Indeksering af skønlitteratur
Indeksering af skønlitteratur crp fre, 15/01 2016 - 13:36Kolofon
Kolofon crp tor, 18/02 2016 - 07:23Indeksering af skønlitteratur | |
Forlægger |
Dansk BiblioteksCenter as |
Ansvarlig institution |
Dansk BiblioteksCenter as |
Copyright |
Dansk BiblioteksCenter as |
Serie |
DBC's indekseringsvejledninger |
Emneord |
emneindeksering, indeksering, emneregistrering, skønlitteratur, vejledninger |
Resumé |
Vejledning og regler for DBC's indeksering af skønlitterære bøger |
Sprog |
Dansk |
ISBN |
87-552-2373-7 |
Version |
1.0 |
Versionsdato |
19980717 |
Filformater |
HTML (text/html), GIF (image/gif), JPG (image/jpg), |
Den trykte udgaves ISBN |
87-552-2372-9 |
Forord
Forord crp tor, 18/02 2016 - 07:29Vejledningen i indeksering af skønlitteratur er blevet til på baggrund af Dansk BiblioteksCenters projekt "Emneord på skønlitteraturen" (1996).
Den bygger på de fælles principper og standarder for valg og udformning af emneord som DBC har valgt at følge, dog tilpasset skønlitteraturens egenart.
DBC's erfaring med tildeling af skønlitterære emneord siden 1990 indgår som grundlag i vejledningens forskellige dele.
De praktiske vilkår indekseringsarbejdet på DBC er underlagt, præger de valg, der er foretaget med hensyn til indekseringsniveau m.m. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at indeksering af skønlitteraturen foregår på et "almindeligt brugbarheds-niveau".
Vejledningen er først og fremmest skrevet med henblik på tildeling af emneord i DBC's og folkebibliotekernes skønlitterære poster, men det er vores håb, at den også vil kunne finde anvendelse i andre biblioteker, der tildeler danske emneord til skønlitteraturen.
Eksemplerne i vejledningen er udformet med det formål bedst muligt at kunne illustrere den skønlitterære indekseringspraksis. Der er således ikke tale om fuldstændige bibliografiske poster, idet kun data af relevans for emnebeskrivelsen er medtaget.
Oversigt over formatering af emneord i såvel BASIS-formatet, DanBib-formatet som danMARC2 - er at finde i de tre bilag til vejledningen.
Peter Schaarup, projektleder |
Skønlitteratur/Faglitteratur
Skønlitteratur/Faglitteratur crp tor, 18/02 2016 - 07:30Opdelingen i fag- og skønlitteratur hænger sammen med forestillingen om, at al litteratur har en funktion. Skønlitteraturen er produktet af forfatterens fantasi og undergivet forfatterens egne love, selv om denne ofte henter grundlaget for værkernes handling i virkelighedens verden. Den personlige tilegnelse af et skønlitterært værk, indlevelsen i problemer og deltagelsen i løsninger og handlinger hører med til læseoplevelsen og understreger fiktionens "underholdende" funktion. Forfatterens udtryk, form og stil hører med til den skønlitterære oplevelse på lige fod med selve indholdet.
En præcis skelnen mellem skøn- og faglitteratur er ikke mulig. Medens skønlitteraturen kan opfattes som: billedlig, konkret sanselig, flertydig, totalitetsstræbende, "subjektiv" med mulighed for forskellige læsertilgange, kan faglitteraturen opfattes som: begrebslig, abstrakt, principiel entydig, logisk systematisk, "objektiv" med mulighed for "kundskabstilegnelse".
Skønlitteraturen vil ofte indeholde mange implicitte budskaber som børne- og voksenlæseren selv kan udfolde, mens faglitteraturen indeholder meddelelser, som er eksplicitte (f.eks indholdsfortegnelsen i et dokument).
Også for børn er en central fascination ved skønlitteraturen identifikationen og de personlige associationer - i at gøre den fremstillede verden til sin egen. Børn opfatter overvejende skønlitteraturen personligt og tiltrækkes af skønlitterære tekster, der handler om ting som de selv har erfaring med. For de yngste børn kan den skønlitterære tekst bidrage til at fremstille en konkret verden, som børnene har mulighed for at genkende dele af. Skønlitteraturen for de mindste børn er ofte skrevet for at introducere/bearbejde begreber og følelser.
"Udslagsgivende for et værks placering i skønlitteraturen er ikke blot dets form, men tillige dets intention. Hvis det kundskabsmeddelende skønnes at være hovedsagen, placeres værket efter emne i faglitteraturen ... Skønnes det fiktive element at være det primære, placeres værket i skønlitteraturen ..." (DK5 : decimalklassedeling. Systematik: Skønlitteratur, s. 258).
Grænserne mellem skøn- og faglitteraturen er ofte uklare. Selv om faglitteraturen som udgangspunkt er "objektiv" og giver informationer om konkrete emner, vil også skønlitteraturen i mange tilfælde være "informationsbærende" og ønske at formidle konkrete emner. Ved litteratursøgning om et konkret emne vil skøn- og faglitteraturen kunne supplere hinanden. For en låner, der søger information om besættelsestiden i Danmark 1940-1945 og om hvordan befolkningen opfattede perioden, kan skønlitteraturen være lige så relevant som faglitteraturen.
1. Emneanalyse
1. Emneanalyse crp tor, 18/02 2016 - 07:37Indhold:
1.1. Emneanalysens formål
1.2. Analysemodel
1.2.1. Undersøgelse af dokumentet
1.2.2. Begrebsbestemmelse
I dette kapitel gennemgås en analysemodel beregnet til brug på DBC ved indeksering af skønlitteraturen, såvel voksen- som børnelitteraturen.
Udgangspunktet for analysemodellen er Dansk Standards vejledning i indeksering (DS/INF 100:1994) - dog tilpasset skønlitteraturens særlige behov. Endvidere er der foretaget visse tilføjelser og ændringer i overensstemmelse med erfaringerne fra indekseringsarbejdet på DBC. (Se også litteraturhenvisningerne.)
Der skelnes i analysemodellen mellem selve emneanalysen og den efterfølgende emneordsgivning. I praksis vil det dog ofte være en sammenhængende proces.
Analysemodellen er tænkt brugt til følgende formål:
- som checkliste
- til hjælp ved vanskelige indekseringer
- ved introduktion og oplæring af nye medarbejdere og vikarer
Emneanalysen af et skønlitterært dokument vil ikke i alle tilfælde kunne udtrykkes i emneord. I visse tilfælde vil det være bedre at undlade at give emneord, hvis emnet ikke på forsvarlig vis kan udtrykkes. Der kan i de fastlagte indekseringsprincipper være udstukket særlige retningslinier for, om visse aspekter bedre kan udtrykkes i noten.
Udvælgelsen af emneord vil i sidste ende bero på indeksørens vurdering af væsentligt og uvæsentligt.
Men analysemodellen kan sikre, at man ikke glemmer elementer af emneanalysen og finder frem til mulige kandidater til emneord.
1.1. Emneanalysens formål
Emneanalysens formål er at foretage en undersøgelse af det skønlitterære dokument, for efterfølgende at udtrykke dokumentets emner i form af emneord.
Som ved faglitteraturen er den skønlitterære indeksering en dokumentorienteret indeksering, dvs. en indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende dokument. Indekseringen af skønlitteraturen sigter mod mange forskellige brugergrupper (personale i alle typer biblioteker samt mange forskellige slutbrugere).
Der vil også være elementer af brugerorientering i indekseringen af skønlitteraturen som det vil fremgå af analysemodel, formål og praksis for valg af emneord.
1.2. Analysemodel
Indekseringen består i tre faser (som ofte i praksis glider ind over hinanden):
a) at undersøge dokumentet og bestemme dets emner
b) at uddrage de hovedbegreber, som emnerne består af
c) at udtrykke begreber i emneord
I nærværende afsnit beskrives de 2 første faser, mens DBC's regler for, hvorledes de relevante begreber udtrykkes i emneord, behandles i kapitel 3.
1.2.1. Undersøgelse af dokumentet
Da en fuldstændig gennemlæsning af dokumentet normalt ikke vil være muligt, bør indeksøren ved skimming af dokumentet samt brug af eksterne kilder som lektørudtalelser og anmeldelser sikre sig, at ingen nyttig information overses.
Analysen bør derudover også omfatte følgende dele, hvis de optræder i det skønlitterære dokument:
b) omslag, især bagsidetekst og flaptekster eller resumé andetsteds i bogen
c)indholdsfortegnelse eller registre
d) præsentation af forfattere, illustratorer m.fl. på omslag eller i tekstafsnit
e) forord, indledning, kapitel/afsnitsoverskrifter
f) illustrationer, incl. evt. undertekster
Alle disse elementer gennemses og vurderes af indeksøren.
Giver disse elementer ikke tilstrækkelige oplysninger til emneanalysen kan følgende inddrages:
h) opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde eventuelle prækatalogiseringer eller andre dokumenter af samme forfatter eller andre "der ligner")
1.2.2. Begrebsbestemmelse
Efter at have undersøgt dokumentet bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dokumentets emnemæssige aspekter.
Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:
a) handler dokumentet om noget konkret?
F.eks.: en person (f.eks. Christian IV), en gruppe (f.eks. skinheads), en genstand (f.eks. en bil), en bestemt tilstand (f.eks. en sygdom), et fænomen (f.eks. forurening) eller et begreb (f.eks. døden)
b) handler dokumentet om specielle begivenheder og aktiviteter?
F.eks.: tyveri, hasard, hekseforfølgelser
c) foregår handlingen på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt miljø?
F.eks.: Danmark, middelalderen, 1100-1199, kollektiver
d) handler dokumentet om psykologiske forhold?
F.eks.: kærlighed, forelskelse, ensomhed
e) handler dokumentet om sociale forhold og fænomener på mange planer?
F.eks.: fattigdom, arbejdsløshed
f) handler dokumentet om personrelationer og interaktion?
F.eks.: mor-datter forholdet, børn og bedsteforældre, mobning, vold
g) har dokumentet en bestemt litterær form?
F.eks.: digte, skuespil, tegneserie, billedbog, pegebog
h) har dokumentet en bestemt genre?
F.eks.: krimi, science fiction, fantasy, biografiske romaner
Endvidere kan følgende overvejes:
i) er der udover det centrale emne nogle overordnede, sideordnede eller underordnede emner eller temaer som er væsentlige?
F.eks.: er der personer, institutioner, sociale eller kulturelle forhold, personrelaterede karakteristika (køn, alder, personlighedstræk) som ikke allerede er fremdraget?
j) er dokumentet skrevet for en bestemt målgruppe, på et bestemt niveau?
k) er dokumentet skrevet med et bestemt formål eller en bestemt hensigt?
l) har dokumentet en bestemt synsvinkel?
m) hvad kan dokumentet bruges til - hvad er anvendelsesområdet?
Begrebsbestemmelsens emnemæssige aspekter vil kunne udtrykkes i såvel emneord som indholdsbeskrivende noter. For at formidle helhedsindtrykket af værket er det vigtigt, at noterne også bruges til at supplere den formelle emnebeskrivelse. (Se afsnit 2.1.2. om emneord i forhold til noter).
2. Principper for tildeling af emneord
2. Principper for tildeling af emneord crp tor, 18/02 2016 - 07:52Indhold:
2.1. Formålet med emneordene
2.1.1. Emneord i forhold til klassifikation
2.1.2. Emneord i forhold til noter
2.2. Kontrollerede emneord
2.2.1. Ordforråd
2.2.2. Postkoordinering
2.3. Indekseringsniveau
2.3.1. Litterær form / Genrebetegnelse
2.3.2. Antal emneord pr. dokument
2.3.3. Supplerende søgeord
2.4. Semantiske relationer
2.4.1. Hierarkiske relationer
2.4.2. Ekvivalens-relationer
2.4.3. Associative relationer
2.1. Formålet med emneordene
Formålet med indekseringen er genfinding - at dokumenterne skal dukke op i en søgning, hvor de er relevante, og helst ikke i en søgning, hvor de ikke er relevante.
Set fra indeksørens side er opgaven bl.a. at tildele ord, der dækker dokumentets emne. Samtidig skal det være ord, man kan forestille sig, at interesserede brugere vil søge på. Man skal forsøge at forudsige så mange mulige "anvendelser" af en bog som muligt. Litteraturen skal ikke gemmes bag "hemmelighedsfulde" emneord, som er så specielle eller generelle, at ingen bruger vil søge på dem - i sidste ende er det brugeren, der skal vurdere, om et dokument er relevant eller ej. I modsætning til faglitteraturen er det ofte ønskeligt at få et bredere svar, når det drejer sig om skønlitteratur, men samtidig skal skønlitteraturen også tilgodese mere specifikke forespørgsler.
For at opnå mest mulig objektivitet og ensartethed i indekseringen må der endvidere tilstræbes upartiskhed hos indeksøren.
Formålet med indekseringen er med andre ord, at brugerne i så høj grad som muligt finder frem til de dokumenter, der kan tilfredsstille deres behov for læseoplevelse og information.
Indeksøren behøver ikke nødvendigvis udtrykke alle de begreber, der er bestemt ved emneanalysen af dokumentet, som emneord. Valget af begreber afhænger af formålet med emneordene. Det skal derfor vurderes om den samlede beskrivelse af dokumentet (titel, note, emneord, kodede "søgeord" m.m.) svarer til dokumentets indhold og formål og om forskellige typer brugere (både slutbrugere og dem der formidler litteraturen) vil kunne finde frem til det uden at kende det på forhånd - og uden at få en hel masse andre dokumenter samtidig, som ikke svarer helt til det ønskede.
Emneordene bruges især til søgning, men indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
2.1.1. Emneord i forhold til klassifikation
Valg af emneord er uafhængigt af klassifikationen. I DK 5 klassificeres skønlitteraturen efter værkernes originalsprog - ikke efter emnet. Til bogfortegnelsestitler anvendes et system af tillægstal, der adskilles fra det egentlige klassemærke ved en bindestreg. Tillægstallene har bl.a. til formål at underdele skønlitteraturen i den trykte udgave af Dansk Bogfortegnelse. Det første ciffer angiver publiceringssproget, og det sidste angiver dels digt-arten, dels markerer det antologiform. For børnelitteraturen indskydes et 9-tal, der angiver målgruppen.
2.1.2. Emneord i forhold til noter
Som nævnt ovenfor bruges emneordene især til søgning, men de indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.
Det omvendte gælder for noterne, idet de først og fremmest har til formål at supplere den formelle emnebeskrivelse, således at brugeren bliver i stand til at afgøre om de fundne dokumenter er relevante. Det vil for skønlitteraturens vedkommende sige, at brugeren får tilstrækkelig information/inspiration til at bedømme om dokumentet er af interesse.
De noter der bruges i emneindekseringen af skønlitteraturen er den indholdsbeskrivende note og den indholdsciterende note.
Skønlitteratur tildeles så vidt muligt indholdsbeskrivende noter. De skal i kortfattet form give en objektiv og dækkende karakteristik af, hvad bogen handler om. Noten skal både være informativ og appetitvækkende. Dokumentets synsvinkel/holdning bør implicit fremgå af notens generelle emnebeskrivelse. Det er vigtigt at søge at ramme bogens sprogtone, og ved formuleringen af noterne tages hensyn til såvel værkets niveau som målgruppe.
Eksempler på notetyper:
- handlingsrefererende noter, herunder den gennemført handlingsrefererende note, hvor værkets handling gengives, og den påbegyndt handlingsrefererende, hvor hovedstrenge i handlingsforløbet antydes. Den sidste anvendes især ved spændings- og kriminalromaner
- karakteriserende noter: indeholder en fremstilling af værkets væsentligste egenskaber og kan f.eks. sige noget om værkets udsagn, dets virkelighedsrelationer og dets sprog
Noten skal primært være i læsbar form, og der må gerne indgå søgerelevante begreber, der evt. kan supplere og uddybe informationen i emneordene, men man skal ikke mekanisk gentage de enkeltstående emneord. Noten skal supplere den bibliografiske beskrivelse således at ægte redundans undgås.
Notens funktion som formidler af helhedsindtrykket ved værket er central for skønlitteraturen. Litterær type og stil samt forfatterholdningen kan medtages i noten: "eksperimenterende roman", "impressionistisk", "kritisk".
Indholdsciterende noter tildeles på samlinger af digte, noveller, skuespil og skønlitterære samlingsværker for såvel voksne som børn. Når der er et fælles tema eller emne eller, hvor det skønnes nødvendigt for at beskrive indholdet, suppleres med en indholdsbeskrivende note.
2.2. Kontrollerede emneord
Kontrollen med emneordene foregår i DBC ved hjælp af opslag i en separat emneordsbase 1. Basen indeholder alle hidtil anvendte kontrollerede emneord. De enkelte emneordsposter indeholder foruden selve emneordet brug - og se også-henvisninger samt noter om indekseringspraksis.
Der er ikke tale om en lukket emneordsliste: DBCs valg af emneord har som hovedprincip at alle ord kan vælges - hvis blot vejledningens principper overholdes.
Der arbejdes altså ikke med tesaurus i traditionel forstand, men ved hjælp af emneordslisten tilstræbes det, at samme ord bruges for samme emne.
Aktualitet, smidighed og brugerorientering er prioriteret højere end gennemført styring og sikkerhed.
2.2.1. Ordforråd
Som emneord bruges almindelige danske ord og ordforbindelser. Hovedprincippet for sprogbrugen er at ramme det, som de fleste brugere vil forsøge sig med - som de vil finde mest naturligt. Da der for børnelitteratu-rens vedkommende kan være tale om både en børne- og en voksen målgruppe må sprogbrugen afspejle dette forhold. Som det ses i kapitlerne om udformning af emneord og indekseringspraksis (afsnit 3 og afsnit 5), følges en række regler med hensyn til valg af ord (f.eks. danske ord fremfor udenlandske og fremmedord), men alle regler kan overtrumfes af et ord, som er det mest udbredte i praksis.
I visse tilfælde er der forskel i sprogbrugen for voksen- og børnelitteraturen. F.eks. bruges "bondegårde" og ikke "landbrugsejendomme" / "gårde", når dette emne optræder i litteraturen for de yngste børn. Man vil ofte skulle bevæge sig fra børnesprogbrug og til voksensprogbrug og i den forbindelse overveje hvilket ord der bedst dækker. F.eks.: "tisse i sengen" / "sengevædning" / "vådligger" / "ufrivillig vandladning" / "inkontinens". Der kan laves henvisninger fra den/de ikke foretrukne form(er).
Det er ikke "forbudt" at anvende dagligdagens ord, populærudtryk eller slang. Er der et dansk udtryk, som er det mest udbredte bruges dette.
Mange nye ord opstår ved at kombinere ord, ligesom mange specifikke begreber vil være sammensatte ord. I daglig tale (og f.eks. i medierne) laves sammensatte ord, som dækker mere eller mindre komplicerede forhold, og som fungerer i en aktuel situation.
Fænomener som kun kendes ved et slang-præget udtryk, kan bruges. Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord, hvis man er sikker på, at det ikke er "døgnfluer". Slangprægede nydannelser som f.eks. "yuppier" og "hackere" optræder som emneord.
Værdiladede udtryk bør principielt undgås, f.eks. "feltmadrasser", "ligusterfascister", "munkemarxister". I visse tilfælde kan det dog præcisere bogens stil.
Vælger man at medtage et slangudtryk som kontrolleret emneord, kan man supplere med en mere "officiel" term, der kan sikre genfinding, også hvis slangudtrykket glider ud af sproget igen.
Ord som ikke bruges som kontrollerede emneord kan evt. anvendes som supplerende søgeord eller i noten, hvis man skønner at nogen kan have glæde af denne søgeindgang.
(Se også afsnit 2.3.3, hvor brugen af supplerende søgeord er nærmere beskrevet.)
2.2.2. Postkoordinering
Emneordene er beregnet til postkoordineret emnesøgning. Det får bl.a. følgende konsekvenser:
- alle emneord i en post har i princippet lige stor vægt, og der kan ikke ud af de kontrollerede emneord læses noget om emnernes vægt i dokumentet
- emneordene angiver normalt ikke syntaktiske relationer
Det indebærer bl.a., at man ikke ud af indekseringen kan se, om f.eks. emneordet "forelskelse" er givet fordi det er bogens hovedemne, eller fordi "forelskelse" er et aspekt i det indekserede dokument.
2.3. Indekseringsniveau
DBC giver emneord på dokumentets niveau, dvs. emneordene skal dække væsentlige aspekter af dokumentets emne - eller (set fra søgerens synsvinkel) dokumentet skal i væsentlig grad dække de emner der udtrykkes i indekseringstermerne.
Indekseringens specificitet er afhængig af i hvor høj grad dokumenter om specifikke emner får tilsvarende specifikke emneord, mens generelle fremstillinger får tilsvarende brede - generelle - emneord.
Indekseringssproget indeholder ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. Et dokument om forår indekseres med dette emne og kan suppleres med det overordnede emneord: "årstider". Til det overordnede emneord "familien" knytter sig en række beslægtede emneord, f.eks.: "bedsteforældre", "børn", "døtre", "enlige fædre", "enlige mødre", "familieforøgelse", "far-datter forholdet", "mødre", "parforhold", "skilsmisse", "slægtsromaner", "søskende", "unge", "ægteskab". Man skal altså være opmærksom på de mere specifikke emneord, som kan bruges i stedet for eller sammen med det overordnede emneord.
Mere almene begreber kan dog foretrækkes i visse tilfælde, f.eks. når indeksøren skønner at overspecificitet kan indvirke negativt på indekseringssystemets effektivitet.
Generelt indekseres der ikke på analyseniveau, dvs. enkelte afsnit eller kapitler i dokumentet. Dette indebærer bl.a., at antologier almindeligvis vil blive indekseret på niveau med bogen som helhed. Dog kan der gives emneord på analyseniveau som supplerende søgeord - se nedenfor.
2.3.1. Litterær form / Genrebetegnelse
En inddeling af skønlitteraturen i typer eller genrer kan være hensigtsmæssig for at gøre litteraturen mere overskuelig. Når man taler om "slægtsromaner", "fantastiske fortællinger", "hestebøger", "krimi" osv. anvender man genreprincippet i opdelingen.
Litterær genrebetegnelse eller litterær form indgår som en vigtig faktor ved emneordstildelingen. Udover at indgå som emneord bruges visse typer af skønlitterære genrer også som indledning til den beskrivende note: Fantasy, Kriminalroman (voksenlitteratur), Krimi (børnelitteratur), Science fiction.
Rene litterære formbetegnelser som: Digte, Digtsamling, Noveller, Skuespil og Drama indgår kun i noten og som kodede "søgeord".
Genrebetegnelse tildeles som emneord, når dokumentet indeholder træk fra den pågældende genre som er væsentlige og gennemgående for værket.
En liste over genrebetegnelser for såvel børne- som voksenlitteraturen suppleret med en kort definition indgår som kapitel 6.
2.3.2. Antal emneord pr. dokument
Der er ingen bestemt grænse for antallet af emneord. Antallet bestemmes af dokumentets indhold samt de indekseringsregler, der er fastsat i denne vejledning.
2.3.3. Supplerende søgeord
Der kan være behov for at udtrykke noget fra emneanalysen i søgeegnet form, som ikke - her og nu - kan tilpasses reglerne for kontrollerede emneord.
Undertiden udtrykkes det ønskede i noten, men ønsker man at udtrykke noget i en søgeegnet form kan det være svært at anvende noten. I den situation kan man med fordel anvende såkaldte supplerende søgeord, som ikke er underlagt de samme regler og kontroller, der gælder for de kontrollerede emneord. De supplerende søgeord har for skønlitteraturen to hovedformål:
- -analytiske emneord: et emne er for sparsomt behandlet til at der kan gives kontrolleret emneord (indeksering på dokumentets niveau), men det skønnes at brugerne vil påskønne et emneord, da delemnet eller aspektet vil være interessant at finde i en søgning og måske er emnet næsten ikke repræsenteret i basen
- slang, kælenavne, kaldenavne o.l.: et ord er for slangpræget eller værdiladet til at man ønsker at benytte det som kontrolleret emneord, men man vurderer at det vil have søgemæssig interesse. F.eks.: "whiskybæltet"
Supplerende søgeord tildeles ikke hvis ordet i forvejen findes i titel eller note.
Som ovenfor nævnt gælder ikke de samme regler som for de kontrollerede emneord, men det anbefales, at man ved udformning af supplerende søgeord overholder de grundlæggende regler for udformning af emneord, som er beskrevet i kapitel 3.
2.4. Semantiske relationer
Som allerede nævnt er DBCs emneord til skønlitteraturen beregnet til postkoordinering og angiver ikke syntaktiske relationer.
Der er således ikke - som ved prækoordineret indeksering - mulighed for direkte at angive relationen, ligesom der heller ikke er nogen egentlig tesaurus, der kan vejlede brugeren i emnernes indbyrdes relationer ved hjælp af RT, NT, BT, UF o.l. (Emneordspostens brug og se også-henvisninger kan i et vist omfang erstatte tesaurusen).
Dette er dog ikke ensbetydende med, at man slet ikke kan udtrykke semantiske relationer mellem emneordene.
DBC's indekseringsprincipper giver følgende muligheder:
- relationen udtrykkes ved emneordene i posten
- relationen udtrykkes ved hjælp af en brug-henvisning (i emneordsposten)
- relationen udtrykkes ved hjælp af en se også-henvisning (i emneordsposten)
- relationen udtrykkes ikke
For at få et overblik over hvornår og hvordan relationer angives, gennemgås de forskellige typer relationer. Den konkrete praksis vil blive omtalt senere.
2.4.1. Hierarkiske relationer
Som hovedprincip bygges der ikke hierarki ind i den enkelte post.
Som nævnt i afsnit 2.3 indeholder indekseringssproget ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. I nogle tilfælde vil det - af søgemæssige årsager - være hensigtsmæssigt tillige at indeksere med en overordnet term.
Samlende kan det formuleres sådan, at DBC prøver at give emneord, som ligger på et "almindeligt brugbarheds-niveau" i forhold til dokumentets emne og potentielle brugere. Det er altså vigtigt at forstå, at man angiver ordene af hensyn til de søgestrategier, man forestiller sig.
Ved beslutning om, hvorvidt der skal gives et overbegreb som emneord, er der to modsat rettede behov at tage hensyn til:
1. Brugeren kender ikke alle, nogle få eller ingen eksempler inden for et begreb og vil derfor have glæde af at overbegrebet angives i indekseringen, også selvom dokumentet ikke handler om overbegrebet, men om det konkrete eksempel.
Når det gælder skønlitteraturen kan problemstillingen i værket være af så almen karakter på trods af det specifikke emne, at overbegrebet vil være en relevant søgeindgang. Det specifikke emneord skal medtages som kontrolleret emneord, men er alligevel for specifikt i forhold til nogle af de søgeargumenter, man kan forvente vil blive brugt. I sådanne tilfælde gives også et overordnet ord.
En variation af dette behov er et ønske om kombination af to eller flere emneord:
brugeren ønsker skønlitterære dokumenter om besættelsestiden i Danmark, ikke kun generelt - også i enkelte byer. Hvis ikke brugeren skal opregne alle mulige enkeltbyer, skal dokumentet om besættelsestiden i enkelte byer også indekseres med overbegrebet Danmark udover de emneord, der direkte udtrykker dokumentets emne.
2. Brugeren ønsker at finde dokumenter, der handler om sygdom eller besættelsestiden i bred forstand eller på et generelt niveau - ikke konkrete eksempler eller specielle emner inden for hovedemnet.
Som sagt er der tale om modsatrettede behov hos brugeren, som det ikke vil være muligt at tilgodese lige godt samtidigt.
Indeksøren må skønne, hvorvidt det er mest relevant at tilgodese behov 1 eller behov 2 i indekseringen af det konkrete dokument.
Generelt vises der tilbageholdenhed med at indbygge disse hierarkier i indekseringen.
Der indekseres dog ofte et niveau højere på det skønlitterære område, bl.a. for at begrænse mængden af meget specifikke søgetermer.
Hierarkiske relationer udtrykkes ikke ved hjælp af henvisninger i emneordsposter. Men igen her kan der være undtagelser, hvor man f.eks. må opgive at skelne mellem et underordnet og overordnet begreb.
2.4.2. Ekvivalens-relationer
Ekvivalens-relationer (synonym-relationer) udtrykkes ikke i den enkelte bibliografiske post, men kun i emneordsposter.
De ægte synonymer behandles typisk ved brug-henvisninger: "evnesvage" brug "psykisk udviklingshæmmede". De nærmere regler herfor er beskrevet i kapitel 3.4: Semantisk kontrol og i kapitel 4: Henvisninger.
Nærsynonymer (nærtliggende ord, ord som ofte behandles som synonymer, selvom der er nuanceforskelle): disse vil nogle gange være behandlet som ægte synonymer:
f.eks. dagligdagen brug hverdagen
andre gange vil der være en se også-henvisning:
2.4.3. Associative relationer
Associative relationer, også kaldet sideordnede, idéassociative relationer, udtrykkes kun i begrænset omfang. Hovedreglen er, at indekseringen kun medtager associative relationer i den enkelte bibliografiske post, når begge elementer behandles i dokumentet. Associative relationer udtrykt ved se også-henvisninger vil altså fortrinsvis skulle findes i emneordsposter.
Et par eksempler på se også-henvisninger:
Se også-henvisninger vil henvise begge veje.
1) DBC's emneordsbase til skønlitteraturen foreligger endnu ikke, men det er målet, at bibliotekerne skal få adgang til basen som en del af DanBib.
3. Udformning af emneord
3. Udformning af emneord crp tor, 18/02 2016 - 08:22Indhold:
3.1. Ordtyper
3.1.1. Substantiver
3.1.2. Verber
3.1.3. Adjektiver
3.1.4. Adverbier
3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
3.1.6. Faste udtryk
3.1.7. Genitiv udtryk
3.2. Morfologisk kontrol
3.2.1. Ental/flertal
3.2.2. Bestemt/ubestemt
3.3. Retskrivningskontrol
3.3.1. Stavning
3.3.2. Store eller små bogstaver
3.3.3. Tegnsætning
3.3.3.1. Bindestreger
3.3.3.2. Forkortelsespunktum
3.3.3.3. Tegnsætning i øvrigt
3.4. Semantisk kontrol
3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
3.4.2. Synonymer/nærsynonymer
3.4.3. Homonymer
3.4.4. Akronymer (initialord)
3.4.5. Andre forkortelser
Skønlitteraturen følger de fælles principper for udformning af emneord. I det følgende vil de almindeligste former blive gennemgået.
3.1. Ordtyper
Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge, dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. "Danmark, mellemkrigstiden", bortset fra faste udtryk og sammensætninger som f.eks. "politiske flygtninge". Jf. afsnit 2.2.2 om postkoordineret indeksering.
3.1.1. Substantiver
Til at beskrive et emnes indhold bruges fortrinsvis substantiver, der enten kan være fællesnavne eller egennavne.
Fællesnavne (appellativer) er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb
f.eks. piger, regnvejr, angst.
Egennavne (proprier) er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.
f.eks. Margrethe, København, Vesterbro Ungdomsgård, Nationalmuseet.
Vedr. regler for navneformskontrol henvises til afsnittet vedr. indekseringspraksis (5.1.1 og 5.1.2)
3.1.2. Verber
Som emneord bruges også verber, men i substantiveret form, verbalsubstantiver.
f.eks. | forplantning (af: at forplante) |
færdsel (af: at færdes) | |
misundelse (af: at misunde) |
Verber kan anvendes som emneord til børnelitteraturen
f.eks. | stjæle |
sutte | |
blive væk | |
stikke af | |
tisse i sengen |
3.1.3. Adjektiver
Adjektiver bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord, oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv
f.eks. | truede børn |
kunstig befrugtning | |
enlige mødre |
Adjektiver alene repræsenteres som adjektivabstrakter ved egenskaber og begreber
f.eks. | sundhed |
arbejdsløshed | |
spedalskhed |
3.1.4. Adverbier
Adverbier forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk
f.eks. for tidligt fødte
3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
Ved komposita forstås i denne forbindelse et ord, som består af to eller flere ord, som er kombineret til et sammenhængende ord
f.eks. | narkotikasmugling |
menneskerettigheder | |
børnearbejde |
1) Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord
f.eks. | trækfugle |
atomvåben | |
vuggestuer |
2) Når termen har en bestemt veldefineret betydning inden for et bestemt fagområde
f.eks. seksualvejledning
3) Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord
f.eks. | dyreunger |
børnehjem | |
hjernevask |
Normalt bruges kun to-ledede sammensatte ord som emneord, men der er mange undtagelser
f.eks. | kultursammenstød |
børnehavebørn | |
folkevandringstiden | |
faldskærmsudspring |
Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele.
3.1.6. Faste udtryk
Der findes en del faste udtryk (fraser), som indgår som emneord, fordi disse begreber ofte er umulige at udtrykke i enkelttermer
f.eks. | gå på opdagelse |
du er selv hovedpersonen | |
mor-datter-forholdet | |
at blive storebror |
Af hensyn til den boolske søgning bør faste udtryk med "og " undgås.
Der er dog undtagelser, hvis begrebet kun kan udtrykkes gennem det faste udtryk:
f.eks. | løft og kig |
Jonas og hvalen | |
yin og yang |
3.1.7. Genitiv udtryk
Genitiv udtryk undgås så vidt muligt. Men der findes faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på
f.eks. | livets oprindelse |
voksnes verden |
3.2. Morfologisk kontrol
Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.
3.2.1. Ental/flertal
Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.
En nem regel er: Kan man sige "hvor mange", skal emneordet i flertal
f.eks. | hekse |
rumrejser |
og kan man sige "hvor meget" skal emneordet i ental
f.eks. | trafik |
humor | |
doping | |
hærværk | |
hvalfangst |
Undtaget er organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af. Disse sættes, selv om de kan tælles, i ental
f.eks. hjernen
Imidlertid er der en del substantiver, der optræder både i ental og flertal.
Det drejer sig om ord, der både kan betegne begrebet og dække over konkrete emner
f.eks. | sygdom (om begrebet) sygdomme (om konkrete sygdomme) |
krig (om begrebet) krige (om konkrete krige) |
Handlinger/processer der udtrykkes med verbalsubstantiver sættes i ental
f.eks. | genmanipulation |
madlavning | |
forurening |
Begreber, fænomener, aktiviteter står altid i ental
f.eks. | sorg |
magt | |
selvmord | |
jalousi | |
filosofi | |
kristendom |
3.2.2. Bestemt/ubestemt
Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form
f.eks. | heste |
indvandrere | |
naboer |
Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af
f.eks. | jorden |
månen (jordens måne) |
eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret
f.eks. | besættelsestiden |
modstandsbevægelsen |
Undtaget fra hovedregelen om ubestemt form er også organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af
f.eks. hjernen
3.3. Retskrivningskontrol
Indekseringstermer skal altid følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i "Retskrivningsordbogen", udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: "Nudansk ordbog", "Fremmedordbogen", "Nye ord i dansk", m.m.
3.3.1. Stavning
Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges og der henvises evt. fra de andre former.
f.eks. | linier (med henvisning fra linjer) |
yoghurt (med henvisning fra jogurt) |
Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative med hensyn til valg af stavemåde.
3.3.2. Store eller små bogstaver
(Brugen af store og små bogstaver er uden reel betydning i søgeprocessen, men de medtages alligevel, da de erfaringsmæssigt ofte giver anledning til overvejelser i indekseringsarbejdet)
Generelt skrives emneord med små bogstaver
f.eks. tvillinger
Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver. Ved egennavne, der består af flere ord, skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt
f.eks. | Det Kongelige Teater |
Kristelig Forening for Unge Mænd | |
Den Europæiske Union |
Hvor der i følge "Retskrivningsordbogen" er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.
3.3.3. Tegnsætning
3.3.3.1. Bindestreger
Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og mærkelige sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. F.eks. udviklingslande - u-lande - ulande.
OBS! Bindestreg anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for den relevante bruger, skrives ikke bindestreg
f.eks. "konkurrencesport" ikke "konkurrence-sport"
Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges i begrænset omfang.
Bindestreger bruges i følgende tilfælde:
1: i sammensætninger med forkortelser
f.eks. AIDS-patienter
2: i sammensætninger med taltegn eller symboler
f.eks. | 68-generationen |
6-dages krigen |
3: i sammensætninger med bogstaver
f.eks. | p-piller |
t-shirt |
4: sammensætninger med sideordnede led
f.eks. | Slesvig-Holsten |
far-datter-forholdet |
5: i sammensætninger med udenlandske udtryk
f.eks. | drive-in |
time-sharing |
(Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor første led består af mere end ét ord)
f.eks. ad hoc-udvalg
Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord.
Der findes en del undtagelser, især ved faste udtryk
f.eks. ud-af-kroppen-oplevelser
Desuden ved sammensætninger med "ikke"
f.eks. ikke-vold
7: i sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavskombinationer
f.eks. Sirius-patruljen
8: i sammensætninger med betydningen fra-til
Bindestreg i betydningen fra-til anvendes
f.eks. Helsingør-Helsingborg Overfarten
3.3.3.2. Forkortelsespunktum
Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord
f.eks. Andersen, H.C.
Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord) anvendes ikke forkortelsespunktum
f.eks. | AIDS |
NATO |
3.3.3.3. Tegnsætning i øvrigt
3.4. Semantisk kontrol
Semantisk kontrol af emneord vil sige at kontrollere emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer f.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.
3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
Fremmedord defineres af Sven Brüel i forordet til 8. udgave af Gyldendals fremmedordbog således: "Fremmedord er låneord, der i form ikke har tilpasset sig arveordene (diakon føles fremmedartet, degn ikke, men de har samme græske oprindelse)".
Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse frem for fremmedord eller latinske betegnelser.
Der laves henvisning fra den ikke foretrukne form
f.eks. | fosterudvikling frem for embryologi |
indvandrere frem for immigranter | |
kræft frem for cancer |
Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord indekseres med fremmedordet
f.eks. | cyberpunk |
matriarkat |
Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den
f.eks. | anoreksi frem for nervøs spisevægring |
incest frem for blodskam |
Latinske betegnelser bruges især ved sygdomsnavne
f.eks. menigitis
3.4.2. Synonymer/nærsynonymer
Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, og hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.
Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:
- hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?
- hvilket ord er det mest neutrale for det samme begreb?
- er nogle af ordene mere specifikke end andre?
Der laves ofte henvisning fra det ikke anvendte
f.eks. | nervøs spisevægring brug anoreksi |
narkomaner brug stofmisbrugere |
3.4.3. Homonymer
Homonymer er ord, som er stavet eller lyder ens, men har forskellige betydninger. I denne sammenhæng er det kun de førstnævnte (homograferne) der giver problemer. Disse emneords betydningsforskelle forklares vha. en kvalifikator, dvs. en præciserende tilføjelse i parentes. I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning, der vurderes som den mest specielle
f.eks. | mus |
mus (dataudstyr) | |
italienere | |
italienere (høns) |
4. Henvisninger
4. Henvisninger crp fre, 19/02 2016 - 06:50Indhold:
4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)
4.2. Se også-henvisninger
(Nedenstående er DBC's generelle regler for brug af henvisninger. Principperne er endnu ikke i brug på det skønlitterære område og derfor er ikke alle eksempler relevante for skønlitteraturen).
Henvisninger er en del af kontrollen i emneordssystemet. Kontrollens sigte er dels at lave en (om end begrænset) semantisk kontrol af de anvendte indekseringstermer, dels at lede søgeren hen til det eller de emneord, der bliver foretrukket frem for andre (synonymkontrol).
I forbindelse med gennemgangen af de forskellige emneordskontroller, er der i det foregående givet en række eksempler på DBC's anvendelse af brug- og se også-henvisninger. I nærværende kapitel gives en samlet oversigt over DBC's regler for brug af henvisninger.
En præcis betydningsmæssig kontrol af alle anvendte indekseringstermer er uhyre arbejdskrævende. Den betydningsmæssige forskel, der er mellem nærsynonymer, vil desuden ofte afspejle relevante forskelle i den litteratur, der bruger de forskellige termer, hvorfor det kan være rimeligt at bevare begge (flere ord).
Hvis man lægger et stort kontrolarbejde ved indekseringen, dvs. laver se også- og brug-henvisninger, lægges omkostningerne ved den betydningsmæssige kontrol på indekseringssiden, mens man ved at lade ordene beholde deres egenbetydning, og evt. forbinde dem med se også-henvisninger, lægger flere omkostninger på brugeren, som skal bruge mere tid på vurdering af sine emneord.
Det skal bemærkes, at DBC ikke lægger emneordshenvisninger ind i de bibliografiske poster men i stedet i DBC's emneordsposter 1.
4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)
Brug-henvisninger anvendes i følgende tilfælde:
1. Ved stavevarianter (stavemåden i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog følges. Ved valgfrihed vælges den oftest foretrukne form)
f.eks. | jogurt brug yoghurt |
exorcisme brug eksorcisme | |
laugsvæsen brug lavsvæsen |
2. Når akronymer er valgt som indekseringsterm (se afsnit 3.4.4) gives der henvisning fra den fuldt udskrevne form
f.eks. | Irish Republican Army brug IRA |
Acquired Immune Deficiency Syndrome brug AIDS |
3. Mellem fremmedord/latinske betegnelser og det danske ord (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 3.4.1)
f.eks. | brætsejlads brug windsurfing |
djævleuddrivelse brug eksorcisme |
4. Hvis en form for forkortelse undtagelsesvis er valgt som indekseringsterm, fordi den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, gives henvisning fra den fuldstændige form (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 3.4.5)
f.eks. | merværdiomsætningsafgift brug moms |
højere forberedelseseksamen brug hf |
5. Ved synonymer (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 2.4.2. og 3.4.2)
f.eks. | kostalde brug kvægstalde |
narkomaner brug stofmisbrugere |
6. Ved sammenføring af nærsynonymer, hvor man har opgivet at opretholde en skelnen mellem begreberne (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 2.4.2. og 3.4.2)
f.eks. | byomdannelse brug byfornyelse |
sygehuse brug hospitaler |
7. Undertiden behandles antonymer som synonymer
f.eks. inhabilitet brug habilitet
8. Ved hierarkiske relationer. Dette er en type henvisninger, der normalt ikke bruges, men der er undtagelser, hvor man har valgt ikke at skelne mellem et underordnet og et overordnet begreb (se afsnit 2.4.1)
f.eks. | pattedyr brug dyr |
cocktails brug drinks |
9. Ved navneformer. Henvisninger til person- og korporationsnavne udformes efter reglerne i katalogiseringsreglerne.
4.2. Se også-henvisninger
Se også-henvisninger bruges restriktivt. De gives ikke hierarkisk, men bruges mellem ord på samme "niveau" og henviser altid begge veje
f.eks. | opdagelsesrejser se også ekspeditioner |
ekspeditioner se også opdagelsesrejser |
De kan bruges i følgende tilfælde:
1. Mellem beslægtede emner (jf. afsnit 2.4.3)
f.eks. | eventyr se også sagn |
sagn se også eventyr |
2. Mellem nærsynonymer (jf. afsnit 2.4.2)
f.eks. | bange se også angst |
angst se også bange |
3. Hvor terminologien på et område er skiftet (jf. afsnit 3.4.2)
f.eks. | børnehjemsbørn se også institutionsbørn |
institutionsbørn se også børnehjemsbørn |
4. Ved korporationers navneskift
f.eks. | Statsradiofonien se også Danmarks Radio |
Danmarks Radio se også Statsradiofonien |
5. Ved landes og byers navneskift - der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner (jf. afsnit 5.1.3.1)
f.eks. | Leningrad se også Skt. Petersborg |
Skt. Petersborg se også Leningrad |
1) DBC's emneordsbase til skønlitteraturen foreligger endnu ikke, men det er målet at bibliotekerne skal få adgang til basen som en del af DanBib.
5. Indekseringspraksis
5. Indekseringspraksis crp fre, 19/02 2016 - 07:075.1. Særlige emneordstyper
5.1.1. Personnavne
5.1.1.1. Valg af navneformer
5.1.1.2. Personnavne anvendt som emneord
5.1.2. Korporationsnavn
5.1.2.1. Valg af navneformer
5.1.2.2. Korporationsnavne anvendt som emneord
5.1.3. Stednavne
5.1.3.1. Valg af navneformer
5.1.3.2. Stednavne anvendt som emneord
5.1.3.2.1. Stednavne i direkte form
5.1.3.2.2. Stednavne i adjektivisk form
5.1.4. Periodebetegnelser
5.1.4.1. Udformning af periodebetegnelser
5.2. Synsvinkel / forfatterholdning / fortællestil
5.3. Indekseringspraksis - udvalgte eksempler
5.3.1. Dyrefortællinger - allegorier
5.3.2. Dyrefortællinger - billedbøger
5.3.3. Gå på opdagelse
5.3.4. Persongrupper som emneord
5.3.5. Identitet / personlighedsudvikling
5.3.6. Følelser
5.3.7. Sjove bøger / humor
5.3.8. Historie
5.3.9. Samfundsforhold / samfundsskildringer
5.3.10. Fantasy
5.3.11. Hestebøger
5.4. Formbetegnelser
5.4.1. Pegebøger
5.4.2. Løft og kig
5.4.3. Børnesange
5.4.4. Billedordbøger
5.5. Målgruppe - brugerniveau - anvendelighed
5.5.1 Undervisningsmaterialer
5.5.2. Aldersgrupper og niveau
5.6. Supplerende søgeord
5.7. Særlige litteraturtyper
5.7.1. Billedbøger
5.7.2. Tegneserier
5.7.3. Digte
5.7.4. Noveller
5.1. Særlige emneordstyper
5.1.1. Personnavne
5.1.1.1. Valg af navneformer
Personnavne som emneord gives som hovedregel i den almindelige vedtagne navneform, som også anvendes ved katalogisering.
Findes navnet på personen i forvejen som kontrolleret navneform i en DBC-post, kan den uden videre kopieres. Hvis navnet ikke findes i kontrolleret form, udformes det i overensstemmelse med de regler, som katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 2 foreskriver.
5.1.1.2. Personnavne anvendt som emneord
I skønlitteraturen bruges navne på personer som emneord især ved biografiske romaner eller f.eks ved værker om historiske personer, der er centrale i et værks handlingsforløb.
Stangerup, Henrik
Det er svært at dø i Dieppe : roman / Henrik Stangerup. - 4. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1997. - 267 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: Møller, P. L., f. 1814 ; biografiske romaner ; 1800-1899 ; Danmark ; Frankrig
Note: Psykologisk beskrivelse af den kontroversielle litteraturkritiker P.L. Møllers (1814-65) liv og arbejde, især under det selvvalgte franske eksil efter polemikken med danske intellektuelle, bl. a P.A. Heiberg, M. Goldschmidt og Søren KierkegaardHelleberg, Maria
Leonora / Maria Helleberg. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 157 sider
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: Ulfeldt, Leonora Christina ; Ulfeldt, Corfitz ; historie ; Danmark ; 1600-1699 ; biografiske romaner ; skilsmisse ; ægteskab
Note: Leonoras forældre, Christian den Fjerde og Kirsten Munk, skændes dagen lang. Det går ud over børnene. Da Leonora som fjortenårig bliver gift med sin elskede Corfitz Ulfeldt, beslutter hun, at deres liv skal være perfekt
Fra 12 årJacobsen, J. P., f. 1847
Fru Marie Grubbe / J.P. Jacobsen. - 1. Søren Gyldendals klassikere udgave ... optrykt efter udgaven fra 1913. - [Kbh.] : [Gyldendal],1997. - 270 sider. - (Søren Gyldendals klassikere)
DK5: 86-05 ; sk
Kontrollerede emneord: Grubbe, Marie ; kvinder ; historie ; Danmark ; 1600-1699 ; 1700-1709 ; 1710-1719 ; biografiske romaner
Note: Historisk roman fra det 17. århundrede. Bogen skildrer adelskvinden Marie Grubbe (1643-1718), der socialt set går til bunds for sin kærligheds skyldMartínez, Tomás Eloy
Santa Evita / Tomás Eloy Martínez. - 2. udgave. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 372 sider. - (Gyldendal paperback)
DK5: 82.7-26 ; sk
Kontrollerede emneord: Perón, Eva ; biografiske romaner ; samfundsforhold ; Argentina ; 1940-1949 ; 1950-1959
Note: I en blanding af myte og sandhed fortælles om Eva Peróns eventyrlige skæbne før og efter døden. Samtidig er romanen med sin distance til myten en kommentar til den politiske virkelighed i Argentina
I skønlitteraturen bruges korporationsnavne sjældent som emneord, men også her gælder, at man som hovedregel bruger den samme navneform, som bruges som vedtagen form ved katalogiseringen.
Som det er tilfældet ved personnavne kan den vedtagne form af korporationsnavnet - med tilhørende henvisninger - ofte findes i en DBC-post, og kan derfor let kopieres. Regler for korporationers navneformer følger i øvrigt de regler, der er beskrevet i katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 3.
I særlige tilfælde kan katalogiseringens vedtagne navneform være uhensigtsmæssig til emnesøgningsformål. Indeksøren kan i sådanne tilfælde foretrække en alternativ navneform til emneordet:
f.eks. STASI frem for Tyskland (DDR). Ministerium für Staatssicherheit
5.1.2.2. Korporationsnavne anvendt som emneord
Navne på enkelte institutioner, bygninger, organisationer medtages kun når emneanalysen siger, at det er værkets emne.
Hartmann, Nils
Rohani må ikke dø! / [tekst af] Nils Hartmann ; fotografier af Finn Brasen. - 1. udgave, 3. oplag. - [Kbh.] : Dansk UNICEF Komité, 1988. - 48 sider : ill. i farver, 22 cm
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: UNICEF ; Asien ; Indonesien ; fattigdom ; sygdom
Note: På den indonesiske ø Lombok bor Yusup. Hans søster er syg, men familien har ikke penge til medicin. Til sidst får Yusup gratis hjælp fra UNICEF's lokale sundhedsklinik
Fra 9 årAndrup, Lone
Peter Jensen : roman om en dansk socialdemokrat. - [Højbjerg] : Hovedland, 1992. - 254 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: Jensen, Peter, f. 1868 ; arbejderromaner ; samfundsforhold ; fagforeninger ; politiske partier ; Socialdemokratiet ; 1880-1889 ; 1890-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919 ; Fredericia ; Jylland ; Danmark
Note: Dokumentarroman om landarbejdersønnen Peter Jensens (1868-1955) liv og indsats for arbejderbevægelsen i Fredericia, hvor han gjorde den store udvikling i Socialdemokratiet med og endte som formand for havnearbejdernes fagforening, byrådsmedlem m.m.
5.1.3. Stednavne
Skønlitteraturen genbruger de navneformer som faglitteraturen anvender. Når navnet ikke findes i faglitteraturen bruges følgende fremgangsmåde:
5.1.3.1. Valg af navneformer
Standardværkerne for danske stednavne er: Fortegnelse over stednavne i amterne vest for Lillebælt. - København : Stednavneudvalget : i kommission hos Akademisk Forlag, 1985. 454 sider , og: Fortegnelse over stednavne i amterne øst for Lillebælt. - København : Stednavneudvalget : i kommission hos Akademisk Forlag, 1978. 294 sider .
Kommunal håndbogen. - København : Mostrup, 1985- .
Endvidere kan værket Danmark / J.P. Trap. - København. : Gad, 1953-1972 anvendes, især når der er tale om ældre geografiske navne.
Hvis navnet eksisterer flere steder i Danmark tilføjes en forklarende parentes, efter samme regler som beskrevet i katalogiseringsreglernes del 1, § 73
f.eks. | Als |
Als (Nordjylland) |
For udenlandske geografiske navne henvises til følgende standardværker: Landenavne gengives efter den til enhver tid nyeste udgave af DS/EN 23166 : Koder for landenavne.
F.eks. Egypten med henvisning fra Ægypten
Ved lokaliteter i andre lande gælder, at den danske form anvendes, såfremt den eksisterer
F.eks. Rhinen foretrækkes frem for Rhein
Der laves henvisninger fra ikke anvendte former.
Ellers anvendes det pågældende lands egen betegnelse for lokaliteten. Gyldendals atlas og dets originale forlæg angiver geografiske navne i de officielle nationale former.
Der laves henvisninger fra forskellig stavemåde
f.eks. Philippinerne brug Filippinerne
Ved landes og byers navneskift - der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner - indekseres som regel med det navn som landet havde i den pågældende periode.
Der laves se også-henvisninger mellem landenavnene
f.eks. | Leningrad se også Skt. Petersborg |
Congo se også Zaire | |
Israel se også Palæstina |
I enkelte tilfælde hvor man har skønnet, at en differentiering ikke har været nødvendig, er der lavet en brug-henvisning.
f.eks. | Siam brug Thailand |
Ceylon brug Sri Lanka |
5.1.3.2. Stednavne anvendt som emneord
Landenavne og andre stednavne bruges enten direkte eller i adjektivisk form, dvs. enten "Sverige" eller "svensk ..."
5.1.3.2.1. Stednavne i direkte form
I forhold til faglitteraturen vil den skønlitterære indeksering med stednavne være anderledes, idet stednavne spiller en anden rolle i skønlitteraturen end i faglitteraturen. Når handlingen i et skønlitterært dokument beskriver en lokalitet i Danmark, vil det være relevant at supplere med Danmark. Mindre byer/lokaliteter angives kun sjældent og som hovedregel kun i Danmark. Stedet for en bogs handling optræder som emneord, når bogen gennem sin handling beskriver det pågældende sted. Skildringen af lokaliteten skal være væsentlig.
Hvis stedet kun er rammen for handlingen vil det ofte være medtaget i den indholdsbeskrivende note eller som supplerende søgeord.
Danmark som emneord
Eksempler
Hultberg, Peer
Byen og verden : roman i hundrede tekster. - 3. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1995. - 293 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundskritik ; Danmark ; 1900-1999 ; Viborg
Note: Hundrede korte kapitler, som hver fortæller en skæbne, samler sig til et portræt af byen Viborg med alle dens understrømme, og vokser til et billede af menneskenes vilkår i verdenReuter, Bjarne
Drengene fra Sankt Petri. - 3. udgave, 3. oplag. - [Kbh.] : [Gyldendal],1996. - 172 sider. - (Gyldendal paperback)
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: den 2. verdenskrig ; besættelsestiden ; Ålborg ; Danmark ; drenge
Note: Danmark 1942. I Ålborg danner en gruppe store drenge en hemmelig klub med det formål at gøre værnemagten til grin. Men tingene udvikler sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage. Jævnfør filmen af samme navnØrsten, Mark
Uden ondskab / Mark Ørsten. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1997. - 358 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: kommunalpolitik ; spænding ; Danmark ; København ; 1990-1999
Note: Økonomisk, politisk thriller, der udspiller sig omkring Københavns Rådhus og mordet på direktøren for kommunens Økonomidirektorat. En af afdødes kolleger undersøger på egen hånd sagen, som viser sig at have vidtrækkende kommunalpolitiske perspektiverSvendsen, Hanne Marie, f. 1933
Spejlsøster : Naja ser på billeder i Skagen / [skrevet af] Hanne Marie Svendsen ; tegnet af Dina Gellert. - 1. udgave, 2. oplag. - Kbh. : Forum, 1995. - 69 sider : ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: skagensmalerne ; malerkunst ; historie ; Skagen ; Danmark
Note: Naja er på ferie hos mormor i Skagen. Hun keder sig, men da hun får øjnene op for pigen Helga, der er på mange af de malerier, hun ser, udfolder der sig en spændende historie
Fra 9 år
Fremmede lande og lokaliteter
Når navnet på en region, ø, delstat, stat eller by anvendes som emneord, gives der også emneord på land eller forbundsstat.
Frobenius, Nikolaj
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
DK5: 85-26 ; sk
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorderStaalesen, Gunnar
Skriften på væggen. - 1. udgave, 1. oplag. - Valby : Vindrose, 1996. - 276 sider
DK5: 85-26 ; sk
Kontrollerede emneord: krimi ; samfundsforhold ; prostitution ; Norge ; Bergen ; 1990-1999
Note: Kriminalroman. Efter en henvendelse fra en mor dykker Varg Veum ned i Bergens underverden og finder et modbydeligt og dødsensfarligt net af prostitution blandt teenagepigerCraven, Margaret
Når uglen kalder. - 1. udgave. - Århus : Klim, 1996. - 151 sider
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: præster ; indianere ; kulturer ; døden ; Canada ; British Columbia
Note: Kingcome i British Columbia er ældgammelt indianerland med en døende kultur i pagt med naturen. Hertil sendes en ung, syg præst, og han oplever en indre fred og harmoni, inden han dør
Når et landenavn anvendes som emneord kan der, i modsætning til praksis for faglitteraturen, gives emneord på den verdensdel landet ligger i, hvis der er tale om skønlitteratur omhandlende lande, der ud fra vores synsvinkel stadig betragtes som tilhørende "fremmede verdensdele"/regioner, og hvis litteraturen passer til denne synsvinkel. I disse tilfælde suppleres landenavnet med Afrika, Sydamerika, Mellemamerika eller Asien.
Cussler, Clive
Sahara. - Kbh. : Vinten : [eksp. DBK], 1996. - 430 sider. - (Vintens paperbacks)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: spænding ; forurening ; Afrika ; Sahara ; Mali ;1990-1999
Note: Økologisk spændingsroman om to forskere som fra hver sit udgangspunkt afslører sandheden om en verdensomspændende miljøforurening, der stammer fra en fabrik til destruktion af industriaffald i den afrikanske stat MaliSkafte, Ulrik T.
Hyrdedrengen Wilson : en historie fra Zimbabwe / Ulrik T. Skafte. - 1. oplag. - [Risskov] : Klematis, 1996. - [32] sider : ill. i farver, 31 cm
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: hverdagen ; drenge ; Zimbabwe ; Afrika
Note: Fotobilledbog fra Zimbabwe. Vi følger den 12-årige hyrdedreng Wilson og hans hverdag. Wilson passer familiens geder ude i den knastørre bush, men der er også tid til leg og sjov med kammeraterne.
Fra 5 årRestrepo, Laura
Hvis en engel - / Laura Restrepo. - Kbh. : Viva, 1997. - 219 sider
DK5: 82.7-26 ; sk
Kontrollerede emneord: kærlighed ; mystik ; engle ; magisk realisme ; Sydamerika ; Colombia
Note: Fortælleren - en kvindelig journalist - hører rygter om en engel i et fattigkvarter i Bogota. Myten er sand, englen er virkelig og så smuk og indtagende, at Monita forelsker sig på stedetFrøstrup, Ole
Pigen med det 3. øje. - 1. opl.. - [Bagsværd] : Carlsen, cop. 1986. - 107 sider, 22 cm. - (Jorden rundt i 80'erne)
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: spænding ; religion ; hinduisme ; sociale forhold ; fattigdom ; flugt ; Nepal ; Asien
Note: 12-årige Prem bor i Nepal. Han er meget optaget af Kumarien - en 12-årig pige med hellige, hemmelige evner. En dag sniger han sig ind i det forbudte tempel, hvor hun bor
Fra 11 år
5.1.3.2.2. Stednavne i adjektivisk form
Selvom stednavne i direkte form i langt overvejende grad vil være at foretrække, er der dog visse tilfælde, hvor man skal vælge at gengive et stednavn i adjektivisk form. Det vil således være tilfældet
Med dette menes ordforbindelser, hvor det vil være meningsforstyrrende at opsplitte det i emne + land,
f.eks. tyrkisk bad, latinamerikansk dans, fransk broderi
2. I enkelte andre ordforbindelser, hvor brugen af den adjektiviske form er naturlig / umisforståelig / præciserende. Det drejer sig f.eks. om emner, der er nationalt og/eller etnisk traditionsbundne eller integrerede,
f.eks. det danske mindretal, bosniske flygtninge, russiske jøder
For denne sidste kategoris vedkommende vil den adjektiviske form dog kun blive brugt yderst restriktivt.
Pausewang, Gudrun
Forræderen. - [Kbh.] : Sommer og Sørensen, 1996. - 189 sider
DK5: 84-296 ; sk
Kontrollerede emneord: den 2. verdenskrig ; 1940-1949 ; russiske krigsfanger ; krigsfanger ; flygtninge ; Tyskland ; nazisme ; angst ; piger
Note: 15-årige Anna skjuler gennem flere måneder en flygtet russisk krigsfange. Hvis det bliver opdaget, bliver hun stemplet som landsforræder, og Annas bror Felix er fanatisk medlem af Hitlerjugend ...
Fra 14 årVaxelaire, Daniel
De sorte halstørklæder / [tekst] Vaxelaire ; [illustrationer] Faure. - 1. oplag. - Zelhem : Arboris : i kommission hos Gyldendals forlagsekspedition, 1997. - 48 sider : alle ill. i farver, 30 cm. - (Ørnens søn ; 2)
DK5: 82-298 ; sk
Kontrollerede emneord: den franske revolution ; Frankrig ; 1780-1789 ; 1790-1799
Note: Tegneserie. Stedet er Frankrig i tiden efter revolutionen. Morvan d'Andigny leder efter "Høtyven", der er ansvarlig for hans fars død i guillotinen, men "Høtyven" er hyret af De sorte halstørklæder til at myrde Napoleon ...
5.1.4. Periodebetegnelser
Hvis et skønlitterært dokument gennem sin handling beskriver noget tidstypisk for den pågældende periode medtages denne i indekseringen.
5.1.4.1. Udformning af periodebetegnelser
Perioder betegnes primært med arabertal:
Århundreder betegnes således:1100-1199 ikke det 12. århundrede
1200-1299 ikke 1200-tallet
Årtier betegnes således:
1510-1519
1980-1989 ikke 1980'erne
Tidsperioder før Kristi fødsel angives:
299-200
2999-2000
Tidsperioderne omkring Kristi fødsel angives:
9-1
1-99
Nutiden angives med det aktuelle årti
2010-2019
Der laves brug-henvisninger fra de ikke anvendte former, f.eks.
f.eks. | det 19. århundrede brug 1800-1899 |
1800-tallet brug 1800-1899 |
Dokumenter der dækker flere perioder
Når et dokument dækker flere end 3-5 århundreder, bruges årtusindet som periodeangivelse. Når dokumentet dækker flere end 3-5 årtier, gives århundredet som periode, men altså ikke de pågældende tiår.
Dette er den generelle regel, men der er eksempler hvor der er givet flere årtier, typisk til dokumenter der behandler f.eks. 2-3 årti på hver side af et århundredeskifte eller behandlinger af første halvdel af 1900-tallet. Dette skyldes at tæt ved vor egen tid, føles det som tomgang at give hele århundredet.
Morrison, Toni
Jazz / Toni Morrison. - 3. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1998. - 213 sider. - (L&R bibliotek)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: USA ; New York ; Sydstaterne ; 1890-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919 ; 1920-1929
Note: Sort storbykultur er rammen om Joes og Violets jalousiopgør i New York 1926. Med dramaet som udløsende faktor føres vi tilbage i Sydstaterne - til områdets farverige sorte kultur og historieBluitgen, Kåre
Erobrerne. - Kbh. : Tøkk : [eksp. DBK], 1995. - 319 sider : ill.
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: aztekerne ; historie ; indianere ; kultursammenstød ; undertrykkelse ; unge ; 1510-1519 ; 1520-1529 ; 1990-1999 ; Mexico ; Spanien
Note: Mexico i 1500-tallet og i 1990'erne. Spaniernes brutale behandling af indianerne dengang er ikke bare historie, men griber dybere ind i to unge danskeres liv, end de havde troetRindel, Gerd
Gipsenglenes gade. - Kbh. : Høst, 1996. - 238 sider
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: Danmark ; historie ; 1900-1999
Note: Den fine dukke Clara fra borgerhjemmet i tiden efter 1. verdenskrig gennemlever en omskiftelig tilværelse op gennem århundredet til vore dage
Fra 11 årMarx, Vibeke
Morgenåbner : roman. - 2. oplag. - Kbh. : Rosinante, 1994. - 182 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: børnehaver ; erhvervsskildringer ; kvinder ; Danmark ; Fyn ; 1990-1999
Note: Pædagogerne i en fynsk børnehave følges skiftevis på arbejde og hjemme og i kollektivromanens form skildres deres faglige, kollegiale og personlige problemer.
Verbale tidsangivelser
Der bruges verbale tidsangivelser for geologiske eller historiske epoker som f.eks. istiden, bronzealderen, vikingetiden, oldtiden, middelalderen. Kun såfremt der er tale om en delmængdeaf perioden, udtrykkes den også i tal.
Konkrete historiske begivenheder, eller kortere historiske perioder, som f.eks, 2. verdenskrig anvendes ikke som periodebetegnelse.
Harrison, Sue
Lützen, Hanna
Fader Himmel, Moder Jord : roman. - 1. udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1993. - 301 sider
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: istiden ; naturen ; 6999-6000 ; Alaska ; Aleuterne
Note: I sidste istid slår kvinden Chagak sig ned hos en gammel åndemaner. Hun har dybe sår i sjælen, og tilværelsen er barsk i Alaska, især når fjenden aldrig er langt væk...
Miraklernes bog / Hanna Lützen. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 183 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: gys ; 1100-1199 ; middelalderen ; Danmark ; klosterliv
Note: Krista er hittebarn og bliver bragt til det middelalderlige Esrum Kloster. Her vokser hun op til en usædvanlig pige, der gerne vil lære lægekunsten for at tjene Gud, men hun undgår ikke konfrontationer med djævelen Hauger, Torill Thorstad
Tord Illugessøn / Torill Thorstad Hauger. - 1. oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1997. - 213 sider
DK5: 85-296 ; sk
Kontrollerede emneord: 900-999 ; vikingetiden ; vikinger ; far-søn forholdet ; generationsmodsætninger ; udvikling ; Norge
Note: Vikingetiden i Norge. Tord skal være høvding engang og helst også en stor kriger som sin far og farfar. Men der må være noget mere end bare kampe og plyndringer ...
Fra 12 år Cushman, Karen
Jordemorens lærling / Karen Cushman. - 2. oplag. - Århus : CDR Forlag, 1997. - 122 sider. - (CDR ; 151)
DK5: 83.8-296 ; sk
Kontrollerede emneord: middelalderen ; jordemodergerning ; jordemødre
Note: Som jordemorens lærling må den forældreløse Alyce arbejde hårdt. I middelalderen var hygiejne et ukendt begreb, så en jordemors arbejde bestod af lige dele sund fornuft, urtemedicin og overtro
Fra 13 år
5.2. Synsvinkel / forfatterholdning / fortællestil
Forfatterens synsvinkel/holdning kan i nogle tilfælde fremgå af såvel emneord som note. Den beskrivende note kan med fordel udtrykke litterær type og stil og dermed formidle helhedsindtrykket af værket. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at angive relevante emneord.
Eksempler
Bonnevie, Lars
Botswana blues : roman. - [Kbh.] : Per Kofod, 1990. - 296 sider, 22 cm
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundskritik ; Zimbabwe ; Botswana ; Afrika ; kolonier ; u-lande ; 1980-1989
Note: Selvbiografiske skitser af sociale og kulturelle forhold i 1980'ernes Afrika samler sig til et billede af et postkolonialt samfund på vej mod opløsning og et iro-
nisk opgør med europæernes opfattelse af verdensdelenLodge, David
Ordentligt arbejde. - 2. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Fremad, 1995. - 330 sider. - (Fremad paperback)
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundskritik ; erhvervsskildringer ; England ; 1980-1989 ; kærlighed
Note: Samfundssatirisk kærlighedsroman fra Thatcher-epokens England. Hun er en venstreorienteret universitetslektor, han en stokkonservativ industribaronAsmussen, Peter, f. 1957
Knogler : en romance / Peter Asmussen. [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 211 sider
DK5: 86-06 ; sk
Note: I eksperimenterende form skildres forholdet mellem tre mennesker: Andreas, Luise og Gabriel, deres tiltrækning og frastødning, kulden og varmen imellem demHammann, Kirsten
Bannister : roman / Kirsten Hammann. - 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 163 sider
DK5: 86-06 ; sk
Note: Surrealistisk roman om en kvinde, der kastes i armene på en dæmonisk mand, som hun klynger sig til i en voldelig og mareridtsagtig verden, medens gen-
færdet af hendes afdøde elskede plager hendeDarrieussecq, Marie
Kvinden som blev til en gris : roman / Mahe Darrieussecq. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 108 sider
DK5: 82-26 ; sk
Kontrollerede emneord: fabler ; kvinder ; politik ; humor ; samfundssatire ; Frankrig
Note: I et surrealistisk højredrejet samfund forandrer en kvindelig parfumeekspedi-ent sig til en svulmende lyserød gris. Mændene finder hende tiltrækkende, men i takt med de politiske forandringer vender de hende ryggenWilliams, Niall
Fire kærlighedsbreve : roman / Niall Williams. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 326 sider
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: kærlighed ; ø-samfund ; Irland
Note: Fabulerende, grum og poetisk skildring fra Irland, om de skæbnetråde, snoet af Gud og mennesker, der til slut forener Nicholas Coughlan med den kvinde han er bestemt forAndersen, Trine, f. 1969
Hotel Malheureux : noveller. - [Viby J.] : Centrum, 1995. - 151 sider. - (Gennembrud)
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: ensomhed
Note: Noveller om mennesker, som sørger at bryde en isolation skildret i en fascinerende blanding af noget absurd og noget let genkendeligt
Note: Indhold: Dage og nætter på Hotel Malheureux ; Tårnspringeren ; Parasit ; Aprilsnar ; Hemmeligheden ; Idas hus ; Landet udenfor ; Rotationer ; BegyndelseMalinowski, Ivan
Galgenfrist. - 3. udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1992. - 43 sider. - (Caf Borgen)
DK5: 86-01 ; sk
Note: Ekspressionistisk modernistiske digte som i et splittet billedsprog beskriver eksistensen som meningsløs og betvivler alle værdier. Men samtidig - midt i illusionsløsheden - konstateres en vilje til at overleve på trodsMalerba, Luigi
Slangen : roman. - Kbh. : Rosinante, 1990. - 167 sider, 22 cm
DK5: 82.6-26 ; sk
Kontrollerede emneord: Rom ; Italien ; 1960-1969 ; erotik ; psykiske sygdomme
Note: Modernistisk roman, der opererer med flere virkelighedsniveauer og normali-tetsbegreber i sin barokke skildring af en romersk frimærkehandler, som jager fri-mærkeforbrydere og i bogstaveligste forstand driver rovdrift på sin elskerinde
5.3. Indekseringspraksis - udvalgte eksempler
5.3.1. Dyrefortællinger - allegorier
Eksempler
Andersen, Vita, f. 1944
Coco / [tekst af] Vita Andersen ; tegninger af Hans-Henrik Hansen. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Aschehoug, 1997. - 93 sider : ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: katte ; dyrefortællinger ; allegorier
Supplerende søgeord: samfundssatire
Note: Katten Coco føler sig uretfærdigt behandlet og går hjemmefra. Han havner pa en chokoladefabrik, hvor en rotte snyder dyrene til at arbejde gratis. Coco beslutter at befri alle dyrene
Fra 5 år
Velegnet til oplæsningAdams, Richard
Kaninbjerget / Richard Adams. - 3. udgave, 5. oplag. - Valby : Borgen, 1998. - 396 sider, [1] side med tavle (kort)
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: dyrefortællinger ; allegorier ; naturen ; England
Note: En fabel om en flok hankaniner, der bryder op fra deres koloni, for den udryddes, og om deres strabadser og eventyr, mens de forsøger at skabe en ny
Fra 13 år
5.3.2. Dyrefortællinger - billedbøger
De helt klassiske dyrefortællinger får arten (hvis det er en enkelt art) og også dyrefortællinger.
Eksempel
Kipling, Rudyard
Rikki-tikki-tavi / tegnet & fortalt af Molich. - [Kbh.] : Gyldendal, 1996. - 27 sider : alle ill. i farver, 31 cm
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: dyrefortællinger ; desmerdyr
Note: Billedbog om desmerdyret Rikki-Tikki-Tavis kamp mod slangerne i en have i Indien
Billedbøger der foregår i et “dyreunivers”, måske ofte med mennesket som “fjendebillede” får dyrefortællinger og evt. art. Der er ofte en overordnet mening med historien, som her menneskets “kommercielle” udnyttelse af dyrene i cirkus.
Eksempel
Gustavsson, Jan
Vaskebjørnen som stak af / [tekst og illustrationer] Jan Gustavsson. - [Kbh.] : Sesam, 1996. - [32] sider : alle ill. i farver, 29 cm
DK5: 87-296 ; sk
Kontrollerede emneord: vaskebjørne ; stikke af ; cirkus : dyrefortællinger
Note: Billedbog. Vaskebjørnen Rick stikker af fra udnyttelsen i cirkus. Ude i den store skov bliver han mødt med mistro, inden de andre dyr accepterer ham som en af deres egne
Fra 3 år
Billedbøger med dyr der optræder som sig selv ofte i relation til deres mennesker, typisk husdyr/kæledyr får arten men ikke dyrefortællinger.
Eksempel
Armitage, Ronda
Fyrpasserens kat
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: katte ; stikke af ; hjemmefra
Note: Billedbog. Katten Morris nyder mad og omsorg hos fyrpasserparret Morrison. Men da morgenmaden bliver sprunget over en dag, løber han hjemmefra. Alligevel er han let at lokke ...
Fra 3 år
Billedbøger med næsten uigenkendelige dyr, ofte sjove og "fjollede" får ikke dyrefortællinger
Eksempler
Haswell, Peter
Hansen, Carla, f. 1906
Mufferne og Den Store Bollekrig
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: katte ; sjove bøger
Note: Billedbog. Frøken Finkeflink sælger boller, og Mufferne er hendes katte, der på uforlignelig og skrupskør vis får krammet på McDurk, da han forsøger at åbne en konkurrerende bollebutik
Fra 4 år
(Eksemplet ovenfor har dog fået emneordet "katte " som en slags alternativ kattebog).
Året rundt med Rasmus Klump / [tekst og tegninger] Carla & Vilh.Hansen. - 4. oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1996. - [28] sider : ill. i farver,
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: sjove bøger ; årstider
Note: Billedbog, som måned for måned viser de forskellige aktiviteter, som Rasmus Klump og vennerne er i gang med
Walt Disney's Mærk verden, Anders!. - Kbh. : Serieforlaget, 1995. - 254 sider : alle ill. i farver. - (Walt Disney's jumbobog ; 172)
DK5: 83.8-298 ; sk
Note: Tegneserie med historier om Anders And, Mickey Mouse, Fedtmule og andre af de kendte figurer
5.3.3. Gå på opdagelse
"Holger-bøgerne" og lignende.
Eksempler
Handford, Martin
Find Holger på den eventyrlige rejse / [tekst og illustrationer] Martin Handford. - 11. oplag. - Kbh. : Apostrof, 1996. - [28] sider : alle ill. i farver, 33 cm
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: gå på opdagelse
Note: Billedbog om Holger der er på en eventyrlig rejse sammen med Troldmand Hvidskæg. På hvert af de 12 opslag gælder det om at finde Holger, Troldmand Hvidskæg og en skriftrulle
Melander, Helle
Anna & Nanna - pist væk / [tekst] Helle Melander ; tegninger af Dina Gellert. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Forum, 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 86-091 ; sk
Kontrollerede emneord: gå på opdagelse ; rim
Note: Billedbog. Anna og Nanna bliver hele tiden væk for læserne. Men de kan hver gang findes et finurligt sted i billederne. Teksten er rimet med tilhørende melodi
Fra 3 år
5.3.4. Persongrupper som emneord
Hvis det af emneanalysen fremgår, at en persongruppe er i fokus eller at værkets hovedperson(er) repræsenterer en gruppe, medtages denne som emneord. F.eks. unge,
gamle, mænd, kvinder, drenge, piger.
Eksempler
Palmen, Connie
Venskabet / Connie Palmen. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1998. - 256 sider
DK5: 84.7-26 ; sk
Kontrollerede emneord: piger ; kvinder ; identitet ; venskab ; følelser
Note: Venskabet mellem modsætningerne Kit og Ara begynder i barndommen og fortsætter i voksenalderen. Med sammenhold og humor overvinder de kriser med spiseforstyrrelser, alkoholmisbrug og skuffelser i kærlighedKrohn, Bente
Gule tulipaner. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Forum, 1996. - 108 sider. - (Hot spot)
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: dagbøger ; piger ; unge ; pubertet ; 1970-1979 ; hippier ; stofmisbrug ; mor-datter forholdet
Note: I surhed over at have fået stuearrest for drikkeri til en fest gemmer 16-årige Kamilla sig på loftet. Her finder hun moderens dagbog fra 1970 og forstår pludselig meget mere ...
Fra 13 årBeere, Peter
Det er først lige begyndt. - Århus : CDR-Forlag, 1996. - 154 sider. - (CDR ; 116)
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: unge ; sorte ; racisme ; skinheads ; vold ; samfundsforhold ; nynazisme ; England
Note: Der er optøjer i en forstad til London, hvor skinheads hærger, volden breder sig og racismen bliver stadig værre. Truslerne bliver hårde mod Steve, fordi han er ven med den sorte Carlton
Fra 14 årMcEwan, Ian
Evig kærlighed / Ian McEwan. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 258 sider
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: mænd ; kærlighed ; skizofreni ; psykologisk thriller
Note: Psykologisk gyser om to mænd, der møder hinanden, da de begge er impliceret i en tragisk ulykke. For en af dem udvikler den tilfældige forbindelse sig til en besættende og efterhånden både voldelig og livstruende kærlighed
5.3.5. Identitet / personlighedsudvikling
"Identitet" bruges især sammen med persongruppe, f.eks. "mænd", "drenge", "kvinder".
Eksempel
Golden, Arthur
Mit liv som geisha : roman / af Arthur Golden. - Kbh. : Viva, 1997. - 582 sider
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: kvinder ; identitet ; historie ; den 2. verdenskrig ; Japan ; 1930-1939 ; 1940-1949
Note: Geishaen Sayuvi med de gråblå øjne blev tidligt solgt til et geisha-hus. I 1930'erne er hendes liv i geisha-kvarteret i Kyoto, men det slutter med anden verdenskrig, og hun må finde sig en ny identitet
"Personlighedsudvikling" anvendes når personen gennemgår et markant udviklingsforløb.
Eksempler
Nielsen, Unni, f. 1942
Næste år i september / Unni Nielsen. - Kbh. : Høst, 1997. - 140 sider
DK5: 85-296 ; sk
Kontrollerede emneord: kulturforskelle ; hiv ; unge ; personlighedsudvikling
Note: Thembi fra Zimbabwe kommer til Norge som udvekslingskorsanger og indlogeres hos Benjamin. Den vildtfremmede sorte, seje og alligevel skrøbelige pige får Benjamin til at se på livet med nye øjne
Fra 14 årHolst, Kirsten, f. 1936
Var det kærlighed. - 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 312 sider
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: personlighedsudvikling ; barndom ; Indien ; kærlighed ; venskab; Israel ; Palæstina-problemet
Note: Hannah er studerende og kæreste med Shari, som er libanesisk flygtning. I sin søgen efter sin tabte barndom rejser hun både til Indien og Israel samtidig med, at forholdet til Shari udvikler sig dramatisk
Fra 14 år
5.3.6. Følelser
Bøger for børn, der omhandler/bearbejder enkeltfølelser, suppleres ofte med overbegrebet "følelser".
Eksempler
Höglund, Anna
Emma går sin vej / [tekst og illustrationer] Anna Höglund. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - Ca. 60 sider : alle ill.
DK5: 87-296 ; sk
Kontrollerede emneord: ensomhed ; sorg ; vrede ; angst ; følelser
Note: Billedbog. Uden at sige farvel til Emma tager Frode afsted bag på Muldvarps knallert. Emma føler sig alene og forladt og for at give Frode en lærestreg løber hun sin vej
Fra 3 år
Anrell, Lasse
Drengen der sparkede / [tekst] Lasse Anrell ; [illustrationer] Kenneth Andersson. - [Kbh.] : Thorup, 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 87-296 ; sk
Kontrollerede emneord: drenge ; følelser ; vrede ; børnehaver
Note: Billedbog. For den nok 5-årige dreng Sven kulminerer en dårlig dag i børnehaven med et spark. Men selvom en dag starter dårligt, behøver den ikke også ende sådan
Fra 5 år
5.3.7. Sjove bøger / humor
"Sjove bøger" anvendes især på børnebøger, der er sjove/grinagtige. På de mere morsomt underfundige kan "humor" anvendes.
Eksempler
Marijanovic Stanislav
Hjemmets monstre : felthåndbog i farver / [tekst og illustrationer] Stanislav Marijanovic. - Kbh. : Erlandsen Media Publishing : [eksp. DBK], 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: sjove bøger ; monstre ; uhyrer
Note: Billedbog. I ethvert hjem findes der drillesyge og besværlige husmonstre. I denne humoristiske felthåndbog beskrives 18 af det mest almindeligt forekommende husmonstre f.eks, Fjernsynsmonstret, Mørkemonstret og Blivevækmonstret
Fra 5 år
Palin, Michael
Hemingways stol : roman. - [Kbh.] : Samleren, 1995. - 324 sider
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: humor ; samfundsforhold ; 1990-1999 ; England
Note: I en lille engelsk by dyrker postassistenten sit store forbillede Ernest Hemingway, så da det 21. århundredes teknificering er ved at blive trukket ned over posthuset kæmper han i sit forbilledes ånd for alt hvad han har kært
5.3.8. Historie
Hvis et dokument handler om historiske emner eller emner med et historisk aspekt angives dette med emneordet "historie" samt eventuelle periodebetegnelser. Der vil ofte være en kronologisk udvikling i dokumentet.
Ved historiske begivenheder som f.eks. krige, revolutioner, borgerkrige gives emneordet "historie".
Eksempler
Rinaldi, Ann
I min faders hus. - [Kbh.] : Høst, 1994. - 256 sider
DK5: 83.8-296 ; sk
Kontrollerede emneord: den amerikanske borgerkrig ; Sydstaterne ; USA ; 1860-1869 ; historie ; slægtsromaner ; familien
Note: Oscie, sydstatspige fra Virginia, fortæller om, hvordan hendes familie oplever borgerkrigen, som starter på græsplænen foran familiens hus og slutter i dens stadsstue
På omslaget: En historie om den amerikanske borgerkrig
Fra 12 år
Power, Susan
Græsdanser. - 1. udgave. - Århus : Klim, 1994. - 295 sider
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: indianere ; Sioux-indianere ; historie ; Amerika ; USA ; 1800-1899 ; 1900-1999
Note: Varm og indforstået skildring af livet i en sioux-stamme i North Dakota, fortalt baglæns, fra 1981 gennem generationer tilbage til 1864
Gaarder, Jostein
Sofies verden : roman om filosofiens historie. - 2. udgave, 4. oplag. - Kbh. : Høst, 1996. - 541 sider. - (Høst paperback)
DK5: 85-296 ; sk
Kontrollerede emneord: filosofi ; historie
Note: En beretning om Edens Have, myter om verdens oprindelse fra de græske filosoffer frem til big-bang-teorien som filosofisk baggrund for en fortælling om to 15-årige pigers oplevelser ved læsning af nogle filosofiske breve
Fra 14 år
Roth, Joseph
Radetzkymarch : roman. - 3. gennemsete udgave. - [Kbh.] : Forum, 1994. - 306 sider
DK5: 84-26 ; sk
Kontrollerede emneord: slægtsromaner ; historie ; Østrig ; 1800-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919
Note: En slovensk adelsfamilies historie følges gennem tre generationer fra slaget ved Solferino i 1859 til 1. verdenskrig indrammet af skildringen af det østrig-ungarske monarkis storhed og fald
Juul Clausen, Erik
Flaget fra himlen. - Randers : Thode, cop. 1989. - 145 sider, 20 cm
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: historie ; Danmark ; Estland ; 1210-1219 ; Dannebrog
Note: Det lykkes den 17-årige Alexander at komme med på Valdemar Sejrs togt til Estland i 1219. Da Dannebrog falder ned fra himlen, har han en finger med i spillet
Fra 12 år
5.3.9. Samfundsforhold / samfundsskildringer
Hvis dokumentet handler om nutidige forhold i enkelte lande, samfundsmæssige forhold, politiske forhold (f.eks. styrkeforholdet mellem forskellige grupper), angives dette med emneordet "samfundsforhold".
Lyngby Jepsen, Hans
Den hvide enke : roman. - 3. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundsforhold ; mafiaen ; spænding ; Italien ; Sicilien ; 1990-1999
Note: Efter at have kritiseret mafiaen og korruptionen forsvinder en kendt siciliansk journalist og forfatter sporløst. Hans søn forsøger under vanskelige vilkår at fortsætte faderens arbejde, samtidig med at han oplever en voldsom forelskelseEllroy, James
L.A. confidential : de faldne engles by / James Ellroy. - 2. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1997. - 539 sider. - (Månedens krimi)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: krimi ; politiromaner ; samfundsforhold ; Los Angeles ; Californien ; USA ; 1950-1959
Note: Kriminalroman. En massakre på en kaffebar i Los Angeles bringer tre vidt forskellige politifolk sammen i en blodig efterforskning, som afslører forbindelser til
narko- og pornomiljøet, filmbranchen og politikorruption
Emneordet "samfundsforhold" angiver, at samfundsforholdene er et aspekt i dokumentet og må ikke forveksles med genrebetegnelsen "samfundsskildringer", hvor skildringen af samfundsudviklingen er en primær hensigt med dokumentet.
Eksempler
Andahazi, Federico
Anatomen : roman / Federico Andahazi. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 215 sider
DK5: 82.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundsskildringer ; middelalderen ; seksualitet ; Italien ; 1500-1599
Note: I 1500-tallets Italien bliver lægen Mateo Colón stillet for inkvisitionens domstol, fordi han udfordrer sin samtids kønsrollemønster og magtbalance ved at opdage kilden til kvinders kærlighed og seksualitet: klitorisBrøgger, Suzanne
Jadekatten : en slægtssaga / Suzanne Brøgger. - 6. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 498 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: kvinder ; slægtsromaner ; samfundsskildringer ; familien ; Danmark
Note: Fem generationer af slægten Løvin har fulgt med samfundsudviklingen, med kvindernes drømme, håb og handlekraft som det bærende. Alligevel har der ikke været overskud til at bevare første generations styrke
5.3.10. Fantasy
Bøgerne får ofte kun genrebetegnelsen "fantasy" og sjældent specifikke emneord.
Eksempel
Eddings, David
Eleniens dronning. - Ruds-Vedby : Tellerup, 1996. - 237 sider. - (Ridder Jernhøg ; 1)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: fantasy
Note: Fantasy. Elenien er på randen af splittelse og opløsning, og ridder Jernhøg og hans venner må atter drage ud for at tage kampen op mod de ujordiske magter, der truer deres verden
5.3.11. Hestebøger
De traditionelle hestebøger får emneordet "heste", evt. suppleret med det konkrete emne.
Eksempler
Franciskowsky, Hans G.
Fire store venner / Hans G. Franciskowsky. - [Kbh.] : Aschehoug, 1997. - 83 sider. - (Wendy ; 10)
DK5: 84-296 ; sk
Kontrollerede emneord: heste
Note: Wendy, Thomas, Julie og Camilla vil gøre alt for at hjælpe gamle Hans med at redde fire stærke Belgiere fra slagtedøden
Fra 11 årCampbell, Joanna
Wonders store sejr / Joanna Campbell. - 1. udgave, 3. oplag. - Kbh. : Aschehoug, 1997. - 113 sider. - (Fuldblod ; 4)
DK5: 83.8-296 ; sk
Kontrollerede emneord: heste ; hestevæddeløb
Note: Hesten Wonder har bevist sine evner som væddeløbshest, godt hjulpet af 15-årige Alison. Senere begynder den at blive alt for nervøs ved løbene. Træneren har en mistanke
Fra 10 år
5.4. Formbetegnelser
Eksempler på formbetegnelser, der er taget i brug.
5.4.1. Pegebøger
Pegebøger får formbetegnelsen "pegebøger", evt. suppleret med emneord for det bestemte
emne, bogen måtte omhandle.
Eksempler
Jentner, Edith
Bamserne spiser / billeder: Debbie Richardson ; tekst: Edith Jentner. - Køge : Egmont Litas, 1997. - [18] sider : ill. i farver, 15 cm
Kontrollerede emneord: madvarer
Formbetegnelser: pegebøger
Note: Pegebog. Bamserne Mads og Nina spiser grød, æg, banan, æble og brød med smør. Mads synes stadigvæk, at mælken smager bedst i hans sutteflaske
Fra 1 årTidholm, Anna-Clara
Hej, Bamse! / [tekst og illustrationer] Anna-Clara Tidholm. - [Kbh.] : Sesam, 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 87-296 ; sk
Formbetegnelser: pegebøger
Note: Pegebog. Der sker mange ting i løbet af en dag. Man gynger, går op ad trappen, spiser, ser en hund o.s.v. Hvert opslag fortæller sin egen lille historie
Fra 1 årKoch, Marianne
Kender du farverne? / [tekst og illustrationer] Marianne Koch. - 1.oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1997. - [16] sider : alle ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: tal ; farver ; naturen
Formbetegnelser: pegebøger
Note: Pegebog, der lærer barnet nogle af farverne. I naturbilleder skal man finde forskellige ting med en bestemt farve
Fra 2 år
5.4.2. Løft og kig
Eksempler
Yee, Patrick
Sidse Kanins fødselsdag : en flap-bog med bevægelse / [illustrationer:] Patrick Yee. - 1. oplag. - [Risskov] : Klematis, 1997. - [12] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: fødselsdage
Formbetegnelser: løft og kig
Note: Billedbog. Sidse Kanin modtager fødselsdagskort og forbereder sin fødselsdagsfest. Når flapperne løftes ses resultatet af hendes anstrengelser
Fra 2 årGliori, Debi
Bamsebjørn, Bamsebjørn, hvor er du? / [tekst og illustrationer] Debi Glori [i.e. Debi Gliori]. - Kbh. : Apostrof, 1997. - [18] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: bamser
Formbetegnelser: løft og kig
Note: Billedbog. Hr. Bjørn lader som om han ikke kan finde Bamsebjørn. Han kigger bag blomsterbede, i jorden, blandt sivene o.s.v. Læseren må hjælpe ham med at løfte lågerne
På omslaget: En løft-og-kig bog af Debi Gliori
Fra 2 årLeeson, Tiffany
Mille og karamellen / [tekst] Tiffany Leeson ; [illustrationer] Colin Paine. - [Kbh.] : Fremad, 1997. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: fantasi ; fantasirejser
Formbetegnelser: løft og kig
Note: Billedbog. Mor og Mille er på togrejse. Snart begynder Mille at kede sig rigtig, rigtig meget. Mille tager på fantasirejse. Hvad hendes fantasier ender med ses under flappen, der kan løftes
Fra 3 årFrench, Vivian
Hov, Anna! / [tekst] Vivian French ; & [illustrationer] Alex Ayliffe. - [Kbh.] : Fremad, 1997. - [22] sider : alle ill. i farver
DK5: 83-296 ; sk
Kontrollerede emneord: farver
Formbetegnelser: løft og kig
Note: Billedbog. Mens mor pakker varer ud, går Anna på opdagelse i huset. Når flapperne løftes ses hvilke ulykker, hun har lavet. Mens Anna undersøger tingene nævnes farven på hver enkelt genstand
Fra 1 år
5.4.3. Børnesange
Eksempel
Rafaelis, Rafael
Oles nye autobil / tekst: R. Rafaelis ; [illustration:] Rina Dahlerup. - 1. oplag. - [Risskov] : Klematis, 1997. - [10] sider : alle ill. i farver
DK5: 86-091 ; sk ; 78.69
Formbetegnelser: børnesange ; sange
Note: Billedbog. Ole leger med sin nye røde bil på gulvet. En dag kører bilen ind i søsters dukkehus, og dukkefar mister hovedet. Teksten kan synges
Sangtekst uden noder
Fra 2 år
5.4.4. Billedordbøger
Eksempel
Billedsnak / illustrationer af: Kersti Chaplet ... [et al.]. - 2. udg., 2. oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1995. - 222 sider : alle ill. i farver. - (Kikke, snakke, lege, lære)
DK5: 82-296 ; sk
Formbetegnelser: billedordbøger
Note: Billedordbog med ca. 400 farvetegninger grupperet efter emne. Med et afsnit om ideer og forslag til lege i forbindelse med brug af bogen
På omslaget: Snak om billeder med de 1 1/2-5 årige
5.5. Målgruppe - brugerniveau - anvendelighed
Målgruppe angives, hvis materialet henvender sig til en specifik målgruppe. Den kan enten fremgå af materialet eller af medfølgende materiale.
f.eks. | for hørehandicappede |
for udlændinge |
I nogle tilfælde kan en målgruppe ikke udtrykkes kort på formlen »for …« . I disse tilfælde kan der formuleres en note.
f.eks. Beregnet til samtale mellem børn og voksne om psykisk sygdom i familien
5.5.1 Undervisningsmaterialer
Skønlitterære antologier til undervisningsbrug får tildelt målgruppeemneord som beskrevet i ”Indeksering af faglitteratur” (5.8.1. Lærebøger/undervisningsmaterialer).
f.eks. | for gymnasiale uddannelser |
for engelskundervisnsing |
5.5.2. Aldersgrupper og niveau
For børnelitteratur angives den aldersgruppe, som materialet er beregnet til, dog højst 16 år.
Aldersangivelsen formuleres som et aldersinterval.
f.eks. | for 3-5 år |
for 12-15 år |
Hvis materialet primært er beregnet til højtlæsning, kan aldersangivelsen kombineres med »højtlæsning …«.
f.eks. for højtlæsning for 5-8 år
Hvis materialet pga. emnet kræver en særlig formidling, kan dette emneord også anvendes til større børn.
f.eks. for højtlæsning for 12-14 år
Materialer, som er specielt tilrettelagt, for at de skal være lette at læse, får emneordet ”let at læse”.
f.eks. let at læse
Hvis materialet yderligere er beregnet for en særlig gruppe læsere, kan det f.eks. også få:
f.eks. | for begynderlæsere |
for læsesvage unge | |
for læsesvage voksne |
Se også ”Indeksering af faglitteratur” (5.8.5. Aldersgrupper og niveau).
5.6. Supplerende søgeord
Et delemne eller aspekt kan udtrykkes med et supplerende søgeord.
Eksempler
Hoffman, Alice
Lysenes nat : roman. - [Kbh.] : Per Kofod, 1990. - 159 sider, 23 cm
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: USA ; 1980-1989 ; angst
Supplerende søgeord: agorafobi
Note: En lille håndfuld fastboende på Martha's Vineyard på USA's østkyst kommer på afgørende måde til at gribe ind i hinandens skæbne, som ellers syntes styret af traditionelle amerikanske dyder og normerAndersen, Vita, f. 1944
Velegnet til oplæsning
Coco / [tekst af] Vita Andersen ; tegninger af Hans-Henrik Hansen. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Aschehoug, 1997. - 93 sider : ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: katte ; dyrefortællinger ; allegorier
Supplerende søgeord: samfundssatire
Note: Katten Coco føler sig uretfærdigt behandlet og går hjemmefra. Han havner på en chokoladefabrik, hvor en rotte snyder dyrene til at arbejde
gratis. Coco beslutter at befri alle dyrene
Fra 5 år
5.7. Særlige litteraturtyper
5.7.1. Billedbøger
Ikke alle billedbøger kan indekseres, det vil i nogle tilfælde være umuligt eller direkte misvisende at tildele emneord. Billedbøger, hvor det er muligt at omsætte bogens handling i emneord, behandles som andre bøger.
Eksempler
Nederby, Bodil
Rasmus bygger et tårn / [tekst og illustrationer] Bodil Nederby. - [Klampenborg] : Mallings, 1995. - 28 sider : ill.
DK5: 86-096 ; sk
Note: Billedbog. Rasmus bliver hidsig, fordi det tårn han bygger af træklodser bliver ved med at vælte. Heldigvis kan moren hjælpe ham
Fra 2 årPedersen, Anne, f. 1969
Hr. Flugt går under jorden / [tekst og illustration] Anne Pedersen. - [Kbh.] : Agertoft : eksp.: DBK, 1995. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: flugt ; røvere ; fantasi ; humor
Note: Billedbog. Hr. Flugt graver sig ud af sin celle i fængslet med en ske. Han farer imidlertid vild under jorden og møder bl.a. en tunnelborer, ægyptiske skeletter og djævelen selv
Fra 4 årBode, Ann De
De er altid efter mig! / [tekst og illustrationer] Ann De Bode og Rien Broere. - Holte : Flachs, 1998. - [36] sider : ill. i farver, 28 cm. - (Hjertebøgerne)
DK5: 84.7-296 ; sk
Kontrollerede emneord: mobning ; drilleri ; ensomhed ; venskab
Note: Billedbog. Peter flytter til en anden by og starter i ny skole. Fra første dag bliver han drillet og generet især af plageånden Jakob. Peter er ulykkelig, men måske kan mor hjælpe ...
Fra 5 årTimm, Jutta
Min lillebror Mads / [illustrationer] Jutta Timm ; [tekst] Ursel Scheffler. - [Kbh.] : Sommer & Sørensen, 1995. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 84-296 ; sk
Kontrollerede emneord: at blive storesøster ; familieforøgelse ; søskende
Note: Billedbog om 5-årige Kamilla, der netop er blevet storesøster
Fra 4 årKlefelt, Lena
Otto og fluerne / [tekst og illustrationer] Lena Klefelt. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Forum, 1995. - [28] sider : alle ill. i farver
DK5: 87-296 ; sk
Kontrollerede emneord: angst ; følelser ; fluer ; mod
Note: Billedbog. Otto er bange for fluer. Da kæledyret Snøvsen falder i en mudderpøl, springer Otto i for at redde ham, og de mange fluer dernede gør jo i virkeligheden ikke noget
Fra 3 årJensen, Louis, f. 1943
Hendes Kongelige Højhed Museprinsessen / [tekst af] Louis Jensen ; illustrationer af Hanne Kvist. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - [28] sider : alle ill. i farver, 29 cm
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: eventyrlige fortællinger ; prinsesser ; mus ; kærlighed ; forelskelse
Note: Billedbog. Et kærlighedseventyr om en kongelig museprinsesse, der en morgen vågner op med et guldbillede af sin drømmeprins inde i sit hjerte. Hun sejler ud i den vide verden for at finde ham, men forgæves. Han er nemlig der, hvor hun allermindst venter det
Fra 5 år
5.7.2. Tegneserier
Tegneserier tildeles kun emneord, hvis det drejer sig om f.eks historiske, science fiction, fantasy, krimi eller hvor der i øvrigt er et fælles emne/tema. Emneordene vil ofte være på genreniveau.
Eksempler
Hamme, Jean van
Nøglernes vogter / skrevet af Jean van Hamme ; tegnet af Grzegorz Rosinski. - 1. oplag. - Kbh. : Carlsen Comics, 1996. - 48 sider : alle ill. i farver, 30 cm. - (Nøglerne til Den Anden Verden ; 3). - (Thorgal ; 15)
DK5: 82-298 ; sk
Kontrollerede emneord: fantasy
Note: Tegneserie. Det onde dragelignende væsen Nidhogg omskaber den onde Volsung af Nichor til Thorgals skikkelse. I denne skikkelse tyranniserer Volsung Thorgals kone og børnKraehn, Jean-Charles
Manden som elskede dukker / tekst og tegninger af Jean-Charles Kraehn. - 1. oplag. - Zelhem : Arboris : i kommission hos Gyldendals forlagsekspedition, 1997. - 48 sider : alle ill. i farver, 30 cm. - (Sporløst forsvundet ; 1)
DK5: 82-28 ; sk
Kontrollerede emneord: krimi
Note: Tegneserie i krimi/thriller genren. I en lille by forsvinder flere lyshårede unge piger sporløst. Gils kone er blandt dem, og derfor beslutter han at efterforske sagenHermann
Sarajevo Tango / [tekst og illustrationer] Hermann. - 1. oplag. - Kbh. : Carlsen Comics, 1995. - 56 sider : alle ill. i farver, 30 cm
DK5: 82-28 ; sk
Kontrollerede emneord: borgerkrige ; historie ; Bosnien-Hercegovina ; Sarajevo ; Jugoslavien ; 1990-1999 ; kidnapning ; den jugoslaviske borgerkrig ; samfundskritik
Note: Tegneserie. Ex-legionæren, Zvonko Duprez har fået til opgave at kidnappe en lille pige og bringe hende frelst ud af det krigshærgede Sarajevo. Tegneserien er samtidig et flammende indlæg mod verdenssamfundets manglende indgriben mod serbisk aggressionDerib
Jo / [tekst og illustrationer] Derib. - Randers : Lilje-forlaget, 1995. - Ca. 100 sider : ill. i farver, 31 cm
DK5: 82-298 ; sk
Kontrollerede emneord: AIDS ; HIV ; unge
Note: Tegneserie. Teenageren Jocelyne lever en tryg og normal tilværelse med skolegang, tennis og forelskelser. Da hun falder for musikeren Pierre, får de sammen foretaget en HIV-test - med et chokerende resultatGahrton, Måns
Kys og jalousi / tekst: Måns Gahrton ; tegninger: Johan Unenge. - 1. oplag. - [Lyngby] : Bogfabrikken, 1995. - 46 sider : alle ill. i farver, 30 cm. - (Eva & Adam ; 2)
DK5: 87-298 ; sk
Kontrollerede emneord: forelskelse ; pubertet ; humor
Note: Tegneserie. Eva og Adam fra 7. klasse er begyndt at komme sammen, og det er svært at få tid til andre. Da Eva begynder i dramaklubben med den flotte Sebastian, går det galt
5.7.3. Digte
Digtsamlinger tildeles emneord hvis værket som helhed har et fælles emne/tema.
Eksempler
Dahl, Ib Ivar
Havfruesangen. - 1. oplag. - Århus : Modtryk, 1995. - 104 sider : ill.
DK5: 86-01 ; sk
Kontrollerede emneord: hvaler ; naturen ; drenge ; mænd ; havet
Note: Digte og kortprosa om en drengs opvækst til mand i nær samklang med naturen, hvor havet og dets dyr får symbolsk betydningKnudsen, Bente, f. 1978
Fordi jeg er mig. - [Virum] : Green : [eksp. DBK], 1995. - 48 sider
DK5: 86-01 ; sk
Kontrollerede emneord: angst ; depression ; psykiske kriser ; kvinder
Note: Digte som er eet langt råb om hjælp fra en kvinde, som søger at dulme sin angst og depression med forskellige stimulanser og menneskelig kontaktMalmstrøm, Lene
En gang imellem sker det. - 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1996. - 89 sider
DK5: 86-01 ; sk
Kontrollerede emneord: sygdom ; sygepleje ; døden ; omsorg
Note: Digte om sygdom, pleje og omsorg, skrevet af et menneske med mange års baggrund i plejesektoren
På omslaget: Et udvalg af tekster om sygeplejeThykier, Mikkel
Skyggerne er kun flygtige : digte / Mikkel Thykier. - 1. udgave, 1.oplag. - Valby : Borgen, 1997. - 17 blade
DK5: 86-01 ; sk
Note: Digte samlet i to afsnit: Breve fra Prag og Af et værelses breve. Digtenes typografisk usædvanlige opsætning får dem til at spejle sig i og påvirke hinanden
5.7.4. Noveller
Novellesamlinger og fortællinger for børn tildeles emneord, hvis de har et fælles samlende emne/tema.
Eksempler
Rifbjerg, Klaus
Andre tider : noveller / Klaus Rifbjerg. - 3. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 154 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: Danmark ; 1990-1999
Note: Noveller som bevæger sig i voksne menneskers univers og skildrer deres liv og baggrund med den særegne rifbjergske blanding af ironi, sarkasme, varme, ømhed og sproglig elegance
Note: Indhold: Lykken ; Ding dang ding dong ; Møllen ; Fiasko ; Grønt blod ; Hvor er du fin ; Kat og mus ; Kerneskud ; Mere ilt! ; Inger ; Fantomet ; Mixed double ; Overspring ; Pretty pictures ; Betingede reflekser ; Samtaler på højt plan ; Smertetærsklen ; Tidens krumning ; Prinsesse Toben ; Tårnet hælder ; Mand og mus ; Hr. Vilnius ; Andre tiderChristensen, Martha, f. 1926
Glansbilleder - og andre noveller. - 1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1996. - 108 sider : ill. (nogle i farver). - (Dingo. Hvid)
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: børn ; kriser ; socialrealisme
Note: Noveller om børn der har det svært i dagligdagen: Det forsømte barn af en enlig mor; svage børn der let mobbes; og den handicappede dreng der har mistet sine ben
Note: Indhold: Lille skat ; Dragen ; Glansbilleder ; Stranden rundt ; En lille helt
Let at læse
Fra 13 årBødker, Cecil
Tyren - og andre noveller. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1994. - 81 sider : ill.. - (Dingo. Hvid)
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: had ; ondskab ; følelser
Note: 3 korte historier med temaerne had, frygt og ondskab. I "Vædderen" pirres en vædder så den dræber en tilfældig dreng. I "Døvens dør" mobbes en vanskabt dreng og i "Tyren" dræber en tyr to drenge
Note: Indhold: Vædderen ; Døvens dør ; Tyren
Let at læse
Fra 12 årSchultz, Søren S.
Det gyldne bur. - [Græsted] : Facet, 1995. - 49 sider, tavler i farver
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: erotik
Note: Kvinder er roden til alt godt og ondt, og i novellerne er der erotiske tanker og handlinger ved alt, hvor kvinderne giver håb, nydelse og fortrydelse
Note: Indhold: En fridag ; Urmageren ; Hytteferie ; De to veninder ; Det gyldne bur ; Købmandens datter ; En beslutningBerg, Claus, f. 1972
Mens vi venter på våren : noveller / Claus Berg. - 1. udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1997. - 104 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: hverdagen ; Danmark
Note: Realistiske fortællinger om almindelige mennesker - fanget og beskrevet i temaer fra livets skyggeside, hvor rådvildhed og følelser af tomhed er det dominerende
Note: Indhold: Søndag i provinsen ; Barnet ; Truck-stop ; Man skulle slå sig ned ude ved havet en dag ; Kald det hvad du vil ; Et spørgsmål om tid ; Linier fra en sømand af havet ; Tid til at elskeLlambías, Pablo
Hun har en altan : noveller / Pablo Henrik Llambías. - 3. udgave. - [Kbh.] : [Gyldendal], 1997. - 108 sider. - (Gyldendal paperback)
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: unge
Note: Noveller der bindes sammen af en fælles fortæller, som i løsrevne brudstykker fortæller om unge mennesker i ørkesløs søgen efter et eller andet holdepunkt
Note: Indhold: Hun har en altan ; Skopelos ; The Hivitats ; Byron Bay ; Krabben og blæksprutten ; Ål ; Den blå lampe ; Mediator ; Spurvehøg ; Standret ; Ræv.
6. Liste over genre- og formbetegnelser
6. Liste over genre- og formbetegnelser crp tir, 23/02 2016 - 08:51Senest opdateret 13.01.2021
Genrebetegnelser
Formbetegnelser
Genre- og formbetegnelser med en kort definition. Enkelte eksempler på brug af genrer og formbetegnelser kan ses i afsnittet om indekseringspraksis
Genrebetegnelser
Allegorier
Gennemført billedlig fremstilling af et abstrakt begreb, en ide eller et hændelsesforløb ofte ved personificering, fabler el lign. + evt. dyrefortællinger.
Se også fabler og dyrefortællinger
Arbejderromaner
Beskrivelse af personer tilhørende arbejderklassen, om arbejdsmiljøet og klassetilhørsforholdets indvirken på såvel den psykologiske som den sociale situation
Se også erhvervsskildringer
Bibelhistorier
Fortælling der tager udgangspunkt i den bibelske tekst (ellers plac. i faglitteratur)
Biografiske billedbøger
Genre, hvor der skildres virkelige personers liv, som regel over et længere tidsforløb. Bruges både i de tilfælde hvor forfatteren skildrer andre (oftest kendte) personers liv, og hvor forfatteren skildrer sit eget liv (en form for skønlitterær selvbiografi, hvor hovedpersonen som oftest deler navn med forfatteren).
Biografiske digte
Genre, hvor der i digtform skildres virkelige personers liv. Bruges både ved digte, hvor forfatteren skildrer andre (oftest kendte) personers liv, og ved digte hvor forfatteren skildrer sit eget liv (selvbiografiske digte, hvor hovedpersonen som oftest deler navn med forfatteren)
Biografiske noveller
Genre, hvor der skildres virkelige personers liv, som regel over et længere tidsforløb. Bruges både ved noveller, hvor forfatteren skildrer en anden (oftest kendt) persons liv, og ved noveller hvor forfatteren skildrer sit eget liv (en selvbiografisk novelle, hvor hovedpersonen som oftest deler navn med forfatteren)
Biografiske romaner
Genre, hvor der skildres virkelige personers liv, som regel over et længere tidsforløb. Bruges både ved romaner, hvor forfatteren skildrer andre (oftest kendte) personers liv, og ved romaner hvor forfatteren skildrer sit eget liv (en selvbiografisk roman, hvor hovedpersonen som oftest deler navn med forfatteren)
Biografiske skuespil
Genre, hvor der skildres virkelige personers liv, som regel over et længere tidsforløb. Bruges både i de tilfælde hvor forfatteren skildrer andre (oftest kendte) personers liv, og hvor forfatteren skildrer sit eget liv (en form for skønlitterær selvbiografi, hvor hovedpersonen som oftest deler navn med forfatteren)
Biografiske tegneserier
Genre, hvor der skildres virkelige personers liv, som regel over et længere tidsforløb. Bruges både i de tilfælde hvor forfatteren skildrer andre (oftest kendte) personers liv, og hvor forfatteren skildrer sit eget liv (en form for skønlitterær selvbiografi, hvor hovedpersonen som oftest deler navn med forfatteren)
Brevromaner
Teksten udformet som breve
Chick lit
Om storbypiger i 20'erne og 30'erne og deres jagt efter kærligheden og det perfekte liv. NB.: bruges ikke ved ungdomsbøger om teenagere
Se også mom lit
Cyberpunk
Livet i fremtidens computerskabte og datastyrede parallelverden cyberspace, der bl.a. betjener sig af virtual reality. Indgår ofte i et bredere science fiction-univers
Se også science fiction
Dagbøger
Teksten er i dagbogsform
Dannelsesromaner
Roman, der skildrer en hovedpersons udvikling over en årrække. Undervejs er hovedpersonens modning konfliktfyldt og præget af uforsonlighed, men dette overvindes til slut. Hovedpersonen danner sin egen identitet og verdensopfattelse og finder sin plads i den sociale verden
Se også udviklingsromaner
Dark fantasy
Genre som kombinerer fantasy med horror, og hvori der hersker en mørk og dyster stemning. Genren er centreret om den mørkeste side af vores natur og det foruroligende og uforklarlige med overnaturlige træk. Der kan indgå elementer af vold. Universet er ofte befolket af vampyrer, spøgelser, varulve og andre overnaturlige væsner
Se også fantasy, paranormal romance og urban fantasy
Dick lit
Om storbymænds jagt på den rigtige kæreste, og om at være cool og blive ved med at være single
Domestic noir
Krimi, der foregår inden for hjemmets fire vægge - som regel med kvindelige hovedpersoner. Tager ikke udgangspunkt i kriminalhistorier med mordere, men er snarere underspillede psykologiske gysere, hvor den hjemlige sfære med ægteskabet og kernefamilielivet i centrum, er det farlige.
Se også psykologisk thriller
Dyrefortællinger
Dyrene er centrale i handlingsforløbet. De optræder talende og handlende og er udstyret med menneskelige egenskaber. Skildringen af dyrene kan være naturalistisk, ofte med et enkelt eksemplar af racen som hovedperson, en gang imellem set i relation til mennesket.
Se også allegorier og fabler
Du er selv hovedpersonen
Bøger hvor læseren selv er hovedpersonen og afgør handlingen ved at træffe et valg mellem flere valgmuligheder, og/eller ved at slå med en terning
Dystopier
Omhandler et fremtidssamfund som af forskellige grunde er uønskelig
Eksperimenterende litteratur
Litteratur, hvor der eksperimenteres med sproget, skrivestilen eller den skønlitterære form
Erhvervsskildringer
En bestemt branche eller et bestemt karriereforløb er et vigtigt element i handlingsforløbet. Kan kombineres med branche, f.eks. "læger", "sygeplejersker", "lærere", "advokater"
Se også arbejderromaner
Erotiske romaner
Genre, hvor sex er omdrejningspunktet for handlingen. Sexscenerne kan være mere eller mindre udpenslede, og der kan forekomme tabuemner som f.eks. sadomasochisme eller fetichisme. Der anvendes ofte et ligefremt og bramfrit sprog. Hvis der beskrives et kærlighedsforhold, er fokus ikke lagt på forholdet, men snarere på de enkelte karakterers udvikling
Eventyr
Såvel de klassiske eventyr (folke- og kunsteventyr) som moderne fortællinger, der er opbygget efter eventyrets grundregler
Eventyrlige fortællinger
Bredere end "eventyr", ofte en fantasiverden, der indgår i et univers der har bibeholdt nogle af eventyrets træk. Genren kan også bruges ved fortællinger der tager læseren med på en rejse ofte med en helt eller heltinde der skal overvinde en række farefulde forhindringer
Bemærk: Genren eventyrlige fortællinger bruges IKKE sammen med genrerne fantasy og fantastiske fortællinger, men i stedet for
Se også fantasy og fantastiske fortællinger
Fabler
Kort belærende fortælling med især dyr som "agerende personer"
Se også allegorier og dyrefortællinger
Fantastiske fortællinger
Universet er en blanding af fantasi og virkelighed. Der vendes op og ned på hverdagens hændelser og hændelserne i den overnaturlige verden. Genren har flere realitetslignende træk end fantasy. Genrens motiver kan være inspireret af eventyr og myter, men i eventyrets verden forekommer overnaturlige begivenheder som en selvfølgelighed. Figurerne i fantastiske fortællinger er tvetydige
Se også fantasy og eventyrlige fortællinger
Fantasy
Personerne agerer i et mytologisk, tidsløst univers, hvor kampen mellem det gode og det onde er fremherskende. Det er befolket med sære typer og overnaturlige væsener som f.eks drager, dæmoner, troldmænd. Handlingen kan udspille sig såvel i en fortid som i en fremtid. Dungeons and dragons univers
Se også fantastiske fortællinger, eventyrlige fortællinger, dark fantasy, paranormal romance og urban fantasy
Fanfiktion
Fiktionshistorier skrevet af fans til et eksisterende franchise, baseret på et eller flere planer i franchisets fiktive univers, herunder steder, personer, organisationer og begivenheder
Femikrimi
Krimi af en kvindelig forfatter, med en kvinde i hovedrollen. Kendetegnes ved at kritisere ulighed og overgreb mod kvinder og ved at beskrive moderne kvindeliv med vægt på hovedpersonens liv og konflikter
Fremtidsfortællinger
Beskrivelse af et fremtidssamfund, f.eks. et katastrofesamfund eller et totalitært samfund på jorden
Se også science fiction
Generationsromaner
Romaner, der ses som karakteristisk for en (ungdoms-)generation, ofte med meget tidstypiske træk
Godmorgenhistorier
Anvendes kun, når dokumentet selv bruger betegnelsen
Godnathistorier
Anvendes kun, når dokumentet selv bruger betegnelsen
Se også godmorgenhistorier
Godnatsange
Anvendes kun, når dokumentet selv bruger betegnelsen
Gotiske fortællinger
Fortællinger præget af uhygge og rædsel med fokus på overnaturlige hændelser der er bygget op omkring et fast skema: vilde og øde landskaber, mørke skove, ofte middelalderlige klostre og slotte med fangehuller, underjordiske gange, raslende lænker, skjulte paneler, spøgelser, skurke og en helt eller heltinde der udsættes for en række farefulde begivenheder
Gys
Forfatterens intention er gennem kraftige virkemidler som gruopvækkende scener og blodige begivenheder at skabe et nervepirrende univers. Elementerne kan være død, varulve, okkultisme, hekse, spøgelser, vampyrer. For børnelitteraturens vedkommende er virkemidlerne tilpasset målgruppen
Se også horror
Gå på opdagelse
Bruges på billedbøger lig "Holger-bøgerne", hvor det gælder om at finde en bestemt person/figur i billederne, der består af et mylder af detaljer
Haiku
Japansk digtform med specielle formkrav til digtene angående antal stavelser og krav om referencer til naturen og specielle begivenheder i indholdet
Heltesagn
Om gamle sagnheltes liv og gerninger, f.eks. Regnar Lodbrog eller Odysseus
Historiske romaner
Roman hvis handling er henlagt til en bestemt historisk tidsperiode mindst 50 år før romanen blev skrevet. Den gør brug af den historiske periodes begivenheder, personer og miljøer samtidig med, at forfatteren er fri til at digte både til og fra
+ tid og evt. sted
Bemærk: Der er en del bøger der kandiderer til at være en historisk biografisk roman. Dvs. omhandler en historisk kendt person i en eller anden fortid. Disse bøger skal have begge genrer tildelt: historiske romaner og biografiske romaner.
Se også biografiske romaner og slægtsromaner
Horror
Genre, der kredser om menneskets møde med det grufulde og forfærdelige for at skabe angst og uhygge. Typisk for genren er det over- og unaturlige: Dæmoni, psykopati, videnskabelige eksperimenter, naturen, der går amok, og blodig lemlæstelse af kroppen
Se også gys
Humor
Bøger med en morsom vinkel
Se også sjove bøger
Ironi
Genre, hvor der - for at være humoristisk, drille eller spotte - gives udtryk for det modsatte af det, der i virkeligheden menes, men på en sådan måde at den virkelige mening skinner igennem
Kalenderhistorier
Julefortællinger til hver af dagene 1.- 24. december
Klimafiktion
Inddrager klimaændringer og global opvarmning.
Kollektivromaner
Genre, som skildrer en samfundsgruppes liv og udvikling. Kollektivromanen har ikke bare én eller et par hovedpersoner. Mennesket ses som et socialt væsen. Vinklen er snarere samfundskritisk end psykologisk.
Kontrafaktisk historie
Genre hvor man forestiller sig, hvad der ville være sket, hvis en bestemt handling eller begivenhed var faldet anderledes ud, fx hvis Hitler var blevet myrdet ved attentatforsøget i 1944
Krimi
Fællesbetegnelse for alle former for kriminalromaner således også detektivromaner. Om forbrydelse og forbrydere med hovedvægten på opklaringsfasen og den dertil knyttede spænding
Krigsromaner
Hovedemnet er krigen, dvs. såvel kampskildringer som skildringer af de forandringer krigen medfører for civilbefolkningen
Kærlighedsromaner
Det primære omdrejningspunkt er forelskelse og kærlighed mellem hovedpersonerne. Slutningen er oftest følelsesmæssig tilfredsstillende og optimistisk. Både konflikt og plot er centreret om personernes kærlighedsforhold
Landliv
Om livet på landet, bonden og hans miljø, herunder skildring af mennesketyper og natur i en bestemt egn. Det gamle bondesamfunds litteratur (hjemstavnsromaner)
Legender
Fortælling af opbyggeligt indhold om helgener etc.
Se også myter og sagn
Løgnehistorier
Anvendes kun, når dokumentet selv bruger betegnelsen
Magisk realisme
Bruges især inden for den latinamerikanske litteratur der blander en realistisk fremstillingsform med magiske, overnaturlige, mytiske og også eksotiske elementer. I genrens forestillingsverden er myten og overtroen lige så virkelige som hverdagens begivenheder
Manga
Betyder tegneserie på japansk og betegner en speciel tegnestil der anvendes i japanske tegneserier
Mom lit
Om storbypigen i 30'erne der er blevet mor eller er på vej til det
Se også chick lit
Myter
Bruges primært om sagn og fortællinger fra forskellige folkeslag om verdens oprindelse etc.
Se også legender og sagn
Mørk erotik
Genre, der kombiner erotik, lyst og gys
Nonsensfortællinger
Vrøvlehistorier, især for børn
Omvendte eventyr
Parafraser
Omarbejdet eller omskrevet tekst enten inden for samme genre eller fra en genre til en anden, f.eks. fra roman til skuespil
Paranormal romance
Den virkelige verden blandes med den fantastiske verden på en realistisk måde med fokus på følelsesladet teenage-romance. Indeholder træk fra den traditionelle fantasy, science fiction og ikke mindst horror og handler om hekse, feer og formskiftere
Bemærk: Genren paranormal romance bruges IKKE sammen med genrerne fantasy, dark fantasy og urban fantasy, men i stedet for
Se også fantasy, dark fantasy og urban fantasy
Politiromaner
Anvendes hvor politiet, politiets arbejde eller den enkelte politimand er i fokus
+ krimi
Politisk satire
Humoristisk genre, der latterliggør og udleverer politikere og politiske nyheder
Politisk thriller
Spændingsroman, der tager udgangspunkt i en given politisk situation - på nationalt eller internationalt plan. Den kan involvere temaer som korruption, terrorisme eller spionage. Den kan desuden være baseret på virkelige begivenheder, som f.eks. mordet på præsident John F. Kennedy eller Watergate-skandalen
Psykologisk thriller
Spændingsroman, hvor forfatteren spiller læseren et puds, og hvor man bliver usikker på hvem og hvad man kan stole på i bogens handling. Har mere fokus på personernes psykologiske udvikling end på fx forbrydelse og opklaring, og der er ofte en overraskende og uventet slutning
Se også domestic noir
Religiøse bøger
Hovedtemaet er forholdet mellem mennesket og religionen eller menneskets forhold til en eller flere guder.
Robinsonader
Egentlig om oplevelser på en øde ø, men også i bredere forstand om det at overleve i et isoleret miljø, f.eks. i vildmarken
Sagaer
Specielt omhandlende islandske slægters historie. Handlingen foregår i den såkaldte sagatid fra 930-1030. Findes i mange om- og gendigtninger
Sagn
Genre med udgangspunkt i en mundtlig tradition. Sagn omhandler begivenheder i historisk tid med et præg af usandfærdighed og med menneskelige aktører som hovedpersoner
Se også legender og myter
Samfundskritik
Forfatterens intention er at lægge en kritisk synsvinkel på f.eks. sociale eller politiske forhold i samfundet
Samfundssatire
I satirisk og ofte farceagtig form gør forfatteren grin med personer, sociale eller politiske forhold i samfundet og kritiserer dermed disse
Samfundsskildringer
Bruges når skildringen af samfundet er meget bred og en væsentlig hensigt med dokumentet. Hvor samfundsforholdene er et delemne gives ofte "samfundsforhold"
Satire
Humoristisk genre, der latterliggør og udleverer mennesker, ofte med det formål af forbedre eller bekæmpe de tåbelige menneskers magt
Science fiction
Inddrager naturvidenskabelige og tekniske opfindelser ofte med baggrund i de nyeste forskningsresultater. Handlingen kan udspille sig såvel på jorden som i Universet, f.eks. på andre planeter med rumskibe, robotter og fremmede væsener. Teknologiens indflydelse på fremtidens samfund og det enkelte menneske. Livet i cyberspace
Se også cyberpunk, steampunk og fremtidsfortællinger
Sjove bøger
Bruges på børnelitteraturen om det sjove/grinagtige, evt. rablende skøre
Se også humor
Slægtsromaner
En slægts historie gennem flere generationer
Sort humor
Genre hvor alvorlige emner, som fx død og vold, behandles på en absurd måde, så det bliver humoristisk
Spænding
Genre, hvor handlingen er i centrum, mens personbeskrivelser, motiver og miljø er af mindre betydning. Helte og skurke er klart definerede og den ene (farefulde) begivenhed afløser den anden.
Steampunk
Steampunk ("Damppunk") er en undergenre af spekulativ fiktion eller science fiction, der lægger vægt på anakronistisk teknologi, typisk fra Victoriatiden. Den beskrevne teknologi omfatter ofte dampmaskiner, luftballoner, mekaniske regnemaskiner og anden teknik fra 1800-tallet. Genren kan også omhandle moderne genstande som bl.a. datamater, baseret på Victoriatidens teknologi
Se også science fiction
Søfortællinger
Skildring af miljøet på søen, søfolk og passagerer og livet om bord samt andre aktiviteter med havet som centrum
Tragedier
Genre inden for skuespil oftest med en katastrofal eller ulykkelig slutning. Personerne i tragedien kan være mytiske karakterer eller sagnfigurer, som bruges til at skildre temaer som skæbne, skyld, had, livets mening eller mangel på samme
Udviklingsromaner
Roman, der skildrer en hovedpersons tankemæssige og sociale udvikling over en årrække. Udviklingen medfører bristede illusioner og tab af drømme
Se også dannelsesromaner
Urban fantasy
I urban fantasy er en virkelig by eller sted omdrejningspunkt i modsætning til fantasy, som foregår i et fiktivt miljø. Handlingen foregår som oftest i nutiden, men kan også foregå i fremtiden eller fortiden med fokus på spænding og action. Genren indeholder altid overnaturlige væsner som f.eks. vampyrer, feer, formskiftere, hekse, troldmænd, rumvæsner eller dæmoner
Bemærk: Genren urban fantasy bruges IKKE sammen med genrerne fantasy, dark fantasy og paranormal romance, men i stedet for
Se også fantasy, dark fantasy, og paranormal romance
Utopier
Omhandler drømmen om fremtidens idealsamfund, hvor der hersker lykke og harmoni
Westerns
Indeholder de almindelige ingredienser fra det vilde vesten: cowboys, indianere, nybyggere
Young adult
Litteratur der omhandler overgangen fra barn til voksen og kredser om emner som identitetsdannelse, seksualitet, opdagelsesrejser i bredeste forstand og tabet af nærtstående relationer. Bruges ofte om litteratur, der primært udspiller sig i en realistisk og nutidig verden. Genren bruges ikke om al litteratur, der omhandler unges liv, men skal have et fokus på "coming of age" tematik
Formbetegnelser
Billedbøger
Børnebøger med et eller flere billeder på hvert opslag, hvor tekst og illustrationer sammen fortæller en (sammenhængende) historie eller beskriver et fagligt emne. Billedbøger kan også være ordløse
Bruges ikke ved pegebøger
Se også pegebøger
Billedordbøger
Billedbøger med ordbogsstof formidlet f.eks. i et dyreunivers
Børnesange
Ofte billedbøger med teksten til en enkelt børnesang
Figurdigte
Et digt, der er skrevet eller trykt således, at det fremstiller sit emne grafisk, fx et digt om sommerfugle, der visuelt forestiller en sommerfugl
Digte
Rytmisk formet litteratur, evt. med faste versemål, rim osv. eller i en mindre reguleret form som frie vers og prosadigte. Anvendes også ved enkeltvers, børnesange, salmer, folkeviser osv. samt episke digte
Drama
Dramatiske værker for børn skrevet med henblik på opførelse på en teaterscene (et teaterstykke). Anvendes også ved dukkekomedier, børne- og dukketeaterstykker, musicals og sketches
Følebøger
Graphic novels
Tegneserie, der ligner en roman både i forhold til handling og fysisk udformning. Fortællingen er længere og mere dybdegående og indeholder flere sidehistorier og konflikter end en traditionel tegneserie. Den vil desuden også oftere blive afsluttet i samme bind, hvorimod historierne i en klassisk tegneserie ofte fortsættes i flere bind
Hulbøger
Billed- eller pegebøger med huller i materialet, der ofte indgår som del af handlingen
Se også pegebøger og billedbøger
Korte historier
Anvendes ved samlinger af små fortællinger - fx godnathistorier, dyrefortællinger eller eventyr - for mindre børn. Anvendes ikke hvis der er tale om børnenoveller, her bruges "noveller"
Kortprosa
Meget korte opdigtede tekster, der låner fra andre genrer, både i måden de er skrevet på, men også i måden de ser ud på. Kortprosa kan derfor ligne fx en novelle, et digt eller et eventyr, uden at være det. Kortprosa starter midt i en situation eller handling. Man kastes ind i fortællingen. Kortprosa eksperimenterer med sprog og form. Dvs. at måden det er skrevet på muligvis kan skifte undervejs. Der bliver ofte brugt symboler, idiomer (talemåder) og hentydninger til andre tekster
Løft og kig
Bruges om billedbøger med flapper og låger
Noveller
Kortere fiktionsfortællinger, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. De omhandler gerne selve vendepunktet i personernes liv (modsat fx romanen, der også kan handle om tiden før og efter), og der er typisk få personer. Desuden foregår de oftest inden for et kort tidsrum
Pegebøger
Billedbøger for 0-3-årige med ingen tekst eller kun ganske få ord, som beskriver begreber, ting eller situationer
Se også billedbøger
Remser
Anvendes på børnelitteraturen, når denne form optræder
Se også rim
Rim
Anvendes på børnelitteraturen, når denne form optræder
Se også remser
Romaner
Fiktionsfortællinger, der med digterisk fantasi fremstiller en eller flere oftest opdigtede personers oplevelser i et sammenhængende handlingsforløb
Sange
Skuespil
Dramatiske værker for voksne skrevet med henblik på opførelse på en teaterscene (et teaterstykke). Anvendes også ved filmmanuskripter, drejebøger, libretti, musicals og sketches
Tegneserier
Fortællinger der afvikles i mindst to tegnede billeder - med eller uden ramme - der indbyrdes hænger sammen, og som fortæller en fremadskridende handling. Tegneserien kan være med tekstbobler, være ledsaget af forklarende tekst ved siden af eller under billederne eller være uden tekst
Se også graphic novels
Viser
Litteraturhenvisninger
Litteraturhenvisninger crp tir, 23/02 2016 - 08:57
Bilag A
Bilag A crp tir, 23/02 2016 - 09:01Formatering af emneord i BASIS-formatet
Følgende af BASIS-formatets felter/delfelter anvendes til DBC-emneord:
G | 600 00- | Personnavn som emneord | |
|
0
|
|
Personnavn i ligefrem orden
|
|
1
|
|
Inverteret navn
|
|
3
|
|
Familienavn
|
|
|
|
- Delfelter som felt 100
|
|
0
|
|
Personnavn i ligefrem orden
|
|
1
|
|
Inverteret navn
|
|
3
|
|
Familienavn
|
|
|
|
- Delfelter som felt 100
|
Korporationsnavn som emneord |
|||
|
0
|
|
Inverteret korporationsnavn
|
|
1
|
|
Stats- og kommunenavn
|
|
2
|
|
Navn i ligefrem orden
|
|
|
|
- Delfelter som felt 110
|
|
|||
|
|
|
- Delfelter som felt 111
|
|
|
-
|
Delfelter som felt 610/611
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
Stednavn som emneord |
|||
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
a
|
|
Søgeord
|
|
b
|
|
Søgeord (lokalt)
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
|
n
|
|
Søgeord (musik, lokalt)
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
a
|
|
Søgeord
|
|
b
|
|
Søgeord (lokalt)
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
|
n
|
|
Søgeord (musik, lokalt)
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
|
a
|
|
Emneord
|
|
b
|
|
Emneord (lokalt)
|
G | 646 00- | ||
Alle delfelterne kan gentages | |||
|
a
|
|
Genre
|
|
b
|
|
Besætning
|
|
c
|
|
Periodeangivelse
|
|
d
|
|
Stednavn
|
|
o
|
|
Genre (lokalt emneord)
|
|
p
|
|
Besætning (lokalt emneord)
|
|
q
|
|
Periodeangivelse (lokalt emneord)
|
r |
|
Stednavn (lokalt emneord) |
|
a
|
|
Søgeord (faglitteratur)
|
|
m
|
|
Søgeord (musik)
|
For yderligere specifikation af BASIS-formatet henvises til:
Dataleverancer. Dokumentation. Udgivet af Dansk BiblioteksCenter.
Eksempler på formatering af emneord:
Eks. (faglitterær bog)
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
630 005 *a mor-datter forholdet
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
646 000 *a barok *a concerto grosso *b instrumental *b orkester *c1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (node)
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
635 005 *m for musikkonservatorier
637 000 *m undervisningsmaterialer
646 000 *a afrocubansk musik *a sange *b instrumental * b slagtøj *b vokal
Bilag B
Bilag B crp tir, 23/02 2016 - 09:05Formatering af DBC-emneord i DanBib-formatet v2.0
Følgende af DanBib-formatets felter/delfelter anvendes til formatering af DBC-emneord:
B600G Personnavn som emneord
a Navnet
b Fornavn
k Fuldt udskrevet fornavn
e Romertal
f Tilføjelse
d 2. tilføjelse
c Fødselsår
9 Verifikationskode
B602G Personnavn som emneord (decentralt)
a Navnet
b Fornavn
e Romertal
f Tilføjelse
d 2. tilføjelse
c Fødselsår
9 Verifikationskode
B610G Korporation som emneord
a Efternavn/stednavn/navn
h Forbogstaver eller fornavnsforkortelser
g Resten af navnet
e Tilføjelse i parentes
d Tilføjelse efter komma
c Underkorporation G
i Nummer på konference
j Sted for konference
k År for konference
9 Verifikationskode
B612G Korporation som emneord (decentralt)
a Efternavn/stednavn/navn
h Forbogstaver eller fornavnsforkortelser
g Resten af navnet
e Tilføjelse i parentes
d Tilføjelse efter komma
c Underkorporation G
i Nummer på konference
j Sted for konference
k År for konference
9 Verifikationskode
B30G Emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B33G Stednavn som emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B35G Niveau/brugerkategori
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
m Kontrollerede emneord - musik DBC G
n Kontrollerede emneord - musik DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B36G Kontrolleret emneord (skønlitteratur)
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B37G Formbetegnelse som søgeord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
m Kontrollerede emneord - musik DBC G
n Kontrollerede emneord - musik DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B38G Ukontrolleret emneord (skønlitteratur)
a Emneord G
B642G Andre egennavne som emneord (udgået felt)
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
Felt 642 anvendes ikke længere, men kan forekomme i ældre poster
B645G Titel som emneord
a Kontrollerede emneord DBC G
b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G
9 Verifikationskode
B646 Kontrolleret emneord musik
a Genre G
b Besætning G
c Periodeangivelse G
d Stednavn G
o Genre - decentralt G
p Besætning - decentralt G
q Periodeangivelse - decentralt G
r Stednavn - decentralt G
9 Verifikationskode
B648G Ukontrolleret emneord
a Emneord G
m Emneord - musik G
Eksempler på formatering af DBC-emneord i DanBib-formatet
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
630 00 *a landbrugshistorie *9v
635 00 *a for landbrugsskolen *9v
637 00 *a undervisningsmaterialer *9v
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
630 00 *b landbrugshistorie *9v
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
635 00 *a for begynderlæsere *9v
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
646 00 *a barok *a concerto grosso *b instrumental *b orkester *c1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
646 00 *o barok *o concerto grosso *p instrumental *p orkester *q1720-1729
Eks. (node)
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC)
635 00 *m for musikkonservatorier *9v
635 00 *m for universiteter *9v
637 00 *m undervisningsmaterialer *9v
646 00 *a afrocubansk musik *a sange *b instrumental *b slagtøj *b vokal
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt)
Bilag C
Bilag C crp tir, 23/02 2016 - 10:35Formatering af DBC-emneord i danMARC2. Følgende af danMARC2's felter/delfelter anvendes til formatering af DBC-emneord:
Felt 600 Personnavn som emneord
a Efternavn eller fornavn alene
2 Betegnelse for emneordssystem
Felt 610 Korporationsnavn som emneord
Korporationsnavn i ligefrem orden
Korporationsnavn indledt med stats- eller kommunenavn
Samt følgende delfelter fælles for samtlige ovenstående
2 Betegnelse for emneordssystem
Felt 631 Ukontrolleret emneord
a Ukontrolleret emneord (SUMDELFELT) G
f Ukontrolleret faglitterært emneord G
s Ukontrolleret skønlitterært emneord G
Felt 666 Kontrolleret DBC emneord
f Kontrolleret faglitterært emneord G
t Titel som emneord (faglitteratur) G
e Stednavn som emneord (faglitteratur) G
s Kontrolleret skønlitterært emneord G
r Titel som emneord (skønlitteratur) G
q Stednavn som emneord (skønlitteratur) G
m Musikalsk genre som emneord G
n Musikalsk besætning som emneord G
l Stednavn (musikkens oprindelsesland) G
0 Verifikationskode for emneord tildelt materialet af DBC
Alle felter kan gentages. Delfelter kan gentages hvis markeret med "G".
For yderligere specifikation af danMARC2 henvises til: danMARC2 / udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. - 2. udgave. - Ballerup, Dansk BiblioteksCenter, 1998.
Eksempler på formatering af DBC-emneord i danMARC2:
NB! Foreløbig version pr. 1. 5. 1998
DBC's formateringspraksis i danMARC2 er endnu ikke fastlagt.
Eks. (faglitterær bog)
Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider
Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ;
1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie
Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer
Supplerende emneord: tyskerpiger
Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
600 00 *a Tarp *h Lotte *0 *2DBC
666 00 *f mor-datter forholdet *0
666 00 *o barndomserindringer *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
600 00 *a Tarp *h Lotte *0 *2DBC
666 00 *f mor-datter forholdet
Eks. (faglitterær bog)
Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.
Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen
Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *a landbrugshistorie *0
666 00 *o undervisningsmaterialer *0
666 00 *u for landbrugsskolen *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *o undervisningsmaterialer
Eks. (skønlitterær bog)
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (skønlitterær bog)
Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)
Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk
Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *u for begynderlæsere *0
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
Eks. (fonogram)
Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.
Musikopstilling: Orkestermusik
Genre m.m.: barok ; concerto grosso
Besætning: instrumental ; orkester
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *m barok *m concerto grosso *n instrumental *n orkester *p1720-1729
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *m barok *m concerto grosso *n instrumental *n orkester *p1720-1729
Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].
Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").
Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme
Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange
Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal
Formbetegnelse: undervisningsmaterialer
Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter
Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
666 00 *o undervisningsmaterialer *0
666 00 *u for musikkonservatorier *0
666 00 *u for universiteter *0
666 00 *m afrocubansk musik *m sange *n instrumental *n slagtøj *n vokal
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):
666 00 *o undervisningsmaterialer
666 00 *u for musikkonservatorier
666 00 *g afrocubansk musik *g sange *n instrumental *n slagtøj *n vokal
Eks. (Faglitterær artikel)
I: Berlingske tidende. - 1998-01-17 : ill.
Kontrollerede emneord: skiferiesteder ; skisport ; Arlberg ; Østrig
Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):
Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):