Skønlitteratur/Faglitteratur

Opdelingen i fag- og skønlitteratur hænger sammen med forestillingen om, at al litteratur har en funktion. Skønlitteraturen er produktet af forfatterens fantasi og undergivet forfatterens egne love, selv om denne ofte henter grundlaget for værkernes handling i virkelighedens verden. Den personlige tilegnelse af et skønlitterært værk, indlevelsen i problemer og deltagelsen i løsninger og handlinger hører med til læseoplevelsen og understreger fiktionens "underholdende" funktion. Forfatterens udtryk, form og stil hører med til den skønlitterære oplevelse på lige fod med selve indholdet.

En præcis skelnen mellem skøn- og faglitteratur er ikke mulig. Medens skønlitteraturen kan opfattes som: billedlig, konkret sanselig, flertydig, totalitetsstræbende, "subjektiv" med mulighed for forskellige læsertilgange, kan faglitteraturen opfattes som: begrebslig, abstrakt, principiel entydig, logisk systematisk, "objektiv" med mulighed for "kundskabstilegnelse".

Skønlitteraturen vil ofte indeholde mange implicitte budskaber som børne- og voksenlæseren selv kan udfolde, mens faglitteraturen indeholder meddelelser, som er eksplicitte (f.eks indholdsfortegnelsen i et dokument).

Også for børn er en central fascination ved skønlitteraturen identifikationen og de personlige associationer - i at gøre den fremstillede verden til sin egen. Børn opfatter overvejende skønlitteraturen personligt og tiltrækkes af skønlitterære tekster, der handler om ting som de selv har erfaring med. For de yngste børn kan den skønlitterære tekst bidrage til at fremstille en konkret verden, som børnene har mulighed for at genkende dele af. Skønlitteraturen for de mindste børn er ofte skrevet for at introducere/bearbejde begreber og følelser.

"Udslagsgivende for et værks placering i skønlitteraturen er ikke blot dets form, men tillige dets intention. Hvis det kundskabsmeddelende skønnes at være hovedsagen, placeres værket efter emne i faglitteraturen ... Skønnes det fiktive element at være det primære, placeres værket i skønlitteraturen ..." (DK5 : decimalklassedeling. Systematik: Skønlitteratur, s. 258).

Grænserne mellem skøn- og faglitteraturen er ofte uklare. Selv om faglitteraturen som udgangspunkt er "objektiv" og giver informationer om konkrete emner, vil også skønlitteraturen i mange tilfælde være "informationsbærende" og ønske at formidle konkrete emner. Ved litteratursøgning om et konkret emne vil skøn- og faglitteraturen kunne supplere hinanden. For en låner, der søger information om besættelsestiden i Danmark 1940-1945 og om hvordan befolkningen opfattede perioden, kan skønlitteraturen være lige så relevant som faglitteraturen.