3. Udformning af emneord

Indhold:

3.1. Ordtyper
  3.1.1. Substantiver
  3.1.2. Verber
  3.1.3. Adjektiver
  3.1.4. Adverbier
  3.1.5. Komposita (sammensatte ord)
  3.1.6. Faste udtryk
  3.1.7. Genitiv udtryk
3.2. Morfologisk kontrol
  3.2.1. Ental/flertal
  3.2.2. Bestemt/ubestemt
3.3. Retskrivningskontrol
  3.3.1. Stavning
  3.3.2. Store eller små bogstaver
  3.3.3. Tegnsætning
   3.3.3.1. Bindestreger
   3.3.3.2. Forkortelsespunktum
   3.3.3.3. Tegnsætning i øvrigt
3.4. Semantisk kontrol
  3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser
  3.4.2. Synonymer/nærsynonymer
  3.4.3. Homonymer
  3.4.4. Akronymer (initialord)
  3.4.5. Andre forkortelser

Skønlitteraturen følger de fælles principper for udformning af emneord. I det følgende vil de almindeligste former blive gennemgået.

3.1. Ordtyper

Som emneord anvendes almindeligvis enkeltord, ikke emneordsstrenge, dvs. der gives ikke prækoordinerede emneord, f.eks. "Danmark, mellemkrigstiden", bortset fra faste udtryk og sammensætninger som f.eks. "politiske flygtninge". Jf. afsnit 2.2.2 om postkoordineret indeksering.

3.1.1. Substantiver

Til at beskrive et emnes indhold bruges fortrinsvis substantiver, der enten kan være fællesnavne eller egennavne.

Fællesnavne (appellativer) er ord, der betegner en gruppe, et fænomen, et begreb

f.eks. piger, regnvejr, angst.

Egennavne (proprier) er navne, der betegner bestemte personer, steder, institutioner, osv.

f.eks. Margrethe, København, Vesterbro Ungdomsgård, Nationalmuseet.

Vedr. regler for navneformskontrol henvises til afsnittet vedr. indekseringspraksis (5.1.1 og 5.1.2)

3.1.2. Verber

Som emneord bruges også verber, men i substantiveret form, verbalsubstantiver.

f.eks. forplantning (af: at forplante)
  færdsel (af: at færdes)
  misundelse (af: at misunde)


Verber kan anvendes som emneord til børnelitteraturen

f.eks. stjæle
  sutte
  blive væk
  stikke af
  tisse i sengen

3.1.3. Adjektiver

Adjektiver bør som hovedregel ikke anvendes som emneord alene, hvorimod de sagtens kan indgå i et sammensat emneord, oftest i ordforbindelser sammen med et substantiv

f.eks. truede børn
  kunstig befrugtning
  enlige mødre


Adjektiver alene repræsenteres som adjektivabstrakter ved egenskaber og begreber

f.eks. sundhed
  arbejdsløshed
  spedalskhed

3.1.4. Adverbier

Adverbier forekommer kun sjældent som emneord og da som regel som led i en emneordsfrase eller faste udtryk

f.eks. for tidligt fødte

3.1.5. Komposita (sammensatte ord)

Ved komposita forstås i denne forbindelse et ord, som består af to eller flere ord, som er kombineret til et sammenhængende ord

f.eks. narkotikasmugling
  menneskerettigheder
  børnearbejde


Komposita bruges som emneord:

1) Når begrebet/genstanden ikke kan udtrykkes uden det sammensatte ord

f.eks. trækfugle
  atomvåben
  vuggestuer

2) Når termen har en bestemt veldefineret betydning inden for et bestemt fagområde

f.eks. seksualvejledning

3) Når de to termer adskilt giver en anden mening end det sammensatte ord

f.eks. dyreunger
  børnehjem
  hjernevask

Normalt bruges kun to-ledede sammensatte ord som emneord, men der er mange undtagelser

f.eks. kultursammenstød
  børnehavebørn
  folkevandringstiden
  faldskærmsudspring

Som hovedregel gælder, at de sammensatte ord gives i direkte formulering, dvs. som ordene bruges i dagligt sprog og at ordene ikke opsplittes i de enkelte bestanddele.

3.1.6. Faste udtryk

Der findes en del faste udtryk (fraser), som indgår som emneord, fordi disse begreber ofte er umulige at udtrykke i enkelttermer

f.eks. gå på opdagelse
  du er selv hovedpersonen
  mor-datter-forholdet
  at blive storebror

Af hensyn til den boolske søgning bør faste udtryk med "og " undgås.

Der er dog undtagelser, hvis begrebet kun kan udtrykkes gennem det faste udtryk:

f.eks. løft og kig
  Jonas og hvalen
  yin og yang

3.1.7. Genitiv udtryk

Genitiv udtryk undgås så vidt muligt. Men der findes faste udtryk, hvor det er den mest præcise måde at udtrykke emnet på

f.eks. livets oprindelse
  voksnes verden

3.2. Morfologisk kontrol

Morfologisk kontrol vil sige at bestemme, hvilken grammatisk bøjningsform substantivet skal have.

3.2.1. Ental/flertal

Om et emneord anføres i ental eller flertal afhænger af, om det er tælleligt eller ikke-tælleligt.

En nem regel er: Kan man sige "hvor mange", skal emneordet i flertal

f.eks. hekse
  rumrejser

og kan man sige "hvor meget" skal emneordet i ental

f.eks. trafik
  humor
  doping
  hærværk
  hvalfangst


Undtaget er organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af. Disse sættes, selv om de kan tælles, i ental

f.eks. hjernen

Imidlertid er der en del substantiver, der optræder både i ental og flertal.

Det drejer sig om ord, der både kan betegne begrebet og dække over konkrete emner

f.eks. sygdom (om begrebet) sygdomme (om konkrete sygdomme)
  krig (om begrebet) krige (om konkrete krige)


Handlinger/processer der udtrykkes med verbalsubstantiver sættes i ental

f.eks. genmanipulation
  madlavning
  forurening

Begreber, fænomener, aktiviteter står altid i ental

f.eks. sorg
  magt
  selvmord
  jalousi
  filosofi
  kristendom

3.2.2. Bestemt/ubestemt

Almindeligvis anføres substantivet/emneordet i ubestemt form

f.eks. heste
  indvandrere
  naboer


Bestemt form anvendes ved genstande og begreber, som der kun findes én af

f.eks. jorden
  månen (jordens måne)


eller ved fænomener, som fra en dansk synsvinkel er veldefineret

f.eks. besættelsestiden
  modstandsbevægelsen


Undtaget fra hovedregelen om ubestemt form er også organer og organsystemer, som hvert individ kun har ét af

f.eks. hjernen

3.3. Retskrivningskontrol

Indekseringstermer skal altid følge gældende retskrivningsregler, som de er beskrevet i "Retskrivningsordbogen", udgivet af Dansk Sprognævn. Der suppleres med andre typer ordbøger: "Nudansk ordbog", "Fremmedordbogen", "Nye ord i dansk", m.m.

3.3.1. Stavning

Hvor der er valgfrihed mellem to eller flere stavemåder, skal den mest anvendte form vælges og der henvises evt. fra de andre former.

f.eks. linier (med henvisning fra linjer)
  yoghurt (med henvisning fra jogurt)

Fritekstsøgninger kan undertiden give indeksøren et indtryk af, hvad der er den mest anvendte form. Denne slags søgninger kan dog kun være vejledende og er ikke autoritative med hensyn til valg af stavemåde.

3.3.2. Store eller små bogstaver

(Brugen af store og små bogstaver er uden reel betydning i søgeprocessen, men de medtages alligevel, da de erfaringsmæssigt ofte giver anledning til overvejelser i indekseringsarbejdet)

Generelt skrives emneord med små bogstaver

f.eks. tvillinger

Undtaget er egennavne, der skrives med store bogstaver. Ved egennavne, der består af flere ord, skrives det første og de næstfølgende betydende ord med stort begyndelsesbogstav, hvorimod mindre betydende ord (bindeord, forholdsord) skrives med småt

f.eks. Det Kongelige Teater
  Kristelig Forening for Unge Mænd
  Den Europæiske Union

Hvor der i følge "Retskrivningsordbogen" er valgfrihed mellem store og små bogstaver, foretrækkes små.

3.3.3. Tegnsætning

3.3.3.1. Bindestreger

Anvendelse af bindestreg i emneord forekommer i en del tilfælde. Ofte vil de optræde i udenlandske ord, nye ord og mærkelige sammensætninger. Efterhånden som de indgår i det danske sprog, fjernes bindestregen ofte. F.eks. udviklingslande - u-lande - ulande.

OBS! Bindestreg anvendes ikke med henblik på at tydeliggøre betydningen af et ord. Hvis udtrykket forudsættes bekendt for den relevante bruger, skrives ikke bindestreg

f.eks. "konkurrencesport" ikke "konkurrence-sport"

Søgemæssigt fungerer bindestregen som et mellemrum, dvs. anvendes bindestreg laver man reelt to emneord. Bindestreger bruges i begrænset omfang.

Bindestreger bruges i følgende tilfælde:

1: i sammensætninger med forkortelser

f.eks. AIDS-patienter

2: i sammensætninger med taltegn eller symboler

f.eks. 68-generationen
  6-dages krigen

3: i sammensætninger med bogstaver

f.eks. p-piller
  t-shirt

4: sammensætninger med sideordnede led

f.eks. Slesvig-Holsten
  far-datter-forholdet

5: i sammensætninger med udenlandske udtryk

f.eks. drive-in
  time-sharing

6: i gruppesammensætninger

(Gruppesammensætninger er sammensætninger, hvor første led består af mere end ét ord)

f.eks. ad hoc-udvalg

Hovedregelen er, at der kun sættes bindestreg mellem næstsidste og sidste ord.

Der findes en del undtagelser, især ved faste udtryk

f.eks. ud-af-kroppen-oplevelser

Desuden ved sammensætninger med "ikke"

f.eks. ikke-vold

7: i sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavskombinationer

f.eks. Sirius-patruljen

8: i sammensætninger med betydningen fra-til

Bindestreg i betydningen fra-til anvendes

f.eks. Helsingør-Helsingborg Overfarten

3.3.3.2. Forkortelsespunktum

Forkortelsespunktum bruges ved navne som emneord

f.eks. Andersen, H.C.

Når et ord eller et navn er blevet et akronym (initialord) anvendes ikke forkortelsespunktum

f.eks. AIDS
  NATO

3.3.3.3. Tegnsætning i øvrigt

Tegnsætning følger retskrivningsreglerne.

Apostroffer bruges ikke til at tydeliggøre et emneord

f.eks. mafien ikke mafia'en

Apostrof kan bruges ved tal som emneord

f.eks. 13'ere

3.4. Semantisk kontrol

Semantisk kontrol af emneord vil sige at kontrollere emneord for deres betydningsmæssige indhold og indbyrdes relationer f.eks. valg mellem fremmedord og danske termer og valg mellem synonymer.

3.4.1. Fremmedord. Latinske betegnelser

Fremmedord defineres af Sven Brüel i forordet til 8. udgave af Gyldendals fremmedordbog således: "Fremmedord er låneord, der i form ikke har tilpasset sig arveordene (diakon føles fremmedartet, degn ikke, men de har samme græske oprindelse)".

Såfremt der findes dækkende danske ord, foretrækkes disse frem for fremmedord eller latinske betegnelser.

Der laves henvisning fra den ikke foretrukne form

f.eks. fosterudvikling frem for embryologi
  indvandrere frem for immigranter
  kræft frem for cancer


Hvis der ikke findes tilsvarende danske ord indekseres med fremmedordet

f.eks. cyberpunk
  matriarkat


Hvis et fremmedord eller en latinsk betegnelse har vundet hævd frem for den danske, vælges den

f.eks. anoreksi frem for nervøs spisevægring
  incest frem for blodskam


Latinske betegnelser bruges især ved sygdomsnavne

f.eks. menigitis

3.4.2. Synonymer/nærsynonymer

Som synonymer betragtes i denne sammenhæng ord med samme eller omtrent samme betydning, og hvor valg af en foretrukken form er hensigtsmæssig.

Når et begreb og dets evt. synonymer/nærsynonymer er bestemt, vælges den foretrukne form ud fra flg. kriterier:

  1. hvilket ord blandt synonymerne er mest etableret i daglig sprogbrug?
  2. hvilket ord er det mest neutrale for det samme begreb?
  3. er nogle af ordene mere specifikke end andre?

Der laves ofte henvisning fra det ikke anvendte

f.eks. nervøs spisevægring brug anoreksi
  narkomaner brug stofmisbrugere

3.4.3. Homonymer

Homonymer er ord, som er stavet eller lyder ens, men har forskellige betydninger. I denne sammenhæng er det kun de førstnævnte (homograferne) der giver problemer. Disse emneords betydningsforskelle forklares vha. en kvalifikator, dvs. en præciserende tilføjelse i parentes. I praksis gives tilføjelsen kun til den betydning, der vurderes som den mest specielle

f.eks. mus
  mus (dataudstyr)
  italienere
  italienere (høns)

3.4.4. Akronymer (initialord)

Akronymer er ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i flere ord. Der indekseres med akronymer, der har vundet hævd i sproget

f.eks. UNICEF frem for United Nations International Children's Emergency Fund
  AIDS frem for Acquired Immune Deficiency Syndrome

3.4.5. Andre forkortelser

Almindeligvis skal forkortelser opløses, bl.a. for at undgå sammenfald i bogstavkombinationer. Hvis den fuldstændige form sjældent eller aldrig bruges, indekseres med forkortelsen

f.eks. hf frem for højere forberedelseseksamen