1. Emneanalyse

I dette kapitel gennemgås en analysemodel beregnet til brug på DBC ved indeksering af skønlitteraturen, såvel voksen- som børnelitteraturen.

Udgangspunktet for analysemodellen er Dansk Standards vejledning i indeksering (DS/INF 100:1994) - dog tilpasset skønlitteraturens særlige behov. Endvidere er der foretaget visse tilføjelser og ændringer i overensstemmelse med erfaringerne fra indekseringsarbejdet på DBC. (Se også litteraturhenvisningerne.)

Der skelnes i analysemodellen mellem selve emneanalysen og den efterfølgende emneordsgivning. I praksis vil det dog ofte være en sammenhængende proces.

Analysemodellen er tænkt brugt til følgende formål:

  • som checkliste
  • til hjælp ved vanskelige indekseringer
  • ved introduktion og oplæring af nye medarbejdere og vikarer

Emneanalysen af et skønlitterært dokument vil ikke i alle tilfælde kunne udtrykkes i emneord. I visse tilfælde vil det være bedre at undlade at give emneord, hvis emnet ikke på forsvarlig vis kan udtrykkes. Der kan i de fastlagte indekseringsprincipper være udstukket særlige retningslinier for, om visse aspekter bedre kan udtrykkes i noten.

Udvælgelsen af emneord vil i sidste ende bero på indeksørens vurdering af væsentligt og uvæsentligt.

Men analysemodellen kan sikre, at man ikke glemmer elementer af emneanalysen og finder frem til mulige kandidater til emneord.


1.1. Emneanalysens formål

Emneanalysens formål er at foretage en undersøgelse af det skønlitterære dokument, for efterfølgende at udtrykke dokumentets emner i form af emneord.

Som ved faglitteraturen er den skønlitterære indeksering en dokumentorienteret indeksering, dvs. en indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende dokument. Indekseringen af skønlitteraturen sigter mod mange forskellige brugergrupper (personale i alle typer biblioteker samt mange forskellige slutbrugere).

Der vil også være elementer af brugerorientering i indekseringen af skønlitteraturen som det vil fremgå af analysemodel, formål og praksis for valg af emneord.


1.2. Analysemodel

Indekseringen består i tre faser (som ofte i praksis glider ind over hinanden):

a) at undersøge dokumentet og bestemme dets emner

b) at uddrage de hovedbegreber, som emnerne består af

c) at udtrykke begreber i emneord

I nærværende afsnit beskrives de 2 første faser, mens DBC's regler for, hvorledes de relevante begreber udtrykkes i emneord, behandles i kapitel 3.

 

1.2.1. Undersøgelse af dokumentet

Da en fuldstændig gennemlæsning af dokumentet normalt ikke vil være muligt, bør indeksøren ved skimming af dokumentet samt brug af eksterne kilder som lektørudtalelser og anmeldelser sikre sig, at ingen nyttig information overses.

Analysen bør derudover også omfatte følgende dele, hvis de optræder i det skønlitterære dokument:

a) titel, undertitel

b) omslag, især bagsidetekst og flaptekster eller resumé andetsteds i bogen

c)indholdsfortegnelse eller registre

d) præsentation af forfattere, illustratorer m.fl. på omslag eller i tekstafsnit

e) forord, indledning, kapitel/afsnitsoverskrifter

f) illustrationer, incl. evt. undertekster

g) litteraturhenvisninger


Alle disse elementer gennemses og vurderes af indeksøren.
 

Giver disse elementer ikke tilstrækkelige oplysninger til emneanalysen kan følgende inddrages:

h) opslag i baser, primært DanBib (med henblik på at finde eventuelle prækatalogiseringer eller andre dokumenter af samme forfatter eller andre "der ligner")

i) leksika og andre opslagsværker, lærebøger, ordbøger o.l.

j) forlagsinformation

k) anden litteratur af forfatteren

 

1.2.2. Begrebsbestemmelse

Efter at have undersøgt dokumentet bestemmer indeksøren de begreber, som er væsentlige elementer i en beskrivelse af dokumentets emnemæssige aspekter.

Følgende checkliste omfatter de elementer, som skal overvejes:


Værkets konkrete niveau:

a) handler dokumentet om noget konkret?

F.eks.: en person (f.eks. Christian IV), en gruppe (f.eks. skinheads), en genstand (f.eks. en bil), en bestemt tilstand (f.eks. en sygdom), et fænomen (f.eks. forurening) eller et begreb (f.eks. døden)

b) handler dokumentet om specielle begivenheder og aktiviteter?

F.eks.: tyveri, hasard, hekseforfølgelser

c) foregår handlingen på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt miljø?

F.eks.: Danmark, middelalderen, 1100-1199, kollektiver


Værkets abstrakte niveau:

d) handler dokumentet om psykologiske forhold?

F.eks.: kærlighed, forelskelse, ensomhed

e) handler dokumentet om sociale forhold og fænomener på mange planer?

F.eks.: fattigdom, arbejdsløshed

f) handler dokumentet om personrelationer og interaktion?

F.eks.: mor-datter forholdet, børn og bedsteforældre, mobning, vold


Værkets ydre niveau:

g) har dokumentet en bestemt litterær form?

F.eks.: digte, skuespil, tegneserie, billedbog, pegebog

h) har dokumentet en bestemt genre?

F.eks.: krimi, science fiction, fantasy, biografiske romaner


Endvidere kan følgende overvejes:

i) er der udover det centrale emne nogle overordnede, sideordnede eller underordnede emner eller temaer som er væsentlige?

F.eks.: er der personer, institutioner, sociale eller kulturelle forhold, personrelaterede karakteristika (køn, alder, personlighedstræk) som ikke allerede er fremdraget?

j) er dokumentet skrevet for en bestemt målgruppe, på et bestemt niveau?

k) er dokumentet skrevet med et bestemt formål eller en bestemt hensigt?

l) har dokumentet en bestemt synsvinkel?

m) hvad kan dokumentet bruges til - hvad er anvendelsesområdet?


Begrebsbestemmelsens emnemæssige aspekter vil kunne udtrykkes i såvel emneord som indholdsbeskrivende noter. For at formidle helhedsindtrykket af værket er det vigtigt, at noterne også bruges til at supplere den formelle emnebeskrivelse. (Se afsnit 2.1.2. om emneord i forhold til noter).