Indeksering af skønlitteratur

Indeksering af skønlitteratur crp fre, 15/01 2016 - 13:36

Kolofon

Kolofon crp tor, 18/02 2016 - 07:23

Titel 

 Indeksering af skønlitteratur 

Forlægger

 Dansk BiblioteksCenter as 

Ansvarlig institution 


 Dansk BiblioteksCenter as

Copyright

 Dansk BiblioteksCenter as 

Serie


 DBC's indekseringsvejledninger 

Emneord


 emneindeksering, indeksering, emneregistrering, skønlitteratur, vejledninger 

Resumé 

 Vejledning og regler for DBC's indeksering af skønlitterære bøger 

Sprog


 Dansk 

ISBN


 87-552-2373-7 

Version


 1.0 

Versionsdato


 19980717

Filformater


 HTML (text/html), GIF (image/gif), JPG (image/jpg), 

Den trykte udgaves ISBN 


 87-552-2372-9

Forord

Forord crp tor, 18/02 2016 - 07:29

Vejledningen i indeksering af skønlitteratur er blevet til på baggrund af Dansk BiblioteksCenters projekt "Emneord på skønlitteraturen" (1996).

Den bygger på de fælles principper og standarder for valg og udformning af emneord som DBC har valgt at følge, dog tilpasset skønlitteraturens egenart.

DBC's erfaring med tildeling af skønlitterære emneord siden 1990 indgår som grundlag i vejledningens forskellige dele.

De praktiske vilkår indekseringsarbejdet på DBC er underlagt, præger de valg, der er foretaget med hensyn til indekseringsniveau m.m. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at indeksering af skønlitteraturen foregår på et "almindeligt brugbarheds-niveau".

Vejledningen er først og fremmest skrevet med henblik på tildeling af emneord i DBC's og folkebibliotekernes skønlitterære poster, men det er vores håb, at den også vil kunne finde anvendelse i andre biblioteker, der tildeler danske emneord til skønlitteraturen.

Eksemplerne i vejledningen er udformet med det formål bedst muligt at kunne illustrere den skønlitterære indekseringspraksis. Der er således ikke tale om fuldstændige bibliografiske poster, idet kun data af relevans for emnebeskrivelsen er medtaget.

Oversigt over formatering af emneord i såvel BASIS-formatet, DanBib-formatet som danMARC2 - er at finde i de tre bilag til vejledningen.

Peter Schaarup, projektleder

Skønlitteratur/Faglitteratur

Skønlitteratur/Faglitteratur crp tor, 18/02 2016 - 07:30

Opdelingen i fag- og skønlitteratur hænger sammen med forestillingen om, at al litteratur har en funktion. Skønlitteraturen er produktet af forfatterens fantasi og undergivet forfatterens egne love, selv om denne ofte henter grundlaget for værkernes handling i virkelighedens verden. Den personlige tilegnelse af et skønlitterært værk, indlevelsen i problemer og deltagelsen i løsninger og handlinger hører med til læseoplevelsen og understreger fiktionens "underholdende" funktion. Forfatterens udtryk, form og stil hører med til den skønlitterære oplevelse på lige fod med selve indholdet.

En præcis skelnen mellem skøn- og faglitteratur er ikke mulig. Medens skønlitteraturen kan opfattes som: billedlig, konkret sanselig, flertydig, totalitetsstræbende, "subjektiv" med mulighed for forskellige læsertilgange, kan faglitteraturen opfattes som: begrebslig, abstrakt, principiel entydig, logisk systematisk, "objektiv" med mulighed for "kundskabstilegnelse".

Skønlitteraturen vil ofte indeholde mange implicitte budskaber som børne- og voksenlæseren selv kan udfolde, mens faglitteraturen indeholder meddelelser, som er eksplicitte (f.eks indholdsfortegnelsen i et dokument).

Også for børn er en central fascination ved skønlitteraturen identifikationen og de personlige associationer - i at gøre den fremstillede verden til sin egen. Børn opfatter overvejende skønlitteraturen personligt og tiltrækkes af skønlitterære tekster, der handler om ting som de selv har erfaring med. For de yngste børn kan den skønlitterære tekst bidrage til at fremstille en konkret verden, som børnene har mulighed for at genkende dele af. Skønlitteraturen for de mindste børn er ofte skrevet for at introducere/bearbejde begreber og følelser.

"Udslagsgivende for et værks placering i skønlitteraturen er ikke blot dets form, men tillige dets intention. Hvis det kundskabsmeddelende skønnes at være hovedsagen, placeres værket efter emne i faglitteraturen ... Skønnes det fiktive element at være det primære, placeres værket i skønlitteraturen ..." (DK5 : decimalklassedeling. Systematik: Skønlitteratur, s. 258).

Grænserne mellem skøn- og faglitteraturen er ofte uklare. Selv om faglitteraturen som udgangspunkt er "objektiv" og giver informationer om konkrete emner, vil også skønlitteraturen i mange tilfælde være "informationsbærende" og ønske at formidle konkrete emner. Ved litteratursøgning om et konkret emne vil skøn- og faglitteraturen kunne supplere hinanden. For en låner, der søger information om besættelsestiden i Danmark 1940-1945 og om hvordan befolkningen opfattede perioden, kan skønlitteraturen være lige så relevant som faglitteraturen.

1. Emneanalyse

1. Emneanalyse crp tor, 18/02 2016 - 07:37

I dette kapitel gennemgås en analysemodel beregnet til brug på DBC ved indeksering af skønlitteraturen, såvel voksen- som børnelitteraturen.

Udgangspunktet for analysemodellen er Dansk Standards vejledning i indeksering (DS/INF 100:1994) - dog tilpasset skønlitteraturens særlige behov. Endvidere er der foretaget visse tilføjelser og ændringer i overensstemmelse med erfaringerne fra indekseringsarbejdet på DBC. (Se også litteraturhenvisningerne.)

Der skelnes i analysemodellen mellem selve emneanalysen og den efterfølgende emneordsgivning. I praksis vil det dog ofte være en sammenhængende proces.

Analysemodellen er tænkt brugt til følgende formål:

  • som checkliste
  • til hjælp ved vanskelige indekseringer
  • ved introduktion og oplæring af nye medarbejdere og vikarer

Emneanalysen af et skønlitterært dokument vil ikke i alle tilfælde kunne udtrykkes i emneord. I visse tilfælde vil det være bedre at undlade at give emneord, hvis emnet ikke på forsvarlig vis kan udtrykkes. Der kan i de fastlagte indekseringsprincipper være udstukket særlige retningslinier for, om visse aspekter bedre kan udtrykkes i noten.

Udvælgelsen af emneord vil i sidste ende bero på indeksørens vurdering af væsentligt og uvæsentligt.

Men analysemodellen kan sikre, at man ikke glemmer elementer af emneanalysen og finder frem til mulige kandidater til emneord.


1.1. Emneanalysens formål

Emneanalysens formål er at foretage en undersøgelse af det skønlitterære dokument, for efterfølgende at udtrykke dokumentets emner i form af emneord.

Som ved faglitteraturen er den skønlitterære indeksering en dokumentorienteret indeksering, dvs. en indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende dokument. Indekseringen af skønlitteraturen sigter mod mange forskellige brugergrupper (personale i alle typer biblioteker samt mange forskellige slutbrugere).

Der vil også være elementer af brugerorientering i indekseringen af skønlitteraturen som det vil fremgå af analysemodel, formål og praksis for valg af emneord.


1.2. Analysemodel

Indekseringen består i tre faser (som ofte i praksis glider ind over hinanden):

a) at undersøge dokumentet og bestemme dets emner

b) at uddrage de hovedbegreber, som emnerne består af

c) at udtrykke begreber i emneord

I nærværende afsnit beskrives de 2 første faser, mens DBC's regler for, hvorledes de relevante begreber udtrykkes i emneord, behandles i kapitel 3.

 

1.2.1. Undersøgelse af dokumentet

Da en fuldstændig gennemlæsning af dokumentet normalt ikke vil være muligt, bør indeksøren ved skimming af dokumentet samt brug af eksterne kilder som lektørudtalelser og anmeldelser sikre sig, at ingen nyttig information overses.

Analysen bør derudover også omfatte følgende dele, hvis de optræder i det skønlitterære dokument:

a) titel, undertitel

b) omslag, især bagsidetekst og flaptekster eller resumé andetsteds i bogen

c)indholdsfortegnelse eller registre

d) præsentation af forfattere, illustratorer m.fl. på omslag eller i tekstafsnit

e) forord, indledning, kapitel/afsnitsoverskrifter

f) illustrationer, incl. evt. undertekster

g) litteraturhenvisninger


Alle disse elementer gennemses og vurderes af indeksøren.
 

Giver disse elementer ikke tilstrækkelige oplysninger til emneanalysen kan følgende inddrages:

h) opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde eventuelle prækatalogiseringer eller andre dokumenter af samme forfatter eller andre "der ligner")

i) leksika og andre opslagsværker, lærebøger, ordbøger o.l.

j) forlagsinformation

k) anden litteratur af forfatteren

 

1.2.2. Begrebsbestemmelse

Efter at have undersøgt dokumentet bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dokumentets emnemæssige aspekter.

Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:


Værkets konkrete niveau:

a) handler dokumentet om noget konkret?

F.eks.: en person (f.eks. Christian IV), en gruppe (f.eks. skinheads), en genstand (f.eks. en bil), en bestemt tilstand (f.eks. en sygdom), et fænomen (f.eks. forurening) eller et begreb (f.eks. døden)

b) handler dokumentet om specielle begivenheder og aktiviteter?

F.eks.: tyveri, hasard, hekseforfølgelser

c) foregår handlingen på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt miljø?

F.eks.: Danmark, middelalderen, 1100-1199, kollektiver


Værkets abstrakte niveau:

d) handler dokumentet om psykologiske forhold?

F.eks.: kærlighed, forelskelse, ensomhed

e) handler dokumentet om sociale forhold og fænomener på mange planer?

F.eks.: fattigdom, arbejdsløshed

f) handler dokumentet om personrelationer og interaktion?

F.eks.: mor-datter forholdet, børn og bedsteforældre, mobning, vold


Værkets ydre niveau:

g) har dokumentet en bestemt litterær form?

F.eks.: digte, skuespil, tegneserie, billedbog, pegebog

h) har dokumentet en bestemt genre?

F.eks.: krimi, science fiction, fantasy, biografiske romaner


Endvidere kan følgende overvejes:

i) er der udover det centrale emne nogle overordnede, sideordnede eller underordnede emner eller temaer som er væsentlige?

F.eks.: er der personer, institutioner, sociale eller kulturelle forhold, personrelaterede karakteristika (køn, alder, personlighedstræk) som ikke allerede er fremdraget?

j) er dokumentet skrevet for en bestemt målgruppe, på et bestemt niveau?

k) er dokumentet skrevet med et bestemt formål eller en bestemt hensigt?

l) har dokumentet en bestemt synsvinkel?

m) hvad kan dokumentet bruges til - hvad er anvendelsesområdet?


Begrebsbestemmelsens emnemæssige aspekter vil kunne udtrykkes i såvel emneord som indholdsbeskrivende noter. For at formidle helhedsindtrykket af værket er det vigtigt, at noterne også bruges til at supplere den formelle emnebeskrivelse. (Se afsnit 2.1.2. om emneord i forhold til noter).

2. Principper for tildeling af emneord

2. Principper for tildeling af emneord crp tor, 18/02 2016 - 07:52

2.1. Formålet med emneordene

Formålet med indekseringen er genfinding - at dokumenterne skal dukke op i en søgning, hvor de er relevante, og helst ikke i en søgning, hvor de ikke er relevante.

Set fra indeksørens side er opgaven bl.a. at tildele ord, der dækker dokumentets emne. Samtidig skal det være ord, man kan forestille sig, at interesserede brugere vil søge på. Man skal forsøge at forudsige så mange mulige "anvendelser" af en bog som muligt. Litteraturen skal ikke gemmes bag "hemmelighedsfulde" emneord, som er så specielle eller generelle, at ingen bruger vil søge på dem - i sidste ende er det brugeren, der skal vurdere, om et dokument er relevant eller ej. I modsætning til faglitteraturen er det ofte ønskeligt at få et bredere svar, når det drejer sig om skønlitteratur, men samtidig skal skønlitteraturen også tilgodese mere specifikke forespørgsler.

For at opnå mest mulig objektivitet og ensartethed i indekseringen må der endvidere tilstræbes upartiskhed hos indeksøren.

Formålet med indekseringen er med andre ord, at brugerne i så høj grad som muligt finder frem til de dokumenter, der kan tilfredsstille deres behov for læseoplevelse og information.

Indeksøren behøver ikke nødvendigvis udtrykke alle de begreber, der er bestemt ved emneanalysen af dokumentet, som emneord. Valget af begreber afhænger af formålet med emneordene. Det skal derfor vurderes om den samlede beskrivelse af dokumentet (titel, note, emneord, kodede "søgeord" m.m.) svarer til dokumentets indhold og formål og om forskellige typer brugere (både slutbrugere og dem der formidler litteraturen) vil kunne finde frem til det uden at kende det på forhånd - og uden at få en hel masse andre dokumenter samtidig, som ikke svarer helt til det ønskede.

Emneordene bruges især til søgning, men indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.

 

2.1.1. Emneord i forhold til klassifikation

Valg af emneord er uafhængigt af klassifikationen. I DK 5 klassificeres skønlitteraturen efter værkernes originalsprog - ikke efter emnet. Til bogfortegnelsestitler anvendes et system af tillægstal, der adskilles fra det egentlige klassemærke ved en bindestreg. Tillægstallene har bl.a. til formål at underdele skønlitteraturen i den trykte udgave af Dansk Bogfortegnelse. Det første ciffer angiver publiceringssproget, og det sidste angiver dels digt-arten, dels markerer det antologiform. For børnelitteraturen indskydes et 9-tal, der angiver målgruppen.

 

2.1.2. Emneord i forhold til noter

Som nævnt ovenfor bruges emneordene især til søgning, men de indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.

Det omvendte gælder for noterne, idet de først og fremmest har til formål at supplere den formelle emnebeskrivelse, således at brugeren bliver i stand til at afgøre om de fundne dokumenter er relevante. Det vil for skønlitteraturens vedkommende sige, at brugeren får tilstrækkelig information/inspiration til at bedømme om dokumentet er af interesse.

De noter der bruges i emneindekseringen af skønlitteraturen er den indholdsbeskrivende note og den indholdsciterende note.

Skønlitteratur tildeles så vidt muligt indholdsbeskrivende noter. De skal i kortfattet form give en objektiv og dækkende karakteristik af, hvad bogen handler om. Noten skal både være informativ og appetitvækkende. Dokumentets synsvinkel/holdning bør implicit fremgå af notens generelle emnebeskrivelse. Det er vigtigt at søge at ramme bogens sprogtone, og ved formuleringen af noterne tages hensyn til såvel værkets niveau som målgruppe.

Eksempler på notetyper:

  • handlingsrefererende noter, herunder den gennemført handlingsrefererende note, hvor værkets handling gengives, og den påbegyndt handlingsrefererende, hvor hovedstrenge i handlingsforløbet antydes. Den sidste anvendes især ved spændings- og kriminalromaner
     
  • karakteriserende noter: indeholder en fremstilling af værkets væsentligste egenskaber og kan f.eks. sige noget om værkets udsagn, dets virkelighedsrelationer og dets sprog

Noten skal primært være i læsbar form, og der må gerne indgå søgerelevante begreber, der evt. kan supplere og uddybe informationen i emneordene, men man skal ikke mekanisk gentage de enkeltstående emneord. Noten skal supplere den bibliografiske beskrivelse således at ægte redundans undgås.

Notens funktion som formidler af helhedsindtrykket ved værket er central for skønlitteraturen. Litterær type og stil samt forfatterholdningen kan medtages i noten: "eksperimenterende roman", "impressionistisk", "kritisk".

Indholdsciterende noter tildeles på samlinger af digte, noveller, skuespil og skønlitterære samlingsværker for såvel voksne som børn. Når der er et fælles tema eller emne eller, hvor det skønnes nødvendigt for at beskrive indholdet, suppleres med en indholdsbeskrivende note.


2.2. Kontrollerede emneord

Kontrollen med emneordene foregår i DBC ved hjælp af opslag i en separat emneordsbase 1. Basen indeholder alle hidtil anvendte kontrollerede emneord. De enkelte emneordsposter indeholder foruden selve emneordet brug - og se også-henvisninger samt noter om indekseringspraksis.

Der er ikke tale om en lukket emneordsliste: DBCs valg af emneord har som hovedprincip at alle ord kan vælges - hvis blot vejledningens principper overholdes.

Der arbejdes altså ikke med tesaurus i traditionel forstand, men ved hjælp af emneordslisten tilstræbes det, at samme ord bruges for samme emne.

Aktualitet, smidighed og brugerorientering er prioriteret højere end gennemført styring og sikkerhed.


2.2.1. Ordforråd

Som emneord bruges almindelige danske ord og ordforbindelser. Hovedprincippet for sprogbrugen er at ramme det, som de fleste brugere vil forsøge sig med - som de vil finde mest naturligt. Da der for børnelitteratu-rens vedkommende kan være tale om både en børne- og en voksen målgruppe må sprogbrugen afspejle dette forhold. Som det ses i kapitlerne om udformning af emneord og indekseringspraksis (afsnit 3 og 5), følges en række regler med hensyn til valg af ord (f.eks. danske ord fremfor udenlandske og fremmedord), men alle regler kan overtrumfes af et ord, som er det mest udbredte i praksis.

I visse tilfælde er der forskel i sprogbrugen for voksen- og børnelitteraturen. F.eks. bruges "bondegårde" og ikke "landbrugsejendomme" / "gårde", når dette emne optræder i litteraturen for de yngste børn. Man vil ofte skulle bevæge sig fra børnesprogbrug og til voksensprogbrug og i den forbindelse overveje hvilket ord der bedst dækker. F.eks.: "tisse i sengen" / "sengevædning" / "vådligger" / "ufrivillig vandladning" / "inkontinens". Der kan laves henvisninger fra den/de ikke foretrukne form(er).

Det er ikke "forbudt" at anvende dagligdagens ord, populærudtryk eller slang. Er der et dansk udtryk, som er det mest udbredte bruges dette.

Mange nye ord opstår ved at kombinere ord, ligesom mange specifikke begreber vil være sammensatte ord. I daglig tale (og f.eks. i medierne) laves sammensatte ord, som dækker mere eller mindre komplicerede forhold, og som fungerer i en aktuel situation.

Fænomener som kun kendes ved et slang-præget udtryk, kan bruges. Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord, hvis man er sikker på, at det ikke er "døgnfluer". Slangprægede nydannelser som f.eks. "yuppier" og "hackere" optræder som emneord.

Værdiladede udtryk bør principielt undgås, f.eks. "feltmadrasser", "ligusterfascister", "munkemarxister". I visse tilfælde kan det dog præcisere bogens stil.

Vælger man at medtage et slangudtryk som kontrolleret emneord, kan man supplere med en mere "officiel" term, der kan sikre genfinding, også hvis slangudtrykket glider ud af sproget igen.

Ord som ikke bruges som kontrollerede emneord kan evt. anvendes som supplerende søgeord eller i noten, hvis man skønner at nogen kan have glæde af denne søgeindgang.

(Se også afsnit 2.3.3, hvor brugen af supplerende søgeord er nærmere beskrevet.)

2.2.2. Postkoordinering

Emneordene er beregnet til postkoordineret emnesøgning. Det får bl.a. følgende konsekvenser:

  • alle emneord i en post har i princippet lige stor vægt, og der kan ikke ud af de kontrollerede emneord læses noget om emnernes vægt i dokumentet
     
  • emneordene angiver normalt ikke syntaktiske relationer

Det indebærer bl.a., at man ikke ud af indekseringen kan se, om f.eks. emneordet "forelskelse" er givet fordi det er bogens hovedemne, eller fordi "forelskelse" er et aspekt i det indekserede dokument.

 

2.3. Indekseringsniveau

DBC giver emneord på dokumentets niveau, dvs. emneordene skal dække væsentlige aspekter af dokumentets emne - eller (set fra søgerens synsvinkel) dokumentet skal i væsentlig grad dække de emner der udtrykkes i indekseringstermerne.

Indekseringens specificitet er afhængig af i hvor høj grad dokumenter om specifikke emner får tilsvarende specifikke emneord, mens generelle fremstillinger får tilsvarende brede - generelle - emneord.

Indekseringssproget indeholder ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. Et dokument om forår indekseres med dette emne og kan suppleres med det overordnede emneord: "årstider". Til det overordnede emneord "familien" knytter sig en række beslægtede emneord, f.eks.: "bedsteforældre", "børn", "døtre", "enlige fædre", "enlige mødre", "familieforøgelse", "far-datter forholdet", "mødre", "parforhold", "skilsmisse", "slægtsromaner", "søskende", "unge", "ægteskab". Man skal altså være opmærksom på de mere specifikke emneord, som kan bruges i stedet for eller sammen med det overordnede emneord.

Mere almene begreber kan dog foretrækkes i visse tilfælde, f.eks. når indeksøren skønner at overspecificitet kan indvirke negativt på indekseringssystemets effektivitet.

Generelt indekseres der ikke på analyseniveau, dvs. enkelte afsnit eller kapitler i dokumentet. Dette indebærer bl.a., at antologier almindeligvis vil blive indekseret på niveau med bogen som helhed. Dog kan der gives emneord på analyseniveau som supplerende søgeord - se nedenfor.
 

2.3.1. Litterær form / Genrebetegnelse

En inddeling af skønlitteraturen i typer eller genrer kan være hensigtsmæssig for at gøre litteraturen mere overskuelig. Når man taler om "slægtsromaner", "fantastiske fortællinger", "hestebøger", "krimi" osv. anvender man genreprincippet i opdelingen.

Litterær genrebetegnelse eller litterær form indgår som en vigtig faktor ved emneordstildelingen. Udover at indgå som emneord bruges visse typer af skønlitterære genrer også som indledning til den beskrivende note: Fantasy, Kriminalroman (voksenlitteratur), Krimi (børnelitteratur), Science fiction.

Rene litterære formbetegnelser som: Digte, Digtsamling, Noveller, Skuespil og Drama indgår kun i noten og som kodede "søgeord".

Genrebetegnelse tildeles som emneord, når dokumentet indeholder træk fra den pågældende genre som er væsentlige og gennemgående for værket.

En liste over genrebetegnelser for såvel børne- som voksenlitteraturen suppleret med en kort definition indgår som kapitel 6.


2.3.2. Antal emneord pr. dokument

Der er ingen bestemt grænse for antallet af emneord. Antallet bestemmes af dokumentets indhold samt de indekseringsregler, der er fastsat i denne vejledning.


2.3.3. Supplerende søgeord

Der kan være behov for at udtrykke noget fra emneanalysen i søgeegnet form, som ikke - her og nu - kan tilpasses reglerne for kontrollerede emneord.

Undertiden udtrykkes det ønskede i noten, men ønsker man at udtrykke noget i en søgeegnet form kan det være svært at anvende noten. I den situation kan man med fordel anvende såkaldte supplerende søgeord, som ikke er underlagt de samme regler og kontroller, der gælder for de kontrollerede emneord. De supplerende søgeord har for skønlitteraturen to hovedformål:

  • -analytiske emneord: et emne er for sparsomt behandlet til at der kan gives kontrolleret emneord (indeksering på dokumentets niveau), men det skønnes at brugerne vil påskønne et emneord, da delemnet eller aspektet vil være interessant at finde i en søgning og måske er emnet næsten ikke repræsenteret i basen
     
  • slang, kælenavne, kaldenavne o.l.: et ord er for slangpræget eller værdiladet til at man ønsker at benytte det som kontrolleret emneord, men man vurderer at det vil have søgemæssig interesse. F.eks.: "whiskybæltet"

Supplerende søgeord tildeles ikke hvis ordet i forvejen findes i titel eller note.

Som ovenfor nævnt gælder ikke de samme regler som for de kontrollerede emneord, men det anbefales, at man ved udformning af supplerende søgeord overholder de grundlæggende regler for udformning af emneord, som er beskrevet i kapitel 3.
 

2.4. Semantiske relationer

Som allerede nævnt er DBCs emneord til skønlitteraturen beregnet til postkoordinering og angiver ikke syntaktiske relationer.

Der er således ikke - som ved prækoordineret indeksering - mulighed for direkte at angive relationen, ligesom der heller ikke er nogen egentlig tesaurus, der kan vejlede brugeren i emnernes indbyrdes relationer ved hjælp af RT, NT, BT, UF o.l. (Emneordspostens brug og se også-henvisninger kan i et vist omfang erstatte tesaurusen).

Dette er dog ikke ensbetydende med, at man slet ikke kan udtrykke semantiske relationer mellem emneordene.

DBC's indekseringsprincipper giver følgende muligheder:
 

1. relationen udtrykkes ved emneordene i posten

2. relationen udtrykkes ved hjælp af en brug-henvisning (i emneordsposten)

3. relationen udtrykkes ved hjælp af en se også-henvisning (i emneordsposten)

4. relationen udtrykkes ikke

For at få et overblik over hvornår og hvordan relationer angives, gennemgås de forskellige typer relationer. Den konkrete praksis vil blive omtalt senere.
 

2.4.1. Hierarkiske relationer

Som hovedprincip bygges der ikke hierarki ind i den enkelte post.

Som nævnt i afsnit 2.3 indeholder indekseringssproget ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. I nogle tilfælde vil det - af søgemæssige årsager - være hensigtsmæssigt tillige at indeksere med en overordnet term.

Samlende kan det formuleres sådan, at DBC prøver at give emneord, som ligger på et "almindeligt brugbarheds-niveau" i forhold til dokumentets emne og potentielle brugere. Det er altså vigtigt at forstå, at man angiver ordene af hensyn til de søgestrategier, man forestiller sig.

Ved beslutning om, hvorvidt der skal gives et overbegreb som emneord, er der to modsat rettede behov at tage hensyn til:

1. Brugeren kender ikke alle, nogle få eller ingen eksempler inden for et begreb og vil derfor have glæde af at overbegrebet angives i indekseringen, også selvom dokumentet ikke handler om overbegrebet, men om det konkrete eksempel.

F.eks.: krager ; fugle

Når det gælder skønlitteraturen kan problemstillingen i værket være af så almen karakter på trods af det specifikke emne, at overbegrebet vil være en relevant søgeindgang. Det specifikke emneord skal medtages som kontrolleret emneord, men er alligevel for specifikt i forhold til nogle af de søgeargumenter, man kan forvente vil blive brugt. I sådanne tilfælde gives også et overordnet ord.

F.eks.: brystkræft ; sygdom

En variation af dette behov er et ønske om kombination af to eller flere emneord:

brugeren ønsker skønlitterære dokumenter om besættelsestiden i Danmark, ikke kun generelt - også i enkelte byer. Hvis ikke brugeren skal opregne alle mulige enkeltbyer, skal dokumentet om besættelsestiden i enkelte byer også indekseres med overbegrebet Danmark udover de emneord, der direkte udtrykker dokumentets emne.

2. Brugeren ønsker at finde dokumenter, der handler om sygdom eller besættelsestiden i bred forstand eller på et generelt niveau - ikke konkrete eksempler eller specielle emner inden for hovedemnet.

Som sagt er der tale om modsatrettede behov hos brugeren, som det ikke vil være muligt at tilgodese lige godt samtidigt.

Indeksøren må skønne, hvorvidt det er mest relevant at tilgodese behov 1 eller behov 2 i indekseringen af det konkrete dokument.

Generelt vises der tilbageholdenhed med at indbygge disse hierarkier i indekseringen.

Der indekseres dog ofte et niveau højere på det skønlitterære område, bl.a. for at begrænse mængden af meget specifikke søgetermer.

Hierarkiske relationer udtrykkes ikke ved hjælp af henvisninger i emneordsposter. Men igen her kan der være undtagelser, hvor man f.eks. må opgive at skelne mellem et underordnet og overordnet begreb.

F.eks

pattedyr brug dyr


2.4.2. Ekvivalens-relationer

Ekvivalens-relationer (synonym-relationer) udtrykkes ikke i den enkelte bibliografiske post, men kun i emneordsposter.

De ægte synonymer behandles typisk ved brug-henvisninger: "evnesvage" brug "psykisk udviklingshæmmede". De nærmere regler herfor er beskrevet i kapitel 3.4: Semantisk kontrol og i kapitel 4: Henvisninger.

Nærsynonymer (nærtliggende ord, ord som ofte behandles som synonymer, selvom der er nuanceforskelle): disse vil nogle gange være behandlet som ægte synonymer:

f.eks.


dagligdagen brug hverdagen

andre gange vil der være en se også-henvisning:

f.eks.

bange se også angst

 

2.4.3. Associative relationer

Associative relationer, også kaldet sideordnede, idéassociative relationer, udtrykkes kun i begrænset omfang. Hovedreglen er, at indekseringen kun medtager associative relationer i den enkelte bibliografiske post, når begge elementer behandles i dokumentet. Associative relationer udtrykt ved se også-henvisninger vil altså fortrinsvis skulle findes i emneordsposter.

Et par eksempler på se også-henvisninger:

eventyr se også sagn

myter se også legender

Se også-henvisninger vil henvise begge veje.

3. Udformning af emneord

3. Udformning af emneord crp tor, 18/02 2016 - 08:22

Skønlitteraturen følger de fælles principper for udformning af emneord. I det følgende vil de almindeligste former blive gennemgået.

3.1. Ordtyper

Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge, dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. "Danmark, mellemkrigstiden", bortset fra faste udtryk og sammensætninger som f.eks. "politiske flygtninge". Jf. afsnit 2.2.2 om postkoordineret indeksering.

 

3.1.1. Substantiver

Til at beskrive et emnes indhold bruges fortrinsvis substantiver, der enten kan være fællesnavne eller egennavne.


Fællesnavne (appellativer) er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb

f.eks.

piger, regnvejr, angst.

Egennavne (proprier) er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.

f.eks.

Margrethe, København, Vesterbro Ungdomsgård, Nationalmuseet.

Vedr. regler for navneformskontrol henvises til afsnittet vedr. indekse-ringspraksis (5.1.1 og 5.1.2)

 

3.1.2. Verber

Som emneord bruges også verber, men i substantiveret form, verbalsubstantiver.

f.eks.

forplantning

(af: at forplante)

 

færdsel

(af: at færdes)

 

misundelse

(af: at misunde)


Verber kan anvendes som emneord til børnelitteraturen

f.eks.

stjæle

sutte

 

blive væk

 

stikke af

 

 

tisse i sengen

 

3.1.3. Adjektiver

Adjektiver bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord, oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv

f.eks.

truede børn

 

kunstig befrugtning

 

enlige mødre


Adjektiver alene repræsenteres som adjektivabstrakter ved egenskaber og begreber

f.eks.

sundhed

 

arbejdsløshed

 

spedalskhed

 

3.1.4. Adverbier

Adverbier forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk

f.eks.

for tidligt fødte

 

3.1.5. Komposita (sammensatte ord)

Ved komposita forstås i denne forbindelse et ord, som består af to eller flere ord, som er kombineret til et sammenhængende ord

f.eks.

narkotikasmugling

 

menneskerettigheder

 

børnearbejde


Komposita bruges som emneord:

1) Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord

f.eks.

trækfugle

 

atomvåben

 

vuggestuer

2) Når termen har en bestemt veldefineret betydning inden for et bestemt fagområde

f.eks.

seksualvejledning

3) Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord

f.eks.

dyreunger

 

børnehjem

 

hjernevask

Normalt bruges kun to-ledede sammensatte ord som emneord, men der er mange undtagelser

f.eks.

kultursammenstød

 

børnehavebørn

 

folkevandringstiden

 

faldskærmsudspring

Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele.

3.1.6. Faste udtryk

Der findes en del faste udtryk (fraser), som indgår som emneord, fordi disse begreber ofte er umulige at udtrykke i enkelttermer

f.eks.

gå på opdagelse

 

du er selv hovedpersonen

 

mor-datter forholdet

 

at blive storebror

Af hensyn til den boolske søgning bør faste udtryk med "og " undgås.

Der er dog undtagelser, hvis begrebet kun kan udtrykkes gennem det faste udtryk:

f.eks.

løft og kig

 

Jonas og hvalen

 

yin og yang

 

3.1.7. Genitiv udtryk

Genitiv udtryk undgås så vidt muligt. Men der findes faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på

f.eks.

livets oprindelse

 

voksnes verden

 

3.2. Morfologisk kontrol

Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.


3.2.1. Ental/flertal

Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.

En nem regel er: Kan man sige "hvor mange", skal emneordet i flertal

f.eks.

hekse

 

rumrejser

og kan man sige "hvor meget" skal emneordet i ental

f.eks.

trafik

 

humor

 

doping

 

hærværk

 

hvalfangst


Undtaget er organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af. Disse sættes, selv om de kan tælles, i ental

f.eks.

hjernen

 

Imidlertid er der en del substantiver, der optræder både i ental og flertal.

Det drejer sig om ord, der både kan betegne begrebet og dække over konkrete emner

f.eks.

sygdom (om begrebet) sygdomme (om konkrete sygdomme)

 

krig (om begrebet) krige (om konkrete krige)


Handlinger/processer der udtrykkes med verbalsubstantiver sættes i ental

f.eks.

genmanipulation

 

madlavning

 

forurening


Begreber, fænomener, aktiviteter står altid i ental

f.eks.

sorg

 

magt

 

selvmord

 

jalousi

 

filosofi

 

kristendom

 

3.2.2. Bestemt/ubestemt

Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form

f.eks.

heste

 

indvandrere

 

naboer


Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af

f.eks.

jorden

 

månen (jordens måne)


eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret

f.eks.

besættelsestiden

 

modstandsbevægelsen


Undtaget fra hovedregelen om ubestemt form er også organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af

f.eks.

hjernen

 

3.3. Retskrivningskontrol

Indekseringstermer skal altid følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i "Retskrivningsordbogen", udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: "Nudansk ordbog", "Fremmedordbogen", "Nye ord i dansk", m.m.
 

3.3.1. Stavning

Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges og der henvises evt. fra de andre former.

f.eks.

linier (med henvisning fra linjer)

 

yoghurt (med henvisning fra jogurt)

Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative med hensyn til valg af stavemåde.

3.3.2. Store eller små bogstaver

(Brugen af store og små bogstaver er uden reel betydning i søgeprocessen, men de medtages alligevel, da de erfaringsmæssigt ofte giver anledning til overvejelser i indekseringsarbejdet)

Generelt skrives emneord med små bogstaver

f.eks.

tvillinger

Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver. Ved egennavne, der består af flere ord, skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt

f.eks.

Det Kongelige Teater

 

Kristelig Forening for Unge Mænd

 

Den Europæiske Union


Hvor der i følge "Retskrivningsordbogen" er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.


3.3.3. Tegnsætning

 

3.3.3.1. Bindestreger

Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og mærkelige sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. F.eks. udviklingslande - u-lande - ulande.

OBS! Bindestreg anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for den relevante bruger, skrives ikke bindestreg

f.eks.

"konkurrencesport" ikke "konkurrence-sport".

Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges i begrænset omfang.

Bindestreger bruges i følgende tilfælde:

1: i sammensætninger med forkortelser

f.eks.

AIDS-patienter

2: i sammensætninger med taltegn eller symboler

f.eks.

68-generationen

 

6-dages krigen

3: i sammensætninger med bogstaver

f.eks.

p-piller

 

T-shirt

4: sammensætninger med sideordnede led

f.eks.

Slesvig-Holsten

 

far-datter forholdet

5: i sammensætninger med udenlandske udtryk

f.eks.

drive-in

 

time-sharing

6: i gruppesammensætninger

(Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor første led består af mere end ét ord)

f.eks.

ad hoc-udvalg

 

Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord.

Der findes en del undtagelser, især ved faste udtryk

f.eks.

ud-af-kroppen-oplevelser

Desuden ved sammensætninger med "ikke"

f.eks.

ikke-vold

7: i sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavskombinationer

f.eks.

Sirius-patruljen

8: i sammensætninger med betydningen fra-til

Bindestreg i betydningen fra-til anvendes

f.eks.

Helsingør-Helsingborg Overfarten

 
3.3.3.2. Forkortelsespunktum

Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord

f.eks.

Andersen, H. C.

Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord) anvendes ikke forkortelsespunktum

f.eks.

AIDS

 

NATO

3.3.3.3. Tegnsætning i øvrigt

Tegnsætning følger retskrivningsreglerne.


Apostroffer bruges ikke til at tydeliggøre et emneord

f.eks.

mafiaen

ikke mafia'en

Apostrof kan bruges ved tal som emneord

f.eks.

13'ere

 

3.4. Semantisk kontrol

Semantisk kontrol af emneord vil sige at kontrollere emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer f.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.

3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser

Fremmedord defineres af Sven Brüel i forordet til 8. udgave af Gyldendals fremmedordbog således: "Fremmedord er låneord, der i form ikke har tilpasset sig arveordene (diakon føles fremmedartet,degn ikke, men de har samme græske oprindelse)".

Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse frem for fremmedord eller latinske betegnelser.

Der laves henvisning fra den ikke foretrukne form

f.eks.

fosterudvikling

frem for embryologi

indvandrere

frem for immigranter

kræft

frem for cancer


Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord indekseres med fremmedordet

f.eks.

cyberpunk

 

matriarkat


Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den

f.eks.

anoreksi

frem for nervøs spisevægring

incest

frem for blodskam


Latinske betegnelser bruges især ved sygdomsnavne

f.eks.

meningitis

 

3.4.2. Synonymer/nærsynonymer

Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, og hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.

Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:

1. hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?

2. hvilket ord er det mest neutrale for det samme begreb?

3. er nogle af ordene mere specifikke end andre?

Der laves ofte henvisning fra det ikke anvendte

f.eks.

nervøs spisevægring brug anoreksi

 

narkomaner brug stofmisbrugere

 

3.4.3. Homonymer

Homonymer er ord, som er stavet eller lyder ens, men har forskellige betydninger. I denne sammenhæng er det kun de førstnævnte (homograferne) der giver problemer. Disse emneords betydningsforskelle forklares vha. en kvalifikator, dvs. en præciserende tilføjelse i parentes. I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning, der vurderes som den mest specielle

f.eks.

mus

 

mus (dataudstyr)

 

 

italienere

 

italienere (høns)


 

3.4.4. Akronymer (initialord)

Akronymer er ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i flere ord. Der indekseres med akronymer, der har vundet hævd i sproget

f.eks.

UNICEF

frem for United Nations International Children's Emergency Fund

AIDS

frem for Acquired Immune Deficiency Syndrome

 

3.4.5. Andre forkortelser

Almindeligvis skal forkortelser opløses, bl.a. for at undgå sammenfald i bogstavkombinationer. Hvis den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, indekseres med forkortelsen

f.eks.

hf

frem for højere forberedelseseksamen

4. Henvisninger

4. Henvisninger crp fre, 19/02 2016 - 06:50

(Nedenstående er DBC's generelle regler for brug af henvisninger. Principperne er endnu ikke i brug på det skønlitterære område og derfor er ikke alle eksempler relevante for skønlitteraturen).

Henvisninger er en del af kontrollen i emneordssystemet. Kontrollens sigte er dels at lave en (om end begrænset) semantisk kontrol af de anvendte indekseringstermer, dels at lede søgeren hen til det eller de emneord, der bliver foretrukket frem for andre (synonymkontrol).

I forbindelse med gennemgangen af de forskellige emneordskontroller, er der i det foregående givet en række eksempler på DBC's anvendelse af brug- og se også-henvisninger. I nærværende kapitel gives en samlet oversigt over DBC's regler for brug af henvisninger.

En præcis betydningsmæssig kontrol af alle anvendte indekseringstermer er uhyre arbejdskrævende. Den betydningsmæssige forskel, der er mellem nærsynonymer, vil desuden ofte afspejle relevante forskelle i den litteratur, der bruger de forskellige termer, hvorfor det kan være rimeligt at bevare begge (flere ord).

Hvis man lægger et stort kontrolarbejde ved indekseringen, dvs. laver se også- og brug-henvisninger, lægges omkostningerne ved den betydningsmæssige kontrol på indekseringssiden, mens man ved at lade ordene beholde deres egenbetydning, og evt. forbinde dem med se også-henvisninger, lægger flere omkostninger på brugeren, som skal bruge mere tid på vurdering af sine emneord.

Det skal bemærkes, at DBC ikke lægger emneordshenvisninger ind i de bibliografiske poster men i stedet i DBC's emneordsposter 1 .

 

4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)

Brug-henvisninger anvendes i følgende tilfælde:


1. Ved stavevarianter (stavemåden i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog følges. Ved valgfrihed vælges den oftest foretrukne form)

f.eks.

jogurt brug yoghurt

 

exorcisme brug eksorcisme

 

laugsvæsen brug lavsvæsen


2. Når akronymer er valgt som indekseringsterm (se afsnit 3.4.4) gives der henvisning fra den fuldt udskrevne form

f. eks.

Irish Republican Army brug IRA

 

Acquired Immune Deficiency Syndrome brug AIDS


3. Mellem fremmedord/latinske betegnelser og det danske ord (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 3.4.1)

f.eks.

brætsejlads brug windsurfing

 

djævleuddrivelse brug eksorcisme


4. Hvis en form for forkortelse undtagelsesvis er valgt som indekseringsterm, fordi den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, gives henvisning fra den fuldstændige form (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 3.4.5)

f.eks.

merværdiomsætningsafgift brug moms

 

højere handelseksamen brug hf


5. Ved synonymer (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 2.4.2. og 3.4.2)

f.eks.

kostalde brug kvægstalde

 

narkomaner brug stofmisbrugere


6. Ved sammenføring af nærsynonymer, hvor man har opgivet at opretholde en skelnen mellem begreberne (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 2.4.2 og 3.4.2)

f.eks.

byomdannelse brug byfornyelse

 

sygehuse brug hospitaler


7. Undertiden behandles antonymer som synonymer

f.eks.

habilitet brug inhabilitet


8. Ved hierarkiske relationer. Dette er en type henvisninger, der normalt ikke bruges, men der er undtagelser, hvor man har valgt ikke at skelne mellem et underordnet og et overordnet begreb (se afsnit 2.4.1)

f.eks.

pattedyr brug dyr

 

cocktails brug drinks


9. Ved navneformer. Henvisninger til person- og korporationsnavne udformes efter reglerne i katalogiseringsreglerne.


4.2. Se også-henvisninger

 

Se også-henvisninger bruges restriktivt. De gives ikke hierarkisk, men bruges mellem ord på samme "niveau" og henviser altid begge veje

f.eks.

opdagelsesrejser se også ekspeditioner

 

 

ekspeditioner se også opdagelsesrejser

De kan bruges i følgende tilfælde:

1. Mellem beslægtede emner (jf. afsnit 2.4.3)

f.eks.

eventyr se også sagn

 

sagn se også eventyr


2. Mellem nærsynonymer (jf. afsnit 2.4.2)

f.eks.

bange se også angst

 

angst se også bange


3. Hvor terminologien på et område er skiftet (jf. afsnit 3.4.2)

f.eks.

børnehjemsbørn se også institutionsbørn

 

institutionsbørn se også børnehjemsbørn


4. Ved korporationers navneskift

f.eks.

Statsradiofonien se også Danmarks Radio

 

Danmarks Radio se også Statsradiofonien


5. Ved landes og byers navneskift - der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner (jf. afsnit 5.1.3.1)

f.eks.

Leningrad se også Skt. Petersborg

 

Skt. Petersborg se også Leningrad

 

1. DBC's emneordsbase til skønlitteraturen foreligger endnu ikke, men det er målet at bibliotekerne skal få adgang til basen som en del af DanBib. 

5. Indekseringspraksis

5. Indekseringspraksis crp fre, 19/02 2016 - 07:07

5.1. Særlige emneordstyper

 

5.1.1. Personnavne
 

5.1.1.1. Valg af navneformer

Personnavne som emneord gives som hovedregel i den almindelige vedtagne navneform, som også anvendes ved katalogisering.

Findes navnet på personen i forvejen som kontrolleret navneform i en DBC-post, kan den uden videre kopieres. Hvis navnet ikke findes i kontrolleret form, udformes det i overensstemmelse med de regler, som katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 2 foreskriver.


5.1.1.2. Personnavne anvendt som emneord

I skønlitteraturen bruges navne på personer som emneord især ved biografiske romaner eller f.eks ved værker om historiske personer, der er centrale i et værks handlingsforløb.

 

Eksempler

Stangerup, Henrik
Det er svært at dø i Dieppe : roman / Henrik Stangerup. - 4. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1997. - 267 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: Møller, P. L., f. 1814 ; biografiske romaner ; 1800-1899 ; Danmark ; Frankrig
Note: Psykologisk beskrivelse af den kontroversielle litteraturkritiker P.L. Møllers (1814-65) liv og arbejde, især under det selvvalgte franske eksil efter polemikken med danske intellektuelle, bl. a P.A. Heiberg, M. Goldschmidt og Søren Kierkegaard


Helleberg, Maria
Leonora / Maria Helleberg. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 157 sider
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: Ulfeldt, Leonora Christina ; Ulfeldt, Corfitz ; historie ; Danmark ; 1600-1699 ; biografiske romaner ; skilsmisse ; ægteskab
Note: Leonoras forældre, Christian den Fjerde og Kirsten Munk, skændes dagen lang. Det går ud over børnene. Da Leonora som fjortenårig bliver gift med sin elskede Corfitz Ulfeldt, beslutter hun, at deres liv skal være perfekt
Fra 12 år

 

Jacobsen, J. P., f. 1847
Fru Marie Grubbe / J.P. Jacobsen. - 1. Søren Gyldendals klassikere udgave ... optrykt efter udgaven fra 1913. - [Kbh.] : [Gyldendal],1997. - 270 sider. - (Søren Gyldendals klassikere)
DK5: 86-05 ; sk
Kontrollerede emneord: Grubbe, Marie ; kvinder ; historie ; Danmark ; 1600-1699 ; 1700-1709 ; 1710-1719 ; biografiske romaner
Note: Historisk roman fra det 17. århundrede. Bogen skildrer adelskvinden Marie Grubbe (1643-1718), der socialt set går til bunds for sin kærligheds skyld
 

Martínez, Tomás Eloy
Santa Evita / Tomás Eloy Martínez. - 2. udgave. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 372 sider. - (Gyldendal paperback)
DK5: 82.7-26 ; sk
Kontrollerede emneord: Perón, Eva ; biografiske romaner ; samfundsforhold ; Argentina ; 1940-1949 ; 1950-1959
Note: I en blanding af myte og sandhed fortælles om Eva Peróns eventyrlige skæbne før og efter døden. Samtidig er romanen med sin distance til myten en kommentar til den politiske virkelighed i Argentina

 

5.1.2. Korporationsnavne
 

5.1.2.1. Valg af navneformer

I skønlitteraturen bruges korporationsnavne sjældent som emneord, men også her gælder, at man som hovedregel bruger den samme navneform, som bruges som vedtagen form ved katalogiseringen.

Som det er tilfældet ved personnavne kan den vedtagne form af korporationsnavnet - med tilhørende henvisninger - ofte findes i en DBC-post, og kan derfor let kopieres. Regler for korporationers navneformer følger i øvrigt de regler, der er beskrevet i katalogiseringsreglernes del 1, kapitel 3.

I særlige tilfælde kan katalogiseringens vedtagne navneform være uhensigtsmæssig til emnesøgningsformål. Indeksøren kan i sådanne tilfælde foretrække en alternativ navneform til emneordet:

F.eks.:

STASI frem for Tyskland (DDR). Ministerium für Staatssicherheit


5.1.2.2. Korporationsnavne anvendt som emneord

Navne på enkelte institutioner, bygninger, organisationer medtages kun når emneanalysen siger, at det er værkets emne.

  

Eksempler
 

Hartmann, Nils
Rohani må ikke dø! / [tekst af] Nils Hartmann ; fotografier af Finn Brasen. - 1. udgave, 3. oplag. - [Kbh.] : Dansk UNICEF Komité, 1988. - 48 sider : ill. i farver, 22 cm
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: UNICEF ; Asien ; Indonesien ; fattigdom ; sygdom
Note: På den indonesiske ø Lombok bor Yusup. Hans søster er syg, men familien har ikke penge til medicin. Til sidst får Yusup gratis hjælp fra UNICEF's lokale sundhedsklinik
Fra 9 år

 
Andrup, Lone
Peter Jensen : roman om en dansk socialdemokrat. - [Højbjerg] : Hovedland, 1992. - 254 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: Jensen, Peter, f. 1868 ; arbejderromaner ; samfundsforhold ; fagforeninger ; politiske partier ; Socialdemokratiet ; 1880-1889 ; 1890-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919 ; Fredericia ; Jylland ; Danmark
Note: Dokumentarroman om landarbejdersønnen Peter Jensens (1868-1955) liv og indsats for arbejderbevægelsen i Fredericia, hvor han gjorde den store udvikling i Socialdemokratiet med og endte som formand for havnearbejdernes fagforening, byrådsmedlem m.m.
 


5.1.3. Stednavne

Skønlitteraturen genbruger de navneformer som faglitteraturen anvender. Når navnet ikke findes i faglitteraturen bruges følgende fremgangsmåde:


5.1.3.1. Valg af navneformer

Standardværkerne for danske stednavne er: Fortegnelse over stednavne i amterne vest for Lillebælt. - København : Stednavneudvalget : i kommission hos Akademisk Forlag, 1985. 454 sider , og: Fortegnelse over stednavne i amterne øst for Lillebælt. - København : Stednavneudvalget : i kommission hos Akademisk Forlag, 1978. 294 sider .

Disse værker suppleres af:

Kommunal håndbogen. - København : Mostrup, 1985- .

Endvidere kan værket Danmark / J.P. Trap. - København. : Gad, 1953-1972 anvendes, især når der er tale om ældre geografiske navne.

Hvis navnet eksisterer flere steder i Danmark tilføjes en forklarende parentes, efter samme regler som beskrevet i katalogiseringsreglernes del 1, § 73

f.eks.

Als

Als (Nordjylland)


For udenlandske geografiske navne henvises til følgende standardværker: Landenavne gengives efter den til enhver tid nyeste udgave af DS/EN 23166 : Koder for landenavne.
 

f.eks.

Egypten med henvisning fra Ægypten


Ved lokaliteter i andre lande gælder, at den danske form anvendes, såfremt den eksisterer
 

f.eks.

Rhinen foretrækkes for Rhein


Der laves henvisninger fra ikke anvendte former.

Ellers anvendes det pågældende lands egen betegnelse for lokaliteten. Gyldendals atlas og dets originale forlæg angiver geografiske navne i de officielle nationale former.

Der laves henvisninger fra forskellig stavemåde
 

f.eks.

Philippinerne brug Filippinerne


Ved landes og byers navneskift - der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner - indekseres som regel med det navn som landet havde i den pågældende periode.

Der laves se også-henvisninger mellem landenavnene
 

f.eks.

Leningrad se også Skt. Petersborg

Congo se også Zaire

Israel se også Palæstina


I enkelte tilfælde hvor man har skønnet, at en differentiering ikke har været nødvendig, er der lavet en brug-henvisning.
 

f.eks.

Siam brug Thailand

Ceylon brug Sri Lanka

 

5.1.3.2. Stednavne anvendt som emneord

Landenavne og andre stednavne bruges enten direkte eller i adjektivisk form, dvs. enten "Sverige" eller "svensk ..."


5.1.3.2.1. Stednavne i direkte form

I forhold til faglitteraturen vil den skønlitterære indeksering med stednavne være anderledes, idet stednavne spiller en anden rolle i skønlitteraturen end i faglitteraturen. Når handlingen i et skønlitterært dokument beskriver en lokalitet i Danmark, vil det være relevant at supplere med Danmark. Mindre byer/lokaliteter angives kun sjældent og som hovedregel kun i Danmark. Stedet for en bogs handling optræder som emneord, når bogen gennem sin handling beskriver det pågældende sted. Skildringen af lokaliteten skal være væsentlig.

Hvis stedet kun er rammen for handlingen vil det ofte være medtaget i den indholdsbeskrivende note eller som supplerende søgeord.


Danmark som emneord

 


Eksempler


Hultberg, Peer
Byen og verden : roman i hundrede tekster. - 3. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1995. - 293 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: samfundskritik ; Danmark ; 1900-1999 ; Viborg
Note: Hundrede korte kapitler, som hver fortæller en skæbne, samler sig til et portræt af byen Viborg med alle dens understrømme, og vokser til et billede af menneskenes vilkår i verden

 

Reuter, Bjarne
Drengene fra Sankt Petri. - 3. udgave, 3. oplag. - [Kbh.] : [Gyldendal],1996. - 172 sider. - (Gyldendal paperback)
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: den 2. verdenskrig ; besættelsestiden ; Ålborg ; Danmark ; drenge
Note: Danmark 1942. I Ålborg danner en gruppe store drenge en hemmelig klub med det formål at gøre værnemagten til grin. Men tingene udvikler sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage. Jævnfør filmen af samme navn

 

Ørsten, Mark
Uden ondskab / Mark Ørsten. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1997. - 358 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: kommunalpolitik ; spændende bøger ; Danmark ; København ; 1990-1999
Note: Økonomisk, politisk thriller, der udspiller sig omkring Københavns Rådhus og mordet på direktøren for kommunens Økonomidirektorat. En af afdødes kolleger undersøger på egen hånd sagen, som viser sig at have vidtrækkende kommunalpolitiske perspektiver

 

Svendsen, Hanne Marie, f. 1933
Spejlsøster : Naja ser på billeder i Skagen / [skrevet af] Hanne Marie Svendsen ; tegnet af Dina Gellert. - 1. udgave, 2. oplag. - Kbh. : Forum, 1995. - 69 sider : ill. i farver
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: skagensmalerne ; malerkunst ; historie ; Skagen ; Danmark
Note: Naja er på ferie hos mormor i Skagen. Hun keder sig, men da hun får øjnene op for pigen Helga, der er på mange af de malerier, hun ser, udfolder der sig en spændende historie
Fra 9 år



Fremmede lande og lokaliteter

Når navnet på en region, ø, delstat, stat eller by anvendes som emneord, gives der også emneord på land eller forbundsstat.

  

Eksempler
 

Frobenius, Nikolaj
Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider
DK5: 85-26 ; sk
Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789
Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder

 
Staalesen, Gunnar
Skriften på væggen. - 1. udgave, 1. oplag. - Valby : Vindrose, 1996. - 276 sider
DK5: 85-26 ; sk
Kontrollerede emneord: krimi ; samfundsforhold ; prostitution ; Norge ; Bergen ; 1990-1999
Note: Kriminalroman. Efter en henvendelse fra en mor dykker Varg Veum ned i Bergens underverden og finder et modbydeligt og dødsensfarligt net af prostitution blandt teenagepiger


Craven, Margaret
Når uglen kalder. - 1. udgave. - Århus : Klim, 1996. - 151 sider
DK5: 83-26 ; sk
Kontrollerede emneord: præster ; indianere ; kulturer ; døden ; Canada ; British Columbia
Note: Kingcome i British Columbia er ældgammelt indianerland med en døende kultur i pagt med naturen. Hertil sendes en ung, syg præst, og han oplever en indre fred og harmoni, inden han dør


Når et landenavn anvendes som emneord kan der, i modsætning til praksis for faglitteraturen, gives emneord på den verdensdel landet ligger i, hvis der er tale om skønlitteratur omhandlende lande, der ud fra vores synsvinkel stadig betragtes som tilhørende "fremmede verdensdele"/regioner, og hvis litteraturen passer til denne synsvinkel. I disse tilfælde suppleres landenavnet med Afrika, Sydamerika, Mellemamerika eller Asien.

  

Eksempler


Cussler, Clive
Sahara. - Kbh. : Vinten : [eksp. DBK], 1996. - 430 sider. - (Vintens paperbacks)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: spændende bøger ; forurening ; Afrika ; Sahara ; Mali ;1990-1999
Note: Økologisk spændingsroman om to forskere som fra hver sit udgangspunkt afslører sandheden om en verdensomspændende miljøforurening, der stammer fra en fabrik til destruktion af industriaffald i den afrikanske stat Mali

 
Skafte, Ulrik T.
Hyrdedrengen Wilson : en historie fra Zimbabwe / Ulrik T. Skafte. - 1. oplag. - [Risskov] : Klematis, 1996. - [32] sider : ill. i farver, 31 cm
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: hverdagen ; drenge ; Zimbabwe ; Afrika
Note: Fotobilledbog fra Zimbabwe. Vi følger den 12-årige hyrdedreng Wilson og hans hverdag. Wilson passer familiens geder ude i den knastørre bush, men der er også tid til leg og sjov med kammeraterne.
Fra 5 år


Restrepo, Laura
Hvis en engel - / Laura Restrepo. - Kbh. : Viva, 1997. - 219 sider
DK5: 82.7-26 ; sk
Kontrollerede emneord: kærlighed ; mystik ; engle ; magisk realisme ; Sydamerika ; Colombia
Note: Fortælleren - en kvindelig journalist - hører rygter om en engel i et fattigkvarter i Bogota. Myten er sand, englen er virkelig og så smuk og indtagende, at Monita forelsker sig på stedet

 
Frøstrup, Ole
Pigen med det 3. øje. - 1. opl.. - [Bagsværd] : Carlsen, cop. 1986. - 107 sider, 22 cm. - (Jorden rundt i 80'erne)
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: spændende bøger ; religion ; hinduisme ; sociale forhold ; fattigdom ; flugt ; Nepal ; Asien
Note: 12-årige Prem bor i Nepal. Han er meget optaget af Kumarien - en 12-årig pige med hellige, hemmelige evner. En dag sniger han sig ind i det forbudte tempel, hvor hun bor
Fra 11 år

 

5.1.3.2.2. Stednavne i adjektivisk form

Selvom stednavne i direkte form i langt overvejende grad vil være at foretrække, er der dog visse tilfælde, hvor man skal vælge at gengive et stednavn i adjektivisk form. Det vil således være tilfældet

1. I faste ordforbindelser.

Med dette menes ordforbindelser, hvor det vil være meningsforstyrrende at opsplitte det i emne + land,

f.eks.

tyrkisk bad, latinamerikansk dans, fransk broderi

2. I enkelte andre ordforbindelser, hvor brugen af den adjektiviske form er naturlig / umisforståelig / præciserende. Det drejer sig f.eks. om emner, der er nationalt og/eller etnisk traditionsbundne eller integrerede,

f.eks.

det danske mindretal, bosniske flygtninge, russiske jøder


For denne sidste kategoris vedkommende vil den adjektiviske form dog kun blive brugt yderst restriktivt.

  

Eksempler
 

Pausewang, Gudrun
Forræderen. - [Kbh.] : Sommer og Sørensen, 1996. - 189 sider
DK5: 84-296 ; sk
Kontrollerede emneord: den 2. verdenskrig ; 1940-1949 ; russiske krigsfanger ; krigsfanger ; flygtninge ; Tyskland ; nazisme ; angst ; piger
Note: 15-årige Anna skjuler gennem flere måneder en flygtet russisk krigsfange. Hvis det bliver opdaget, bliver hun stemplet som landsforræder, og Annas bror Felix er fanatisk medlem af Hitlerjugend ...
Fra 14 år


Vaxelaire, Daniel
De sorte halstørklæder / [tekst] Vaxelaire ; [illustrationer] Faure. - 1. oplag. - Zelhem : Arboris : i kommission hos Gyldendals forlagsekspedition, 1997. - 48 sider : alle ill. i farver, 30 cm. - (Ørnens søn ; 2)
DK5: 82-298 ; sk
Kontrollerede emneord: den franske revolution ; Frankrig ; 1780-1789 ; 1790-1799
Note: Tegneserie. Stedet er Frankrig i tiden efter revolutionen. Morvan d'Andigny leder efter "Høtyven", der er ansvarlig for hans fars død i guillotinen, men "Høtyven" er hyret af De sorte halstørklæder til at myrde Napoleon ...

 

5.1.4. Periodebetegnelser

Hvis et skønlitterært dokument gennem sin handling beskriver noget tidstypisk for den pågældende periode medtages denne i indekseringen.

 

5.1.4.1. Udformning af periodebetegnelser

Perioder betegnes primært med arabertal:


Århundreder betegnes således:

1100-1199

ikke det 12. århundrede

1200-1299

ikke 1200-tallet


Årtier betegnes således:

1510-1519

1980-1989

ikke 1980'erne

Tidsperioder før Kristi fødsel angives:

299-200

2999-2000

Tidsperioderne omkring Kristi fødsel angives:

9-1

1-99

Nutiden angives med det aktuelle årti

1990-1999

Der laves brug-henvisninger fra de ikke anvendte former, f.eks.

det 19. århundrede se 1800-1899

Dokumenter der dækker flere perioder

Når et dokument dækker flere end 3-5 århundreder, bruges årtusindet som periodeangivelse. Når dokumentet dækker flere end 3-5 årtier, gives århundredet som periode, men altså ikke de pågældende tiår.

Dette er den generelle regel, men der er eksempler hvor der er givet flere årtier, typisk til dokumenter der behandler f.eks. 2-3 årti på hver side af et århundredeskifte eller behandlinger af første halvdel af 1900-tallet. Dette skyldes at tæt ved vor egen tid, føles det som tomgang at give hele århundredet.

 

Eksempler


Morrison, Toni
Jazz / Toni Morrison. - 3. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1998. - 213 sider. - (L&R bibliotek)
DK5: 83.8-26 ; sk
Kontrollerede emneord: USA ; New York ; Sydstaterne ; 1890-1899 ; 1900-1909 ; 1910-1919 ; 1920-1929
Note: Sort storbykultur er rammen om Joes og Violets jalousiopgør i New York 1926. Med dramaet som udløsende faktor føres vi tilbage i Sydstaterne - til områdets farverige sorte kultur og historie


Bluitgen, Kåre
Erobrerne. - Kbh. : Tøkk : [eksp. DBK], 1995. - 319 sider : ill.
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: aztekerne ; historie ; indianere ; kultursammenstød ; undertrykkelse ; unge ; 1510-1519 ; 1520-1529 ; 1990-1999 ; Mexico ; Spanien Note: Mexico i 1500-tallet og i 1990'erne. Spaniernes brutale behandling af indianerne dengang er ikke bare historie, men griber dybere ind i to unge danskeres liv, end de havde troet


Rindel, Gerd
Gipsenglenes gade. - Kbh. : Høst, 1996. - 238 sider
DK5: 86-096 ; sk
Kontrollerede emneord: Danmark ; historie ; 1900-1999
Note: Den fine dukke Clara fra borgerhjemmet i tiden efter 1. verdenskrig gennemlever en omskiftelig tilværelse op gennem århundredet til vore dage
Fra 11 år

 

Marx, Vibeke
Morgenåbner : roman. - 2. oplag. - Kbh. : Rosinante, 1994. - 182 sider
DK5: 86-06 ; sk
Kontrollerede emneord: børnehaver ; erhvervsskildringer ; kvinder ; Danmark ; Fyn ; 1990-1999
Note: Pædagogerne i en fynsk børnehave følges skiftevis på arbejde og hjemme og i kollektivromanens form skildres deres faglige, kollegiale og personlige problemer.
 

Verbale tidsangivelser

Der bruges verbale tidsangivelser for geologiske eller historiske epoker som f.eks. istiden, bronzealderen, vikingetiden, oldtiden, middelalderen. Kun såfremt der er tale om en delmængdeaf perioden, udtrykkes den også i tal.

Konkrete historiske begivenheder, eller kortere historiske perioder, som f.eks, 2. verdenskrig anvendes ikke som periodebetegnelse.

 

Eks.

Harrison, Sue

Fader Himmel, Moder Jord : roman. - 1. udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1993. - 301 sider

DK5: 83.8-26 ; sk

Kontrollerede emneord: istiden ; naturen ; 6999-6000 ; Alaska ; Aleuterne

Note: I sidste istid slår kvinden Chagak sig ned hos en gammel åndemaner. Hun har dybe sår i sjælen, og tilværelsen er barsk i Alaska, især når fjenden aldrig er langt væk...

 

Eks.

Lützen, Hanna

Miraklernes bog / Hanna Lützen. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 183 sider

DK5: 86-06 ; sk

Kontrollerede emneord: gys ; 1100-1199 ; middelalderen ; Danmark ; klosterliv

Note: Krista er hittebarn og bliver bragt til det middelalderlige Esrum Kloster. Her vokser hun op til en usædvanlig pige, der gerne vil lære lægekunsten for at tjene Gud, men hun undgår ikke konfrontationer med djævelen

 

Eks.

Hauger, Torill Thorstad

Tord Illugessøn / Torill Thorstad Hauger. - 1. oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1997. - 213 sider

DK5: 85-296 ; sk

Kontrollerede emneord: 900-999 ; vikingetiden ; vikinger ; far-søn forholdet ; generationsmodsætninger ; udvikling ; Norge

Note: Vikingetiden i Norge. Tord skal være høvding engang og helst også en stor kriger som sin far og farfar. Men der må være noget mere end bare kampe og plyndringer ...

Fra 12 år

 

Eks.

Cushman, Karen

Jordemorens lærling / Karen Cushman. - 2. oplag. - Århus : CDR Forlag, 1997. - 122 sider. - (CDR ; 151)

DK5: 83.8-296 ; sk

Kontrollerede emneord: middelalderen ; jordemodergerning ; jordemødre

Note: Som jordemorens lærling må den forældreløse Alyce arbejde hårdt. I middelalderen var hygiejne et ukendt begreb, så en jordemors arbejde bestod af lige dele sund fornuft, urtemedicin og overtro

Fra 13 år

 

5.2. Synsvinkel / forfatterholdning / fortællestil 


Forfatterens synsvinkel/holdning kan i nogle tilfælde fremgå af såvel emneord som note. Den beskrivende note kan med fordel udtrykke litterær type og stil og dermed formidle helhedsindtrykket af værket. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at angive relevante emneord. 


Eksempler


Bonnevie, Lars 
Botswana blues : roman. - [Kbh.] : Per Kofod, 1990. - 296 sider, 22 cm 

DK5: 86-06 ; sk 
Kontrollerede emneord: samfundskritik ; Zimbabwe ; Botswana ; Afrika ; kolo-
nier ; u-lande ; 1980-1989 

Note: Selvbiografiske skitser af sociale og kulturelle forhold i 1980'ernes Afrika 
samler sig til et billede af et postkolonialt samfund på vej mod opløsning og et iro-
nisk opgør med europæernes opfattelse af verdensdelen 
 

Lodge, David 
Ordentligt arbejde. - 2. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Fremad, 1995. - 330 sider. - 
(Fremad paperback) 
DK5: 83-26 ; sk 
Kontrollerede emneord: samfundskritik ; erhvervsskildringer ; England ; 1980-
1989 ; kærlighed 
Note: Samfundssatirisk kærlighedsroman fra Thatcher-epokens England. Hun er en 
venstreorienteret universitetslektor, han en stokkonservativ industribaron 
 

Asmussen, Peter, f. 1957 
Knogler : en romance / Peter Asmussen. [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 211 sider 
DK5: 86-06 ; sk 
Note: I eksperimenterende form skildres forholdet mellem tre mennesker: Andreas, 
Luise og Gabriel, deres tiltrækning og frastødning, kulden og varmen imellem dem 


Hammann, Kirsten 
Bannister : roman / Kirsten Hammann. - 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 163 
sider 
DK5: 86-06 ; sk 
Note: Surrealistisk roman om en kvinde, der kastes i armene på en dæmonisk 
mand, som hun klynger sig til i en voldelig og mareridtsagtig verden, medens gen-
færdet af hendes afdøde elskede plager hende 
 

Darrieussecq, Marie 
Kvinden som blev til en gris : roman / Mahe Darrieussecq. - [Kbh.] : Tiderne Skif-
ter, 1997. - 108 sider 
DK5: 82-26 ; sk 
Kontrollerede emneord: fabler ; kvinder ; politik ; humor ; samfundssatire ; Frank-
rig 
Note: I et surrealistisk højredrejet samfund forandrer en kvindelig parfumeekspedi-ent sig til en svulmende lyserød gris. Mændene finder hende tiltrækkende, men i takt med de politiske forandringer vender de hende ryggen 


Williams, Niall 
Fire kærlighedsbreve : roman / Niall Williams. - [Kbh.] : Gyldendal, 1997. - 326 
sider 
DK5: 83-26 ; sk 
Kontrollerede emneord: kærlighed ; ø-samfund ; Irland 
Note: Fabulerende, grum og poetisk skildring fra Irland, om de skæbnetråde, snoet af Gud og mennesker, der til slut forener Nicholas Coughlan med den kvinde han er bestemt for 


Andersen, Trine, f. 1969 
Hotel Malheureux : noveller. - [Viby J.] : Centrum, 1995. - 151 sider. - (Gennem-
brud) 
DK5: 86-06 ; sk 
Kontrollerede emneord: ensomhed 
Note: Noveller om mennesker, som sørger at bryde en isolation skildret i en fasci-
nerende blanding af noget absurd og noget let genkendeligt 
Note: Indhold: Dage og nætter på Hotel Malheureux ; Tårnspringeren ; Parasit ; 
Aprilsnar ; Hemmeligheden ; Idas hus ; Landet udenfor ; Rotationer ; Begyndelse 


Malinowski, Ivan 
Galgenfrist. - 3. udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1992. - 43 sider. - (Caf Bor-
gen) 
DK5: 86-01 ; sk 
Note: Ekspressionistisk modernistiske digte som i et splittet billedsprog beskriver 
eksistensen som meningsløs og betvivler alle værdier. Men samtidig - midt i illusi-onsløsheden - konstateres en vilje til at overleve på trods 


Malerba, Luigi 
Slangen : roman. - Kbh. : Rosinante, 1990. - 167 sider, 22 cm 
DK5: 82.6-26 ; sk 
Kontrollerede emneord: Rom ; Italien ; 1960-1969 ; erotik ; psykiske sygdomme 
Note: Modernistisk roman, der opererer med flere virkelighedsniveauer og normali-tetsbegreber i sin barokke skildring af en romersk frimærkehandler, som jager fri-mærkeforbrydere og i bogstaveligste forstand driver rovdrift på sin elskerinde 

 

6. Liste over genre- og formbetegnelser

6. Liste over genre- og formbetegnelser crp tir, 23/02 2016 - 08:51

Senest opdateret 21.09.2018

 

Genrer samt eksempler på formbetegnelser med en kort definition.  Enkelte eksempler på brug af genrer og formbetegnelser kan ses i afsnittet om indekseringspraksis
 

Allegorier:  Gennemført billedlig fremstilling af et abstrakt begreb, en ide eller et hændelsesforløb ofte ved personificering. Suppleres med type. F.eks. "Dyrefortællinger", "Fabler".

Arbejderromaner:  Beskrivelse af personer tilhørende arbejderklassen, om arbejdsmiljøet og klassetilhørsforholdets indvirken på såvel den psykologiske som den sociale situation.

Barndomserindringer:  I selvbiografisk form skildres opvækst og barndom set i børnehøjde. Anvendes sammen med "Erindringer".

Bibelhistorier: Fortælling, der tager udgangspunkt i den bibelske tekst.

Billedordbøger: Billedbøger med ordbogsstof formidlet f.eks. i et dyreunivers

Biografiske romaner: Skildring af autentisk persons liv. Det vil ofte være en historisk kendt persons liv som forfatteren ud fra sin egen tolkning og evt. brug af kildemateriale giver sin version af.

Biografiske skuespil: Skildring i dramaets form af autentisk persons liv. Det vil ofte være en historisk kendt persons liv som forfatteren ud fra sin egen tolkning og evt. brug af kildemateriale giver sin version af

Bonderomaner se Landliv

Brevromaner: Teksten udformet som breve. Det kan være én brevskriver eller det kan være flere, der udveksler breve.

Børnesange: Ofte billedbøger med teksten til en enkelt børnesang.

Chick lit: Om storbypiger i 20'erne og 30'erne og deres jagt efter kærligheden og det perfekte liv. NB.: bruges ikke ved ungdomsbøger om teenagere. Se også "Mom lit"

Chick noir se Domestic noir

Chiller se Domestic noir

City girl se Chick lit

Cli fi se Klimafiktion

Climate fiction se Klimafiktion

Cyberpunk: Livet i fremtidens computerskabte og datastyrede parallelverden cyberspace, der bl.a. betjener sig af virtual reality. Indgår ofte i et bredere science fiction-univers. Se også "Science fiction".

Dagbøger: Teksten er i dagbogsform. Se også "Erindringer".

Dannelsesromaner: Genre hvor en hovedpersons liv beskrives fra barndom og ungdom til voksen, moden person. Undervejs er hovedpersonens modning konfliktfyldt og præget af uforsonlighed, men dette overvindes til slut, hvorved et idealiseret billede af et dannet menneske fremstår. Er beslægtet med udviklingsromanen. I dannelsesromanen finder hovedpersonen sin plads i livet som et dannet, ansvarligt menneske, mens udviklingsromanen skildrer tabet af illusioner og drømme. Se også "Udviklingsromaner"

Dark erotik se Mørk erotik

Dark fantasy: Et univers befolket af vampyrer, spøgelser, varulve og andre overnaturlige væsner. Ikke nødvendigvis onde væsner, men også flotte fyre, som får de kvindelige hovedpersoners hjerter til at banke. Se også "Fantasy" og "Paranormal romance" og "Urban fantasy"

Dead girl lit se Dark fantasy

Dick lit: Om storbymænds jagt på den rigtige kæreste, og om at være cool og blive ved med at være single

Domestic noir: Krimi, der foregår inden for hjemmets fire vægge og har som regel kvindelige hovedpersoner. Tager ikke udgangspunkt i kriminalhistorier med mordere, men er snarere underspillede psykologiske gysere, hvor den hjemlige sfære med ægteskabet og kernefamilielivet i centrum, er det farlige. Se også "Psykologisk thriller"

Dyrefortællinger: Dyrene er centrale i handlingsforløbet. De optræder talende og handlende og er udstyret med menneskelige egenskaber. Skildringen af dyrene kan være naturalistisk, ofte med et enkelt eksemplar af racen som hovedperson, en gang imellem set i relation til mennesket. Kan suppleres med den enkelte art, f.eks. "katte".

Dystopier: Omhandler et fremtidssamfund som af forskellige grunde er uønskelig

Erhvervsskildringer: En bestemt branche eller et bestemt karriereforløb er et vigtigt element i handlingsforløbet. Kan kombineres med branche, f.eks. "læger", "sygeplejersker", "lærere", "advokater". Se også "Arbejderromaner"

Erindringer: I selvbiografisk form skildres oplevelser/begivenheder som regel over et længere tidsforløb.

Eventyr: Såvel de klassiske eventyr som fortællinger, der er opbygget efter eventyrets grundregler.

Eventyrlige fortællinger: Bredere end "eventyr" ofte en fantasiverden, der indgår i et eventyrligt univers.

Eventyrromaner se Eventyrlige fortællinger

Fabler: Kort belærende fortælling med især dyr som "agerende personer". Se også "Eventyr", "Allegorier", "Dyrefortællinger".

Fanfiktion: Fiktionshistorier skrevet af fans til et eksisterende franchise, baseret på et eller flere planer i franchisets fiktive univers, herunder steder, personer, organisationer og begivenheder

Fantastiske fortællinger: Grænsen mellem den virkelige og uvirkelige verden er ophævet. Universet er en blanding af fantasi og virkelighed. Der vendes op og ned på hverdagens hændelser og hændelserne i den overnaturlige verden.

Fantasy: Elementer fra et middelalder- og gotisk univers, hvor gys og uhygge ofte er dominerende. Det er befolket med sære typer og overnaturlige væsener som f.eks drager, dæmoner, troldmænd. Handlingen kan udspille sig såvel i en fortid som i en fremtid, og indeholde tekniske elementer på grænsen til et science fiction univers. Dungeons and dragons univers.

Fremtidsfortællinger: Beskrivelse af et fremtidssamfund, f.eks. et katastrofesamfund eller et totalitært samfund på jorden. Se også "Science fiction".

Godmorgenhistorier: Anvendes kun, når dokumentet selv bruger betegnelsen. Se også "Godnathistorier"

Godnathistorier: Anvendes kun, når bogen selv bruger betegnelsen. Se også "Godmorgenhistorier"

Godnatsange: Anvendes kun, når dokumentet selv bruger betegnelsen

Gotiske fortællinger: Sære, uhyggelige eller overnaturlige hændelser i aristokratiske omgivelser præget af mørke og dystert forfald.

Grafiske romaner se Graphic novels

Graphic novels: Tegneserie med en længere historie - nærmest en tegnet roman og ofte med et litterært tilsnit. Se også "Billedromaner"

Gys: Forfatterens intention er gennem kraftige virkemidler som gruopvækkende scener og blodige begivenheder at skabe et nervepirrende univers. Elementerne kan være død, varulve, okkultisme, hekse, spøgelser, vampyrer. For børnelitteraturens vedkommende er virkemidlerne tilpasset målgruppen. Se også "Horror"

Gå på opdagelse: Anvendes på billedbøger a la "Holger-bøgerne", hvor det gælder om at finde en bestemt person/figur i billederne, der består af et mylder af detaljer.

Heltesagn: Om gamle sagnheltes liv og gerninger, f.eks. Regnar Lodbrog eller Odysseus. Bruges sammen med "Sagn"

Historisk fiktion se Historiske romaner

Historiske romaner: Roman der udspiller sig i fortiden et sted mellem fri fantasi og historiske fakta. Den gør brug af fortidens begivenheder, personer og miljøer samtidig med, at forfatteren er fri til at digte både til og fra. Fortiden skal her forstås som fra forhistorisk tid og frem til mellemkrigstiden. Se også "Biografiske romaner" og "Slægtsromaner"

Hjemstavnsromaner se Landliv

Horror: Genre, der kredser om menneskets møde med det grufulde og forfærdelige for at skabe angst og uhygge. Typisk for genren er det over- og unaturlige: Dæmoni, psykopati, videnskabelige eksperimenter, naturen, der går amok, og blodig lemlæstelse af kroppen. Se også "Gys"

Humor: Bøger med en morsom vinkel. Se også "Sjove bøger".

Kalenderhistorier: Julefortællinger til hver af dagene 1-24 december.

Klimafiktion: Inddrager klimaændringer og global opvarmning.

Kollektivromaner: Genre, som skildrer en samfundsgruppes liv og udvikling. Kollektivromanen har ikke bare én eller et par hovedpersoner. Mennesket ses som et socialt væsen. Vinklen er snarere samfundskritisk end psykologisk. 

Krimi: Fællesbetegnelse for alle former for kriminalromaner således også detektivromaner. Om forbrydelse og forbrydere med hovedvægten på opklaringsfasen og den dertil knyttede spænding. Bruges evt. sammen med "Politiromaner", men ikke sammen med "Spænding".

Kristne romaner se Religiøse bøger

Lad lit se Dick lit

Landboliv se Landliv

Landliv: Om livet på landet, bonden og hans miljø, herunder skildring af mennesketyper og natur i en bestemt egn. Det gamle bondesamfunds litteratur (hjemstavnsromaner).

Legender: Fortælling af opbyggeligt indhold om helgener etc. Se også "Myter" og "Sagn"

Løft og kig: Anvendes på børnelitteraturen om den bestemte type, hvor låger eller flapper skal løftes.

Løgnehistorier: Anvendes kun, når bogen selv bruger betegnelsen.

Magisk realisme: Bruges især inden for den latinamerikanske litteratur, der blander en realistisk fremstillingsform med magiske, overnaturlige, mytiske og også eksotiske elementer. I genrens forestillingsverden er myten og overtroen lige så virkelige som hverdagens begivenheder

Manga: Betyder tegneserie på japansk og betegner en speciel tegnestil der anvendes i japanske tegneserier

Mom lit: Om storbypigen i 30'erne der er blevet mor eller er på vej til det. Se også "Chick lit"

Mum lit se Mom lit

Myter: Primært brugt om sagn og fortællinger fra forskellige folkeslag om verdens oprindelse etc. Se også "Legender" og "Sagn"

Mørk erotik: Genre, der kombiner erotik, lyst og gys

Nonsensfortællinger: Vrøvlehistorier, især for børn.

Parafraser: Omarbejdet eller omskrevet tekst enten inden for samme genre eller fra en genre til en anden, fx fra roman til skuespil

Paranormal romance: Den virkelige verden blandes med den fantastiske verden på en realistisk måde med fokus på følelsesladet teenage-romance. Indeholder træk fra den traditionelle fantasy, science fiction og ikke mindst horror og handler om hekse, feer og formskiftere. Se også "Fantasy", "Dark fantasy" og "Urban fantasy"

Pegebøger: Om den tekstløse billedbog for de allermindste. Kan evt. indeholde ord for begreber el. lign.

Politiromaner: Krimi, hvor politiet, politiets arbejde eller den enkelte politimand er i fokus. Anvendes altid sammen med "Krimi".

Psykologisk thriller: Spændingsroman, der lægger vægten på personernes bevidsthedsliv (følelsesliv, tankeverden, sjælelige konflikter). Beskrivelsen af den individuelle psyke kan indeholde dybdepsykologiske træk.

Religiøse bøger: Hovedtemaet er forholdet mellem mennesket og religionen eller menneskets forhold til en eller flere guder. Bruges kun når litteraturen er forkyndende. Dækker også den tidligere genre "kristne romaner". Se også "Obyggelige bøger"

Remser: Anvendes på børnelitteraturen, når denne form optræder.

Rim: Anvendes på børnelitteraturen, når denne form optræder.

Robinsonader: Egentlig om oplevelser på en øde ø, men også i bredere forstand om det at overleve i et isoleret miljø, f.eks. i vildmarken.

Sagaer: Specielt omhandlende islandske slægters historie. Handlingen foregår i den såkaldte sagatid fra 930 til 1030. De mundligt overleverede beretninger er første gang nedskrevet fra ca. 1200 til 1300. Findes i mange om- og gendigtninger.

Sagn: Genre der tager udgangspunkt i en mundtlig tradition. Sagn omhandler begivenheder i historisk tid med et præg af usandfærdighed og med menneskelige aktører som hovedpersoner. Se også "Legender" og "Myter"

Samfundskritik: Forfatterens intention er at lægge en kritisk synsvinkel på f.eks. sociale eller politiske forhold i samfundet.

Samfundssatire: I satirisk og ofte farceagtig form gør forfatteren grin med personer, sociale eller politiske forhold i samfundet og kritiserer dermed disse.

Samfundsskildringer: Skildringen af samfundet er meget bred og en væsentlig hensigt med dokumentet. Hvor samfundsforholdene er et delemne gives ofte "samfundsforhold".

Science fiction: Inddrager naturvidenskabelige og tekniske opfindelser ofte med baggrund i de nyeste forskningsresultater. Handlingen kan udspille sig såvel på jorden som i Universet, f.eks. på andre planeter med rumskibe, robotter og fremmede væsener. Teknologiens indflydelse på fremtidens samfund og det enkelte menneske. Livet i cyberspace. Se også "Fremtidsfortællinger" og "Cyberpunk".

Sjove bøger: Bruges på børnelitteraturen om det sjove/grinagtige, evt. rablende skøre. Se også "Humor"

Slægtsromaner: Familien gennem flere generationer.

Spænding: Genre, hvor handlingen er i centrum, mens personbeskrivelser, motiver og miljø er af mindre betydning. Helte og skurke er klart definerede og den ene (farefulde) begivenhed afløser den anden. Genren bruges ikke sammen med "Krimi"

Symbolske dyrefortællinger se Dyrefortællinger, Allegorier, Fabler

Symbolske fortællinger se Allegorier, Fabler

Steampunk: Steampunk ("Damppunk") er en undergenre af spekulativ fiktion eller science fiction, der lægger vægt på anakronistisk teknologi, typisk fra Victoriatiden. Den beskrevne teknologi omfatter ofte dampmaskiner, luftballoner, mekaniske regnemaskiner og anden teknik fra 1800-tallet. Genren kan også omhandle moderne genstande som bl.a. datamater, baseret på Victoriatidens teknologi. Se også "Science fiction"

Søfortællinger: Skildring af miljøet på søen, søfolk og passagerer og livet om bord samt andre aktiviteter med havet som centrum.

Sørgelige bøger: Bruges meget restriktivt til klassikere som Onkel Toms hytte, Frændeløs, Den lille pige med svovlstikkerne.

Søromaner se Søfortællinger

Tegneserieromaner se Graphic novels

Udviklingsromaner: Genre hvor et helt livsforløb skildres og hovedpersonens tankemæssige og sociale udvikling er central for beskrivelsen. Ofte beskrives de ydre vilkårs indflydelse på personens opvækst og karakteregenskaber. Er beslægtet med dannelsesromanen. I dannelsesromanen finder hovedpersonen sin plads i livet som et dannet, ansvarligt menneske, mens udviklingsromanen skildrer tabet af illusioner og drømme. Se også "Dannelsesromaner"

Urban fantasy: I urban fantasy er en virkelig by eller sted omdrejningspunkt i modsætning til fantasy, som foregår i et fiktivt miljø. Handlingen foregår som oftest i nutiden, men kan også foregå i fremtiden eller fortiden med fokus på spænding og action. Genren indeholder altid overnaturlige væsner som f.eks. vampyrer, feer, formskiftere, hekse, troldmænd, rumvæsner eller dæmoner. Se også "Fantasy", "Dark fantasy" og "Paranormal romance"

Utopier: Omhandler drømmen om fremtidens idealsamfund, hvor der hersker lykke og harmoni.

Westerns: Indeholder de almindelige ingredienser fra det vilde vesten: cowboys, indianere, nybyggere.

YA se Young adult

Young adult: Litteratur der omhandler overgangen fra barn til voksen og kredser om emner som identitetsdannelse, seksualitet, opdagelsesrejser i bredeste forstand og tabet af nærtstående relationer. Bruges ofte om litteratur, der primært udspiller sig i en realistisk og nutidig verden. Genren bruges ikke om al litteratur, der omhandler unges liv, men skal have et fokus på "coming of age" tematik

Litteraturhenvisninger

Litteraturhenvisninger crp tir, 23/02 2016 - 08:57

Bruhns, Svend: Bibliografisk emnesøgning. - 5. foreløbige version. - Aalborg : Danmarks Biblioteksskole, 1990. - 176 s.

DK5 : decimalklassedeling. Systematik / udgivet af Dansk BiblioteksCenter. - 1997-udgave-. - [Ballerup] : Dansk BiblioteksCenter, 1997-

Documentation : guidelines for the establishment and development of monolingual thesauri. - 2. ed.. - [Genève] : International Organization for Standardization, 1986. - iii, 32 s., 30 cm.. - (International standard ; ISO 2788)

Friis-Hansen, J. B.: Hjælpebog til DK 5. - Kbh. : Danmarks Biblioteksskole, 1978.

Galberg Jacobsen, Henrik: Håndbog i nudansk / Henrik Galberg Jacobsen, Peter Stray Jørgensen. - 3. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Politiken, 1997. - 539 sider : ill.

Grammatisk talt : anbefalede sproglige betegnelser / Dansk Sprognævn ; redigeret af Henrik Galberg Jacobsen. - [Kbh.] : Dansklærerforeningen, 1996. - 60 sider. - (Dansk Sprognævns skrifter ; 24)

Hjortsæter, Ellen: Ämneordskatalogisering / Ellen Hjortsæter ; översättning och redigering av den svenska utgåvan Margareta Rosfelt. - Lund : Bibliotekstjänst, 1994. - 100 s.

Hjørland, Birger: Informationsvidenskabelige grundbegreber. - 2. reviderede udgave. - Kbh. : Danmarks Biblioteksskole, 1995. - 2 bind (iv, xiii, 457 sider)

Indeksering af faglitteratur / udarbejdet af Dansk BiblioteksCenter. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - (DBC's indekseringsvejledninger)

Indeksering af musik / udarbejdet af Dansk BiblioteksCenter. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - (DBC's indekseringsvejledninger)

Information og dokumentation : vejledning i indeksering : metoder til dokumentanalyse, emnebestemmelse og valg af emneord. - Hellerup : Dansk Standard, 1994. - 7 s.. - (DS/INF ; 100)

Informationsordbogen : ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek / udarbejdet af Jens B. Friis-Hansen ... [et al.]. - 2. udgave. - Charlottenlund : Dansk Standard, 1996. - 196 sider. - (DS-håndbog ; 109)

Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker. - 2. udgave omarbejdet til brug for onlinekataloger / udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - 3 bd.

Kaae, Søren: Verbal emneindeksering i BASIS : en håndbog. - 2. oplag. - [Ballerup] : Dansk BiblioteksCenter, 1992. - 106 sider

Lancaster, F.W.: Indexing and abstracting in theory and practice. - London : Library Association, 1991. - 328 s.

Mark Pejtersen, Annelise: Emneindeksering af skønlitteratur : analyse og regler. - Forskningscenter Risø, 1992.

Organisation af viden : en fremstilling for BDI-studerende. - Kbh. : Danmarks Biblioteksskole, 1988-1989. - 2 bind : ill.

I : Introduktion / Svend Engel. - 1988. - 119 sider

Retskrivningsordbogen / Dansk Sprognævn. - 2. udgave, 2. oplag (med rettelser). - [Kbh.] : Aschehoug, 1996. - 669 sider

Sønsthagen, Kari: Børnebogsnøglen. - Kbh., Ballerup. : Høst : i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, 1988

 

Bilag A

Bilag A crp tir, 23/02 2016 - 09:01

Formatering af emneord i BASIS-formatet

Følgende af BASIS-formatets felter/delfelter anvendes til DBC-emneord:

 
G 600 00-   Personnavn som emneord

 

 

0

 

 

 

Personnavn i ligefrem orden

 

 

 

1

 

 

 

Inverteret navn

 

 

 

3

 

 

 

Familienavn

 

 

 

 

 

 

 

- Delfelter som felt 100

 

G

602 -0-

Personnavne som emneord (lokalt)

 

 

0

 

 

 

Personnavn i ligefrem orden

 

 

 

1

 

 

 

Inverteret navn

 

 

 

3

 

 

 

Familienavn

 

 

 

 

 

 

 

- Delfelter som felt 100

 

G

610 -0-

Korporationsnavn som emneord

 

 

0

 

 

 

Inverteret korporationsnavn

 

 

 

1

 

 

 

Stats- og kommunenavn

 

 

 

2

 

 

 

Navn i ligefrem orden

 

 

 

 

 

 

 

- Delfelter som felt 110

 

G

611 00-

 

 

Konference som emneord

 

 

 

 

 

 

- Delfelter som felt 111

 

G

612 -0-

Korp.navne/konference som emneord (lokalt)

 

 

 

 

-

 

Delfelter som felt 610/611

 

G

630 00-

Kontrolleret emneord (fællesnavn)

 

 

a

 

 

 

Emneord

 

 

 

b

 

 

 

Emneord (lokalt)

 

G

633 00-

Stednavn som emneord 

 

 

a

 

 

 

Emneord

 

 

 

b

 

 

 

Emneord (lokalt)

 

G

635 00-

Niveau/brugerkategori som søgeord

 

 

a

 

 

 

Søgeord

 

 

 

b

 

 

 

Søgeord (lokalt)

 

 

 

m

 

 

 

Søgeord (musik)

 

 

 

n

 

 

 

Søgeord (musik, lokalt)

 

G

636 00-

Kontrolleret emneord (fællesnavn) skønlitteratur

 

 

a

 

 

 

Emneord

 

 

 

b

 

 

 

Emneord (lokalt)

 

G

637 00-

Formbetegnelse som søgeord

 

 

a

 

 

 

Søgeord

 

 

 

b

 

 

Søgeord (lokalt)

 

 

 

m

 

 

 

Søgeord (musik)

 

 

 

n

 

 

 

Søgeord (musik, lokalt)

 

G

638 00-

Supplerende søgeord - skønlitteratur

 

 

a

 

 

 

Emneord

 

G

640 00-

Titel som emneord

 

 

a

 

 

 

Emneord

 

 

 

b

 

 

 

Emneord (lokalt)

 

G

642 00-

Andre egennavne som emneord

 

 

a

 

 

 

Emneord

 

 

 

b

 

 

 

Emneord (lokalt)

 

G 646 00-

Kontrolleret emneord musik

Alle delfelterne kan gentages

 

 

a

 

 

 

Genre

 

 

b

 

 

 

Besætning

 

 

 

c

 

 

 

Periodeangivelse

 

 

 

d

 

 

 

Stednavn

 

 

 

o

 

 

 

Genre (lokalt emneord)

 

 

 

p

 

 

 

Besætning (lokalt emneord)

 

 

 

q

 

 

 

Periodeangivelse (lokalt emneord)

 

r

 

 

Stednavn (lokalt emneord)

G

648 00-

Supplerende søgeord

 

 

a

 

 

Søgeord (faglitteratur)

 

 

 

m

 

 

 

Søgeord (musik)

 

For yderligere specifikation af BASIS-formatet henvises til:

Dataleverancer. Dokumentation. Udgivet af Dansk BiblioteksCenter.

 

Eksempler på formatering af emneord:


Eks. (faglitterær bog)

Tarp, Lotte

Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider

DK5: 99.4 Tarp, Lotte

Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie

Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer

Supplerende emneord: tyskerpiger

Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat

 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

600 100 *a Tarp*h Lotte

630 000 *a 1950-1959

630 001 *a 1960-1969

630 002 *a 1970-1979

630 003 *a 1980-1989

630 004 *a 1990-1999

630 005 *a mor-datter forholdet

630 006 *a familiehistorie

637 000 *a erindringer

637 001 *a barndomserindringer

648 000 *a tyskerpiger

 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

602 100 *a Tarp*hLotte

630 000 *b 1950-1959

630 001 *b 1960-1969

630 002 *b 1970-1979

630 003 *b 1980-1989

630 004 *b 1990-1999

630 005 *b mor-datter forholdet

630 006 *b familiehistorie

637 000 *b erindringer

637 001 *b barndomserindringer

648 000 *b tyskerpiger

Eks. (faglitterær bog)

Porsmose, Erland

Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.

DK5: 63.09

Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark

Formbetegnelse: undervisningsmaterialer

Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen

Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler

 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

630 000 *a landbrugshistorie

633 000 *a Danmark

635 000 *a for landbrugsskolen

637 000 *a undervisningsmaterialer
 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

630 000 *b landbrugshistorie

633 000 *b Danmark

635 000 *b for landbrugsskolen

637 000 *b undervisningsmaterialer

Eks. (skønlitterær bog)

Frobenius, Nikolaj

Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider

DK5: 85-26 ; sk

Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789

Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder


Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

636 000 *a seriemordere

636 001 *a Frankrig

636 002 *a Paris

636 003 *a 1780-1789


Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

636 000 *b seriemordere

636 001 *b Frankrig

636 002 *b Paris

636 003 *b1780-1789

Eks. (skønlitterær bog)

Faurby, Bent

Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)

DK5: 86-096 ; sk

Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk

Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...


Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

635 000 *a for begynderlæsere

636 000 *a tøjdyr

636 001 *a blive væk


Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

635 000 *b for begynderlæsere

636 000 *b tøjdyr

636 001 *b blive væk

Eks. (fonogram)

Bach, Johann Sebastian

Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.

Musikopstilling: Orkestermusik

DK5: 78.412:12

Kontrollerede emneord:

Genre m.m.: barok ; concerto grosso

Besætning: instrumental ; orkester

Periodebetegnelse: 1720-1729

Stednavn: Tyskland


Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

646 000 *a barok *a concerto grosso *b instrumental *b orkester *c1720-1729

*d Tyskland


Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

646 000 *o barok *o concerto grosso *p instrumental *p orkester *q1720-1729

*r Tyskland

 
Eks. (node)

Johansen, Bo, f. 1961

Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].

Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").

Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme

DK5: 78.4801 ; 78.78681

Kontrollerede emneord:

Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange

Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal

Periodebetegnelse: 1990-1999

Stednavn: Cuba

Formbetegnelse: undervisningsmaterialer

Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter

Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

635 000 *m for gymnasiet

635 001 *m for højskoler

635 002 *m for aftenskoler

635 003 *m for musikskoler

635 004 *m for seminarier

635 005 *m for musikkonservatorier

635 006 *m for universiteter

637 000 *m undervisningsmaterialer

646 000 *a afrocubansk musik *a sange *b instrumental * b slagtøj *b vokal

*c 1990-1999 *d Cuba

648 000 *m santeria

648 001 *m yoruba
 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

635 000 *n for gymnasiet

635 001 *n for højskoler

635 002 *n for aftenskoler

635 003 *n for musikskoler

635 004 *n for seminarier

635 005 *n for musikkonservatorier

635 006 *n for universiteter

637 000 *n undervisningsmaterialer

646 000 *o afrocubansk musik *o sange *p instrumental * p slagtøj *p vokal

*q 1990-1999 *r Cuba

648 000 *m santeria

648 001 *m yoruba

Bilag B

Bilag B crp tir, 23/02 2016 - 09:05

Formatering af DBC-emneord i DanBib-formatet v2.0

Følgende af DanBib-formatets felter/delfelter anvendes til formatering af DBC-emneord:


B600G Personnavn som emneord

a Navnet

b Fornavn

k Fuldt udskrevet fornavn

e Romertal

f  Tilføjelse

d 2. tilføjelse

c Fødselsår

9 Verifikationskode


B602G Personnavn som emneord (decentralt)

a Navnet

b Fornavn

e Romertal

f  Tilføjelse

d 2. tilføjelse

c Fødselsår

9 Verifikationskode


B610G Korporation som emneord

a Efternavn/stednavn/navn

h Forbogstaver eller fornavnsforkortelser

g Resten af navnet

e Tilføjelse i parentes

d Tilføjelse efter komma

c Underkorporation G

i Nummer på konference

j Sted for konference

k År for konference

9 Verifikationskode


B612G Korporation som emneord (decentralt)

a Efternavn/stednavn/navn

h Forbogstaver eller fornavnsforkortelser

g Resten af navnet

e Tilføjelse i parentes

d Tilføjelse efter komma

c Underkorporation G

i Nummer på konference

j Sted for konference

k År for konference

9 Verifikationskode


B30G Emneord

a Kontrollerede emneord DBC G

b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G

9 Verifikationskode


B33G Stednavn som emneord

a Kontrollerede emneord DBC G

b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G

9 Verifikationskode


B35G Niveau/brugerkategori

a Kontrollerede emneord DBC G

b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G

m Kontrollerede emneord - musik DBC G

n Kontrollerede emneord - musik DBC (decentral) G

9 Verifikationskode


B36G Kontrolleret emneord (skønlitteratur)

a Kontrollerede emneord DBC G

b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G

9 Verifikationskode


B37G Formbetegnelse som søgeord

a Kontrollerede emneord DBC G

b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G

m Kontrollerede emneord - musik DBC G

n Kontrollerede emneord - musik DBC (decentral) G

9 Verifikationskode


B38G Ukontrolleret emneord (skønlitteratur)

a Emneord G


B642G Andre egennavne som emneord (udgået felt)

a Kontrollerede emneord DBC G

b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G

9 Verifikationskode

Felt 642 anvendes ikke længere, men kan forekomme i ældre poster


B645G Titel som emneord

a Kontrollerede emneord DBC G

b Kontrollerede emneord DBC (decentral) G

9 Verifikationskode


B646  Kontrolleret emneord musik

a Genre G

b Besætning G

c Periodeangivelse G

d Stednavn G

o Genre - decentralt G

p Besætning - decentralt G

q Periodeangivelse - decentralt G

r Stednavn - decentralt G

9 Verifikationskode
 

B648G Ukontrolleret emneord

a Emneord G

m Emneord - musik G

 

Eksempler på formatering af DBC-emneord i DanBib-formatet

 

Eks. (faglitterær bog)

Tarp, Lotte

Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider

DK5: 99.4 Tarp, Lotte

Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ; 1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie

Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer

Supplerende emneord: tyskerpiger

Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat
 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

600 00 *a Tarp *hLotte *9v

630 00 *a 1950-1959 *9v

630 00 *a 1960-1969 *9v

630 00 *a 1970-1979 *9v

630 00 *a 1980-1989 *9v

630 00 *a 1990-1999 *9v

630 00 *a mor-datter forholdet *9v

630 00 *a familiehistorie *9v

637 00 *a erindringer *9v

637 00 *a barndomserindringer *9v

648 00 *a tyskerpiger


Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

602 00 *a Tarp *hLotte *9v

630 00 *b 1950-1959 *9v

630 00 *b 1960-1969 *9v

630 00 *b 1970-1979 *9v

630 00 *b 1980-1989 *9v

630 00 *b 1990-1999 *9v

630 00 *b mor-datter forholdet *9v

630 00 *b familiehistorie *9v

637 00 *b erindringer *9v

637 00 *b barndomserindringer *9v

648 00 *a tyskerpiger
 

Eks. (faglitterær bog)

Porsmose, Erland

Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.

DK5: 63.09

Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark

Formbetegnelse: undervisningsmaterialer

Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen

Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler
 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

630 00 *a landbrugshistorie *9v

633 00 *a Danmark *9v

635 00 *a for landbrugsskolen *9v

637 00 *a undervisningsmaterialer *9v
 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

630 00 *b landbrugshistorie *9v

633 00 *b Danmark *9v

635 00 *b for landbrugsskolen *9v

637 00 *b undervisningsmaterialer *9v
 

Eks. (skønlitterær bog)

Frobenius, Nikolaj

Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider

DK5: 85-26 ; sk

Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789

Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder
 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

636 00 *a seriemordere *9v

636 00 *a Frankrig *9v

636 00 *a Paris *9v

636 00 *a 1780-1789 *9v
 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

636 00 *b seriemordere *9v

636 00 *b Frankrig *9v

636 00 *b Paris *9v

636 00 *b 1780-1789 *9v
 

Eks. (skønlitterær bog)

Faurby, Bent

Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)

DK5: 86-096 ; sk

Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk

Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...
 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

635 00 *a for begynderlæsere *9v

636 00 *a tøjdyr *9v

636 00 *a blive væk *9v
 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

635 00 *b for begynderlæsere *9v

636 00 *b tøjdyr *9v

636 00 *b blive væk *9v
 

Eks. (fonogram)

Bach, Johann Sebastian

Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.

Musikopstilling: Orkestermusik

DK5: 78.412:12

Kontrollerede emneord:

Genre m.m.: barok ; concerto grosso

Besætning: instrumental ; orkester

Periodebetegnelse: 1720-1729

Stednavn: Tyskland
 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

646 00 *a barok *a concerto grosso *b instrumental *b orkester *c1720-1729

*d Tyskland *9v
 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

646 00 *o barok *o concerto grosso *p instrumental *p orkester *q1720-1729

*r Tyskland *9v
 

Eks. (node)

Johansen, Bo, f. 1961

Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].

Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").

Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme

DK5: 78.4801 ; 78.78681

Kontrollerede emneord:

Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange

Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal

Periodebetegnelse: 1990-1999

Stednavn: Cuba

Formbetegnelse: undervisningsmaterialer

Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter

Supplerende søgeord: santeria ; yoruba
 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC)

635 00 *m for gymnasiet *9v

635 00 *m for højskoler *9v

635 00 *m for aftenskoler *9v

635 00 *m for musikskoler *9v

635 00 *m for seminarier *9v

635 00 *m for musikkonservatorier *9v

635 00 *m for universiteter *9v

637 00 *m undervisningsmaterialer *9v

646 00 *a afrocubansk musik *a sange *b instrumental *b slagtøj *b vokal

*c 1990-1999 *d Cuba *9v

648 00 *m santeria

648 00 *m yoruba
 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt)

635 00 *n for gymnasiet *9v

635 00 *n for højskoler *9v

635 00 *n for aftenskoler *9v

635 00 *n for musikskoler *9v

635 00 *n for seminarier *9v

635 00 *n for musikkonservatorier *9v

635 00 *n for universiteter *9v

637 00 *n undervisningsmaterialer *9v

646 00 *o afrocubansk musik *o sange *p instrumental *p slagtøj *p vokal

*q 1990-1999 *r Cuba *9v

648 00 *m santeria

648 00 *m yoruba

Bilag C

Bilag C crp tir, 23/02 2016 - 10:35

Formatering af DBC-emneord i danMARC2. Følgende af danMARC2's felter/delfelter anvendes til formatering af DBC-emneord:


Felt 600 Personnavn som emneord

a Efternavn eller fornavn alene

h Fornavne

k Fuldt udskrevne fornavne

e Romertal

f   Tilføjelse

c Fødselsår

0 Verifikationskode (DanBib)

1 Lokal verifikationskode

2 Betegnelse for emneordssystem
 

Felt 610 Korporationsnavn som emneord

Korporationsnavn i ligefrem orden

a  Korporationsnavn

e  Tilføjelse

c Underkorporation G

Korporationsnavn indledt med stats- eller kommunenavn

s Stednavn (jurisdiktion)

e Tilføjelse

c Institutionsnavn G

Samt følgende delfelter fælles for samtlige ovenstående

i Nummer på konference

k År for konference

j Sted for konference

0 Verifikationskode (DanBib)

1 Lokal verifikationskode

2 Betegnelse for emneordssystem
 

Felt 631 Ukontrolleret emneord

a Ukontrolleret emneord (SUMDELFELT) G

f Ukontrolleret faglitterært emneord G

s Ukontrolleret skønlitterært emneord G


Felt 666 Kontrolleret DBC emneord

f Kontrolleret faglitterært emneord G

t Titel som emneord (faglitteratur) G

e Stednavn som emneord (faglitteratur) G

s Kontrolleret skønlitterært emneord G

r Titel som emneord (skønlitteratur) G

q Stednavn som emneord (skønlitteratur) G

m Musikalsk genre som emneord G

n Musikalsk besætning som emneord G

p Periodebetegnelse (musik) G

l Stednavn (musikkens oprindelsesland) G

i Tidsangivelse G

o Formbetegnelse G

u Niveau/brugerkategori G

0 Verifikationskode for emneord tildelt materialet af DBC

 

Alle felter kan gentages. Delfelter kan gentages hvis markeret med "G".

For yderligere specifikation af danMARC2 henvises til: danMARC2 / udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. - 2. udgave. - Ballerup, Dansk BiblioteksCenter, 1998.

 

Eksempler på formatering af DBC-emneord i danMARC2:

NB! Foreløbig version pr. 1. 5. 1998

DBC's formateringspraksis i danMARC2 er endnu ikke fastlagt.
 

Eks. (faglitterær bog)

Tarp, Lotte

Det sku' nødig hedde sig / Lotte Tarp. - [Kbh.] : L & R Fakta, 1997. - 210 sider

DK5: 99.4 Tarp, Lotte

Kontrollerede emneord: Tarp, Lotte ; 1950-1959 ; 1960-1969 ; 1970-1979 ;

1980-1989 ; 1990-1999 ; mor-datter forholdet ; familiehistorie

Formbetegnelse: erindringer ; barndomserindringer

Supplerende emneord: tyskerpiger

Note: Skuespilleren Lotte Tarps (f. 1945) erindringer om en omtumlet barndom med anbringelse på børnehjem, opvækst hos bedsteforældrene, genforening med moderen og til slut kostskoleophold, og om hvordan hun som 30-årig erfarer at fortielserne skyldes hun er datter af en tysk soldat


Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

600 00 *a Tarp *h Lotte *0 *2DBC

631 00 *f tyskerpiger

666 00 *f mor-datter forholdet *0

666 00 *f familiehistorie *0

666 00 *i 1950-1959 *0

666 00 *i 1960-1969 *0

666 00 *i 1970-1979 *0

666 00 *i 1980-1989 *0

666 00 *i 1990-1999 *0

666 00 *o erindringer *0

666 00 *o barndomserindringer *0


Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

600 00 *a Tarp *h Lotte *0 *2DBC

631 00 *f tyskerpiger

666 00 *f mor-datter forholdet

666 00 *f familiehistorie

666 00 *i 1950-1959

666 00 *i 1960-1969

666 00 *i 1970-1979

666 00 *i 1980-1989

666 00 *i 1990-1999

666 00 *o erindringer

666 00 *o barndomserindringer

 

Eks. (faglitterær bog)

Porsmose, Erland

Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale / Erland Porsmose, Claus Bjørn. - 1. udgave, 1. oplag. - Århus : Landbrugsforlaget, 1997. - 127 sider : ill.

DK5: 63.09

Kontrollerede emneord: landbrugshistorie ; Danmark

Formbetegnelse: undervisningsmaterialer

Niveau/brugerkategori: for landbrugsskolen

Note: Beregnet for undervisning på landbrugsskoler

 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

666 00 *a landbrugshistorie *0

666 00 *e Danmark *0

666 00 *o undervisningsmaterialer *0

666 00 *u for landbrugsskolen *0

 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

666 00 *a landbrugshistorie

666 00 *e Danmark

666 00 *o undervisningsmaterialer

666 00 *u for landbrugsskolen

 

Eks. (skønlitterær bog)

Frobenius, Nikolaj

Latours katalog : roman / Nikolaj Frobenius. - [Kbh.] : Tiderne Skifter, 1997. - 238 sider

DK5: 85-26 ; sk

Kontrollerede emneord: seriemordere ; Frankrig ; Paris ; 1780-1789

Note: Latour søger hævn over dem, der myrdede hans moder. I Paris får han ansættelse hos den berygtede Markis de Sade, og da han ikke kan føle smerte og samtidig har evner for anatomi, bliver han den perfekte seriemorder

 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

666 00 *s seriemordere *0

666 00 *q Frankrig *0

666 00 *q Paris *0

666 00 *i 1780-1789 *0

 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

666 00 *s seriemordere

666 00 *q Frankrig

666 00 *q Paris

666 00 *i 1780-1789

 

Eks. (skønlitterær bog)

Faurby, Bent

Frede og den hvide hund / [skrevet af] Bent Faurby ; illustreret af Irene Hedlund. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 1998. - 32 sider : ill. i farver. - (Lille Dingo)

DK5: 86-096 ; sk

Kontrollerede emneord: for begynderlæsere ; tøjdyr ; blive væk

Note: Frede får en ny nabo - Fie på 8 år. Hun har en abe der hedder Ib. Da de senere leger udenfor, kommer der en stor hvid hund og løber væk med Ib...

 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

666 00 *s tøjdyr *0

666 00 *s blive væk *0

666 00 *u for begynderlæsere *0

 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

666 00 *s tøjdyr

666 00 *s blive væk

666 00 *u for begynderlæsere

 

Eks. (fonogram)

Bach, Johann Sebastian

Brandenburgkoncert nr 1, F-dur, BWV 1046. - Erato 4509-99636-9.

Musikopstilling: Orkestermusik

DK5: 78.412:12

Kontrollerede emneord:

Genre m.m.: barok ; concerto grosso

Besætning: instrumental ; orkester

Periodebetegnelse: 1720-1729

Stednavn: Tyskland

 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

666 00 *m barok *m concerto grosso *n instrumental *n orkester *p1720-1729

*l Tyskland *0

 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

666 00 *m barok *m concerto grosso *n instrumental *n orkester *p1720-1729

*l Tyskland

Eks. (node)

Johansen, Bo, f. 1961

Toques de santos : afro-cubanske rytmer og sange / indsamlet og nedskrevet af Bo Johansen. - Århus : Byhøjskolen, [1997].

Note: Rytmer for 3 batá-trommer: okónkolo (høj), itótele (mellem) og iyá (dyb) og santeria-sange (yorubafolkets ældgamle "naturreligion").

Rytmerne kan også spilles på: bongos, quinto eller anden højt stemt tromme, conga eller anden medium stemt tromme, og tumba eller anden dybt stemt tromme

DK5: 78.4801 ; 78.78681

Kontrollerede emneord:

Genre m.m.: afrocubansk musik ; sange

Besætning: instrumental ; slagtøj ; vokal

Periodebetegnelse: 1990-1999

Stednavn: Cuba

Formbetegnelse: undervisningsmaterialer

Niveau/brugerkategori: for gymnasiet ; for højskoler ; for aftenskoler ; for musikskoler ; for seminarier ; for musikkonservatorier ; for universiteter

Supplerende søgeord: santeria ; yoruba

 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

631 00 *a santeria

631 00 *a yoruba

666 00 *o undervisningsmaterialer *0

666 00 *u for gymnasiet *0

666 00 *u for højskoler *0

666 00 *u for aftenskoler *0

666 00 *u for musikskoler *0

666 00 *u for seminarier *0

666 00 *u for musikkonservatorier *0

666 00 *u for universiteter *0

666 00 *m afrocubansk musik *m sange *n instrumental *n slagtøj *n vokal

*p 1990-1999 *l Cuba *0

 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

631 00 *a santeria

631 00 *a yoruba

666 00 *o undervisningsmaterialer

666 00 *u for gymnasiet

666 00 *u for højskoler

666 00 *u for aftenskoler

666 00 *u for musikskoler

666 00 *u for seminarier

666 00 *u for musikkonservatorier

666 00 *u for universiteter

666 00 *g afrocubansk musik *g sange *n instrumental *n slagtøj *n vokal

*p 1990-1999 *l Cuba

 

Eks. (Faglitterær artikel)

Møller, Jesper

Slalomskiløbets vugge

I: Berlingske tidende. - 1998-01-17 : ill.

DK5: 79.672

Kontrollerede emneord: skiferiesteder ; skisport ; Arlberg ; Østrig

 

Formaterede emneord (hvis oprettet af DBC):

666 00 *f skiferiesteder *0

666 00 *f skisport *0

666 00 *e Arlberg *0

666 00 *e Østrig *0

 

Formaterede emneord (hvis oprettet lokalt):

666 00 *f skiferiesteder

666 00 *f skisport

666 00 *e Arlberg

666 00 *e Østrig