i flertal,
Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form
Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af
eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret
Indekseringstermer skal som hovedregel følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i "Retskrivningsordbogen", udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: "Nudansk Ordbog", "Fremmedordbogen", "Nye ord i dansk", m.m.
Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges og der henvises evt. fra de andre former,
Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative med hensyn til valg af stavemåde.
3.3.2. Store eller små bogstaver
Brugen af store og små bogstaver er uden reel betydning i søgeprocessen, men giver ofte anledning til overvejelser i indekseringsprocessen.
Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver. Ved egennavne, der består af flere ord, skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt,
Hvor der ifølge "Retskrivningsordbogen" er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.
Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og mærkelige sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. Eks. udviklingslande - u-lande - ulande eller elektriske biler - el-biler - elbiler.
Bindestreger anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for den relevante bruger, skrives ikke bindestreg.
Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges derfor i begrænset omfang.
Bindestreger bruges i følgende tilfælde:
1. I sammensætninger med forkortelser
2. I sammensætninger med taltegn eller symboler
3. I sammensætninger med bogstaver
4. I sammensætninger hvor et fælles led er udeladt
Hvis det er muligt opløses udtrykket dog i dets enkelte dele, f.eks. teksthæfte og kommentarhæfte.
5. I sammensætninger med sideordnede led (se også afsnit 3.3.3.3 (skråstreger))
6. I sammensætninger med udenlandske udtryk
Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor førsteled består af mere end ét ord
Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord. Der findes dog en del undtagelser, især ved faste udtryk.
8. I sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavskombinationer
9. I sammensætninger med betydningen fra-til
Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord
Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord) anvendes ikke forkortelsespunktum
Tegnsætning følger retskrivningsreglerne.
Apostroffer bruges ikke til at tydeliggøre emneord, men kan bruges ved tal som emneord
Skråstreger bruges ved genrer, hvor betegnelsen er en kombination af 2 (eller flere) eksisterende genrer
Desuden bruges skråstreger i visse forkortelser og mest i korporationsnavne, men optræder også hyppigt i varemærker m.m.
3.4. Semantisk kontrol
Semantisk kontrol af emneord vil sige at kontrollere emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer. F.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.
3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
Fremmedord er ord, der kommer fra andre sprog, som endnu ikke lydmæssigt har tilpasset sig det øvrige sprog, og som derfor stadig føles fremmede
Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse frem for fremmedord eller latinske betegnelser.
Der kan laves henvisning fra den ikke foretrukne form
Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord indekseres med fremmedordet
Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den
3.4.2. Synonymer/nærsynonymer
Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.
Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:
- Hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?
- Hvilket ord er det mest neutrale for det samme begreb?
- Er nogle af ordene mere specifikke end andre?
- Der laves ofte henvisning fra det ikke anvendte.
Ord som er stavet ens, men har forskellige betydninger, kan give problemer. Disse betydningsforskelle kan forklares ved en kvalifikator, dvs. en præciserende tilføjelse i parentes.
I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning af ordet, der vurderes som den mest specielle, messe anvendes således som musikemneord uden kvalifikator!
Antonymer er ord med modsat betydning. Undertiden kan det være relevant at behandle dem som synonymer, dvs. vælge den ene form med henvisning fra den anden. Andre gange behandles de som beslægtede begreber med se også-henvisninger begge veje.
Akronymer er ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i flere ord. Der indekseres med akronymer, der har vundet hævd i sproget
Almindeligvis skal forkortelser opløses, bl.a. for at undgå sammenfald i bogstavskombinationer. Hvis den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, indekseres med forkortelsen
4. Henvisninger
4. Henvisninger crpDa der endnu ikke i praksis er arbejdet med henvisninger i musikposterne, bygger dette kapitel udelukkende på de erfaringer, der er gjort med de faglitterære emneord og deres indbyrdes relationer. Eksemplerne er således også hentet fra de faglitterære emneord. Henvisninger er en del af kontrollen i emneordssystemet. Kontrollens sigte er dels at lave en (om end begrænset) semantisk kontrol af de anvendte indekseringstermer, dels at lede brugeren hen til det eller de emneord, der bliver foretrukket frem for andre (synonymkontrol).
I forbindelse med gennemgangen af de forskellige emneordskontroller, er der i de foregående kapitler givet en række eksempler på DBC's anvendelse af brug- og se også-henvisninger. I dette kapitel gives en samlet oversigt over DBC's regler for brug af henvisninger.
En præcis, betydningsmæssig kontrol af alle anvendte indekseringstermer, dvs. lave brug- og se også-henvisninger, gør indekseringsprocessen mere arbejdskrævende, mens man ved at lade ordene beholde deres egenbetydning gør søgeprocessen mere arbejdskrævende.
Det skal bemærkes, at DBC ikke lægger emneordshenvisninger ind i de bibliografiske poster men i stedet i DBC's emneordsposter
(DBC's musikemneordsbase er endnu under opbygning, og det er målet, at bibliotekerne skal have adgang til basen som en del af DanBib. Indtil da kan emneordskontrol foretages ved opslag i DanBib (i musikposter fra DBC).
4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)
Brug-henvisninger anvendes i følgende tilfælde:
1. Ved stavevarianter (stavemåden i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog følges. Ved valgfrihed vælges den oftest fortrukne form). Se afsnit 3.3.1.
2. Når akronymer er valgt som indekseringsterm, gives der henvisning fra den fuldt udskrevne form. Se afsnit 3.4.5.
3. Mellem fremmedord/latinske betegnelser og det danske ord. Se afsnit 3.4.1.
4. Hvis en form for forkortelse undtagelsesvis er valgt som indekseringsterm, fordi den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, gives henvisning fra den fuldstændige form. Se afsnit 3.4.6.
5. Ved synonymer. Se afsnit 2.6.2 og 3.4.2.
|
gamle brug ældre |
6. Ved sammenføring af nærsynonymer, hvor man har opgivet at opretholde en skelnen mellem begreberne. Se afsnit 2.6.2 og 3.4.2.
7. Ved hierarkiske relationer. Dette er en type henvisninger, der normalt ikke bruges, men der er undtagelser, hvor man har valgt ikke at sondre mellem et underordnet og et overordnet begreb. Se afsnit 2.6.1.
8. Ved navneformer. Henvisninger til person- og korporationsnavne udformes efter reglerne i katalogiseringsreglerne.
4.2. Se også-henvisninger
Se også-henvisninger bruges restriktivt. De gives ikke hierarkisk, men bruges mellem ligestillede ord og henviser altid begge veje.
De kan bruges:
1. Mellem beslægtede emner. Se afsnit 2.6.3.
2. Mellem nærsynonymer. Se afsnit 2.6.2.
3. Hvor terminologien på et område er skiftet. Se afsnit 3.4.2.
4. Ved korporationers navneskift. Se afsnit 5.1.2.1.
5. Ved landes og byers navneskift, der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner. Se afsnit 5.1.3.1.
5. Indekseringspraksis
5. Indekseringspraksis crp
5.1. Navne
5.1.1. Personnavne
5.1.1.1. Valg af navneformer
Personnavne som emneord gives som hovedregel i den almindelige vedtagne navneform, som også anvendes ved katalogisering.
Findes navnet på personen i forvejen som kontrolleret navneform i en DBC-post, kan det uden videre kopieres. Hvis navnet ikke findes i kontrolleret form, udformes det i overensstemmelse med de regler, som Katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 2 foreskriver.
5.1.1.2. Personnavne anvendt som emneord
Ved musikudgivelser bruges navne på personer som emneord især ved
1. "Boksudgivelser" eller "serieudgivelser" med hele eller en omfattende del (f.eks fra en bestemt periode eller udgivet på et bestemt plademærke) af en udøvers eller komponists produktion vedlagt oplysninger (omslag, bilag, hæfte o.l.) om biografi, diskografi m.m.
Eks. (fonogram)
Thompson, Richard: Watching the dark : the history of Richard Thompson. - Hannibal HNCD 5303. - (2 117 396 7).
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989
2. Konceptudgivelser m.m., hvor en person udgør et tema for udgivelsen, hvor personen er fremhævet og omslag eller bilag indeholder flere/andre biografiske oplysninger end man normalt forventer at finde i et (musik)leksikon.
Udgivelser tilegnet én eller flere personer ("dedicated to ...") samt jubilæums- og hyldestudgivelser ("a tribute to ...") m.v. se afsnit ( 5.7.2.1), som ikke opfylder ovennævnte kriterier, vil normalt ikke få emneord på de pågældende personnavne.
Personnavne, som af anden grund indgår som hovedordnings- eller biordningselement i posten (udøvere, komponister, tekstforfattere), kan uafhængigt heraf også anvendes som emneord.
5.1.2.1. Valg af navneformer
For korporationsnavne gælder tilsvarende personnavne, at man som hovedregel bruger den almindelige vedtagne navneform, som også anvendes ved katalogisering.
Som det er tilfældet ved personnavne, kan den vedtagne form af korporationsnavnet - med tilhørende henvisninger - ofte findes i en DBC-post og derfor let kopieres.
Regler for udformning af korporationers navneformer følger iøvrigt de regler, der er beskrevet i Katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 3.
I visse tilfælde kan katalogiseringens vedtagne navneform være uhensigtsmæssig til emnesøgningsformål. Indeksøren kan i sådanne tilfælde foretrække en alternativ navneform som emneord.
5.1.2.2. Korporationsnavne anvendt som emneord
Navne på korporationer, f.eks. musikergrupper, institutioner, arrangementer mv. kan anvendes som emneord, når emneanalysen siger, at det er udgivelsens emne.
Ved musikudgivelser bruges korporationsnavne som emneord især ved
1. "Boksudgivelser" eller "serieudgivelser" med hele eller en omfattende del (f.eks fra en bestemt periode eller udgivet på et bestemt plademærke) af en musikergruppes produktion vedlagt hæfte med biografi, diskografi m.m.
Eks. (fonogram)
Gregoriana Denmark. - Classico CLASSCD 131. - (2 155 585 1).
Note:Messer fra "Ordinale Sancti Kanuti Ducis et Martyris" (Knud Lavards helgenkåring) som de formodes at have lydt i Skt.Bendts Kirke, Ringsted 7. januar 1170 og 25. juni 1170 samt sekvenser fra "Liber daticus Lundensis"
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance. Antologier
Genre m.m.: middelalderen ; kirkemusik ; messe ; gregoriansk sang ; helgenkåring
Eks. (fonogram)
Winds and voices at the court of King Christian III. - Dacapo :Marco Polo 8.224029. - (2 115 187 4).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance. Antologier
Genre m.m.: renæssance ; taffelmusik
Besætning: vokal ; kor ; kammerkor ; instrumental ; messingblæserensemble
Periodebetegnelse: 1530-1539 ; 1540-1549 ; 1550-1559
Personnavn: Christian III, konge af Danmark
Eks. (fonogram)
The Beatles: Anthology 2. - Apple 8344482. -
(2 120 277 0).
2. Udgivelser, hvor en institution eller et arrangement (festival, idrætskonkurrence o.l.) er fremhævet og ofte udgør et formål med udgivelsen eller koncerten bag udgivelsen.
Laumann, Holger: En stjerne fødes. - DGI MTB 16. - (2 128 304 5).
Musikopstilling: Dansk underholdning
Besætning: instrumental ; saxofon
Korporationsnavn: Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
Formbetegnelse: landsstævner ; gymnastiklandsstævner
Udgivelser tilegnet en korporation ("dedicated to ...") samt jubilæums- og hyldestudgivelser ("a tribute to ...") m.v. som ikke opfylder ovennævnte kriterier, vil normalt ikke få emneord på det pågældende korporationsnavn. Se afsnit 5.7.2.1.
Korporationsnavne, som af anden grund indgår som hovedordnings- eller biordningselement i posten, kan uafhængigt heraf anvendes som emneord.
5.1.3. Stednavne
5.1.3.1. Valg af navneformer
Standardværkerne for danske stednavne er: Fortegnelse over stednavne i amterne vest for Lillebælt. - Kbh. : Stednavneudvalget, 1985, og: Fortegnelse over stednavne i amterne øst for Lillebælt. - Kbh. : Stednavneudvalget, 1978.
Kommunal håndbogen. - Kbh. : Moestrup, 1985- .
Endvidere kan værket: Danmark / J.P. Trap. - Kbh. : Gad, 1953-1972, anvendes, især når der er tale om ældre, geografiske navne.
Hvis navnet eksisterer flere steder i Danmark, tilføjes en forklarende parentes (se Katalogiseringsreglernes del 1, § 73)
|
|
|
|
|
|
Standardværket for udenlandske landenavne er den til enhver tid nyeste udgave af: DS/EN 23166 : Koder for landenavne.
Dette gælder også for "historiske" landenavne, f.eks bruges Østrig eller/og Ungarn i stedet for Østrig-Ungarn og Rusland m.fl. i stedet for Sovjetunionen. Det historiske landenavn kan - hvis det skønnes relevant - angives som supplerende søgeord.
Ved lokaliteter i andre lande gælder, at den danske form anvendes, såfremt den eksisterer. Der laves henvisninger fra ikke anvendte former.
|
|
Rhinen (foretrækkes for Rhein)
|
5.1.3.2. Stednavne som emneord
Når der tales om stednavne som emneord relateret til musik, menes ofte stednavne, der knytter sig til musikkens oprindelse. Det kan være en direkte oprindelse, som ved folkemusikken, eller en mere indirekte oprindelse i form af komponistens eller udøverens nationalitet.
Landenavne og andre stednavne kan bruges enten direkte eller i adjektivisk form, dvs. enten Sverige eller svensk .....
5.1.3.2.1. Stednavne i direkte form
Som nævnt i afsnit 2.4.2 er emneordene beregnet til postkoordineret emnesøgning, og stednavne vil derfor næsten altid skulle angives i direkte form (se dog afsnit 5.1.3.2.2).
Stednavne i direkte form bruges som emneord i følgende tilfælde:
Hvis musikken knytter sig til et geografisk afgrænset område (f.eks. land, region eller by).
Eks. (fonogram)
Lemper, Ute: Berlin cabaret songs. - Decca 452601-2. - (2 154 944 4).
Musikopstilling: Underholdning
Periodebetegnelse: 1920-1929 ; 1930-1939 ; 1990-1999
Eks. (fonogram)
Traditionel musik fra Læsø. - Kragen : Folkemusikhusringen DFS 5/FMHR 9501. - (2 127 344 9).
Musikopstilling: Folkemusik. Danmark
Genre m.m.: folkedans ; folkemusik ; vals ; polka
Besætning: instrumental ; violin
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1980-1989
Hvis komponistens nationalitet er defineret (ved noder og klassiske fonogrammer).
Mozart, Wolfgang Amadeus: Cosi fan tutte /Rattle/. - EMI Classics 5561702. - (2 154 127 3).
Genre m.m.: wienerklassik ; klassik ; opera
Hvis den primære udøvers nationalitet er defineret (ved ikke-klassiske fonogrammer).
Eks. (fonogram)
Sakamoto, Riuichi: 1996. - Milan 37242-2. - (2 137 295 1).
Musikopstilling: Underholdning
Besætning: instrumental ; klaver
Komponister eller udøvere, som er født i ét land og har haft deres væsentligste virke i et andet, kan få emneord på begge lande.
Buxtehude, Diderik: Sonate for 2 violiner, viola da gamba og cembalo, C-dur, BuxWV 266 /Holloway/. - Dacapo : Marco Polo 8.224005. - (2 900 691 1).
Genre m.m.: barok ; kammermusik
Når navnet på en region, ø, delstat, stat eller by anvendes som emneord, gives der også emneord på det land eller forbundsstat, hvori regionen eller byen ligger.
Eks. (fonogram)
Braz, Dan Ar: Les iles de la memoire. - Keltia Musique KMCD 32. - (2 126 622 1).
Musikopstilling: Folkemusik. Frankrig
Genre m.m.: folkemusik ; keltisk musik
Når et eller flere landenavne anvendes som emneord, gives der normalt ikke emneord på den verdensdel, landet ligger i.
Eks. (fonogram)
Naze: Ax Kurdistan. - Naze & Newroz Botani. -
(2 136 890 3).
Musikopstilling: Folkemusik. Irak
Stednavn: Georgien ; Kurdistan
Undtaget herfra er afrikanske lande syd for Sahara (sub-Saharan black Africa, se Ronnie Graham: Stern's guide to contemporary African music), hvor der også gives Afrika som emneord.
Dibango, Manu: African soul. - Mercury 534766-2. - (2 176 208 3).
Besætning: instrumental ; saxofon
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1990-1999
De nordafrikanske lande (Maghreb), hvis musiktradition i højere grad er knyttet til Mellemøsten end det øvrige Afrika, kan - i lighed med øvrige lande i Mellemøsten - efter skøn tildeles emneord på: arabisk musik (se afsnit 5.1.3.2.2 Stednavne i adjektivisk form).
Hvis værkerne er fra mere end 3 lande, og de enkelte lande er repræsenteret med mindre end 20% af det samlede indhold, gives normalt ikke emneord på enkeltlande (med mindre særlige forhold gør sig gældende, se afsnit 2.5.1 Emneord til antologier, og afsnit 2.5.3 Supplerende søgeord). Istedet kan der gives emneord på verdensdel.
Eks. (node)
Buenos dias amigos /Ved Hans-Günter Heumann/. - Schott, cop. 1997. - (2 179 703 0).
DK5: 78.797:74 ; 78.797:87 ; 78.531
Besætning: instrumental ; klaver
Stednavn: Spanien ; Sydamerika
Danmark som emneord bruges parallelt med andre landenavne.
En musikoptagelse eller node, der indekseres alene med navnet på et land, vil let "forsvinde" i mængden, så, hvis det er muligt, skal der gives andre emneord til kombination.
5.1.3.2.2. Stednavne i adjektivisk form
Selvom stednavne i direkte form vil være at foretrække, er der dog visse tilfælde, hvor man skal vælge at gengive et stednavn i adjektivisk form. Det vil således være tilfældet:
- I faste ordforbindelser, f.eks. engelsk vals og latinamerikansk dans.
- Hvor musikken på tværs af landegrænser udgår fra en samlet kultur og fælles musiktradition, som ved f.eks. arabisk musik. Her er det kulturbegrebet - og ikke stednavnet - der er det centrale, jf. keltisk musik, jødisk musik m.fl.
Taha, Rachid: Ole, ole. - Barclay 529481-2. - (2 155 402 2).
Genre m.m.: rai ; arabisk musik ; verdensmusik
Stednavne i adjektivisk form og stednavne i direkte form gives uafhængigt af hinanden.
5.2. Titler som emneord
På fonogrammer og noder anvendes titler sjældent som emneord.
Til musikudgivelser, der tematisk "omhandler" og fokuserer på bestemte værker (en bog, et digt, en film, en ballet, en opera, et skuespil, et musikværk m.m.), kan der gives emneord på værkets titel, f.eks. Bibelen.
Der gives ikke emneord på titler til værker, hvor musikken er en integreret del af værket, f.eks. ved filmsoundtracks, operaer, balletter m.m.
5.2.1. Udformning af titel som emneord
Ved valg mellem dansk og udenlandsk titel vælges den danske. Hvis der ikke findes en dansk titel vælges den udenlandske.
Hvis den udenlandske titel er mere kendt end den danske, anvendes den udenlandske.
Hvis det skønnes relevant kan der laves brug-henvisning eller se også-henvisninger fra den ene form til den anden.
Titler som emneord gengives i den form, de har i DanBib. Hvor der ved den deskriptive katalogisering anvendes uniforme titler, tilstræbes det, at man vælger disse. Der er dog undtagelser, hvor den uniforme titel er uhensigtsmæssig i søgning, især ved konventionelle titler.
Eks. (fonogram)
Skovbye, Kim: There and back again. - Fønix Musik FMFCD 1118. -
Musikopstilling: Dansk underholdning
Besætning: harpe ; keltisk harpe ; instrumental
Hvis en titel optræder i forskellige genrer, f.eks. som skuespil, roman eller film, kan den få tilføjet en specificerende parentes.
5.3. Periodebetegnelser
Når der tales om tidsbetegnelser relateret til musik, menes ofte tidsbetegnelser, der knytter sig til musikkens oprindelse. Det kan være et kompositionsår, et indspilningsår eller et udgivelsesår.
Disse medtages i indekseringen efter følgende princip:
Noder og klassiske musikfonogrammer: kompositionsår.
Ikke-klassiske musikfonogrammer: indspilningsår.
Copyrightår, publiceringsår og udgivelsesår medtages ikke i indekseringen, men kan være vejledende ved dateringen.
5.3.1. Udformning af periodebetegnelser
Perioder betegnes primært med arabertal:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tidsperioder før Kristi fødsel angives:
|
|
|
|
Tidsperioderne omkring Kristi fødsel angives:
|
|
|
|
Nutiden angives med det aktuelle årti:
|
|
|
|
Der laves brug-henvisninger fra de ikke anvendte former. f.eks.
|
det 19. århundrede brug 1800-1899
|
Når musikken dækker flere end 3-5 århundreder, bruges årtusindet som periodeangivelse. Når musikken dækker flere end 3-5 årtier, gives århundredet som periode, men altså ikke de pågældende tiår.
Dette er den generelle regel, men der er eksempler på, at der er givet flere årtier, f.eks til musik, der knytter sig til 2-3 årtier på hver sin side af et århundredeskifte eller til musik fra 1. halvdel af 1900-tallet. Jo tættere vi er på vor egen tid, jo større behov er der for at specificere.
Der kan bruges enkelte verbale tidsperioder, f.eks. vikingetiden, middelalderen, guldalderen, men hvis det er muligt, udtrykkes perioden også i tal.
En musikoptagelse eller node, der indekseres alene med en eller flere tidsperioder, vil let "forsvinde" i mængden, så, hvis det er muligt, skal der gives andre emneord til kombination.
Eks. (fonogram)
Drømte mig en drøm. - Skalk CD 1. - (2 129 028 9).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance. Antologier
Genre m.m.: middelalderen ; vikingetiden
Besætning: instrumental ; fløjte ; lur ; lyre ; horn
Periodebetegnelse: 900-999 ; 1000-1099 ; 1100-1199
Stednavn: Danmark ; Island ; Italien ; Orkneyøerne
Debussy, Claude: The complete works for piano. - EMI Classics 5658552. - (2 154 013 7).
Musikopstilling: Et instrument
Besætning: instrumental ; klaver
Periodebetegnelse: 1880-1889 ; 1890-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919
King, B. B.: King of the blues. - MCA MCAD4 10677. - (4 134 162 9).
Besætning: instrumental ; guitar
Periodebetegnelse: 1940-1949 ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ;
Bärenreiter piano album /Vierhändig/. - Bärenreiter, cop. 1996. -
Besætning: instrumental ; klaver ; firhændig klaver
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Stednavn: Tyskland ; Østrig ; Frankrig
5.4. Emneord på musikkens genre eller stilart
Det kan tit være vanskeligt at skelne mellem musikkens genre, stil, form, funktion, besætningsangivelse m.m. Afsnit 5.4-5.6 og 5.7.3 bør derfor ses som en helhed: Emneord på musikken.
Hvis en musikoptagelse eller en node tilhører en bestemt genre eller en bestemt stilart, medtages denne i indekseringen.
Genre eller stilart kan betegnes som et musikalsk udtryk, der ofte enten knytter sig til en bestemt tid (periode), et bestemt sted (nation, region) og/eller et bestemt miljø (socialt, aldersmæssigt, racemæssigt).
Velkendte og etablerede genrer medtages som kontrollerede emneord, mens nye genrer kan medtages som supplerende søgeord. I visse tilfælde medtages også de overordnede mere generelle genrer (se afsnit 2.6.1 Hierarkiske relationer).
Anvendes også udover de store musikstilperioder: renæssance, barok, klassik, romantik og senromantik, når musikken med sikkerhed kan tilskrives en bestemt stilart. Især den nyere musik fra det 20. århundrede kan være problematisk, og det vil derfor i en del tilfælde her være vanskeligt at tildele emneord på stilart (se i øvrigt Peter Ryom: Musikkens stilarter).
Følgende oversigt er vejledende:
|
|
|
|
|
|
|
|
klassik - kan suppleres med wienerklassik, der anvendes bredt på de komponister, som var i kontakt med datidens østrigske musikliv.
|
|
|
romantik - kan suppleres med nationalromantik.
|
|
|
senromantik - kan suppleres med nationalromantik.
|
|
|
Det 20. århundredes musik. Karakteriseret ved stilpluralisme. Kan tildeles emneord på: ekspressionisme, impressionisme, neoklassik, minimalisme, serialisme, tolvtonemusik m.fl.
|
Forskellige værker af samme komponist kan være komponeret i forskellige stilarter og får derfor ikke nødvendigvis samme emneord.
Eks. (fonogram)
Beethoven, Ludwig van: Koncerter for klaver og orkester /Schiff/. - Teldec 0630-13159-2. - (2 184 357 1).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: klassik ; wienerklassik ; romantik ; klaverkoncert
Besætning: instrumental ; klaver ; orkester
Eks. (node)
Hindemith, Paul: Musikalisches Blumengärtlein /Ved Giselher Schubert/. - Schott, cop. 1995. - (2 119 291 0).
Genre m.m.: neoklassik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; klarinet ; bas ; kontrabas
5.4.1.2. Klassisk musik - genre
Især den sceniske musik tildeles emneord på "genre", f.eks.: opera, operette, musical, syngespil, zarzuela m.fl. Se afsnit 5.7.3 Musikværkets form og specielt afsnit 5.7.3.1.6 (scenisk musik).
5.4.1.3. Ikke-klassisk musik - genre
Der gives emneord på såvel hovedgenrer (se definitioner herpå i Katalogiseringsregler for musik, bilag 4): rock, jazz, blues, gospel, folkemusik (men ikke underholdning), undergenrer: hip hop, heavy metal, techno, folk, soul, country, swing, bop, spillemandsmusik, klezmer m.m. samt undergenrers undergenrer.
Musik, der har elementer af flere forskellige genrer, tildeles emneord på de(n) mest markante. Der kan suppleres med veletablerede crossover-genrer som f.eks. fusion (rock/elektrisk jazz) og verdensmusik (folkemusik/rock/jazz).
På jazzede arrangementer af klassisk musik gives emneordet jazz/klassisk, da klassisk musik ikke anvendes som emneord og dermed ikke kan søges kombinatorisk.
Ved nye eller usikre genrer, begreber eller trends kan emneordet gives som supplerende emneord (se afsnit 2.5.3 Supplerende søgeord).
Eks. (node)
Metallica: Best of Metallica. - Cherry Lane, cop. 1997. -
Genre m.m.: rock ; heavy metal ; thrash metal
Periodebetegnelse: 1980-1989 ; 1990-1999
The Sabri Brothers: Ya Mustapha. - Xenophile XENO 4041. -
Musikopstilling: Folkemusik. Pakistan
Genre m.m.: verdensmusik ; arabisk musik ; folkemusik ; qawwali ; sufimusik
Jacoby, Aske: Clubbing. - Stunt STUCD 19706. - (2 167 027 8).
DK5: 78.794:5 ; 78.793:8 ; 78.793:5
Genre m.m.: rock ; jazz ; fusion
Besætning: instrumental ; vokal ; guitar
5.5. Emneord som angiver musikkens funktion eller intention
Hvis en musikoptagelse eller node er foretaget eller udgivet med en bestemt intention eller funktion for øje, og denne fremgår af dokumentet, medtages funktion som emneord.
Emneordet udformes som et sammensat ord, hvor funktion kombineres med "musik", f.eks. dansemusik, cirkusmusik, skuespilmusik m.v.
Funktionsbetegnelser bør anvendes restriktivt og ikke tildeles musikudgivelser, der kunne tænkes anvendt eller måske har været anvendt til bestemte formål, uden at det er eller har været den egentlige intention med musikken eller udgivelsen.
5.5.1. Anvendelse
De oftest anvendte funktionsbetegnelser er:
dansemusikanvendes meget restriktivt, da emneordet ellers i vid udstrækning kan tildeles næsten hele den populære musik. Her er intentionen med musikken afgørende. Anvendes ikke som formbegreb (f.eks. Chopins valse), men kun på musik skrevet til at danse til (f.eks. Strauss' valse eller renæssancens danse (gaillarde, rondeau m.m.)).
Ved udgivelser med turneringsdanse (standarddanse og latinamerikanske danse) i det rigtige dansetempo anvendes emneordet: dansemusik (korrekt tempo).
Der gives emneord på enkelte danseformer, hvis de hver især er repræsenteret med mere end 20% af det samlede indhold.
Eks. (fonogram)
Chaconne. - Archiv 453418-2. - (2 161 395 9).
Musikopstilling: Kammermusik. Antologier
Genre m.m.: barok ; renæssance ; kammermusik ; dansemusik ; chaconne ; passacaglia
Formbetegnelse: originalinstrumenter
New Year's concert 97. - EMI Classics 5563362. - (2 156 241 6).
Musikopstilling: Orkestermusik. Antologier
Genre m.m.: romantik ; nationalromantik ; dansemusik ; vals ; wienervals ; polka
Besætning: instrumental ; orkester
Formbetegnelse: nytårskoncerter
The Columbia Ballroom Orchestra: Let's dance - competition dance, 1. - Denon DC-8526. - (4 050 977 1).
Musikopstilling: Underholdning
Genre m.m.: dansemusik (korrekt tempo) ; ballroom ;
latinamerikanske danse ; standarddanse ; cha cha cha ; samba ; rumba ; paso doble ; jive ; vals ; tango ; slowfox ; quickstep ; wienervals
Besætning: instrumental ; orkester
Larsen, Thorbjørn: 3/4 for 3-4 stykker. - GuF, 1995. -
(2 119 465 4).
Genre m.m.: spillemandsmusik ; folkemusik ; sammenspil ; dansemusik ; vals ; hopsa ; to-tur
Besætning: instrumental ; guitar
Niveau/brugerkategori: for musikskoler ; for viderekomne
anvendes som emneord, når mere end 20% af musikken relaterer sig til film (se også soundtracks i afsnit 5.7.2.1).
Eks. (fonogram)
Williams, John, f. 1932: Star wars. - RCA Victor 09026687722. - (2 160 076 8).
Musikopstilling: Underholdning
Besætning: instrumental ; orkester
Herrmann, Bernard: The film scores. - Sony Classical SK 62700. - (2 162 717 8).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: filmmusik ; filmsuite ; suite
Besætning: instrumental ; orkester
Periodebetegnelse: 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979
Space jam (uddrag) /Ved Bill Galliford/. - Warner Bros., cop. 1996. - (2 158 669 2).
Genre m.m.: rock ; hip hop ; filmmusik
Periodebetegnelse: 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999
Mancini, Henry: Mancini /Easy piano/. - Warner Bros., cop. 1996. - (2 134 330 7).
Genre m.m.: filmmusik ; tv-musik
Besætning: instrumental ; klaver
Periodebetegnelse: 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989
anvendes bredt på musik, der relaterer sig til julen, og suppleres efter behov med sang og salme. Tildeles også klassiske værker med tilknytning til julen, f.eks. Bach: Juleoratorium.
Musikfonogrammer med julemusik kan katalogiseres både efter de klassiske og efter de populære fonogramregler. Hvor der er forskel i emneindekseringspraksis på klassiske og populære fonogrammer, følger emneindekseringen katalogiseringsprincippet.
Eks. (fonogram)
Bamses julerejse. - Replay REMC 8606. - (2 150 614 1).
Musikopstilling: Historier. Børn
Genre m.m.: julemusik ; børnesange ; julekalendermusik ; tv-musik
Niveau/brugerkategori: for børn
Bowyer, Kevin: Christmas organ music. - Nimbus NI 7711. - (2 120 381 5).
Musikopstilling: Et instrument. Antologier
Genre m.m.: barok ; romantik ; neoklassik ; julemusik
Besætning: instrumental ; orgel
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Lender, Eyvind: Jul så det swinger. - Edition Egtved, 1996. -
DK5: 78.695 ; 78.653 ; 78.655 ; 78.799
Besætning: vokal ; kor ; børnekor
anvendes på musik beregnet til gudstjenestebrug samt på kirkemusikalske værker, f.eks. oratorier, passioner, messer, requiemer og kantater.
Eks. (fonogram)
Gregorianische Gesänge, Advent. - Capriccio 10593. - (2 118 071 8).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance. Antologier
Genre m.m.: middelalderen ; kirkemusik ; gregoriansk sang ; adventsmusik
Besætning: vokal ; kor ; a cappella
Agnus Dei /Ved Leslie East/. - Novello, cop. 1997. - (2 195 904 9).
Besætning: vokal ; kor ; a cappella
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Stednavn: USA ; Frankrig ; Italien ; Østrig ; Tyskland ; Rusland ; England
anvendes på "nykristen musik", f.eks. rytmisk kormusik af svensk/norsk oprindelse, men også anden nyere musik med "kristent" indhold.
Eks. (fonogram)
Oslo Gospel Choir: Live in Paris. - Norske Gram EKGCD 91. - (2 179 538 0).
Musikopstilling: Underholdning
Genre m.m.: gospel ; kristen musik
Primus (Danmark): Jesus - det eneste!. - Refleks 254 (CD). -
Musikopstilling: Dansk underholdning
Genre m.m.: salme ; kristen musik
anvendes kun, når det af udgivelsen direkte fremgår, at musikken er egnet til meditation. Alternativt anvendes genrebetegnelsen new age.
tv-musik
gives som emneord til kendingsmelodier og anden musik fra tv-serier og -programmer. Anvendes på samme måde som filmmusik.
Eks. (fonogram)
Kitaro: Silk Road, vol. 1-2. - Kuckuck 12051-2. - (4 042 636 1).
Genre m.m.: new age ; tv-musik
TV themes /Ved Jack Long/. - Chester, cop. 1996. - (2 127 306 6).
5.6. Emneord på besætning
Der gives emneord på det eller de mest fremtrædende musikinstrument(er), uanset om musikken er klassificeret efter besætning (DK5-gruppe 78.4-78.6) eller ej. Hvis en hovedudøver findes, vil det som regel være hovedudøverens instrument, med mindre dennes funktion som leder eller dirigent af et ensemble/orkester overskygger solistfunktionen. Er der øvrige specielle instrumenter, kan der også gives emneord på disse. Tilsvarende gives emneord på fremtrædende eller specielle typer ensemble eller orkester.
Der gives emneord så præcist som muligt, dog kan der suppleres med emneord på ét niveau højere, f.eks. tenorsaxofon og saxofon, shakuhachi og fløjte, strygeorkester og orkester.
Udover emneord på hovedinstrumenter og specielle instrumenter, rap, recitation og andre vokalformer, får al musik desuden tildelt besætningsangivelsen: vokal eller instrumental. Er der mere end 20% vokalmusik og 20% instrumentalmusik gives både vokal og instrumental.
Eks. (fonogram)
Taj Mahal: Senor blues. - Private Music 01005821512. - (2 174 583 9).
Ferdafolk: Ferdafolk. - Heilo HCD 7133. - (2 187 280 6).
Musikopstilling: Folkemusik. Norge
Genre m.m.: spillemandsmusik ; folkemusik
Besætning: vokal ; instrumental ; violin ; hardangerfele ; harmonika
Henderson, Joe: Joe Henderson Big Band. - Verve 533451-2. - (2 162 855 7).
Besætning: instrumental ; big band ; saxofon ; tenorsaxofon
Takemitsu, Toru: Requiem for strygeorkester /Wakasugi/. - Denon CO-79441. - (2 197 411 0).
Besætning: instrumental ; orkester ; strygeorkester ; biwa ; shakuhachi ; fløjte ; violin
Periodebetegnelse: 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1980-1989
5.6.1. Anvendelse af besætningsangivelse på klassisk musik
Arrangementer af f.eks. orkestermusik for en anden besætning får besætningsemneord på det eller de instrument(er), der anvendes i arrangementet og ikke på den oprindelige besætning.
Indspilninger på instrumenter fra perioden, se afsnit 5.7.2.1. (originalinstrumenter).
5.6.1.1. Besætningsangivelse på orkestermusik
Orkestermusik får altid orkester og instrumental som besætningsemneord. Der kan suppleres med emneord på orkestre med speciel besætning, f.eks.: harmoniorkester. Ved orkestermusik med soloinstrumenter gives også besætningsemneord på soloinstrumenterne.
Eks. (fonogram)
Bach, Johann Sebastian: Koncert for 2 klaverer, strygere og continuo nr 1, c-mol, BWV 1060 /Schiff/. - Decca 455761-2. - (2 195 766 6).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; dobbeltkoncert ; tripelkoncert
Besætning: instrumental ; orkester ; strygeorkester ; klaver ; fløjte ; violin
Periodebetegnelse: 1720-1729 ; 1730-1739
Stockholm Symphonic Wind Orchestra. - Caprice CAP 21516. - (2 157 343 4).
Musikopstilling: Orkestermusik. Antologier
Besætning: instrumental ; orkester ; blæseorkester ; harmoniorkester
Periodebetegnelse: 1920-1929 ; 1940-1949 ; 1970-1979 ; 1990-1999
Tjajkovskij, Petr: Koncert for klaver og orkester nr 1, b-mol, opus 23 : udgave for klaver, 4 hænder /Ved T.A. Johnson/. - Peters, cop. 1996. - (2 138 797 5).
Genre m.m.: senromantik ; klaverkoncert
Besætning: instrumental ; klaver ; firhændig klaver
5.6.1.2. Besætningsangivelse på kammermusik
Kammermusik får altid instrumental som besætningsemneord. Desuden gives emneord på alment brugte betegnelser for standardbesætning som klavertrio, strygekvartet o.l. (se Katalogiseringsregler 1 : ordningselementer, par. 100.29C, s. 156). Der kan også gives emneord på alment brugte standardbesætninger, som ikke er helt éntydige, f.eks. strygekvintet og guitartrio.
Ved kammermusik med ét fremtrædende instrument eller for ét instrument med akkompagnement eller continuostemme, gives besætningsemneord på hovedinstrumentet.
Ved kammermusik med 2 ligestillede instrumenter gives besætningsemneord på begge instrumenter, f.eks. fløjte og violin. Ved 2 ens instrumenter anvendes standardbesætningsangivelsen, f.eks. klaverduo.
Schubert, Franz: Kvartet for 2 violiner, viola og violoncel nr 13, a-mol, Deutsch 804 (opus 29:1) /Alban Berg-Kvartetten/. - MI Classics 661442. - (2 160 770 3).
Genre m.m.: romantik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; klaverkvintet ; strygekvartet ; strygekvintet
Periodebetegnelse: 1810-1819 ; 1820-1829
GuitarTrio 1+2. - Paula PACD 101. - (2 167 643 8).
Musikopstilling: Kammermusik. Antologier
Besætning: instrumental ; guitartrio
Periodebetegnelse: 1800-1899 ; 1900-1999
Mendelssohn-Bartholdy, Felix: Sonater for violin og klaver /Madojan/. - Kontrapunkt 32264. - (2 182 969 2).
Genre m.m.: romantik ; kammermusik ; violinsonate
Besætning: instrumental ; violin
Periodebetegnelse: 1820-1829 ; 1830-1839
The joy of flute : for fløjte og klaver /Ved Jerome Goldstein/ - Yorktown, cop. 1993. - (2 162 061 0).
Besætning: instrumental ; fløjte
Mozart, Wolfgang Amadeus: Duoer for violin og viola /Ved Anja Bensieck/. - Henle, cop. 1997. - (2 196 905 2).
Genre m.m.: klassik ; wienerklassik ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violin ; viola ; bratsch
Haydn, Joseph: Koncert for violin og orkester nr 2, G-dur, Hoboken VIIa:4 : udgave for violin og klaver /Ved Walter Heinz Bernstein/. - Breitkopf & Härtel, cop. 1997. - (2 196 713 0).
Genre m.m.: klassik ; wienerklassik ; violinkoncert ; kammermusik
Besætning: instrumental ; violin
5.6.1.3. Besætningsangivelse på musik for ét instrument
Musik for ét instrument får altid besætningsemneord på instrumentet og instrumental, f.eks. klaver og instrumental, guitar og instrumental etc.
Eks. (fonogram)
Schubert, Franz: Impromptus for klaver, Deutsch 899 (opus 90)/Leonskaja/. - Teldec 4509-98438-2. - (2 197 211 8).
Musikopstilling: Et instrument
Besætning: instrumental ; klaver
Holmboe, Vagn: Sonate for guitar nr 1, opus 141 /Kämmerling/. - Paula PACD 30. - (2 189 655 1).
Musikopstilling: Et instrument
Besætning: instrumental ; guitar
Periodebetegnelse: 1970-1979 ; 1980-1989
Bärenreiter piano album /Vierhändig/. - Bärenreiter, cop. 1996. - (2 156 339 0).
Besætning: instrumental ; klaver ; firhændig klaver
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Stednavn: Tyskland ; Østrig ; Frankrig
Marimba encores /Ved Evelyn Glennie/. - Faber, 1997. - (2 161 421 1).
Besætning: instrumental ; marimba
Tjajkovskij, Petr: Nøddeknækker-suite, opus 71a /Udgave for guitar/. - Hal Leonard, cop. 1997. - (2 189 185 1).
Genre m.m.: senromantik ; balletsuite
Besætning: instrumental ; guitar
5.6.1.4. Besætningsangivelse på vokalmusik
Vokalmusik får altid vokal som besætningsemneord. Ved flere solostemmer kan standardbetegnelser som duet, terzet, vokalkvartet, vokalkvintet, etc. anvendes. Se også afsnit 5.6.1.5 Kormusik.
Eks. (fonogram)
Frescobaldi, Girolamo: Madrigaler /Alessandrini/. - Opus 111 OPS 30-133. - (2 124 053 2).
Wolf, Hugo: Italienisches Liederbuch /Upshaw/. - EMI Classics 5556182. - (2 162 461 6).
Genre m.m.: senromantik ; lied ; sange
Wennerberg, Gunnar: Gluntarne /Ringmar/. - BIS NL-CD-5002/03. - (2 162 819 0).
Genre m.m.: sange ; studentersange
Periodebetegnelse: 1840-1849 ; 1850-1859
Luthers Lieder. - Stephanus Edition, 1994. - (2 142 214 2).
Periodebetegnelse: 1400-1499 ; 1500-1599
Brahms, Johannes: Kvartetter for sopran, alt, tenor, bas og klaver /Ved Kurt Soldan/. - Peters, (1997). - (0 867 628 3).
Besætning: vokal ; vokalkvartet
Periodebetegnelse: 1860-1869 ; 1870-1879 ; 1880-1889 ; 1890-1899
5.6.1.5. Besætningsangivelse på kormusik
Kormusik får altid kor og vokal som besætningsemneord. Kormusik for lige stemmer får desuden besætningsemneord på: mandskor, kvindekor eller børnekor. Desuden kan der gives besætningsemneord på andre former, f.eks. a cappella, munkekor etc.
Eks. (fonogram)
Victoria, Tomas Luis de: Missa dum complerentur /O'Donnell/. - Hyperion CDA 66886. - (2 155 615 7).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance
Genre m.m.: renæssance ; kirkemusik ; motet ; messe
Besætning: vokal ; kor ; a cappella/P>
Periodebetegnelse: 1570-1579 ; 1580-1589 ; 1600-1609
Easter chants. - Jade 34264-2. - (2 129 129 3).
Musikopstilling: Middelalder/Renæssance
Genre m.m.: middelalderen ; kirkemusik ; påskemusik ; gregoriansk sang
Besætning: vokal ; kor ; munkekor
Høybye, John: Glæden /Partitur/. - Folkeskolens Musiklærerforening, 1997. - (2 186 552 4).
Genre m.m.: julemusik ; oratorium
Besætning: vokal ; kor ; kvindekor ; rytmisk kor
Korsgård, Bjarne: Du er morgen /Korpartitur/. - Folkeskolens Musiklærerforening, 1997. - (2 186 549 4).
Besætning: vokal ; kor ; børnekor
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for folkeskolen ; for børn
5.6.1.6. Besætningsangivelse på opera, operette, musical m.v.
Komplette udgaver og vokale uddrag (recitativer, arier, m.v.) får altid vokal som emneord. Vokale uddrag for speciel besætning (duetter, kor, m.v.) får også emneord herpå, som angivet i afsnit 5.6.1.4 og afsnit 5.6.1.5. Instrumentale uddrag (ouverturer, intermezzi m.v.) eller arrangementer får instrumental som emneord.
Eks. (fonogram)
Mozart, Wolfgang Amadeus: Don Juan /Solti/. - Decca 455500-2. - (2 184 304 0).
Genre m.m.: wienerklassik ; klassik ; opera
Rodgers, Richard: Dawn Upshaw sings Rodgers & Hart. - Nonesuch 7559-79406-2. - (2 147 810 5).
Musikopstilling: Operetter/Musicals
Genre m.m.: musicalsange ; sange
Periodebetegnelse: 1920-1929 ; 1930-1939 ; 1940-1949
Sullivan, Arthur: A Gilbert & Sullivan album : for fløjte og klaver. - Emerson, cop. 1995. - (2 175 631 8).
Genre m.m.: operettearie ; arie ; kammermusik
Besætning: instrumental ; fløjte
Periodebetegnelse: 1870-1879 ; 1880-1889
5.6.2.1. Anvendelse af besætningsangivelse på noder for 1 stemme og instrument
Noder for ét instrument med eller uden underlagt tekst får altid emneord på instrumentet.
Noder for 1 stemme og instrument får emneord på instrumentet undtagen noder for 1 stemme og klaver.
Eks. (node)
Mendelssohn-Bartholdy, Felix: Leichte Klavierstücke und Tänze /Ved Michael Töpel/. - Bärenreiter, cop. 1997. - (2 197 648 2).
Besætning: instrumental ; klaver
Periodebetegnelse: 1820-1829 ; 1830-1839 ; 1840-1849
Radiohead: OK computer : for 1 stemme og 1-2 guitarer .... - International Music Publications, 1997. - (2 193 580 8).
Big book of rhythm & blues : for 1 stemme og klaver. - Hal Leonard, (1997). - (2 198 982 7).
Genre m.m.: rhythm & blues ; soul
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979
5.6.2.2. Trommer som besætningsangivelse
Ved brug af tromme(r) som besætningsemneord gælder, at der anvendes emneordet:
tromme, hvis der spilles på en enkelt eller enkelte trommer.
trommer, hvis der spilles på trommesæt (med bækken, hi-hat mv.).
På noder gives der foruden trommer også emneord på trommesæt.
Eks. (fonogram)
Gorn, Steve: From the caves of the iron mountain. - Papa Bear DGM 9706. - (2 197 011 5).
Genre m.m.: jazz ; new age ; verdensmusik
Besætning: instrumental ; tromme ; fløjte ; bas ; Chapman stick
Mandrup, Lars: Tog til tiden! /Partitur + stemmer/. - DUET musikforlag, 1997. -
Besætning: instrumental ; trommesæt ; trommer
5.7. Formbetegnelser
Ved formbetegnelser på musikområdet skelnes mellem 3 hovedtyper: Materialets ydre form, Materialets indre form og Musikkens form.
5.7.1. Materialets ydre form
Der tildeles ikke musikemneord, der beskriver materialets ydre form, f.eks. compact disc eller node.
5.7.2. Materialets indre form
Emneord, der i højere grad relaterer sig til omstændigheder ved indspilning, udgivelse og udgivelsesformål end til de enkelte musikværker, medtages som formbetegnelse.
5.7.2.1. Anvendelse af emneord på materialets indre form
De oftest anvendte formbetegnelser er:
historiske optagelser
anvendes på klassiske musikindspilninger fra mono-perioden (før ca. 1955-60).
Eks. (fonogram)Schiøtz, Aksel: The complete Aksel Schiøtz recordings 1933-1946, vol. 3. - Danacord DACOCD 453. - (2 154 472 8).
Musikopstilling: Vokalmusik. Antologier
Genre m.m.: romantik ; sange ; lied
Formbetegnelse: historiske optagelser
anvendes på udgivelser, hvor intentionen er at hylde en udøver, et orkester, en komponist, en begivenhed (ex. "a tribute to ...") m.v., f.eks. ved en koncert eller en konceptudgivelse (se også afsnit 5.1.1 Personnavne og afsnit 5.1.2 Korporationsnavne).
Eks. (fonogram)
Hommage a Andrei Tarkovsky. - DGG 437840-2. - (2 152 690 8).
Musikopstilling: Avantgarde. Antologier
Besætning: instrumental ; orkester ; vokal ; kor
Periodebetegnelse: 1980-1989 ; 1990-1999
Stednavn: Schweiz ; Italien ; Ungarn ; Tyskland
Personnavn: Tarkovskij, Andrej
lyrik
gives som emneord, hvor digte eller digtsamlinger er sat i musik. Anvendes dog restriktivt på den klassiske musik, f.eks. ikke til Schuberts lieder. Kan også anvendes, hvor der indgår oplæsning eller recitation.
Eks. (fonogram)
Haugland, Aage: Sange af Tom Kristensen. - Olufsen DOCD 5352. - (2 153 593 1)
Musikopstilling: Dansk underholdning
Hampson, Thomas: To the soul / tekst: Walt Whitman. - EMI Classics 5550282. - (2 175 508 7).
Musikopstilling: Vokalmusik. Antologier
Genre m.m.: senromantik ; neoklassik ; sange
anvendes som emneord, hvis en antologi giver et bredt musikhistorisk overblik over en bestemt genre, periode, musikinstrument, pladeselskab m.v., ofte præsenteret ved en kronologisk udvikling. Musikudgivelser, der alene kan have historisk interesse, får ikke musikhistorie.
Eks. (fonogram)
Centenary edition 1897-1997. - EMI 5661822. - (2 158 152 6).
Formbetegnelse: musikhistorie ; historiske optagelser ; jubilæumsplader
anvendes på klassiske fonogrammer, når det fremgår af materialet, at indspilningen er foretaget med periodens instrumenter (ex. "sur instruments originaux", "on authentic instruments", "mit Originalinstrumenten", "con strumenti originali") eller kopier heraf.
Eks. (fonogram)Händel, Georg Friedrich: Agrippina /Gardiner/. - Philips 438009-2. - (2 162 397 0).
Formbetegnelse: originalinstrumenter
anvendes kun som emneord på de musikudgivelser, hvor musikken er taget fra lydsporet til filmen. Suppleres altid med filmmusik (se afsnit 5.5.1).
Eks. (fonogram)
Kander, John: Cabaret /Burns/. - HIP 10027. - (2 162 725 9).
Musikopstilling: Operetter/Musicals
Genre m.m.: filmmusik ; musical
anvendes, når formålet med udgivelsen er at støtte humanitært hjælpearbejde (ex. USA for Africa), non profitable organisationer (ex AIDS-Fondet), politiske organisationer og dagblade m.v.
Eks. (fonogram)
Pavarotti & friends for War Child. - Decca 452900-4. - (2 150 683 4).
Musikopstilling: Underholdning
Genre m.m.: rock ; pop ; evergreen ; operaarie ; arie
anvendes, når det af materialet fremgår, at det er beregnet til undervisning. Anvendes dog ikke til musikskoler, se afsnit 5.7.2.2 .
Eks. (node)
Sommer, Erik: Skildpadden og de to ænder. - Folkeskolens Musiklærerforening, 1996. - (2 159 776 7).
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for folkeskolen ; for børn
Riis, Benedicte: Hvad indianerne i Nordamerika vidste. - Folkeskolens Musiklærerforening FMCD 243. - (2 172 072 0).
Genre m.m.: børnemusik ; indiansk musik ; sangleg ; danseleg
Besætning: vokal ; trommer ; fløjte
Stednavn: Danmark ; Nordamerika
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for folkeskolen ; for børn
5.7.2.2. Anvendelse af formbetegnelser på musikskoler m.m.
Musikskoler m.m. kan generelt tildeles emneord på: [instrument]skoler og derudover specielt på fremhævede dele af indholdet: notationssystemer (f.eks. becifring), øvelsesprogrammer (f.eks. riffs, skalaer) m.v.
Eks. (node)
Richards, Tim: Improvising blues piano. - Schott, cop. 1997. - (2 200 322 4).
DK5: 78.5301 ; 78.7921 ; 78.7931
Besætning: instrumental ; klaver
Formbetegnelse: klaverskoler ; improvisation
Slutsky, Allan: The funkmasters. - Manhattan Music, cop. 1996. - (2 162 848 4).
Note:Sammenspilsskole for guitar, el-basguitar og trommesæt
DK5: 78.427:3 ; 78.45701 ; 78.45801 ; 78.4801 ; 78.794:4 Brown, James, f. 1933
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979
Formbetegnelse: sammenspilsskoler ; guitarskoler; el-basguitarskoler ; el-basskoler ; basskoler ; basguitarskoler ; trommeskoler
Neely, Blake: Chords & scales for guitar. - Hal Leonard, cop. 1997. - (2 197 518 4).
Note:Guitarakkorder vist i becifring og guitargreb, guitarskalaer vist i noder og gribebrætsdiagrammer, samt akkordteori
Formbetegnelse: guitarakkorder ; akkorder ; guitarskalaer ; skalaer ; becifring
5.7.3. Musikværkets form
Musikalske formbetegnelser (f.eks. sonate, rondo, variation) forbindes primært med klassisk musik og forveksles ofte med både genrebetegnelser (f.eks. opera), kompositionsprincipper (f.eks. fuga), funktion (f.eks. præludium (til gudstjenestebrug), etude (til undervisning), menuet (til dans) og andre karakteriserende betegnelser (f.eks. serenade, barcarole, nocturne). I praksis skelnes der da heller ikke mellem de enkelte typer af betegnelser, og det kan derfor være vanskeligt at definere helt præcise og objektive retningslinjer for, hvornår en formbetegnelse bør medtages som emneord.
5.7.3.1. Anvendelse af emneord på musikværkets form
DBC anvender frit musikalske formbetegnelser som emneord, hvis de skønnes at have en søgemæssig værdi. Det kan være formbetegnelser, der udgør et helt tema for udgivelsen, eller formbetegnelser, som er mere kendt og brugt i en anden udformning, end den, der er anvendt i den uniforme titel, f.eks. klaverkoncert (Uniform titel: Koncert for klaver og orkester).
Eks. (fonogram)
Chaconne. - Archiv 453418-2. - (2 161 395 9).
Musikopstilling: Kammermusik. Antologier
Genre m.m.: barok ; renæssance ; kammermusik ; dansemusik ; chaconne ; passacaglia
Formbetegnelse: originalinstrumenter
Stjedrin, Rodion: Carmen-suite /Rosjdestvenskij/. - Melodija 74321369082. - (2 156 046 4).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: balletmusik ; operasuite ; balletsuite ; suite
Besætning: instrumental ; orkester
Periodebetegnelse: 1960-1969 ; 1970-1979
Bach, Johann Sebastian: Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046 /Koopman/. - Erato 4509-99636-9. - (2 154 157 5).
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
DBC anvender normalt ikke emneord, der beskriver det enkelte musikværks indre form eller struktur (f.eks. sonate(form)), tempobetegnelse (f.eks. andante), o.l.
5.7.3.1.1. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på orkestermusik
Orkestermusik kan tildeles emneord på klassiske instrumentalformbetegnelser som: concerto grosso, orkestersuite, klaverkoncert, o.l.
Eks. (fonogram)
Händel, Georg Friedrich: Concerti grossi /Richter/. - Archiv 453249-2.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Prokof'ev, Sergej: Valsesuite, opus 110 /Järvi/. - Chandos CHAN 7076.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: neoklassik ; orkestersuite ; balletsuite ; suite
Besætning: instrumental ; orkester
Periodebetegnelse: 1940-1949 ; 1950-1959
Liszt, Franz: Les preludes, S 97 /Ved Rena Charnin Mueller/. - Editio Musica, cop. 1997. - (2 179 694 8).
Genre m.m.: romantik ; symfonisk digt
Besætning: instrumental ; orkester
5.7.3.1.2. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på kammermusik
Kammermusik tildeles altid emneord på: kammermusik. Desuden kan der gives emneord på instrumentale formbetegnelser som: violinsonate, blokfløjtesonatine, o.l. Formbetegnelser, der samtidig kan betragtes som betegnelser for standardbesætning, f.eks. strygekvartet, anvendes som emneord efter reglerne i afsnit: 5.6.1.2 Besætningsangivelse på kammermusik.
Eks. (fonogram)
Rubinstein, Anton: Sonate for violoncel og klaver nr 1, D-dur, opus18 /Vasiljeva/. - Russian Disc RDCD 10038. - (2 155 614 9).
Genre m.m.: nationalromantik ; romantik ; kammermusik ; cellosonate
Besætning: instrumental ; cello ; violoncel
Bach, Johann Sebastian: Sonater for fløjte og cembalo /Adorjan/. - Ambitus AMB 97820. - (2 186 663 6).
Genre m.m.: barok ; kammermusik ; fløjtesonate ; triosonate
Besætning: instrumental ; fløjte
Telemann, Georg Philipp: Sonatiner for altblokfløjte (eller fagot eller violoncel) og continuo (cembalo eller klaver og bas) /Ved Nikolaus Delius/. - Schott, cop. 1996. - (2 147 674 9).
Genre m.m.: barok ; kammermusik ; blokfløjtesonatine
Besætning: instrumental ; blokfløjte
5.7.3.1.3. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på musik for ét instrument
Musik for ét instrument kan tildeles emneord på instrumentale formbetegnelser som: klaversonate, o.l.
Eks. (fonogram)
Schumann, Robert: Sonate for klaver nr 1, fis-mol, opus 11 /Andsnes/. - EMI Classics 5564142. - (2 192 261 7).
Musikopstilling: Et instrument
Genre m.m.: romantik ; klaversonate
Besætning: instrumental ; klaver
Bach, Johann Sebastian: Suiter for violoncel : udgave for kontrabas /Ved Mark Bernat/. - International Music Company, cop. 1995. - (2 127 681 2).
Genre m.m.: barok ; cellosuite
Besætning: instrumental ; kontrabas ; bas
5.7.3.1.4. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på vokalmusik
Vokalmusik tildeles bredt emneord på klassiske vokalformer, f.eks. salme, motet, madrigal, messe, etc. Se også afsnit 5.7.3.1.5. vedr. sange.
Eks. (fonogram)
Händel, Georg Friedrich: Messias, HWV 56 /Rilling/. - Hänssler Classic 98.198. - (2 199 050 7).
Genre m.m.: barok ; oratorium ; kirkemusik ; julemusik
Periodebetegnelse: 1740-1749 ; 1750-1759
Mozart, Wolfgang Amadeus: Missa brevis, B-dur, Köchel 275 /Ved Franz Beyer/. - Breitkopf & Härtel, cop. 1997. - (2 196 708 4).
Genre m.m.: klassik ; wienerklassik ; kirkemusik ; messe
Salmer og spirituals /Udgave for 2 violiner/. - Leopold Musik, cop. 1997. - (2 174 004 7).
DK5: 78.683 ; 78.7921 ; 78.431
Genre m.m.: kammermusik ; salme ; spiritual
Besætning: instrumental ; violinduo
Periodebetegnelse: 1500-1599 ; 1600-1699 ; 1800-1899
Stednavn: Danmark ; Tyskland ; Schweiz ; USA
5.7.3.1.5. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på sange
Sange kan gives som emneord både på klassiske og populære sange. Anvendes dog meget restriktivt på de populære sange, f.eks. ved højskolesange i populære arrangementer. Kan suppleres med lied, o.l.
Eks. (fonogram)
Loewe, Carl: Sange /Schmidt/. - CPO 999253-2. - (2 157 057 5).
Genre m.m.: romantik ; sange ; lied ; ballade
Periodebetegnelse: 1820-1829 ; 1830-1839 ; 1840-1849 ; 1850-1859
Grip, Erik: Carl Nielsen - og en enkelt anden. - Gyps Fulvus GF 9703. - (2 158 154 2).
Musikopstilling: Dansk underholdning
Eks. (node)
Christmas songs /Ved Ned Bennett/. - International Music Publications, 1997. - (2 183 847 0).
Genre m.m.: romantik ; julemusik ; sange ; carol
Periodebetegnelse: 1810-1819 ; 1930-1939 ; 1940-1949
Stednavn: USA ; England ; Østrig
Aften : 18 kendte sange /Udgave for 2 violonceller/. - Leopold Musik, cop. 1997. - (2 167 824 4).
Genre m.m.: kammermusik ; sange
Besætning: instrumental ; celloduo
Periodebetegnelse: 1600-1699 ; 1800-1899
Niveau/brugerkategori: for børn
5.7.3.1.6. Anvendelse af musikalske formbetegnelser på scenisk musik
Den sceniske musik tildeles emneord på.: opera, operette, musical, syngespil, zarzuela m.fl. Mindre uddrag af forskellige operaer tildeles ikke emneord på: opera. I stedet gives på uddragsformen, f.eks.: ouverture og operaouverture, arie og operaarie, operaduet, operaterzet, operakor etc. Tilsvarende med anden scenisk musik, f.eks.: arie og operettearie, sang og musicalsang, etc.
Eks. (fonogram)
Sorozabal, Pablo: La tabernera del puerto /Perez/. - Valois : Auvidis V 4766. - (2 160 314 7).
Musikopstilling: Operetter/Musicals
Wunderlich, Fritz: The unforgettable - Fritz Wunderlich. - Eurodisc 74321319562. - (2 154 196 6).
Musikopstilling: Operetter/Musicals. Antologier
Genre m.m.: romantik ; operettearie ; operaarie ; arie
The EMI centenary gala at Glyndebourne. - EMI Classics 5564652.- (2 186 220 7).
Musikopstilling: Operaer. Antologier
Genre m.m.: operaarie ; operettearie ; arie ; musicalsange ; sange
Periodebetegnelse: 1700-1799 ; 1800-1899 ; 1900-1999
Stednavn: USA ; Østrig ; Tyskland ; Frankrig
Berlioz, Hector: Ouverturer /Dutoit/. - Decca 452480-2. -
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: romantik ; ouverture ; operaouverture
Besætning: instrumental ; orkester
Periodebetegnelse: 1820-1829 ; 1830-1839 ; 1840-1849 ; 1850-1859 ;
Operakörer /Ved Jan Åke Hillerud/. - Gehrman, 1997. - (2 199 090 6).
Genre m.m.: romantik ; operakor
Periodebetegnelse: 1830-1839 ; 1840-1849 ; 1850-1859 ; 1870-1879 ; 1880-1889
Stednavn: Frankrig ; Tyskland ; Italien
5.8. Emneord som angiver niveau eller brugerkategori
Bruges restriktivt, evt. kun når det fremgår af dokumentet.
Mest er der tale om uddannelser, enten formuleret som kategorien af studerende eller som uddannelsesinstitutionen.
Ved musikoptagelser eller musikalier for folkeskolen angives enten klassetrin: for 4. klasse, eller, hvis dokumentet dækker flere end 3 klassetrin: for folkeskolen.
Fast bruges: for hf og for gymnasiet - disse er ikke fordelt på klassetrin.
Ellers angives den uddannelse, den gruppe studerende eller lignende dokumentet rettes mod:
Hvor dokumentet er beregnet for en bestemt gruppe mennesker, angives dette. Det kan være afgrænset på grund af:
Når det er vanskeligt at skelne mellem funktion og brugerniveau, kan der gives 2 emneord på samme begreb: gymnastikmusik og for gymnastiklærere.
Når dokumentet er beregnet for brugere på et bestemt niveau, og det fremgår af dokumentet, angives dette: for begyndere, for viderekommende.
Eks. (node)
Johansen, Bo, f. 1961: Toques de santos. - Byhøjskolen, (1997). - (2 164 100 6).
Note:Rytmer for 3 bata-trommer: okonkolo (høj), itotele (mellem)og iya (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle ("naturreligion"). Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Bjerregård, Anne Rikke: Prinsesse Snelok. - Folkeskolens - Musiklærerforening, 1996. - (2 143 399 3). DK5: 78.698 ; 78.69
Genre m.m.: musical ; børnemusical ; sange
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for indskoling ; for børn ; for børnehaver ; for musikskoler ; for handicappede
Litteraturliste
Litteraturliste crpBruhns, Svend: Bibliografisk emnesøgning. - 5. foreløbige version. - Aalborg : Danmarks Biblioteksskole, 1990. - 176 s.
DK5 : decimalklassedeling. Systematik / udgivet af Dansk BiblioteksCenter. - 1997-udgave-. - [Ballerup] : Dansk BiblioteksCenter, 1997-
Documentation : guidelines for the establishment and development of monolingual thesauri. - 2. ed.. - [Genève] : International Organization for Standardization, 1986. - iii, 32 s., 30 cm.. - (International standard ; ISO 2788)
Emneord for musikkdokument i edb-kataloger. - Oslo : Statens Bibliotekstilsyn, 1993.
Galberg Jacobsen, Henrik: Håndbog i nudansk / Henrik Galberg Jacobsen, Peter Stray Jørgensen. - 3. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Politiken, 1997. - 539 sider : ill.
Grammatisk talt : anbefalede sproglige betegnelser / Dansk Sprognævn ; redigeret af Henrik Galberg Jacobsen. - [Kbh.] : Dansklærerforeningen, 1996. - 60 sider. - (Dansk Sprognævns skrifter ; 24)
Hjortsæter, Ellen: Ämneordskatalogisering / Ellen Hjortsæter ; översättning och redigering av den svenska utgåvan Margareta Rosfelt. - Lund : Bibliotekstjänst, 1994. - 100 s.
Hjørland, Birger: Informationsvidenskabelige grundbegreber. - 2. reviderede udgave. - Kbh. : Danmarks Biblioteksskole, 1995. - 2 bind (iv, xiii, 457 sider)
Indeksering af faglitteratur / udarbejdet af Dansk BiblioteksCenter. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - (DBC's indekseringsvejledninger)
Indeksering af skønlitteratur / udarbejdet af Dansk BiblioteksCenter. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - (DBC's indekseringsvejledninger)
Information og dokumentation : vejledning i indeksering : metoder til dokumentanalyse, emnebestemmelse og valg af emneord. - Hellerup : Dansk Standard, 1994. - 7 s.. - (DS/INF ; 100)
Informationsordbogen : ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek / udarbejdet af Jens B. Friis-Hansen ... [et al.]. - 2. udgave. - Charlottenlund : Dansk Standard, 1996. - 196 sider. - (DS-håndbog ; 109)
Katalogiseringsregler for musik : musikalier, grammofonplader og kassettebånd / Bibliotekscentralen. - 4. udgave. - Ballerup : Bibliotekscentralen, 1981.
Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker. - 2. udgave omarbejdet til brug for onlinkataloger / udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - 3 bd.
Kaae, Søren: Verbal emneindeksering i BASIS : en håndbog. - 2. oplag. - [Ballerup] : Dansk BiblioteksCenter, 1992. - 106 sider
Lancaster, F.W.: Indexing and abstracting in theory and practice. - London : Library Association, 1991. - 328 s.
Musikkatalog og decentralt edb-system : rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende katalogapparat i folkebibliotekernes musikafdelinger nedsat af Bibliotekscentralen. - [Ballerup] : Bibliotekscentralen, 1983.
Organisation af viden : en fremstilling for BDI-studerende. - Kbh. : Danmarks Biblioteksskole, 1988-1989. - 2 bind : ill.
I : Introduktion / Svend Engel. - 1988. - 119 sider
Retskrivningsordbogen / Dansk Sprognævn. - 2. udgave, 2. oplag (med rettelser). - [Kbh.] : Aschehoug, 1996. - 669 sider
Musik
Graham, Ronnie: Stern’s guide to contemporary African music. - London : Zvan, 1988.
Michels, Ulrich: Munksgaards atlas - musik. - Kbh. : Munksgaard, 1992. - 2 bind.
The new Grove dictionary of musical instruments / edited by Stanley Sadie. - London : Macmillan, 1987. - 3 bind.
Politikens hvem-hvad-hvor : instrumenter og ordbog. - Kbh. : Politiken, 1962.
Ryom, Peter: Musikkens stilarter : klassisk musik fra oldtid til nutid. - [Kbh.] : Gyldendal, 1992.
World music : the rough guide / editors Simon Broughton ... et al. - London : The Rough Guides, 1994.
Bilag A
Bilag A crpFormatering af emneord i BASIS-formatet
Følgende af BASIS-formatets felter/delfelter anvendes til DBC-emneord:
| G | 600 00- | Personnavn som emneord | |
|
|
0
|
|
Personnavn i ligefrem orden
|
|
|
1
|
|
Inverteret navn
|
|
|
3
|
|
Familienavn
|
|
|
|
|
- Delfelter som felt 100
|
|
|
0
|
|
Personnavn i ligefrem orden
|
|
|
1
|
|
Inverteret navn
|
|
|
3
|
|
Familienavn
|
|
|
|
|
- Delfelter som felt 100
|
|
Korporationsnavn som emneord |
|||
|
|
0
|
|
Inverteret korporationsnavn
|
|
|
1
|
|
Stats- og kommunenavn
|
|
|
2
|
|
Navn i ligefrem orden
|
|
|
|
|
- Delfelter som felt 110
|
|
|
|||
|
|
|
|
- Delfelter som felt 111
|
|
|
|
-
|
Delfelter som felt 610/611
|
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
Stednavn som emneord |
|||
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
|
a
|
|
Søgeord
|
|
|
b
|
|
Søgeord (lokalt)
|
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
|
|
n
|
|
Søgeord (musik, lokalt)
|
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
|
a
|
|
Søgeord
|
|
|
b
|
|
Søgeord (lokalt)
|
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
|
|
n
|
|
Søgeord (musik, lokalt)
|
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
| G | 646 00- | ||
| Alle delfelterne kan gentages | |||
|
|
a
|
|
Genre
|
|
|
b
|
|
Besætning
|
|
|
c
|
|
Periodeangivelse
|
|
|
d
|
|
Stednavn
|
|
|
o
|
|
Genre (lokalt emneord)
|
|
|
p
|
|
Besætning (lokalt emneord)
|
|
|
q
|
|
Periodeangivelse (lokalt emneord)
|
|
r |
|
Stednavn (lokalt emneord) |
|
|
|
a
|
|
Søgeord (faglitteratur)
|
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
For yderligere specifikation af BASIS-formatet henvises til:
Dataleverancer. Dokumentation. Udgivet af Dansk BiblioteksCenter.
Eksempler på formatering af emneord:
Eks. (faglitterær bog)
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
630 005 *a mor-datter forholdet
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
646 000 *a barok *a concerto grosso *b instrumental *b orkester *c1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (node)
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
635 005 *m for musikkonservatorier
637 000 *m undervisningsmaterialer
646 000 *a afrocubansk musik *a sange *b instrumental * b slagtøj *b vokal
Bilag B
Bilag B crpFormatering af DBC-emneord i DanBib-formatet v2.0
Følgende af DanBib-formatets felter/delfelter anvendes til formatering af DBC-emneord:
B600G Personnavn som emneord
a Navnet
b Fornavn
k Fuldt udskrevet fornavn
e Romertal
f Tilføjelse
d 2. tilføjelse
c Fødselsår
9 Verifikationskode
B602G Personnavn som emneord (decentralt)
a Navnet
b Fornavn
e Romertal
f Tilføjelse
d 2. tilføjelse
c Fødselsår
9 Verifikationskode
B610G Korporation som emneord
a Efternavn/stednavn/navn
h Forbogstaver eller fornavnsforkortelser
g Resten af navnet
e Tilføjelse i parentes
d Tilføjelse efter komma
c Underkorporation G
i Nummer på konference
j Sted for konference
k År for konference
9 Verifikationskode
B612G Korporation som emneord (decentralt)
a Efternavn/stednavn/navn
h Forbogstaver eller fornavnsforkortelser
g Resten af navnet
e Tilføjelse i parentes
d Tilføjelse efter komma
c Underkorporation G
i Nummer på konference
j Sted for konference
k År for konference
9 Verifikationskode
B30G Emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B33G Stednavn som emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B35G Niveau/brugerkategori
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
m Kontrollerede emneord - musik DBC G
n Kontrollerede emneord - musik DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B36G Kontrolleret emneord (skønlitteratur)
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B37G Formbetegnelse som søgeord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
m Kontrollerede emneord - musik DBC G
n Kontrollerede emneord - musik DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B38G Ukontrolleret emneord (skønlitteratur)
a Emneord G
B642G Andre egennavne som emneord (udgået felt)
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
Felt 642 anvendes ikke længere, men kan forekomme i ældre poster
B645G Titel som emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B646 Kontrolleret emneord musik
a Genre G
b Besætning G
c Periodeangivelse G
d Stednavn G
o Genre - decentralt G
p Besætning - decentralt G
q Periodeangivelse - decentralt G
r Stednavn - decentralt G
9 Verifikationskode
B648G Ukontrolleret emneord
a Emneord G
m Emneord - musik G
Eksempler på formatering af DBC-emneord i DanBib-formatet
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
630 00 *a landbrugshistorie *9v
635 00 *a for landbrugsskolen *9v
637 00 *a undervisningsmaterialer *9v
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
630 00 *b landbrugshistorie *9v
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
635 00 *a for begynderlæsere *9v
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
646 00 *a barok *a concerto grosso *b instrumental *b orkester *c1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
646 00 *o barok *o concerto grosso *p instrumental *p orkester *q1720-1729
Eks. (node)
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC)
635 00 *m for musikkonservatorier *9v
635 00 *m for universiteter *9v
637 00 *m undervisningsmaterialer *9v
646 00 *a afrocubansk musik *a sange *b instrumental *b slagtøj *b vokal
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt)
Bilag C
Bilag C crpFormatering af DBC-emneord i danMARC2. Følgende af danMARC2's felter/delfelter anvendes til formatering af DBC-emneord:
Felt 600 Personnavn som emneord
a Efternavn eller fornavn alene
2 Betegnelse for emneordssystem
Felt 610 Korporationsnavn som emneord
Korporationsnavn i ligefrem orden
Korporationsnavn indledt med stats- eller kommunenavn
Samt følgende delfelter fælles for samtlige ovenstående
2 Betegnelse for emneordssystem
Felt 631 Ukontrolleret emneord
a Ukontrolleret emneord (SUMDELFELT) G
f Ukontrolleret faglitterært emneord G
s Ukontrolleret skønlitterært emneord G
Felt 666 Kontrolleret DBC emneord
f Kontrolleret faglitterært emneord G
t Titel som emneord (faglitteratur) G
e Stednavn som emneord (faglitteratur) G
s Kontrolleret skønlitterært emneord G
r Titel som emneord (skønlitteratur) G
q Stednavn som emneord (skønlitteratur) G
m Musikalsk genre som emneord G
n Musikalsk besætning som emneord G
l Stednavn (musikkens oprindelsesland) G
0 Verifikationskode for emneord tildelt materialet af DBC
Alle felter kan gentages. Delfelter kan gentages hvis markeret med "G".
For yderligere specifikation af danMARC2 henvises til: danMARC2 / udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. - 2. udgave. - Ballerup, Dansk BiblioteksCenter, 1998.
Eksempler på formatering af DBC-emneord i danMARC2:
NB! Foreløbig version pr. 1. 5. 1998
DBC's formateringspraksis i danMARC2 er endnu ikke fastlagt.
Eks. (faglitterær bog)
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ;
1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
600 00 *a Tarp *h Lotte *0 *2DBC
666 00 *f mor-datter forholdet *0
666 00 *o barndomserindringer *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
600 00 *a Tarp *h Lotte *0 *2DBC
666 00 *f mor-datter forholdet
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *a landbrugshistorie *0
666 00 *o undervisningsmaterialer *0
666 00 *u for landbrugsskolen *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *o undervisningsmaterialer
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *u for begynderlæsere *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *m barok *m concerto grosso *n instrumental *n orkester *p1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *m barok *m concerto grosso *n instrumental *n orkester *p1720-1729
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *o undervisningsmaterialer *0
666 00 *u for musikkonservatorier *0
666 00 *u for universiteter *0
666 00 *m afrocubansk musik *m sange *n instrumental *n slagtøj *n vokal
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *o undervisningsmaterialer
666 00 *u for musikkonservatorier
666 00 *g afrocubansk musik *g sange *n instrumental *n slagtøj *n vokal
Eks. (Faglitterær artikel)
I: Berlingske tidende. - 1998-01-17 : ill.
Kontrollerede emneord: skiferiesteder ; skisport ; Arlberg ; Østrig
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):