Ny skønlitterær genre og omdøbt og revideret genre

1.  Den skønlitterære genre young adult er blevet oprettet. Genren fremgår af emneordsbasen og indekseringsvejledningen for skønlitteratur. Der kan suppleres med andre skønlitterære emneord.

 

  • Young adult
    Note: Genre. Litteratur der omhandler overgangen fra barn til voksen og kredser om emner som identitetsdannelse, seksualitet, opdagelsesrejser i bredeste forstand og tabet af nærtstående relationer. Bruges ofte om litteratur, der primært udspiller sig i en realistisk og nutidig verden. Genren bruges ikke om al litteratur, der omhandler unges liv, men skal have et fokus på "coming of age" tematik.
    Brugt for: YA

 

 

2. Den skønlitterære genre spændende bøger er blevet omdøbt til spænding, og definitionen er blevet revideret. Den nye definition fremgår af emneordsbasen og indekseringsvejledningen for skønlitteratur. Der kan suppleres med andre skønlitterære emneord. DBC retter poster med emneordet spændende bøger til ny praksis.

 

  • Spænding
    Note: Genre, hvor handlingen er i centrum, mens personbeskrivelser, motiver og miljø er af mindre betydning. Helte og skurke er klart definerede og den ene (farefulde) begivenhed afløser den anden. Genren bruges ikke sammen med "krimi", men i stedet for.
    Brugt for:
    spændende bøger
    spændingsromaner

Kontakt:
Nina Kopp (nk@dbc.dk) eller Camilla Riis Petersen (crp@dbc.dk)

 

 

Oprettet