2. Principper for tildeling af emneord

2.1. Formål med emneordene

Formålet med indekseringen er genfinding - at dokumenterne skal dukke op i en søgning, hvor de er relevante, og helst ikke i en søgning, hvor de ikke er relevante.

Set fra indeksørens side er opgaven bl.a. at tildele ord, der dækker dokumentets emne. Samtidig skal det være ord, man kan forestille sig, at interesserede brugere vil søge på.

Man skal forsøge at forudsige så mange mulige "anvendelser" af et musikfonogram eller en node som muligt.

For at opnå ensartethed i indekseringen tilstræbes objektivitet hos indeksørerne.

Indeksøren behøver ikke nødvendigvis udtrykke alle de begreber, der er bestemt ved emneanalysen af dokumentet, som emneord. Valget af begreber afhænger af dokumentets art og indhold, og det skal derfor vurderes, om forskellige typer brugere vil kunne finde frem til det uden at kende det på forhånd - og uden at få en hel masse andre dokumenter samtidig, som ikke svarer helt til det ønskede.

Emneordene bruges især til søgning, men indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
 

2.2. Emneord i forhold til klassifikation

Valg af emneord er principielt uafhængigt af klassifikationen.

Således vil f.eks et fonogram med opstillingssignatur ROCK og klassificeret i gruppe 78.794:5 (Rock'n roll. Rock. Folk) i nogle tilfælde også få emneordet rock, i andre ikke.

Et fonogram eller en node klassificeret i gruppe 78.442 (Violin) vil som regel også få emneordet: violin.

I mange tilfælde vil de tildelte emneord dog være mere specifikke end decimalklasse-gruppens emne.
 

2.3. Emneord i forhold til noter

Som nævnt ovenfor bruges emneordene især til søgning, men de indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.

Det omvendte gælder for noterne, idet de først og fremmest har til formål at supplere den formelle emnebeskrivelse, således at brugeren bliver i stand til at afgøre, om de fundne dokumenter er relevante.

Emneordstildeling kan suppleres med indholdsbeskrivende noter, når indholdets karakter ikke fremgår tilstrækkeligt af beskrivelse, opstilling, klassemærke, emneord m.m.

Noten skal være en læsbar beskrivelse af materialet og kan evt. supplere og uddybe informationen i emneordene, men skal ikke mekanisk gentage de enkeltstående emneord. Ægte redundans skal undgås.



2.4. Kontrollerede emneord

Kontrollen med emneordene foregår i DBC ved hjælp af en emneordsbase 1. De enkelte emneordsposter er forsynet med brug- og se også-henvisninger, noter om indekseringspraksis samt - i det omfang, det er relevant - med henvisninger til, hvor emnet er placeret i DK5.

Der er ikke tale om en lukket emneordsliste. DBCs valg af emneord har som hovedprincip, at alle ord kan vælges, hvis blot vejledningens principper overholdes.

Der arbejdes altså ikke med tesaurus i traditionel forstand, men ved hjælp af emneordslisten tilstræbes det, at samme ord bruges for samme emne.

Aktualitet, smidighed og brugerorientering er prioriteret højere end gennemført styring og sikkerhed.


2.4.1. Ordforråd

Som emneord bruges almindelige danske ord og ordforbindelser. Hovedprincippet for sprogbrugen er at ramme det, som de fleste brugere vil forsøge sig med. Som det ses i kapitlerne om praktisk indeksering og principper for udformning af emneord, følges en række regler med hensyn til valg af ord (f.eks. danske ord fremfor udenlandske og fremmedord), men alle regler kan overtrumfes af et ord, som er det mest udbredte i praksis.

Fænomener, som kun kendes ved et slang-præget udtryk, kan bruges. Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord, hvis man er sikker på, at det ikke er "døgnfluer". Vælger man at medtage et slangudtryk som kontrolleret emneord, bør man supplere med en mere "officiel" term, der kan sikre genfinding, også hvis slangudtrykket glider ud af sproget igen.

Værdiladede udtryk undgås. Ord, som ikke bruges som kontrollerede emneord, kan evt. anvendes som supplerende søgeord eller i noten, hvis man skønner, at nogen kan have glæde af denne søgeindgang.

Se også afsnit 2.5.3, hvor brugen af supplerende søgeord er nærmere beskrevet.


2.4.2. Postkoordinering

Emneordene er beregnet til postkoordineret emnesøgning. Det får bl.a. følgende konsekvenser:

- alle emneord i en post har i princippet lige stor vægt, og der kan ikke ud af de kontrollerede emneord læses noget om emnernes vægt i dokumentet.

- emneordene angiver ikke syntaktiske relationer.

Det sidstnævnte indebærer bl.a., at man ikke ud af indekseringen kan se, om f.eks emneordet Frankrig er givet, fordi der spilles musik fra Frankrig, eller fordi det er hovedudøverens eller komponistens nationalitet.
 

2.5. Indekseringsniveau

DBC giver principielt emneord så specifikt som muligt, dvs. indekseringssproget indeholder ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. En cd med heavy metal indekseres med dette emne og ikke kun med det overordnede emneord: rock.

Mere almene begreber kan dog foretrækkes i visse tilfælde, f.eks. indenfor techno, hvor det kan være vanskeligt at skelne den ene undergenre fra den anden.

Besætningsangivelse gives som emneord kun på hovedinstrumenter og -ensembler, idet en brugbar fuldstændig emneindeksering af de mange forskellige instrumentsammensætninger, der kan forekomme på et fonogram eller i en node, ofte vil blive meget omfattende. Et eksempel på et fuldstændigt emneordssystem udviklet til emneord på besætning kan ses i "Emneord for musikkdokument i EDB-kataloger", kap. 5.1.a (se litteraturliste).


2.5.1. Emneord til antologier

Noder og især fonogrammer er - i modsætning til bøger - kun i mindre grad monografier, dvs. at en node eller et fonogram kun indeholder ét værk. Som regel indeholder noder eller fonogrammer flere værker, ofte af samme komponist, med samme udøver(e) eller for ens besætning. Der er dog også en del udgivelser uden nogen indbyrdes forbindelse eller sammenhæng mellem værkerne.

Det vil derfor være vanskeligt at undgå emneindeksering på det enkelte værks niveau i en eller anden grad, uden at indekseringen bliver intetsigende og uanvendelig. Modsat vil det være en meget ressourcekrævende opgave at indeksere alle musikfonogrammer og noder på værkniveau, med mindre emneordene kan linkes til de tilhørende værkdata (komponist, titel, decimalklassemærke) og samlet overføres (kopieres) fra en evt. hjælpepost/autoritetspost.

Søgemæssigt opstår der problemer i poster med mange musikværker, når søgningen ikke kan begrænses til at gå på de data, der vedrører det enkelte værk og evt. data vedrørende dokumentet som helhed uden støj fra andre værkdata i samme dokument.

DBC har valgt følgende praksis for de kontrollerede emneord, der beskriver musikken (genre, stilart, form, funktion, besætning, periodebetegnelser og stednavne):

Klassiske musikfonogrammer med værker af 1-3 komponister emneindekseres separat for hver komponist, dvs. op til 3 analytiske emneindekseringer pr. post. Er der flere værker af den enkelte komponist, indekseres de samlet (på fællesniveau) for hver komponist.
 

Eks. (fonogram)

Britten, Benjamin: Sonate for violoncel og klaver, C-dur, opus 65 /Rostropovitj/. - Decca 452895-2. - (2 180 071 6).

Indeholder også: Robert Schumann: Stücke im Vokston, opus 102. Claude Debussy: Sonate for violoncel og klaver, d-mol

Musikopstilling: Kammermusik

DK5: 78.434:4

Kontrollerede emneord (1. komponist):

Genre m.m.: neoklassik ; cellosonate ; kammermusik

Besætning: instrumental ; violoncel ; cello

Periodebetegnelse: 1960-1969

Stednavn: England

Kontrollerede emneord (2. komponist):

Genre m.m.: romantik ; kammermusik

Besætning: instrumental ; violoncel ; cello

Periodebetegnelse: 1840-1849

Stednavn: Tyskland

Kontrollerede emneord (3. komponist):

Genre m.m.: impressionisme ; cellosonate ; kammermusik

Besætning: instrumental ; violoncel ; cello

Periodebetegnelse: 1910-1919

Stednavn: Frankrig

Klassiske musikfonogrammer med værker af mere end 3 komponister emneindekseres på fællesniveau.
 

Eks. (fonogram)

Møldrup, Erling: The Danish classical guitar. - Kontrapunkt

32255. - (2 180 079 1).

Musikopstilling: Et instrument. Antologier

DK5: 78.4571

Kontrollerede emneord:

Genre m.m.: romantik ; kammermusik

Besætning: instrumental ; guitar

Periodebetegnelse: 1800-1899 ; 1930-1939

Stednavn: Danmark

Ikke-klassiske musikfonogrammer emneindekseres på fællesniveau.
 

Eks. (fonogram)

Dansk festival rock. - CMC 6187-2. - (2 180 852 0).

Musikopstilling: Rock. Antologier

DK5: 78.7941

Kontrollerede emneord:

Genre m.m.: rock

Besætning: vokal

Periodebetegnelse: 1990-1999

Stednavn: Danmark

Noder emneindekseres på fællesniveau.
 

Eks. (node)

Historische Tänze /Ved Karl Heinz Taubert/. - Schott, cop. 1988 - (2 182 176 4).

DK5: 78.531 ; 78.42

Kontrollerede emneord:

Genre m.m.: renæssance ; barok ; klassik ; dansemusik

Besætning: instrumental ; klaver

Periodebetegnelse: 1500-1599 ; 1600-1699 ; 1700-1799 ; 1800-1899

Stednavn: Europa

På fællesniveau kan der også gives emneord til enkelte værker, hvis emneordet er repræsentativt for mindst 20% af fonogrammets eller nodens samlede indhold. Emneord, der repræsenterer mindre end 20% af indholdet, kan undtagelsesvis medtages. Det kan være "unikke" emneord, f.eks. en genre, et instrument eller et land, som (stort set) ikke findes på andre indspilninger eller i andre noder.

Emner, der beskriver ydre karakteristika, f.eks. i forbindelse med udgivelsen (niveau, brugerkategori, publikationsform) angives på fællesniveau.


2.5.2. Antal emneord pr. dokument

Der er ingen bestemt grænse for antallet af emneord. Antallet bestemmes af dokumentets informationsmængde samt de indekseringsregler, der er fastsat i denne vejledning.


2.5.3. Supplerende søgeord

Der kan være behov for at udtrykke noget fra emneanalysen i søgeegnet form, som ikke - her og nu - kan tilpasses reglerne for kontrollerede emneord. I den situation kan anvendes såkaldte supplerende søgeord.

De supplerende søgeord anvendes af DBC på musikposterne især ved nye begreber: en ny genre, trend m.v., der enten går i sig selv eller med tiden bliver mere "veletableret" og dermed overgår til kontrolleret emneord.

Også mere kendte begreber kan indgå som supplerende søgeord, hvis indeksøren er usikker på f.eks. genre og ikke umiddelbart kan få den verificeret. Ved senere verifikation vil et supplerende søgeord overgå til kontrolleret emneord.
 

2.6. Semantiske relationer

Som allerede nævnt er DBCs musikemneord beregnet til postkoordinering og angiver ikke syntaktiske relationer.

Der er således ikke - som ved prækoordineret indeksering - mulighed for direkte at angive relationen, ligesom der heller ikke er nogen egentlig tesaurus, der kan vejlede brugeren i emnernes indbyrdes relationer. Emneordspostens brug- og se også-henvisninger kan i et vist omfang erstatte tesaurusen.

I de foreslåede indekseringsprincipper er der flere muligheder med hensyn til at udtrykke semantiske relationer mellem emneordene:

  1. Relationen udtrykkes ved emneordene i posten
  2. Relationen udtrykkes ved hjælp af en brug-henvisning (i emneordsposten)
  3. Relationen udtrykkes ved hjælp af en se også-henvisning (i emneordsposten)
  4. Relationen udtrykkes ikke

For at få overblik over hvornår og hvordan relationer angives, gennemgås de forskellige typer relationer. Den konkrete praksis vil blive omtalt senere.


2.6.1. Hierarkiske relationer

DBC forsøger at give emneord, som ligger på et "almindeligt brugbarheds-niveau" i forhold til dokumentets begreber og dets brugere, med et vist hensyn til de søgestrategier, man forestiller sig, brugerne vil anvende.

Som nævnt i afsnit 2.5 Indekseringsniveau indekseres principielt så specifikt som muligt. I mange tilfælde vil det dog - af søgemæssige årsager - være hensigtsmæssigt tillige at indeksere med en overordnet term.

Ved beslutning om, hvorvidt der skal gives et overbegreb som emneord, er der to modsat rettede behov at tage hensyn til:

1. Brugeren kender ikke alle, nogle få eller ingen eksempler inden for et begreb og vil derfor have glæde af, at overbegrebet angives i indekseringen. Det specifikke emneord skal medtages som kontrolleret emneord, men er alligevel for specifikt i forhold til nogle af de søgeargumenter, man i nogle tilfælde kan forvente vil blive brugt. I sådanne tilfælde gives også et overordnet ord.

f.eks.

doom metal ; heavy metal

shakuhachi ; fløjte

2. Brugeren ønsker at finde musikmaterialer, der indeholder "ren" heavy metal, ikke specielle undergenrer (som f.eks. doom metal).

Disse to behov kan ikke tilgodeses lige godt samtidigt!

Indeksøren må skønne, hvorvidt det er mest relevant at tilgodese behov 1 eller behov 2 i indekseringen af det konkrete dokument.

Hierarkiske relationer udtrykkes normalt heller ikke ved hjælp af henvisninger i emneordsposten. Men igen her kan der være undtagelser, f.eks. hvor man må opgive at sondre mellem et underordnet og overordnet begreb.


2.6.2. Ekvivalens-relationer

Ekvivalens-relationer (synonym-relationer) udtrykkes normalt ikke i den enkelte bibliografiske post, men kun i emneordsposten 2 .

De ægte synonymer, f.eks. violoncel og cello, behandles typisk ved brug-henvisninger. De nærmere regler herfor er beskrevet i afsnit 3.4.2 Synonymer/nærsynonymer.

Nærsynonymer er nærtliggende ord, som ofte behandles som synonymer, selvom der er nuanceforskelle, f.eks. accordeon og harmonika. De vil nogle gange være behandlet som ægte synonymer - andre gange vil der være en se også-henvisning.

Eksempler på synonym- og nærsynonymrelationer kan ses i kapitel 4.


2.6.3. Associative relationer

Associative relationer, også kaldet sideordnede eller idéassociative relationer, udtrykkes kun i begrænset omfang i den enkelte bibliografiske post. Hovedreglen er, at der i indekseringen kun medtages associative relationer, når der er dækning for begge begreber i dokumentet.

Ellers kan associative relationer angives som se også-henvisninger i emneordsposterne.

 



1. DBC's musikemneordsbase er endnu under opbygning, og det er målet, at bibliotekerne skal have adgang til basen som en del af DanBib. Indtil da kan emneordskontrol foretages ved opslag i DanBib (i musikposter fra DBC).

2. DBC's musikemneordsbase med emneordsposter er endnu under opbygning. Indtil den er fuldt etableret, vil henvisninger mellem synonymer blive erstattet med mange synonymemneord i de enkelte bibliografiske musikposter.