3. Udformning af emneord

3. Udformning af emneord crp ons, 24/02 2016 - 10:14

Så vidt, det har været muligt, er reglerne suppleret med musikemneordseksempler. Hvor dette ikke har været muligt, er eksemplerne enten hentet fra den bibliografiske registrering af musikposter eller lånt fra indekseringsvejledningen for faglitteratur.


3.1. Ordtyper

Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge. Dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. Danmark, rock, bortset fra faste udtryk og sammensætninger som. f.eks. heavy metal.
 

3.1.1. Substantiver

Til at beskrive et emnes indhold bruges fortrinsvis substantiver (navneord), der enten kan være fællesnavne eller egennavne.

Fællesnavne er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb

f.eks.

børn, tango, jazz.


Egennavne er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.

f.eks.

Alban Berg, The Beatles, Fanø.


Vedr. regler for navneformskontrol henvises til afsnit 5.1.


3.1.2. Verber

Som emneord bruges også verber (udsagnsord) i substantiveret form, verbalsubstantiver.

f.eks.

improvisation

(af: at improvisere)

recitation

(af: at recitere)

sammenspil

(af: at spille sammen)


3.1.3. Adjektiver

Adjektiver (tillægsord) bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv

f.eks.

historiske optagelser

symfonisk digt


Adjektiver vedrørende geografisk oprindelse, f.eks. fransk rock, se afsnit 5.1.3.2 Stednavne som emneord.


3.1.4. Adverbier

Adverbier (biord) forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk.


3.1.5. Sammensatte ord (komposita)

Sammensatte ord bruges som emneord:

1. Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammen­satte ord

f.eks.

folkevise

glitterrock

hammerklaver


2. Når termen har en bestemt veldefineret betydning

f.eks.

cellokoncert

strygekvartet

harpeskoler


3. Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord

f.eks.

arbejdersange

kammermusik

nytårskoncerter


Normalt bruges kun to-ledede sammensatte ord som emneord, men der er mange undtagelser

f.eks.

messingblæserensemble

gymnastiklandsstævne

hitlistemusik


Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte for­mulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog, og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele. Men når de sammensatte ord betegner en handling eller proces, overvejes at give såvel det sammensatte ord som ordets be­standdele.


3.1.6. Faste udtryk


Der findes en del faste udtryk (fraser), som indgår som emneord, fordi disse begreber ofte er umulige at udtrykke i enkelt termer.

f.eks.

rock `n' roll

music & poetry


3.1.7. Genitivudtryk

Genitivudtryk undgås så vidt muligt. Men der findes faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på.


3.2. Morfologisk kontrol

Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.


3.2.1. Ental/flertal

Hovedreglen er: Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.

Reglen anvendes, når f.eks et faglitterært værk omhandler et emne, der kan tælles (bananer, motorcykler) eller behandler et tema eller et begreb, der ikke kan tælles (handelspolitik, trafik).

Musik har ikke nogen emnemæssig handling. Den anslår blot ved hjælp af instrumenter, harmonier, tempo og dynamik nogle stemninger. Resten er op til lytterens tolkning.

De emneord, vi bruger til at beskrive musikken med, er således i egentlig forstand ikke emneord men snarere en række karakteristika eller egenskaber ved musikværket. Det betyder, at vi i langt højere grad end med de litterære emneord opfatter musikemneordene som begreber og ikke genstande. En bog eller en artikel kan handle om begrebet "opera" eller beskrive handlingen i en række operaer. Et musikværk er en opera, eller en symfoni eller en klaversonate - som form og begreb! Musikemneordene vil derfor ofte være anført i ental

f.eks.

tango

opera

trompet

strygekvartet


Undtaget fra denne regel er sange der altid sættes i flertal, også som sammensat ord

f.eks.

børnesange

(ikke børnesang)

arbejdersange

(ikke arbejdersang)


Emneord, der ikke direkte beskriver musikken, men istedet beskriver dokument, publikationsform eller i det hele taget udgivelsen som helhed, anføres som regel i flertal,

f.eks.

undervisningsmaterialer

historiske optagelser

soundtracks


3.2.2. Bestemt/ubestemt

Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form

f.eks.

sange

symfoni

barok


Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af

f.eks.

jorden

månen (jordens måne)


eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret

f.eks.

besættelsestiden

middelalderen

guldalderen

folkeskolen


3.3. Retskrivningskontrol

Indekseringstermer skal som hovedregel følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i "Retskrivningsordbogen", udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: "Nudansk Ordbog", "Fremmedordbogen", "Nye ord i dansk", m.m.


3.3.1. Stavning

Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges og der henvises evt. fra de andre former,

f.eks.

polonaise (ikke polonæse)


Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative med hensyn til valg af stavemåde.


3.3.2. Store eller små bogstaver

Brugen af store og små bogstaver er uden reel betydning i søgeprocessen, men giver ofte anledning til overvejelser i indekseringsprocessen.

<="" p="">

f.eks.

kammermusik


Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver. Ved egennavne, der består af flere ord, skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt,

f.eks.

The Beatles

Gøg og Gokke

Vesterbro


Hvor der ifølge "Retskrivningsordbogen" er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.


3.3.3. Tegnsætning

3.3.3.1. Bindestreger

Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og mærkelige sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. Eks. udviklingslande - u-lande - ulande eller elektriske biler - el-biler - elbiler.

Bindestreger anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for den relevante bruger, skrives ikke bindestreg.

Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges derfor i begrænset omfang.

Bindestreger bruges i følgende tilfælde:

1. I sammensætninger med forkortelser

f.eks.

tv-musik


2. I sammensætninger med taltegn eller symboler

f.eks.

12-strenget guitar


3. I sammensætninger med bogstaver

f.eks.

h-mol


4. I sammensætninger hvor et fælles led er udeladt

f.eks.

tekst- og kommentarhæfte


Hvis det er muligt opløses udtrykket dog i dets enkelte dele, f.eks. teksthæfte og kommentarhæfte.


5. I sammensætninger med sideordnede led (se også afsnit 3.3.3.3 (skråstreger))

f.eks.

Lolland-Falster


6. I sammensætninger med udenlandske udtryk

f.eks.

music-hall


7. I gruppesammensætninger

Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor førsteled består af mere end ét ord

f.eks.

a cappella-kor


Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord. Der findes dog en del undtagelser, især ved faste udtryk.


8. I sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavskombi­nationer

f.eks.

Turangalila-symfoni


9. I sammensætninger med betydningen fra-til

f.eks.

Helsingør-Helsingborg Overfarten


3.3.3.2. Forkortelsespunktum

Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord

f.eks.

M.C. Hammer

Bach, P. D. Q.


Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord) anvendes ikke forkortelsespunktum

f.eks.

tv-musik

USA


3.3.3.3. Tegnsætning i øvrigt

Tegnsætning følger retskrivningsreglerne.


Apostroffer bruges ikke til at tydeliggøre emneord, men kan bruges ved tal som emneord

f.eks.

13'ere


Skråstreger bruges ved genrer, hvor betegnelsen er en kombination af 2 (eller flere) eksisterende genrer

f.eks.

jazz/klassisk


Desuden bruges skråstreger i visse forkortelser og mest i korporationsnavne, men optræder også hyppigt i varemærker m.m.

f.eks.

EMI-Medley A/S



3.4. Semantisk kontrol

Semantisk kontrol af emneord vil sige at kontrollere emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer. F.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.


3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser

Fremmedord er ord, der kommer fra andre sprog, som endnu ikke lydmæssigt har tilpasset sig det øvrige sprog, og som derfor stadig føles fremmede

f.eks.

new age

hip hop

agnus Dei


Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse frem for fremmedord eller latinske betegnelser.

Der kan laves henvisning fra den ikke foretrukne form

f.eks.

messe (ikke missa)


Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord indekseres med fremmedordet

f.eks.

ambient

soul


Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den

f.eks.

heavy rock (foretrækkes frem for betonrock)


3.4.2. Synonymer/nærsynonymer

Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.

Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:

  1. Hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?
  2. Hvilket ord er det mest neutrale for det samme begreb?
  3. Er nogle af ordene mere specifikke end andre?
  4. Der laves ofte henvisning fra det ikke anvendte.


3.4.3. Homonymer

Ord som er stavet ens, men har forskellige betydninger, kan give problemer. Disse betydningsforskelle kan forklares ved en kvalifikator, dvs. en præciserende tilføjelse i parentes.

f.eks.

messe (musikform)


I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning af ordet, der vurderes som den mest specielle, messe anvendes således som musikemneord uden kvalifikator!


3.4.4. Antonymer

Antonymer er ord med modsat betydning. Undertiden kan det være relevant at behandle dem som synonymer, dvs. vælge den ene form med henvisning fra den anden. Andre gange behandles de som beslægtede begreber med se også-henvisninger begge veje.


3.4.5. Akronymer (initialord)

Akronymer er ord, der er dannet af begyndelsesbogsta­verne i flere ord. Der indekseres med akronymer, der har vundet hævd i sproget

f.eks.

USA (for United States of America)


3.4.6. Andre forkortelser

Almindeligvis skal forkortelser opløses, bl.a. for at undgå sammenfald i bogstavskombi­nationer. Hvis den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, indekseres med forkortelsen

f.eks.

tv-musik (for television-musik)