2. Principper for tildeling af emneord

2.1. Formålet med emneordene

Formålet med indekseringen er genfinding - at dokumenterne skal dukke op i en søgning, hvor de er relevante, og helst ikke i en søgning, hvor de ikke er relevante.

Set fra indeksørens side er opgaven bl.a. at tildele ord, der dækker dokumentets emne. Samtidig skal det være ord, man kan forestille sig, at interesserede brugere vil søge på. Man skal forsøge at forudsige så mange mulige "anvendelser" af en bog som muligt. Litteraturen skal ikke gemmes bag "hemmelighedsfulde" emneord, som er så specielle eller generelle, at ingen bruger vil søge på dem - i sidste ende er det brugeren, der skal vurdere, om et dokument er relevant eller ej. I modsætning til faglitteraturen er det ofte ønskeligt at få et bredere svar, når det drejer sig om skønlitteratur, men samtidig skal skønlitteraturen også tilgodese mere specifikke forespørgsler.

For at opnå mest mulig objektivitet og ensartethed i indekseringen må der endvidere tilstræbes upartiskhed hos indeksøren.

Formålet med indekseringen er med andre ord, at brugerne i så høj grad som muligt finder frem til de dokumenter, der kan tilfredsstille deres behov for læseoplevelse og information.

Indeksøren behøver ikke nødvendigvis udtrykke alle de begreber, der er bestemt ved emneanalysen af dokumentet, som emneord. Valget af begreber afhænger af formålet med emneordene. Det skal derfor vurderes om den samlede beskrivelse af dokumentet (titel, note, emneord, kodede "søgeord" m.m.) svarer til dokumentets indhold og formål og om forskellige typer brugere (både slutbrugere og dem der formidler litteraturen) vil kunne finde frem til det uden at kende det på forhånd - og uden at få en hel masse andre dokumenter samtidig, som ikke svarer helt til det ønskede.

Emneordene bruges især til søgning, men indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.

 

2.1.1. Emneord i forhold til klassifikation

Valg af emneord er uafhængigt af klassifikationen. I DK 5 klassificeres skønlitteraturen efter værkernes originalsprog - ikke efter emnet. Til bogfortegnelsestitler anvendes et system af tillægstal, der adskilles fra det egentlige klassemærke ved en bindestreg. Tillægstallene har bl.a. til formål at underdele skønlitteraturen i den trykte udgave af Dansk Bogfortegnelse. Det første ciffer angiver publiceringssproget, og det sidste angiver dels digt-arten, dels markerer det antologiform. For børnelitteraturen indskydes et 9-tal, der angiver målgruppen.

 

2.1.2. Emneord i forhold til noter

Som nævnt ovenfor bruges emneordene især til søgning, men de indgår også i søgerens vurdering af materialets relevans.

Det omvendte gælder for noterne, idet de først og fremmest har til formål at supplere den formelle emnebeskrivelse, således at brugeren bliver i stand til at afgøre om de fundne dokumenter er relevante. Det vil for skønlitteraturens vedkommende sige, at brugeren får tilstrækkelig information/inspiration til at bedømme om dokumentet er af interesse.

De noter der bruges i emneindekseringen af skønlitteraturen er den indholdsbeskrivende note og den indholdsciterende note.

Skønlitteratur tildeles så vidt muligt indholdsbeskrivende noter. De skal i kortfattet form give en objektiv og dækkende karakteristik af, hvad bogen handler om. Noten skal både være informativ og appetitvækkende. Dokumentets synsvinkel/holdning bør implicit fremgå af notens generelle emnebeskrivelse. Det er vigtigt at søge at ramme bogens sprogtone, og ved formuleringen af noterne tages hensyn til såvel værkets niveau som målgruppe.

Eksempler på notetyper:

  • handlingsrefererende noter, herunder den gennemført handlingsrefererende note, hvor værkets handling gengives, og den påbegyndt handlingsrefererende, hvor hovedstrenge i handlingsforløbet antydes. Den sidste anvendes især ved spændings- og kriminalromaner
     
  • karakteriserende noter: indeholder en fremstilling af værkets væsentligste egenskaber og kan f.eks. sige noget om værkets udsagn, dets virkelighedsrelationer og dets sprog

Noten skal primært være i læsbar form, og der må gerne indgå søgerelevante begreber, der evt. kan supplere og uddybe informationen i emneordene, men man skal ikke mekanisk gentage de enkeltstående emneord. Noten skal supplere den bibliografiske beskrivelse således at ægte redundans undgås.

Notens funktion som formidler af helhedsindtrykket ved værket er central for skønlitteraturen. Litterær type og stil samt forfatterholdningen kan medtages i noten: "eksperimenterende roman", "impressionistisk", "kritisk".

Indholdsciterende noter tildeles på samlinger af digte, noveller, skuespil og skønlitterære samlingsværker for såvel voksne som børn. Når der er et fælles tema eller emne eller, hvor det skønnes nødvendigt for at beskrive indholdet, suppleres med en indholdsbeskrivende note.


2.2. Kontrollerede emneord

Kontrollen med emneordene foregår i DBC ved hjælp af opslag i en separat emneordsbase 1. Basen indeholder alle hidtil anvendte kontrollerede emneord. De enkelte emneordsposter indeholder foruden selve emneordet brug - og se også-henvisninger samt noter om indekseringspraksis.

Der er ikke tale om en lukket emneordsliste: DBCs valg af emneord har som hovedprincip at alle ord kan vælges - hvis blot vejledningens principper overholdes.

Der arbejdes altså ikke med tesaurus i traditionel forstand, men ved hjælp af emneordslisten tilstræbes det, at samme ord bruges for samme emne.

Aktualitet, smidighed og brugerorientering er prioriteret højere end gennemført styring og sikkerhed.


2.2.1. Ordforråd

Som emneord bruges almindelige danske ord og ordforbindelser. Hovedprincippet for sprogbrugen er at ramme det, som de fleste brugere vil forsøge sig med - som de vil finde mest naturligt. Da der for børnelitteratu-rens vedkommende kan være tale om både en børne- og en voksen målgruppe må sprogbrugen afspejle dette forhold. Som det ses i kapitlerne om udformning af emneord og indekseringspraksis (afsnit 3 og 5), følges en række regler med hensyn til valg af ord (f.eks. danske ord fremfor udenlandske og fremmedord), men alle regler kan overtrumfes af et ord, som er det mest udbredte i praksis.

I visse tilfælde er der forskel i sprogbrugen for voksen- og børnelitteraturen. F.eks. bruges "bondegårde" og ikke "landbrugsejendomme" / "gårde", når dette emne optræder i litteraturen for de yngste børn. Man vil ofte skulle bevæge sig fra børnesprogbrug og til voksensprogbrug og i den forbindelse overveje hvilket ord der bedst dækker. F.eks.: "tisse i sengen" / "sengevædning" / "vådligger" / "ufrivillig vandladning" / "inkontinens". Der kan laves henvisninger fra den/de ikke foretrukne form(er).

Det er ikke "forbudt" at anvende dagligdagens ord, populærudtryk eller slang. Er der et dansk udtryk, som er det mest udbredte bruges dette.

Mange nye ord opstår ved at kombinere ord, ligesom mange specifikke begreber vil være sammensatte ord. I daglig tale (og f.eks. i medierne) laves sammensatte ord, som dækker mere eller mindre komplicerede forhold, og som fungerer i en aktuel situation.

Fænomener som kun kendes ved et slang-præget udtryk, kan bruges. Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord, hvis man er sikker på, at det ikke er "døgnfluer". Slangprægede nydannelser som f.eks. "yuppier" og "hackere" optræder som emneord.

Værdiladede udtryk bør principielt undgås, f.eks. "feltmadrasser", "ligusterfascister", "munkemarxister". I visse tilfælde kan det dog præcisere bogens stil.

Vælger man at medtage et slangudtryk som kontrolleret emneord, kan man supplere med en mere "officiel" term, der kan sikre genfinding, også hvis slangudtrykket glider ud af sproget igen.

Ord som ikke bruges som kontrollerede emneord kan evt. anvendes som supplerende søgeord eller i noten, hvis man skønner at nogen kan have glæde af denne søgeindgang.

(Se også afsnit 2.3.3, hvor brugen af supplerende søgeord er nærmere beskrevet.)

2.2.2. Postkoordinering

Emneordene er beregnet til postkoordineret emnesøgning. Det får bl.a. følgende konsekvenser:

  • alle emneord i en post har i princippet lige stor vægt, og der kan ikke ud af de kontrollerede emneord læses noget om emnernes vægt i dokumentet
     
  • emneordene angiver normalt ikke syntaktiske relationer

Det indebærer bl.a., at man ikke ud af indekseringen kan se, om f.eks. emneordet "forelskelse" er givet fordi det er bogens hovedemne, eller fordi "forelskelse" er et aspekt i det indekserede dokument.

 

2.3. Indekseringsniveau

DBC giver emneord på dokumentets niveau, dvs. emneordene skal dække væsentlige aspekter af dokumentets emne - eller (set fra søgerens synsvinkel) dokumentet skal i væsentlig grad dække de emner der udtrykkes i indekseringstermerne.

Indekseringens specificitet er afhængig af i hvor høj grad dokumenter om specifikke emner får tilsvarende specifikke emneord, mens generelle fremstillinger får tilsvarende brede - generelle - emneord.

Indekseringssproget indeholder ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. Et dokument om forår indekseres med dette emne og kan suppleres med det overordnede emneord: "årstider". Til det overordnede emneord "familien" knytter sig en række beslægtede emneord, f.eks.: "bedsteforældre", "børn", "døtre", "enlige fædre", "enlige mødre", "familieforøgelse", "far-datter forholdet", "mødre", "parforhold", "skilsmisse", "slægtsromaner", "søskende", "unge", "ægteskab". Man skal altså være opmærksom på de mere specifikke emneord, som kan bruges i stedet for eller sammen med det overordnede emneord.

Mere almene begreber kan dog foretrækkes i visse tilfælde, f.eks. når indeksøren skønner at overspecificitet kan indvirke negativt på indekseringssystemets effektivitet.

Generelt indekseres der ikke på analyseniveau, dvs. enkelte afsnit eller kapitler i dokumentet. Dette indebærer bl.a., at antologier almindeligvis vil blive indekseret på niveau med bogen som helhed. Dog kan der gives emneord på analyseniveau som supplerende søgeord - se nedenfor.
 

2.3.1. Litterær form / Genrebetegnelse

En inddeling af skønlitteraturen i typer eller genrer kan være hensigtsmæssig for at gøre litteraturen mere overskuelig. Når man taler om "slægtsromaner", "fantastiske fortællinger", "hestebøger", "krimi" osv. anvender man genreprincippet i opdelingen.

Litterær genrebetegnelse eller litterær form indgår som en vigtig faktor ved emneordstildelingen. Udover at indgå som emneord bruges visse typer af skønlitterære genrer også som indledning til den beskrivende note: Fantasy, Kriminalroman (voksenlitteratur), Krimi (børnelitteratur), Science fiction.

Rene litterære formbetegnelser som: Digte, Digtsamling, Noveller, Skuespil og Drama indgår kun i noten og som kodede "søgeord".

Genrebetegnelse tildeles som emneord, når dokumentet indeholder træk fra den pågældende genre som er væsentlige og gennemgående for værket.

En liste over genrebetegnelser for såvel børne- som voksenlitteraturen suppleret med en kort definition indgår som kapitel 6.


2.3.2. Antal emneord pr. dokument

Der er ingen bestemt grænse for antallet af emneord. Antallet bestemmes af dokumentets indhold samt de indekseringsregler, der er fastsat i denne vejledning.


2.3.3. Supplerende søgeord

Der kan være behov for at udtrykke noget fra emneanalysen i søgeegnet form, som ikke - her og nu - kan tilpasses reglerne for kontrollerede emneord.

Undertiden udtrykkes det ønskede i noten, men ønsker man at udtrykke noget i en søgeegnet form kan det være svært at anvende noten. I den situation kan man med fordel anvende såkaldte supplerende søgeord, som ikke er underlagt de samme regler og kontroller, der gælder for de kontrollerede emneord. De supplerende søgeord har for skønlitteraturen to hovedformål:

  • -analytiske emneord: et emne er for sparsomt behandlet til at der kan gives kontrolleret emneord (indeksering på dokumentets niveau), men det skønnes at brugerne vil påskønne et emneord, da delemnet eller aspektet vil være interessant at finde i en søgning og måske er emnet næsten ikke repræsenteret i basen
     
  • slang, kælenavne, kaldenavne o.l.: et ord er for slangpræget eller værdiladet til at man ønsker at benytte det som kontrolleret emneord, men man vurderer at det vil have søgemæssig interesse. F.eks.: "whiskybæltet"

Supplerende søgeord tildeles ikke hvis ordet i forvejen findes i titel eller note.

Som ovenfor nævnt gælder ikke de samme regler som for de kontrollerede emneord, men det anbefales, at man ved udformning af supplerende søgeord overholder de grundlæggende regler for udformning af emneord, som er beskrevet i kapitel 3.
 

2.4. Semantiske relationer

Som allerede nævnt er DBCs emneord til skønlitteraturen beregnet til postkoordinering og angiver ikke syntaktiske relationer.

Der er således ikke - som ved prækoordineret indeksering - mulighed for direkte at angive relationen, ligesom der heller ikke er nogen egentlig tesaurus, der kan vejlede brugeren i emnernes indbyrdes relationer ved hjælp af RT, NT, BT, UF o.l. (Emneordspostens brug og se også-henvisninger kan i et vist omfang erstatte tesaurusen).

Dette er dog ikke ensbetydende med, at man slet ikke kan udtrykke semantiske relationer mellem emneordene.

DBC's indekseringsprincipper giver følgende muligheder:
 

1. relationen udtrykkes ved emneordene i posten

2. relationen udtrykkes ved hjælp af en brug-henvisning (i emneordsposten)

3. relationen udtrykkes ved hjælp af en se også-henvisning (i emneordsposten)

4. relationen udtrykkes ikke

For at få et overblik over hvornår og hvordan relationer angives, gennemgås de forskellige typer relationer. Den konkrete praksis vil blive omtalt senere.
 

2.4.1. Hierarkiske relationer

Som hovedprincip bygges der ikke hierarki ind i den enkelte post.

Som nævnt i afsnit 2.3 indeholder indekseringssproget ikke i sig selv nogen begrænsning af specifikationsgraden. I nogle tilfælde vil det - af søgemæssige årsager - være hensigtsmæssigt tillige at indeksere med en overordnet term.

Samlende kan det formuleres sådan, at DBC prøver at give emneord, som ligger på et "almindeligt brugbarheds-niveau" i forhold til dokumentets emne og potentielle brugere. Det er altså vigtigt at forstå, at man angiver ordene af hensyn til de søgestrategier, man forestiller sig.

Ved beslutning om, hvorvidt der skal gives et overbegreb som emneord, er der to modsat rettede behov at tage hensyn til:

1. Brugeren kender ikke alle, nogle få eller ingen eksempler inden for et begreb og vil derfor have glæde af at overbegrebet angives i indekseringen, også selvom dokumentet ikke handler om overbegrebet, men om det konkrete eksempel.

F.eks.: krager ; fugle

Når det gælder skønlitteraturen kan problemstillingen i værket være af så almen karakter på trods af det specifikke emne, at overbegrebet vil være en relevant søgeindgang. Det specifikke emneord skal medtages som kontrolleret emneord, men er alligevel for specifikt i forhold til nogle af de søgeargumenter, man kan forvente vil blive brugt. I sådanne tilfælde gives også et overordnet ord.

F.eks.: brystkræft ; sygdom

En variation af dette behov er et ønske om kombination af to eller flere emneord:

brugeren ønsker skønlitterære dokumenter om besættelsestiden i Danmark, ikke kun generelt - også i enkelte byer. Hvis ikke brugeren skal opregne alle mulige enkeltbyer, skal dokumentet om besættelsestiden i enkelte byer også indekseres med overbegrebet Danmark udover de emneord, der direkte udtrykker dokumentets emne.

2. Brugeren ønsker at finde dokumenter, der handler om sygdom eller besættelsestiden i bred forstand eller på et generelt niveau - ikke konkrete eksempler eller specielle emner inden for hovedemnet.

Som sagt er der tale om modsatrettede behov hos brugeren, som det ikke vil være muligt at tilgodese lige godt samtidigt.

Indeksøren må skønne, hvorvidt det er mest relevant at tilgodese behov 1 eller behov 2 i indekseringen af det konkrete dokument.

Generelt vises der tilbageholdenhed med at indbygge disse hierarkier i indekseringen.

Der indekseres dog ofte et niveau højere på det skønlitterære område, bl.a. for at begrænse mængden af meget specifikke søgetermer.

Hierarkiske relationer udtrykkes ikke ved hjælp af henvisninger i emneordsposter. Men igen her kan der være undtagelser, hvor man f.eks. må opgive at skelne mellem et underordnet og overordnet begreb.

F.eks

pattedyr brug dyr


2.4.2. Ekvivalens-relationer

Ekvivalens-relationer (synonym-relationer) udtrykkes ikke i den enkelte bibliografiske post, men kun i emneordsposter.

De ægte synonymer behandles typisk ved brug-henvisninger: "evnesvage" brug "psykisk udviklingshæmmede". De nærmere regler herfor er beskrevet i kapitel 3.4: Semantisk kontrol og i kapitel 4: Henvisninger.

Nærsynonymer (nærtliggende ord, ord som ofte behandles som synonymer, selvom der er nuanceforskelle): disse vil nogle gange være behandlet som ægte synonymer:

f.eks.


dagligdagen brug hverdagen

andre gange vil der være en se også-henvisning:

f.eks.

bange se også angst

 

2.4.3. Associative relationer

Associative relationer, også kaldet sideordnede, idéassociative relationer, udtrykkes kun i begrænset omfang. Hovedreglen er, at indekseringen kun medtager associative relationer i den enkelte bibliografiske post, når begge elementer behandles i dokumentet. Associative relationer udtrykt ved se også-henvisninger vil altså fortrinsvis skulle findes i emneordsposter.

Et par eksempler på se også-henvisninger:

eventyr se også sagn

myter se også legender

Se også-henvisninger vil henvise begge veje.