4. Henvisninger

4. Henvisninger crp ons, 24/02 2016 - 10:32

Da der endnu ikke i praksis er arbejdet med henvisninger i musikposterne, bygger dette kapitel udelukkende på de erfaringer, der er gjort med de faglitterære emneord og deres indbyrdes relationer. Eksemplerne er således også hentet fra de faglitterære emneord. Henvisninger er en del af kontrollen i emneordssystemet. Kontrollens sigte er dels at lave en (om end begrænset) semantisk kontrol af de anvendte indekseringstermer, dels at lede brugeren hen til det eller de emneord, der bliver foretrukket frem for andre (synonymkontrol).

I forbindelse med gennemgangen af de forskellige emneordskontroller, er der i de foregående kapitler givet en række eksempler på DBC's anvendelse af brug- og se også-henvisninger. I dette kapitel gives en samlet oversigt over DBC's regler for brug af henvisninger.

En præcis, betydningsmæssig kontrol af alle anvendte indekseringstermer, dvs. lave brug- og se også-henvisninger, gør indekseringsprocessen mere arbejdskrævende, mens man ved at lade ordene beholde deres egenbetydning gør søgeprocessen mere arbejdskrævende.

Det skal bemærkes, at DBC ikke lægger emneordshenvisninger ind i de bibliografiske poster men i stedet i DBC's emneordsposter
(DBC's musikemneordsbase er endnu under opbygning, og det er målet, at bibliotekerne skal have adgang til basen som en del af DanBib. Indtil da kan emneordskontrol foretages ved opslag i DanBib (i musikposter fra DBC).


4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)
 

Brug-henvisninger anvendes i følgende tilfælde:

1. Ved stavevarianter (stavemåden i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog følges. Ved valgfrihed vælges den oftest fortrukne form). Se afsnit 3.3.1.

f.eks.

jogurt brug yoghurt


2. Når akronymer er valgt som indekseringsterm, gives der henvisning fra den fuldt udskrevne form. Se afsnit 3.4.5.

f.eks.

United States of America brug USA


3. Mellem fremmedord/latinske betegnelser og det danske ord. Se afsnit 3.4.1.

f.eks.

cancer brug kræft


4. Hvis en form for forkortelse undtagelsesvis er valgt som indekseringsterm, fordi den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, gives henvisning fra den fuldstændige form. Se afsnit 3.4.6.

f.eks.

television-musik brug tv-musik


5. Ved synonymer. Se afsnit 2.6.2 og 3.4.2.

f.eks.

gamle brug ældre


6. Ved sammenføring af nærsynonymer, hvor man har opgivet at opretholde en skelnen mellem begreberne. Se afsnit 2.6.2 og 3.4.2.

f.eks.

sygehuse brug hospitaler


7. Ved hierarkiske relationer. Dette er en type henvisninger, der normalt ikke bruges, men der er undtagelser, hvor man har valgt ikke at sondre mellem et underordnet og et overordnet begreb. Se afsnit 2.6.1.

f.eks.

cocktails brug drinks


8. Ved navneformer. Henvisninger til person- og korporationsnavne udformes efter reglerne i katalogiseringsreglerne.


4.2. Se også-henvisninger

Se også-henvisninger bruges restriktivt. De gives ikke hierarkisk, men bruges mellem ligestillede ord og henviser altid begge veje.

f.eks.

opdagelsesrejser se også ekspeditioner

ekspeditioner se også opdagelsesrejser


De kan bruges:

1. Mellem beslægtede emner. Se afsnit 2.6.3.

f.eks.

beskæftigelsespolitik se også arbejdsløshedspolitik

arbejdsløshedspolitik se også beskæftigelsespolitik


2. Mellem nærsynonymer. Se afsnit 2.6.2.

f.eks.

naturhelbredelse se også alternativ behandling

alternativ behandling se også naturhelbredelse

 

3. Hvor terminologien på et område er skiftet. Se afsnit 3.4.2.

f.eks.

børnehjemsbørn se også institutionsbørn

institutionsbørn se også børnehjemsbørn


4. Ved korporationers navneskift. Se afsnit 5.1.2.1.

f.eks.

Disneyland after Dark se også D.A.D.

D.A.D. se også Disneyland after Dark


5. Ved landes og byers navneskift, der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner. Se afsnit 5.1.3.1.

f.eks.

Leningrad se også Skt. Petersborg

Skt. Petersborg se også Leningrad