Indhold:
3.1. Ordtyper
3.1.1. Substantiver
3.1.2. Verber
3.1.3. Adjektiver
3.1.4. Adverbier
3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
3.1.6. Faste udtryk
3.1.7. Genitiv udtryk
3.2. Morfologisk kontrol
3.2.1. Ental/flertal
3.2.2. Bestemt/ubestemt
3.3. Retskrivningskontrol
3.3.1. Stavning
3.3.2. Store eller små bogstaver
3.3.3. Tegnsætning
3.3.3.1. Bindestreger
3.3.3.2. Forkortelsespunktum
3.3.3.3. Tegnsætning i øvrigt
3.4. Semantisk kontrol
3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
3.4.2. Synonymer/nærsynonymer
3.4.3. Homonymer
3.4.4. Akronymer (initialord)
3.4.5. Andre forkortelser
Skønlitteraturen følger de fælles principper for udformning af emneord. I det følgende vil de almindeligste former blive gennemgået.
3.1. Ordtyper
Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge, dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. "Danmark, mellemkrigstiden", bortset fra faste udtryk og sammensætninger som f.eks. "politiske flygtninge". Jf. afsnit 2.2.2 om postkoordineret indeksering.
3.1.1. Substantiver
Til at beskrive et emnes indhold bruges fortrinsvis substantiver, der enten kan være fællesnavne eller egennavne.
Fællesnavne (appellativer) er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb
f.eks. piger, regnvejr, angst.
Egennavne (proprier) er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.
f.eks. Margrethe, København, Vesterbro Ungdomsgård, Nationalmuseet.
Vedr. regler for navneformskontrol henvises til afsnittet vedr. indekseringspraksis (5.1.1 og 5.1.2)
3.1.2. Verber
Som emneord bruges også verber, men i substantiveret form, verbalsubstantiver.
f.eks. | forplantning (af: at forplante) |
færdsel (af: at færdes) | |
misundelse (af: at misunde) |
Verber kan anvendes som emneord til børnelitteraturen
f.eks. | stjæle |
sutte | |
blive væk | |
stikke af | |
tisse i sengen |
3.1.3. Adjektiver
Adjektiver bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord, oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv
f.eks. | truede børn |
kunstig befrugtning | |
enlige mødre |
Adjektiver alene repræsenteres som adjektivabstrakter ved egenskaber og begreber
f.eks. | sundhed |
arbejdsløshed | |
spedalskhed |
3.1.4. Adverbier
Adverbier forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk
f.eks. for tidligt fødte
3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
Ved komposita forstås i denne forbindelse et ord, som består af to eller flere ord, som er kombineret til et sammenhængende ord
f.eks. | narkotikasmugling |
menneskerettigheder | |
børnearbejde |
1) Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord
f.eks. | trækfugle |
atomvåben | |
vuggestuer |
2) Når termen har en bestemt veldefineret betydning inden for et bestemt fagområde
f.eks. seksualvejledning
3) Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord
f.eks. | dyreunger |
børnehjem | |
hjernevask |
Normalt bruges kun to-ledede sammensatte ord som emneord, men der er mange undtagelser
f.eks. | kultursammenstød |
børnehavebørn | |
folkevandringstiden | |
faldskærmsudspring |
Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele.
3.1.6. Faste udtryk
Der findes en del faste udtryk (fraser), som indgår som emneord, fordi disse begreber ofte er umulige at udtrykke i enkelttermer
f.eks. | gå på opdagelse |
du er selv hovedpersonen | |
mor-datter-forholdet | |
at blive storebror |
Af hensyn til den boolske søgning bør faste udtryk med "og " undgås.
Der er dog undtagelser, hvis begrebet kun kan udtrykkes gennem det faste udtryk:
f.eks. | løft og kig |
Jonas og hvalen | |
yin og yang |
3.1.7. Genitiv udtryk
Genitiv udtryk undgås så vidt muligt. Men der findes faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på
f.eks. | livets oprindelse |
voksnes verden |
3.2. Morfologisk kontrol
Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.
3.2.1. Ental/flertal
Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.
En nem regel er: Kan man sige "hvor mange", skal emneordet i flertal
f.eks. | hekse |
rumrejser |
og kan man sige "hvor meget" skal emneordet i ental
f.eks. | trafik |
humor | |
doping | |
hærværk | |
hvalfangst |
Undtaget er organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af. Disse sættes, selv om de kan tælles, i ental
f.eks. hjernen
Imidlertid er der en del substantiver, der optræder både i ental og flertal.
Det drejer sig om ord, der både kan betegne begrebet og dække over konkrete emner
f.eks. | sygdom (om begrebet) sygdomme (om konkrete sygdomme) |
krig (om begrebet) krige (om konkrete krige) |
Handlinger/processer der udtrykkes med verbalsubstantiver sættes i ental
f.eks. | genmanipulation |
madlavning | |
forurening |
Begreber, fænomener, aktiviteter står altid i ental
f.eks. | sorg |
magt | |
selvmord | |
jalousi | |
filosofi | |
kristendom |
3.2.2. Bestemt/ubestemt
Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form
f.eks. | heste |
indvandrere | |
naboer |
Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af
f.eks. | jorden |
månen (jordens måne) |
eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret
f.eks. | besættelsestiden |
modstandsbevægelsen |
Undtaget fra hovedregelen om ubestemt form er også organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af
f.eks. hjernen
3.3. Retskrivningskontrol
Indekseringstermer skal altid følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i "Retskrivningsordbogen", udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: "Nudansk ordbog", "Fremmedordbogen", "Nye ord i dansk", m.m.
3.3.1. Stavning
Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges og der henvises evt. fra de andre former.
f.eks. | linier (med henvisning fra linjer) |
yoghurt (med henvisning fra jogurt) |
Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative med hensyn til valg af stavemåde.
3.3.2. Store eller små bogstaver
(Brugen af store og små bogstaver er uden reel betydning i søgeprocessen, men de medtages alligevel, da de erfaringsmæssigt ofte giver anledning til overvejelser i indekseringsarbejdet)
Generelt skrives emneord med små bogstaver
f.eks. tvillinger
Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver. Ved egennavne, der består af flere ord, skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt
f.eks. | Det Kongelige Teater |
Kristelig Forening for Unge Mænd | |
Den Europæiske Union |
Hvor der i følge "Retskrivningsordbogen" er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.
3.3.3. Tegnsætning
3.3.3.1. Bindestreger
Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og mærkelige sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. F.eks. udviklingslande - u-lande - ulande.
OBS! Bindestreg anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for den relevante bruger, skrives ikke bindestreg
f.eks. "konkurrencesport" ikke "konkurrence-sport"
Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges i begrænset omfang.
Bindestreger bruges i følgende tilfælde:
1: i sammensætninger med forkortelser
f.eks. AIDS-patienter
2: i sammensætninger med taltegn eller symboler
f.eks. | 68-generationen |
6-dages krigen |
3: i sammensætninger med bogstaver
f.eks. | p-piller |
t-shirt |
4: sammensætninger med sideordnede led
f.eks. | Slesvig-Holsten |
far-datter-forholdet |
5: i sammensætninger med udenlandske udtryk
f.eks. | drive-in |
time-sharing |
(Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor første led består af mere end ét ord)
f.eks. ad hoc-udvalg
Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord.
Der findes en del undtagelser, især ved faste udtryk
f.eks. ud-af-kroppen-oplevelser
Desuden ved sammensætninger med "ikke"
f.eks. ikke-vold
7: i sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavskombinationer
f.eks. Sirius-patruljen
8: i sammensætninger med betydningen fra-til
Bindestreg i betydningen fra-til anvendes
f.eks. Helsingør-Helsingborg Overfarten
3.3.3.2. Forkortelsespunktum
Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord
f.eks. Andersen, H.C.
Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord) anvendes ikke forkortelsespunktum
f.eks. | AIDS |
NATO |
3.3.3.3. Tegnsætning i øvrigt
3.4. Semantisk kontrol
Semantisk kontrol af emneord vil sige at kontrollere emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer f.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.
3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
Fremmedord defineres af Sven Brüel i forordet til 8. udgave af Gyldendals fremmedordbog således: "Fremmedord er låneord, der i form ikke har tilpasset sig arveordene (diakon føles fremmedartet, degn ikke, men de har samme græske oprindelse)".
Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse frem for fremmedord eller latinske betegnelser.
Der laves henvisning fra den ikke foretrukne form
f.eks. | fosterudvikling frem for embryologi |
indvandrere frem for immigranter | |
kræft frem for cancer |
Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord indekseres med fremmedordet
f.eks. | cyberpunk |
matriarkat |
Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den
f.eks. | anoreksi frem for nervøs spisevægring |
incest frem for blodskam |
Latinske betegnelser bruges især ved sygdomsnavne
f.eks. menigitis
3.4.2. Synonymer/nærsynonymer
Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, og hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.
Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:
- hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?
- hvilket ord er det mest neutrale for det samme begreb?
- er nogle af ordene mere specifikke end andre?
Der laves ofte henvisning fra det ikke anvendte
f.eks. | nervøs spisevægring brug anoreksi |
narkomaner brug stofmisbrugere |
3.4.3. Homonymer
Homonymer er ord, som er stavet eller lyder ens, men har forskellige betydninger. I denne sammenhæng er det kun de førstnævnte (homograferne) der giver problemer. Disse emneords betydningsforskelle forklares vha. en kvalifikator, dvs. en præciserende tilføjelse i parentes. I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning, der vurderes som den mest specielle
f.eks. | mus |
mus (dataudstyr) | |
italienere | |
italienere (høns) |