4. Henvisninger

(Nedenstående er DBC's generelle regler for brug af henvisninger. Principperne er endnu ikke i brug på det skønlitterære område og derfor er ikke alle eksempler relevante for skønlitteraturen).

Henvisninger er en del af kontrollen i emneordssystemet. Kontrollens sigte er dels at lave en (om end begrænset) semantisk kontrol af de anvendte indekseringstermer, dels at lede søgeren hen til det eller de emneord, der bliver foretrukket frem for andre (synonymkontrol).

I forbindelse med gennemgangen af de forskellige emneordskontroller, er der i det foregående givet en række eksempler på DBC's anvendelse af brug- og se også-henvisninger. I nærværende kapitel gives en samlet oversigt over DBC's regler for brug af henvisninger.

En præcis betydningsmæssig kontrol af alle anvendte indekseringstermer er uhyre arbejdskrævende. Den betydningsmæssige forskel, der er mellem nærsynonymer, vil desuden ofte afspejle relevante forskelle i den litteratur, der bruger de forskellige termer, hvorfor det kan være rimeligt at bevare begge (flere ord).

Hvis man lægger et stort kontrolarbejde ved indekseringen, dvs. laver se også- og brug-henvisninger, lægges omkostningerne ved den betydningsmæssige kontrol på indekseringssiden, mens man ved at lade ordene beholde deres egenbetydning, og evt. forbinde dem med se også-henvisninger, lægger flere omkostninger på brugeren, som skal bruge mere tid på vurdering af sine emneord.

Det skal bemærkes, at DBC ikke lægger emneordshenvisninger ind i de bibliografiske poster men i stedet i DBC's emneordsposter 1 .

 

4.1. Brug-henvisninger (se-henvisninger)

Brug-henvisninger anvendes i følgende tilfælde:


1. Ved stavevarianter (stavemåden i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog følges. Ved valgfrihed vælges den oftest foretrukne form)

f.eks.

jogurt brug yoghurt

 

exorcisme brug eksorcisme

 

laugsvæsen brug lavsvæsen


2. Når akronymer er valgt som indekseringsterm (se afsnit 3.4.4) gives der henvisning fra den fuldt udskrevne form

f. eks.

Irish Republican Army brug IRA

 

Acquired Immune Deficiency Syndrome brug AIDS


3. Mellem fremmedord/latinske betegnelser og det danske ord (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 3.4.1)

f.eks.

brætsejlads brug windsurfing

 

djævleuddrivelse brug eksorcisme


4. Hvis en form for forkortelse undtagelsesvis er valgt som indekseringsterm, fordi den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, gives henvisning fra den fuldstændige form (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 3.4.5)

f.eks.

merværdiomsætningsafgift brug moms

 

højere handelseksamen brug hf


5. Ved synonymer (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 2.4.2. og 3.4.2)

f.eks.

kostalde brug kvægstalde

 

narkomaner brug stofmisbrugere


6. Ved sammenføring af nærsynonymer, hvor man har opgivet at opretholde en skelnen mellem begreberne (om reglerne for valg af indekseringsterm se afsnit 2.4.2 og 3.4.2)

f.eks.

byomdannelse brug byfornyelse

 

sygehuse brug hospitaler


7. Undertiden behandles antonymer som synonymer

f.eks.

habilitet brug inhabilitet


8. Ved hierarkiske relationer. Dette er en type henvisninger, der normalt ikke bruges, men der er undtagelser, hvor man har valgt ikke at skelne mellem et underordnet og et overordnet begreb (se afsnit 2.4.1)

f.eks.

pattedyr brug dyr

 

cocktails brug drinks


9. Ved navneformer. Henvisninger til person- og korporationsnavne udformes efter reglerne i katalogiseringsreglerne.


4.2. Se også-henvisninger

 

Se også-henvisninger bruges restriktivt. De gives ikke hierarkisk, men bruges mellem ord på samme "niveau" og henviser altid begge veje

f.eks.

opdagelsesrejser se også ekspeditioner

 

 

ekspeditioner se også opdagelsesrejser

De kan bruges i følgende tilfælde:

1. Mellem beslægtede emner (jf. afsnit 2.4.3)

f.eks.

eventyr se også sagn

 

sagn se også eventyr


2. Mellem nærsynonymer (jf. afsnit 2.4.2)

f.eks.

bange se også angst

 

angst se også bange


3. Hvor terminologien på et område er skiftet (jf. afsnit 3.4.2)

f.eks.

børnehjemsbørn se også institutionsbørn

 

institutionsbørn se også børnehjemsbørn


4. Ved korporationers navneskift

f.eks.

Statsradiofonien se også Danmarks Radio

 

Danmarks Radio se også Statsradiofonien


5. Ved landes og byers navneskift - der ofte signalerer en politisk ændring, eller hvor landenavnene ikke dækker to helt identiske regioner (jf. afsnit 5.1.3.1)

f.eks.

Leningrad se også Skt. Petersborg

 

Skt. Petersborg se også Leningrad

 

1. DBC's emneordsbase til skønlitteraturen foreligger endnu ikke, men det er målet at bibliotekerne skal få adgang til basen som en del af DanBib.