6. Liste over genre- og formbetegnelser

Senest opdateret 21.09.2018

 

Genrer samt eksempler på formbetegnelser med en kort definition.  Enkelte eksempler på brug af genrer og formbetegnelser kan ses i afsnittet om indekseringspraksis
 

Allegorier:  Gennemført billedlig fremstilling af et abstrakt begreb, en ide eller et hændelsesforløb ofte ved personificering. Suppleres med type. F.eks. "Dyrefortællinger", "Fabler".

Arbejderromaner:  Beskrivelse af personer tilhørende arbejderklassen, om arbejdsmiljøet og klassetilhørsforholdets indvirken på såvel den psykologiske som den sociale situation.

Barndomserindringer:  I selvbiografisk form skildres opvækst og barndom set i børnehøjde. Anvendes sammen med "Erindringer".

Bibelhistorier: Fortælling, der tager udgangspunkt i den bibelske tekst.

Billedordbøger: Billedbøger med ordbogsstof formidlet f.eks. i et dyreunivers

Biografiske romaner: Skildring af autentisk persons liv. Det vil ofte være en historisk kendt persons liv som forfatteren ud fra sin egen tolkning og evt. brug af kildemateriale giver sin version af.

Biografiske skuespil: Skildring i dramaets form af autentisk persons liv. Det vil ofte være en historisk kendt persons liv som forfatteren ud fra sin egen tolkning og evt. brug af kildemateriale giver sin version af

Bonderomaner se Landliv

Brevromaner: Teksten udformet som breve. Det kan være én brevskriver eller det kan være flere, der udveksler breve.

Børnesange: Ofte billedbøger med teksten til en enkelt børnesang.

Chick lit: Om storbypiger i 20'erne og 30'erne og deres jagt efter kærligheden og det perfekte liv. NB.: bruges ikke ved ungdomsbøger om teenagere. Se også "Mom lit"

Chick noir se Domestic noir

Chiller se Domestic noir

City girl se Chick lit

Cli fi se Klimafiktion

Climate fiction se Klimafiktion

Cyberpunk: Livet i fremtidens computerskabte og datastyrede parallelverden cyberspace, der bl.a. betjener sig af virtual reality. Indgår ofte i et bredere science fiction-univers. Se også "Science fiction".

Dagbøger: Teksten er i dagbogsform. Se også "Erindringer".

Dannelsesromaner: Genre hvor en hovedpersons liv beskrives fra barndom og ungdom til voksen, moden person. Undervejs er hovedpersonens modning konfliktfyldt og præget af uforsonlighed, men dette overvindes til slut, hvorved et idealiseret billede af et dannet menneske fremstår. Er beslægtet med udviklingsromanen. I dannelsesromanen finder hovedpersonen sin plads i livet som et dannet, ansvarligt menneske, mens udviklingsromanen skildrer tabet af illusioner og drømme. Se også "Udviklingsromaner"

Dark erotik se Mørk erotik

Dark fantasy: Et univers befolket af vampyrer, spøgelser, varulve og andre overnaturlige væsner. Ikke nødvendigvis onde væsner, men også flotte fyre, som får de kvindelige hovedpersoners hjerter til at banke. Se også "Fantasy" og "Paranormal romance" og "Urban fantasy"

Dead girl lit se Dark fantasy

Dick lit: Om storbymænds jagt på den rigtige kæreste, og om at være cool og blive ved med at være single

Domestic noir: Krimi, der foregår inden for hjemmets fire vægge – som regel med kvindelige hovedpersoner. Tager ikke udgangspunkt i kriminalhistorier med mordere, men er snarere underspillede psykologiske gysere, hvor den hjemlige sfære med ægteskabet og kernefamilielivet i centrum, er det farlige. Se også "Psykologisk thriller"

Dyrefortællinger: Dyrene er centrale i handlingsforløbet. De optræder talende og handlende og er udstyret med menneskelige egenskaber. Skildringen af dyrene kan være naturalistisk, ofte med et enkelt eksemplar af racen som hovedperson, en gang imellem set i relation til mennesket. Kan suppleres med den enkelte art, f.eks. "katte".

Dystopier: Omhandler et fremtidssamfund som af forskellige grunde er uønskelig

Erhvervsskildringer: En bestemt branche eller et bestemt karriereforløb er et vigtigt element i handlingsforløbet. Kan kombineres med branche, f.eks. "læger", "sygeplejersker", "lærere", "advokater". Se også "Arbejderromaner"

Erindringer: I selvbiografisk form skildres oplevelser/begivenheder som regel over et længere tidsforløb.

Eventyr: Såvel de klassiske eventyr som fortællinger, der er opbygget efter eventyrets grundregler.

Eventyrlige fortællinger: Bredere end "eventyr" ofte en fantasiverden, der indgår i et eventyrligt univers.

Eventyrromaner se Eventyrlige fortællinger

Fabler: Kort belærende fortælling med især dyr som "agerende personer". Se også "Eventyr", "Allegorier", "Dyrefortællinger".

Fanfiktion: Fiktionshistorier skrevet af fans til et eksisterende franchise, baseret på et eller flere planer i franchisets fiktive univers, herunder steder, personer, organisationer og begivenheder

Fantastiske fortællinger: Grænsen mellem den virkelige og uvirkelige verden er ophævet. Universet er en blanding af fantasi og virkelighed. Der vendes op og ned på hverdagens hændelser og hændelserne i den overnaturlige verden.

Fantasy: Elementer fra et middelalder- og gotisk univers, hvor gys og uhygge ofte er dominerende. Det er befolket med sære typer og overnaturlige væsener som f.eks drager, dæmoner, troldmænd. Handlingen kan udspille sig såvel i en fortid som i en fremtid, og indeholde tekniske elementer på grænsen til et science fiction univers. Dungeons and dragons univers.

Fremtidsfortællinger: Beskrivelse af et fremtidssamfund, f.eks. et katastrofesamfund eller et totalitært samfund på jorden. Se også "Science fiction".

Godmorgenhistorier: Anvendes kun, når dokumentet selv bruger betegnelsen. Se også "Godnathistorier"

Godnathistorier: Anvendes kun, når bogen selv bruger betegnelsen. Se også "Godmorgenhistorier"

Godnatsange: Anvendes kun, når dokumentet selv bruger betegnelsen

Gotiske fortællinger: Sære, uhyggelige eller overnaturlige hændelser i aristokratiske omgivelser præget af mørke og dystert forfald.

Grafiske romaner se Graphic novels

Graphic novels: Tegneserie med en længere historie - nærmest en tegnet roman og ofte med et litterært tilsnit. Se også "Billedromaner"

Gys: Forfatterens intention er gennem kraftige virkemidler som gruopvækkende scener og blodige begivenheder at skabe et nervepirrende univers. Elementerne kan være død, varulve, okkultisme, hekse, spøgelser, vampyrer. For børnelitteraturens vedkommende er virkemidlerne tilpasset målgruppen. Se også "Horror"

Gå på opdagelse: Anvendes på billedbøger a la "Holger-bøgerne", hvor det gælder om at finde en bestemt person/figur i billederne, der består af et mylder af detaljer.

Heltesagn: Om gamle sagnheltes liv og gerninger, f.eks. Regnar Lodbrog eller Odysseus. Bruges sammen med "Sagn"

Historisk fiktion se Historiske romaner

Historiske romaner: Roman der udspiller sig i fortiden et sted mellem fri fantasi og historiske fakta. Den gør brug af fortidens begivenheder, personer og miljøer samtidig med, at forfatteren er fri til at digte både til og fra. Fortiden skal her forstås som fra forhistorisk tid og frem til mellemkrigstiden. Se også "Biografiske romaner" og "Slægtsromaner"

Hjemstavnsromaner se Landliv

Horror: Genre, der kredser om menneskets møde med det grufulde og forfærdelige for at skabe angst og uhygge. Typisk for genren er det over- og unaturlige: Dæmoni, psykopati, videnskabelige eksperimenter, naturen, der går amok, og blodig lemlæstelse af kroppen. Se også "Gys"

Humor: Bøger med en morsom vinkel. Se også "Sjove bøger".

Kalenderhistorier: Julefortællinger til hver af dagene 1-24 december.

Klimafiktion: Inddrager klimaændringer og global opvarmning.

Kollektivromaner: Genre, som skildrer en samfundsgruppes liv og udvikling. Kollektivromanen har ikke bare én eller et par hovedpersoner. Mennesket ses som et socialt væsen. Vinklen er snarere samfundskritisk end psykologisk. 

Krimi: Fællesbetegnelse for alle former for kriminalromaner således også detektivromaner. Om forbrydelse og forbrydere med hovedvægten på opklaringsfasen og den dertil knyttede spænding. Bruges evt. sammen med "Politiromaner", men ikke sammen med "Spænding".

Kristne romaner se Religiøse bøger

Lad lit se Dick lit

Landboliv se Landliv

Landliv: Om livet på landet, bonden og hans miljø, herunder skildring af mennesketyper og natur i en bestemt egn. Det gamle bondesamfunds litteratur (hjemstavnsromaner).

Legender: Fortælling af opbyggeligt indhold om helgener etc. Se også "Myter" og "Sagn"

Løft og kig: Anvendes på børnelitteraturen om den bestemte type, hvor låger eller flapper skal løftes.

Løgnehistorier: Anvendes kun, når bogen selv bruger betegnelsen.

Magisk realisme: Bruges især inden for den latinamerikanske litteratur, der blander en realistisk fremstillingsform med magiske, overnaturlige, mytiske og også eksotiske elementer. I genrens forestillingsverden er myten og overtroen lige så virkelige som hverdagens begivenheder

Manga: Betyder tegneserie på japansk og betegner en speciel tegnestil der anvendes i japanske tegneserier

Mom lit: Om storbypigen i 30'erne der er blevet mor eller er på vej til det. Se også "Chick lit"

Mum lit se Mom lit

Myter: Primært brugt om sagn og fortællinger fra forskellige folkeslag om verdens oprindelse etc. Se også "Legender" og "Sagn"

Mørk erotik: Genre, der kombiner erotik, lyst og gys

Nonsensfortællinger: Vrøvlehistorier, især for børn.

Parafraser: Omarbejdet eller omskrevet tekst enten inden for samme genre eller fra en genre til en anden, fx fra roman til skuespil

Paranormal romance: Den virkelige verden blandes med den fantastiske verden på en realistisk måde med fokus på følelsesladet teenage-romance. Indeholder træk fra den traditionelle fantasy, science fiction og ikke mindst horror og handler om hekse, feer og formskiftere. Se også "Fantasy", "Dark fantasy" og "Urban fantasy"

Pegebøger: Om den tekstløse billedbog for de allermindste. Kan evt. indeholde ord for begreber el. lign.

Politiromaner: Krimi, hvor politiet, politiets arbejde eller den enkelte politimand er i fokus. Anvendes altid sammen med "Krimi".

Psykologisk thriller: Spændingsroman, der lægger vægten på personernes bevidsthedsliv (følelsesliv, tankeverden, sjælelige konflikter). Beskrivelsen af den individuelle psyke kan indeholde dybdepsykologiske træk.

Religiøse bøger: Hovedtemaet er forholdet mellem mennesket og religionen eller menneskets forhold til en eller flere guder. Bruges kun når litteraturen er forkyndende. Dækker også den tidligere genre "kristne romaner". Se også "Obyggelige bøger"

Remser: Anvendes på børnelitteraturen, når denne form optræder.

Rim: Anvendes på børnelitteraturen, når denne form optræder.

Robinsonader: Egentlig om oplevelser på en øde ø, men også i bredere forstand om det at overleve i et isoleret miljø, f.eks. i vildmarken.

Sagaer: Specielt omhandlende islandske slægters historie. Handlingen foregår i den såkaldte sagatid fra 930 til 1030. De mundligt overleverede beretninger er første gang nedskrevet fra ca. 1200 til 1300. Findes i mange om- og gendigtninger.

Sagn: Genre der tager udgangspunkt i en mundtlig tradition. Sagn omhandler begivenheder i historisk tid med et præg af usandfærdighed og med menneskelige aktører som hovedpersoner. Se også "Legender" og "Myter"

Samfundskritik: Forfatterens intention er at lægge en kritisk synsvinkel på f.eks. sociale eller politiske forhold i samfundet.

Samfundssatire: I satirisk og ofte farceagtig form gør forfatteren grin med personer, sociale eller politiske forhold i samfundet og kritiserer dermed disse.

Samfundsskildringer: Skildringen af samfundet er meget bred og en væsentlig hensigt med dokumentet. Hvor samfundsforholdene er et delemne gives ofte "samfundsforhold".

Science fiction: Inddrager naturvidenskabelige og tekniske opfindelser ofte med baggrund i de nyeste forskningsresultater. Handlingen kan udspille sig såvel på jorden som i Universet, f.eks. på andre planeter med rumskibe, robotter og fremmede væsener. Teknologiens indflydelse på fremtidens samfund og det enkelte menneske. Livet i cyberspace. Se også "Fremtidsfortællinger" og "Cyberpunk".

Sjove bøger: Bruges på børnelitteraturen om det sjove/grinagtige, evt. rablende skøre. Se også "Humor"

Slægtsromaner: Familien gennem flere generationer.

Spænding: Genre, hvor handlingen er i centrum, mens personbeskrivelser, motiver og miljø er af mindre betydning. Helte og skurke er klart definerede og den ene (farefulde) begivenhed afløser den anden. Genren bruges ikke sammen med "Krimi"

Symbolske dyrefortællinger se Dyrefortællinger, Allegorier, Fabler

Symbolske fortællinger se Allegorier, Fabler

Steampunk: Steampunk ("Damppunk") er en undergenre af spekulativ fiktion eller science fiction, der lægger vægt på anakronistisk teknologi, typisk fra Victoriatiden. Den beskrevne teknologi omfatter ofte dampmaskiner, luftballoner, mekaniske regnemaskiner og anden teknik fra 1800-tallet. Genren kan også omhandle moderne genstande som bl.a. datamater, baseret på Victoriatidens teknologi. Se også "Science fiction"

Søfortællinger: Skildring af miljøet på søen, søfolk og passagerer og livet om bord samt andre aktiviteter med havet som centrum.

Sørgelige bøger: Bruges meget restriktivt til klassikere som Onkel Toms hytte, Frændeløs, Den lille pige med svovlstikkerne.

Søromaner se Søfortællinger

Tegneserieromaner se Graphic novels

Udviklingsromaner: Genre hvor et helt livsforløb skildres og hovedpersonens tankemæssige og sociale udvikling er central for beskrivelsen. Ofte beskrives de ydre vilkårs indflydelse på personens opvækst og karakteregenskaber. Er beslægtet med dannelsesromanen. I dannelsesromanen finder hovedpersonen sin plads i livet som et dannet, ansvarligt menneske, mens udviklingsromanen skildrer tabet af illusioner og drømme. Se også "Dannelsesromaner"

Urban fantasy: I urban fantasy er en virkelig by eller sted omdrejningspunkt i modsætning til fantasy, som foregår i et fiktivt miljø. Handlingen foregår som oftest i nutiden, men kan også foregå i fremtiden eller fortiden med fokus på spænding og action. Genren indeholder altid overnaturlige væsner som f.eks. vampyrer, feer, formskiftere, hekse, troldmænd, rumvæsner eller dæmoner. Se også "Fantasy", "Dark fantasy" og "Paranormal romance"

Utopier: Omhandler drømmen om fremtidens idealsamfund, hvor der hersker lykke og harmoni.

Westerns: Indeholder de almindelige ingredienser fra det vilde vesten: cowboys, indianere, nybyggere.

YA se Young adult

Young adult: Litteratur der omhandler overgangen fra barn til voksen og kredser om emner som identitetsdannelse, seksualitet, opdagelsesrejser i bredeste forstand og tabet af nærtstående relationer. Bruges ofte om litteratur, der primært udspiller sig i en realistisk og nutidig verden. Genren bruges ikke om al litteratur, der omhandler unges liv, men skal have et fokus på "coming of age" tematik