Emneanalysens formål er at foretage en undersøgelse af det skønlitterære dokument, for efterfølgende at udtrykke dokumentets emner i form af emneord.

Som ved faglitteraturen er den skønlitterære indeksering en dokumentorienteret indeksering, dvs. en indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende dokument. Indekseringen af skønlitteraturen sigter mod mange forskellige brugergrupper (personale i alle typer biblioteker samt mange forskellige slutbrugere).

Der vil også være elementer af brugerorientering i indekseringen af skønlitteraturen som det vil fremgå af analysemodel, formål og praksis for valg af emneord.

1.2. Analysemodel

Indekseringen består i tre faser (som ofte i praksis glider ind over hinanden):

a) at undersøge dokumentet og bestemme dets emner

b) at uddrage de hovedbegreber, som emnerne består af

c) at udtrykke begreber i emneord

I nærværende afsnit beskrives de 2 første faser, mens DBC's regler for, hvorledes de relevante begreber udtrykkes i emneord, behandles i kapitel 3.

1.2.1. Undersøgelse af dokumentet

Da en fuldstændig gennemlæsning af dokumentet normalt ikke vil være muligt, bør indeksøren ved skimming af dokumentet samt brug af eksterne kilder som lektørudtalelser og anmeldelser sikre sig, at ingen nyttig information overses.

Analysen bør derudover også omfatte følgende dele, hvis de optræder i det skønlitterære dokument:

a) titel, undertitel

b) omslag, især bagsidetekst og flaptekster eller resumé andetsteds i bogen

c)indholdsfortegnelse eller registre

d) præsentation af forfattere, illustratorer m.fl. på omslag eller i tekstafsnit

e) forord, indledning, kapitel/afsnitsoverskrifter

f) illustrationer, incl. evt. undertekster

g) litteraturhenvisninger

Alle disse elementer gennemses og vurderes af indeksøren.

Giver disse elementer ikke tilstrækkelige oplysninger til emneanalysen kan følgende inddrages:

h) opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde eventuelle prækatalogiseringer eller andre dokumenter af samme forfatter eller andre "der ligner")

i) leksika og andre opslagsværker, lærebøger, ordbøger o.l.

j) forlagsinformation

k) anden litteratur af forfatteren

1.2.2. Begrebsbestemmelse

Efter at have undersøgt dokumentet bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dokumentets emnemæssige aspekter.

Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:

Værkets konkrete niveau:

a) handler dokumentet om noget konkret?

F.eks.: en person (f.eks. Christian IV), en gruppe (f.eks. skinheads), en genstand (f.eks. en bil), en bestemt tilstand (f.eks. en sygdom), et fænomen (f.eks. forurening) eller et begreb (f.eks. døden)

b) handler dokumentet om specielle begivenheder og aktiviteter?

F.eks.: tyveri, hasard, hekseforfølgelser

c) foregår handlingen på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt miljø?

F.eks.: Danmark, middelalderen, 1100-1199, kollektiver

Værkets abstrakte niveau:

d) handler dokumentet om psykologiske forhold?

F.eks.: kærlighed, forelskelse, ensomhed

e) handler dokumentet om sociale forhold og fænomener på mange planer?

F.eks.: fattigdom, arbejdsløshed

f) handler dokumentet om personrelationer og interaktion?

F.eks.: mor-datter forholdet, børn og bedsteforældre, mobning, vold

Værkets ydre niveau:

g) har dokumentet en bestemt litterær form?

F.eks.: digte, skuespil, tegneserie, billedbog, pegebog

h) har dokumentet en bestemt genre?

F.eks.: krimi, science fiction, fantasy, biografiske romaner

Endvidere kan følgende overvejes:

i) er der udover det centrale emne nogle overordnede, sideordnede eller underordnede emner eller temaer som er væsentlige?

F.eks.: er der personer, institutioner, sociale eller kulturelle forhold, personrelaterede karakteristika (køn, alder, personlighedstræk) som ikke allerede er fremdraget?

j) er dokumentet skrevet for en bestemt målgruppe, på et bestemt niveau?

k) er dokumentet skrevet med et bestemt formål eller en bestemt hensigt?

l) har dokumentet en bestemt synsvinkel?

m) hvad kan dokumentet bruges til - hvad er anvendelsesområdet?

Begrebsbestemmelsens emnemæssige aspekter vil kunne udtrykkes i såvel emneord som indholdsbeskrivende noter. For at formidle helhedsindtrykket af værket er det vigtigt, at noterne også bruges til at supplere den formelle emnebeskrivelse. (Se afsnit 2.1.2. om emneord i forhold til noter).

2.1. Formålet med emneordene

Formålet med indekseringen er genfinding - at dokumenterne skal dukke op i en søgning, hvor de er relevante, og helst ikke i en søgning, hvor de ikke er relevante.

Set fra indeksørens side er opgaven bl.a. at tildele ord, der dækker dokumentets emne. Samtidig skal det være ord, man kan forestille sig, at interesserede brugere vil søge på. Man skal forsøge at forudsige så mange mulige "anvendelser" af en bog som muligt. Litteraturen skal ikke gemmes bag "hemmelighedsfulde" emneord, som er så specielle eller generelle, at ingen bruger vil søge på dem - i sidste ende er det brugeren, der skal vurdere, om et dokument er relevant eller ej. I modsætning til faglitteraturen er det ofte ønskeligt at få et bredere svar, når det drejer sig om skønlitteratur, men samtidig skal skønlitteraturen også tilgodese mere specifikke forespørgsler.

For at opnå mest mulig objektivitet og ensartethed i indekseringen må der endvidere tilstræbes upartiskhed hos indeksøren.

Formålet med indekseringen er med andre ord, at brugerne i så høj grad som muligt finder frem til de dokumenter, der kan tilfredsstille deres behov for læseoplevelse og information.

Indeksøren behøver ikke nødvendigvis udtrykke alle de begreber, der er bestemt ved emneanalysen af dokumentet, som emneord. Valget af begreber afhænger af formålet med emneordene. Det skal derfor vurderes om den samlede beskrivelse af dokumentet (titel, note, emneord, kodede "søgeord" m.m.) svarer til dokumentets indhold og formål og om forskellige typer brugere (både slutbrugere og dem der formidler litteraturen) vil kunne finde frem til det uden at kende det på forhånd - og uden at få en hel masse andre dokumenter samtidig, som ikke svarer helt til det ønskede.

Emneordene bruges især til søgning, men indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.

2.1.1. Emneord i forhold til klassifikation

2.2. Kontrollerede emneord

Kontrollen med emneordene foregår i DBC ved hjælp af opslag i en separat emneordsbase ¹. Basen indeholder alle hidtil anvendte kontrollerede emneord. De enkelte emneordsposter indeholder foruden selve emneordet brug - og se også-henvisninger samt noter om indekseringspraksis.

Der er ikke tale om en lukket emneordsliste: DBCs valg af emneord har som hovedprincip at alle ord kan vælges - hvis blot vejledningens principper overholdes.

Der arbejdes altså ikke med tesaurus i traditionel forstand, men ved hjælp af emneordslisten tilstræbes det, at samme ord bruges for samme emne.

Aktualitet, smidighed og brugerorientering er prioriteret højere end gennemført styring og sikkerhed.

2.2.1. Ordforråd

Som emneord bruges almindelige danske ord og ordforbindelser. Hovedprincippet for sprogbrugen er at ramme det, som de fleste brugere vil forsøge sig med - som de vil finde mest naturligt. Da der for børnelitteratu-rens vedkommende kan være tale om både en børne- og en voksen målgruppe må sprogbrugen afspejle dette forhold. Som det ses i kapitlerne om udformning af emneord og indekseringspraksis (afsnit 3 og afsnit 5), følges en række regler med hensyn til valg af ord (f.eks. danske ord fremfor udenlandske og fremmedord), men alle regler kan overtrumfes af et ord, som er det mest udbredte i praksis.

I visse tilfælde er der forskel i sprogbrugen for voksen- og børnelitteraturen. F.eks. bruges "bondegårde" og ikke "landbrugsejendomme" / "gårde", når dette emne optræder i litteraturen for de yngste børn. Man vil ofte skulle bevæge sig fra børnesprogbrug og til voksensprogbrug og i den forbindelse overveje hvilket ord der bedst dækker. F.eks.: "tisse i sengen" / "sengevædning" / "vådligger" / "ufrivillig vandladning" / "inkontinens". Der kan laves henvisninger fra den/de ikke foretrukne form(er).

Det er ikke "forbudt" at anvende dagligdagens ord, populærudtryk eller slang. Er der et dansk udtryk, som er det mest udbredte bruges dette.

Mange nye ord opstår ved at kombinere ord, ligesom mange specifikke begreber vil være sammensatte ord. I daglig tale (og f.eks. i medierne) laves sammensatte ord, som dækker mere eller mindre komplicerede forhold, og som fungerer i en aktuel situation.

Fænomener som kun kendes ved et slang-præget udtryk, kan bruges. Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord, hvis man er sikker på, at det ikke er "døgnfluer". Slangprægede nydannelser som f.eks. "yuppier" og "hackere" optræder som emneord.

Værdiladede udtryk bør principielt undgås, f.eks. "feltmadrasser", "ligusterfascister", "munkemarxister". I visse tilfælde kan det dog præcisere bogens stil.

Vælger man at medtage et slangudtryk som kontrolleret emneord, kan man supplere med en mere "officiel" term, der kan sikre genfinding, også hvis slangudtrykket glider ud af sproget igen.

Ord som ikke bruges som kontrollerede emneord kan evt. anvendes som supplerende søgeord eller i noten, hvis man skønner at nogen kan have glæde af denne søgeindgang.

(Se også afsnit 2.3.3, hvor brugen af supplerende søgeord er nærmere beskrevet.)

2.2.2. Postkoordinering

Emneordene er beregnet til postkoordineret emnesøgning. Det får bl.a. følgende konsekvenser:

• alle emneord i en post har i princippet lige stor vægt, og der kan ikke ud af de kontrollerede emneord læses noget om emnernes vægt i dokumentet
   
• emneordene angiver normalt ikke syntaktiske relationer

Det indebærer bl.a., at man ikke ud af indekseringen kan se, om f.eks. emneordet "forelskelse" er givet fordi det er bogens hovedemne, eller fordi "forelskelse" er et aspekt i det indekserede dokument.

2.3. Indekseringsniveau

DBC giver emneord på dokumentets niveau, dvs. emneordene skal dække væsentlige aspekter af dokumentets emne - eller (set fra søgerens synsvinkel) dokumentet skal i væsentlig grad dække de emner der udtrykkes i indekseringstermerne.

Indekseringens specificitet er afhængig af i hvor høj grad dokumenter om specifikke emner får tilsvarende specifikke emneord, mens generelle fremstillinger får tilsvarende brede - generelle - emneord.

Indekseringssproget indeholder ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. Et dokument om forår indekseres med dette emne og kan suppleres med det overordnede emneord: "årstider". Til det overordnede emneord "familien" knytter sig en række beslægtede emneord, f.eks.: "bedsteforældre", "børn", "døtre", "enlige fædre", "enlige mødre", "familieforøgelse", "far-datter forholdet", "mødre", "parforhold", "skilsmisse", "slægtsromaner", "søskende", "unge", "ægteskab". Man skal altså være opmærksom på de mere specifikke emneord, som kan bruges i stedet for eller sammen med det overordnede emneord.

Mere almene begreber kan dog foretrækkes i visse tilfælde, f.eks. når indeksøren skønner at overspecificitet kan indvirke negativt på indekseringssystemets effektivitet.

Generelt indekseres der ikke på analyseniveau, dvs. enkelte afsnit eller kapitler i dokumentet. Dette indebærer bl.a., at antologier almindeligvis vil blive indekseret på niveau med bogen som helhed. Dog kan der gives emneord på analyseniveau som supplerende søgeord - se nedenfor.

2.3.1. Litterær form / Genrebetegnelse

En inddeling af skønlitteraturen i typer eller genrer kan være hensigtsmæssig for at gøre litteraturen mere overskuelig. Når man taler om "slægtsromaner", "fantastiske fortællinger", "hestebøger", "krimi" osv. anvender man genreprincippet i opdelingen.

Litterær genrebetegnelse eller litterær form indgår som en vigtig faktor ved emneordstildelingen. Udover at indgå som emneord bruges visse typer af skønlitterære genrer også som indledning til den beskrivende note: Fantasy, Kriminalroman (voksenlitteratur), Krimi (børnelitteratur), Science fiction.

Rene litterære formbetegnelser som: Digte, Digtsamling, Noveller, Skuespil og Drama indgår kun i noten og som kodede "søgeord".

Genrebetegnelse tildeles som emneord, når dokumentet indeholder træk fra den pågældende genre som er væsentlige og gennemgående for værket.

En liste over genrebetegnelser for såvel børne- som voksenlitteraturen suppleret med en kort definition indgår som kapitel 6.

2.3.2. Antal emneord pr. dokument

Der er ingen bestemt grænse for antallet af emneord. Antallet bestemmes af dokumentets indhold samt de indekseringsregler, der er fastsat i denne vejledning.

2.3.3. Supplerende søgeord

Der kan være behov for at udtrykke noget fra emneanalysen i søgeegnet form, som ikke - her og nu - kan tilpasses reglerne for kontrollerede emneord.

Undertiden udtrykkes det ønskede i noten, men ønsker man at udtrykke noget i en søgeegnet form kan det være svært at anvende noten. I den situation kan man med fordel anvende såkaldte supplerende søgeord, som ikke er underlagt de samme regler og kontroller, der gælder for de kontrollerede emneord. De supplerende søgeord har for skønlitteraturen to hovedformål:

• -analytiske emneord: et emne er for sparsomt behandlet til at der kan gives kontrolleret emneord (indeksering på dokumentets niveau), men det skønnes at brugerne vil påskønne et emneord, da delemnet eller aspektet vil være interessant at finde i en søgning og måske er emnet næsten ikke repræsenteret i basen
   
• slang, kælenavne, kaldenavne o.l.: et ord er for slangpræget eller værdiladet til at man ønsker at benytte det som kontrolleret emneord, men man vurderer at det vil have søgemæssig interesse. F.eks.: "whiskybæltet"

Supplerende søgeord tildeles ikke hvis ordet i forvejen findes i titel eller note.

Som ovenfor nævnt gælder ikke de samme regler som for de kontrollerede emneord, men det anbefales, at man ved udformning af supplerende søgeord overholder de grundlæggende regler for udformning af emneord, som er beskrevet i kapitel 3.

2.4. Semantiske relationer

Som allerede nævnt er DBCs emneord til skønlitteraturen beregnet til postkoordinering og angiver ikke syntaktiske relationer.

Der er således ikke - som ved prækoordineret indeksering - mulighed for direkte at angive relationen, ligesom der heller ikke er nogen egentlig tesaurus, der kan vejlede brugeren i emnernes indbyrdes relationer ved hjælp af RT, NT, BT, UF o.l. (Emneordspostens brug og se også-henvisninger kan i et vist omfang erstatte tesaurusen).

Dette er dog ikke ensbetydende med, at man slet ikke kan udtrykke semantiske relationer mellem emneordene.

DBC's indekseringsprincipper giver følgende muligheder:

1. relationen udtrykkes ved emneordene i posten
2. relationen udtrykkes ved hjælp af en brug-henvisning (i emneordsposten)
3. relationen udtrykkes ved hjælp af en se også-henvisning (i emneordsposten)
4. relationen udtrykkes ikke

For at få et overblik over hvornår og hvordan relationer angives, gennemgås de forskellige typer relationer. Den konkrete praksis vil blive omtalt senere.

2.4.1. Hierarkiske relationer

Som hovedprincip bygges der ikke hierarki ind i den enkelte post.

Som nævnt i afsnit 2.3 indeholder indekseringssproget ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. I nogle tilfælde vil det - af søgemæssige årsager - være hensigtsmæssigt tillige at indeksere med en overordnet term.

Samlende kan det formuleres sådan, at DBC prøver at give emneord, som ligger på et "almindeligt brugbarheds-niveau" i forhold til dokumentets emne og potentielle brugere. Det er altså vigtigt at forstå, at man angiver ordene af hensyn til de søgestrategier, man forestiller sig.

Ved beslutning om, hvorvidt der skal gives et overbegreb som emneord, er der to modsat rettede behov at tage hensyn til:

1. Brugeren kender ikke alle, nogle få eller ingen eksempler inden for et begreb og vil derfor have glæde af at overbegrebet angives i indekseringen, også selvom dokumentet ikke handler om overbegrebet, men om det konkrete eksempel.

F.eks.: krager ; fugle

Når det gælder skønlitteraturen kan problemstillingen i værket være af så almen karakter på trods af det specifikke emne, at overbegrebet vil være en relevant søgeindgang. Det specifikke emneord skal medtages som kontrolleret emneord, men er alligevel for specifikt i forhold til nogle af de søgeargumenter, man kan forvente vil blive brugt. I sådanne tilfælde gives også et overordnet ord.

F.eks.: brystkræft ; sygdom

En variation af dette behov er et ønske om kombination af to eller flere emneord:

brugeren ønsker skønlitterære dokumenter om besættelsestiden i Danmark, ikke kun generelt - også i enkelte byer. Hvis ikke brugeren skal opregne alle mulige enkeltbyer, skal dokumentet om besættelsestiden i enkelte byer også indekseres med overbegrebet Danmark udover de emneord, der direkte udtrykker dokumentets emne.

2. Brugeren ønsker at finde dokumenter, der handler om sygdom eller besættelsestiden i bred forstand eller på et generelt niveau - ikke konkrete eksempler eller specielle emner inden for hovedemnet.

Som sagt er der tale om modsatrettede behov hos brugeren, som det ikke vil være muligt at tilgodese lige godt samtidigt.

Indeksøren må skønne, hvorvidt det er mest relevant at tilgodese behov 1 eller behov 2 i indekseringen af det konkrete dokument.

Generelt vises der tilbageholdenhed med at indbygge disse hierarkier i indekseringen.

Der indekseres dog ofte et niveau højere på det skønlitterære område, bl.a. for at begrænse mængden af meget specifikke søgetermer.

Hierarkiske relationer udtrykkes ikke ved hjælp af henvisninger i emneordsposter. Men igen her kan der være undtagelser, hvor man f.eks. må opgive at skelne mellem et underordnet og overordnet begreb.

f.eks. pattedyr brug dyr

2.4.2. Ekvivalens-relationer

Ekvivalens-relationer (synonym-relationer) udtrykkes ikke i den enkelte bibliografiske post, men kun i emneordsposter.

De ægte synonymer behandles typisk ved brug-henvisninger: "evnesvage" brug "psykisk udviklingshæmmede". De nærmere regler herfor er beskrevet i kapitel 3.4: Semantisk kontrol og i kapitel 4: Henvisninger.

Nærsynonymer (nærtliggende ord, ord som ofte behandles som synonymer, selvom der er nuanceforskelle): disse vil nogle gange være behandlet som ægte synonymer:

f.eks. dagligdagen brug hverdagen

andre gange vil der være en se også-henvisning:

f.eks. bange se også angst

2.4.3. Associative relationer

Associative relationer, også kaldet sideordnede, idéassociative relationer, udtrykkes kun i begrænset omfang. Hovedreglen er, at indekseringen kun medtager associative relationer i den enkelte bibliografiske post, når begge elementer behandles i dokumentet. Associative relationer udtrykt ved se også-henvisninger vil altså fortrinsvis skulle findes i emneordsposter.

Et par eksempler på se også-henvisninger:

Se også-henvisninger vil henvise begge veje.

1) DBC's emneordsbase til skønlitteraturen foreligger endnu ikke, men det er målet, at bibliotekerne skal få adgang til basen som en del af DanBib.

3.1. Ordtyper

Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge, dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. "Danmark, mellemkrigstiden", bortset fra faste udtryk og sammensætninger som f.eks. "politiske flygtninge". Jf. afsnit 2.2.2 om postkoordineret indeksering.

3.1.1. Substantiver

Til at beskrive et emnes indhold bruges fortrinsvis substantiver, der enten kan være fællesnavne eller egennavne.

Fællesnavne (appellativer) er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb

f.eks. piger, regnvejr, angst.

Egennavne (proprier) er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.

f.eks. Margrethe, København, Vesterbro Ungdomsgård, Nationalmuseet.

Vedr. regler for navneformskontrol henvises til afsnittet vedr. indekseringspraksis (5.1.1 og 5.1.2)

3.1.2. Verber

Som emneord bruges også verber, men i substantiveret form, verbalsubstantiver.

Verber kan anvendes som emneord til børnelitteraturen

3.1.3. Adjektiver

Adjektiver bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord, oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv

Adjektiver alene repræsenteres som adjektivabstrakter ved egenskaber og begreber

3.1.4. Adverbier

Adverbier forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk

f.eks. for tidligt fødte

3.1.5. Komposita (sammensatte ord)

Ved komposita forstås i denne forbindelse et ord, som består af to eller flere ord, som er kombineret til et sammenhængende ord

Komposita bruges som emneord:

1) Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord

2) Når termen har en bestemt veldefineret betydning inden for et bestemt fagområde

f.eks. seksualvejledning

3) Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord

Normalt bruges kun to-ledede sammensatte ord som emneord, men der er mange undtagelser

Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele.

3.1.6. Faste udtryk

Der findes en del faste udtryk (fraser), som indgår som emneord, fordi disse begreber ofte er umulige at udtrykke i enkelttermer

Af hensyn til den boolske søgning bør faste udtryk med "og " undgås.

Der er dog undtagelser, hvis begrebet kun kan udtrykkes gennem det faste udtryk:

Genitiv udtryk undgås så vidt muligt. Men der findes faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på

3.2. Morfologisk kontrol

Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.

3.2.1. Ental/flertal

Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.

En nem regel er: Kan man sige "hvor mange", skal emneordet i flertal

og kan man sige "hvor meget" skal emneordet i ental

Undtaget er organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af. Disse sættes, selv om de kan tælles, i ental

f.eks. hjernen

Imidlertid er der en del substantiver, der optræder både i ental og flertal.

Det drejer sig om ord, der både kan betegne begrebet og dække over konkrete emner

Handlinger/processer der udtrykkes med verbalsubstantiver sættes i ental

Begreber, fænomener, aktiviteter står altid i ental

3.2.2. Bestemt/ubestemt

3.4.3. Homonymer

Brug-henvisninger anvendes i følgende tilfælde:

1. Ved stavevarianter (stavemåden i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog følges. Ved valgfrihed vælges den oftest foretrukne form)

2. Når akronymer er valgt som indekseringsterm (se afsnit 3.4.4) gives der henvisning fra den fuldt udskrevne form

3. Mellem fremmedord/latinske betegnelser og det danske ord (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 3.4.1)

4. Hvis en form for forkortelse undtagelsesvis er valgt som indekseringsterm, fordi den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, gives henvisning fra den fuldstændige form (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 3.4.5)

5. Ved synonymer (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 2.4.2. og 3.4.2)

6. Ved sammenføring af nærsynonymer, hvor man har opgivet at opretholde en skelnen mellem begreberne (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 2.4.2. og 3.4.2)

7. Undertiden behandles antonymer som synonymer

f.eks. inhabilitet brug habilitet

8. Ved hierarkiske relationer. Dette er en type henvisninger, der normalt ikke bruges, men der er undtagelser, hvor man har valgt ikke at skelne mellem et underordnet og et overordnet begreb (se afsnit 2.4.1)

9. Ved navneformer. Henvisninger til person- og korporationsnavne udformes efter reglerne i katalogiseringsreglerne.

4.2. Se også-henvisninger

Se også-henvisninger bruges restriktivt. De gives ikke hierarkisk, men bruges mellem ord på samme "niveau" og henviser altid begge veje

De kan bruges i følgende tilfælde:

1. Mellem beslægtede emner (jf. afsnit 2.4.3)

2. Mellem nærsynonymer (jf. afsnit 2.4.2)

3. Hvor terminologien på et område er skiftet (jf. afsnit 3.4.2)

4. Ved korporationers navneskift

5. Ved landes og byers navneskift - der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner (jf. afsnit 5.1.3.1)

Indhold:

5.1. Særlige emneordstyper
  5.1.1. Personnavne
   5.1.1.1. Valg af navneformer
   5.1.1.2. Personnavne anvendt som emneord
  5.1.2. Korporationsnavn
   5.1.2.1. Valg af navneformer
   5.1.2.2. Korporationsnavne anvendt som emneord
  5.1.3. Stednavne
   5.1.3.1. Valg af navneformer
   5.1.3.2. Stednavne anvendt som emneord
    5.1.3.2.1. Stednavne i direkte form
    5.1.3.2.2. Stednavne i adjektivisk form
  5.1.4. Periodebetegnelser
   5.1.4.1. Udformning af periodebetegnelser
5.2. Synsvinkel / forfatterholdning / fortællestil
5.3. Indekseringspraksis - udvalgte eksempler
  5.3.1. Dyrefortællinger - allegorier
  5.3.2. Dyrefortællinger - billedbøger
  5.3.3. Gå på opdagelse
  5.3.4. Persongrupper som emneord
  5.3.5. Identitet / personlighedsudvikling
  5.3.6. Følelser
  5.3.7. Sjove bøger / humor
  5.3.8. Historie
  5.3.9. Samfundsforhold / samfundsskildringer
  5.3.10. Fantasy
  5.3.11. Hestebøger
5.4. Formbetegnelser
  5.4.1. Pegebøger
  5.4.2. Løft og kig
  5.4.3. Børnesange
  5.4.4. Billedordbøger
5.5. Målgruppe - brugerniveau - anvendelighed
  5.5.1 Undervisningsmaterialer
  5.5.2. Aldersgrupper og niveau
5.6. Supplerende søgeord
5.7. Særlige litteraturtyper
  5.7.1. Billedbøger
  5.7.2. Tegneserier
  5.7.3. Digte
  5.7.4. Noveller

5.1. Særlige emneordstyper

5.1.1. Personnavne

5.1.1.1. Valg af navneformer

5.1.1.2. Personnavne anvendt som emneord

5.1.2.2. Korporationsnavne anvendt som emneord

5.1.3. Stednavne

5.1.3.1. Valg af navneformer

5.1.3.2.1. Stednavne i direkte form

5.1.4. Periodebetegnelser

Hvis et skønlitterært dokument gennem sin handling beskriver noget tidstypisk for den pågældende periode medtages denne i indekseringen.

Perioder betegnes primært med arabertal:

Årtier betegnes således:
1510-1519
1980-1989 ikke 1980'erne

Tidsperioder før Kristi fødsel angives:
299-200
2999-2000

Tidsperioderne omkring Kristi fødsel angives:
9-1
1-99

Nutiden angives med det aktuelle årti
2010-2019

Der laves brug-henvisninger fra de ikke anvendte former, f.eks.

Dokumenter der dækker flere perioder
Når et dokument dækker flere end 3-5 århundreder, bruges årtusindet som periodeangivelse. Når dokumentet dækker flere end 3-5 årtier, gives århundredet som periode, men altså ikke de pågældende tiår.

Dette er den generelle regel, men der er eksempler hvor der er givet flere årtier, typisk til dokumenter der behandler f.eks. 2-3 årti på hver side af et århundredeskifte eller behandlinger af første halvdel af 1900-tallet. Dette skyldes at tæt ved vor egen tid, føles det som tomgang at give hele århundredet.

Eksempler

Morrison, Toni
Jazz / Toni Morrison. - 3. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1998. - 213 sider. - (L&R bibliotek)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: USA ; New York ; Sydstaterne ; 1890-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919 ; 1920-1929
Note: Sort storbykultur er rammen om Joes og Violets jalousiopgør i New York 1926. Med dramaet som udløsende faktor føres vi tilbage i Sydstaterne - til områdets farverige sorte kultur og historie

Bluitgen, Kåre
Erobrerne. - Kbh. : Tøkk : [eksp. DBK], 1995. - 319 sider : ill.
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: aztekerne ; historie ; indianere ; kultursammenstød ; undertrykkelse ; unge ; 1510-1519 ; 1520-1529 ; 1990-1999 ; Mexico ; Spanien
Note: Mexico i 1500-tallet og i 1990'erne. Spaniernes brutale behandling af indianerne dengang er ikke bare historie, men griber dybere ind i to unge danskeres liv, end de havde troet

Rindel, Gerd
Gipsenglenes gade. - Kbh. : Høst, 1996. - 238 sider
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: Danmark ; historie ; 1900-1999
Note: Den fine dukke Clara fra borgerhjemmet i tiden efter 1. verdenskrig gennemlever en omskiftelig tilværelse op gennem århundredet til vore dage
Fra 11 år

Marx, Vibeke
Morgenåbner : roman. - 2. oplag. - Kbh. : Rosinante, 1994. - 182 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: børnehaver ; erhvervsskildringer ; kvinder ; Danmark ; Fyn ; 1990-1999
Note: Pædagogerne i en fynsk børnehave følges skiftevis på arbejde og hjemme og i kollektivromanens form skildres deres faglige, kollegiale og personlige problemer.

Verbale tidsangivelser
Der bruges verbale tidsangivelser for geologiske eller historiske epoker som f.eks. istiden, bronzealderen, vikingetiden, oldtiden, middelalderen. Kun såfremt der er tale om en delmængdeaf perioden, udtrykkes den også i tal.

Konkrete historiske begivenheder, eller kortere historiske perioder, som f.eks, 2. verdenskrig anvendes ikke som periodebetegnelse.

Eksempler

Harrison, Sue
Fader Himmel, Moder Jord : roman. - 1. udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1993. - 301 sider
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: istiden ; naturen ; 6999-6000 ; Alaska ; Aleuterne
Note: I sidste istid slår kvinden Chagak sig ned hos en gammel åndemaner. Hun har dybe sår i sjælen, og tilværelsen er barsk i Alaska, især når fjenden aldrig er langt væk...

Lützen, Hanna
Miraklernes bog / Hanna Lützen. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 183 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: gys ; 1100-1199 ; middelalderen ; Danmark ; klosterliv
Note: Krista er hittebarn og bliver bragt til det middelalderlige Esrum Kloster. Her vokser hun op til en usædvanlig pige, der gerne vil lære lægekunsten for at tjene Gud, men hun undgår ikke konfrontationer med djævelen

Hauger, Torill Thorstad
Tord Illugessøn / Torill Thorstad Hauger. - 1. oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1997. - 213 sider
DK5: 85-296 ; sk
Kontrollerede emneord: 900-999 ; vikingetiden ; vikinger ; far-søn forholdet ; generationsmodsætninger ; udvikling ; Norge
Note: Vikingetiden i Norge. Tord skal være høvding engang og helst også en stor kriger som sin far og farfar. Men der må være noget mere end bare kampe og plyndringer ...
Fra 12 år

Cushman, Karen
Jordemorens lærling / Karen Cushman. - 2. oplag. - Århus : CDR Forlag, 1997. - 122 sider. - (CDR ; 151)
DK5: 83.8-296 ; sk
Kontrollerede emneord: middelalderen ; jordemodergerning ; jordemødre
Note: Som jordemorens lærling må den forældreløse Alyce arbejde hårdt. I middelalderen var hygiejne et ukendt begreb, så en jordemors arbejde bestod af lige dele sund fornuft, urtemedicin og overtro
Fra 13 år

5.2. Synsvinkel / forfatterholdning / fortællestil

Forfatterens synsvinkel/holdning kan i nogle tilfælde fremgå af såvel emneord som note. Den beskrivende note kan med fordel udtrykke litterær type og stil og dermed formidle helhedsindtrykket af værket. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at angive relevante emneord. 

Eksempler

Bonnevie, Lars 
Botswana blues : roman. - [Kbh.] : Per Kofod, 1990. - 296 sider, 22 cm 
DK5: 86-06 ; sk 
Kontrollerede emneord: samfundskritik ; Zimbabwe ; Botswana ; Afrika ; kolonier ; u-lande ; 1980-1989 
Note: Selvbiografiske skitser af sociale og kulturelle forhold i 1980'ernes Afrika samler sig til et billede af et postkolonialt samfund på vej mod opløsning og et iro-
nisk opgør med europæernes opfattelse af verdensdelen 

Lodge, David 
Ordentligt arbejde. - 2. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Fremad, 1995. - 330 sider. - (Fremad paperback) 
DK5: 83-26 ; sk 
Kontrollerede emneord: samfundskritik ; erhvervsskildringer ; England ; 1980-1989 ; kærlighed 
Note: Samfundssatirisk kærlighedsroman fra Thatcher-epokens England. Hun er en venstreorienteret universitetslektor, han en stokkonservativ industribaron 

Asmussen, Peter, f. 1957 
Knogler : en romance / Peter Asmussen. [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 211 sider 
DK5: 86-06 ; sk 
Note: I eksperimenterende form skildres forholdet mellem tre mennesker: Andreas, Luise og Gabriel, deres tiltrækning og frastødning, kulden og varmen imellem dem 

Hammann, Kirsten 
Bannister : roman / Kirsten Hammann. - 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 163 sider 
DK5: 86-06 ; sk 
Note: Surrealistisk roman om en kvinde, der kastes i armene på en dæmonisk mand, som hun klynger sig til i en voldelig og mareridtsagtig verden, medens gen-
færdet af hendes afdøde elskede plager hende 

Darrieussecq, Marie 
Kvinden som blev til en gris : roman / Mahe Darrieussecq. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 108 sider 
DK5: 82-26 ; sk 
Kontrollerede emneord: fabler ; kvinder ; politik ; humor ; samfundssatire ; Frankrig 
Note: I et surrealistisk højredrejet samfund forandrer en kvindelig parfumeekspedi-ent sig til en svulmende lyserød gris. Mændene finder hende tiltrækkende, men i takt med de politiske forandringer vender de hende ryggen 

Williams, Niall 
Fire kærlighedsbreve : roman / Niall Williams. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 326 sider 
DK5: 83-26 ; sk 
Kontrollerede emneord: kærlighed ; ø-samfund ; Irland 
Note: Fabulerende, grum og poetisk skildring fra Irland, om de skæbnetråde, snoet af Gud og mennesker, der til slut forener Nicholas Coughlan med den kvinde han er bestemt for 

Andersen, Trine, f. 1969 
Hotel Malheureux : noveller. - [Viby J.] : Centrum, 1995. - 151 sider. - (Gennembrud) 
DK5: 86-06 ; sk 
Kontrollerede emneord: ensomhed 
Note: Noveller om mennesker, som sørger at bryde en isolation skildret i en fascinerende blanding af noget absurd og noget let genkendeligt 
Note: Indhold: Dage og nætter på Hotel Malheureux ; Tårnspringeren ; Parasit ; Aprilsnar ; Hemmeligheden ; Idas hus ; Landet udenfor ; Rotationer ; Begyndelse 

Malinowski, Ivan 
Galgenfrist. - 3. udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1992. - 43 sider. - (Caf Borgen) 
DK5: 86-01 ; sk 
Note: Ekspressionistisk modernistiske digte som i et splittet billedsprog beskriver eksistensen som meningsløs og betvivler alle værdier. Men samtidig - midt i illusionsløsheden - konstateres en vilje til at overleve på trods 

Malerba, Luigi 
Slangen : roman. - Kbh. : Rosinante, 1990. - 167 sider, 22 cm 
DK5: 82.6-26 ; sk 
Kontrollerede emneord: Rom ; Italien ; 1960-1969 ; erotik ; psykiske sygdomme 
Note: Modernistisk roman, der opererer med flere virkelighedsniveauer og normali-tetsbegreber i sin barokke skildring af en romersk frimærkehandler, som jager fri-mærkeforbrydere og i bogstaveligste forstand driver rovdrift på sin elskerinde 

5.3. Indekseringspraksis - udvalgte eksempler

5.3.1. Dyrefortællinger - allegorier

Eksempler

Andersen, Vita, f. 1944
Coco / [tekst af] Vita Andersen ; tegninger af Hans-Henrik Hansen. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Aschehoug, 1997. - 93 sider : ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: katte ; dyrefortællinger ; allegorier
Supplerende søgeord: samfundssatire
Note: Katten Coco føler sig uretfærdigt behandlet og går hjemmefra. Han havner pa en chokoladefabrik, hvor en rotte snyder dyrene til at arbejde gratis. Coco beslutter at befri alle dyrene
Fra 5 år
Velegnet til oplæsning

Adams, Richard
Kaninbjerget / Richard Adams. - 3. udgave, 5. oplag. - Valby : Borgen, 1998. - 396 sider, [1] side med tavle (kort)
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: dyrefortællinger ; allegorier ; naturen ; England
Note: En fabel om en flok hankaniner, der bryder op fra deres koloni, for den udryddes, og om deres strabadser og eventyr, mens de forsøger at skabe en ny
Fra 13 år

5.3.2. Dyrefortællinger - billedbøger

De helt klassiske dyrefortællinger får arten (hvis det er en enkelt art) og også dyrefortællinger.

Eksempel

Kipling, Rudyard
Rikki-tikki-tavi / tegnet & fortalt af Molich. - [Kbh.] : Gyldendal, 1996. - 27 sider : alle ill. i farver, 31 cm
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: dyrefortællinger ; desmerdyr
Note: Billedbog om desmerdyret Rikki-Tikki-Tavis kamp mod slangerne i en have i Indien

Billedbøger der foregår i et “dyreunivers”, måske ofte med mennesket som “fjendebillede” får dyrefortællinger og evt. art. Der er ofte en overordnet mening med historien, som her menneskets “kommercielle” udnyttelse af dyrene i cirkus.

Eksempel

Gustavsson, Jan
Vaskebjørnen som stak af / [tekst og illustrationer] Jan Gustavsson. - [Kbh.] : Sesam, 1996. - [32] sider : alle ill. i farver, 29 cm
DK5: 87-296 ; sk
Kontrollerede emneord: vaskebjørne ; stikke af ; cirkus : dyrefortællinger
Note: Billedbog. Vaskebjørnen Rick stikker af fra udnyttelsen i cirkus. Ude i den store skov bliver han mødt med mistro, inden de andre dyr accepterer ham som en af deres egne
Fra 3 år

Billedbøger med dyr der optræder som sig selv ofte i relation til deres mennesker, typisk husdyr/kæledyr får arten men ikke dyrefortællinger.

Eksempel

Armitage, Ronda
Fyrpasserens kat
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: katte ; stikke af ; hjemmefra
Note: Billedbog. Katten Morris nyder mad og omsorg hos fyrpasserparret Morrison. Men da morgenmaden bliver sprunget over en dag, løber han hjemmefra. Alligevel er han let at lokke ...
Fra 3 år

Billedbøger med næsten uigenkendelige dyr, ofte sjove og "fjollede" får ikke dyrefortællinger

Eksempler

Haswell, Peter
Mufferne og Den Store Bollekrig
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: katte ; sjove bøger
Note: Billedbog. Frøken Finkeflink sælger boller, og Mufferne er hendes katte, der på uforlignelig og skrupskør vis får krammet på McDurk, da han forsøger at åbne en konkurrerende bollebutik
Fra 4 år
(Eksemplet ovenfor har dog fået emneordet "katte " som en slags alternativ kattebog).

Hansen, Carla, f. 1906
Året rundt med Rasmus Klump / [tekst og tegninger] Carla & Vilh.Hansen. - 4. oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1996. - [28] sider : ill. i farver, 
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: sjove bøger ; årstider
Note: Billedbog, som måned for måned viser de forskellige aktiviteter, som Rasmus Klump og vennerne er i gang med

Walt Disney's Mærk verden, Anders!. - Kbh. : Serieforlaget, 1995. - 254 sider : alle ill. i farver. - (Walt Disney's jumbobog ; 172)
DK5: 83.8-298 ; sk
Note: Tegneserie med historier om Anders And, Mickey Mouse, Fedtmule og andre af de kendte figurer

5.3.3. Gå på opdagelse

"Holger-bøgerne" og lignende.

Eksempler

Handford, Martin
Find Holger på den eventyrlige rejse / [tekst og illustrationer] Martin Handford. - 11. oplag. - Kbh. : Apostrof, 1996. - [28] sider : alle ill. i farver, 33 cm
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: gå på opdagelse
Note: Billedbog om Holger der er på en eventyrlig rejse sammen med Troldmand Hvidskæg. På hvert af de 12 opslag gælder det om at finde Holger, Troldmand Hvidskæg og en skriftrulle

Melander, Helle
Anna & Nanna - pist væk / [tekst] Helle Melander ; tegninger af Dina Gellert. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Forum, 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 86-091 ; sk
Kontrollerede emneord: gå på opdagelse ; rim
Note: Billedbog. Anna og Nanna bliver hele tiden væk for læserne. Men de kan hver gang findes et finurligt sted i billederne. Teksten er rimet med tilhørende melodi
Fra 3 år

5.3.4. Persongrupper som emneord

Hvis det af emneanalysen fremgår, at en persongruppe er i fokus eller at værkets hovedperson(er) repræsenterer en gruppe, medtages denne som emneord. F.eks. unge,
gamle, mænd, kvinder, drenge, piger.

Eksempler

Palmen, Connie
Venskabet / Connie Palmen. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1998. - 256 sider
DK5: 84.7-26 ; sk
Kontrollerede emneord: piger ; kvinder ; identitet ; venskab ; følelser
Note: Venskabet mellem modsætningerne Kit og Ara begynder i barndommen og fortsætter i voksenalderen. Med sammenhold og humor overvinder de kriser med spiseforstyrrelser, alkoholmisbrug og skuffelser i kærlighed

Krohn, Bente
Gule tulipaner. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Forum, 1996. - 108 sider. - (Hot spot)
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: dagbøger ; piger ; unge ; pubertet ; 1970-1979 ; hippier ; stofmisbrug ; mor-datter forholdet
Note: I surhed over at have fået stuearrest for drikkeri til en fest gemmer 16-årige Kamilla sig på loftet. Her finder hun moderens dagbog fra 1970 og forstår pludselig meget mere ...
Fra 13 år

Beere, Peter
Det er først lige begyndt. - Århus : CDR-Forlag, 1996. - 154 sider. - (CDR ; 116)
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: unge ; sorte ; racisme ; skinheads ; vold ; samfundsforhold ; nynazisme ; England
Note: Der er optøjer i en forstad til London, hvor skinheads hærger, volden breder sig og racismen bliver stadig værre. Truslerne bliver hårde mod Steve, fordi han er ven med den sorte Carlton
Fra 14 år

McEwan, Ian
Evig kærlighed / Ian McEwan. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 258 sider
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: mænd ; kærlighed ; skizofreni ; psykologisk thriller
Note: Psykologisk gyser om to mænd, der møder hinanden, da de begge er impliceret i en tragisk ulykke. For en af dem udvikler den tilfældige forbindelse sig til en besættende og efterhånden både voldelig og livstruende kærlighed

5.3.5. Identitet / personlighedsudvikling

"Identitet" bruges især sammen med persongruppe, f.eks. "mænd", "drenge", "kvinder".

Eksempel

Golden, Arthur
Mit liv som geisha : roman / af Arthur Golden. - Kbh. : Viva, 1997. - 582 sider
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: kvinder ; identitet ; historie ; den 2. verdenskrig ; Japan ; 1930-1939 ; 1940-1949
Note: Geishaen Sayuvi med de gråblå øjne blev tidligt solgt til et geisha-hus. I 1930'erne er hendes liv i geisha-kvarteret i Kyoto, men det slutter med anden verdenskrig, og hun må finde sig en ny identitet

"Personlighedsudvikling" anvendes når personen gennemgår et markant udviklingsforløb.

Eksempler

Nielsen, Unni, f. 1942
Næste år i september / Unni Nielsen. - Kbh. : Høst, 1997. - 140 sider
DK5: 85-296 ; sk
Kontrollerede emneord: kulturforskelle ; hiv ; unge ; personlighedsudvikling
Note: Thembi fra Zimbabwe kommer til Norge som udvekslingskorsanger og indlogeres hos Benjamin. Den vildtfremmede sorte, seje og alligevel skrøbelige pige får Benjamin til at se på livet med nye øjne
Fra 14 år

Holst, Kirsten, f. 1936
Var det kærlighed. - 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 312 sider
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: personlighedsudvikling ; barndom ; Indien ; kærlighed ; venskab; Israel ; Palæstina-problemet
Note: Hannah er studerende og kæreste med Shari, som er libanesisk flygtning. I sin søgen efter sin tabte barndom rejser hun både til Indien og Israel samtidig med, at forholdet til Shari udvikler sig dramatisk
Fra 14 år

5.3.6. Følelser

Bøger for børn, der omhandler/bearbejder enkeltfølelser, suppleres ofte med overbegrebet "følelser".

Eksempler

Höglund, Anna
Emma går sin vej / [tekst og illustrationer] Anna Höglund. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - Ca. 60 sider : alle ill.
DK5: 87-296 ; sk
Kontrollerede emneord: ensomhed ; sorg ; vrede ; angst ; følelser
Note: Billedbog. Uden at sige farvel til Emma tager Frode afsted bag på Muldvarps knallert. Emma føler sig alene og forladt og for at give Frode en lærestreg løber hun sin vej
Fra 3 år
Anrell, Lasse
Drengen der sparkede / [tekst] Lasse Anrell ; [illustrationer] Kenneth Andersson. - [Kbh.] : Thorup, 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 87-296 ; sk
Kontrollerede emneord: drenge ; følelser ; vrede ; børnehaver
Note: Billedbog. For den nok 5-årige dreng Sven kulminerer en dårlig dag i børnehaven med et spark. Men selvom en dag starter dårligt, behøver den ikke også ende sådan
Fra 5 år

5.3.7. Sjove bøger / humor

"Sjove bøger" anvendes især på børnebøger, der er sjove/grinagtige. På de mere morsomt underfundige kan "humor" anvendes.

Eksempler

Marijanovic Stanislav
Hjemmets monstre : felthåndbog i farver / [tekst og illustrationer] Stanislav Marijanovic. - Kbh. : Erlandsen Media Publishing : [eksp. DBK], 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: sjove bøger ; monstre ; uhyrer
Note: Billedbog. I ethvert hjem findes der drillesyge og besværlige husmonstre. I denne humoristiske felthåndbog beskrives 18 af det mest almindeligt forekommende husmonstre f.eks, Fjernsynsmonstret, Mørkemonstret og Blivevækmonstret
Fra 5 år

Palin, Michael
Hemingways stol : roman. - [Kbh.] : Samleren, 1995. - 324 sider
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: humor ; samfundsforhold ; 1990-1999 ; England
Note: I en lille engelsk by dyrker postassistenten sit store forbillede Ernest Hemingway, så da det 21. århundredes teknificering er ved at blive trukket ned over posthuset kæmper han i sit forbilledes ånd for alt hvad han har kært

5.3.8. Historie

Hvis et dokument handler om historiske emner eller emner med et historisk aspekt angives dette med emneordet "historie" samt eventuelle periodebetegnelser. Der vil ofte være en kronologisk udvikling i dokumentet.

Ved historiske begivenheder som f.eks. krige, revolutioner, borgerkrige gives emneordet "historie".

Eksempler

Rinaldi, Ann
I min faders hus. - [Kbh.] : Høst, 1994. - 256 sider
DK5: 83.8-296 ; sk
Kontrollerede emneord: den amerikanske borgerkrig ; Sydstaterne ; USA ; 1860-1869 ; historie ; slægtsromaner ; familien
Note: Oscie, sydstatspige fra Virginia, fortæller om, hvordan hendes familie oplever borgerkrigen, som starter på græsplænen foran familiens hus og slutter i dens stadsstue
På omslaget: En historie om den amerikanske borgerkrig
Fra 12 år

Power, Susan
Græsdanser. - 1. udgave. - Århus : Klim, 1994. - 295 sider
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: indianere ; Sioux-indianere ; historie ; Amerika ; USA ; 1800-1899 ; 1900-1999
Note: Varm og indforstået skildring af livet i en sioux-stamme i North Dakota, fortalt baglæns, fra 1981 gennem generationer tilbage til 1864

Gaarder, Jostein
Sofies verden : roman om filosofiens historie. - 2. udgave, 4. oplag. - Kbh. : Høst, 1996. - 541 sider. - (Høst paperback)
DK5: 85-296 ; sk
Kontrollerede emneord: filosofi ; historie
Note: En beretning om Edens Have, myter om verdens oprindelse fra de græske filosoffer frem til big-bang-teorien som filosofisk baggrund for en fortælling om to 15-årige pigers oplevelser ved læsning af nogle filosofiske breve
Fra 14 år

Roth, Joseph
Radetzkymarch : roman. - 3. gennemsete udgave. - [Kbh.] : Forum, 1994. - 306 sider
DK5: 84-26 ; sk
Kontrollerede emneord: slægtsromaner ; historie ; Østrig ; 1800-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919
Note: En slovensk adelsfamilies historie følges gennem tre generationer fra slaget ved Solferino i 1859 til 1. verdenskrig indrammet af skildringen af det østrig-ungarske monarkis storhed og fald

Juul Clausen, Erik
Flaget fra himlen. - Randers : Thode, cop. 1989. - 145 sider, 20 cm
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: historie ; Danmark ; Estland ; 1210-1219 ; Dannebrog
Note: Det lykkes den 17-årige Alexander at komme med på Valdemar Sejrs togt til Estland i 1219. Da Dannebrog falder ned fra himlen, har han en finger med i spillet
Fra 12 år

5.3.9. Samfundsforhold / samfundsskildringer

Hvis dokumentet handler om nutidige forhold i enkelte lande, samfundsmæssige forhold, politiske forhold (f.eks. styrkeforholdet mellem forskellige grupper), angives dette med emneordet "samfundsforhold".

Lyngby Jepsen, Hans
Den hvide enke : roman. - 3. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundsforhold ; mafiaen ; spænding ; Italien ; Sicilien ; 1990-1999
Note: Efter at have kritiseret mafiaen og korruptionen forsvinder en kendt siciliansk journalist og forfatter sporløst. Hans søn forsøger under vanskelige vilkår at fortsætte faderens arbejde, samtidig med at han oplever en voldsom forelskelse

Ellroy, James
L.A. confidential : de faldne engles by / James Ellroy. - 2. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1997. - 539 sider. - (Månedens krimi)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: krimi ; politiromaner ; samfundsforhold ; Los Angeles ; Californien ; USA ; 1950-1959
Note: Kriminalroman. En massakre på en kaffebar i Los Angeles bringer tre vidt forskellige politifolk sammen i en blodig efterforskning, som afslører forbindelser til
narko- og pornomiljøet, filmbranchen og politikorruption

Emneordet "samfundsforhold" angiver, at samfundsforholdene er et aspekt i dokumentet og må ikke forveksles med genrebetegnelsen "samfundsskildringer", hvor skildringen af samfundsudviklingen er en primær hensigt med dokumentet.

Eksempler

Andahazi, Federico
Anatomen : roman / Federico Andahazi. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 215 sider
DK5: 82.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundsskildringer ; middelalderen ; seksualitet ; Italien ; 1500-1599
Note: I 1500-tallets Italien bliver lægen Mateo Colón stillet for inkvisitionens domstol, fordi han udfordrer sin samtids kønsrollemønster og magtbalance ved at opdage kilden til kvinders kærlighed og seksualitet: klitoris

Brøgger, Suzanne
Jadekatten : en slægtssaga / Suzanne Brøgger. - 6. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 498 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: kvinder ; slægtsromaner ; samfundsskildringer ; familien ; Danmark
Note: Fem generationer af slægten Løvin har fulgt med samfundsudviklingen, med kvindernes drømme, håb og handlekraft som det bærende. Alligevel har der ikke været overskud til at bevare første generations styrke

5.3.10. Fantasy

Bøgerne får ofte kun genrebetegnelsen "fantasy" og sjældent specifikke emneord.

Eksempel

Eddings, David
Eleniens dronning. - Ruds-Vedby : Tellerup, 1996. - 237 sider. - (Ridder Jernhøg ; 1)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: fantasy
Note: Fantasy. Elenien er på randen af splittelse og opløsning, og ridder Jernhøg og hans venner må atter drage ud for at tage kampen op mod de ujordiske magter, der truer deres verden

5.3.11. Hestebøger

De traditionelle hestebøger får emneordet "heste", evt. suppleret med det konkrete emne.

Eksempler

Franciskowsky, Hans G.
Fire store venner / Hans G. Franciskowsky. - [Kbh.] : Aschehoug, 1997. - 83 sider. - (Wendy ; 10)
DK5: 84-296 ; sk
Kontrollerede emneord: heste
Note: Wendy, Thomas, Julie og Camilla vil gøre alt for at hjælpe gamle Hans med at redde fire stærke Belgiere fra slagtedøden
Fra 11 år

Campbell, Joanna
Wonders store sejr / Joanna Campbell. - 1. udgave, 3. oplag. - Kbh. : Aschehoug, 1997. - 113 sider. - (Fuldblod ; 4)
DK5: 83.8-296 ; sk
Kontrollerede emneord: heste ; hestevæddeløb
Note: Hesten Wonder har bevist sine evner som væddeløbshest, godt hjulpet af 15-årige Alison. Senere begynder den at blive alt for nervøs ved løbene. Træneren har en mistanke
Fra 10 år

5.4. Formbetegnelser

Eksempler på formbetegnelser, der er taget i brug.

5.4.1. Pegebøger

Pegebøger får formbetegnelsen "pegebøger", evt. suppleret med emneord for det bestemte
emne, bogen måtte omhandle.

Eksempler

Jentner, Edith
Bamserne spiser / billeder: Debbie Richardson ; tekst: Edith Jentner. - Køge : Egmont Litas, 1997. - [18] sider : ill. i farver, 15 cm
Kontrollerede emneord: madvarer
Formbetegnelser: pegebøger
Note: Pegebog. Bamserne Mads og Nina spiser grød, æg, banan, æble og brød med smør. Mads synes stadigvæk, at mælken smager bedst i hans sutteflaske
Fra 1 år

Tidholm, Anna-Clara
Hej, Bamse! / [tekst og illustrationer] Anna-Clara Tidholm. - [Kbh.] : Sesam, 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 87-296 ; sk
Formbetegnelser: pegebøger
Note: Pegebog. Der sker mange ting i løbet af en dag. Man gynger, går op ad trappen, spiser, ser en hund o.s.v. Hvert opslag fortæller sin egen lille historie
Fra 1 år

Koch, Marianne
Kender du farverne? / [tekst og illustrationer] Marianne Koch. - 1.oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1997. - [16] sider : alle ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: tal ; farver ; naturen
Formbetegnelser: pegebøger
Note: Pegebog, der lærer barnet nogle af farverne. I naturbilleder skal man finde forskellige ting med en bestemt farve
Fra 2 år

5.4.2. Løft og kig

Eksempler

Yee, Patrick
Sidse Kanins fødselsdag : en flap-bog med bevægelse / [illustrationer:] Patrick Yee. - 1. oplag. - [Risskov] : Klematis, 1997. - [12] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: fødselsdage
Formbetegnelser: løft og kig
Note: Billedbog. Sidse Kanin modtager fødselsdagskort og forbereder sin fødselsdagsfest. Når flapperne løftes ses resultatet af hendes anstrengelser
Fra 2 år

Gliori, Debi
Bamsebjørn, Bamsebjørn, hvor er du? / [tekst og illustrationer] Debi Glori [i.e. Debi Gliori]. - Kbh. : Apostrof, 1997. - [18] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: bamser
Formbetegnelser: løft og kig
Note: Billedbog. Hr. Bjørn lader som om han ikke kan finde Bamsebjørn. Han kigger bag blomsterbede, i jorden, blandt sivene o.s.v. Læseren må hjælpe ham med at løfte lågerne
På omslaget: En løft-og-kig bog af Debi Gliori
Fra 2 år

Leeson, Tiffany
Mille og karamellen / [tekst] Tiffany Leeson ; [illustrationer] Colin Paine. - [Kbh.] : Fremad, 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: fantasi ; fantasirejser
Formbetegnelser: løft og kig
Note: Billedbog. Mor og Mille er på togrejse. Snart begynder Mille at kede sig rigtig, rigtig meget. Mille tager på fantasirejse. Hvad hendes fantasier ender med ses under flappen, der kan løftes
Fra 3 år

French, Vivian
Hov, Anna! / [tekst] Vivian French ; & [illustrationer] Alex Ayliffe. - [Kbh.] : Fremad, 1997. - [22] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: farver
Formbetegnelser: løft og kig
Note: Billedbog. Mens mor pakker varer ud, går Anna på opdagelse i huset. Når flapperne løftes ses hvilke ulykker, hun har lavet. Mens Anna undersøger tingene nævnes farven på hver enkelt genstand
Fra 1 år

5.4.3. Børnesange

Eksempel

Rafaelis, Rafael
Oles nye autobil / tekst: R. Rafaelis ; [illustration:] Rina Dahlerup. - 1. oplag. - [Risskov] : Klematis, 1997. - [10] sider : alle ill. i farver
DK5: 86-091 ; sk ; 78.69
Formbetegnelser: børnesange ; sange
Note: Billedbog. Ole leger med sin nye røde bil på gulvet. En dag kører bilen ind i søsters dukkehus, og dukkefar mister hovedet. Teksten kan synges
Sangtekst uden noder
Fra 2 år

5.4.4. Billedordbøger

Eksempel

Billedsnak / illustrationer af: Kersti Chaplet ... [et al.]. - 2. udg., 2. oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1995. - 222 sider : alle ill. i farver. - (Kikke, snakke, lege, lære)
DK5: 82-296 ; sk
Formbetegnelser: billedordbøger
Note: Billedordbog med ca. 400 farvetegninger grupperet efter emne. Med et afsnit om ideer og forslag til lege i forbindelse med brug af bogen
På omslaget: Snak om billeder med de 1 1/2-5 årige

5.5. Målgruppe - brugerniveau - anvendelighed

Målgruppe angives, hvis materialet henvender sig til en specifik målgruppe. Den kan enten fremgå af materialet eller af medfølgende materiale.

f.eks. Beregnet til samtale mellem børn og voksne om psykisk sygdom i familien

5.5.1 Undervisningsmaterialer

Skønlitterære antologier til undervisningsbrug får tildelt målgruppeemneord som beskrevet i ”Indeksering af faglitteratur” (5.8.1. Lærebøger/undervisningsmaterialer).

5.5.2. Aldersgrupper og niveau

For børnelitteratur angives den aldersgruppe, som materialet er beregnet til, dog højst 16 år.
Aldersangivelsen formuleres som et aldersinterval.

Hvis materialet primært er beregnet til højtlæsning, kan aldersangivelsen kombineres med »højtlæsning …«.

f.eks. for højtlæsning for 5-8 år

Hvis materialet pga. emnet kræver en særlig formidling, kan dette emneord også anvendes til større børn.

f.eks. for højtlæsning for 12-14 år

Materialer, som er specielt tilrettelagt, for at de skal være lette at læse, får emneordet ”let at læse”.

f.eks. let at læse

Hvis materialet yderligere er beregnet for en særlig gruppe læsere, kan det f.eks. også få:

Se også ”Indeksering af faglitteratur” (5.8.5. Aldersgrupper og niveau).

5.6. Supplerende søgeord

Et delemne eller aspekt kan udtrykkes med et supplerende søgeord.

Eksempler

Hoffman, Alice
Lysenes nat : roman. - [Kbh.] : Per Kofod, 1990. - 159 sider, 23 cm
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: USA ; 1980-1989 ; angst
Supplerende søgeord: agorafobi
Note: En lille håndfuld fastboende på Martha's Vineyard på USA's østkyst kommer på afgørende måde til at gribe ind i hinandens skæbne, som ellers syntes styret af traditionelle amerikanske dyder og normer

Andersen, Vita, f. 1944
Coco / [tekst af] Vita Andersen ; tegninger af Hans-Henrik Hansen. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Aschehoug, 1997. - 93 sider : ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: katte ; dyrefortællinger ; allegorier
Supplerende søgeord: samfundssatire
Note: Katten Coco føler sig uretfærdigt behandlet og går hjemmefra. Han havner på en chokoladefabrik, hvor en rotte snyder dyrene til at arbejde
gratis. Coco beslutter at befri alle dyrene
Fra 5 år

Velegnet til oplæsning

5.7. Særlige litteraturtyper

5.7.1. Billedbøger

Ikke alle billedbøger kan indekseres, det vil i nogle tilfælde være umuligt eller direkte misvisende at tildele emneord. Billedbøger, hvor det er muligt at omsætte bogens handling i emneord, behandles som andre bøger.

Eksempler

Nederby, Bodil
Rasmus bygger et tårn / [tekst og illustrationer] Bodil Nederby. - [Klampenborg] : Mallings, 1995. - 28 sider : ill.
DK5: 86-096 ; sk
Note: Billedbog. Rasmus bliver hidsig, fordi det tårn han bygger af træklodser bliver ved med at vælte. Heldigvis kan moren hjælpe ham
Fra 2 år

Pedersen, Anne, f. 1969
Hr. Flugt går under jorden / [tekst og illustration] Anne Pedersen. - [Kbh.] : Agertoft : eksp.: DBK, 1995. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: flugt ; røvere ; fantasi ; humor
Note: Billedbog. Hr. Flugt graver sig ud af sin celle i fængslet med en ske. Han farer imidlertid vild under jorden og møder bl.a. en tunnelborer, ægyptiske skeletter og djævelen selv
Fra 4 år

Bode, Ann De
De er altid efter mig! / [tekst og illustrationer] Ann De Bode og Rien Broere. - Holte : Flachs, 1998. - [36] sider : ill. i farver, 28 cm. - (Hjertebøgerne)
DK5: 84.7-296 ; sk
Kontrollerede emneord: mobning ; drilleri ; ensomhed ; venskab
Note: Billedbog. Peter flytter til en anden by og starter i ny skole. Fra første dag bliver han drillet og generet især af plageånden Jakob. Peter er ulykkelig, men måske kan mor hjælpe ...
Fra 5 år

Timm, Jutta
Min lillebror Mads / [illustrationer] Jutta Timm ; [tekst] Ursel Scheffler. - [Kbh.] : Sommer & Sørensen, 1995. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 84-296 ; sk
Kontrollerede emneord: at blive storesøster ; familieforøgelse ; søskende
Note: Billedbog om 5-årige Kamilla, der netop er blevet storesøster
Fra 4 år

Klefelt, Lena
Otto og fluerne / [tekst og illustrationer] Lena Klefelt. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Forum, 1995. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 87-296 ; sk
Kontrollerede emneord: angst ; følelser ; fluer ; mod
Note: Billedbog. Otto er bange for fluer. Da kæledyret Snøvsen falder i en mudderpøl, springer Otto i for at redde ham, og de mange fluer dernede gør jo i virkeligheden ikke noget
Fra 3 år

Jensen, Louis, f. 1943
Hendes Kongelige Højhed Museprinsessen / [tekst af] Louis Jensen ; illustrationer af Hanne Kvist. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - [28] sider : alle ill. i farver, 29 cm
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: eventyrlige fortællinger ; prinsesser ; mus ; kærlighed ; forelskelse
Note: Billedbog. Et kærlighedseventyr om en kongelig museprinsesse, der en morgen vågner op med et guldbillede af sin drømmeprins inde i sit hjerte. Hun sejler ud i den vide verden for at finde ham, men forgæves. Han er nemlig der, hvor hun allermindst venter det
Fra 5 år

5.7.2. Tegneserier

Tegneserier tildeles kun emneord, hvis det drejer sig om f.eks historiske, science fiction, fantasy, krimi eller hvor der i øvrigt er et fælles emne/tema. Emneordene vil ofte være på genreniveau.

Eksempler

Hamme, Jean van
Nøglernes vogter / skrevet af Jean van Hamme ; tegnet af Grzegorz Rosinski. - 1. oplag. - Kbh. : Carlsen Comics, 1996. - 48 sider : alle ill. i farver, 30 cm. - (Nøglerne til Den Anden Verden ; 3). - (Thorgal ; 15)
DK5: 82-298 ; sk
Kontrollerede emneord: fantasy
Note: Tegneserie. Det onde dragelignende væsen Nidhogg omskaber den onde Volsung af Nichor til Thorgals skikkelse. I denne skikkelse tyranniserer Volsung Thorgals kone og børn

Kraehn, Jean-Charles
Manden som elskede dukker / tekst og tegninger af Jean-Charles Kraehn. - 1. oplag. - Zelhem : Arboris : i kommission hos Gyldendals forlagsekspedition, 1997. - 48 sider : alle ill. i farver, 30 cm. - (Sporløst forsvundet ; 1)
DK5: 82-28 ; sk
Kontrollerede emneord: krimi
Note: Tegneserie i krimi/thriller genren. I en lille by forsvinder flere lyshårede unge piger sporløst. Gils kone er blandt dem, og derfor beslutter han at efterforske sagen

Hermann
Sarajevo Tango / [tekst og illustrationer] Hermann. - 1. oplag. - Kbh. : Carlsen Comics, 1995. - 56 sider : alle ill. i farver, 30 cm
DK5: 82-28 ; sk
Kontrollerede emneord: borgerkrige ; historie ; Bosnien-Hercegovina ; Sarajevo ; Jugoslavien ; 1990-1999 ; kidnapning ; den jugoslaviske borgerkrig ; samfundskritik
Note: Tegneserie. Ex-legionæren, Zvonko Duprez har fået til opgave at kidnappe en lille pige og bringe hende frelst ud af det krigshærgede Sarajevo. Tegneserien er samtidig et flammende indlæg mod verdenssamfundets manglende indgriben mod serbisk aggression

Derib
Jo / [tekst og illustrationer] Derib. - Randers : Lilje-forlaget, 1995. - Ca. 100 sider : ill. i farver, 31 cm
DK5: 82-298 ; sk
Kontrollerede emneord: AIDS ; HIV ; unge
Note: Tegneserie. Teenageren Jocelyne lever en tryg og normal tilværelse med skolegang, tennis og forelskelser. Da hun falder for musikeren Pierre, får de sammen foretaget en HIV-test - med et chokerende resultat

Gahrton, Måns
Kys og jalousi / tekst: Måns Gahrton ; tegninger: Johan Unenge. - 1. oplag. - [Lyngby] : Bogfabrikken, 1995. - 46 sider : alle ill. i farver, 30 cm. - (Eva & Adam ; 2)
DK5: 87-298 ; sk
Kontrollerede emneord: forelskelse ; pubertet ; humor
Note: Tegneserie. Eva og Adam fra 7. klasse er begyndt at komme sammen, og det er svært at få tid til andre. Da Eva begynder i dramaklubben med den flotte Sebastian, går det galt

5.7.3. Digte

Digtsamlinger tildeles emneord hvis værket som helhed har et fælles emne/tema.

Eksempler

Dahl, Ib Ivar
Havfruesangen. - 1. oplag. - Århus : Modtryk, 1995. - 104 sider : ill.
DK5: 86-01 ; sk
Kontrollerede emneord: hvaler ; naturen ; drenge ; mænd ; havet
Note: Digte og kortprosa om en drengs opvækst til mand i nær samklang med naturen, hvor havet og dets dyr får symbolsk betydning

Knudsen, Bente, f. 1978
Fordi jeg er mig. - [Virum] : Green : [eksp. DBK], 1995. - 48 sider
DK5: 86-01 ; sk
Kontrollerede emneord: angst ; depression ; psykiske kriser ; kvinder
Note: Digte som er eet langt råb om hjælp fra en kvinde, som søger at dulme sin angst og depression med forskellige stimulanser og menneskelig kontakt

Malmstrøm, Lene
En gang imellem sker det. - 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1996. - 89 sider
DK5: 86-01 ; sk
Kontrollerede emneord: sygdom ; sygepleje ; døden ; omsorg
Note: Digte om sygdom, pleje og omsorg, skrevet af et menneske med mange års baggrund i plejesektoren
På omslaget: Et udvalg af tekster om sygepleje

Thykier, Mikkel
Skyggerne er kun flygtige : digte / Mikkel Thykier. - 1. udgave, 1.oplag. - Valby : Borgen, 1997. - 17 blade
DK5: 86-01 ; sk
Note: Digte samlet i to afsnit: Breve fra Prag og Af et værelses breve. Digtenes typografisk usædvanlige opsætning får dem til at spejle sig i og påvirke hinanden

5.7.4. Noveller

Novellesamlinger og fortællinger for børn tildeles emneord, hvis de har et fælles samlende emne/tema.

Eksempler

Rifbjerg, Klaus
Andre tider : noveller / Klaus Rifbjerg. - 3. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 154 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: Danmark ; 1990-1999
Note: Noveller som bevæger sig i voksne menneskers univers og skildrer deres liv og baggrund med den særegne rifbjergske blanding af ironi, sarkasme, varme, ømhed og sproglig elegance
Note: Indhold: Lykken ; Ding dang ding dong ; Møllen ; Fiasko ; Grønt blod ; Hvor er du fin ; Kat og mus ; Kerneskud ; Mere ilt! ; Inger ; Fantomet ; Mixed double ; Overspring ; Pretty pictures ; Betingede reflekser ; Samtaler på højt plan ; Smertetærsklen ; Tidens krumning ; Prinsesse Toben ; Tårnet hælder ; Mand og mus ; Hr. Vilnius ; Andre tider

Christensen, Martha, f. 1926
Glansbilleder - og andre noveller. - 1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1996. - 108 sider : ill. (nogle i farver). - (Dingo. Hvid)
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: børn ; kriser ; socialrealisme
Note: Noveller om børn der har det svært i dagligdagen: Det forsømte barn af en enlig mor; svage børn der let mobbes; og den handicappede dreng der har mistet sine ben
Note: Indhold: Lille skat ; Dragen ; Glansbilleder ; Stranden rundt ; En lille helt
Let at læse
Fra 13 år

Bødker, Cecil
Tyren - og andre noveller. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1994. - 81 sider : ill.. - (Dingo. Hvid)
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: had ; ondskab ; følelser
Note: 3 korte historier med temaerne had, frygt og ondskab. I "Vædderen" pirres en vædder så den dræber en tilfældig dreng. I "Døvens dør" mobbes en vanskabt dreng og i "Tyren" dræber en tyr to drenge
Note: Indhold: Vædderen ; Døvens dør ; Tyren
Let at læse
Fra 12 år

Schultz, Søren S.
Det gyldne bur. - [Græsted] : Facet, 1995. - 49 sider, tavler i farver
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: erotik
Note: Kvinder er roden til alt godt og ondt, og i novellerne er der erotiske tanker og handlinger ved alt, hvor kvinderne giver håb, nydelse og fortrydelse
Note: Indhold: En fridag ; Urmageren ; Hytteferie ; De to veninder ; Det gyldne bur ; Købmandens datter ; En beslutning

Berg, Claus, f. 1972
Mens vi venter på våren : noveller / Claus Berg. - 1. udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1997. - 104 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: hverdagen ; Danmark
Note: Realistiske fortællinger om almindelige mennesker - fanget og beskrevet i temaer fra livets skyggeside, hvor rådvildhed og følelser af tomhed er det dominerende
Note: Indhold: Søndag i provinsen ; Barnet ; Truck-stop ; Man skulle slå sig ned ude ved havet en dag ; Kald det hvad du vil ; Et spørgsmål om tid ; Linier fra en sømand af havet ; Tid til at elske

Llambías, Pablo
Hun har en altan : noveller / Pablo Henrik Llambías. - 3. udgave. - [Kbh.] : [Gyldendal], 1997. - 108 sider. - (Gyldendal paperback)
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: unge
Note: Noveller der bindes sammen af en fælles fortæller, som i løsrevne brudstykker fortæller om unge mennesker i ørkesløs søgen efter et eller andet holdepunkt
Note: Indhold: Hun har en altan ; Skopelos ; The Hivitats ; Byron Bay ; Krabben og blæksprutten ; Ål ; Den blå lampe ; Mediator ; Spurvehøg ; Standret ; Ræv.

Eksempler på formatering af DBC-emneord i DanBib-formatet